RØNDEPRIVATSKOLE JUNI2023


Rema 1000 er en fødevarer butik, med et stort fokus på miljøet. De er bevidste om deres valg, og sørger for at give en hjælpende hånd til klimaet. For at gøre deres indsats til klimaet, er de kommet op med følgende løsninger:
Af Elina, Julia og Sille
Madspild
I Rema går de ind for at mindske madspild For at minimere de mange mængder mad, der bliver smidt væk, har de sat gang i flere ting. Så som gule mærker, 2 delte pakker og halverede mad mængder.
Gule mærker:
Når en varen er tæt ved dens udløbsdato, sætter Rema prisen kraftigt ned. På varerne bliver der sat et gult mærke med den nye pris. Det giver en chance for at varerne, når at blive købt inden udløbsdatoen, og man er derfor ikke nødt til at smide det ud.
2 delte pakker: De 2 delte pakker blev introduceret i 2017. Mange mennesker oplever, at de ikke når at spise deres mad, før holdbarheden er udløbet, og det medfører at man må smide det ud. En normal pakke pålæg som skinke og rullepølse, kan have en lang udløbsdato, men efter den er åbnet, må den kun spises i 2-4 dage efter. Med de 2 delte pakker, er det med til at øge holdbarheden, fordi man kan nøjes med, at åbne halvdelen af pakken, så man kan nå at spise det, inden det bliver for gammelt.
Halverede mængde i pakkerne:
Rema sælger varer i halverede mængde. Det vil sige at de laver pakker med rugbrød, franskbrød og andet, med halv så meget mad i som en normal pakke. Hvis man bor alene, er det ofte at man ikke kan nå at spise en pakke rugbrød, inden datoen er udløbet. Hvis man
køber en pakke med den halverede mængde mad, er der større chance for, at det når at blive spist. Her kan man altså slippe for at smide en halv pakke rugbrød ud, og i stedet købe en ny pakke, når man har spist den anden.
Plastik forbrug: Plastikforbruget bliver handlet meget godt i Rema 1000. De prøver at bruge så lidt som muligt, og det gør de på flere måder. Som det første, har de taget plastikken af fra juiceboksene, og det gør også et indtryk for at mindske plastikforbruget Før købte man pakker af 5 juicebrikker indpakket i plastik, og nu købet man dem enkeltvis i stedet. Alt det plastik der sad rundt om som indpakning, er altså blevet sparret væk. Et andet eksempel er at de skiftede alle deres bakker til fersk kød, fisk og fjerkræ til genanvendt plast. En medarbejder fortæller at de i alt har sparet 6 millioner kilo plast over alle Rema 1000 butikker i landet.
Grøntsager:
Rema 1000 sætter fokus på hvor grøntsagerne bliver sendt fra. De prøver at få det meste sendt fra Danmark fordi det er bedre for klimaet. De undgår så vidt muligt at få importeret varer langt væk fra. I deres grøntsags afdeling er det tydeligt at se at største delen af deres vare er fra det danske landbrug
Strømforbrug
I Rema 1000 har de konverteret til LED-lys i 97,7 % af deres butikker, ligesom 46 af dem har fået installeret solceller – i 2021 gav det en besparelse på 9,1 tons CO2. Med solcelleanlæggene er der blevet udledt 78,76 tons mindre CO2, hvilket svarer til en køretur på 440.000 kilometer i en almindelig personbil. En ny ting Rema 1000 også er kommet op med, er lade standere, så du kan få lov til at lade din bil imens du handler
Bæredygtighed og cirkulærøkonomi er ved at vende den linærevækst, som vi elles har stiftet bekendtskab med siden 2009, men hvordan fungerer det i de lokale områder med den bæredygtige og cirkulæreøkonomi, og er vi på rette vej mod en grønnere fremtid? Den imødekommende indehaver og stifter af butikken Glad, Mette Bak Nielsen, var klar på et interview med formålet om at undersøge hvordan de lokale virksomheder forholder sig til bæredygtighed og generelt den grønne omstilling.
af Annika, Lærke og Eliza
Indtrykket af Mette Bak Nielsens holdninger til bæredygtigheden var meget positivt. Hun virkede selvsikker og bevidst om miljøets negative vækst, og dermed, at vi alle har et vigtigt ansvar for at vores fremtidige planet. Dette kommer også til udtryk på hendes måde at føre forretning på i det at hun har taget et aktivt valgt om at havde en fysisk butik på Hovedgaden i Rønde by, hvilket viser et stormiljø bevidsthed, da hun skåner vores naturfor en masse miljøsvinene fragt ud til forbrugerne og tilbage igen. Her udnytter hun fragtfirmaet GLS, som har et fast mål om at blive klimavenlige inden 2045. Firmaet vil dermed kører på nul- og lavmissionskøretøjer, somvil belaste omgivelserne mindre, det har Mette Bak Nielsen været med til at støtte op om. Alt i alt et meget stort miljø bevidst i klimaets øjne.
Den bæredygtige tanke har resulteret i at over 20 % af hele virksomhedens varer går ind under det grønne klimamærke. Hun har alt fra bæredygtige sarier fra Indien, som er produceret af gamle silkeraster i alle regnbuens farve, til multi- spande i et stilrent design, som kan bruges til alle hverdagens pligter.
Ud over dette ligger der også bæredygtigvarer så som, gulvtæpper der er stiftet af stof- og tøjrester, hvor der er taget udgangspunkt i de svenske principper. Hun har også reflekteret over de unges valg af tasker, da hun har formået at få klimavenlige tasker hjem fra Kina, som er blevet produceret af plastikflasker.
Mette Bak Nielsen har her under også visten stor tillid tildet lokale miljø, samt beboer, da hun har indgået et samarbejde med en ung pige, som laver hjemmelavet smykker. Her går indehaveren igen ind og kigger på vores natur og miljøproblem. Det korte af det lange er at selvom de lokale virksomheder ikke kan løfte det største klima-aftryk, er de alligevel bevidste om at bruge genanvendte materialer og dermed indgår de også i den cirkulære økonomi.
I Danmark har vi et tillidsfuldt samfund, hvor fællesskabet er et vigtigt element i det førstnævnte. Dermed har vi et stabilt fundament til at fremme deleøkonomi, som allerede er sat i gang i mange andelssamfund. Så småt er det også ved at udvikle sig større, hvor lokale miljø har valgt at tage sagen i egen hånd. Mange boligområder vælger at dele haveredskaber, så de på den måde alligevel er med til at skåne miljøet, løfte CO2-aftrykket og de selv kan spare pengepungen. På den anden side er det også vigtigt at vi i Danmark, som et fælles samfund, som vi er, er med til at skabe end kultur, hvor vi kan deles om tingene. Et samfund, hvor genbrug skal være førstevalget overfor den såkaldte "køb og smid væk” kultur, som er blevet skabt. Selvom klimaopgaven, kan lyde enorm, kan enhver hånd, hjælpe og være med til at bæredygtighed og cirkulær økonomi kan være vejenfrem.
Netto er på vej videre mod, en grønnere fremtid. Siger Lokal netto medarbejder.
Netto har mindsket madspild markant over de seneste par år, deres nye politik siger at prisen bliver mindsket meget op mod Best for datoen. Derudover bliver alt stadig spiseligt mad, der eller vil være blive smidt ud, doneret til hjemløscentere som deler det til hjemløse.
Alle netto’er i Danmark, køber de samme varer. Der er nogle folk der regner på hvilke varer, er mest bæredygtige at købe. Men det selvfølgelig ikke Netto der kan går evarene bæredygtige, det er producenterne der kan lave bæredygtige varer. I Netto har man også set en store fremskridt inden for plantebaseret varer. Varer som plantefars, plantebøffer og 4 forskellige slags plante baseret pålæg. Netto har også lagt deres plante sektion førets i butikken for at få folk til at købe flere grønsager. Og så har de sat nye kløse disker eller de har sat nye loger i såren der ik er så meget kulde der går til spilde og så spare de på 30% co2 Og så alle deres madvarer bliver sat 25% ned og så kommer det 50% ned og så kommer det 75% ned og det bliver det over nogen få dage det kommer jo godt nok and på hvilket mad det er. For at spare på miljøt og søger for at der ik er madspild men de smider stadig væk en lille smule ud.
I mørke kan man leje bil til kun 50 kroner om dag eller vis det er en uge kan det kost 200 kroner men man skal godt nok slev betale benzin der måde man lejer dem på er at man skal på ind på google og skrive mørke leje biller og så kan du leje dem der inde og så kan man hente nøglen på i mørke by hus det er bio venligt fordi der er flere mennesker der bruger dem i stedet for at alle køber biller så kan man leje en bil i stedet og der er 3 biller at vælge i mellem. Og så stor de ved stationen og så har de snakket meget om at de ville gør billerne mere grønne med at de bliver lavet elektriske.
Af Sejr, Asger og MariusOtto Sørensen
I Otto Sørensen i Rønde går de meget op i genbrug og bæredygtighed og prøver så vidt muligt at være det. De køber kun varer fra virksomheder som de synes er værd at investere i. Dvs. virksomheder som er bæredygtige og gode ved deres medarbejdere. Rigtig mange af de emballager deres tøj er pakket i er genbrugte og er fremstillet af maj stivelse De har i butikken også være opmærksomme på bæredygtigheden. De har investeret i bæredygtige LED-pærer, og det har faktisk også sparet dem en hel del penge under inflationen. I Otto Sørensen har de også meget fokus på at spare på elektricitet og vand. Det gør de ved at have en censor i baglokalerne som tænder når der går en person ind i rummet og slukker igen efter 3 minutter uden nogen i rummet. En måde de sparer på vandet er, at de, når de skal have koldt vand, lader de ikke bare vandet løbe, men de bruger det vand der løber til at vande blomster med. De sorterer også al deres affald grundigt.
De er opmærksomme på at investere i bæredygtige produkter. Hvis de støder på nogle, køber de det gerne, og de har op til flere bæredygtige varer i butikken. Et af de produkter er en række af kjoler af det danske mærke Cofur. Kjolerne er genbrugte sarier fra Indien, som er blevet syet om og upcyclet, og gjort til næsten nye stykker tøj. Hvilket er en rigtigt god bæredygtig løsning i forhold til at mindske ressourceforbruget Alle kjolerne er produceret i Indien, hvilket også har givet en masse arbejdspladser
Matas
Vi har været ude at spørge forskellige butikker og virksomheder så som Matas, som vi var oppe og snakke med. De fortalte, at de gik meget ind for genbrug for eksempel genbruger de gamle plastik tuber som kunderne kan komme og afleverer i en genbrugs kasse hvor de derefter bliver sent til om smeltning, hvor de bliver smeltet om til nye tuber. De sagde også at de forsøgte så meget så muligt at handle med virksomheder der bruger genanvendelige materialer.
Sorteringsbeholder til brugt emballage i Matas Omsyet sarier fra Otto SørensenRønde privatskole er en skole i Syddjurs kommune. Vi ville tjekke hvad de gjorde for at være klimavenlig så vi s llede dem nogle spørgsmål. Hvordan sparer de energi?
”Her på røndeprivatskole gør vi alt for at spare på energien ski er pærerne ud med mere bæredyg ge købe de mest effek ve frysere, selvfølgelig først når den er ved at falde fra hinanden. Vi har også prøvet med solceller, men det ville ikke kunne betale sig” siger skoleinspektør Esben.
De har lidt flere måder at gøre det på bl.a. ved at sæ e varmepumperne så det sparer mest muligt energi. Fx . på en varm sommerdag skal der ikke fyres igennem på varmen, men spare det l en kold dag i stedet.
”Her på Rønde Privatskole gør vi alt for at spare på energien”
Hvordan genbruger i affaldet på skolen?
Pedalerne sagde ” vi sorter i mange forskellige slags affald ligesom glas, plas c, papir og pap, restaffald. Vi har også kasser l metal som vi selv kører ud l genbrugspladsen og det samme med computer og ba erier. Restaffaldet bliver brændt men resten genbruger vi”
Så de får genbrugt så meget de kan. Hvis de ikke ved hvor noget skal hen smide de det ind i restaffald. E er min mening synes jeg det meget godt det de laver. De prøver deres bedste de kunne selvfølgelig lave lidt mere men jeg er glad for det de gøre
Hvad gør køkkenet ved madspild
Må køkkenet har mad l over så donerer de l grisene så får de også mad, det er godt fordi det ville alligevel gå l spilde og det er et stort problem i Danmark næsten alle smider mad ud.
Cafe Lauritz
Var har lavet et lille interview med en medarbejder fra cafe Lauritz. Hun oplyser at deres madrester bliver smidt ud. Hun fortæller også at de ikke servere mad der er tæt på udløbsdatoen. Og l sidst fortæller hun at de ikke bruger økologiske varer udover deres sa .
Ud fra interviewet kan vi se at de ikke tænker så meget på at genbruge deres rester. Evt. kunne det gemmes og laves l dyrere foder eller noget andet. Cafe Lauritz kunne også godt tænke lidt mere på økologi. Måske kunne de også prøve at købe nogle varer som stadig er fine, men er tæt på udløbsdatoen. Der er rig g meget madspild i Danmark så hvis cafeerne køber en del af det ville det måske hjælpe.
Vi snakkede med en medarbejder bag kassen som fortæller at hun ikke er helt klar over om nogen bøger bliver produceret af genbrugs materiale. Dog forklarer hun at de har en by eordning med deres bøger. Hun forklarer at man kan aflevere en bog lbage e er man har læst den og så kan man få 25% på den næste bog man køber. Det er en meget god ordning fordi bøgerne ikke bare bliver smidt ud, men bliver genbrugt l andre kunder. På den måde er fabrikkerne fri for at skulle producere nye bøger, og så spare du en masse ressourcer.
I Danmark ville vi gerne have mere deleøkonomi.
I Ugelbølle er der flere familier der deler haveredskaber. Der bliver delt hækkeklippere og traktorer og græsslåmaskine og andre redskaber som ikke bliver brugt så t. Det at man deler er en god ng. Man sparer en masse ressourcer og det er meget billigere i strøm.