Succeshåndbog

Page 20

Metode (til værktøjskassen) hvad gjorde jeg helt konkret?

19

• Teamleder og medarbejdere udarbejder i fællesskab en plan over, hvilke medarbejdere konsulenten skal følges med hvornår, så konsulenten får et ” her og nu” indblik i medarbejdernes arbejdsdag. • Hver enkelt medarbejder informeres om tid, sted og formål. • På selve følgedagen italesætter vi sammen kontinuerligt ledetrådene – og alle de steder vi overhovedet kan, inddrager vi borgerne i samtalen. Medarbejderen udfordres i forhold til at reflektere over egen praksis, gennem ledetrådene. Sidst på vagten drøfter vi ca. 15 minutter, hvad har været godt, hvad har været udfordrende, hvad kunne vi tænke os mere af, hvad skal vi holde op med etc. Efterfølgende arrangeres 2 møder: 1. Første møde (ca. 30 min efter et personalemøde) anvendes til forventningsafstemning mellem medarbejderne og teamlederen: Hvad vil vi gerne have ud af det fremadrettede arbejde, hvad skal i spil, hvad er vores interne spilleregler, hvordan holder vi fast – udi fremtiden etc. Hvad har vi sammen observeret på vores samkørsler, gøres det ens af de forskellige medarbejdere, hvad er godt, hvad skal vi gøre anderledes. 2. Andet møde (2 timer) foregår i et lokale, der er pyntet op med ledetråde, ledetrådsfoldere, ledetrådsplakater, medarbejdernes egne ledetrådskort. Vi starter i plenum og drøfter ledetrådene. 3. Starter mødet med en bold leg – kast bolden rundt til hinanden – alle skal have haft bolden minimum en gang. Sig stop når alle har rørt bolden. Gør det en gang til – bare hurtigere. 3. gang: Gør det på 10 sekunder. Øvelsen signalerer samarbejde – sammen kan vi gøre en forskel, det kræver kun en god idé at ændre praksis/spor etc. Medarbejderne får hver især mulighed for at fortælle hvilken ledetråd, der betyder mest for dem og begrunder dette i deres praksis. 4. Efterfølgende laves der gruppearbejde, hvor hver gruppe sammen drøfter ledetrådene i praksis – hvor ser man dem selv anvendt, hvornår ser vi som kolleger, at vi anvender dem – gruppearbejdet er med et anerkendende afsæt, så man som kolleger er forpligtede til at reflektere ikke kun over egen praksis, men over teamets og de øvrige medarbejderes praksis. 5. De respektive grupper skriver på gule post it, hvordan de anvender de pågældende ledetråde i praksis – også gerne med pointer om, hvordan man kommer i mål med strategien for den enkelte ledetråd (ting medarbejderne gerne vil holde hinanden op på i hverdagen - forpligtelse overfor hinanden i hverdagen). 6. Hver gruppe fremlægger deres pointer og sætter dem op på de ledetrådsplakater, de tilhører. 7. Konsulentens rolle er undervejs at validere og bringe praksisoplevelser fra samkørsler/følgedagene i spil, at italesætte medarbejdernes kompetencer i forhold til ledetrådene, at provokere og invitere til refleksion over medarbejdernes egen praksis. Samtidig samler konsulenten efterfølgende post-it sammen og sammenskriver ucensureret i teamets eget ledetrådskompendium.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.