#Twitterspecialet

Page 31

Samtidig viser retweet en del af afsenderens identitet, idet han eller hun først og fremmest vælger, hvad der overhovedet skal retweetes, og dermed giver udtryk for sit eget fokus og sine tanker eller holdninger 94 . En anden side af retweetets identitetsskabende muligheder er det, at man ved et retweet angiver en form for fællesskab. Som boyd et al. formulerer det i artiklen “Tweet, tweet, retweet”, skaber praksissen med retweet en “emotional sense of shared conversational context”, hvilket betyder, at man med sit retweet fastslår en slags samhørighed med den originale afsender eller flere andre, der har retweetet det samme95. Retweet som praksis betyder, at et tweet kan møde et helt andet publikum end det intenderede og som udgangspunkt reelle publikum for den oprindelige afsender. Som udgangspunkt er en Twitterprofil åben og offentlig, så alle kan se, hvad man skriver96, hvilket muliggør et næsten uendeligt publikum, som afsenderen kan vælge at tage højde for eller ej, men som jeg før har været inde på, er det faktiske publikum langt mindre97. Når nogen retweeter, viser de et givent tweet til deres eget publikum og deres egne followers, og de kan være helt andre mennesker end de followers, den oprindelige afsender har, hvilket betyder, at afsenderen kan nå et helt andet publikum, end han eller hun havde tænkt sig98.bDet vil altså sige, at et retweet kan sende et tweet, som er formuleret til et specifikt publikum, til et ganske andet publikum, som måske vil opfatte tweetet helt anderledes, eller endda forkert, hvilket kan påvirke kommunikationens udfald, modtagernes syn på afsender og en række andre ting. Denne gennemgang af nye medier generelt og Twitter i særdeleshed viser et billede af Twitter som et nyt medie, der i kraft af netværksteknologi med muligheden for interaktion, kopiering og dialog, samt dets eget, iboende form og vilkår giver brugeren mulighed for at deltage aktivt i samtale med andre samt mulighed for at vise egen identitet ved selv at tweete, retweete andre og ved at følge dem, de mener, er vedkommende. Det viser også, at der er visse problemer forbundet med disse muligheder, som for eksempel det forestillede publikum, problematikken med

94 Ibid., side 6. 95 Ibid., side 1, side 7. 96 Ibid., side 2. 97 boyd, 2011, side 3. 98 boyd, 2010, side 7.

31


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.