Over stokk og stein

OVER STOKK OG STEIN

The End of Beautification

Quynh Lan Truong and Iben Kortegaard Rohde

Veileder: Stuart McLeod Salway Dickson

Bi-veileder: Eileen Garmann Johnsen

AAR4990 Masteroppgave i Arkitektur Våren 2022

FORORD

Oppgaven tar utgangspunkt i en konkret gård og landsby i Danmark. Men selv om byggetradisjoner er lokale og gårdsanlegg har blitt oppført på ulikt vis på ulike steder, er problematikken også aktuell her i Norge og andre steder i Europa.

Arbeidet har vært både undersøkende og prosjekterende, et problem kartlegges og en løsning blir lagt frem. Det innleverte materialet er derfor organisert deretter og delt inn i 2 deler.

Dokumentet er laget som et A4 hefte, men er eksportert som oppslag og kan dermed skrives ut i liggende A3-format. For å

Duoen består av en norsk og en danske, som er veiledet av en skotte. Dermed er store deler av det innleverte materialet skrevet litt på norsk, litt på dansk, og litt av noe som ligger midt i mellom. I tillegg har det sneket seg en del inn på engelsk.

EN STOR TAKK TIL

Vår veileder Stuart McLeod Salway Dickson og biveileder Eileen Garmann Johnsen for gode og givende innspil og diskusjoner gjennom semesteret.

Sonny Hansen for at stille Ørslev Østergård til rådighed.

Ejby Lokalarkiv for med enormt hjælpsomhed at stille lokale, materiale og kunskab til rådighed.

Thomas Kampmann og Torben Lindegaard for stor hjælp med forståelse af typologien og hjælp med valg af gårdsanlæg.

Alle beboerne i Ørslev, der har været overvælgende hjælpsomme og imødekommende.

Våre medstudenter som er gode sparrekamerater og sprer glede.

Og til slutt våre foreldre, Tobias og William, som alltid stiller opp.

INTRODUKSJON

Med udspring i den stråtekede bindingsværks gård, Ørslev Østergård, forholder følgende diplomoppgave sig til udviklingen i landdistrikterne, der lider under en affolkning, forfald, tab af social kapital og faldende huspriser. Med et ønske om at bevare og videreudvikle landområdernes kulturarv samt at imødekomme et nok så kritisk behov for at ændre måden hvor på vi ser og håndtere funktionstømt bygningsmasse og landdistrikterne i sin helhed, vil opgaven forsøge at svar på følgende spørgsmål:

Hvilket potentiale ligger der i de funktionstømte danske gårde?

Hvordan kan dette potentiale udnyttes som en udviklingsstrategi?

Foruden at tage afsæt i Ørslev Østergård tage opgaven samtidig afsæt i en nysgerrighed og en undren, derfor et ønske om at angribe problematikken både holistisk og patologisk. Vi ser de funktionstømte gårde som et symptom og vi ønsker ikke blot at behandle sygdommen men også at forstår årsagen til sygdommen.

Derfor er den første delen av opgaven fordelt på 5 skalaer.

danmark middelfart kommune

National

Kommunal

Planløsning Gården er anlagt ganske præcist efter verdenshjørnerne med stuehus og have orienteret mod syd og portene placeret den nordlige ende af østog vestlængen. Fra ældre kort ses det, at stikvejen har løbet gennem går den og tværs over markerne. Selve gårdspladsen er belagt med pigsten, men er dag dækket af græs og fliser.

Stuehuset har storstuen og værelserne vendt mod syd. De adskilles fra den kolde gårdside af en langsgående fordelingsgang - efter sigende en særlig mønsk planløsning. Længen markerer sig tydeligt som hovedbyg ning med sine mange trævinduer mod haven og sine særlige detaljer, der omfatter en trægesims, to skorstene, samt en klassicistisk fyldningsdør med dobbelt slagfals og fordakning. Vestlængen, der dag anvendes som keramikværksted, har ligesom de øvrige uopvarmede længer støbejerns vinduer og er desuden forsynet med store ovenlysvinduer. Østlængen, der tagetagen huser Erik Hagens’ atelier, blev 1996 indrettet som gæ stebolig af arkitekt Hans Peter Hagens. Nordlængen, som oprindeligt var stald, står dag ubenyttet og en dårlig forfatning. den østlige ende er de udskridende vægge holdt sammen af et trækbånd. Til parcellen hører øvrigt en garage og en tilstødende uopvarmet bygning ved indkørslen, som bruges af Erik Hagens som sommeratelier. Udover den sydvendte prydhave er der nordvest for bygningerne anlagt køkken have tæt ved et lille, periodisk udtørret vandhul. 26

ejby og omegn ørslev ørslev østergård

Modstående side: Skitse af stueplanet til brug ved opmåling. (Egen tegning) 27

AFGANGSPROGRAM HAVEMOSEGÅRD

Titlen på vores speciale «Over stokk og stein» er et gammelt dansk ordsprog, der ofte bruges i daglig tale, og kendt fra kendt litteratur og sange. En metaforisk og velkendt forståelse af ordsproget er, at noget er «forhastet og en smule ukontrolleret».

Hvad de færreste ved er, at ordsproget faktisk beskriver en metode, der bruges til at behandle overfladen af bindingsværkskonstruktioner, på en forhastet måde, der dækker både «stokk» (tømmer) og «sten» (mursten).

Med denne dobbelt sidet titel ønsker vi, både at kommentere på den udvikling, der er sket i landdistrikterne gennem de sidste par årtier, især hvad angår forskønnelsespolitikken, samt pege på, hvor dybt forbundet måden vi bygger på er med vores sprog og kultur. Fra et lingvistisk perspektiv kan det tyde på, at vi langsomt er ved at miste forbindelsen til vores fælles kulturelle rødder, og at det måske er på tide at udvikle meningsfulde fysiske rammer for det gode liv, der bygger på den verden, vi kommer fra i stedet for at udviske den.

Bookcover, Over Stok og Sten, Collection of short stories by Storm P.

UNDERSØKELSER

NASJONALT

DANMARK

INNBYGGERE: 5.840.045 AREAL: 43.094 km²

Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst

62 procent af Danmarks areal går til landbrug

14 procent er by og infrastruktur

13 procent vild natur

90 procent af befolkningen bor i by (Kronvall,2022)

MidelFart KoMMune

Fyn Sjæland jylland

KONTEKST

Siden 1950’erne har landbruget i Danmark gennemgået en industrialisering forårsaget af øget efterspørgsel og teknologisk udvikling. Landbrugsfunktioner er flyttet til større industrianlæg, hvilket har resulteret i en masse forældede, tomme og funktionsløse lader og landbrugsbygninger (Udvalget for levedygtige landsbyer 2018).

I denne proces er landbrugsbedrifterne blevet reduceret fra 200.000 i 1950 til kun 40.000 i 2015. Mens hver bedrift i gennemsnit havde 17 ha i 1965, administrerer hver bedrift i dag omkring 72 (DST, 2021). Ud over at efterlade en masse funktionsløse landbrugsbygninger, har denne udvikling også bidraget til centralisering og ændringer i den rurale struktur. I 1960’erne var omkring 1 million af de danske borgere bønder, og de udgjorde ¼ af befolkningen helt op til 80’erne. I dag er kun 134.000 (~2,3%) besat på landbrugsområdet (Udvalget for levedygtige landsbyer 2018).

Affolkningen af landdistriktet har bidraget yderligere til, en øget masse af tomme bygninger, bygninger der med tiden bliver til ruiner. For at undgå at en store dele af udkantsdanmark ser forladt ud, har den danske regering siden 2010 ført en forskønnelsespolitik. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i perioden mellem 2015 og 2020 afsat halvanden milliard kroner til renovering og nedrivning i landdistrikterne. Midler til renovering er udelukkende afsat til boliger, mens der med glæde gives midler til at rive private erhvervsbyggerier ned. Statens Byggeforsknings Institut vurderede i 2015 at der var omkring 50.000 bygninger rundt om i landdistrikterne, der er klar til at blive revet ned (Bjerring 2015). I løbet af de sidste 10 år har dette bedtydet at bygninger med både kultural og arkitektonisk værdi gået tabt.

Andre omstendigheder har ligeledes gjordt situationen i landistrikterne vanskelig, for sådan som situationen er i dag, er det ligeledes svært at investere i landejendommer i Danmark. Da det betragtes som en urentabel investering at købe et hus udenfor byen, og derved er banken ofte ikke så villig til at give private et lån til dette. Samtidig sælges funktionstømte gårde i dag ofte som beboelsesejendomme, hvor driftlængerne ikke tages i brug. Da man skal betale skat for hver bygget kvadratmeter på sin ejendom, og driftlængerne er omkostelige at veligeholde, er det ikke ualmindeligt, at banken kræver, at laden rives ned, for at få et lån, dette gør at en del helhedlige anlæg går tabt. (Dragsbo, 2005)

De gamle danske gårde repræsenterer en vigtig del af Danmarks byggetradition og fortæller en historie om en livsstil, der bliver sjældnere i dag. De tomme drifts bygninger efterlades ofte som en belastning for egerene, både økonomisk og tidsmæssigt. Men hvad nu hvis vi kunne vende perspektivet og se på disse tomme bygninger som en ressource? Se på potentialet i denne bygningstypologi? finden en synergien mellem disse smukke og generøse bygningstypologier og en nye funktioner, således at bygningen kan genanvendes på en harmonisk og respektfuld måde. Og blive en ressource, der kan skabe værdi for brugeren, ejeren og samfundet.

Landbrugets værdiandel af den samlede danske produktion

Landbrugsbedrifter og areal pr. bedrift

(Statestikbanken - Danskstatestik)

(Statisk årbog, landbrugstælling)

Befolkningen fordelt på by og land

Mekanisering af dansk landbrug, Illustreret ved antal heste og traktorer

(Statestikbanken - Danskstatestik)

(Statisk årbog, landbrugstælling)

BOSETNINGSTENDENSER

Landbruget og landsbyerne hænger sammen, og dermed leder strukturændringer og afviklingen af de mindre landbrug således også til affolkning af landet. I 60’erne udgjorde bondebefolkningen knap en million mennesker, som samlet dannede rammerne rundt en vigtig landsbykultur, denne kultur er så godt som ikke eksisterende i dag,

Centraliserine har været en pådriven faktorer til den store mængde af tomme bygningene på lande, men landbrugets strukturændringer har også været en meddriven faktor til den massive fraflytning. Industrialisering i Landbruget resulterede nemlig i at der træntes meget fære folk til produktionen, samtidig som bierhverv som håndværkere der tidligere var beskæftigede på gårdene, i større grad blev overflødige og i stor grad flyttede til byen. (Porsmode, 2008 s. 207)

Danmark har været et landbrugsland i mere end 1000 år og helt op til 1880 var landbruget stadig hovedbeskæftigelsen med rundt 80 pct. af befolkningen som levede i landdistrikter og kun 20 pct. i byerne. Landbrugsproduktionen var afgørende for landet, da kun omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet stammede fra anden industri.

Den massive vækst i bybefolkningen i starten af 1900-tallet hænger sammen ligeledes sammen med, at der i perioden bliver oprettet bymæssige områder uden for de lovmæssigt fastlagte områder. Der er dels tale om forstadsbebyggelser i direkte forbindelse med de gamle provinsbyer og dels andre bebyggelser med bymæssig karakter.

I dag bor rundt 90 procent af befolkningen i by, og den eskalerende udvikling og ændring i de demografi og beskæftigelses mæssige forhold havde således både konsekvenser for byernes og landsbyernes strukturer og det bygde miljø. (Plovsing, 2000)

Figure 1: Showing population growth Figure 2: Showing the number of farm buildings Figure 3: Showing buildings ready to be demolished

ÆNDRINGER I BEBOELSES MØNSTRE

I Mange år har den demografiske tendens været centralisering, hvor folk flytter fra landet til storbyerne for bedre jobmuligheder, sociale forbindelser og adgang til en bred vifte af forskellige tjenester. Denne tendens ser dog ud til at have ændret sig i løbet af de sidste år, hvor mange storbyer nu oplever en negativ eller reduceret befolkningstilvækst (Vareide, 2021).

En observation af boligpriserne viser internationale tendenser til, at der sker større vækst i udkanten af de store metropoler enn i storbyerne selv (Lundgaard, 2021). Det kan komme som et resultat af en prisvækst i byerne, der har stået på i lang tid, hvilket gør det svært for normale mennesker at købe en bolig.

Det idealiserede byliv kan også have mistet noget af sin glans med pandemien. Mange mennesker har omdefineret, hvad livskvalitet er for dem, og sætter nu pris på og længes efter et enklere og mere langsomt tempo. Forskning viser, at nordboere prioriterer at bo tættere på natur og grønne områder nu mere end nogensinde, og at have en bolig med masser af plads er vigtigere end at bo centralt (Lundgaard, 2021). Muligheden for at arbejde hjemmefra gør det også mere attraktivt for folk at bo i mindre byer eller på landet (Realdania, 2021). Eller muligheden for at starte en mindre virksomhed for sig selv. Det gælder især yngre og mobile generationer, som også er dem, der tidligere har stået i spidsen for centraliseringen.

Boligområder i udkanten af byerne tilbydes som et alternativ til det travle byliv. Disse områder er dog ofte karakteriseret med sprawl-lignende strukturer, med monotone og monofunktionelle bygninger, for det meste eneboliger til kernefamilier.

Brøndby Garden City, Denmark

FORSKØNNELSE

Det dramatiske fald i befolkningstallet idet rurale Danmark har gennem årene ført til en større og større andel af tomme bygninger, både erhvervsbyggeri og boliger.

Den tomme bygning, der står rundt omkring, lider over tid af forfald og I områder, hvor koncentrationen af tomme bygninger bliver høj, kan de små byer fremstå næsten som forladte. Økonomiske statistikker har vist, at denne tomme bygning påvirker den vurderede værdiansættelse af den resterende ejendom i området, og gør de små landsbyer og landområder mindre attraktive, Man frygter at de tomme bygninger overtid vil skabe endnu flere fraflytninger, Dette ser ud til at de funktions tømte bygningerne forårsger en slags ringvirkning, og de forfaldne tomme bygning er ses på som en fysisk manifestation på den massive centralisering og landdistrikternes forfaldet.

Den danske regering har således siden 2010 sat penge af til at forsøge at ændre denne udvikling, primært ved renovering og nedrivning for at sikre, at landdistrikterne ikke ser forfaldne og nedslidte ud. Håbet er, at de penge, der investeres i denne proces, vil skabe arbejdspladser, samt få værdien af ejendom i landdistrikterne til at stige, så det ikke længere ses som en urentabel investering at flytte på landet (Bjerring, 2015)

Nedrivnings tendenserne gør sig dog ikke kun gældende i udkants Danmark, men er karakteristisk i Landistrikterne i alle dele af landet. Og det estimeres at der på de danske landbrug hver dag forsvinder hundreder af ældre bygninger. (Dragsbo, 2005)

DANMARKS DNA

Den klassiske firlængede, stråtækte gård kender alle Danskere. Det er flittig brugt i barne sangene, den er definitionen af den dansk landelig idyl og ses brugt i både i litteraturen, på mælke kartongen, postkort, i film og turistbrochurer. Kort sagt, bondegården er en naturlig del af Danmarks DNA. Men den klassiske firlænget gård, med gårdsplads og stråtag kan i dagens Danmark anses for at være en truet art. (Ringgaard, H., 2017)

Som nævnt tidligere så spiller strukturændringerne en væsentlig rolle for udrydelsen, men også andre faktorer spille en rolle.

Et af de anden problem, er at der mangler traditioner og muligheder for en aktiv bevaringspolitik for landbrugsejendomme. Samtidig krævede boligministeriet at bygningsforbedringsmidler kun skal gå til bygninger med boligformål. Men realiteten er at det netop de ældre driftsbygninger, der er mest truede da driftlængerne er omkostningsfuldt og at anlæget midster sin en vigtig bevaringsværdi som helstøbt dersom længerne forsvinder.

Et tredje problem gælder landbrugsbygningerne i landsbyer og byer. I både byzoneområder og landsbyer bliver ældre landbrugsbygninger fjernet til fordel for eneboligere (parcel huse). I landsbyerne repræsentere landbrugsbygningerne en meget vigtig historiske dimension og nedrivning resultere i at det som kendertegner det karakteristiske og attraktive landsbymiljø går tabt. Der sker derved en forrengning af landsbymiljøet, som har sin historiske identitet og karakter gennem fortiden som landbrugssamfund. (Dragsbo, 2005)

Bilder fra Kingbaekgård, 1955 og 1957

«Når det gælder de tomme landbrugsbygninger, vurderer Videncentret for Landbrug, at der er tale om mere end 60 millioner kvadratmeter stald- og boligareal – svarende til cirka en halv million parcelhuse»

«påpeger Niels Rasmussen, men understreger samtidig, at det først og fremmest er øget bosætning, der skal til for at styrke livet og udviklingen i landdistrikterne»

Redaksjonen, Effektivt landbrug, 2010

BÆREKRAFT

Ud over at have værdi af kulturarv, er disse tomme strukturer også interessante ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Forskning viser, at genbrugsstrukturer er den mest bæredygtige måde at ”bygge på”. Dette gælder især bygninger fra før 1940, her med henvisning til håndværket og materialekvaliteten (Button, 2018). Fra et miljømæssigt perspektiv viser forskning, at renovering af eksisterende bygninger resulterer i næsten halvdelen af den mængde emissioner, der produceres ved opførelse af nye bygninger (SINTEF, 2020). En masse emissioner undgås ved ikke at skulle producere en stor mængde nye byggematerialer.

Det er klart at ikke alle funktionstømte landbrugsbygninger er lige egnet til genanvendelse, og at der hersker stor variation både i bygningstyper, materialer, kvalitet og udtryk, samt kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Udviklingen af tomme landbrugsbygninger har pågået de sidste 70 år hvilket har resulteret i at en stor del af bygningerne af høj kvalitet allerede er forsvundet og at en stor del ligeledes er i dårlig stand. Hvis man ønsker en framtidig genanvendelse af disse bygninger bør man sætte ind nu (Dragsbo, 2005).

Statistikker viser, at der blev opført 2,4 millioner kvadratmeter erhvervsbygninger i 2019. Hvis man forudsiger en lignende udvikling i de kommende år, så ville de 60 millioner kvadratmeter uudnyttet bygningsmasse tomme landbrugsbygninger kunne dække erhvervsbygningernes arealbehov de næste 25 år. Hvis gårdene i stedet blev brugt til boligbebyggelse, kunne de dække behovet de næste 19 år. (Dansk statistik)

HVA ER EGENTLIG ÅRSAKEN?

Det store antal tomme landbrugs bygninger forklares ofte med landbrugets strukturudvikling og den øgede centralisering.

Men det er mere end 70 år siden at industrialiserien af landbruget rigtig tog fart? Så hvad er egentlig årsagen til at denne bygningsmasse forsat står tom i dag? Hvorfor har denne store bygningsresurse fået lov til at stå ubrugt ?

Mange faktorer har påvirket denne udvikling. Men nogen af svaret skal findes i politiske og planmæssige beslutninger der har medvirket til denne udvikling. Mange parametre spiller ind, men specielt Landbrugsloven, Planzoneloven og administrative sammenslåninger har haft en afgørende betydning.

Landbrugs reformen 1769

Fæstevæsenets gradvise ophævelse - overgang til selveje.

Første landbrugs lov 1925

her indføres der begrebet landbrugs ejendom forpagtning og sammenlægning forbudt.

regeringen garantere producenter mindstepriser

1969 By og landzone loven 1970købstæderne mistede privilegier

Landbrugslov 1949 1973 EF

Højest være ejer af 2 ejendomme selskaber kan ikke eje landbrugsejendommen fælles landbrugspolitik udjævne indtægterne i landbruget og andre erhverv

familiebrug ( selvejet) bærende element EU Landmand er producent og natur forvalter Landbrugspolitik skal skabe ligevægt på markederne

Macscharry reform . støtter pr ha

2007kommune sammenlægning

2013 Flexbolig ordning 2015 planloven fra Miljøministeriet til Erhvervs Vækstministeriet 2010 Forskønningspolitik

Landbrugsloven 1969

forbud mod selvskabsdannelse dyrkeningspligt liberalisering af samdrift og sammenlægningsregler.

1992 Landbrugreform 1966kommune sammenlægning 1959 - Korn og smørordningen 1991 Planloven

2002 landbrugsloven tilgodese bosætning og udvikling landdistrikterne

Landbrugsloven 2010 2017 planzone lov - Danmark i bedre balance ophæver af bopælspligten på landbrugsejensom upersonlig bopælspligt. ( 10 års pligt)

størrelsesmæssige begrænsninger på landbrugsbedrifter afskaffes udvidelse af adgangen til, at ikke landmænd kan invisere selskabsreglerne ophæver afstandskrav ved køb og forpagtning.

I 2017 kom der en ny planzone lov. der modernisering af landzoneadministrationen. Med moderniseringen af planloven er der indført en række nye muligheder og lempelser.

(evald j (2010) - lanbrugSloven

(ChriStenSen Pb (2006) - Planzone loven

(erhvervSMiniSteriet (2016) -Planzonelo

LANDBRUGSLOVEN

Landbrugsloven har været et vigtigt værktøj op gennem tiden til at påvirke udvikling og regulere landbruget i Danmark, I 2021 udgjorde landbruget 62 procent af Danmarks samlede areal. Landbruget forvalter således en utrolig stor del af den samlede areal og derfor har landbrugsloven også en stor påvirkning på areal administrationen (Dalgaard, T 2021). Landbrugsloven, skal ligeledes sikre at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsstrategier, kommuneplanerne og lokalplanerne og loven har således en direkte påvirker af arealplanlægningen. (Landbrugloven, 2010)

Forstykket til den landbrugslov vi kender i dag opstår i den første landbrugsreformer indført i 1769. Reformen bestod i 3 led:

– Ophævelse af landsbyfællesskabet og dermed bondebrugets driftsmæssige selvstændiggørelse uanset ejendomsforhold.

– En reform af fæstevæsenet og dermed bedre betingelser for de fæstebønder, der forblev knyttet til godserne.

– Fæstevæsenets gradvise ophævelse og bøndergodsets overgang til selveje.

Det var de stigende priser på landbrugsvarer i Vesteuropa og ønskede at opnå produktionsforøgelser der var årsag til reformen. På dette tidspunkt, var bondegårdene placeret i små landsbyer og hovedparten af bønderne var fæste bønder. Bondebrugets drift var på daværende tidspunkt underlagt beslutninger på landsbytinget, da hver bonde drev sin egen jord, men måtte forsat følge landsbystævnets overordnede beslutninger om arbejdstilrettelæggelse m.m. Landsbyfællesskabet været et rationelt og sikkerhedsmæssigt betryggende system for bønderne og landsbyborgere. Men det havde sine ulemper i form af en træg beslutningsproces. Samtidig var godsernes krav til fæstebøndernes en bremse på bondebrugets udviklingsmuligheder. Reformens formål var således at skabe en selvstændig bondestabel og opfordrede til blokudstykning (Løgstrup, B, 2012).

Ønske om å opnå en produksjonsforøgelse er fremdeles gennemgående for udviklingen i landbrugsloven. Op igennem tiden har lovgivningen bidraget til det højest industrialiserede storlandbrug som vi ser i dag. Det gælder både størrelsesøkonomiske fordele som kom i 1959, og blev forstærket da Danmark indgår i EF og senere EU der støtten er baseret på antal hektar og dyr i dyre hold, det alsidige landbrug forsvinder som resultat gradvist og mindre landbrug bliver udkonkurreret. (Evald, j (2010)

Der er den gang som i dag et stort ønske om at ikke miste konkurrencekraft og derved ønsker at opretholde og udvikle produktions og vækstmuligheder og dette er til trods for at landbruget gradvist er blevet mindre og mindre del af BNP.

I dag er lovens formål: 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier.

2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene. (Landbrugloven, 2010)

Landbrugs loven har således været med til at eskalere denne udvikling af stordrift og bivirker til den både strukturudviklingen og affolkningen af landet. Samtidig har landbrugs pligten af landbrugsejendomme og ønsket om at bevare produktionsgrundlag, via lovgivning været med til at hindre at en anden type udvikling kan ske i de områder der kategoriseres som landzoner.

PLANZONELOVEN

By- og landzone loven bliver indført i 1969. Årsagen til den nye planlov var den massive urbanisering som forgik i 1960-erne , den havde førte til en voldsom, ukontrolleret og tilfældig byspredning, hvilket resulterede i at man på få år mistede værdifuld nartur og landbrugs arealer. For at stoppe denne udvikling indførte man by- og landzoneloven. Derved delte man Planmæssigt Danmark i to zoner: by og land. (Porsmode, 2008 s. 207)

Hovedformålet med zoneinddelingen og landzoneadministrationen dengang og i dag er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land som i utgangspunktet er forbeholdt landbruket, og dermed sikre en klar grænse mellem by og land. (Plan info, 2020)

På national plan defineres by som en tætbebyggelse med mere end 1000 indbygger og hvor der ikke er mere end 200 m mellem hvert bygning, mens landsbyer defineres med minimum 200 indbygger. Men i praktisk er dette bestemt i den enkelte kommune under kommunalplanen. Alt udvikling der ikke har afgøre med primær erhverv er lovpålagt at forgår i byerne. (Hjorth, K., 2007)

Landzoner er de områder, der ikke er defineret som byzone. Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er nødvendig for driften af primær erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri. I landzone kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse at opføre nyt byggeri, foretage udstykning eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Landzonen omfatter det åbne land og en stor del af de mindste landsbyer. I landzone kræver det som udgangspunkt en særtilladelse (landzonetilladelse) til at:

ændre anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer – foretage udstykning – opføre nyt byggeri (Plan info 2020)

Tilladelse gives af kommunebestyrelsen, som i dag er myndighet. Her skal de ved behandling af en ansøgning om landzonetilladelse tage hensyn til formålene bag zoneinddelingen. Kravet for landzonetilladelser er dermed ikke blot en simpel formalitet, men er en reel hindring. (Codex, 2020)

Det har siden starten af zonelovgivningen i 1969 været miljøministeriet der har administreret landzonene mens byzonen har været administrert på kommunalt plan. I 2015 blev dette ændret og landzonen administrationen ligger nu under Erhvervs- og vækstministeriet, og er således delvist overdraget til mere kommunalt plan. (Plan info 2020)

Der er kun fortaget få ændringer i loven siden 1996, i 1991 ændres planloven og der tilføres en tredje zone nemlig sommerhus zonen. Men ud over denne justering fastholdes den strenge og rigide lovgivning for landzonene helt frem til 2002 hvor de første små opblødninger kommer (Porsmode, 2008) og til 2017 hvor der igen kom lempelser.

I 2017 kom planzonereformen «Danmark i bedre balance», planloven har til hensigt at modernisere landzoneadministrationen. Hensigten er at give bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, og derved gir nye udviklingsmuligheder i landdistrikter. Selvom der ligges op til en større grad af anvendelsesmuligheder for de tomme bygninger så er der forsat en lang række specifikationer som tilsiger hvad bygningerne kan anvendes til både når det gælder bolig, service- og erhvervsformål, der gives i det store hele forsat meget begrænset mulighed, og der kræves forsat en række dispensationer at fortage ændringer (Erhvervstyrelsen, 2016)

I tillæg innføres der i 2017 omdannelseslandsbyer. En test ordning i kommuneplanen som gir mulighet til å udvælge to byer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter. Dog kan der ikke ske egentlig byudvikling indenfor omdannelseslandsbyen, og det handler i højere grad om anvendelse midler fra forskønnelses puljen til nedrivning og istandsættelse og gir mulighed for udbyggening af enkelte boliger, men krever stadig en planzone dispensation. I disse omdannelseslandsbyerne er der ligeledes en mulighed for at ændre landsby grænsen. Af lovbemærkningerne fremgår det, at afgrænsningen skal udgøre en hensigtsmæssig afrunding af landsbyen. (Erhvervstyrelsen, 2016)

Organiseringen af landsby klyngerne, med bymarks grænser og stjerne udstykning, samt deres relation til Købstaderne med handelsmonopol

Hvad er så problemet med denne udvikling? Man ønsker vel ikke en ukontrolleret byspredning, tab af landbrugs og naturresurser, og egentlig udvikling i det åbne land ? Problemet med denne strenge opdeling af Danmark i to zoner er at man fuldstændig mister nyansene af bosætning der findes i Danmark, Man ser bort fra de historiske bosætningsmønstre der har været helt grundlæggende for udformningen af Danmark og som har lagt fundamentet for de strukturer vi ser i dag.

LANDSBYSTRUKTURER

Fra omkring år 1000 og frem til ca. 1860 spillede de danske landsbyer og landsbyklyngerne en meget væsentlig rolle i landets historie, økonomi og kulturelle udvikling. Disse landsbyklynger bestod af 6-12 gårde, med tilhørende stjerneudstykning hvor markerne former sig som en kiler ud fra hver gård. På grund af den tunge hjulploven der krævede tid at vende blev markerne opdelt i lange og smalle agre. Bymarkens grænse var givet af længden det var muligt at dyrke, hvilke var ca 1,5 km. Når alle agrene i byen var opdyrket, blev der anlagt et nyt udflytter klynge (ejerlav) placeret ca 3 kilometer fra moder byen således at bymarkerne fra de to byer grænsede op til hinanden.

I takt med at flere og flere landsbyer dukkede op, blev meget av skov og hede kultiveret. Sagte men sikket blev Danmark gennem middelalderen dækket af et finmasket mønster af små landsbyer. Selvom landbruget og samfundet har gennemgået strukturændringer så er dette finmasket mønster stadig eksisterende. For på trods af at landbrugsreformen fra 1969 opfordrede til blokudstykning så valgte mange gårde at forblive i landsbyklyngerne. (Porsmode (2008 s. 54)

Topografiske forhold som terreng, kyst og sjø hadde betydning for hvor landsbyer ble plassert og for utviklingsmulighetene for landsbyens struktur. De tre mest alminnelige danske landsbytypene er fortelandsby, slynget veiby og skoglandsby. (Vastrup, 2021, s. 50)

AFGANGSPROGRAM

AFGANGSPROGRAM

AFGANGSPROGRAM

FORTELANDSBY

TREVANGSUDSTYKNING

Svens dyrkningsudenfor benyttede den brakmark flere af måde bønderne. bondes Formen heste blev kon fæstebønder.

Svens dyrkningsudenfor benyttede den brakmark flere af måde bønderne. bondes Formen heste blev kon fæstebønder.

Svens dyrkningsudenfor benyttede den brakmark flere af måde bønderne. bondes Formen heste blev kon fæstebønder. flytte tyve år bøn tilbage jorderne i bondens frie blokud stjerneud tilbageværende vejnettet tilbage til elek for selv efterkrigstiden, lokal arbejds vognmænd, brugsen Land produktion af

flytte tyve år bøn tilbage jorderne i bondens frie blokud stjerneud tilbageværende vejnettet solitæ tilbage til elek for selv efterkrigstiden, lokal arbejds vognmænd, brugsen Land produktion af

Jorden deles opp i tre vanger, som videre deles i «åse» med smale åkre.

Trevangsudstykning, hvor jorden opdeles i tre vanger, som yderligere opdeles i ”åse”, med smalle agre.

Trevangsudstykning, hvor jorden opdeles i tre vanger, som yderligere opdeles i ”åse”, med smalle agre.

Trevangsudstykning, hvor jorden opdeles tre vanger, som yderligere opdeles ”åse”, med smalle agre.

Oppstod der terrenget var nesten plant. Hus og gårder ble lagt rundt en felles leirgrav med passende avstand. Her oppstår det en åpen felles plass, og en eventuell landsbysmed, skole eller kirke blir lagt ved denne.

SLYNGET VEIBY/VEIKLYNGELANDSBY

flytte tyve år bøn tilbage jorderne i bondens frie blokud stjerneud tilbageværende vejnettet solitæ tilbage til elek for selv efterkrigstiden, lokal arbejds vognmænd, brugsen Land produktion af

Modstående side: Diagrammer, der viser de tre typer udstykninger. (Egne tegninger)

Modstående side: Diagrammer, der viser de tre typer udstykninger. (Egne tegninger)

STJERNEUDSTYKNING

Stjerneudstykning, hvor markerne former sig som kiler ud fra gårdene.

Markene former seg som kiler ut fra gårdene. Tilrettelagt for bruk av hjulplog.

Stjerneudstykning, hvor markerne former sig som kiler ud fra gårdene.

Stjerneudstykning, hvor markerne former sig som kiler ud fra gårdene.

Modstående side: Diagrammer, der viser de tre typer udstykninger. (Egne tegninger) 19

Bloksudstykning, hvor gårdene er placeret midt på deres markstykker.

Oppstod i morenelandskap med varierende terreng. Vejene følger landskapet, ofte nogenlunde innenfor samme høydekurve. Gårder ble oppført så tett som mulig langs den slyngede veien, gjerne på et tørt og plant sted, ofte der veien forgrenet seg.

SKOGLANDSBY.

Bloksudstykning, hvor gårdene er placeret midt på deres markstykker.

BLOKKUDSTYKNING

Gårdene er plassert midt på markstykket. Gir mer effektivt jordbruk.

Bloksudstykning, hvor gårdene er placeret midt på deres markstykker.

(Vastrup, 2021, s. 50)

Typisk anlagt i uutnyttede skogområder. De har en åpen struktur, der gårdene ligger langs en vei med en viss avstand i mellom. Landsbyene var tidligere helt omkranset av skog.

Langt størstedeln af disse landsbyer ligger i det der i dag er defineret som landzone. (Plan info, 2020) Mange af de gårdene der valgte at blive i landsbyerne har haft dårligere konkurrencevilkår pga. den trange placeringen i landsbyerne, således er der få af gården i disse type landsbyer som i dag er i drift. Markerne til de nu tomme gårde er ofte forpagtet eller solgt fra, (Dragbo, 2005) Der til kommer at man pga produktion og miljø krav ikke længere kan placere specilaiseret landbrugsproduktion nær anden bolig bebyggelse, mange af disse landsbyer har i dag ikke længere nogen realt tilknytning til landbrugsdrift. Derfor er hovedeparten af de mest historiske landbrugsbygninger vi finder i dag også placeret i landsbyerne. (Porsmode, 2008 s. 208)

De strenge og rigide regulering i landzonen har gjordt at udviklingen i landsby klyngerne har stagneret. Det har næsten ikke været muligt at bygge nyt og det har ligeledes været ekstremt vanskeligt at genanvende de gamle bondegården. Der står således landsbyer rundt om i Danmark hvor mere end 50 af bygningsmassen er funktions tømt og hvor der har været rom for minimal udvikling. Et eksempel her på er Ørslev ( som vi skal se nærmere på senere).

Problemet med landzoneloven er at den ikke tage hensyn til den historiske bosætningmønster, og at arial i det åbne land og i landsbyerne klyngerne behandles reguleringsmessig ens selvom konckvenserne og skadevirkningen af en udvikling vil i det åbne land må siges at være helt anderledes end den indvirkning udvikling i en landsbyklynge må siges være.

Hovedformålet med zoneinddelingen og landzoneadministrationen er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og sikre at man ikke mister værdifulde landbrugsarealer og områder af betydning for naturfredning, friluftsliv.

Vi tillader os at spørge om man ikke kan udvikle indenfor landsbyklyngens grænser og stadig ivaretage zoneinddelingens hovedformål ?

Ørslev 1849

Ørslev 2022

BYENES UTVIKLING

Det massive folkeflytning fra land til by forvandlede strengt tatt danskerne til byboer. Ifølge Erland Porsmose forfatter af bogen Danske Landsbyer så er danskernes forkærlighed for parcelhuset en arv fra de mere end 1000 år som landbrugsland. Han mener at ønsket om at placere sig på en tomt akkurat på grænsen mellem by og land, er noget der kommer fra vores kultur og tradition som landbrugsland, Parcelhuset er som oftest baseret på parcelle udstykning af landbrugsejendommer i relation til by. Denne placeringen på grænsen til naturen er dog flygtig, da byernes randzone overtiden forskydes længere ud. (Porsmode, 2008 s. 217)

I dag bor over halvdelen af danskerne i parcelhuse. Parcelhusområder hovedsageligt fra perioden 1960 og 70-tallet flød som et resultat af deres arealekstensive karakter, ud fra de historiske bykerner og danner forstadsområder. Parcelhuset er stadig den mest attraktive boform i Danmark og udbygningen af parcelhusområder pågår stadig i dag. Således udstykkes der stadig nye grunde på bar mark langt fra bycentrene. Parcelhuskvarterernes udbygning transformerede på kort tid de danske byers fysiske struktur og samtidig fordoblede areal fra 1960, selvom befolkningstallet kun steg med 11 %. Parcelhusbyen føre til en spredt bystruktur og monofunktionalitet, der øger arealforbruget per indbygger og skaber en rumlig spredning af funktioner. Dette medfører et behov for mobilitet, der grundet de store afstande mellem boligen og funktioner som ulike servicer og arbejdspladser. Det manglende befolkningsgrundlag til offentlig transportsystemer, føre til at behovet for mobilitet typisk sker ved privatbilisme. Parcelhusbyens spredte bystruktur kan derfor anses som en ikke hverken miljø-eller klimamessig bæredygtig. (Porsmode, 2008 s. 217)

Et parcelhus er et fritliggende hus med have, beregnet som bolig for en familie og opfattes oftest som et hus i en etage. Udtrykket er baseret på, at grundstykket/parcellen er udstykket af en større ejendom. De fleste parcelhuskvarterer er oprettet ved udstykning af landbrugsejendomme, men enkelte ligger dog på arealer, der har haft anden anvendelse, f.eks. industri, grusgrave m.v.

Udbyggingen af disse urban sprawl områder følger egendomsretten og derfor genkender man mønstre av de gamle stjernestrukturene i eksempelvis den københavnske urbanstruktur. Dette resulter derfor også i helt uhensiktsmessig udbygning der ikke korrespondere med byens oprindelige struktur, et fænomen der gør sig gældende både i større byer, men ligeledes ved udbygging af parcelhus kvartere i større landsbyer. (Porsmode (2008 s. 218)

Denne senmoderne udvikling af suburbane strukturer fører til monofunksjonelle, homogene og ustimulerende miljøer. Det danske parcelhus kan på mange måder kategoriseres som sprawl, Disse nye bosættelsesmønstre udviklet sig til en heterogen tilstand uden for de historise bymidter, med en lav koncentration og bidrager til gradvist at udvisker skildet mellem by og landet.

I Danmark findes der få fysiske barrierer og de topografiske forhold gør at byerne byerne får lov til at vokse radialt og næsten uhæmmet. Den tragikomiske situation er at de største byer i danmark er grundlagt i rige jordbrugsenger som etablerte seg på fruktbar morenegrunn. Disse områder har siden bondestenalderen været de rigeste egne. Dette betyder således at når sådanne byer vokser så sker det på bekostning af værdifuld landbrugs jord. (Porsmode (2008 s. 58)

Danmarks tredje største by Odense er et eksempel på en by som har utviklet seg radielt utover med utgangspunkt i den historiske bykjernen.

Den spredte bebyggelse udenfor de historiske bykerne har ligeledes medført at centrum i mange byer sliter. Butiksdød, slidte bygninger og affolkede gader præger bymidterne i mellemstore byer og dette er tiltrods for at disse byerne har stor befolkningsvækst. En af årsagerne er at den store radiale udstykning der fører til at boligområdene som stadig utvikles beveger seg lengre og lengre bort fra bykjernen og relasjonen til centrum blir dermed svekket. Storcentre udenfor bymidten, netthandel og pendler kultur har også bivirket til bycentrenes forfald. Fenomenet er blevet kaldt «Donut byer» dette er så udpræget et problem at regeringen vi bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i donutbyer. (Rasmussen, JS (2022)

Den største utbyggingen foregikk i mellom- og etterkrigstiden. Men nye områder utvikles fremdeles i utkanten av byen den dag i dag. Ettersom byen vokser seg utover, blir historiske landsbyer spist opp og erstattet med spredt bebyggelse som skaper monotone og monofunksjonelle områder.

NÆRHEDSPRINCIP

Sideløbende med ovenstående udvikling er der gennem årene truffet en række politiske beslutninger, som har haft indvirkning på landsbyerne. I løbet af de seneste årtier er centralisering i stigende grad blevet set som et vigtigt redskab til at opnå øget produktivitet i den offentlige sektor gennem oprettelsen af færre og større enheder (Udvalget for levedygtige landsbyer (2018). Der er truffet en række politiske beslutninger så som, politi og sygehus reformen som gradvist har bidraget til en øget centralisering. Mange mindre lokalsamfund og landsbyer har i det seneste årti oplevet større afstand til offentlig og privat service samt til lokale arbejdspladser, hvilket har forringet landsbyernes situation og svækket lysten til bosætning i landsbyerne (Udvalget for levedygtige landsbyer, 2018)

Historisk set har situationen været en anden. Helt op til 1700 eksisterede der et bylav i alle danske landsbyer og landsbyklynger. Samtlige gårdsbrug i landsbyen indgik i et bylav, som hver havde en særskilt vedtaget bylov. På byting samledes bymænd for at tage formelle beslutninger. Bytinget fungerede således som en slags direkte demokrati, hvor en mand fra hver gård var repræsenteret, her blev alle vigtige beslutninger for byen taget. I de små landsbysamfund delte man på driftsudgifter og arbejdsbyrder og besluttede såsom dyrkningsrytmen blev besluttet på bytinget og Landsbyerne var på mange måder en selvregulerende enhed. Men også en social sikkerhed var forbundet med at bo i sådanne omgivelser. På slutten af 1700 tallet I forbindelse med landbrugsreformen opløses landsbylavene og landsbyerne kom til at indgå i 1800-tallets sognekommuner.

I 1970 kom der en ny kommune struktur, som reducerede de 1098 sogne kommuner til 277. Købsstaderne der indgik i den nye kommunedannelser, blev den naturligt centrum som kommunal hovedby. Den nye kommunal struktur i blev i samspil med landzoneloven der an kom samtidig, medførte en kanalisering af alt udviklingen over i de bymæssige områder, mens landdistrikterne alene skulle forbeholdes de primære erhverv som land- og skovbrug

Landsbyen sogn kommune Stor Kommune amt / region stateligt

1000 -1700 1760-1945 1945-1970 1970-2000 2000-2017

(Porsmode, 2008 s. 207). En yderlige sammenslåning af kommuner kom i 2007 strukturreform og de 275 kommuner blev reduceret til nu blot 98 storkommuner. Dette medførte sammenlegging af skoler, bibliotek, politistation og sygehus, og hadde videre påvirkning også for små butikker, smedjer, sagverk, møller, mejerier, elværk, posthus, gæstgivergården, kroen og sågar busruten. (Porsmode, 2008 s. 207)

Forfald som sker i landdistrikterne er noget som har pågået gennem over 70 år, et parameter der uomtvisteligt har været med til at forværre situationen er at de mindre landsbyklynger høre under landzonen som mellem 1970 indtil 2015 har hørt til under miljøministeriet og derfor været admistreret stateligt og regional landzonemyndinghed, hvilket har øget afstanden yderligere. Ved planlovsændringen i 2002 overgik administrationen af landzonerne til kommunerne, hvilket straks medførte en række små lempelser i forhold til bebyggelse og benyttelses politikken. Denne administrative forflytning blev gjort som en del af et nærhedsprincip, hvor der blev argumenteret for at fordelen er at kommunerne besidder et større lokalkendskab og er tættere på borgerne (Christensen, PB, 2006). Selvom administrationen nu rykket lidt tættere på så er der forsat lang vej til det der engang var direkte demokrati i landsbyerne.

Lokalt Regionalt Nationalt

Til trods for at man laver lempelser i landzoneloven, og har øget benyttelses mulighederne for de gamle gårde, så er mulighederne for ændringer og udvikling i landzone forsat svært restriktive.

Skillet mellem by og land er pejlemærke som har været en fast bestanddel af den fysiske planlægning i Danmark. (Christensen, 2006) Men grænserne er blevet mere diffuse, fordi der i mange vækstområder sker en gradvis nedbrydning af grænserne mellem land og by. En mer eller mindre tilfældig byspredning lægger yderligere pres på Danmarks begrænsede arealressourcer samt bygger ned natur og landskabsværdier.

I flere årtier har affolkning og forfald af landdistrikterne fundet sted, Udviklingen er i gennem tiden blevet undskyldt med at det var effektiviseringens og industrialiseringens nødvendige og uundgåelige konsekvenser. Og man har fra politisk side blot forsøgt at minske de værste skadevirkninger af udviklingen, I sted for at forsøge at skabe en ny politisk vision for landdistrikterne, landskabets indretning, funktioner og vilkår i Danmark. (Porsmode, 2008 s. 219)

For å kunne lykkes med disse planmessige ambisjonene bør man kunne se de variationerne i urbanitet og bosætningsmønstrene som har været styrende for udviklingen i Danmark op gennem tiden. Det krever også en mere varieret planzone lov, en lov der ser mere nyansert på landdistrikterne ser på de eksisterende strukturerne som en resurse.

KOMMUNALT

MIDDELFART

AREAL: 72,31km2

BEFOLKNING: 37 583

BEFOLKNINGSTÆTHED: 519,75

Middelfart Kommune ligger i den vestlige delen av Fyn, og har kommunalt senter i byen Middelfart. Kommunen er et attraktivt vækstområde for bosætning og erhverv. Med nærhed til Danmarks tredje største by Odense, og rett ved overgangen mellom Fyn og Jylland.

Middelfart som hovedby og admistrativt center udvikler sig hastigt i disse år. Området er grundet sin placering i et centralt inferstrukturelt knudepunk, i vekst, og anset for at være en by med en karakter som bosætningsby med stærkt erhvervsliv. Der er et ønske fra kommunens side om en bæredygtig fremtidig udvikling. Udviklingen skal ske med afsæt i den gode beliggenhed, de naturgivne kvaliteter i landskab og natur, og nærhed til masser af arbejdspladser. (Midelfart kommune 2021)

STRIB

MIDDELFART

Kavslund

NØRRE AABY

BÅRING BRENDERUP EJBY GELSTED

FORTÆTNING

Middelfart er naturligt kommunens hovedby. Størstedelen af den fremtidige byudvikling er planlagt at skulle foregå her. Det gælder inden for områder som bosætning, kultur, detailhandel, erhverv og privat og offentlig service.

Der er 3 centerbyer (Ejby, Nørre Aaby og Strib) og 5 lokalbyer (Brenderup, Båring- Asperup, Gelsted, Harndrup og Kauslunde) i kommunen. Alle byer fungerer i større og mindre grad som bosætningsbyer, og de bør i følge kommuneplanen gives muligheder for at udvikle sig yderligere. De fleste har servicetilbud som bla. skoler og daginstitutioner og de fleste af byerne har et vist handelsliv mens der i centerbyerne et lidt større udvalg af detailhandel, privat og offentlig service end i lokalbyerne (Midelfart kommune 2021).

De øvrige landbebyggelser har forholdsvis få indbyggere og alle er placeret i landzone. I disse landelige bebyggelser er der ikke ifølge kommuneplanen grundlag for byudvikling, men nye boliger vil i begrænset omfang kunne etableres. Forskellige interesser knytter sig til udnyttelsen af Landistrikterne, hvoraf de mest væsentlige er landbrugs-, natur- og friluftsinteresserne. Udviklingen her skal således ske i samspil med Landbrugserhvervet som er en central aktør i arealforvaltningen.

HOVEDBY CENTERBYER LOKALBYER

BYUDVIKLING

Kommune vil sørge for at byudviklingen skal ske med hovedvægt på fortætning og omdannelse i de eksisterende byområder. Der skal være fokus på kvalitet i arkitektur og forskellige udtryk i boligtyper. Selvom Middelfart ambitioner er efterstræbelsesværdige, så indbefatter disse ambitioner om forttætting og omdanning eksisterende byområder, altså kun en meget snæver opfatning af hvad der kan gå ind under betegnelsen by. Denne udvikling er I følge Middelfart lokalpan forbeholdt byer der har mere end 2000 indbyggere (Middelfart kommune, 2021).

Da den smukke natur er et vigtigt parameter for områdets attraktivitet, i forhold til bosætning, erhvervslokalisering og turisme, lægges der vægt på en grøn udvikling, hvor de store landskabstræk mellem byerne bevares, Man vil satse på byfortætning og byomdannelse ved at genanvende eksisterende byområder. Selvom der ligges op til mindre grad af udlægges af nye arealer, så ses det i kart materialet at der forsat er planer om en radial udlæggelse af arealer primært til bosætning.

Man fastholder at man ønsker at landskabs- og naturkilerne mellem byerne friholdes for bebyggelse, og at man ønsker at borgerne i byen skal have forbedret adgang til rekreative naturområder i umiddelbar nærhed, Til trods for dette vises det i lokalplanen at man stadig vil forsætte den gradvise udlæggelse af areal, hvilket jo må siges at være et paradoks. Arealudlægningen til nye byområder er fastlagt af den forventede byudvikling de kommende 12 år.

OMRÅDER UDPEGET TIL UDBYGGING OMRÅDER TIL OMDANING AF EKSISTERENDE BY

REGULERING

Reguleringsplanen for Middelfart kommune vidner ligeledes om en høj grad af zone deling når det kommer til regulering af de større byer som Strib og Middelfart. Så selvom man ønsker å planlægge for en mangfoldig by med blande byfunktioner, så er dette ikke en ambition der ligges tilrette for i reguleringen, der hvor man ses en øget diversitet er primært i den ældre del af bykernene, De mere kompakte centralbyer og lokalbyer, har en mindre klar opdeling i reguleringen hvor zoner flyder mere, og det vidner om en generelt større diversitet, en kortere afstand mellem ulike funktioner og et større mangfold. Den større boligudbyggning har ikke ramt disse byer og derfor er der en oplevet tæthed, diversitet og mangfold.

Reguleringsplanen viser også at der er en del bebygde områder som ikke optræder på reguleringsplanen, mange af landsbyklyngerne optræder ikke på kortet, da man ikke påtænker nogen udvikling her. Nogle enkelte er markert her, som område for bolig og erhverv, men ingen af de optræder i den mere detaljerede del af kommuneplan som beskriver videre udviklin. Alle landsbyklynger er noteret som områder med lav bebyggelse, denne betegnelse skal ses på som definition af det som allerede eksistere, med denne markering defineres ligeledes landsbyklyngensafgrænsning, der følger de ydre ejendomsgrænserne for bebyggelsen og således i reguleringplanen markere overgangen mellem landbrugs arial og landsbybebyggelse (Middelfart kommune, 2021).

BOLIG OG ERHVERV ERHVERV BOLIG SOMMERHUS

REKREATIVT TEKNISK OFFENTLIGE FORMÅL CENTEROMRÅDER

STRIB

MIDDELFART

UDVIKLINGEN I MIDDELFART

Kortet til højre viser udviklingen og udstykningen som skal ske rundt hovedbyen Middelfart. Det fremgår her af at man mellem 2021 og 2033 ønsker at udstykke et areal der svare til en økning på mere end 20 procent af byens areal i dag (Middelfart kommune, 2021).

STAURBY

RØJLE SVENSTRUP

KAVSLUNDE

De planlagte arealer der skal udstykkes er lagt således at mindre bysamfund som Svenstrup, Staurby, Røjle og Kavslunde er i fare for at miste deres status som egne afgrænsede landsbysamfund, og er i fare for at bliver en integreret del af Middelfart. Det samme gælder de grønne områder øst for Middelfart, der langsomt bliver mere og mere visket ud.

Selvom Middelfart vil arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye blandede byfunktioner, er et gammelt havneområde i Middelfart det eneste erhversområde i hele kommunen der tiltænkes udviklet.

Den udvikling vi ser rundt Middelfart by, virker på mange måder i modstrid med mange af de ambitioner som kommuneplanen ytre. Og kan siges at stride med formålene fra planloven om ikke at bygge ned landbrugsjord og ikke at udviske grænsen mellem by og land.

BUTIKKER

DAGENS MIDDELFART

Den historiske del af Middelfart, er kendt for et rigt bygningsmiljø, og som det ses af reguleringsplanen er der stor diversitet i dette område en varieret og velbalanceret blanding mellem bolig, erhverv, service og offentlige institutioner, området har en mere urban karakter og forholdsvis høj tæthed samt et varieret tilbud af typen boliger. Denne delen av byen har udviklet sig overtid, og der er således et bygtmiljø der huser bygninger fra ulike epoker med både kulturhistoriske bygninger og bygninger der nyligt er opført.

Den nyere del af Middelfart er i høj grad zone opdelt. Boligområderne her har en meget lav udnyttelses procent mellem 30 og 40 procent, det er i overvejene grad eneboliger eller rækkehuse i en eller maks to etager. Det store boligområde har en suburban karakter, og de monofunktionselle område er kun opbrudt af enkelte offentlige institutioner og et område med butiksentre. Der er desuden ikke planlagt en yderligere fortætning i disse områder (Middelfart kommune, 2021).

Tiltrods for at der ligges op til et fokus på fortætning, så fremgår det ikke en strategi for hvordan en sådan fortætning skal gennemføres, eller hvor den skal finde sted.

SPORTSHAL

ERVERV ELDRE OG HISTORISKE DEL AF MIDDELFART

BOLIGER

SKOLE

BEVARING OG KULTURHISTORISKE MILJØER

Middelfart Kommune ønsker å have øget fokus på bevaringsarbejdets betydning og potentialer for udvikling, herunder synliggøre bygningsbevaringens bæredygtighedsdimension. Vores fysiske kulturarv skal bevares og udvikles gennem planlægning.

I Middelfart er de kulturhistoriske miljø tæt knyttet til Landområderne kommunen er begunstiget med en frodig fynsk muld, velegnet til opdyrkning og landbrug. Der har således været en stærk landbrugskultur, som har sat sit tydlige aftryk på området, Landbrugs kulturen har været. Det er i dag er velkendt at mange af de mest ikoniske beskrevne kulturmiljøer også rummer store potentialer for turismeøkonomi, bosætning og erhvervsudvikling. Mennesker trives i og med disse særlige miljøer (Middelfart kommune 2021).

Derfor ønsker Middelfart kommune at bevare og udvikle meningsfulde fysiske rammer for det gode liv, der bygger videre på den verden, vi kommer fra. Og der ønskes således at arbejde strategisk til at højne de arkitektoniske værdier over alt i kommunen.

Kommunens ambitioner er at beskytte og sikre den historiske kontinuitet og ønsker gennem planarbeide at have en øget opmærksomhed på den kulturhistoriske fortælleværdi, når der planlægges for ændringer.

Til trods for all snakket om beskyttet kulturarv nævnes der videre i Kommuneplan udelukkende arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder i byerne. Mens Middelfart kommuner I Landdistrikerne ønsker at anvende ”forskønings puljen” til å høyne arkitektoniske kvaliter, skønt disse midler er øremærket til bolig renovering og er der således ikke satt av midler fra denne puljen til de bevaring når det er tale om landbrugsejedommer. selv om netop de repræsentere en meget særlig vigtig historiske dimension i Middelfart kommune.

Middelfart 1954

Middelfart 1995

Middelfart 2022

MIDDELFARTS AMBITIONER

I følge Middelfart kommune skal byudviklingen være kendetegnet ved en god sammenhæng mellem by, land, natur og vand, og ved at tilføre byen arkitektoniske og rekreative kvaliteter. Ved hjælp af forttætting og udvikling af hovedebyen Middelfart ønsker man at bycentrene fortsat skal være kendetegnet ved aktivt byliv og handelsliv.

Byplanlægning i Middelfart kommune vil sættes fokus på at fremme kvalitet i det bebyggede miljø, og sikre udviklingen af bæredygtige bymiljøer, og fremme attraktive og varierede muligheder for bosætning. De mener at boligudbygningen skal have fokus på livskvalitet, fællesskaber på tværs af generationer, fleksibilitet, sammenhængskraft og mangfoldighed.

Der skal være en god balance mellem private og almene boliger og rammer for, at boligområder i de kommende mange år udvikler sig socialt hensigtsmæssigt. Der skal være fokus på kvalitet i arkitektur og forskellige udtryk i boligtyper. Områderne omkring husene skal indeholde natur og fællesskabende forbindelser og arealer. Det har stor betydning, at hver by har sin egen karakter, og at et områdets identitetsskabende kvaliteter bevares og styrkes. Det arbejdes for, at tilgængeligheden øges til grønne områder og naturmiljøer (Middelfart kommune, 2021).

Man kan sætte spørgsmålstegn ved om den udvikling man planlægger rundt hovedbyen Middelfart, kommer til at opfylde kommunens ambitioner. Den areal udvidelse der beskrive i kommuneplanen kan i overhængende grad bidrage til større supurbane områder, der har meget lidt relation til byens centrum, og kan i værtstefald bidrage til at svække Middelfart som attraktiv bymidte.

De områder som er placeret udenfor den historiske del af Middelfart i dag kan ikke siges at have varierende bosætningsmuligheder, de er karakteriseret ved både at være monotone og monofunktionselle områder. Det er svært at få øje på områdernes egenkarakter og identitet. Disse kvaliteter er også vanskelige at planlægge for at skulle ske i fremtiden, og vi ser derfor at det kan være tungvint at indføre disse i de nye områder der planlægges for. Det sammen gælder gode lokalsamfund og fælleskaper, at sikre at et boligområde udvikler sig socialt hensigtsmæssig er vanskeligt at regulere. Det tager tid at bygge et nabolag op på åben mark og til et sådan nabolag bliver fuldt udviklet og et attraktiv bymiljø. Det at bygge videre på noget allerede eksisterende er en bedre investering både når det gælder social og miljømæssigt bærekraftigt.

Ydermere, så vil anlæggelse af disse områder rundt om Middelfart ikke bidrage til en øget tilgængelighed af grønne omgivelser, men blot gøre distancen til grønne større for resten av byen. En udvidelse af Middelfart bidrager ligeledes til at nedbyge værdifulde natur og landbrugs arealer, som ikke er reversible.

LOKALT

MidelFart

midelfart

ejby ejby ørslev 5 minut 17 minut

ørSlev

odenSe odense 35 minut

EJBY

Ejby er en liten stasjonsby i Middelfart kommune, med status som centerby og er nærmeste by til Ørslev. Mellom kommunalreformen i 1970 og Strukturreformen i 2007 var Ejby en kommune som bestod av 10 sogn, blant annet Ørslev.

Togstasjonen i Ejby kom til under industrialiseringen av Danmark på slutten av 1800-tallet. Det som var kjent som Ejby på denne tiden var en landsby bare litt større enn Ørslev. Siden har det historiske Ejby og bebyggelsen rundt togstasjonen gradvis fusjonert og ekspandert. Motorveien i nord som går gjennom Fyn åpnet mellom 1957 og 1985. Etterhvert har et ervervsområde utviklet seg, som har tilført mange arbeidsplasser og fylt inn tomrommet mellom Ejby og motorveien.

Ejby kan tilby det meste man trenger i hverdagen. Rundt stasjonen finnes det innkjøpsmuligheter med blant annet daglivarebutikker, lokale forretninger, bakeri og apotek. Her ligger det en folkeskole for 1.-9. klasse, barnehager og et eget bibliotek. Det finnes også restauranter, pub, fitnessstudio og idrettshall med tilhørende sportsplass. (Ejby, hjemmeside) Det finnes flere muligheder for offentlig transport som knytter Ejby til nærliggende områder. Ellers er avstanden kort til større byer. Med toget tar det kun 11 minutter til Middelfart og under 30 minutter til Odense.

BEFOLKNING

Tall fra 2019 tilsier at det bor rundt 2433 mennesker som i området som regnes under Ejby, og området har opplevd en befolkningsvekst på 2,8 % mellom 2014 og 2019. Området Føns–Udby–Ørslev har en befolkning på 920, og har opplevd en vekst på 1,2 % under samme periode (Middelfart Kommune, 2019).

Disse områdene er blant de eneste i Middelfart område som har opplevd en positiv befolkningsutvikling i denne perioden. Kun Middelfart by og Strib har hatt større vekst.

EJBY ØRSLEV

BOLIGUTBYGGING

For å huse nye beboere blir det utviklet hele nye boligfelt i tillegg til at det selges enkelttomter til parsellhus til folk som ønsker å bygge selv.

Middelfart kommune har justert ned prisene på tomter i de tre byggefeltene som de har i Ejby for å få flere til å flytte hit. På Kirkebyvænget har prisen på den billigste tomten blitt redusert fra 392.000 DKR til 350.000 DKR. Disse type tomter oppfordrer til en bestemt type bolig og bruker og et homogent bomiljø (Middelfart Kommune, 2020).

Til sammenligning ble Ørslev Østergård og den tilhørende tomten solgt på tvangsauksjon for rundt 400.000 DKR.

Tomtene som nå stykkes opp og selges i Ejby, ble nylig brukt til å gro avlinger på. I tillegg til å bygge ned landbruksjord, vil denne typen utvikling øke avstanden til natur for den nærliggende bebyggelsen. For å kunne bygge og bo på slike tomter som nylig var bar mark, er det en del infrastruktur som må installeres, fundamentering som må legges og ikke minst materialer som må tas i bruk.

Det utvikles også hele boligfelt. Blant de nyeste prosjektene finner man 42 boliger oppført på en gammel rådhustomt. Det gamle rådhuset er renovert og gjort om til et felleshus for beboerne (Boligforeningen Lillebælt, 2019) .

Marken på Kirkebyvænget er blitt stykket opp og solgt som parceller.

Ejbys nyeste boligprosjekt

REKREASJON

Kun en kilometer sør for Ørslev ligger Ørslev Bjerge, som er en del av et grønt belte kalt Wedellsborg Banker. Dette er en 10 km lang geologisk formasjon som består av varierende natur, for det meste skog. 1/4 av formasjonen ble i 2016 fredet (Danmarks Naturfredningsforening, 2021). Det er et frodig rekreativt område både til fots og for terrengsyklister. Her finner man også anlagte bål- og leirplasser med mulighet for å overnatte under stjernene.

Området ligger også tett på kyst. Fra Ørslev er nærmest strand kun en 7 km sykkeltur unna. I denne retningen kommer man seg også ut til Østersøruten. Dette er en smukk nasjonal sykkelrute som følger kystlandskapet i 820 km. 4 km nord for Ejby kommer man til den nasjonale sykkelruten Esbjerg–København. Sykkelturistene som ruller gjennom området er også en potensiell ressurs som kan utnyttes i utviklingen.

BÆREDYKTIGE LOKALSAMFUN

Middelfart kommune skal utarbeide lokale utviklingsplaner under innsatsen «Bæredygtige lokalsamfund» som startet opp i 2019, Formålet med innsatsen er blant annet å:

– skape en aktiv utviklingsdagsorden for alle lokalsamfunn – styrke lokale fellesskaper – utvikle alle lokalsamfunn til enda bedre steder å leve, bo og arbeide – styrke kommunale instutisjoners rolle som dynamo for lokal utvikling

Kommunen er delt inn i 12 lokalsamfunn med hvert sitt lokalutvalg som skal være med på å gi innspill til hvordan lokalsamfunnene kan styrkes som attraktive levesteder med sterke felleskap, og med fokus på sosial, kulturell, økonomisk og miljømessig bæredyktighet. Med tanke på utvikling er det da ønskelig å tenke på å:

– beskytte naturen og begrense unødig ressursforbruk – prioritere sirkulær økonomi og gjenbruk, hjelpe hverandre med de ressursene man har til rådighet, handle lokalt og crowdfunde til mindre tiltak – skape de beste mulige fysiske og mentale levevilkår med sterke fellesskap og høy grad av trygghet i lokalsamfunnene med respekt for tradisjoner og kulturer

Ejby og omegn (Balslev og Ørslev) er et av disse 12 lokalutvalgene (Middelfart Kommune, 2019).

I tillegg til Ørslev er det fire andre landsbyklynger som har Ejby som nærmeste by og de er alle forbundet til Ejby med buss. Det finnes enda flere klynger i nærheten men disse har tilsvarende eller kortere avstand til Nørre Åby eller Gelsted som er tilsvarende stasjonsbyer med samme typen tilbud og fasiliteter som Ejby.

Avstanden fra Ørslev til kjernen av Ejby på rett under 3 km tilsvarer avstanden fra Lerkendal til Trondheim sentralstasjon. Den gennemsnitlige afstand til skole for barn i danmark er 5 km (Nørtoft, 2019) og det virker derfor ikke urealistisk og anse disse klyngene som potensielle nabolag i forlengelse av Ejby som kan tilby nødvendige fasiliteter, forbindelser og arbeidsplasser. I tillegg ligger de tett på naturskjønne omgivelser og rekreative områder, som er blitt viktigere for folk som skal finne seg ny bolig. Befolkningsveksten og få eksisterende bolig til salg i området tyder på at det er et sted folk har lyst til å bo.

En utvikling av disse med utgangspunkt i gjenbruk av eksisterende og ubrukte bygninger hadde i større grad samsvart med ambisjonene i innsatsen Bærekraftige Lokalsamfund på samtlige punkter enn den boligutviklingen man ser i Ejby idag som både bygger ned natur og er mer ressurskrevende. Gode nabolag oppstår ikke over natta. I et helt nytt boligfelt vil det kreve tid for beboerne å bli kjent med hverandre og etablere en kultur og tradisjoner. Ved å utvikle nabolag rundt eksisterende bebyggelse, vil derimot en jevn strøm av nye beboere kunne bli inkludert i et eksisterende bomiljø og bygge videre på denne.

Hensikten med innsatsen er å styrke lokalsamfunnene i kommunen. Disse landsbyene utgjør en stor del av disse lokalsamfunnene og burde kunne gagne av denne utviklingen.

ørslev

BY – KLYNGE

ejby gelsted

nørre åby

KLYNGE

I DAG

Den slyngede vejby Ørslev er en landsby klynge som i dag består af 7 gårde og en række mindre eneboliger. Omringet af agere og smukt beliggende i de bakkede fynske landskab, mod syd er byen flankeret af Ørslev Bjerge, som er et rekreativ skov område.

Byen var historisk set orienteret langs den bugtede vej som går i øst vestlig retning. Men efter Ejby blev administrativ senter blev hovedferdselsåren til at gå i nord – sydlig retning.

På landsbyens højeste punkt ret Sydøst for bebyggelsen ligger landsbyklyngens middelalderkirke som kan dateres tilbage til 1200 e. Kr.. Tilbage i tiden havde Ørslev sin egen præst, mens kirken i dag deler præst med resten av sognet og har således kun gudstjeneste hver 3 uge.

Ørslev har ligeledes sin eget forsamlingshus. Det udlejes jævnligt til arrangements og anvendes til fælles aktiviteter for beboerne i Ørslev og omegnen. Dette kan være den månedlige fellesmiddager, juletrefest og loppemarked.

De tidligste kart vi har over Ørslev er fra 1849, hvor byen bestod af ni gårde og en række husmandsteder. Byen har ikke udviklet sig meget siden den gang. Mange af gårdene ligger der forsat, i midlertidig er mange af de gamle bindingsværksbygninger udskiftet på 1900 tallet med mere tidsvarende gårdsbrug. Kun Østergård står tilbage som sidste helstøbte bindingsværks gård, tiltrods for det finder man noen spor af bindingsværks konstruktioner rundt om i Ørslev.

SITUASJONSPLAN ØRSLEV OG OMEGN

ørslev

ejby

SKOVBOVEJ

TELLERUPVEJ

Til trods for at Ørslevs bygde miljø er domineret af landbrugsbygninger, er det i dag hovedsaklig kun Dalgård som benyttes til jorbruksformål. Gården lå tidligere mer sentralt, men har i senere tid flyttet ut av veibyklyngen, og blitt oppført som et større anlegg enn de andre gårdene. Her drives det svineavl og akre er kjøpt opp/lejd ut fra de resterende gårdene på Ørslev, og brukes til å dyrke føde til grisene. For å bistå noe av arbeidet på marken, benyttes deler av anlegget til Enggård, også av større dimensjon, som ligger på motsatt ende av landsbyklyngen.

De resterende gårdsanleggene i Ørslev er ikke i drift. Det er således kun stuehusene på gårdene der er udnyttet, mens driftlængerne står funktionstomme hend. Det tilsvarer en andel på over 50 procent af klyngens bygningsmasse som står ubrukt.

Selvom det ikke drives industriell landbruk, er det fremdeles interesse for å dyrke og avle i mindre skala til egen fornøyelse. Flere av husene benytter hagen til dyrking av frukt og grønnsaker til eget forbruk, noen har griser, høns og hester. Man kan også se tendenser til små lokale selvstendige bedrifter, som en liten gårdsbutikk og et sykkelverksted, tusrist udlejning m.m

HISTORISK

Ørslev sogn består af 5 ejerlav ( landsby klynger), nemlig Ellesø, Ørslev, Tellerup, Tybrind Hovedgård. Som sognets hovedeby var Ørslev var den eneste by med kirke og det var da også i Ørslev at sognets skolen og forskolen blev placeret i 1840. Sognet var domineret af landbrugs erhverv, men tiltrak ligeledes flere håndværkere. Sognet havde sågar en egen sygeplejes, og efter 1856 fik Ørslev ligeledes to købmænd og i 1894 også et forsamlingshus.

Efter anden verdenskrig stoppede mange af gående i området med alsidig drift, og gik over til udelukkende at dyrke korn, sukkerroer og frøafgrøde. Tidligere på en gård af normalt størrelse arbejdede der foruden husbonden og madmor, en fodermester, en eller to karle samt en ung pige. Efter krigen overgik mange af gårdene til kun at drives af ejeren og evt. hans kone. Samtidig forlod alle håndværkere sognet og den sidste købmand drejet nøglen om.

Da Ørslev i 1970 blev en del af Ejby kommune, ved kommunesammenlægning flyttede flere offentlige tilbud til Ejby, og Ørslev skole lukkede.

Denne udvikling har medført at antallet indbyggere i sognet er svundet ind fra 426 i 1935 til 240 i 1990 og 203 i dag. (Qvistgaard 1990)

Middelfart kommune 2007–2022

NÆRHEDSPRINCIPPET

Illustration af kommune sammenslåing - placering af det administrative center er markeret med en cirkel

Ejby kommune 1970–2007 Ørslev sognkommune 1800–1970

Ørslev sognkommune 1300–1800

På illustrationen til venstre vises placeringen af det administrative senter og dets respektive areal, med udgangspunkt i Ørslev. Det er tydeligt at se hvordan de administrative sentre over tid har flyttet sig længere og længere væk og gradvist har skulle håndtere mere og mere areal. Dette resulterer i at afstanden mellem der beslutninger blir tat og der de påvirker bliver større og større.

OMLIGGENDE LANDSKAP TEGN TIL LIV

INNI DE UBRUKTE GÅRDSLEMNGENE

ØVRIG BEBYGGELSE

DE BYGDE OMGIVLESENE

Alle gårdene som står i Ørslev i dag, med undtagelse af Ørslev Østergård, er gårder opført i perioden 19001950. De arkitektoniske karakteristika der præger denne periode er blant annet den sene historicismes detaljer og historiske referencer, samt Bedre Byggeskiksbevægelsen med idealer om symmetriske, rolige og gedigent byggeri baseret på den danske tradition.

I starten af 1900 tallet var det forsat tale om alsidig landbrug, med både dyrehold og jordbrug, og organiseringen fulgte forsat de karakteristiske mønstre fra de firelængede gårde. Flertallet av gårdsanleggene på Ørslev har fremdeles denne organiseringen. Driftslengene med stald og lade er forbundet, mens stuehuset er adskilt.

Den økede mekanisering præger ligeledes utviklingen, og der bliver således ofte supleret med flere udlænger. Nu havde man tilgang til nye konstruktionsformer og materialer og det forandrede også gårdenes udtryk, efter starten af 1900 tallet er murede bygninger fuldstændig dominerende. Som regel hulmur. Gårdsbyggeriet overgik i denne periode også fra bønderne selv til bygmestre, som i sigende grad var uddannet.

I denne perioden er der få dekorative detaljer som ikke samtidig har en konstruktiv funktion – men man ser forsat enkelte ornamenteringer for eksempel i gesimser, dørindfatninger eller hjørnekvadre. Vinduerne er ofte to eller fire rammede trævinduer med sprosser i beboelsen mens støbejernsvinduer med sprosser eller trævinduer med sprosser og buet eller ret overkant i udlængerne. (Birkkjær 2016)

Langs Skovbovej ligger det også en del eneboliger som tidligere har huset ulike arbeidere, som en smed, syerske og slakter. De fleste av disse er oppført i tegl. Boligene er også supplert med mindre konstruksjoner som boder, garasjer og drivhus.

I senere tid har noen av gårdene blitt utvidet med tilbygg oppført med bølgeblik. Og det har også dukket opp boliger som er mer typiske for parcellhus områder. pct

Opførelsesår for bygninger i Ørslev omegn

ANTAL BEBOERE

Ud fra kirkebøkene I Ørslev kirke kan man se hvor mange og hvem der har boet på de respektive gårde i sogne op gennem tide. Over ses en graf med antal beboere i på Østergård over tid. Hvis alle gårdene i Ørslev har haft ca samme antal beboere per husstand, rundt 1870 så har der i alt på Ørslevs gårde boet til sammen 108 personer bare på gårdene, i dag bor der omtrent 16.

Ørslev er en by der som mange andre små klyngelandsbyer har står i forfald, I midlertidig ligger

der både et udviklingsmæssigt og arkitektonisk potentiale i de store mængde af funktionstømte driftslænger. Peter Dragsbo nævner i sin artiklen ”Den danske bondegård en truet art” at de gamle fuldmurede gårde som en boligmiljøressource. han mener ligeledes at man med lidt omtanke og nytænkning kunne anvende disse anlæg til boligformål. Faktisk kan der ifølge ham i et almindeligt flerlænget gårdanlæg som regel indrettes 7-8 beboelser samt fællesrum, men må medregne lidt ekstra planlægning og kompromisser, men til gengæld får man et unikt og historisk miljø (Dragbo, 2005).

Fremtidens Østergår?

GÅRD

ØRSLEV ØSTERGÅRD

Ørslev Østergård er den Østligste gård i den lille slynget vejlandsby Ørslev. Den er en komplette 4-længede stråtækte bindingsværksgårde. Gårdens bygninger er alle opført i slutningen af 1700’tallet men kirkebøgerne vidner om at der har lagt en Østergård i Ørslev helt tilbage til 1663. Gården var oprindeligt en fæstegård under grevskabet Wedellsborg men overgik til selveje i 1787. Gården har været drevet som primært kvæggård, men har ligeledes over tiden haft en alsidig drift, med både jordbrug, høns, gris og hest. Desværre har den dog i adskillige årtier været jordløs og har således ikke noget indtægtsgrundlag. Til trods for der har været en del ændringer på gården hen over tidne, fremstår gårds anlæget i dag som et helstøpt anlæg. Gården ligger i øvrigt meget smukt i det let bakkede fynske landskabet med byens middelalderlige landsbykirke ret bag. Den har også en meget sentral beliggenhet i landsbyen der den ligger i krysset mellom Ørslevvej, Skovbovej og Tellerupvej. Gården har ikke nogen fredningsgrad, men er i sin helhed ganske godt bevaret.

I 2021 ble gården lagt til salg på tvangsauksjon, og det var til slutt et takleggerfirma som kjøpte det opp til omtrent 400 000 DKR. Firmaet holder for tiden på med å pusse opp stuehuset, og planlegger så å legge gården ut til salgs igjen.

BILDER AV GÅRDEN FRA ARKIVET

BILDER AV TIDLIGERE BEBOERE FRA ARKIVET

YTRE KARAKTER INDRE KARAKTER

GÅRDEN SOM TYPOLOGI

Lige siden agerbruget kom til Danmark i løbet af den yngre stenalder har man bygget længehuse, med stolper og fyldte tavl. Bygninger i bindingsverk er en viderudvikling her af og er således repræsentant for en arketype innen dansk byggeskik. Hvert bygningselement kan præfabrikeres, således fraktes og efterfølgende rejses. Tømmeret er typisk af eg eller fyr. Den ældste type tavl består af pil flet, overflade behandlet med et lag af ler. Med tiden går man over til at anvende soltørede leirblokke og senere brændte mursten som oftest hvidtkalket. Systemet er ekstremt fleksibelt og kan let forlænges og ligeledes afbindes og flyttes og sættes op på nyt. hvilket var en almindelig praksis før i tiden.

Gårdene blev ofte bygget på fundamentet af ældre gårde, tidliger var det hele samlet i en længe men efterhånden gik man over til flere længer og etterhvert har anlegget udviklet sig til de karakteristiske, fire længer gård.

Typologien vinder frem af flere årsager, men det er en stor drift og arbejdsmæssig fordel at have beboelse, stald lade og loer, samlet på et koncentreret sted, med en robust gårdsplads i midten hvor stor set alt kunne foregå. Vind er en betydelig faktor i et land som Danmark, så gårdsrummet bliver en skærmet og hyggeligt arbejdsplads.

Længerne var ikke altid helt sammenbyggede, men med bindingsværkskonstruktionen fleksibilitet kunne man udvide efterhvert og efterhånden fandt flere af de firlængede gårde deres fuldendte og sluttede form. Som på Ørslev Østergård, så er de firlængede gårde altid forsynet med to portrom, en mod gaden og en tofteport mot markerne.

Vest længe

længen

Øst længe

ORGANISERING

Ørslev Østergård består af 4 længer. Et stuehus og 3 driftslænger der nu er tomme men som tidliger har udgjordt gårdens driftsanlegg.

Stuehuset er adskilt og placeret mod syd og indeholde den gang som i dag beboelse.

Den vestlige længe indeholdte primært kustall og hestestall.

Den nordlige del har været andvendt til lade og tresking.

Den Østlige længe har ændret brug gennem tiden, oprindeligt var også den anvendt som lade og til tersking, men har siden 1914 ligeledes indeholdt karlebolig.

Nord

Stuehus

Hønsehus

Kustall

Hestestall

Rullestue og verksted

Karlekammer

Pikekammer

Værelse

Kjøkken

Spisestue

Entre

Værelse

Finstue

Utedo

Der kun beskedne nedskrevne oplysninger at finde omkring gården, og dens udvikling. Men historiske billeder og forsikrings papirer, giver os en ide om noget af den udvikling gåreden har været igennem.

Det er tydeligt at bygningskroppen tidlige har sluttet i mødet med stuehuset, sådan som er idealet, i denne typologien. Den opmurede del af bygningen, er ud fra billed materiale, blevet tilføjet mellem 1910 og 1949, hvilket passer godt med det tidspunkt fuldmuret tegl bygninger blev udbredt på egnen.

Bygningen viser også spor af flere tvergående væge, som tidlige har opdelt ko stallen.

Ud fra billede materiale ser man at der har været et maskinhus bygget til, det optræder på billeder rundt midten af 1900 tallet, det har ikke efterladt nogen synlige spor på bygningerne, i dag.

Ørslev Østergård er en komplett firlænget bindingsværksgård. Til trods af dens helhedlige indtryk hersker det variation i konstruksjon og uttrykk i de forskellige længer.

NORD OG ØSTLIG LENGE

I den nordlige og østlige længe af Ørslev Østergård er bygget op med en sule konstruktion. På innsiden er det oppført tverravstivende vegger, med skråavstivere som støtter opp en søyle der takmønet hviler. Denne typen konstruktion gør sig tilkende i bindingsværkfacaden, der faget til de avstivende suleveggene er støttet opp med to kraftige skrå bånd. Konstruktionen kræver en gennemgående fodrem, men er således en både langtidsholdbar og stabil. Sule konstruktionen muliggøre både høje og veldig generøse og romlige rom, begge sulelængerne er ligeledes markant bredere og ligeledes højere enn de resterende bygninger. Disse høye rommene ble brukt til tresking. Enkelte av rommene har fått loft over seg. Disse lengene har noen store åpninger til å frakte inn kornet, mens ellers små og få støpejernsvinuer. Ettersom deler av østlengen ble innredet til karlebolig, ble det oppført et ekstra mursjikt på innsiden, og delt inn i mindre rom. Denne delen har også fått noen større trevinduer.

Siden porten ut mot veien ligger mot nord, fungerer den nordvendte fasaden som anleggets ansikt utad. Denne er i stor grad symmetrisk komponert med to integrerte gavler og de to store åpningene med skråavstivere.

ØSTLIG LENGE OPPMÅLT SNITT 1:100 NORDLIG LENGE OPPMÅLT SNITT 1:100

VESTLIG LENGE

Den vestlige lengen ble brukt til å huse dyr av ulike slag, og er organisert deretter oppdelt i båser. Denne delen av anlegget er hovedsakelig oppført med styrtromskonstruksjon. Dette indikeres av bjelkelaget som er tappet inn i stavene, og gjør seg synlig på utsiden av bygningen. I hestestallen har det vært ønskelig med økt takhøyde, og bjelkelaget er her lagt opp og hviler i stedet på topremmen. I 1910 ble lengen forlenget i sørlig retning, blant annet for å få plass til et hønsehus. Denne delen ble oppført i mur. Vinduene er små og av støpejern. Og det finnes/er spor etter luker som ble brukt til å føre inn høy og korn gjennom.

STUEHUSET

Stuehuset er også hovedsakelig oppført med styrtromskonstruksjon, men bjelkelaget er hevet i den østlige delen av lengen, der blant annet finstuen ligger. Dette er den eneste lengen som er isolert, og bindingsverket er dermed ikke synlig fra innsiden. Stuehuset er i større grad oppdelt enn resten av annlegget. Fra utsiden kan man lett kjenne igjen stuehuset, da det har flere og større trevinduer med sprosser, samt skorsten.

STUEHUSET OPPMÅLT SNITT 1:100

VESTLIG LENGE OPPMÅLT SNITT 1:100

STUEHUSET

OPPMÅLT FASADE OG SNITT 1:150

ØVERST: UTVENDIG

NEDERST: MOT GÅRDSROMMET

FRA LANDBYGNINGERNES

ALMINDELIGE BRANDFORSIKRING:

1870

Stuehuset Syd, 20 Fag, Eg undertømmer og blan det Overtømmer, Stråtag, alt indrettet til Beboelse på nær 2 Fag til Indkjørselsport.

1874

Langt 45,5 Alen (28,5 m), dybt 11 Alen (6,9 m), høit 3,5 Alen (2,197 m). Murede Vægge af brændte og rå Steen. 3 Skorstene med Bagerovn af samme Materialer, Brædeloft samtlige 18 Fag, ditto Gulv, 13 Fag Steengulv, 5 Fag de fornødne. Døre og vinduer fandtes med Hængsler og Beslag, 13 Fag til Beboelse. 5 Fag til Bryggerhus og Mælkestue. 2 Fag til Indkjørselsport.

1915

A Indrettet i 7 værelser. Køkken, Gang, Spisekammer, Bræddeloft og do Gulv (bræde gulv). Pigekammer med do gulv (bræde gulv), Bryggers, Ølkammer med Betongulv. Alle Værelserne er malede og tapse rede og det hele taget særdeles godt vedligeholdte. 3 Skorstene .191 Kvadratmeter.

OPPMÅLT FASADE OG SNITT 1:150

ØVERST: UTVENDIG

NEDERST: MOT GÅRDSROMMET

NYT TILBYG

FRA LANDBYGNINGERNES

Det vestre Længde 17 Fag, Eg Undertømmer, Fyrre Overtømmer, alt indrettet til Heste og Kostald.

Langt 40 Alen (25,1 m), dybt 10,5 Alen (6,5 m), høit 3,5 Alen (2,197 m). Stråtag. Murede Vægge af brænd te og rå Steen. De fornødne Porte og Døre fantes med Hængsler og Beslag (pålagt med 1 vindue pr rom). Indrettet til Heste, Koestald og Vognport.

Nyt særdeles stærkt egetømmer Stald. Brædde loft over det hele. 204 kvadratmeter. Nyt tilbyg er inkluderet fodergang og foderlo.

ØVERST: UTVENDIG NEDERST: MOT GÅRDSROMMET

Det østre Længde 12 Fag, Eg Under og blandet Over tømmer, Stråtag, alt indrettet til Lo og Lade.

1874 1915

Langt 31 Alen (19,459m), dybt 10,5 Alen (6,5m), høit 3,5 Alen (2,197m). Murede Vægge af brændte og rå Steen. De fornødne Porte og Døre fandtes med Hængsler og Beslag.

4 Fag indrettet til Vognport med betongulv og Karle kammer med Bræddeloft og do Gulve (bræde gulv). Resten til Korn og Materiallade. C. 174 kvadratmeter.

1870

FRA LANDBYGNINGERNES ALMINDELIGE BRANDFORSIKRING:

4 Fag indrettet til Hønsehus og Grutkammer med Bræddeloft og Cementgulve. 177 kvadratmeter

OG

KULTURHISTORISKE VÆRDI

Ørslev Østergårds kulturhistoriske værdi er særligt knytter til det firlængede gårdanlæg som er en historisk karakteristik typologi som en helhed. Den kulturhistoriske værdi knyttes også til den veldig tydelige aflæselighed af bygningernes opprinnelige funktioner og bygningernes interne hierarki, dette ses i artikulering, af både stuehus og alle 3 driftslænger. Gårdrummet har en klar orientering, som er karikteristisk for denne gårdstypen. Gården er hold i enkle materialer, som har en kulturhistorisk værdi og som viser til hvordan man har bygget med funktionalitet og robusthed for øje. Gårdens placering i Ørslev er markant og gården bliver i kraft af sin fremtræden placering i byen og måden den ligger i landskabet et landemærke for hele byen.

Ladens sulekonstruktion udgør et ganske unikt eksempel. Der er lidt uenighed om hvor mange gårde der for sat eksistere med denne type konstruktion, men op imod 200 i Danmark og den er især udbredt på Fyn. De repræsentere en konstruktionsmodel, der formentlig stammer helt til bage til Bronzealderen, og børe efterstrebes at bevares. (Vadstrup 2020, s. 35)

ARKITEKTONISK VÆRDI

Ørslev arkitektoniske værdi knytter sig til det helstøbte firelængede gårdanlæg, hvor den karakteristisk pigstensbelagt gårdsplads er bindeleddet mellem alle fire længerne. Både stuehus og de tre driftslænger står med deres ydre fremtreden som ganske fuldkomne og gårdens udtryk er i høj grad domineret af få og enkle materialer. Den arkitektoniske værdi knytter sig ligeledes til gårdens store tagflader belagt med stråtag samt de originale røde vinduer som optræder på stuehuset og støbejerns vinduerne i driftslengene alle driftslængerne. Ankomsten til gården fra den nordlige længe er en helstøbt oplevelse, med adgang gennem den store port ind til gårdspladsens.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER

De bærende Bevaringsværdier for Ørslev Østergård knytter sig primært til det ydre og til det sammenhængende gårdanlæg, hvor alle de fire sammenbyggede længer, knytter sig til gårdrummet. Den traditionelle og beskedne materialeholdning er ligeledes en vigtig bærende bevaringsværdi, hvilket kommer til udtryk i det trekvarthvalmede stråtag, de hvidkalkede murede felter samt støbe og trævinduer. Videre er sulekonstruktionen i den nordlige og østlige længe av høy verdi, og noe der bør tages højde for i en fremtidig udvikling.

TEKNISK TILSTAND

Ørslev Østergård tekniske tilstand er meget varierende. Den nordlige del er specielt udfordret, og det er to hovedeårsager til dette. En nyere anlagte asfalterede vej har trolig skabt dreneringsproblemer. Den våde jord har således forsaget at bygningen er sunket en del. I tillæg har man på et tidspunkt i løbet af anden halvdel af 1900 tallet, fjernet store deler av en sulevegg som bidro til sideveis stabilitet, slik at kun søylen stod igjen. Dette har medvirket til at søylen på den pågældende plads stort set er knækket, hvilket forværret situationen i den nordlige længe. Der er gjordt et forsøg på at stabilisere sulen ved at indstøbe den i et betong fundament, samt sætte op midlertidig støtte konstruktion.

En lignende men dog mindre akut situation finder man i den vestlige stal del. Her har bygningen ligeledes sunket ud mod vejen, forårsaget af drenerings problemer. Man har i denne bygning som set på mange andre bindingsværk bygninger i et ønsket øget kapacitet, på et tidspunkt fjernet en del af de tverrgående væger, dette har således forværrede deformeringen.

Det ser værst ud i den nordlige del af den vestlige længe af bygningen. Flere steder i længen har man sat inn midlertidig søjler for at afhjælpe skævvridning, dette skulle efter signe være blevet gjordt mellem 2000 og 2020 hvor vægen også skulle være blevet rettet op. Det bør her nævnes at der i den sydlige ende af den samme lengen, ligeledes er et større hul i stråtaget. Ingen større fugt skader er forårsaget, da hullet er midlertidig lukket, men dette bør ses på som en graverende skade. Der er ingen umiddelbar fare for nedstyrtning i den nærmeste fremtid, den robuste, og med nutidens øjne overdimensionerede konstruktion er på overraskende vis, utrolig tøjelig. Det murede påbygg i den vestlige længe med disse skader er av håndværksmæssig dårlig kvalitet og bør forbedres for at sikre bygningen på lang sigt.

Overordnet set er det meste af bindingsværket faktisk i overraskende god stand, men der er naturligvis visse steder hvor en udskiftning snart bliver nødvendig. Særligt fodremmen på gården længer er meget medtaget, her speielt på den østlige side, da terrænet her næsten går helt op til træværket og det derfor er meget udsat i regnvejr, samt de pågældende sider hvor drenering har været et problem. En del af fodremmen er allerede erstattet med betong, og de steder dette er gældende har stavene stået direkte mod betong ”remmen” endeveen har således her flere steder trukket til sig fugt.

ALMINDELIG SLID

Udvendige trævinduer og døre er også udsatte elementer, og der er en del der trænger til vedligeholdelse, ligesom der også er en del tavl der kunne trænge til at blive kalket. Enkelte steder ser murværket ud til at være i dårlig stand. Dette gør sig dog mest gældende i karle afdelingen i den vestlige del af østlængen, hvor «indmaden», er opført i fuld mur, og hvor den håndværksmæssige kunden har været beskeden.

FUGTPROBLEMER OG INDEKLIMAFORHOLD

Alle bygningerne virker generelt tørre og sunde. I Stuehuset er der efterisoleret voldsomt, og det virker til at fungere udmærket. Der er ingen ydre tegn på skimmel eller fugtansamlinger. Udlængerne er alle uopvarmede og uisolerede, men tagene er med få untagelser tætte og der virker ikke til at være fugtproblemer, desuden er bygningerne luftige hvilket medvirker at bygninger har holdt sig tørre og sunde.

ENERGIFORHOLD

Som bygningerne står nu, vurderes det at stuehusene kan fungere fint med normal opvarmning, men en gennemgang af den eksisterende isolering, og yderligere efterisolering på loft ville være gavnligt.

Udlængerne er som nevt uisolerede og kan derfor, på nuværende tidspunkt, kun bruges til uopvarmede funktioner.

KONSTRUKTIONER

Der er en del konstruktivt besynderlige forhold rundt omkring på gårde. Der er sket mange ændringer over tid, og tømmeret avslører flere steder huller efter tidligere bindinger, og tappe huller his og her, der tyder på at ting har ændret sig, de nyere tilkomne lappe løsninger som er gjort flere steder, virker på mange måder uhensigtsmæssige da de ikke spiller på lag med den resterende konstruktion, her er der specielt snak om søjler og væge i vestlængen. vurderingen er således at dersom man får rettet op vægene genetableret en kontinuerlig bundrem, da vil disse sekundære systemer som er sat ind statistisk være overflødige, da der er tale om kortere spænd og store dimensioner på tømmeret.

TAGET

Som tidlige beskrevet er der en del udfordringer med taget som det er i dag, uden om det større hul som eksistere i den sydlige del af vest enden, så er taget generelt i en lidt kedelig forfatning, Det er vanskeligt at sige med sikkerhed hvornår taget blev tækket sidst, vi ved at der har boet en tække mand i huset der flyttet ud rundt 2000, stråtaget virker dog ganske generelt tyndt, og flere steder træder underlagets syninger frem. Derfor vil et nyt står tag indenfor den nærmeste fremtid være nødvendig.

DAGSLYS

Vinduene i driftslengene er relativ små, da det tidligere var vanskelig å produsere store glassfelt. Siden driftslenge i stor grad var brukt til å huse dyr, utstyr og innhøstede avlinger har det heller ikke vært like stort behov for gode lysforhold. Ved innføring av ny bruk og høy menneskelig aktivitet vil det være nødvendig å finne gode løsninger for å slippe inn mer dagslys til disse delene av anlegget som spiller på lag med konstruksjonen og uttrykket.

Stuehuset har god tilgang på lys gjennom de mange sprossede vinduene som pryder fasaden på begge av lengens sider.

HØYDE

For å bedre holde på varmen og oppbevare høyet tørt er det lagt loft over store deler av anlegget. Loftshøyden er heller ikke særlig generøs da gjennomsnitts dansken på den tiden var lavere enn idag. I tillegg ble mange av rommene brukt til å huse dyr og ting. Det er spesielt lavt i stalldelen av den vestlige lengen. Når anlegget skal tilpasses ny bruk vil mer høyde i rommet være nødvendig og ønskelig for de typer aktiviteter. Samtidig ligger det en romlig kvalitet i den fulle høyden under taket, som idag ikke er utnyttet i stor grad.

Formålet med at restaurere Ørslev Østergård er først og fremmest at tilføre stedet en ny funktion, der kan hjælpe med at vender forfald til anvendelse. Dette skal gerne gå hånd i hånd med fastholdelsen af gårdens bærende værdier og anlæggets helhed.

DEN KONSERVERENDE TILGANG

En restaurerer af Ørslev Østergård bør fortages gennem nænsomt og omsorgsfuld bygningspleje. Her skal der være fokus på reparation frem for udskiftelse. Nødvendige reparationer og vedligeholdelse bør udføres med de oprindelige materialer. Originalelementer vægtes højest, i den konserverende tilgang indgår bla. Overflade behandling af den opmurede del af bindingsværket, der dette er nødvendig.

DEN RESTAURERENDE TILGANG

Det væsentlige for den restaurerende tilgangen på Ørslev Østergård, er en vigtig rekonstruktion af tabte elementer, Her er tale om elementer som er essentielle for bygningens samlede fortælling og for bygningens videre brug. Rekonstruktionen vil fremstå som en kopi af det originale i både form, farve og materiale og men vil fremstå i nyproduceret form, hvor det enkle formsprog foretrækkes. her indgår bla. Genetablering af undertømmer, som vil være en væsentlig den af den restaurerende tilgang.

DEN TRANSFORMERENDE TILGANG

Den transformerende tilgang restaurerer radikalt ved at tilføje nye elementer og integrere nye funktioner, som i højere grad dikterer formgivningen med nutidsmarkører i form eller materialitet. Samtidig bevares respekten for de bærende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og formsproget taler ind i anlæggets samlede fortælling.

Birkkjær O.K (2016) Kend din gård https://realdania.dk/tema/ genanvend-gaarden/kend-din-gaard (11.05.2022)

Bjerring, Dan. 2015 «Carstne Hansen: politik er også et håndværk». Dagensbyggeri.21. May. Accessed 28. November 2021. www.dagensbyggeri.dk/artikel/84826-carsten-hansenpolitik-er-ogsa-et-handvaerk

Boligforeningen Lillebælt (2019) Nybyggeri i Ejby. Tilgjengelig fra: https://issuu.com/boligforeningenlillebalt/docs/folder_ nybyggeri_i_ejby_udlejningsf. (Hentet 12.05.2022)

Button, Roxanne. 2018. «Old Buildings Matter: Sustainability and Existing Structures».Trimble.Accessed 05. December 2021. constructible.trimble.com/construction-industry/old-buildingsmatter-sustainability-and-existing-structures

Christensen, PB (2006) LandzoneadministrationenVaretagelse af hensyn efter Landzonebestemmelserne Tilgjengelig fra: https://projekter.aau.dk/projekter/ files/6143889/LM1003_2006.pdf (11.05 2022)

Codex (2020) byzone, landzone og sommerhusområder - hvad betyder det ? Tilgjengelig fra: https://www.codexlaw.dk/byzonelandzone-og-sommerhusomraade-hvad-betyder-det/

Dalgaard, T (2021) Samfundskontrakten om jordbrug og klimamål, Tilgjengelig fra: https://www.jaaktuelt.dk/ momentum/2021/nr-3/samfundskontrakten-om-jordbrug-ogklimamaal/ (11.05.2022)

Danmarks Naturfredningsforening (2021) Wedellsborg Banker. Tilgjengelig fra: https://middelfart.dn.dk/naturen-i-middelfart/ naturomraader-i-middelfart/wedellsborg-banker/ (Hentet: 12.05.2022)

Danmarks Statistik. 2021. «Antalaflandbrugfalder,isæri jylland».Accessed 1. December. www.dst.dk/da/Statistik/ nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=21902

Dragbo, Peter (2005) Den danske bondegård en truet art Tilgjengelig fra: https://docplayer.dk/10435533-Landbrugetsbygninger-1850-1940-soenderjyllands-amt.html (11.05 2022)

Erhvervsstyrelsen (2016) Modernisering af planloven Tilgjengelig fra: https://lbst.dk › Landbrug › Jordbrugsanalyser (11.05.2022)

Evald, j (2010) Dansklandbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Tilgjengelig fra: http://nflr.no/wp-content/ uploads/2011/10/Jens-Evald-Landbrugsloven-2010.pdf (11.05 2022)

Hjorth, K (2007) Landsbyer! Hvad er der sket? Hvad blev der gjort? Hvad bliver der gjort? Hjælper det noget? Hvad er det der hjælper? Tilgjengelig fra: https://projekter.aau.dk/projekter/ files/10105595/LandsbyerKH.pdf) (11.05.2022)

Hoteit, Aida. 2015 «War against Architecture,Identity and collective memory». Beirut: IJDR. Accessed 28. November 2021. /www.researchgate.net/publication/275333454_War_against_ architecture_identity_and_collective_memory

Kronvall, Alf (2022) Fakta om Danmark Tilgjengelig fra: https://www.norden.org/da/information/fakta-om-danmark (11.05 2022)

Landbrugloven, (2010) bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Tilgjengelig fra: https://www. retsinformation.dk/eli/lta/2010/616 (11.05.2022)

Lundgaard, Hilde. 2021 «Her øker boligprisene mer enn i Osxlo vest». Aftenposten. 17. May. Accessed 14. December, 2021. www.aftenposten.no/oslo/i/bnAPoq/her-oeker-boligprisenemer-enn-i-oslo-vest

Lundgaard, Hilde. 2021 «Nye boligønsker etter år på hjemmekontor». Aftenposten. 27. June. Accessed 14. December, 2021. www.aftenposten.no/norge/i/WOQvk2/nye-boligoenskeretter-aar-paa-hjemmekontor

Løgstrup, B (2012) Landbroreformer slutningen af 1700 - tallet. Tilgjengelig fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/ materiale/landboreformer/ (11.05.2022)

Middelfart kommune (2021) Kommuneplan 2021 - 2033 Middelfart kommune og trekants området. Tilgjengelig fra: https://middelfart.viewer.dkplan.niras.dk/plan/24#/

Middelfart Kommune (2020) Prisjusteringer på byggegrunde. Tilgjengelig fra: https://tilflytter.middelfart.dk/Nyheder/ Prisjusteringer%20p%C3%A5%20byggegrunde. (Hentet: 12.05.2022)

Middelfart Kommune (2019) Bæredygtige lokalsamfund i Middelfart Kommune. Tilgjengelig fra: https:// baeredygtigelokalsamfund.middelfart.dk/~/media/ Responsive%20Subsites/Baeredygtigelokalsamfund/Files/ Data/Oversigtspublikation,%20vers.%202%20sep.%202019. ashx. (Hentet 12.05.2020)

Middelfart Kommune (2019) ”Bæredygtige lokalsamfund” handler om... Tilgjengelig fra: https://baeredygtigelokalsamfund. middelfart.dk/Om%20indsatsen. (Hentet 12.05.2022)

Nielsen, Niklas Asp. 2021 «Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug». Videnskab.dk. 16. February. Accessed 28. November 2021. videnskab.dk/kultur-samfund/nytdanmarkskort-saa-meget-fylder-dansk-landbrug

Nøretoft, M (2019) Flere folkeskoleelever har fået længer til skole, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/ bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaetlaengere-til-skole

Plovsing, Jan. (2000) Befolkning i 150 år, Dansk Statestik Tilgjengelig fra: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyhederanalyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=4576 ( 11.05 2022)

Porsmode, E. 2008. Danske landsbyer. udgave 1 Qvistgaard, P Ørslev sogns historie. Tilgjengelig fra: https:// foens.kw01.net/page/37/%C3%B8rslev-sogns-historie (11.05.2022)

Rasmussen, JS (2022) Regeringen vil bruge 130 milioner på at genoplive døde bymidteri donut byer Tilgjengelig fra: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/regeringenvil-bruge-130-millioner-paa-genoplive-doede-bymidter-i (11.05.2022)

Ringgaard, H (2017) Danmarks smukkeste bondegård skal findes. Tilgjengelig fra: https://ugeavisen.dk/digeposten/artikel/ danmarks-smukkeste-bondeg%C3%A5rd-skal-findes (11.05 2022)

SINTEF. 2020. «Grønt er ikke bare en farge: Bærekraftige bygninger eksisterer allerede». Accessed 17. April 2022. www. sintefbok.no/book/index/1268/groent_er_ikke_bare_en_farge_ baerekraftige_bygninger_eksisterer_allerede

Udvalget for levedygtige landsbyer. 2018. Udvalgetfor levedygtigelandsbyer-Afrapoteringtilregeringen.Accessed 12. December 2021. www.regeringen.dk/media/5087/anbefalingerfra-udvalget-for-levedygtige-landsbyer.pdf

Udvalget for levedygtige landsbyer (2018) afraportering til regeringen. Tilgjengelig fra: https://www.regeringen.dk/ media/5087/anbefalinger-fra-udvalget-for-levedygtige-landsbyer. pdf

Vareide, Knut. 2021 «Koronaflukt fra Oslo». Telemarksforsking. 4. March. Accessed 14. December, 2021. regionalanalyse.no/ artikkel/koronaflukt

Vastrup S. (2021) Landhuset. Egmont: Lindhardt og Ringhof A/S.

Vastrup S. (2020) Mitt Bindingsværkshus. København: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Netværk for Bindingsværk.

Side 2: Damgård, M (2015) Analyse og Verdisettelse, Liv og Land

Side 11:

Plusbog (2020) Tilgjengelig fra: https://www.plusbog. dk/over-stok-og-sten-storm-p-9788726360332 (Hentet 12.05.2022)

Side 20-21:

Danmarks Statistikk (2017) Landbruksregnskaper i 100 år. Danmarks Statistikk (2000) Befolkningen i 150 år.

Side 23: Danmarks Statistik (2021) Tilgjengelig fra: www.dst.dk/da/ Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=21902 (Hentet 12.05.2022)

Danmarks Statistik (2021) Tilgjengelig fra: statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/mapanalyser. asp?maintable=BYGB12&lang=0 (Hentet 12.05.2022)

Danmarks Statistik (2021) Tilgjengelig fra: www.dst.dk/da/ Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=21902 (Hentet 12.05.2022)

Side 25: Google Earth (2022)

Side 28: Kristiansen, V. V. (2021) Restaurering af Klingebækgård

Side 47: Google Maps (2022) Middelfart

Side 70: Danmark sett fra luften (2022) Middelfart

Side 80-81: Middelfart Kommune Kortinfo (2022) Google Maps (2022)

Side 83: Googe Maps (2022) Ejby Boligforeningen Lillebælt (2019) Nybyggeri i Ejby. (Hentet 12.05.2022)

Side 85: Peder Korsgaard

Visit Middelfart. Tilgjengelig fra: https://www.visitmiddelfart. dk/ (Hentet 12.05.2022)

Visit Fyn. Tilgjengelig fra: https://www.visitfyn.dk/ fyn/outdoor-og-bike/oestersoeruten-paa-fyn (Hentet 12.05.2022)

Side 87: Middelfart Kommune (2019) ”Bæredygtige lokalsamfund” handler om... Tilgjengelig fra: https:// baeredygtigelokalsamfund.middelfart.dk/Om%20indsatsen. (Hentet 12.05.2022)

Side 114: Foreningen Straatag. Tilsendt 2022.

Side 116-117: Ejby Lokalhistoriske Arkiv. Tilsendt 2022.

MANIFESTO

Any future «plan» for Denmark must be a plan of intensification, by densifying and defining void. It must embrace and take as a starting point the structures that are already there and have existed since the very beginning of this nation. It must embrace the variety and shades of urbanity.

Since 1949 and up until today, the land has been divided into two zones of regulation, either city or countryside. A brutal and rigid division that does not consider all the layers in between.

For years, the countryside has suffered under strict ruling and unbendable regulations, with the sole purpose being to obstruct any development not within of the agricultural field. As a result, old farm buildings that are no longer fit for modern operation stand empty and are now in danger of being demolished.

On the other hand, the cities have expanded wildly, uncontrolled and with a lack of density and identity. Large suburban areas have appeared with a sprawling structure, creating monofunctional and monotone areas. A lot of attempts to change this development have been made, but it takes a second of innocence to believe that this development can be reasonably predicted and controlled. The built and the solid are beyond control – subject to political, financial, and cultural forces.

These suburban areas have spread like cancer cells, widely and in uncontrolled ways. Through decades it has absorbed miles and miles of the vast landscape, beautiful forests and calm of the countryside, forming a daunting presence hostile to any notion of development.

Even the small settlements, little communities with a long and proud history, and a rich and unique building environment, get sucked up and disappear into the uncontrolled wilderness of anonymous monofunctional structures.

For 1000 years, Denmark has been a country of agriculture, at the end of the Iron Age cultivation of the landscape began. It started with small settlements with a couple of farms arranged in small clusters, occupying the fields in a radius of 1,5 miles from the settlement, a distance determined by the plow. When the small settlement had reached the maximum number of citizens it could nourish with available resources, farms moved out, started cultivating new and unfamiliar territory, and commenced a new settlement of farms about 3 miles from the mother settlement. In this way, Denmark was through the Middle age fully colonized with a closely arranged pattern of small settlements.

Throughout history, the urban fabric and the agricultural structure have changed, but the pattern of this early structure is still very present. It has created the foundation of the cities we have today, and all over Denmark you find agricultural fields, villages, settlements, and cities still arranged in this pattern. Agricultural development have not only influenced the physical structure, it has also laid the foundation of the society we know today, both

culturally, politically and economically.

The zoning law dividing Denmark today does simply not acknowledge this past. By dividing Denmark into two categories, it closes its eyes on the extensive number of small settlements and villages stranded in the category of countryside and left to stagnate without any further development.

What if we instead of extend, intensified?

We suggest that a boundary should be set for the further development of cities, giving them an opportunity to densify, by so intensifying what is already there and amplifying the void around them. In contrast to current strategies where the contradiction between city and countryside is gradually being blurred out and fragmented. Any development outside of this boundary should take place in the small settlements that already exist.

These small settlements will be intensified by taking in use the empty building mass and allowing densification in between them. These authentic structures already have a strong existing identity that deserves to be preserved and reinforced. They embody ideas and concepts that tell a story of our past. Stories that deserve to coexist in our present, creating a diversity in building mass. Within the footprint of the original settlement, rich neighborhoods arise as islands, an archipelago of enclaves in the open landscape.

ØRSLEV

For at bevare og videreudvikle landområdernes kulturarv samt at imødekomme et nok så kritisk behov for at ændre måden hvor på vi ser og håndterer funktionstømte bygningsmasse og landdistrikterne på i sin helhed foreslås der at man indførs en særskilt planzone for landsbyklyngerne, en zonelov der giver landsbyklyngen mulighed for frit at genanvende funktionstømte bygninger og til opførsel af nye bygninger så længe dette forgår inden for landsbyklyngens allerede etablered grænse og at der forsat er tale om lav bebyggelse der indordner sig landbyens etablerede struktur. Det skal være muligt at introdusere ulike funktioner sålænge disse på harmonisk vis kan sameksistere med beboelse.

Meningsfulde og smukke omgivelser giver merværdi, og med udgangspunkt i den slyngede vejby Ørslev, vises hvordan slike landsbyklynger kan udvikles og skabe gode attraktive miljøer, med en righed og mangfoldig i det bygde miljø, og hvor man bygger videre på den stærke identitet og fælleskab der i disse omgivelser har eksisteret i årtier.

2022

Som situasjon er i dag, er der utelukkende stuehusene i Ørslev der har en funksjon, mens driftlængerne står uten anvendelse gårdsanleggene er utnyttet.

2030

Driftlængerne tas gradvist i brug, de eksisterende bygninger anvendes som klimaskal og isolerede enheder implementeres. Anvendelse skal ske i harmoni med den eksisterende bygning ved bla. at bruge de eksisterende åbninger. Mellem de isolerede enheder skabes et fleksibelt rom, som beboerne kan anvende som de vil.

2040

Når alle de eksisterende driftlæger er taget i brug, forslår vi at der kan opføres nye bygninger der disse skal bygger videre på eksisterende strukturer og proporsjoner. således at de indgå som en naturlig del af landsby strukturen.

BYGGEGRENSE

Fortetting skal skje innenfor arealer som allerede er satt av til lav bebyggelse i klyngen på Ørslev. Nye bebyggelser skal ikke sige ut og natur og jordbruksarealer skal ikke bygges ned. Slik beholdes også den korte relasjonen mellom bygningene og naturen.

Steder hvor landsbystrukturen opbrydes af åker, gives der mulighed for at inkludere disse arial i landsbystrukturen som rekreative areale, således skabe mere atraktive udearial og bedre forbindelse i strukturen. strukturene i klyngen.

VEINETT

Det etableres nye forbindelser av veier for å knytte sammen eksisterende bebyggelse samt legge til rette for nye strukturer. Enkelte av dem ligger langs historiske bevegelseslinjer.

Det oppstår en intern akse gjennom den mest bebygde delen av klyngen. Langs denne åpner veiene seg opp i offentlige gårdsrom som en nabolagsplass mellom bygningene.

ØRSLEVRUNDEN

Selvom Ørslev ligger i et naturskønt kulturlandskap, er det idag vanskelig å oppleve denne på nært hold, da det i dag blot er muligt gå langs de to hovedveje. Der etableres i tillæg til de nye interne vejnet en kontinuelig rute i periferien av Ørslev som gir muligheten til å bevege seg rundt hele landsbyen. Ruten kobler seg på det interne veinettet. Langs runden inviteres det til ulike opplevelser i landskapet. Runden etableres delvis langs eksisterende markveier og skaper en buffersone mellom bebyggelse og jordbruk der det er a, samtidig ligges der tilrette for at man ulike steder kan tage afstikker fra rudten langs eksisterende veje mod rekreative arealer lidt uden for Ørslev, som bla. en lille skog i øst og en sø som ligger mod vest.

REKREATIVT

Det tilbys et spekter av felles rekreative områder i den nye landsbyen. Omsluttede nabolagsplasser mellom bygningene legger til rette for uformelle møter i hverdagen. Større åpne arealer gir mulighet for felles dyrking og aktivitet. Periferien av landsbyen blir gjort tilgjengelig slik at man kan bevege seg tett på og i det åpne landskapet. Det er også lagt til rette for steder for lengre opphold her ute. En benk å nyte soloppgangen fra, eller et sted å holde piknik.

GANG– OG SYKKELVEI

I dag deler myke trafikanter vejen med bilister som kjører i opptil 80 km/t. Vi ønsker å innføre en kombinert gang- og sykkelvei som skal forbinde Ørslev med sine omgivelser for myke trafikanter.

I nordlig retning langs Ørslevvej etableres veien helt frem til Ejby, som gjør det mulig for barn og unge å komme seg trykt til frem til essensielle hverdagsfasiliteter som skole, innkjøpsmuligheter og togstasjonen. I sørlig retning etableres den frem til Utbyvejen, og knytter seg dermed opp skogbeltet og de rekreative fasilitetene som ligger her.

Det etableres også en vei i vestlig retning langs Skovbovej og over i Tybringvej, som skaper en kobling til ”Østersøruten”. Dette skaper en kontinuerlig sykkelrute fra Ørslev til den sydfynske kyst med en sykkeltid på 15 min, og kobling til en lang rekke rekreative og kulturelle opplevelser som ligger langs denne ruta.

TRAFIKK

Det etableres en 50 sone som starter like før bebyggelse som er en del av Ørslev på veiene fra alle retninger. I tillegg til å sette en ny lovmessig grense, benyttes fysiske virkemidler for å påvirke farten. Det plantes trær for å skape alleer innenfor denne sonen der det ikke allerede finnes. Disse bidrar til at bilistene naturlig senker farten, i tillegg til å skape en buffer mellom harde og myke trafikanter langs gang og sykkelveien.

Gjennom den mest befolkede delen av landsbyen etableres det en 30 sone som starter og ender med en fartsdump i hver sin ende. Et skift i underlagsmateriale til foreksempel brostein kan bidra til ekstra oppmerksomme bilister. 30 sonen ska binde Ørslev sammen og bidra til liv mellom husene, gjenetablere veien som et samlende element i byen, som det var da den slyngede vejby ble etablert.

De store parkeringsplassene ved kirken og forsamlingshuset benyttes til fellesparkering med mulighet for bilkollektiv. Bussholdeplassene samles og legges i det sentrale krysset i klyngen

2022

Dagens situasjon der rundt 50 % av bebyggelsen i klyngen står ubrukt.

2030

Ved å ta i bruk driftslengene vil Ørslev potensielt kunne huse hvertfall dobbelt så mange, eller gi rom for ulike programmer og virksomheter. Parallelt iverksettes de ulike grepene for å legge til rette for et godt bomiljø.

2040

Nye strukturer oppstår og danner nye rom og forbindelser. Fortettingen er hovedsaklig tiltenkt om en sentral akse, som blir nabolagets interne pulsåre

SITUASJONSSNITT NORD–SØR 1:2000

SITUASJONSSNITT ØST–VEST 1:2000 2 1 3

SNITT 1 1:250

SNITT 2 1:250

LANGS HOVEDVEIEN

Med redusert fartsgrense langs bilveien og innføring av egen trasse for myke trafikanter, får hovedveien en ny karakter. Nye bygninger er også med på å definere langs veien og forsterke følelsen av at man beveger seg gjennom en landsby.

NABOLAGSGATA

Nye strukturer oppføres i dimensjoner som spiller på lag med eksisterende bebyggelse. De plasseres opp mot hverandre om nye ferdselsårer som forbinder bebyggelsen i landsbyen internt.

OVERGANG BYGG OG NATUR

Avstanden til naturen er kort fra de fleste steder i landsbyen. Selv om det fortettes får bygningene rikelig med pusterom rundt seg med plass til ulike fritidssysler og avkobling. Portrommet er et element som videreføres til de nye strukturene, som portaler fra det private gårdsrom, til mer offentlige gater og frodige hager.

ALLÉ

Ørslevrunden byr på ulike opplevelser. Langs deler av ruten blir det anlagt alle, der man kan ferdes avskjermet mellom trærne.

ÅPENT UT

Andre steder åpner ruta seg mot landskapet og det legges til rette for lengre opphold. En benk til å se på solnedgangen eller avholde piknik.

GJENNOM ÅKEREN

Deler av ruten går gjennom aktive jorbruksmarker. Her kan man befinne seg midt i det kultiverte landskapet. I avtale med bøndene anlegges det en sti gjennom som ikke forstyrrer driften.

Uten å utvide at tage i brug natur areal oppstår et nabolag over tid med en blanding av nye og eldre strukturer. Med umiddelbar avstand til rekreative områder og naturopplevelser.

ØRSLEV ØSTERGÅRD

De funktionstømte gårde representerer både arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Værdier som er værd at bygge videre på.

Med udgangspunkt i Østergård vises hvordan et nyt program kan introduceres i den eksisterende struktur med udgangspunkt i gårdes iboende og romlige kvaliteter.

NY BRUK

Den unike posisjonen og uttrykket Ørslev Østergård har gjør det naturlig å ikke privatisere. Det har et potensiale til å bli en møteplass i hverdagen for beboere i Ørslev, eller et orienteringspunkt for besøkende i området.

Derfor synes vi gården burde benyttes til noe annet enn boligformål. Vi ønsker å innføre et program som kan være med på å løfte Ørslev, at gården kan være tilgjengelig for landsbyens beboere, og bli en del av deres hverdag.

Dansk arkitektur, kunsthåndverk og design har stolte tradisjoner, og institusjoner som formidler og utøver dette burde derfor eksistere over hele landet. Det finnes ulike innsatser som jobber for å skape økt lokalt entreprenørskap og vekst innenfor kreative erverv i Region Syddanmark.

Ørslev Østergård har potensialet til å kunne legge til rette for dette. Et verksteds- og kontorfellesskap introduseres på gården og inviterer folk som driver med design, arkitektur, programmering, møbelsnekring, kunst, kjeramikk m.m. inn i varmen av et anlegg som i seg selv manifesterer håndverk og tradisjoner. Selv om man jobber med hvert sitt, kan det være inspirerende å arbeide i nærhet til andre kreative mennesker. Ikke minst blir man del av et fellesskap, noen å spise lunsj og diskutere ideer med.

Samtidig inviteres øvrige innbyggere av Ørslev inn gjennom et felleskjøkken med gårdsbutikk, helgecafe, kurs og utstillinger.

EKSISTERENDE PLAN

Det eksisterende bygget byder på mange arkitektoniske kvaliteter, men bygningen har i kraft af sine tidligere funktion og tektonik visse udfordring, når et nyt program skal indtage gårdens smukke rammer og skabe nye fortællinger på Østergård.

HIERARKI

Et vigtigt element i den fire længede gård er hierarkiet mellem de ulike længer, denne forskel er artikuleret både i facade udformningen udtryk placering og organisering.

Vi ønsker at bibevare dette hierarki, så det forsat er tydeligt at aflæse bygningens tidligere funktion og deres indbyrdes forhold.

Stuehuset spille en hel sentral rolle i samspillet mellem de fire længer og skiller sig i markant grad ud fra driftlængerne. I tillæg er stuehuset er i dag en bolig der lever op til dagens standarder og kan således enkelt kan tages i brug uden større indgreb. Således vil tiltagene til netop denne længe være mere begrænset og vi gør kun enkelte inngreb her i.

Ingen gjennomgang mellom de ulike lengene. Slik de opprinnelig ble brukt. Herved forstærkes og bevares gårdsrummet position i anlegget.

Bevegelses- og siktlinjer legges langs veggene der hele lengden på lengen kan oppleves. Dette skaper sammenhængende arealer, således skabes der robuste og fleksible planløsninger hvis funktion kan ændres over tid.

Anlegget åpnes opp mot gårdsrommet. Slipper inn lys og skaper en visuell kobling mellom de ulike lengene. Mod utsiden bevares gårdens facader stort set intakt.

En platting etableres i periferien av gårdsrommet. Gjør det enklere å bevege seg mellom lengene og legger til rette for at aktiviteter kan trekke seg ut.

INTENSJONER

GREP

RIVINGSPLAN

Riving sker med udgangspunkt i at bevare gårdens bærende værdier og legge tilrette for ny brug, i ønsket om at skabe en synergi mellem gammelt og nyt.

De opmurede dele som blev lagt til gården i 1900, henholdsvis indervæge i karle delen og forlængelsen i den sydlige del af vest længen, er i virkelig dårlig stand og fungere dårligt i samspil med den resterende af bindingsværksgården, og rives derved.

TAG

I alle fire længer efterisoleres der på udsiden af spærrene, Dette muligøre eksponering af tagkonstuktionen og gør at taget artikuleres som et eget element, I takt med den oprindelige relation mellem bindingsværket og tagkonstuktionen. Der ligges et nyt stå tag på alle fire lægner som skal sikre at bygningen bibevarer sin autentistet som stråtekt bindingsværksgård langt ud i fremtiden.

TAKONSTRUKTIONEN

I alle fire længer eksponeres takkonstruktionen og bliver et fremtrædende ellement I hele anlæget. Dette bidrager til at formidle de ulike konstruktive systemer, og de længens funktionsbestemte rommelige fremtreden.

TILFØJELSER

I de to sule længer tilføjer vi et isolerende lag. Væglaget skal underordne sig bindingsværket og åbner sig der eksisterende vinduer kommer og i glimt eksponere bindingsværk. I Vestlængen indføres der 3 kerner disse kerne skal afhjælpe konstruktionen, samt betjene de nye funktioner. I syd etableres en ny afslutning som erstatter den dårlige fuldmuret konstruktion.

I begge driftlænger etableres et nyt gulv med isolering, som skal brede sig langs hele længen, her ligges tekniske føringer, som skal i hele anlægget.

BINDINGSVERKET

Bindingsværket som har en bærende bevaringsværdi og stor arkitektoniske kvalitet, og skaber således det vigtigste rummelige udgangspunk for transformationen. Bindingsverket beholdes synlig på utsiden, samtidig som alle lengene får innvendig visuell opplevelse av det. I den nordlige og østlige del eksponeres sulekonstruktionen og i vest eksponeres de udvendige vægene.

TRE MANUELT

TRE MASKINELT

METALL

NY PROGRAMERING

Det nye programmering af Østergård tager udgangspunkt i de rummelige egenskaber hver længe besidder og de ulike funktioner i det kreative fællesskab er således placeret at de harmonere med længernes oprindelige organisering.

I den vestlige længe, der vender ud mod vejen er værkstedes placeret. I den østlige længe er der lagt til rette for 3 små kontorer. I stuehuset placeres der arbejdspladser og i den nordlige længe placeres åbne og felles funktioner.

UTENOMHUS

I tillæg til den krumme gårds sti i nord føre vi op en gammel sti der går direkte til den store åpningen i de nordlige længen og skal ha til formål at invitere folk i landsbyen til at stikke indenom. Her på nordsiden placeres også cykel parkering under de stor bladende træer.

I syd tager vi i tilæg op en snarvej som tidligere har lagt, og som går i retningen af kirke. Parkering for de arbejdende ved gården forgår ved Ørslev kirke, da kirken kun er i brug hver 3 søndag er parkeringen pladsen disponibel langt meste parten af tiden. To tidligere snarvejer genetableres og føre folk fra gården ud til åker kanten og den etablere Ørslev runde

På gårdspladsen beholder vi de karakteristiske pigsten som historisk set høre til. I tillæg etablere vi et trædække der binder sammen længerne og ligger op til at aktivitet dras med ud i gårdsrommet.

Haven mod syd bevares og der genetableres en pryde have i syd øst, som nu bliver sansehave.

Alle gamle træer på toment bevares og det samme gælder gårdspladens lille grønne areal der nu plantes med højtgroene græs og dansk flora.

DEN SAMLENDE LENGE

Den nordlige lengen er anleggets samlingspunkt. Her legges det til rette for møter av ulike slag. For de der arbeiderne på gården, beboerne i Ørslev samt besøkende utenveis fra. Hverdagslige lunsjpauser, gårdsbutikk og helgekafe, kurs, foredrag og utstillinger.

En stor portåpning mot nord inviterer inn fra utsiden. Kanskje skal man bare raskt innom for å plukke opp noe lokalklekkede egg og sylteprodukter. Beliggenheten i anlegget er utmerket for det store sentrale rommet som kan åpne seg opp mot gårdsrommet i sør. Her legges det til rette for lengre opphold foreksempel med en kaffe i solveggen. Hjørnerommet er fleksibelt og kan møbleres til ulike formål.

En mezanin gjør det mulig å komme opp under taket, enten man ønsker å trekke seg litt tilbake i et mer intimt rom, eller oppleve det store rommet ovenfra. Her får man ligeledes et kig ud i portåbningen hvor det store eksponerede stråtag giver rummet en lune.

EKSPONERT STRÅTAK I PORTROMMENE

DET STORE FELLESROMMET

BEVEGELSE LANGS SIDEN STORE ÅPNINGER INVITERER INN OG UT

STØTTE KONSTRUKSJON

Der det tidligere har stått en sulevegg, men det nå kun er en søyle som står igjen, er det behov for å legge til en konstruksjon som kan holde ting i sjakk. Samtidig er det ønskelig å beholde det store åpne rommet som strippingen av suleveggen har bidratt til å skape.

Derfor introduseres det stålstag som omfavner, boltes inn i søyla, forbinder den med ytterveggene og stiver av sideveis.

KONTORFELLESKAPET

Stuehuset som i dag er anvendt til beboelse, udgøre den lettest genanvendelige del af anlæget. Her legges det til rette for kontorpladser der kan tages i brug af de ulike folk som arbeider på gården. Der er tiltænkte en blanding af både clean desk og faste arbejdspladser, som kan huse ceramikdesigneren der primært arbejder i verkstedet men som ønsker en plads at sætte sig med sin bærbare.

På det som før var koldt loft er der nu etableret en mezzanin etage, der tilbyder mere tilbagetrukne arealer, hvor man kan sitte og fordybe sig. Dette giver ligledes stuehusets første etage et dobbelt højt areal som er et fint sublement til det ellers lidt lavloftede rom. Det dobbelt høje rom er arrangeret med et kontinuerligt møbel som forsætter opp til mezzaninen, dette binder det lidt opløste stuetage plan sammen og styrker relationen mellem de to etager. Ud over relationen ned til første etage, så har man fra mezzanin etagen ligeledes en visuel kontakt over til værkstedsdelen og portrommet.

Planløsningen optræder åbent, men med mulighed for at lukke af rommene med lydtætte gardiner, så ledes kan flere af rommene være fleksible og benyttes til mødefaciliteter når det trænges.

Stuehuset ligger mod syd og har en direkte relation til tomtens store have og udsikten ud over åkerne.

VERKSTEDET

I lengen mot veien i vest legges det til rette for fleksible verkstedsarealer. Da dette er rom der man arbeider mer aktivt, beholdes veggene uisolerte og længen opvarmes med overskudsvarmen fra kermik ovnen. Bindingsverket i veggene setter preg på det innvendige rommet. Tre kjerner gir muliighet til å ha tekniske rom og plass til oppbevaring som er nødvendige i verkstedssammenheng. De deler opp lengen i ulike soner der ulike verkstedsfunksjoner kan befinne seg, foreksempel til å bearbeide metall, tre og keramikk. Samtidig legger de opp til bevegelse langs sidene. Der er tiltænkt fleksible arealer således at værkstedsfunktionerne kan endre seg avhengig af hvilke kunsthåndværkere der bruger huset.

Alle sonene har en to-felts åpning med skyvedør mot gårdsrommet, disse gir både lys, visuell kontakt, og legger til rette for at aktiviteter kan trekkes ut på den brede plattingen.

DET EKSPONERTE BINDINGSVERKET BEVEGELSESSONE LANGS SIDEN

KJERNEN

De ulike sidene av kjernen er med på å definere og betjene rom på alle fire sider. I de to sidene mot de åpne verkstedsarealene er reisverket eksponert og kan utnyttes til og utnyttes til ulike løsninger for arbeid og oppbevaring. Dører inn til tekniske rom er også lagt her. Mot gårdsrommet og inngangsdørene er det lagt til rette for en gangsituasjon, med plass til oppbevaring og oppheng. På motsatt side mot vest er det anlagt en benk med vask, slik at alle verkstedsarealene har lett tilgang til vann.

Foruten å være romdannende er kjernene også konstruktive. De er plassert der det tidligere har ligget tverrgående vegger. Kjernene møter og omfavner eksisterende konstruksjon og sørger for sideveis avstivning.

GANGSITUASJONEN

VASKEBENKEN

STØTTER OMFAVNER

STUDIO/ATELIER

Østlengen består av tre arealer, som kan brukes isolert eller i sammenheng med hverandre. Her kan foreksempel et lille arkitektfirma ha sin tegnestue, eller en skulptør etablere sitt studio.

Suleveggene gir rommene karakter med sin tilstedeværelse. Det er tatt ut felt på sidene for å muliggjøre bevegelse mellom rommene.

Alle rommene har en åpning på to felt mot gårdsrommet.

BEVEGELSE LANGS SIDEN ET GLIMT AV BINDINGSVERKET

NY DEL

I vestlængens sørligste del erstattes den fullmurede del, men en stenderværks konstruktion klædt i tjæremalt treklædning. Konstruktionen følger rytmen fra bindingsværket og følger fodaftrykket til den opmurede del.

UNDER TAKET

Det ligger et romlig potensiale i det brede takuthenget som er nødvendig for å skåne bindingsverket. Denne kvaliteten forsterkes ved å skape et større utheng, som oppnås ved et løft av taket for å legge inn isolering. I tillegg skjules sperreender og isolering bak et panel, som sammen med det nye underlaget, er med på å definere dette rommet langs periferien av gårdsrommet. Her kan man bevege og oppholde seg utendørs, noe avskjermet.

STRATEGI ÅPNINGER

For å slippe inn mer lys å skape visuell kontakt lages det åpninger i bindingsverket, hovedsakelig inn mot gårdsrommet.

Åpninger som skal beveges gjennom tas der hvor det tidligere har vært dører, og overflødige stokker tas vekk. I øvrige åpninger tas tavlene ut, mens bindingsverket får stå.

I de isolerte lengene legges dører og vinduer i samme sjikt som isolasjonen. Mens det i verkstedslengen legges på utsiden for å ikke bryte opp langs bevegelses- og siktlinjene. På den måten får de eksponerte stokkene stå fritt.

Glassfelt i hele veggens høyde står for etterisoleringen ved eksisterende vinduer, slik at vinduene eksponeres og vises frem i bindingsverksveggen den er satt inn i.

TAK

OG OVERGANG TIL

VEGG 250 mm stråtag 18 mm diffusjonsåpen undertak av trefiber 150 mm trefiber isolering 12 mm finerplate 2o mm himlingsplater

TAK

OG OVERGANG TIL VEGG

250 mm stråtag 18 mm diffusjonsåpen undertak av trefiber 150 mm trefiber isolering 12 mm finerplate 50 mm trykkfast isolering 20 mm himlingspanel 40 mm trelist

GULV

5 mm - glittets slidlag af ler, sand, Hestemøg

20 mm - grov lerpuds

120 mm stampet lerjord m. innlagt gulvarme (med restvarme fra keramikk ovnene)

200 mm trykfast isolering

300 kapilarbrydende lag

SOKKEL

25 mm kant isolering Fodrem Piggsten Syldsten Bakkesand Ærtesten

Ø 80 mm omfangsdræn

VEGG

Kalket puss

Fylt bindingsver, stav og mur/leire

25 mm avstandslist

100 mm trefiberisolasjon

50x100 granregel

25 mm lysningsplate

20 mm leirplate

Leirpuss

VEGGEN OG TAKET HAR HVER SIN MATERIALITET OG OPPLEVES SOM SEPARATE ELEMENTER

VAREVINUER SOM VISER FREM ORGINALVINDUENE I BINDINGSVERKET

Ørslev Østergård har stået solidt placeret i den lille landsbyklynge Ørslev i næsten 250 år, generation efter generation har sat sit præg på gården på godt og ondt, men gården har overlevet de ellers turbulente tider som har preget landbruget og dens struktur ændringer. I dag står alle driftlængerne tomme og gården har en usikker fremtid i møde. En ny brug i de tomme længer kan være med til igen at give den lille fynske gård en lys fremtid. Forslaget som er lagt fram har robuste løsninger og en fleksibilitet som gjør at gården ligeledes kan tåle de brugsændringer der senere måtte komme.

OVER STOKK OG STEIN

Gennem vores opgave ønsker vi at kommentere på en udvikling som i høj grad kan siges at være gået over stok og stein, vi ønsker at opgaven skal give et indspil til hvordan man kan se på landdistrikterne på en ny måde, hvor man bevarer og videreudvikler og forstærker landområderne og dens kulturarv. Vi ønsker at vores opgave kan være et indspil i debatten om hvordan man kan se potentiale i stedet for begrænsninger, og give et forslag til hvordan man kan utnytte det potentiale som ligger i landdistrikterne, deres gårde og landsby klyngerne.