Ejendom maj 2021

Page 20

CORONA: SÅDAN HAR BRANCHEN HOLDT HJULENE I GANG

Lys for enden af tunnelen? Dialog, individuelle aftaler og henstand. Gennem to nedlukninger har shoppingcentrene holdt hånden under lejerne. Men 2021 vil for alvor afsløre, hvordan de enkelte butikslejemål klarer sig igennem coronakrisen, mener Danske Shoppingcentre, der ejer flere centre.

Tekst: Stine Rud Skov. Foto: Jeppe Carlsen. I indkøbscenteret City 2 i Høje Taastrup er der en summen af liv. Tøjstativerne er trukket frem foran butikkerne, og kunderne bærer på indkøbsposer, der indeholder andet og mere end dagligvarer. Hverdagen er på mange måder vendt tilbage til centeret. I samme center har selskabet Danske Shoppingcentre sit hovedkvarter. Med 18 centre under deres vinger er både Jesper Faurholdt, CEO, og Finn Sture Madsen, COO i Danske Shoppingcentre, lettede over, at der igen kan langes varer over disken. Åbningen af detailbutikkerne var længe ventet og den driftsmæssige åbning er gået forholdsvist nemt, siger Finn Sture Madsen. ”Vi har jo på intet tidspunkt været helt lukkede. Vores kunder har selv under den hårde nedlukning besøgt centrene for at handle dagligvarer og medicin, så det har kun været et spørgsmål om at få åbnet facaderne til de enkelte butikker.” Trecifret millionbeløb Hvor åbningen er gået nemt, har shoppingcentrene haft en stor opgave i at holde butikkerne kunstigt i live det seneste år. Det har blandt andet krævet en hel del dialog med lejerne for at få indblik i den enkeltes situation og ønsker. ”Nogle lejere har vi måttet give henstand og udskydelse af lejen, andre har fået en mindre rabat i almindelige forhandlinger. Vores mål har været at hjælpe vores lejere og holde lys i butiksvinduerne,” siger Finn Sture Madsen og fortsætter: ”Vi gør det jo også for vores egen skyld. At komme tilbage til et center, hvor halvdelen af butikkerne er lukkede, vil føre til en negativ spiral, som vil påvirke både de øvrige lejere og centerejerne.” Jesper Faurholdt anslår, at centrene sammenlagt har udskudt betalinger for et trecifret millionbeløb. Penge, der er behæftet med noget risiko. ”Vi har rigtig mange penge ude at svømme, og nogle vil ikke få mulighed for at betale dem tilbage,” fastslår han.

20

Bølge af konkurser? Danske Shoppingcentre er særligt bekymret for, hvordan enkeltmandsbutikkerne vil klare sig igennem krisen. Denne gruppe udgør 40 procent af lejerne og har kun en enkelt butik i et udvalgt center. ”Vores bekymringer ligger hos den gruppe frem for kæderne, der i en længere periode har kunnet sælge fra deres lokationer på gaden, og som oftest også er stærke på onlineshopping. Anden nedlukning strakte sig over fire måneder for shoppingcentrene, og det kan give de små butikker en del udfordringer.” Butikkerne vil i den kommende tid blive presset af flere faktorer. En del vil ikke kunne få en kompensation via hjælpepakkerne, der dækker omkostningerne, og varelagre for både vinter- og forårstøj har været svære at få afsat på markedet. Også moms venter på at blive betalt, og det er endnu ikke til at sige, hvordan bankerne kommer til at stille sig.

EJENDOM

2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.