2 minute read

Fælles ønske til digitalisering fra lejer og ejer

Next Article
ejendomsvenlighed

ejendomsvenlighed

Hvilke lovændringer skal der til, hvis digitalisering for alvor skal sætte skub i en mere bæredygtig ejendomsbranche? Det giver lejerne og branchen fælles bud på i ny rapport.

Tekst: Morten Jarlbæk

Pedersen

Af alle større forandringer, som samfundet har gennemlevet de seneste 30-40 år, er digitaliseringen uden tvivl en af de mest gennemgribende. Papir og blanketter er erstattet af ettaller og nuller, og lige om lidt står kunstig intelligens og robotteknologi klar til at gøre livet endnu nemmere for os.

En ny rapport fra EjendomDanmark – støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania – kaster lys på de politiske rammer for digitaliseringen af ejendomsbranchen.

”Der er et stort potentiale i den fortsatte digitalisering. Hvis potentialet skal indfris, skal de politiske og juridiske rammer også være tilpasset en ny virkelighed. De skal både tillade udvikling og samtidig sikre, at den ikke løber løbsk,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Hånd i hånd Digitalisering er afgørende for at nå målet om en mere bæredygtig ejendomsbranche.

Mere intelligente bygninger, bedre styring af energiforbrug og tilpasning til faktisk adfærd i bygningerne er blot nogle eksempler på, hvordan digitalisering gør vores brug af bygningerne langt mere bæredygtig.

Og en mere bæredygtig ejendomsbranche er afgørende for et mere bæredygtigt samfund.

”Ejendomsbranchen udvikler sig i disse år med høj hast i en mere bæredygtig og ansvarlig retning – digitale hjælpemidler er essentielle i at sikre den udvikling. I dag findes der desværre en række barrierer, som på nogle områder holder virksomhederne tilbage fra at kunne tage vigtige digitale spring. Her bør lovgivningen tilpasses,” siger Peter Stenholm.

Otte fælles forslag

I den nye rapport er der otte konkrete forslag til lovændringer. De forslag er resultatet af et samlende arbejde mellem flere organisationer, virksomheder og repræsentanter på tværs af hele ejendomsbranchen.

”Alle forslagene styrker ejendomsbranchens bæredygtighed i bred forstand: klima- og miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Det er vigtigt, at man kommer hele vejen rundt,” siger Peter Stenholm.

Bedre adgang til data

Forslagene inkluderer blandt andet et ønske om en langt mere direkte adgang til forsyningsdata og mere veludviklede EU-standarder for bygningsdata i almindelighed, en standardiseret ”databehandleraftale” i lejekontrakter – det vil sige i lejelovens typeformular – og en langt mere systematisk digitalisering af huslejenævnenes arbejde.

Rapporten indeholder også forslag til, hvordan byggesagsbehandlingen kan styrkes i kommunerne, og et ønske om, at digitalisering i højere grad tænkes med, når man designer renoverings- og udviklingspuljer på bygnings- og ejendomsområdet.

En del af en større fortælling Rapporten er en del af digitaliseringsprojektet ”Digitalt fokus for ejer og lejer – i et bæredygtigt perspektiv”, som EjendomDanmark og en række samarbejdspartnere har drevet. Rapporten bygger videre på det hidtidige projektarbejde, der blandt andet har kortlagt digitaliseringen i ejendomsbranchen og lejers og ejers digitale behov.

”I løbet af de seneste par år har vi i projektet samlet en unik viden om, hvor den danske ejendomsbranche står i dag, og hvor den er på vej hen. Med denne rapport ser vi også, hvilke forudsætninger der skal på plads, før der kan sættes turbo på digitalisering,” siger Mikkel Alsø, projektleder og chefkonsulent i EjendomDanmark.

Det brede fokus

Fordi den nye rapport bygger videre på digitaliseringspro- jektet, samler den forslag, som både ejere, lejere, administratorer, rådgivere og investorer kan se fordele i.

Netop dette brede fokus har været vigtigt gennem hele projektet, understreger Mikkel Alsø:

”Vi ser ikke ens på alt, men det er lykkedes os at samle en bred gruppe på tværs af lejer- og ejerrepræsentanter til en konstruktiv samtale om muligheder og faldgruber – og det er vi rigtig godt tilfredse med. Resultatet er en rapport, som både lejer og ejer står bag,” siger Mikkel Alsø. mjp@ejd.dk

En dørtelefon til din telefon

“Kan man få det som app”? Et spørgsmål, vi ofte hører, når det handler om dørtelefoner. Ja, det kan man. Hos Mejlshede findes en masse forskellige dørtelefonsystemer, heriblandt nogle der går direkte til din telefon. Er det løsningen for jer? Ring til os på 35 39 39 39, og lad os finde ud af det.

This article is from: