der i vælgernes sted kan være formidlere af forandring ved at stemme ja eller nej i den aktuelle afstemning eller sige ja eller nej til pågældende skatteaftale. Men det er usandsynligt, at det er netop dém, der er målet for tweetet, og det reelle publikum er de personer og muligvis vælgere, som følger Margrethe Vestager på Twitter, og de har ingen mulighed for at formidle forandring i denne situation, hvilket vil sige, at ytringen ikke henvender sig til et retorisk publikum, men blot til et alment publikum, som i dette tilfælde er @vestagers followers. Analysen her viser os, at @vestager er en afsender, der tager sin kommunikationssituation alvorligt, og som har fokus på både egen rolle og på modtagers, om end der er lidt vaklen i forventningerne til denne modtager, når der skiftevis forklares og forudsættes viden, men det er tydeligt, at modtagers rolle er overvejet i sproglige valg og i valget af emner. Tilføjelsen af billeder fra en politisk hverdag viser endvidere en forståelse af mediets muligheder set i forhold til boyds teori omkring identitetsskabelse og autenticitet. Vi ser endvidere, at den situationelle analyse ikke uden videre lader sig definere i rigide kategoriseringer, ligesom de forskellige dele af den retoriske situation ikke lader sig indfange så enkelt.
Opsamling af analyse Jeg har nu analyseret et udvalg af tweets fra de tre cases, som har vist visse mønstre, ligheder og forskelle de tre imellem, og som jeg her kort vil gennemgå og samle op på, før jeg bevæger mig til specialets konklusion. Igennem min sproglige analyse af tweets fra de tre cases har jeg vist, at de tre forskellige afsendere bruger forskellige metoder i deres kommunikation på Twitter. Blandt andet kan vi se, at de tre profiler benytter sig af forskelligt sprogbrug i forhold til at nå deres publikum, idet vi eksempelvis ser, at @amnestydk anvender imperativformer af verberne ’at tilmelde’ og ’at være’ for at få deres publikum til at reagere og deltage i den kampagne, som tweetet omtaler. Samtidig ser vi, hvordan @gyldendal stiller direkte spørgsmål til deres followers, hvilket normalt vil anspore til publikums inddragelse i en dialogisk samtale med afsender. I modsætning hertil ser vi, at @vestager blot en enkelt gang anvender et spørgsmål, der lader til at være rent retorisk, men ellers bruger heller ikke hun spørgsmål eller
65