Issuu on Google+

I havkajak på Øst Grønland Af Lars Madsen


Side 2


Denne beretning Her følger min tur beretning fra kajak turen til Øst Grønland fra den 1 4 aug. til den 07 sep. 201 0 Sidste gang Kaj Poulsen var på Grønlands vestkyst og kom hjem og viste billeder fra turen, besluttede jeg mig for at hvis der skulle opstå en mulighed for at han skulle der op igen, så var jeg den der gerne ville med. I efteråret 2009 kom Kaj så og spurgte om jeg ville med en tur til Østgrønland. Der var ikke så meget at spekulere over, det var ja med det samme jeg skulle bare lige hjem og underrette konen om at jeg skulle på en lille 3 ugers sviptur nord på i 3 uger. Det var ikke helt let for mig. Min kone Annelise havde hørt lidt om Isbjørne og hvalros mm. så jeg har brugt lidt tid på at overbevise hende om at de ikke findes i det område vi havde tænkt os at betræde. Inden vi kom af sted havde jeg dog et par nætter hvor jeg i drømme kæmpede med isbjørne (konen var dog heldig at blive i sengen når jeg lige fik sparket den der hvor det plejer at gøre mest ondt). I december 2009 var vi blevet til 4 mand Bo Bensby fra Vordingborg, Kaj Poulsen, Per Boysen samt mig Lars Madsen.

Indholdsfortegnelse:

Side 1 4.8 Afrejse ....................................... ........ ... 5 1 5.8 Start i Grønland ............................. ...... . 7 1 6.8 Sermiligaq ………… …….…….... . …… . 9 1 7.8 Fryse og das og mod gletcheren ..........11 1 8.8 Knud Rasmussen Gletscheren ….....…1 3 1 9.8 Gammel USA luftbase ….............. ...… .1 5 20.8 Kungminut ……......................... .…… .. 1 7 21 .8 Tasilaq Fjorden …….................. ......... . 1 9 22.8 Qernertivartivit øen …........... ... ............ 21 23.8 Ikasagtivaq Fjorden …..........................23 24.8 Tiniteqilaq og vask ............................…25 25.8 Handsker og Sivingnaeq Bugten ......... 27 26.8 Ikateq ………....................................….29 27.8 Tisiilaq og piller ….......................... ...… 31 28.8 Tisiilaq, radiostationen og indkøb ....….33 29.8 Kong Oscards Fjord ….....................….35 30.8 Over Angmagssalik Fjorden ….........… 37 31 .8 Tilbage i Kulusuk …..........................… 39 1 .9 Dårligt vejr i Kulusik ……............. ........ 41 2.9 Forberedelse til hjemtur …...............… 43 3.9 Kajaklastning og vore værter …........... 45 4.9 Ventetid ……........................................ 47 5.9 Kirke og sytøj …................................…49 6.9 Hjemrejse ….................................... .. ...51

Ruthen …........side 50

Turen startede i Kulusuk og var løst planlagt, så ændringer kunne forekomme. Det blev en tur jeg altid vil tænke tilbage på, med glæde. Samtidig har det rejst en masse tanker om hvordan grønlænderne levede for bare 50 år siden. Jeg har fået læst mange bøger om Grønland efter hjemkomsten, og er stadig i gang med at få stillet min nysgerrighed. Opsætning og redigering: Anvendt program: Fond: Foto: Udgivet:

Jens Husby Scribus Arial Egne og enkelte jeg har lånt fra de andre deltagere Januar 201 2

Side 3


Medens Per, Bo og jeg stür i tørvejr i containeren Side 4stür Kaj ude i regnen og tager billedet.


Lørdag d. 1 4. august. Afrejse Endelig kom dagen hvor vi skulle afsted. Det sidste var pakket i en kuffert, vel uvidende om hvor der skulle være plads til det.

Han var en stor positiv overraskelse, først kørte han os ned til vores container som vores kajakker var ankommet i, dernæst kom han senere ned med morgenbrød med smør (vi var gået omkuld, det stormede nu en halv pelikan) Vi havde besluttet at overnatte i containeren, det stormede hele natten så meget så teltet ikke havde mange chancer for at stå oprejst.

Op kl. 0400 for at blive hentet af Lone og Per. Vi skulle flyve fra Kastrup kl. 0750, og så 3 timer længere fremme lande på Island. Efter en lang køretur ind til Reykjavik, hvor der var en anden lufthavn hvor det næste fly til Kulusuk på Grønlands østkyst fløj fra. Vi havde lige 4 timers Det var ikke meget jeg sov den nat. Det ventetid mellem flyene, hvor vi fik besøg af var koldere end hvad min sovepose Pers familie over et par kopper kaffe. åbenbart var beregnet til. Efter endnu en flyvetur i et noget mindre fly, stod vi i Kulusuk en time og 50 min. efter. Der var så lige lidt at finde ud af med at få stillet tiden 4 timer tilbage, vi troede det var 3. På grønland var det blæsende og med regn, og her stod vi så med en vidende om at det nok ville blive kraftig blæsende ud på aftenen. Jeg skulle have fat i den satellit telefon som jeg havde lånt, det var ikke let, men ved hjælp af lufthavns chefen lykkedes det.

Per sidst i køen på flyet i Reykjavik på vej til Kulusuk

Side 5


Frem mellem isbjerge

Side 6


Søndag d. 1 5. august. Starten i Grønland Sikken en nat, For overhovedet at komme til at sove havde vi brugt eftermiddagen til at pakke kajakkerne ud af emballagen. To af dem lå i trækasser og de andre som Per og jeg havde lånt, var pakket ind i en plast strømpe, beregnet til det samme. Kasserne blev stablet oven på hinanden, plasten lagt ud i bunden af containeren og så var der lige plads til 4 liggepladser. Vi var heldige at stormen kom fra den modsatte side af døren, men hold da op hvor det larmede. Vi konstaterede at der er en ret stor rumklang der forstærker alle lyde. Det var ikke muligt at liste udenfor i løbet af natten (når nu trangen til at lette sig kom over en) uden et større rabalder for at få døren op. Det endte flere gange med at vi var flere der stod i kø udenfor i regn og storm uden der blev vekslet mange ord, det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ind i soveposen igen for at fryse videre. Ved 6 tiden vågnede vi lettere fortumlet for at indtage morgenmaden som lufthavnschefen havde lagt til os. Det blev endnu bedre da vi ½ time før afgang fik besøg af manden endnu engang, denne gang med nylavede frikadeller med friskbagt rugbrød som Kaj hurtigt fik plads til i sin VKV (hos mig var det blevet til dækslast). Han var også manden der sørgede for at vi fik fyldt vores vandbeholdning op. Grundet den lidt hurtige afgang kneb det med at huske at få de sidste ting pakket ned. Jeg glemte min mobil, som jeg højt og helligt havde lovet at benytte når lejligheden bød sig, for lige at fortælle at jeg ikke havde mødt en isbjørn endnu, nå men det gik jo alligevel.

isbjerge gled forbi. Når man ikke har set dem før begynder tankerne at rulle i hovedet på en. Når man så også hører et tordenskrald for derefter at konstatere at der lagde et isbjerg sig 45 grader om på siden, så lige en husker om at her var det godt at man ikke var for tæt på. Vi havde besluttet at turen skulle gå over i mod Knud Rasmussen gletscheren, og at det skulle være vejret der bestemte hvilken vej vi tog. Vinden i dag var 5-6 sek./m, men ret skyet så det var svært at se hvordan landskabet så ud, ellers var det var helt fint ro vejr. Der var dog et sted i starten hvor vi kom ud i åbent farvand hvor der stod nogle kraftige refleksbølger, jeg tror lige vi var nogle stykker der tænkte lidt over vandtemperaturen, nu hvor der var kommet isterninger i. På vejen besøgte vi en fangst hytte hvor kaffen blev indtaget, men blev enige om at der lå nok en til lidt længere fremme hvor vi kunne overnatte. Det lykkedes desværre ikke, så teltet måtte op Med div. stop i løbet af dagen kom vi op på en distance på 34 km, i sig selv ikke så meget, men jeg var godt træt i ryggen. 1 4 dage før havde jeg ligget med hold i ryggen, og var stadig ikke smertefri. Selvom jeg har drømt om at komme til at ro tæt på hvaler, var det kun sæler der gloede nysgerrig efter os. Ved 2030 tiden, efter et par notater var det tid til igen at prøve at få varmen i soveposen.

Vi skulle ikke ro ret langt før de første Side 7


Side 8


Mandag d. 1 6. august. Sermiligaq Det har regnet hele natten, men stoppede ved 7 tiden. Jeg fryser en del, og håber stadig at finde en måde at klæde mig på, så jeg kan holde varmen. Vi kom af sted kl. 091 5 fra nord spidsen af Teniteqilaq med kurs mod bygden Sermiligaq. Frokosten blev indtaget på nord spidsen af øen Pusissaraq hvorefter vi fortsatte over fjorden Sermiligaq, et kryds på 7-8 km. Vejret er med os, ingen vind men desværre har skydækket været så lavt så det er ikke meget af Grønland vi har set indtil nu. Vi kom til byen Sermiligaq og blev mødt af en flok børn der fortalte os hvor vi kunne komme i land. Igen var vi var kommet ved lav vande, så vi måtte bære vores kajakker et stykke op på land før det var tid til at slappe lidt af. Den første bygning vi kom til, var den lokale købmand så selvfølgelig var det et godt sted at begynde, vi manglede både

s. 8 øverst: Landgang ved Sermiligaq

s. 8 nederst: Aftensmad Herunder: Bo og Kaj mod fjerne bjerge

smør og rugbrød og ost. Det blev til frossen rugbrød, + div. småting. Købmændene på Grønland bager selv, men her var alt udsolgt, (tanken på lidt wienerbrød var meget nærliggende). Vi mødte en dansker der var gift med en Grønlandsk skolelærer som fortalte os lidt om området, samt hvor vi kunne slå teltene op. Efter 1 0 minutter i kajakkens lige rundt om et næs gik vi så i land igen. Her blev vi mødt af et kobbel hunde der var parkeret for sommeren. Efter lyden at dømme virkede de ret sultne, men alting har jo en ende så da vi trak vores frysetørret mad frem, fik lyden hurtig en ende. (måske er de bedre vant) Her indtog jeg mit første måltid tørkost, det er nu ikke så ringe endda. Ved 2030 tiden var vi godt trætte, og jeg var også godt øm i ryggen. Vi havde roet 28 km.

Side 9


SideEn 1 0dejlig overnatningshytte


Tirsdag d. 1 7. august. Fryse og das og mod gletcheren Herligt at slå øjnene op efter en god nats søvn. Jeg fryser stadig lidt om natten, men er nu begyndt at beholde lidt mere tøj på. Jeg ligger og tænker på Erik B. Jørgensens beretning om hvordan det er at ro Danmark rundt vinteren 2011 . Jeg hæftede mig især ved at for at holde varmen, kørte han med sin multibrænder efter han var kravlet ind i teltet. Her til morgen fik jeg tændt for min gasbrænder inden jeg krøb ud af min sovepose, og sikken en herlig varme der hurtig bredte sig. Forhænget til inder teltet blev lige lynet ned, og så var der plads til brænderen udenfor på jorden. Her kunne jeg så gå i gang med morgenmaden som var forblandet i en plastpose med enten musli – guldkorn eller havregryn iblandet sukker, rosiner og tørmælk. Lidt koldt vand i og så bare i gang lige fra posen, let og enkelt. Det jeg lærte til næste gang var at lade være med at slå knude på posen, den er svær at få op med frosne fingre. Drej posen et par omgange for derefter at krænge resten af posen ned over indholdet, så er det enkelt at åbne den igen. Det gælder også posen til toiletrullen som tit skal bruges lidt hurtig. Vandet til morgenkaffen og termokanden bliver selvfølgelig også varmet ved samme lejlighed.Så er det ellers med at få pakket sammen samtidig med at tøjet kommer på, tørdragten har hængt til tørre i inderteltet og det klamme undertøj har ligget til tørre inde i soveposen, ikke så sjovt i går, men her til morgen føles det tørt.

indrettet et primitivt køkken hvor alt skulle medbringes. I denne hytte var der nogenlunde rent. Hytten var også placeret et dejligt sted hvor der var gode muligheder for at børn kunne udfolde sig (vi havde fået at vide at der tit var børn med på udflugt til hytten) Her mødte vi også vores første das. Dejligt at kunne sidde ned når der skulle besørges (jeg har stadig undt i ryggen) hvad der kommer ud af besøget, havner en meter længere nede af klippen, bortset fra papiret der går i den retning som vinden blæser. Frokosten her var indkøbt hos lokale fiskere som vi mødte lige før ankomst, bestod af 4 torsk (i undermål). Efter en tur på panden, blev de indtaget oven på et stykke rugbrød med citron og remoulade. Efter frokost roede vi ind til Knud Rasmussen Gletscheren hvor vi fandt en god plads til overnatning. Efter aftensmaden gik vi en tur i området hvorefter det igen var tid til at få skrevet lidt ned om dagens begivenheder, inden det var sengetid. Kl. er kun 2030, men jeg er godt træt og stadig øm i ryggen.

Vi havde fået at vide at der var en god fangerhytte ca. 8 km. længere oppe af kysten, så det var det første mål. Dejlig hytte bestående af tre rum med plads til 5 personer i den ene ende og 4 personer i den anden. I midten var der så Side 11

4 små torsk


Side 1 2


Onsdag d. 1 8. august. Knud Rasmussen Gletscheren Vejret her til morgen overskyet, men klarer op sidst på dagen – ingen vind.

at man lige skal være forsigtig når man går rundt på toppen.

Igen op 0630, morgenmaden fortæret i teltet med varmen fra trangiaen kørende – herligt.

Efter nedstigningen roede vi en tur langs isen i håbet at se den kælve, med det skete ikke.

I dag skulle vi helt ind til Knud Rasmussen gletscheren og op og gå en tur på den.

Når man ror her langs kanten, føler man næsten der er forbudt at snakke med naboen. Der er en stilhed, som kun bliver afbrudt engang imellem hvis der ryger et stykke af bræen.

I dag har vi god tid, så vi kommer af sted ved 9 tiden og roede de 6 km som der var ind til iskanten. Det er nu ikke sådan at den vælter isbjerge ud hele tiden, men når man ikke har set en gletscher før, er det et betagende syn. Når man står ved foden af den, undres man over alle de store sten der bliver flyttet rundt med, det er det første man ser når man begynder at kravle op ude i den ene side. Kæmpe sten og grusdynger er hvad man skal forcere inden der bliver en mulighed for at kravle ud på isen. Det var nu ikke så langt vi gik ud da vi ikke havde så meget udstyr med som kræves hvis målet havde været at krydse gletscheren. Når man står deroppe og ser sprækkerne i isen er man godt klar over alvoren når nogen fortæller

Bredden af gletscheren var 2,6 km, og den dag fik vi kun roet 1 4 km så der var god tid til lidt lejr liv en kold afvaskning i elven blev det også til. Aftensmaden skulle være forloren skildpadde med jordbærgrød til. Grunden er at jeg prøver ihærdig at komme af med alt det udstyr der fylder så der kan blive lidt mere plads i kajakken. (dåsen blev gemt et andet sted, men nu genanvendt som tisseflaske så det ikke længere var nødvendig at skulle ud af teltet om natten). Ved lejrbålet som Kaj havde fået gang i blev et l. rødvinen også onduleret, (endnu mere plads i kajakken) så det blev en hyggelig aften..

s. 12. Ved Knud Rasmussen Gletcheren th. Her er vi oppe og gå en tur på gletcheren

Side 1 3


Side 1 4

Udtjent ­ alså den jeg sidder på.


Torsdag d. 1 9. august. Gammel USA lufthavn Kold klar nat, men solen kommer frem lige før afgang, vandet er spejlblank så det bliver en flot dag at ro i. Vi har aftalt at der er afgang hver dag kl. 09.00 men i dag gik der ½ time mere end det var planlagt. Det er stadig lidt for besværlig at få pakket, så jeg sender min VKV kajak venlige tanker. I strålende sol og ingen vind roede vi over til Ikäteq fjorden hvor vi holdt kaffepause ved indløbet, på en skøn sandstrand. Midt på fjorden ligger der en gammel Amerikansk lufthavn fra anden verdenskrig som efter krigen blev overdraget til grønlænderne mod et symbolsk beløb på 1 krone. Grønland fik for dette store beløb, bygninger, maskiner og alt hvad der hører med til at drive en lufthavn. Bygningerne blev hurtigt flyttet til bedre steder, men alle 20.000 olietønder blev liggende, dog først efter at være tømt for indhold.

I dag spekulerer alle der kommer udefra nok over hvorfor alt får lov til at blive liggende når vi hjemmefra, er vant til at fjerne alle spor efter os når vi forlader en lejrplads. Efter en frokostpause og et alt for kort kik på omgivelserne var det tid til at komme videre. De første km. roning sad jeg og spekulerede en del over hvad vi lige havde set, men senere på turen fik vi en rigtig god forklaring på hvordan flyvepladsen fungerede under krigen og hvad der fulgte efter den var afsluttet. Vi havde en ide om at vi ville overnatte i en fangsthytte ved Tunobugten lige efter Ikäteq fjorden. Hytten fandt vi. En flot og næsten ny hytte som hurtig blev invaderet. Sidste ankomne i overkøjen (jeg var den ene) godt man ikke er alt for tung i bagdelen.

Jeg og Bo i gang med dagbogen i hytten

Side 1 5


Side 1 6

Ved overbĂŚringen


Fredag d. 20. august. Kungminut Godt med en nat uden at fryse, og så var det ekstra dejligt at stå op til en dag med høj sol og ingen vind. Turen ind til bygden kunne enten foregå syd eller nord om øen vi lå på. Vi valgte den nordlige som den mest spændende. På vejen skulle vi passere et sted hvor vi vidste at vi kun kunne passere ved højvande. Det viste sig at selvom vi ankom da det næsten var højvande så det lidt svært ud. Da vi havde fortæret vores frokost, og det ikke så bedre ud, var der ingen anden udvej end vi skulle bære kajakkerne ca. 50 meter før de kunne komme i vandet igen. Her er det igen heldigt at Per havde sine remme med, så vi kunne være 4 mand til det grove arbejde. Resten at turen foregik gennem en smal fjord. Vi ankom til Kungminut ved 1 6 tiden, igen lige ved siden af en købmand. Endnu et par pakker frosset rugbrød blev købt til samlingen. Vi fandt ud af hvor servicehuset lå, så her fik vi lige vores første varme bad, tør dragten blev også lige skyllet, (med mig inden i). Efter badet gik vi i bådene igen, for at finde

et godt sted at overnatte. Det fandt vi efter 5 minutter, lige på bagsiden af bygden. Efter spisetid syntes jeg ikke jeg kunne holde ud at gå langskægget rundt mere, især efter nu også at lugte af sæbe, så frem med barbermaskinen. Ved 20 tiden gik Kaj, Bo og jeg en aftentur, Per havde travlt med at skrive kort til familien. Her opdagede vi, at vi blot skulle gå 1 00 m op over et fjeld, så var vi tilbage i byen. Nu var der tid til at undersøge byen nærmere. Det viste sig også at der var mange snaksagelige folk som kunne fortælle lidt om samfundet. Inden vi kom hjem var vi blevet råbt an af en person som ville vide hvor vi kom fra. Enden på den snak blev at lige pludselig var vi blevet plantet foran et fjernsyn hvor der var Grønlandsmesterskaberne i fodbold. Så gik der to timer med en hyggelig snak om lidt af hvert over en øl og en kop kaffe. Efter denne gode oplevelse gik det atter i mørke op over fjeldet og ned til et koldt telt. I dag har vi roet 1 7.3 km.

Side 1 7


Side 1 8


Lørdag d. 21 . august. Tasilaq Fjorden Stod op til solskin og lidt vind. Per, Bo og Kaj skulle lige ind og købe lidt ind i byen før vi skulle af sted. Jeg blev og gav mig god tid til at få pakket sammen. Normalt er morgenpakningen den mest stressede tid på dagen, så nu var der mulighed for at få omrokeret lidt igen. Tænk hvis det skulle lykkes at få lidt væk fra dækket? (Det er ikke været mulig endnu.) Vi roede ca. 1 ½ time, nu med lidt rygvind før vi havde frokost, og derefter gik det videre til Tasilaq fjorden. Her inde lå en ny hytte og et telt, men vi så ingen. Vi blev så enige om at vende om og søge tilbage til fjordmundingen hvor vi havde set nogle hytter. Nu blæste det ret godt, så i modvind og helt inde under kysten kæmpede vi os ud igen, indtil vi kom til hytterne og fandt et egnet sted at gå i land. Her fandt vi et dejligt sted at overnatte. Der var tre fangerhytter hvoraf den ene var låst af, den anden så næsten beboet ud, med soveposerne liggende fremme så den fortrak vi fra. Den sidste var godt rodet, men selvom

vi nåede at få slået teltet op, var det alligevel for fristende bare at komme ind i læ, så Per og jeg var ikke længe om at få teltet ned igen og så indlogere os. Det var godt nok ikke en af de bedre hytter (møg beskidt) men her var der læ. Her kunne vi få sat lidt varme på, inden Kaj og Bo, som i mellemtiden havde været ude og tjekke omgivelserne kom og tilbød os lidt ryg massage. Han påstod at det var noget han vidste noget om. Det kunne så være at han slap for at høre mere på at vi konstant brokkede os over vores ømme rygge. Mærkelig nok føltes det som om han havde ramt det rigtige sted, men vi må se i morgen. Der skal mere end god snak og håndspålæggelse til før vi er overbeviste. Efter lige at få nedskrevet dagens begivenheder var det tid til at krybe ned i en dejlig varm sovepose. Roet dis. 1 8,3 km

s. 18. Kaj studerer

bjergen

th. Udstyret på dækket.

Side 1 9


Side 20


Søndag d. 22. august. Qernertivartivit øen Herligt at slå øjnene op uden at havde frosset. I går regnede vi med at få modvind her til morgen, derfor stod vi lidt før op for at komme så langt som muligt inden det begyndte at blæse op. Vi roede præcis kl.0800, men det kunne i dog godt have sparet os for. Det var vindstille da vi startede og det blev det ved med resten af dagen. Vi roede syd på, ud af Angmagssalik fjorden for til sidst af ende på øen Qernertivartivit hvor der ligger en nedlagt bygd. Lige før vi nåede vores mål, mødte vi vores første hval, den havde desværre ingen større interesse for os, så den passerede på så tilpas stor afstand så det blev ikke til billede her. Jeg har ellers glædet mig til at komme i nærkontakt med hvaler, men der kommer måske en seance en anden gang. Det er spændende at komme til en forladt bygd, der bliver lige sat gang tankerne. Hvorfor skulle de flytte, det har nok ikke været lige let at forlade sit hus efter et

langt liv. Vi kunne gå rundt i flere huse og se nogle der var lige til at brænde ned, og andre som stadig bliver brugt som sommerhus. Et af dem lånte vi til overnatning, Dørene er bundet sammen med lidt snor, så her overnattede Bo, Per og jeg. For at det ikke skulle være løgn var det et fuldt møbleret hus, så for første gang skulle vi sove på en madras, det bliver herligt. Huset som vi lånte så ud til at blive brugt som sommerhus den dag i dag, men der bliver ikke brugt mange penge på at holde det i en rimelig stand. Kaj har det rigtigt god med at ligge i telt, så efter vi havde spist og planlagt turen i morgen blev de andre huse set efter i sømmene inden han vandrede ned til sit telt igen for at få en lille en på øjet. Jeg er stadig godt øm i lænden, men i dag har vi også roet 36 km. (Gad vide om Kaj har ramt helt rigtigt med albuen?) Vi ankom kl. 1 600.

s. 20. En forladt bygd Herunder: Et græsk inspidreret ishus

Side 21


Side 22


Mandag d. 23. august. Ikasagtivaq Fjorden Vejret let skyet her til morgen, men skiftede til høj solskin resten af dagen, og ingen vind.

Efter dette besøg gik dagen med at ro Ikasagtivaq fjorden igennem med passende pauser.

Afgang kl. 0900 efter en herlig nat, for engang skyld liggende på rigtige madrasser.

Vi fandt først en lejrplads ved 1 9.00 tiden, hvor vi næsten var kommet igennem hele fjorden. Her var vi landet på skygge siden af et bjerg.

På den modsatte ende af øen var der en boplads som også lige skulle undersøges. Man skulle tro at det ville blive lidt kedelig at se på bopladser alle steder hvor vi kommer frem, men hver gang spekulere man over hvordan folk kunne leve på denne måde. Her inde i fjorden er der ikke så mange isbjerge, men da det er et pragtfuldt vejr at ro i, kan man ikke andet end at sidde og nyde omgivelserne.

Det var lidt koldt og trist at komme ind på denne tid, hvor det var tæt på at blive mørkt. Jeg kunne godt have tænkt mig at komme ind før solen var gået ned. Nu var det bare at få stoppet noget mad ned og så komme til køjs. Dagens distance var 38 km. med 7,5 timer i båden.

s. 22. Natudsigt fra lejrpladsen Herunder: Lejrpladsen

Side 23


Tiniteqilaq


Tirsdag d. 24. august. Tiniteqilaq og vask Vi vågnede til en dag med tyk tåge. Det første vi konstaterede var at vores kajakker igen lå i en lagune, vi var dog hurtige nok til at vi fik dem bragt ud inden det lukkede helt til. Det eneste problem var nu at vi skulle slæbe vores tøj 20 m længere. Det klarede op jo nærmere vi kom Bygden Tiniteqilaq ud mod Sermilik fjorden. Vi ankom 11 .30 efter 8.5 km. roning, vi manglede dog Kaj der havde roet lidt i forvejen, men alligevel nåede at blive væk fra os, det varede dog ikke længe før han indfandt sig. Vi fandt en plads hvor vi kunne komme i land lige op til købmanden. Han var selvfølgelig også den første vi besøgte. Her var vi heldige, der var bagt wienerbrød, så 3 af os fik købt stænger som blev fortæret med passende mellemrum i løbet af dagen. Efter dette besøg trængte vi igen til et lille visit i servicehuset for at blive spulet rene.

komme af sted igen, dog skulle Per og jeg lige op og fylde vand på dunkene inden vi kunne komme af sted. Vi havde tænkt os at overnatte på en lille ø lige uden for byen, og vi fandt også en skøn plet på toppen af en skråning med udsigt ud over fjorden. Hvilken flot udsigt, Nu var vi kommet til en fjord hvor der var masser af store isbjerge. Jeg sidder her med benene ud over skrænten og skriver om dagens hændelser, samtidig med at det er svært at slippe synet af alt den is der ligger lige for snuden af en. Om aftenen sad vi på land med en udsigt der slår alt hvad jeg hidtil har set. Der kom der 5-6 både ind med sæler hængende på agter kanten af båden, så det blev lidt sent inden vi kom til køjs.

I går sov jeg for første gang med mit fritidstøj på, og så kom soveposen løst over, det virkede ok, jeg frøs kun lidt om Vi kom selvfølgelig lige til frokost pausen, så vi måtte pænt vente ½ time. Ro tøjet var tæerne. I aften skal jeg prøve med et par neopren sokker ud over mine tynde sokker også blevet samlet sammen, vi havde en for lige at se om det kunne hjælpe på det mistanke om at det måske var tiden til en sidste. lille afvaskning, ikke fordi vi havde observeret nogen dårlig lugt, men vi havde læst om andre i samme situation, som var Roet dis. 1 2 km og ca. 2 timer i båden. Alt i alt en god dag. blevet udsat for mobning. Efter et par timers kaffepause, igen med lidt wienerbrød til, fik vi udleveret vores undertøj for medens 30 kr. + de 1 0 kr. vi gav for at komme til at lugt af sæbe igen. Ved 1 5 tiden var det tid til at

Jeg, Lars og Bo under civiliserede forhold ­ Per betjener kameraet

Side 25


Side 26


Onsdag d. 25. august. Handsker og Sivingnaeq Bugten Vejret overskyet men ingen vind. Vi vågnede ved at kunne høre en hval der blæse, men inden jeg fik øjnene og kom ud af teltet var den allerede for langt væk til at der kunne blive et godt billede ud af det. Men nu hvor øjnene var åbne glemte vi hurtigt hvalen. Udsigten med alle isbjergene, og tanken om at skulle ud og ro imellem dem var nok til at pakningen den morgen gik som en leg. Vi kom af sted ved 9 tiden, og roede et par timer hvor vi bare nød det. Der blev ikke snakket så meget, vi roede bare rundt i is overalt. Det blev spisetid, og det er de korteste 2 timer jeg kan mindes. Efter pausen begyndte det at småregne så det var godt koldt om fingrene. Ja så kunne jeg jo bare tage nogle vanter på? Jeg havde forberedt mig på at det kunne være koldt, så jeg havde mine luffer med, monteret på pagajen samt 2 sæt neopren handsker og så havde jeg købt et par handsker hvor fingerspidsen manglede, det burde være nok til at klare sådan en lille udflugt. Lufferne som jeg altid har været meget glad for når det er vinter hjemme, gnavede hul i knoerne efter en dags roning, de sår måtte jeg leve med på resten af turen da hænderne er fugtige hele tiden. De andre neoprenhandsker beskyttede

s. 26. Per nyer udsigten Herunder: Isformer

hænderne mod vabler, og var også lidt varme, men ikke rigtig gode. Det sidste par, (dem uden fingerspidser) var også plask våde, og svære at tage af og på. Så det meste af tiden, når det ikke lige var rigtig koldt roede jeg med bare fingre. Det skal lige nævnes at både på Grønland og ca. 1 4 dage efter jeg kom hjem føltes det som om mine tæer og fingrespidser sov. Vi stoppede den dag da vi kom til Sivingnaeq bugten. Et smukt sted hvor der var en forskningsstation. Vi havde fået fortalt at den var ret interessant og et besøg vær. Vi roede derhen og havde lige set 3 små både ankomme, men blev modtaget af en flok der lige skulle have taget et billede af os, men derefter vendte ryggen til os da vi spurgte efter teltpladser. Det var med en lidt mærkelig fornemmelse i maven at vi besluttede at vi nok nødvendig at se os om efter en anden teltplads. Den fandt vi så ca. 500 meter derfra. Det var en lille ø, men igen med en del gamle bopladser som vi stødte på ved vores aftentur som efterhånden hører til på Kajs ture. Middagen den dag bestod af den sædvanlige tørkost med kartoffelmos iblandet, den kan godt anbefales. Roet dis. 26,5 km rotid 5 timer

Side 27


Kirken i Ikateq

Side 28


Torsdag d. 26. august. Ikateq Vejret, lidt tåget men det lettede op ad

dagen, let vind som kom skrot ind fra SB. Kaj siger at det har larmet med jævne mellemrum ude i fjorden, men jeg har sovet godt, og ikke hørt noget. Det var lidt køligt at komme op i dag, men vi fik alligevel gjort os færdige til afgang kl.0900. Efter 5 km. roning kom vi til den forladte bygd Ikateq, som blev forladt for ca. 1 0 år siden. Her var vi også på rundtur for lige at beskue bygden. Her kunne vi også se at flere af dem bliver brugt til sommerhuse den dag idag. De var i nogenlunde god stand og et af dem var nymalet. Kirken som også havde skolestue i den ene ende af bygningen, så ud som om det var i går den var forladt. Alt inventar lå tilbage, sammen med bøger mm. Kirkelokalet var stillet op som om der skulle være gudstjeneste om en time. Igen

løber der mange tanker igennem hovedet på en, når man står på sådan et forladt sted. Efter Ikateq havde vi et par stop mere, men vi var nu kommet så langt ud af fjorden så det var meget spredt is vi mødte. De store isbjerge driver nu sydover ned langs Grønlandskysten. Vinden som kom lidt forfra ind mod land, skabte nogle refleks bølger som vi døjede med resten af dagen. Vi roede til vi kom ca. 5 km. fra Tasilaq. Det var lidt svært at finde en lejr plads hvor vi kunne komme i land, men det lykkedes. Godt nok var der en masse svineri af papir og andre efterladenskaber, men det måtte vi prøve at lukke øjnene fra. Da vi vågnede næste morgen havde vi besøg af en ræv med sin unge, den var i gang med at sortere vores poser med affald. Det var først da Per stod op at familien fortrak. Roet dis. 28 km. ro tid 5 ½ time

Lejraktiviteter

Side 29


Side 30


Fredag d. 27. august. Tisiilaq og piller Vejret let skyet og næsten ingen vind. Efter en god nattesøvn kom vi af sted kl. 0900 og skulle lige have overstået 7,6 km. før vi kom til Tisilaq, den største by på Angmagssalik øen. Vi lagde først til i havnen for lige at inspicere omgivelserne og finde ud af hvor vi kunne overnatte. Her var vi også landet lige ved siden af en købmand med vinerbrød og en telefon. Vi fik ringet hjem til Danmark for lige at have god samvittighed. For 1 0 kr. kan du snakke næsten 1 5 min. Så det er lige til at holde ud. Kaffen og winerbrød blev fortæret på en skråning lige over for købmanden, med en god udsigt ned over havneområdet. Det blev også til et besøg på det lokale museum som nu bestyres af en ung mand fra Danmark. Her fik vi svar på mange af de spørgsmål som vi havde tumlet rundt med på turen. Vi fik også set en kopi af alle de vinter bopladser som vi havde mødt.

skulle bruge, efter at havde tømt kajakken helt) Da jeg kom tilbage roede vi yderligere et par km uden for byen hvor vi fandt en egnet teltplads. Efter at havde spist lidt frokost og skiftet tøj gik vi tilbage til byen for at undersøge byen nærmere. På vejen til hospitalet var jeg kommet forbi Gerdas boghandel som vi havde hørt om hjemme i Danmark. Forretningen solgte ud over bøger mange andre ting. Is var en stor del af forretningen. Vinteren var en af de bedste tider for is? Gerda var også den der vidste alt om hvad der foregik i byen, så vi var kommet til det rigtige sted når vi ville opdatere vores viden om Grønland. Det var også her vi fik bestilt bord på vandrehjemmet til næste dag hvor vi ville smage lidt Grønlandske retter.

På vejen hjem fandt vi ret stort supermarked som havde det samme som ville kunne finde i et tilsvarende supermarked hjemme. Per og Kaj fik også købt et par filt sokker, uden jeg havde Da jeg døjer med lidt for meget mavesyre opdaget hvor tykke de var. Da vi kom og ikke kunne finde flere piller i kajakken hjem, og jeg havde undersøgt dem havde jeg fået at vide at der måske var en nærmere blev jeg enig med mine frysende mulighed for at købe lidt på hospitalet, hvor tær om det nok var en god ide at jeg også de også havde et apotek. Det kunne være have sådant et par, Det viste sig et problem at købe noget, da efterfølgende at det var en god ide, jeg grønlænderne får gratis medicin. Jeg måtte frøs ikke siden hen. spørge om vej et par gange før jeg landede på hospitalet. Her var det ikke helt Der hvor vi sov i går, hvor vi konstaterede let, jeg blev skrevet op på en venteliste til at der var møgbeskidt, havde været lige på en undersøgelse af lægen. Da jeg havde den anden side af bjerget hvor de havde spadseret lidt omkring i min tørdragt, og deres losseplads, så det var ikke så samtidig fundet ud af hvor mange mærkeligt at der flød med div. mennesker der ventede på hospitalet, efterladenskaber. opgav jeg og gik igen. Roet dis. 7,6 km og gået ca. det samme. Ved købmanden fandt jeg senere nogle brustabletter som kunne bruges i nødstilfælde.(senere fandt jeg de piller jeg Side 31


Side 32 Trommedans


Lørdag d. 28. august. Tisiilaq, radiostationen og indkøb Det har regnet det meste af natten, men det holdt op her til morgen. Skyet men varmere en det plejer. Vi stod op ved 8 tiden og fik hurtigt overstået morgenmaden. Endnu et par ture ind til byen stod for døren. Det er noget der kan mærkes i benene. Turen ind til byen foregår først af en lille bjergsti hvor vi også passere et sted hvor de har deres hunde gående. Hundene er altid anbragt i en lang kæde i udkanten af byen så de ikke larmer for meget. Når vi når byen så er det kun op eller ned af bakke, lidt anstrengende når det nu mest er armene og munden vi bruger. Her til formiddag nåede vi op på deres radiostation hvor vi var inde og besøge dem for at få lidt mere at vide om hvad de foretog sig. Her fik vi også bekræftet at det skulle blive blæsevejr fra tirsdag og fremefter, så hvis vi skulle nå Kulusuk så skulle det være inden da. Turistkontoret samt Gerdas boghandel (Verdensuniversitetet) og så lige det store supermarked blev også aflagt et besøg inden det atter gik hjemad for at få lidt frokost. Om eftermiddagen gik det atter ind til byen, nu for at finde op til vandrehjemmet hvor vi havde bestilt bord. Endnu en hård vandretur, for målet lå i den anden ende af byen og højt oppe. Da vi ankom mødte vi 3 Nordmænd som vi havde set i en stor sejlbåd som vi havde mødt en gang før på turen, de havde været på vestkysten af Grønland og skulle nu slutte af i Angmasaliq hvorefter de skulle til Island. Middagen var nu ikke noget at skrive hjem om, men jeg gør det alligevel. Først kom der kartoffelmos med lidt drysset tun fra

dåse, på overfladen. Næste ret stod på sellerisuppe, hovedretten bestod af kogt torsk (jeg er nu sikker på at de kun fanger små torsk her oppe) pyntet med lidt porre og som Kaj definere det lidt ”kartoffelsnask” Jeg tror vi alle sad og tænkte på vi måske havde håbet på lidt mere.

Kaj, Bo, Lars og Per ved aftenkaffen

Da vi sad og ventede på kaffen kom de pludselig og begyndte at rykke rundt på bordene, samtidig med at de fortalte at der ville komme en ung pige og danse trommedans. Nok ikke fordi vi var der, men der boede en flok Tyske vandrefolk på hjemmet, så vi må nok tilskrive dem æren. Vi forstod selvfølgelig ikke meget af hvad der foregik, men har senere fået meget mere at vide om hvornår de brugte dansen. I mørke gik det atter hjemover med pandelygte på. Desværre var det kun Per der havde husket den, så et par gange var vi ved at havne som foder for hundene, inden vi fandt ind på den rette sti igen, men vi var hjemme ved 22.30 tiden godt trætte. Skulle der havde været vilde dyr i nærheden, var de nok aldrig kommet tæt på (det har nok været en af de nætter hvor vi har snorket mest). Vandret ca. 1 7 km.

Side 33


Løse hunde på øer der spiser af rester af hval

Side 34


Søndag d. 29. august. Kong Oscards Fjord Det har regnet meget i nat men holdt op her til morgen. Overskyet men godt ro vejr. Kaj og Bo havde snakket noget om at ro hele Kong Oscars Fjord rundt, inden vi igen skulle Øst over. Denne morgen var det ikke lige det som jeg havde lyst til, jeg havde på fornemmelsen at der ventede os en hård tur senere når vi kom ud af fjorden. Vi roede lidt rundt i bugten, passerede flere øer hvor de havde sat hunde ud, så de kunne rende frit omkring og nyde livet. Hvad lever de så af? tja, inde på klipperne lå der resterne af en lille hval, så det har nok smagt bedre for dem end tørkost for os. Da vi nærmede os fjordmundingen kom der os en god modvind og pæne bølger imøde, så der skulle knokles for at komme forbi indløbet. Efter vi kom ud af fjorden roede vi øst over for at komme lidt ind i Angmagssalik fjorden, for så at krydse over fjorden på et smallere sted. Vi måtte ro 2 ½ time i refleksbølger inden vi fandt et passende sted hvor vi kunne nyde frokosten.

Før frokosten havde vi roet 1 6.5 km. og først da klokken var blevet 1 5.30 fandt vi et egnet sted hvor vi kunne overnatte. Jeg var godt træt, det havde været en tur konstant i refleksbølger så her måtte ryggen stå sin prøve. Vi havde fundet et sted lige for enden af en isbræ der havde trukket sig tilbage, så der var rig mulighed for at studere hvor meget bræen kan trække med sig af store sten og grus. Det fik vi konstateret da vi senere fik taget os sammen til at gå os en aftentur, som efterhånden er blevet til et fast ritual inden sengetid. I morgen skal i krydse Sermilik fjorden og så finde et sted i nærheden af Kulusuk. Tirsdag eftermiddag skulle det begynde at blæse op, så der skulle vi gerne være tilbage. Vi går også og håber på lidt hjælp af lufthavnschefen til at få udfyldt papirerne til hjemsendelse af vores kajakker. Roet dis. 25,2 km. ro tid 4 ¾ time.

Side 35


Sidelade 36 være med at ødelægge en sten Det er Per der ikke kan


Mandag d. 30. august. Over Angmagssalik Fjorden Vejret overskyet men ikke så meget vind.

gang på turen vi havde roet fra dem.

Vi kom af sted kl. 9.00 Den første time havde vi refleksbølger, dog ikke så meget som i går. Vi roede 4 km. længere ind i fjorden Oritit, hvor vi lige fik os en kaffepause inden vi krydsede Angmagssalik fjorden over til Umivik. Igen med Kaj og Bo i spidsen.

Nu sidder vi på en lille ø nord for Kulusuk og spiser vores aftens mad og nyder den sidste dag før hjemkomsten til containeren.

Vinden havde nu løjet af, så det var en ren fornøjelse at ro. Jeg sad og holdt godt udkig efter hvaler. Kunne man dog bare være så heldig at komme lidt tæt på, nu er det ved at være sidste udkald hvis det skal lykkes. Vi kom over i god ro og orden uden at se andet end de smukke omgivelser, pokkers også.

Vi har lige gået en tur og set på den sidste boplads som vi mødte på turen. Denne er stor og delt op i tre rum. Samtidig fandt vi stenhøje med knogler i, det giver noget at tænke på. Jeg har på fornemmelsen af hvad vinterlæsningen kommer til at handle om. Vi har hørt at stormen kan komme lidt tidligere, så vi satser på at ro i morgen kl. 0700 så det skulle være mulig at komme over i læ før det rigtig begynder. (vi tænker lidt på vores første ankomst til Kulusuk)

Vi nåede også at ro forbi Kaj og Bo der Roet dis. 24 km. ro tid 4 timer. påstod at de havde vinket og næsten danset trommedans for os, da vi padlede forbi det sted hvor de mente at frokosten skulle indtages, vi hørte intet. Bo måtte hoppe i kajakken igen og ro det bedste han havde lært for at hente os ind til flokken. Vi Per studerer knogler i en stenhøj undskyldte os med at det var den eneste

Side 37


Kajakken og jeg ved tilbagekomsten

Side 38


Tirsdag d. 31 . august. Tilbage i Kulusuk Vejret overskyet men ikke meget vind. Utrolig – men afgang 06.30 Kaj vækkede os 04.30 (blidt) Vi forventede en del vind, men den kom først de sidste 200 m før containeren. Da vi lagde fra land var der lige en del øer som vi skulle passere, men efter ½ time rundede vi den sidste ø, inden vi kom ud i sundet hvor Kulusuk lå på den anden side. Da vi ikke havde været inde i Byen før, skulle vi selvfølgelig lige ind og se hvordan den så ud. Her var vi 07,30 så der var ikke meget liv, vi roede lidt rund imellem døde sæler der lå bundet sammen midt i havnen. Formodentlig er det til hundemad. Resterne af en lille spækhugger lå også ved kaj kanten halvt parteret. Nu var det kun om at komme de sidste par km. tilbage til udgangspunktet igen. På dette tidspunkt kunne vi godt fornemme at blæsten tog til. Ikke så tosset at komme i land forinden, men kedeligt at turen ikke er længere.

og også lige finde mobilen som ikke kom med på turen grundet vores hurtige afgang da vi tog af sted. (der skal åbenbart altid glemmes noget) Efter frokost gik vi tilbage til Kulusuk igen for at få et tiltrængt bad i fælleshuset samt bestille overnatning til torsdag og fredag ved et hus som havde bed and breakfast. Tirsdag og onsdag skulle lige overstås i containeren for at spare lidt penge. Det hele lykkedes, vi fik badet, drukket kaffe (igen med wienerbrød til) samt bestilt værelser hos vores kommende værter. Så det var bare at traske tilbage til en kedelig soveplads i regn og blæsevejr. Det skal dog nævnes at en container ikke er så ringe endda når det stormer udenfor, her er det endda godt at være lidt høreskadet for det larmer ret kraftigt i sådan en kasse, når vinden rigtig rusker udenfor. Roet dis. 8 km. Gået også 8 km.

Nu sider vi så ved containeren og prøver at få et overblik over hvad der skal med hjem

Side 39


Side 40 Containerhygge


Onsdag d. 1 . september. Dårligt vejr i Kulusuk Det har regnet og stormet hele natte, og det gør det stadig her hvor vi er ved at få øjne. 4 mand sammen med et par kasser til kajakker, samlet i en container, det giver ikke meget plads at rører sig på når man bliver trængende midt på natten. Hvad gør man?? tja det første jeg lagde mærke til var - hold da kæft, sikken et møj vejr. Derefter prøvede jeg at glemme hvorfor jeg vågnede - det lykkedes ikke, dernæst bandede jeg over at jeg selv havde bedt om at komme til at ligge længst inde i ”kassen” (første gang vi overnattede i containeren lå jeg helt ude ved døren). Det medførte at jeg nær var blevet suget med ud når nogle af de andre skulle lette sig, og samtidig havde jeg frosset hele natten som en anden lille hund. Hvordan er det så lettest at komme hen over 2 sovende mennesker i mørket? Det er så de næste tanker der så ligger og ulmer. Efter et par timer (sådan føles det) er der som regel en af de andre der også har ligget med de samme tanker, som overgiver sig og går ud. Straks efterfulgt af mindst en til og ikke sjælden hele flokken. Det bliver alt for hurtig morgen igen, den sidste halve time ligger jeg og tænker på hvor dejligt det skal blive at komme hjem i min gode seng igen.

Jeg indrømmer gerne at jeg sammenligner os med de indvandre der altid fik skyld for at hænge ud på jernbane stationer for år tilbage, de næste dage blev vi ”lufthavnsbumser” 3 fly til Island er blevet aflyst i dag, og på lørdag lover de også dårligt vejr, så hvem ved måske kommer vi heller ikke hjem som planlagt.

Efter vi kom tilbage til containeren var vejret stadig dårligt så Per og jeg hoppede i soveposen og tog et par timer på øjet. Kaj gik på opdagelse blandt alle de gamle maskiner og andet udstyr der flød med alle steder. Resten af dagen gik med Kajs små sysler med div. ståltrådsopgaver, inden vi gik tidligt i seng.

Efter morgenmaden var der ikke så meget at foretage sig, så på med overtøjet og så et tur op til lufthavnen. Her var der et toilet så det var mulig at få vasket søvnen ud af øjenkrogene, samtidig med at der røg et par kopper kaffe ned. Det var også det eneste sted der var lidt liv, ellers skulle vi gå helt ind til byen og det var for langt. Side 41


Side 42


Torsdag d. 2. september. Forberedelse til hjemtur Vejret overskyet og blæsende Efter morgenmaden foretog vi vores daglige ”bumsetur” op til lufthavnen. Denne gang med div. lade apparater til mobilen, barber maskiner og vores kamera. Vi måtte placere os i hvert sit hjørne for at finde stikkontakter nok. Nu er der også masser af tid til at studere vores billeder og dermed lade tankerne rulle lidt tilbage. Efter endnu et par timer var vi atter tilbage i containeren.

Kl. 1 6 havde vi bestilt afhentning hos Arvid Thastrum som havde en ældre model Mercedes som en af de få biler i byen. Vi blev afhentet til aftalt tid, og blev godt rystet sammen på turen ind til byen. Efter indlogering blev det til en ordentlig snak om Grønland over en tår kaffe. Arvid som er dansk født og hans grønlandske kone Anna er to spændende mennesker som har meget at fortælle.

Frokosten i dag blev til varm mad, da vi ikke havde bestilt mad på vores nye logi senere på dagen.

De har et par værelser til udlejning, bed and breakfast. 250 kr./døgnet + 1 00 kr. for aftensmaden.

Nu var det blevet tid til at få pakket vores kajakker og lagt dem på plads i containeren som vi havde modtaget dem.

Middagsmaden måtte vi have til gode til i morgen, da vi jo ikke havde bestilt noget til i dag. (pokkers også).

s. 42. Vi mindes en kirkegård på vejen Herunder: Her pakkes turen sammen

Side 43


Side 44


Fredag d. 3. september. Kajaklastning og vore værter Vejret overskyet, blæsende og med regn. Morgenkaffen blev indtaget i et varmt køkken, dejlig fornemmelse. Efter denne gode start på dagen var det tid til at få udarbejdet papirer på hjemsendelse af vores kajakker. Der var noget som Kaj mente, var nemmere at ordne når vi ikke stod en flok kloge hoveder som alle skulle give et besyv med. Det viste sig at blive en ret stor opgave som han var gået i gang med. Ned på posthuset, frem og tilbage til lufthavnen et par gange, ringe til Nuuk som lige skulle undersøge, for så til slut at finde ud af at kajakkerne slet ikke skulle med containeren hjem, men de skulle sendes med en båd til Tasiilaq som afsejlede om en time.

trommedans da vi havde hørt at Anna havde optrådt for vores dronning og hun rejste verden rundt for at vise og fortælle hvad trommedans var. Her fik vi lige at vide at det ville hun ikke tale om for nu, for hun var sulten og nu skulle der spises. Vi spiste så, og sagde nok ikke så meget som vi plejer. Da der var gået en passende tid, fik vi så at vide, nu ville hun godt fortælle om hvorfor man dansede trommedans. Jeg vil undlade at komme nærmere ind på det, da jeg ikke er sikker på at jeg forstod alt hvad der blev sagt. Nu ligger vi og gasser os på sengen med en god bog og er lidt spændt på hvad middagsmaden består af.

Kaj havde fået kontakt med Bo, så sammen med en postmedarbejder kørte de i hu og hast tilbage for at hente kajakkerne og få dem læsset på bilen og kørt dem tilbage til Kulusuk i sneglefart for at undgå huller i vejen. Her lå skibet og ventede utålmodigt, de havde meget travlt med at komme afsted.

Det har også været nødvendig med en tur hos købmanden for lige at hæve 500 kr. over beløbet da vi mangler kontanter til betaling af huslejen. Købmanden er det eneste sted man kan få lidt kontanter. Det kræver kun at man tropper op sidst på dagen, for så se hvor meget der ligger i kassen.

Godt gået af de tre for kajakkerne vejede godt til og bilen var ret lille. Per og jeg nåede kun at få taget lidt billeder af de godt forslæbte folk der pludselig dukkede op på kajen.

Aftensmaden bestod af kylling, kartofler med majs, serveret i den fine stue. Et par flasker rødvin var det også blevet til. Anna var formand for afholdsforeningen, men vi kunne godt få lov til at drikke lidt til maden. (Arvid var ikke medlem af samme forening)

Det gode ved det hele er at nu skal vi hente kajakkerne hos Kaj, og ikke Ålborg hor vi afleverede dem. Da vi kom tilbage til vores værter og berettede om formiddagens hændelser, blev vi inviteret på frokost som normalt ikke høre med, men vi har nok set meget sultne ud?

Nu var alle i godt snakkehumør så Arvid hev billeder frem fra sin tid på den Amerikanske flyvebase Ikateq. Det var en af de steder hvor man, når man står og betragter resterne, spekulere over hvordan den har set ud da der gang i det hele. Nu fik vi lige helheden fortalt af en der havde arbejdet der.

Under snakken kom vi lidt ind på emnet

Det blev en hyggelig aften.

Side 45


Medens vi venter er der mulighed for at tĂŚnke tilbage pĂĽ de flotte landskaber, Side 46 isbjerge og flora vi har oplevet pĂĽ turen


Lørdag d. 4. september. Ventetid Vejret overskyet, med en jævn vind. Jeg stod op kl. 0700 for lige at få et hurtig bad inden de andre stod op. Morgenmaden blev indtaget over en god snak om hele turen. Dagen var kommet hvor vi skulle flyve hjem. Desværre fik vi allerede ved 1 0 tiden at vide at alle fly til Island var aflyst grundet dårligt vejr på vejen til Island. Så var det Bo der trådte i karakter og fik ringet til flyselskaberne for at få lavet vores billetter om. De blev lavet om, så vi først kunne komme af sted mandag kl. 1 4 fra Kulusuk og senere fra Island tirsdag kl. 1 0. Så er det bare om at vente og se hvem der kommer til at betale gildet.

rundt i byen samt læse lidt blev det til inden det blev tid til lidt i skrutten igen. Aftensmaden stod på kødsovs og spagetti, igen indtaget i den fine stue, men nu var der ankommet et par personer mere som var på vej fra Sydpolen til Grønland. De skulle bare være i Kulusuk et par dage for lige at kunne sige at turen var gennemført. Da der ikke var flere sengepladser, sov de på et par madrasser i stuen. Det blev igen til en fin snak inden vi trak os tilbage. Jeg havde taget en ret barsk bog med ”Under en strålende sol” om kvinders liv i Afghanistan. Jeg håber at få læst den færdig inden hjemrejsen.

Tiden skal jo gå med noget, så et par ture

Side 47


Side Anna 48


Søndag d. 5. september. Kirke og sytøj Vejret overskyet med jævn vind. Da det er ret kedeligt vejr var det bare om at komme op på køjen efter morgenmaden var overstået. Bogen er ret svær at lægge fra sig, nu hvor jeg er kommet godt i gang. Vi havde aftalt at tage en tur i kirke, nu det var søndag og vi ikke havde så meget andet at lave. Det var lige før vi fordoblede antal kirkegængere. Vi holdt os pænt i baggrunden, men det gjorde alle de andre også, så præsten var den eneste på de 1 0 første rækker. Jeg må erkende at det ikke var så meget vi forstod, men det endte med at Kaj og jeg, sang med på salmerne ”på Grønlandsk”. Heldigvis ikke så højt, så vi kom til at høre noget for det efterfølgende. Vi syntes selv det lød meget godt. Her var

ikke orgelmusik til, men kun præsten der sang for. Efter den opvisning var det tid til at komme hjem og læse lidt igen. Da det var kaffetid fik vi en lille opvisning i hvordan man syr en grønlandsk nationaldragt af Anna. Dragten var utrolig smukt, selv for mig som ikke har så meget forstand på sytøj var det ret interessant at se hvordan den bliver lavet. Derefter fik vi igen en opvisning i trommedans, nu iført en anden flot skinddragt. Aftensmaden i dag var bestilt af de sidst ankomne logerende var sælkød med kartofler til. Ud over det var der kødsovsen til, hvis nogle havde lyst. Vi spiste ret meget, men der gik meget kødsovs til. Det er nok ikke noget jeg vil gå efter herhjemme, men det var spændende at prøve.

Side 49


Side 50


Mandag d. 6. september. Hjemrejse Ingen kunne sove ret længe, så det blev til morgenmad kl. 7 og så var det bare om at vente og håbe på at vi kunne komme af sted til tiden. I dag var der ingen problemer, vi kom af sted kl. 1 4 som planlagt og ankom til Island 2 timer senere. Da vi først skulle flyve hjem næste dag 0745 skulle vi finde et sted at overnatte og det blev hos Pers familie, og Tove måtte stå for skud. Det blev til en køretur på 55 km. uden for byen. Her blev vi vel modtaget og fik spist et par pizza inden vi væltede om der hvor vi kunne finde plads. En stor tak til Tove for husly. For at kunne nå flyet til København skulle vi op kl.030 og så var der bestilt taxi. Tirsdag den 07-09-1 0 Tove vækkede os og fik os sendt af sted efter et godt morgen eller (natmåltid), pokkers til tid at stå op på. I lufthavnen gik alt glat med at få byttet vores billetter uden at vi skulle betale en gang til. Så her slutter turen til Grønland. Vi landede i København lidt i 11 efter 3 timers flyvning, og nu er det bare om at komme hjem og fordøje alle de indtryk vi har fået med os.

Det var den eneste isbjørn vi så.

Side 51



I havkajak på Øst Grønland