2 minute read

medarbejdere

Next Article
ejendomsvenlighed

ejendomsvenlighed

Indsigt i ejendomsmarkedet

Analyser, nøgletal og lejebenchmarks. Ejendomsbranchens aktører har siden 2014 leveret markedsdata for blandt andet leje og tomgang til EjendomDanmark. Hong-Kai Guo, senior dataanalytiker bearbejder dagligt data og bidrager til, at medlemmerne får indsigt i ejendomsmarkedet.

”Som økonom brænder jeg for at arbejde med tal og statistikker, og det er der rig mulighed for her. Jeg arbejder primært med vores markedsstatistik,” siger Hong-Kai.

Nyeste nøgletal

Hver måned leverer medlemmer data om bolig- og erhvervslejemål til gavn for hele branchen. Over 250.000 lejemål er i dag med i den omfattende database. Det har ført til en række stærke analyser og produkter, der hjælper ejendomsbranchen med bedre at læse markedet og se dets udvikling.

”Data bruger vi til at udvikle nye produkter, der kaster lys over, hvordan markedet ser ud. Det motiverer mig, at de data, jeg arbejder med, er noget, medlemmerne kan bruge i deres hverdag,” siger han.

Databasen dækker 25 procent af ejendomsmarkedet og giver indblik i aktuelle lejeniveauer, tomgangsprocenter og andre nøgletal. Dataene bliver opdateret én gang i kvartalet.

Har du talt med din jurist i dag?

Hvordan håndterer jeg huslejeloftet, og hvilke grønne tiltag er en forbedring? Hos EjendomDanmark kan medlemmer dagligt ringe ind og få gratis juridisk rådgivning. Thit Korsbæk Topsøe-Jensen, juridisk chefkonsulent, er en af de jurister, der står klar til at svare på spørgsmål.

”Som jurist synes jeg, det er sjovt at formidle min ekspertviden til andre. Jeg rådgiver over telefonen, men også via de vejledninger, vi udarbejder, og gennem undervisning, hvor der altid er tid til spørgsmål om den enkeltes situation,” siger Thit.

Spænder vidt

I den juridiske rådgivning spænder spørgsmålene vidt – fra konkrete juridiske problemstillinger, til hvordan EjendomDanmark forholder sig til et politisk forslag.

Rådgivningen er givende for medlemmet, der bliver hjulpet videre, men også for EjendomDanmark, der kommer tæt på medlemmerne. De mange forskelligartede juridiske problemstillinger gør, at EjendomDanmark har opbygget en solid vidensbank inden for ejendomsjura.

”Vi kan paragrafferne til fingerspidserne, men det er vores medlemmer, der kan fortælle os, hvor der opstår udfordringer. Den viden kan vi bruge til at målrette vores øvrige medlemstilbud,” uddyber Thit.

Derefter holder vi generalforsamling og fortsætter dagen med spændende oplægsholdere.

Hør blandt andre Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og Jakob Nielsen og Esben Schjørring fra Altinget.

Klædt på til hverdagen

Skræddersyede kurser til branchen og målrettede uddannelser på akademi-, bachelor- og masterniveau. EjendomDanmark står bag et bredt undervisningsudbud. Bjarke Roed-Frederiksen, økonomisk konsulent, er en af de mange undervisere, der klæder medlemmerne på til hverdagen.

”Ejendomsbranchen udvikler sig konstant, og det er vores fornemmeste opgave at sørge for, at medlemmer og andre med interesse for branchen hele tiden er opdateret med den nyeste viden,” siger Bjarke.

Positiv feedback

For Bjarke er det et mål, at de studerende går fra undervisningen og er blevet klogere og har fået styrket deres kompetencer.

”Den bedste ros, jeg kan få, er, når de studerende anbefaler kurset til en kollega eller giver udtryk for, at de kan gå hjem og bruge det, de har lært.”

Det er også givende at holde sig opdateret for at kunne levere et godt undervisningsmateriale, mener Bjarke.

”Jeg skal kunne stoffet til perfektion, men jeg skal også evne at formidle det videre. Noget af det, der gør undervisning spændende, er, at der er kontant afregning fra deltagerne. Jeg kan altid mærke, om holdet er med og har forstået, hvad stoffet handler om.”

27% af boligsøgende i København er på udkig efter en delevenlig lejebolig boligportal.dk/udlejningsdata

Giv din mavefornemmelse en velfortjent pause. Brug data til at minimere tomgang.

This article is from: