Nikodemus-evangeliet, tidligere kaldt Pontius Pilatus' Gerninger KAPITEL 1 1 Annas og Kajfas og Summas og Datam, Gamaliel, Judas, Levi, Nepthalim, Alexander, Kyros og andre jøder gik til Pilatus om Jesus og anklagede ham for mange dårlige forbrydelser. 2 og sagde: Vi ere forvisset om, at Jesus er Søn af Tømrermester Josef, Land født af Maria, og at han erklærer sig selv Guds Søn og Konge; og ikke kun det, men forsøger at opløse sabbatten og vore fædres love. 3 Pilatus svarede; Hvad er det, han erklærer? og hvad er det, han forsøger at opløse? 4 Jøderne sagde til ham: Vi har en lov, som forbyder at helbrede på sabbatsdagen; men han helbreder både lamme og døve, lammede, blinde og spedalske og dæmoniske på den dag ved onde metoder. 5 Pilatus svarede: "Hvorledes kan han gøre dette med onde metoder? De svarede: Han er en tryllekunstner og driver Djævle ud ved Djævlernes Fyrste; og således bliver alle ting underlagt ham. 6 Da sagde Pilatus: At uddrive Djævle synes ikke at være en uren Aands Gerning, men at udgå af Guds Magt. 7 Jøderne svarede Pilatus: Vi bønfalder din Højhed om at indkalde ham til at møde for din Domstol og selv høre ham. 8 Da kaldte Pilatus på en Sendebud og sagde til ham: Hvorledes vil Kristus føres hertil? 9 Da gik Sendebudet ud og kendte Kristus og tilbad ham; og da han bredte den Kappe, han havde i Haanden, ud paa Jorden, sagde han: Herre, gaa paa dette og gaa ind, thi Landshøvdingen kalder paa dig. 10 Da Jøderne forstod, hvad Sendebudet havde gjort, udbrød de til Pilatus og sagde: "Hvorfor gav du ham ikke sin Indkaldelse med en Perle og ikke ved en Sendebud?" For Budbringeren, da han så ham, tilbad ham og bredte den Kappe, som han havde i Haanden, paa Jorden foran ham og sagde til ham: Herre, Landshøvdingen kalder dig. 11 Da kaldte Pilatus på Sendebudet og sagde: Hvorfor har du gjort saaledes? 12 Budbringeren svarede: "Da du sendte mig fra Jerusalem til Alexander, så jeg Jesus sidde i en ond skikkelse på et æsel, og hebræernes børn råbte: Hosannah, med trægrene i hænderne." 13 Andre bredte deres Klæder ud paa Vejen og sagde: Frels os, du som er i Himmelen! velsignet er den, som kommer i Herrens navn. 14 Da raabte Jøderne imod Sendebudet og sagde: Hebræernes Børn raabte paa hebraisk; og hvorledes kunne du, som er græker, forstå det hebraiske? 15 Budbringeren svarede dem og sagde: Jeg spurgte en af Jøderne og sagde: Hvad er det, som Børnene råber ud på hebraisk? 16 Og han forklarede mig det og sagde: De råber Hosannah, hvilket udlagt er: O, Herre, frels mig! eller, Herre, frels. 17 Pilatus sagde da til dem: hvorfor vidner I selv om de Ord, som Børnene har sagt, nemlig ved eders Tavshed? Hvad har budbringeren gjort galt? Og de var tavse. 18 Da sagde Landshøvdingen til Sendebudet: Gå ud og søg på nogen måde at føre ham ind. 19 Men Budbringeren gik ud og gjorde som før; og sagde: Herre, kom ind, thi Landshøvdingen kalder dig. 20 Og da Jesus gik ind med Fanerne, som bar Fanerne, bøjede Toppen af dem og tilbad Jesus. 21 Hvorpå jøderne udbrød hårdere mod fanerne. 22 Men Pilatus sagde til Jøderne: Jeg ved, at det ikke er eder velbehageligt, at de øverste af Væbene af sig selv bøjede sig og tilbad Jesus; men hvorfor råber I imod fanerne, som om de havde bøjet og tilbad? 23 De svarede Pilatus: Vi så Fænderne selv bøje sig og tilbede Jesus. 24 Da kaldte Landshøvdingen på Fænderne og sagde til dem: Hvorfor gjorde I således? 25. Fænderne sagde til Pilatus: Vi ere alle Hedninger og tilbeder Guderne i Templer; og hvordan skulle vi mene noget om at tilbede
ham? Vi holdt kun standarderne i vores hænder, og de bøjede sig og tilbad ham. 26 Da sagde Pilatus til Synagogens Forstandere: Udvælger I selv nogle stærke Mænd, og lad dem holde Vaanderne, saa skulle vi se, om de da vil bøje sig. 27. Så opsøgte jødernes ældste tolv af de stærkeste og dygtigste gamle mænd og lod dem holde fast i fanerne, og de stillede sig for landshøvdingens nærhed. 28 Da sagde Pilatus til Sendebudet: Tag Jesus ud, og før ham ind igen. Og Jesus og sendebudet gik ud af salen. 29. Og Pilatus kaldte på Fænderne, som før havde båret Banerne, og svor dem, at dersom de ikke havde båret Banerne på den måde, da Jesus før gik ind, ville han hugge deres Hoveder af. 30 Da bød Landshøvdingen Jesus at komme ind igen. 31 Og Sendebudet gjorde, som han før havde gjort, og bønfaldt Jesus meget, at han vilde gaa paa sin Kappe og gaa paa den, og han gik paa den og gik ind. 32 Og da Jesus gik ind, bøjede Banerne sig som før og tilbad ham. KAPITEL 2 1 Men da Pilatus så dette, blev han bange og var ved at rejse sig fra sin plads. 2 Men medens han tænkte på at stå op, sendte hans egen Hustru, som stod langt borte, til ham og sagde: Har du intet at gøre med den retfærdige Mand; thi jeg har lidt meget for ham i et syn denne nat. 3 Da Jøderne hørte dette, sagde de til Pilatus: Har vi ikke sagt til dig: han er en Besværger? Se, han har fået din hustru til at drømme. 4 Pilatus kaldte da på Jesus og sagde: du har hørt, hvad de vidne imod dig, og svarede ikke? 5 Jesus svarede: Havde de ikke Tale, kunde de ikke have tale; men fordi enhver behersker sit eget tunge, at tale både godt og ondt, så lad ham se på det. 6 Men Jødernes Ældste svarede og sagde til Jesus: Hvad skulle vi se til? 7 For det første vide vi dette om dig, at du er født ved utugt; for det andet, at på grund af din fødsel blev spædbørnene dræbt i Betlehem; for det tredje, at din far og mor Maria flygtede til Ægypten, fordi de ikke kunne stole på deres eget folk. 8 Nogle af de Jøder, som stode der, sagde mere velvilligt: Vi kan ikke sige, at han er født ved Utugt; men vi ved, at hans mor Maria var forlovet med Josef, og derfor blev han ikke født ved utugt. 9 Da sagde Pilatus til Jøderne, som sagde, at han var født ved Utugt: Dette er din Beretning ikke sand, thi der var en Trolovelse, som de vidne, som ere af dit eget Folk. 10 Annas og Kajfas sagde til Pilatus: Hele denne Mængde Folk er at betragte, som raabe, at han er født ved Utugt og er en Besværger; men de, som nægter ham at blive født ved utugt, ere hans proselytter og disciple. 11 Pilatus svarede Annas og Kajfas: "Hvem er proselyterne? De svarede: Det er dem, der er Hedningernes Børn og er ikke blevet Jøder, men tilhængere af ham. 12 Da svarede Eleazer og Asterius og Antonius og Jakob, Caras og Samuel, Isak og Pinees, Crispus og Agrippa, Annas og Judas: Vi er ikke proselytter, men jøders børn, og taler sandt og var til stede, da Maria blev forlovet. 13 Da henvendte Pilatus sig til de tolv Mænd, som talte dette, og sagde til dem: "Jeg formaner Eder ved Cæsars Liv, at I trofast kundgøre, om han er født ved Utugt, og det er sandt, som I har fortalt." 14 De svarede Pilatus: "Vi har en Lov, hvorved vi er forbudt at sværge, det er en Synd: Lad dem sværge ved Cæsars Liv, at det ikke er, som vi har sagt, og vi vil være tilfredse med at blive dræbt." 15 Da sagde Annas og Kaifas til Pilatus: "De tolv Mænd vil ikke tro, at vi vide, at han er ringe født og en Besværger, skønt han foregiver, at han er Guds Søn og en Konge, hvilket vi er indtil videre. fra at tro, at vi skælver ved at høre. 16 Da bød Pilatus enhver at gaa ud undtagen de tolv Mænd, som sagde, at han ikke var født ved Utugt, og Jesus at holde sig borte, og han sagde til dem: hvorfor have Jøderne i sinde at dræbe Jesus? 17 De svarede ham: de ere vrede, fordi han helbredte paa Sabbatsdagen. Pilatus sagde: Vil de slå ham ihjel for godt arbejde? De sagde til ham: Ja, herre!