af Michelle Bennedbæk Elstrøm / fotos af Michael Been samt venligst udlånt af Nordisk Film
NORDISK FILM Tilbage til nutiden
Nordisk film er måske bedst kendt for Olsen Banden, Matador og Dirch Passer. Deres logo kender de fleste af os. En isbjørn på en globus. Men hvorfor egentlig en isbjørn? En af Nordisk Films første produktioner handler om Nordisk Films grundlægger, Ole Olsen på isbjørnejagt. Derfor valgte man en isbjørn på en globus, fordi han ville ud i hele verden med sine film. I 1907 laver Ole Olsen en film på 11 minutter, der hedder ”Løvejagten”. Filmen bliver en kæmpe succes i både Danmark og udlandet, hvilket var meget sjældent på den tid. Ole bliver imidlertid hevet i retten af den Danske stat, og filmen bliver gjort ulovlig. Hvorfor? Ole køber to gamle og trætte løver fra en Zoologisk have. Han fragter skuespillere og løver til Ordrup Krat, som er en lille ø nord for København. Her slipper han én løve løs ad gangen. Løverne er trætte og sultne og gør alt, hvad de kan for at få noget mad. Den første løve, der bliver lukket ud, er meget rolig og nem at skyde. Men den anden er meget mere vild efter at få noget at spise og skal vise sig svær at få styr på. Den løber nu frit omkring på øen og dræber en hest og nogle får. Først derefter lykkes det en rigtig skytte at få ram på løven. Fordi man havde valgt at bin-
28
de hesten til et træ, blev den desværre et nemt offer for den sultne løve. Det betyder også, at der igennem filmen kun optræder en levende løve, mens der i slutningen af filmen pludselig er to løver. Da man lavede filmen, havde man ikke noget manuskript. Det betyder blandt andet, at ”jægerne” i filmen ikke ved, hvad de skal stille op med sig selv (og dialog var der ingenting af, da det var før man lavede film med tale). Derfor ser man ”jægerne” konstant ryge cigaretter igennem hele filmen.
Ole Olsen Grundlægger af Nordisk Film.
Scene fra “Løvejagten” fra 1907.