Airbnb – hvad gør udlejer og administrator?
udlejninger er en stigende udfordring Mens boligudlejningerne stiger i rasende fart på den populære online markedsplads, Airbnb, mangler udlejere og administratorer værktøjer til at sikre, at der ikke foregår ulovlig korttidsudlejning i deres ejendomme. Området kræver politisk stillingtagen. Tekst: Stine Rud Skov. Foto: Camilla Rønde. Ill.: Jens Hage og CEJ.
F
ra 2015 til 2016 er antallet af Airbnb-overnatninger i Danmark steget fra 1,7 til tre millioner, mens antallet af Airbnb-udlejere er steget fra 21.000 til 30.000. Det viser tal, som hotellernes brancheorganisation HORESTA har fået udleveret af Airbnb. Hos Ejendomsforeningen Danmark mærker den juridiske rådgivning også Airbnb’s stigende popularitet via et øget antal opkald fra bekymrede foreninger, private udlejere og ejendomsadministratorer, der søger vejledning til, hvordan de bedst muligt håndterer korttidsudlejningerne. Reglerne for korttidsudlejning varierer afhængigt af boligform. Bor man i en lejebolig,
8
Huset august 2017
har man ikke ret til at udleje sin bolig, medmindre ejendommens ejer eller administrator har givet lov. Beboere i andels- og ejerlejligheder skal undersøge, om deres forenings vedtægter giver mulighed for, at de må leje deres lejlighed ud. Huset har talt med Morten Østrup Møller, juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark, og Anne Marie Oksen, administrerende direktør hos ejendomsadministrationsselskabet CEJ, om udfordringerne ved Airbnb. ”En af de store udfordringer er, at folk bliver fristet over evne af udsigten til en stor økonomisk gevinst, hvor de kan videreudleje til en husleje, der ofte er fire til fem gange så høj som den, de selv sidder med. Derfor glemmer de deres moral og ordentlighed”, indleder Morten Østrup Møller.
Svært at gennemskue Selvom tallene fra Airbnb sort på hvidt viser, at der hvert år foretages talrige overnatninger via den populære onlinemarkedsplads, kan det være svært at gennemskue for udlejere eller administratorer, om det er noget, der foregår i en af deres ejendomme. Blandt andet fordi lejemålene er delvist anonymiseret på Airbnb’s platform. Men da det som udgangspunkt ikke er lovligt at korttidsudleje sin lejebolig, er det noget, udlejere og administratorer bruger mere og mere tid på at undersøge. ”Giver udlejer grønt lys, forsøger vi at foretage nogle kontroltjek på Airbnb’s hjemmeside. Ofte har vi kun mulighed for at identificere de større ejendomme, som vi kan genkende geografisk. Det er svært for os at
© Ejendomsforeningen Danmarks magasin Huset nr. 5, august 2017