Issuu on Google+

Klintemåla – Abbekås 20.5 – 31.5. 2012 Søndag den 20.5. Efter at have sagt farvel til de andre deltagere i Klintemålaturen og den sidste bil var kørt af sted satte jeg mig til rette i kajakken med maven fyldt med mad og vand og begav mig på vej hjemad. Jeg havde i længere tid overvejet at ro hjem fra Klintemåla i stedet for at køre i bil og nu ville jeg se, hvor langt jeg kunne komme. Forberedelserne var til at overse. Frysetørret mad til 12 dage, brød og konservespålæg til en uges tid og vand til tre dage. Desuden havde jeg investeret i kort til næsten hele turen og jeg havde på google earth studeret det meste af ruten. Vejret var fint. Sol og svag vind. Men allerede efter 6 – 7 kilometer og Vinø lå bag mig kom jeg i tvivl om jeg nu også var på den rette kurs. Alle, der har roet i skærgården, ved, at set fra kajakhøjde ligner det alt sammen hinanden, og man skal hele tiden vide nøjagtigt, hvor man er, ellers kan man let komme ud i noget uføre. Men så længe jeg kunne se sydspidsen af Vinø og kunne sammenligne med kort og kompas var der dog ingen problemer. Kaj havde advaret mig om ikke at komme for lang indenskærs når jeg kom ned i nærheden af kærnekraftværker Simpevarp. Det kunne blive nødvendigt med t par besværlige overbæringer. Så jeg holdt mig ude, hvor jeg mellem øerne kunne se åbent hav. Derved risikerede jeg ikke at blive fanget inde i bunden af en bugt. Sidst på eftermiddagen gik jeg i land på en lille ø, Ekø, hvor jeg fandt en god teltplads. 20 kilometer i dag. Mandag den 21.5. Sol og let medvind. Jeg holdt mig stadig i yderkanten af øerne, men jeg syntes, jeg havde svært ved at finde vej. Efter nogen tid begyndte jeg at se mig om efter byen Figeholm. Den skulle ligge et sted inde til højre, men jeg fandt den ikke. Endelig dukkede der en by op, men den var alt for stor til at være Figeholm, og jeg begyndte at tvivle på mit kompas. Jeg gik i land i en lille vig og kontrollerede kompasset, og minsandten om der ikke var noget galt. Jeg havde placeret mine reservebatterier lige nedenunder kompasset, så det viste 10 – 15 grader forkert. Efter at have flyttet batterierne kunne jeg igen stole på kompasset. Den store by, som jeg var på vej imod, var Oskarshamn. Vind og bølger var nu tiltagende, og turen udenom molen var ikke tillokkende, men det gik uden problemer. Det viste sig, at molen var en slags bølgebryder, som var åben i begge ender, så jeg kunne sagtens have roet indenom. Inden fortsatte med at blive stærkere, og lige syd for byen gik jeg i lang og holdt et langt hvil i håb om at vinden ville lægge sig. Men det gjorde den ikke. Jeg fortsatte til Påskalavik, hvor jeg fik mig en is og så det gamle pakhus. Egnen omkring Påskalavik er kendt af geologer, idet nogle bestemte ledeblokke, påskalavikporfyrer, stammer herfra og har været med til at man har kunnet bestemme isens bevægelser under istiden. Nogle kilometer længere sydpå kom jeg forbi et meget stort fabriksanlæg, der udviklede en masse damp. Mönsterås Bruk hed det. Ikke mindre end tre skibe lå ved en kaj og lossede trækævler. Jeg mener, det er en papirfabrik, der desuden producerer el og fjernvarme. Lidt nord for Mönsterås by fandt jeg en lille vig med en egnet teltplads. 45 kilometer i dag.


Tirsdag den 22. 5. Sol og stærk vind. Dog mest medvind. Bølgerne er også velvoksne, jeg undgår lange kryds. Holdt pause på en lang odde nord for Timmernabben. Området mindede meget om vor egen Odde ved Strøby Egede. Her voksede nikkende kobjælde og kornet stembræk. Landskabet, som jeg passerede, var spændende, men alligevel ensformigt. Da jeg senere holdt pause ved en lille bådeplads, var jeg i tvivl om, hvor langt jeg var kommet. Jeg spurgte et par mænd om denne plads hed Solvik. Nej, nej, inte var det Solvik, men Ljungnäs. Jeg manglede endnu fem kilometer til Solvik. Da jeg senere kom til den store underlige halvø, der hedder Revsudden, håbede jeg stærkt på, at der var en passage gennem den smalle tange, der forbinder halvøen med fastlandet. Hvis jeg skulle udenom, ville det blive en rotur på 12 – 14 kilometer i bølger og stærk modvind og sidevind. Et sted gik jeg op på en lille campingplads for at tanke vand, og kom her i snak med en mand, der kunne fortælle mig, at der virkelig var en passage gennem tangen, men den var svær at finde. Og den VAR svær at finde. I første omgang roede jeg lige forbi uden at se den, og først da jeg havde spurgt igen, denne gang en dame på cykel, fandt jeg den. Det var en smal kanal, halvanden meter bred og en halv meter dyb, med en indgang af gamle kampesten, som var stablet op i en hvælving. Heldigvis var der medstrøm, for der var ikke megen plads til at bruge pagajen. Ved 18 – tiden fandt jeg en god lejrplads lidt nord for Kalmar. Vinden var stadig tiltaget, og jeg var ikke sikker på, om jeg kunne fortsætte næste morgen. Jeg har haft sol hele dagen. En masse skalleslugere og fiskehejrer har jeg set. Landskabet har ændret sig, der er ikke mere så mange klipper. 2 ravne og 2 spætter så jeg i dag. I dag 50 kilometer. Onsdag den 23. 5. Tidligt op og af sted før vinden bliver kraftig. Jeg var lidt bekymret for at skulle hele vejen udenom Kalmar by og havn med vinden direkte ind fra øst. Men det viste sig, at jeg kunne komme ind mellem nogle små øer og under vestenden af broen, som fører over til Øland. Ad små kanaler og søer og under flere broer kom jeg helt ind i byen. Her gik jeg i land og gik lidt rundt og så på byen. Jeg var tidligt på den, og ingen butikker havde åbent endnu. Men jeg fandt dog en cafe, der var åben og fik her en kop kaffe og et par osteboller. For at komme forbi den sidste del af byen måtte jeg dog udenom en mole og ud i bølgerne og vinden. Men det forløb godt, og straks efter havde jeg frit udsyn til den gamle borg, som Kalmar er kendt for. Lidt nord for Hagby holdt jeg pause på en campingplads, der hedder Vita Sand. Det betyder nok Hvide Sande. Jeg ville købe brød, men butikken var under reparation og der var ikke åbent. I dag har der været mange stenfyldte rev, som gik langt ud i vandet. I brændingen var det dog ikke svært at se, hvor stenene var. Kun nogle få gange havde jeg kontakt med en sten. Lejr på Örarevet. Det er et naturreservat, som minder om Feddet, men noget smallere. Efter at have sat teltet op gik jeg en lang tur i området og ved indgangen var der et skilt, hvor jeg kunne læse, at teltning var forbudt. Men da jeg kom tilbage til teltet havde jeg glemt det. I dag så jeg tre sæler. 42 kilometer i dag. Torsdag den 24.5. Sol og svag vind. Meget fint rovejr.


Af sted ved 06 tiden for at udnytte det gode vejr. Kysten er ikke længere skærgård. Landskabet er lavere og der er ikke mange klipper. Vandet er også lavt og stenet. På lange strækninger kan kysten minde om kysten ved Lund med alle stenene. Et sted, hvor jeg holdt pause, var der så mudret, at kajakken havde suget sig fast, da jeg skulle ud igen. Jeg måtte af med støvlerne og vade ud med bare ben for at trække den baglæns ud. Lang frokost i Kristianopel, en smuk gammel by med en kirke, der ligner en dansk landsbykirke. I den ene ende af byen er der et stort gammelt forsvarsanlæg med nogle seks meter høje mure. Syd for Kristianopel er der en sælkoloni. På lang afstand kunne jeg se nogle sæler ligge på stenene. Mette fra Stevns siger, at de ligner tørre ostemadder med begge ender i vejret. Da de blev opmærksom på min eksistens fik de travlt med at hoppe i vandet og svømme mig i møde. Jeg talte dem ikke, men mere end 30 har der været. De så ud til at more sig godt. I dag har der været rigtig mange edderfugle med unger. De holder sammen i storfamilier. Når jeg kommer for tæt på flyver tanterne først, senere svømmer moderen hurtigere, og underne løber oven på vandet. Der er ikke mange skalleslugere mere. Jeg satte telt på østsiden af en odde ikke langt fra Törhamn. I dag 48 kilometer. Fredag den 25.5. En fin nat med nattergalesang og hen på morgenen også gøgekuk. Gøgene lyder som hjemme, men nattergalene synger på en lidt anden måde. Fint rovejr. Sol og svag vind. Op og af sted allerede 0530. Igen er der en masse i vandet og jeg forsøger at holde mig lidt ude. Jeg passerede Drottningeskär og holdt ind i en lille havn for at holde frokost. Der var hornfisk i vandet, men jeg syntes ikke, jeg ville bruge tiden på fiskeri. Ronneby Havscamping var målet i dag. Jeg var der allerede ved 14 tiden og fik anvist en teltplads. Det viste sig at være nøjagtig den samme plads, som Kis og jeg havde sidste år. Ganske tæt på vandet. Der var et telt mere foruden mit. Det var beboet at et par danskere med kajakker. Vi hilste på hinanden og fik en lille snak. Da jeg senere sad uden for mit telt, kunne jeg høre, at de fik besøg af andre danskere, og da de hørte, at jeg var fra Køge, sagde den ene: ”Så må det da være Kaj”. Jeg tror efterhånden, at alle kajakroere kender Kaj. Min sidste rugbrødsskive, som jeg havde med hjemmefra, var nu blevet muggen, så jeg var nødt til at købe noget brød. I butikken havde de kun pølsebrød, men så måtte jeg nøjes med det. I dag 37 kilometer. Lørdag den 26.5. Tidligt op og af sted. Sol og vindstille. Det var om at udnytte det gode vejr. Min spegepølse er for længst sluppet op, men jeg har købt saltnødder for ikke at ferske helt af. Der er kommet en sms fra Kis. Udsigt til regn i mit område, - nå jeg må tage det som det kommer. Hidtil er jeg helt sluppet for regn. Pause på en odde, der hed Saltärna. Her gik køer, men de er som regel fredsommelige. Der er igen rigtig mange edderfugle med unger. De søger til havs, når jeg nærmer mig i stedet for at gemme sig inde ved bredden. Ved 09 – tiden kom der skyer og ved middagstid en kraftig regnbyge, men efter en times tid var den overstået.


Jeg mødte to havkajakker, og på mit bedste svensk spurgte jeg om det var Hanö, man kunne se derude. De svarede på pæredansk, at det var det. Det var to danskere, der boede i en hytte i nærheden. Den ene var en pige fra Stevns. Efter Karlshamn kom jeg til en vig, som jeg ikke havde noget kort over. Men det drejede sig om en strækning på 25 – 30 kilometer, og skærgård var der ikke, så jeg kunne bare følge kysten rundt. Det var dog blæst noget op, og jeg brød mig ikke om at krydse over bugten. Næsten inde i bunden af bugten var der nogle øer, som jeg kunne støtte mig til. Ovre på vestsiden fandt jeg en fin lejrplads. Her så jeg en grønspætte. Der var også gravand med ællinger. I dag 54 kilometer. Søndag den 27. 5. Jeg var kommet i bekneb for brød. Pølsebrødene var spist op. Da jeg nærmede mig Sölvesborg kunne jeg et stykke inde i havnen se et stykke med græs. Her måtte der være godt at gå i land. Jeg kom også i land og kravlede op over en høj vold af kampesten. Inde på den anden side var der et stort lagerområde, der var hegnet ind. Jeg kunne ikke komme ud derfra. Så jeg måtte ned i kajakken og ro ud igen. Jeg havde set en campingplads et stykke derfra. Der måtte de da have brød., som de solgte af. Det viste sig, at det eneste, de havde, var nogle kedelige bløde rundstykker., men hvis man slet ikke har mere brød, så er det godt nok. Også i Sölvesborg lå der nogle skibe og lossede grankævler. Sverige må have en omfattende produktion af trævarer. Hen mod middagstid var det blæst kraftigt op fra syd. Jeg gik i land på at afvente bedre vejr og brugte tiden til at få tørret teltet. Men vinden løjede ikke af.. Jeg fortsatte i strid modvind og kom ved 18 – tiden til en campingplads, hvor jeg fik anvist en plads ved siden af en homecamper.. For at være lidt høflig gik jeg hen og fortalte, at jeg skulle telte ved siden af dem. Men de forstod ikke, hvad jeg sagde. De var tyskere. Vejrudsigten lød på 7 m/sek fra vest. Altså modvind i morgen. I dag 44 kilometer. Mandag den 28. 5. En herlig morgen. Vindstille og skyfrit. Af sted 0530 i det gode vejr. Men efter en time kom blæsten fra vest og den fortsatte hele dagen. I hele bugten ned forbi Åhus og ned mod Kivik havde jeg stærk sidevind. Men da vinden kom fra vest lå jeg nogenlunde i læ af kysten. I hele bugten er der den fineste sandstrand, 20 – 25 kilometer lang. Men der var næsten ingen mennesker selv om det var 2. pinsedag og sol og sommer. Måske var vandet for koldt til badning.. I Kivik fik jeg købt et rugbrød. 45 kroner, så måtte det da være godt. Jeg mødte en svensker i en selvbygget lærredskajak. Han havde et stort ønske om at komme til Danmark og ro. Da jeg senere skulle have mig et stykke mad blev jeg dog slemt skuffet over det nyindkøbte brød. Det var så hårdt, at jeg næsten ikke kunne skære igennem skorpen. Det blev ikke til mange madder. Ved aftenstid fandt jeg en god plads til et telt oppe på en lav skrænt med direkte havudsigt. Tirsdag den 29. 5. Det blæste op i løbet af natten med pålandsvind, og allerede om morgenen kunne jeg se, at denne dag skulle jeg ingen steder. Det stormede lige ind på mit lille telt, og bølger og brænding var ganske voldsomme. To gange var jeg bede for at slæbe kajakken højere op. Anden gang op til en væltet træstamme, hvor jeg bandt den fast.


I løbet af formiddagen tog vinden yderligere til, og jeg overvejede om jeg skulle flytte teltet. Jeg var ikke sikker på om det kunne holde. Tiden brugte jeg til et par lange spadsereture i omegnen. Der var et stykke skov ned mod vandet og omme på den anden side var der læ. Her var der en kæmpestor frugtplantage, mest æbletræer. Flere hundrede tønder land, vil jeg tro. Et sted var der en golfbane, og et par steder ud mod vandet havde man ryddet et stykke skov, så golfspillerne kunne have en fin udsigt. Jeg fik en vejrmelding hjemmefra. Om onsdagen rimeligt vejr, men torsdag og især fredag stormvejr Det var ikke betryggende. Sidst på dagen løjede vinden pludseligt af i løbet af en time. Men dønningerne og brændingen var stadig alt for kraftig, så jeg skulle ikke ud og forsøge noget. I dag har jeg set og hørt en hvepsevåge. Onsdag den 30. 5. Vinden har lagt sig, men der er stadig dønninger, der vælter ind mod stranden. Men efter at være kommet ud gennem brændingen var det helt godt. Der var nogle flade dønninger, men ikke meget vind. Jeg passerede Simrishamn og rundede et langt kedeligt stykke med strand. Vinden var tiltagende. Min vandbeholdning var ved at slippe op, og jeg kiggede efter et sted, hvor der kunne være mulighed for at tanke op. Et sted var der efter kortet en lille by, der hed Löderup Strandbad, men det viste sig at være udelukkende sommerhuse, uden et eneste menneskeligt væsen. Jeg fortsatte hen til det mærkelige sted, der hedder Kåsaberga. Det var kun en lille havn, men der var både turistbusser og en masse mennesker. Det viste sig at være et sted, hvorfra man kunne gå op til en meget berømt skibssætning. På havnepladsen var der både ishus, kiosk og restaurant, og desuden et fiskeudsalg med tilhørende røgeri. Inden jeg roede derfra så jeg et godt stykke to havkajakker med bagage på agterdækket. Lange seje rotag, det var tydeligt, at de var på langtur. Jeg nærmede mig Ystad, og det var ikke så let at finde en lejrplads. Men endelig fandt jeg en god plads tæt på byen. For at være sikker på at det var lovligt spurgte jeg en forbipasserende, og jo – det var helt i orden. Jeg havde igen fået en vejrudsigt hjemmefra og den var ikke god. Blæst og blæst fra vest. Jeg aftalte med Kis at hun skulle hente mig i den lille by Abbekås ca. 20 kilometer vest for Ystad. I dag 60 kilometer. Torsdag den 31. 5. Op ved 05-tiden. Vinden var allerede begyndt. Da jeg nærmede mig Ystad kom en stor færge ude fra venstre, den kom nok fra Bornholm.. Jeg var lidt i tvivl om, hvem der skal holde tilbage i et sådant tilfælde, men jeg viste mig fra min gode side og lod færgen passere foran mig. Lidt senere, da jeg passerede havnemundingen, var der store refleksbølger, sådan som man undertiden kan opleve det ved Søndre mole i Køge. Men det hele gik uden problemer og jeg fortsatte rundt i den lille bugt til Abbekås. Her var der en fin lav ponton, hvorfra jeg nemt kunne stige i land og trække kajakken op. Der var endog mulighed for at få sig et tiltrængt bad, og efter en halv times tid kom Kis og hentede mig. Det havde været en meget spændende og meget lærerig tur. At jeg ikke nåede de sidste 45 kilometer til Falsterbo har ingen betydning for mig. Ialt 465 kilometer. Otto.


Fra Klintemaala til Abbekaas