Hornsherred Lokalavis uge 1 2025

Page 1


Ny partnerskabsaftale mellem Verdis og Frederikssund kommune

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund

Kommune og virksomheden Verdis formaliserer nu samarbejdet om at få ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet med en ny partnerskabsaftale mellem Verdis og Jobcenter Frederikssund.

Verdis Frederikssund tager socialt ansvar og skaber muligheder for lokale borgere gennem et stærkt samarbejde med Frederikssund Kommune. Gennem årene har virksomheden vist sit engagement i at støtte ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet og samtidig styrke deres team med lokale kræfter.

Ti års samarbejde

Siden 2014 har Verdis – tidligere kendt som Urbaser –samarbejdet med Jobcenter Frederikssund for at skabe arbejdspladser og praktikker for både jobparate borgere og personer i jobafklaringsforløb. Gennem virksomhedspraktik og løntilskud har mange borgere fået muligheden for at få et fuldtidsjob som renovationsmedar-

bejder.

- Samarbejdet med Verdis har igennem årene været en vigtig del af vores indsats for at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Denne partnerskabsaftale er en naturlig videreudvikling af samarbejdet, som understøtter rekruttering og virksomhedsservice i en tid med et presset arbejdsmarked, siger Kim Askelund Madsen, Afdelingsleder for Job og Virksomhedsindsats i Frederikssund Kommune.

Fra ledig til fastansat Et eksempel på dette samarbejde er historien om Christian Stæhr, der efter at have taget stort kørekort og været ledig, blev introduceret til renovationsarbejde gennem en virksomhedspraktik hos Verdis. I dag arbejder han som fuldtidschauffør og er blevet en vigtig del af teamet.

- Jeg gik ledig i 1,5 år, inden jeg via jobcenteret fik muligheden for at starte hos Verdis. Nu har jeg været her i over et år som fuldtidsmedarbejder. Jeg blev taget rigtig godt imod af både kolleger

Vi skal have landsbysjælen med ind i fremtiden

Af borgmester i Lejre Kommune

Tina Mandrup

HORNSHERRED: Gadekær og bindingsværk. Kirketårnet og højt til himlen. Jeg bliver så glad, hver gang jeg besøger en af de mange landsbyer og småbyer, som Lejre Kommune består af.

Jeg bliver mindet om, hvorfor så mange vælger at slå sig ned i Sæby, Gershøj, Lyndby eller andre steder i vores dejlige kommune. Fra mine samtaler med borgere har jeg efterhånden en god fornemmelse af, hvorfor folk vælger landsbylivet til: Det handler om at bo tæt på naturen. Det handler om nærheden til naboer, som man kender og er på fornavn med. Og så handler det om æstetikken: Al den skønhed, som vores gamle landsbyer rummer. De smukke huse, de hyggelige gader og udsigten til åbne vidder.

Alt det skal vi blive ved med at værne om. Og her ved indgangen til 2025 er det særlig aktuelt, for vi er i fuld gang med at lægge planer for de kommende 12 år. Kommuneplanen er i høring, og den handler helt konkret om, hvordan vores landsbyer og landskaber skal se ud i fremtiden.

En kommuneplan rummer altid dilemmaer, men denne gang er de særligt tydelige, og vi er nødt til at tænke os ekstra godt om. For aldrig har der været så stor konkurrence om vores arealer: Hvor skal vi f.eks. få plads til den nye infrastruktur, som følger med den grønne omstilling?

Længe var vi i kommunalbestyrelsen enige om, at Danmark sikkert skulle have vindmøller, men at de nok stod bedre ude i havet end på vores egne marker. I dag er vi nået til en ny erkendelse: Hvis Danmark som land

skal nå målet om en fremtid, hvor vi er uafhængige af gas, olie og andre fossile brændsler - ja, så må alle kommuner være med. Og derfor rummer forslaget til kommuneplan også områder, hvor der kan være vindmøller eller solceller. Det er klart, at det vil føre til debat, og det er jeg glad for. For Lejre Kommune består af landsbyer og småbyer; de udgør selve sjælen i kommunen, og når vi skal planlægge, er det helt afgørende, at det sker med en høj grad af inddragelse – og med respekt for de kulturmiljøer, som byerne udgør.

Men kommuneplanen handler også om meget andet, og jeg vil opfordre til, at så mange som muligt læser forslaget og giver deres høringssvar. Kun sådan får vi i kommunalbestyrelsen et solidt grundlag, som vi kan træffe de vigtige beslutninger ud fra. Og jeg kan ikke understrege det nok: Kommuneplanen udstikker rammerne for Vores Sted. Landsbyerne skabes og udvikles i meget høj grad af jer, der bor i dem. Derfor er det også vigtigt, at I er med til at påvirke fremtiden.

Landsbyerne har altid forandret sig, og udviklingen stopper ikke med denne kommuneplan. Men vi skal have landsbysjælen med ind fremtiden – for uden landsbyer er der ingen Lejre Kommune. Hvis du vil være med til at sikre det, kan du læse og kommentere forslaget til kommuneplanen på vores.lejre.dk, kommunens digitale platform for borgerinddragelse. Og du kan deltage i borgermødet, som vi holder på Hvalsø Skole den 23. januar.

På forhånd tak for engagementet – og rigtig godt nytår til alle!

og ledelse, og det er fantastisk at bo i en kommune, der hjælper sine borgere, og at arbejde for en virksomhed som Verdis, der gav mig en chance. Dog skulle jeg lige vænne mig til at stå så tidligt op hver morgen, siger Christian Stæhr, der selv bor i Jægerspris.

En lokal arbejdsplads

Verdis Frederikssund er ikke bare en virksomhed – det er en lokal arbejdsplads for byen. Faktisk bor mere end 80 procent af medarbejderne selv i kommunen, hvilket gør dem særligt motiverede for at passe godt på deres lokalsamfund.

- Vi er stolte af at være en Frederikssund-virksomhed, hvor vores medarbejdere kender byen og dens borgere. Det er fantastisk at se, hvordan vi kan gøre en forskel for vores lokalsamfund og samtidig have et godt samarbejde med kommunen og jobcentret, siger afdelingsleder Ib Larsen.

Fremtiden

Med den nye partnerskabsaftale ønsker Verdis og Fre-

Afdelingsleder Verdis, Ib Larsen. Kim Askelund Madsen, afdelingsleder for Job og Virksomhedsindsats. Christian Stæhr, renovationsmedarbejder. Vibeke Platow, virksomhedskonsulent. Foto: Frederikssund Kommune.

derikssund Kommune at udvide samarbejdet og skabe endnu flere muligheder for lokalsamfundets borgere.

- Vi er glade for det tætte samarbejde med Jobcenter Frederikssund og stolte af

de resultater, vi har opnået sammen. Det er en vigtig del af vores virksomhedskultur at tage socialt ansvar og være en positiv kraft i lokalsamfundet, fortsætter Ib Larsen. Partnerskabsaftalen mar-

kerer endnu et skridt i den rigtige retning for at sikre, at både borgere og virksomheder i Frederikssund trives i fremtiden.

’Kommuneplanen er i høring, og den handler helt konkret om, hvordan vores landsbyer og landskaber skal se ud i fremtiden,’ skriver borgmester i Lejre Kommune Tina Mandrup.

Nytårshilsen til Hornsherred

Af borgmester i Frederikssund Kommune Tina Tving Stauning

HORNSHERRED: Ved nytår får jeg ofte en fornemmelse af både taknemmelighed, glæde og forventning. Glæde over alt det, vi alle har fået gjort og nået i årets løb og stor forventning til det kommende år, som helt sikkert bliver lige så spændende som det, vi forlader. Igennem året har jeg nydt de mange små og større begivenheder. Lige for lidt siden holdt Skibby Kino sit 40-års jubilæum – det gav mange minder og stor stolthed omkring, at biffen stadig lever og lever godt. Og i den anden ende af Hornsherred har jeg været til flere forskellige arrangementer i blandt andet Kulhuse, hvor færgesnakken stadig vejer tungt, men også ønsket om at udvikle hele området, ”nu man kan cykle helt herop”, som en sagde så sigende. Og på begge sider af Herredet kæmpes der med at få digerne til at blive en realitet, så vandet kan lukkes ude, når det er nødvendigt. Så mange frivillige kræfter tager ved. I idrætsforeninger, i grundejerforeninger, omkring vand og fjernvarme, omkring Kulturlivet. Ja der er mange ildsjæle og meget godt levet liv i Hornsherred.

På det politiske område er der sket rigtig meget i 2024. For at starte helt overordnet, var det et enigt byråd, der i oktober vedtog kommunens budget for 2025. Det

er ikke nemt at nå et fælles resultat med så mange lister og partier, men alle var indstillet på at bøje sig mod hinanden, så vi fik en budgetaftale med både velfærd og skattelettelse. Og i enighed for 3. år i streg. Det glæder mig rigtig meget. Arbejdet med det gode borgerforløb har været givende, og nu er endnu et såkaldt paragraf 17, stk. 4- udvalg startet. Denne gang om Skuldelevs, kommunens femte største bys fremtid. Der har været stor tilslutning til arbejdet og det bliver spændende hvilke anbefalinger udvalget kommer med. Mange andre af de politiske beslutninger igennem året har stor betydning, men jeg kan desværre kun nævne få; hjemtagelsen af rusmiddelbehandlingen, hvor vi 1. maj slog dørene op til vores nye stofrådgivning på Lundevej i Frederikssund. En lokal og nær stofrådgivning til de unge og voksne, der har et problematisk forhold til stoffer. Vi har også styrket tilbuddet til børn og unge i psykisk mistrivsel, da vi den 1. november åbnede Young Mind. Et tilbud, der kan sætte ind tidligt, inden problemerne vokser sig større.

Sygefravær og ventetider på flere områder er nedbragt, og der er igangsat flere lokalplaner, blandt andet for et DSB-værksted i Vinges erhvervskvarter. Det betyder nye lærlinge- arbejdspladser.

Og så har vi i Byrådet lavet en ny forsøgsordning. Alle over 15 år

kan nu indsende et borgerforslag og hvis forslaget opnår 300 stemmer, skal det behandles i Byrådet. Det har allerede kastet en række spændende forslag af sig, som man kan se på www.vi.skaber.frederikssund.dk.

En af de store begivenheder i 2024 var den længe ventede åbning af kommunens nye Kulturog Havnebad. Det var nærmest en folkefest på kulturhavnen i Frederikssund. Hundredvis af mennesker var mødt op for at se og prøve badet. Brugerne har taget rigtig godt imod Kultur- og Havnebadet, der nu er i gang med sin første vintersæson. Lidt udfordringer med vandmænd blev løst og nu bades der på livet løs. Der er dejligt ved alle de mange steder ved fjordene. Nye shelters er kommet til og vores lange kystlinje byder på så mange fine oplevelser året rundt. På en anden kulturel front har vi kunnet glæde os over fest og god musik ved blandt andet Snake City Jazzfestival i Slangerup og Frederikssund Festival samt ved de mange by-arrangementer. Vores foreninger, kultursteder og medborgerhuse leverer masser af kvalitet, bevægelse, hygge og godt samvær. Vores fritidsliv er rigt her i kommunen!

Klimaet er et område, vi har vedvarende fokus på. I årets løb er udrulningen af fjernvarmen begyndt i St. Rørbæk, Vinge og den sydlige del af Frederikssund. Det giver

boligejere mulighed for at skrotte ældre olie- og gasfyr til gavn for klimaet. Også i Skibby har kommunen godkendt et borgerdrevet projekt for at skabe lokal fjernvarme. Jeg håber, at der bliver tilstrækkelig opbakning til alle projekterne.

I årets løb har vi godkendt det kystsikringsprojekt, der fremover skal beskytte Frederikssund Digelaugs forpligtelser i midtbyen mod oversvømmelser. Det bliver en højvandsmur langs havnekajen med kunstneriske elementer og ophold, og bliver dermed et rekreativt element på havnen. Også i Hyllingeriis er der fremdrift i kystbeskyttelsen, og selv om der endnu er meget at gøre, kan vi glæde os over disse projekter, der hver især er vigtige for at beskytte boliger og værdier mod højvande. Det skaber tryghed.

Der bliver bygget meget nyt i alle de fire store byer og naturligvis også i Vinge. I løbet af sommeren 2024 har vi fået flere hundrede nye borgere mange steder i kommunen.

Vinges indbyggertal vil stige i de kommende mange år. Derfor har vi planlagt etablering af et børnehus i Vinge, og samtidig er vi i gang med at undersøge finansieringsmuligheder for en skole. Der er solgt mange byggegrunde her, og vi er i dialog med interesserede investorer om at engagere sig i Vinge. Det bliver spændende også at følge denne bys udvikling de kommen-

de år.

I november deltog jeg i årets erhvervskonference. Her diskuterede vi blandt andet, hvordan vi gør det så attraktivt som muligt at starte og drive virksomhed i Frederikssund Kommune. En spændende konference, hvor vi kom langt omkring erhvervslivets behov, ønsker og muligheder. Tak for alle de gode input på dagen og fra de mange virksomhedsbesøg, som jeg har været på.

De næste par år bliver travle. Mange nye reformer og ny lovgivning skal igangsættes i kommunen, og de får stor betydning for mange borgere. Den grønne trepart, Sundhedsstrukturreformen, Ældreloven for blot at nævne et par stykker. Jeg vil også se frem til at Willumsens Museum åbner i 2025. Der arbejdes på højtryk for at skabe bedre forhold for de besøgende og for opbevaring af museets mange værker. Ligeledes er Selsø Slot mere end godt på vej.

Og så er 2025 jo et valgår. Den 18. november 2025 skal vi til kommunalvalg i Danmark. Jeg håber på en høj valgdeltagelse og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået 3 år siden sidst. Tiden løber, og der er så meget byrådet gerne vil.

Tak for samarbejdet i 2024 og rigtig godt nytår.

Borgmester i Frederikssund Kommune Tina Tving Stauning glæder sig over et godt år i kommunen.

Som en del af havnens vinterforberedelser bliver opbevaringspladsen, molerne og broanlægget afspærret, forventelig frem til 15. april 2025.

Gershøj Havn lukkes frem til april

GERSHØJ: Gershøj Havn, en lille privat havn drevet af frivillige kræfter, står over for endnu en vinter med hårdt arbejde og store omkostninger. Som en del af havnens vinterforberedelser bliver opbevaringspladsen, molerne og broanlægget afspærret, forventelig frem til 15. april 2025.

Beslutningen er truffet for at beskytte både havnens brugere og de mange faciliteter, som kræver vedligeholdelse for at forblive funktionelle.

Havnen drives af en dedikeret gruppe frivillige, som gør en stor indsats for at opretholde havnens faciliteter og sikre, at bådejere og lokalsamfundet kan nyde området året rundt. Men med små økonomiske midler og stigende omkostninger har det de seneste år været en udfordring at balancere regnskabet.

- Vi er en lille privat havn, der drives af frivillig arbejds-

kraft, og midlerne er meget begrænsede. Omkostningerne ved at drive en havn er derimod store, og vi har set en væsentlig stigning i vores udgifter de senere år, fortæller havnebestyrelsen. En af de udfordringer, havnen står over for, er den øgede belastning af faciliteter som toilet og bad, der er kommet med den voksende tilstedeværelse af Gershøj Saunalaug og deres cirka 250 medlemmer. Især om vinteren er der også et betydeligt arbejde med at sørge for, at områderne er sikre, herunder at salte og gruse mod glatte overflader, så vinterbadere og andre gæster ikke glider og kommer til skade.

- Vi har i et par år forsøgt at få Gershøj Saunalaug til at bidrage med et beskedent beløb for at dække de øgede omkostninger og samtidig vise, at de ønsker at være en del af det lokale miljø. Desværre har de afvist dette og

meddelt, at de ikke ønsker at bidrage, forklarer havnens bestyrelse.

For at sikre havnens økonomi og beskytte brugerne har havnebestyrelsen besluttet at lukke for adgangen til havneområdet i vinterperioden. Afspærringen skal også beskytte bådejernes ejendele og minimere risikoen for skader. Havnen understreger, at offentlig adgang til stranden syd for havnen fortsat opretholdes i henhold til gældende lovgivning.

Gershøj Havn håber på sigt at finde en løsning, hvor alle brugere kan bidrage til havnens vedligeholdelse og udvikling, så området fortsat kan være et samlingspunkt for byen.

- Vores mål er, at Gershøj Havn kan fortsætte som en vigtig del af lokalsamfundet, og det kræver, at vi alle hjælpes ad, slutter havnebestyrelsen

Gershøj Havn

Gershøj Havn er en lille privat havn drevet af frivillig arbejdskraft

Omkostningerne ved drift er steget væsentligt de senere år, blandt andet på grund af øget brug af faciliteter.

Offentlig adgang til stranden syd for havnen opretholdes året rundt

For at sikre havnens økonomi og beskytte brugerne har havnebestyrelsen besluttet at lukke for adgangen til havneområdet i vinterperioden.

HusMadsen fejrer 10-års jubilæum

Af journalist Tomas Skov

SKIBBY: Susan Madsen fejrer 10 år på Hovedgaden i Skibby med HusMadsen fredag 10. januar kl. 14 til 17 på kontoret i den tidligere vinhandel, hvor hun rykkede til i oktober i det forgangne år. Før det holdt HusMadsen som bekendt til et gammelt bondehus på Hovedgaden 75.

- Jubilæet er egentlig 1. januar, men jeg tænker, at det er en dårlig dag at markere det på, smiler ejendomsmægleren. Susan Madsen har 20 års erfaring fra branchen. Hun er født og opvokset i Skibby og er den eneste uafhængige mægler i byen. Hun anslår, at hun med HudMadsen har haft omkring 50 handler om året samt køberrådgivning,

så der burde potentiale for fuldt hus fredag 10. januar. - Vi har prøvet at tælle sammen, hvad vi kunne forestille os, men vi aner ikke, hvor mange, der kommer, siger Susan Madsen, som glæder sig til at se kunder, samarbejdspartnere, venner og bekendte til kage og en forfriskning på kontoret.

Påbud i sag om friplejetakst

Af journalist Tomas Skov

FREDERIKSSUND KOM-

MUNE: Konkurrencerådet har truffet afgørelse i en langstrakt klagesag om Frederikssund Kommunes praksis for fastsættelse af afregningspriser til den private friplejeboligleverandør Attendo, der tilbage i februar 2022 indgav en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Frederikssund Kommunes beregning af afregningspriser for det private friplejehjem på Lærkevej i Frederikssund.

- Der kommer mange flere ældre i fremtiden, og hvis private leverandører skal bidrage til plejen af dem, så kræver det, at de private leverandører har rimelige og forudsigelige vilkår. Det er et område, som vi i Konkurrencerådet også fremadrettet vil have fokus på, siger Formand for Konkurrence-

rådet, Christian Schultz i en pressemeddelelse.

Forskelsbehandling

Nu har Konkurrencerådet afgjort klagesagen til Attendos fordel. Rådet lægger til grund, at Frederikssund Kommunes praksis ikke har levet op til lovgivningen på området ved ikke indholdsmæssigt og tidsmæssigt at sikre, at friplejeboligleverandøren blev reguleret løbende og på samme måde som den kommunale leverandør i Frederikssund Kommune.

Direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed i Frederikssund Kommune Mie Andresen mener dog, at lovgivningen på området er åben for fortolkning.

- Med den praksis vi har fulgt, har Frederikssund Kommune handlet i god tro. Vi har forsøgt at give rimelige og lige vilkår for både

RECEPTION

kommune og Attendo inden for lovgivningen, der efterlader en stor grad af fortolkning, siger hun.

60 dages frist

Frederikssund Kommune

skal nu indenfor 60 dage skal indsende dokumentation til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for en genberegning af afregningsprisen for 2021, resultatet af kommunens genberegning af afregningsprisen for 2021 samt en beskrivelse af, hvordan kommunen har fulgt Konkurrencerådets principper i sagen. Endelig skal kommunen inden for 30 dage indsende dokumentation for, at den har foretaget en efterbetaling til Attendo A/S, hvis genberegning af afregningsprisen for 2021 viser, at afregningsprisen for dette år er fastsat for lavt.

Fredag den 10. januar kl. 14-17

Det vil glæde os at se kunder, samarbejdspartnere og selvfølgelig venner, bekendte og familie til

byder

Vi formidler køb og salg af alle former for fast ejendom i Hornsherred

Du er altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende salgsvurdering eller for en fremvisning.

Herudover tilbyder vi køberrådgivning i forbindelse med køb af ejendom i hele landet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hovedgaden 80 C • 4050 Skibby Kontakt 3140 9000 mail@husmadsen.dk • www.husmadsen.dk Mandag - torsdag 10.00-17.00 · Fredag 10.00-15.00

Ejendomsmægler Susan Madsen og sagsbehandler Dorrit Nielsen byder inden for hos Hus Madsen fredag 10. januar.
Den private friplejeboligleverandør Attendo har vundet en klagesag mod Frederikssund Kommune.

Skibby

NY DELIKATESSEAFDELING

Kære kunder

Delikatesseafdelingen bliver ombygget fra søndag den 5. januar til og med fredag den 10. januar.

Du kan til gengæld bestille smørrebrød i butikken eller på telefon 47 52 80 22, så pakker vi klar til afhentning

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Hornsherreds nye spisekammer mandag den 11. januar

Henrik Memborg Købmand

BLUE KELD

Hindbær & Jordbær eller B’Free Lemon Lime. Literpris v/6 flasker 3,33. Max. 4 x 6 flasker pr. kunde pr. dag. Herefter er prisen 8,95 + pant pr. flaske.

BEGRÆNSET PARTI

SKARP PRIS

KOHBERG VELSMAG RUGBRØD

6 X 50 CL

vi holder stadig af mad

+ pant

Mesterværk eller Bagernes bedste. 600 g. Kg pris 16,67. Max. 4 stk. pr. kunde pr. dag. Herefter er prisen op til 22,50 pr. stk.

RAHBEK INDBAGT FISK

Indbagt laks med spinat og ostesauce, Indbagte rejer med asparges og dildsauce eller Indbagt laks med julienne sauce. 250 g. Kg pris 40,00. Frost

Scan QR-koden her og følg os på facebook, så er du opdateret med de seneste nyheder og stærke tilbud...

DEN GRØNNE SLAGTER

Flere varianter. 60250 g. Max. kg pris 166,67. Max. 4 stk. pr. kunde pr. dag. Herefter er prisen op til 14,95 pr. stk.

PR. STK.

Vi ønsker alle kunder en glædelig jul

Uge 02. Avisen gælder fra fredag 03.01.2025 til og med torsdag 09.01.2025. Se åbningstider i din lokale MENY og på meny.dk. Denne avis indeholder både gode priser og et udvalg af vores vejledende priser.

GESTUS FÆRDIG

DEJ

PR. STK.

staDiG GoDe vaReR

GRØNTSAGSMIX

Flere

FUN ELLER SCOOP

Flere varianter. 0,5 liter. Literpris 20,00

Pris pr. færdigblandet liter 2,00.

Flere varianter. 275-400 g. Max. kg pris 36,36. PR. FLASKE

+ pant

MOU SUPPE

Lav selv, Oksekød eller Hønsekød. 1 kg. Frost

LILLEBROR OSTEHAPS Original eller Økologisk. 216-324 g. Max. kg pris 115,74. 400 G

HAKKET OKSEKØD 10-14 % Kg pris 87,38.

Julehjerter sætter ny rekord

Julehjerter - Jægerspris & Omegn redder julen for endnu flere familier.

Af journalist Tomas Skov

JÆGERSPRIS: - Jeg har selv prøvet at være på røven, så jeg ved, hvor meget det betyder. Det kan være svært at række hånden ud og bede om hjælp, siger Charlotte Drue, der tog initiativ til Julehjerter - Jægerspris & Omegn i 2019. Dengang indsamlede hun 23.000 kroner og hjalp 20 trængende familier. Siden har den lokale opbakning kun fået indsamlingen til at vokse yderligere. Efter at have rundet 150.000 kroner sidste år, er det samlede beløb i år oppe på 200.000 kroner.

Drømmer om at lukke Charlotte Drue er stifter og formand for en bestyrelse på fem, mens godt 60 frivillige har samlet 128 pakkekalendere og kørt ud med gaver til 106 familier. Initiativtageren oplever bred opbakning fra det lokale erhvervsliv på begge sider af broen, og i år har hun også afholdt kunstauktion med 58 kunstværker fra lokale kunstnere, hvilket i sig selv gav 27.000 kroner til det gode formål.

- Jeg drømmer om at lukke det, fordi ingen søger. Men fattigdom er desværre en stigende udfordring, konstarerer Charlotte Drue.

Masser af hjælp

Julehjerter - Jægerspris & Omegn samarbejder blandt andre med Glimmervarer, der henter julegaver på ønsketræet, hver gang de omsætter for 250 kroner, mens Café Kignæs har bidraget med ti couverter julemad, som familierne kan hente.

De mange familier får et gavekort på 1.500 kroner til køb af julemad. Bor man på Hornsherredsiden vanker der i øvrigt et gavekort til Gerlev Kro på 600 kroner samt sponsorbilletter til Skibby Kino. På Frederikssundsiden vankede der gavekort til Sannes Kaffe, som også har bagt småkager til alle familierne Derudover havde alle familier mulighed for at hente 2,5 kilo svinekam på Gerlev Kro 23. december, hvilket 65 af dem benyttede sig af.

Endelig har syv enlige også modtaget julehjælp, men de får så kun 1000 kroner, fordi de er alene.

Julehjerter - Jægerspris & Omegn har siden 2019 indsamlet mere end en halv million kroner, og initiativet har på den måde hjulpet 390 familier med i alt 700 børn. Charlotte Drue kan derfor fejre jul med en vis ro i sjælen.

- Det er fedt at vide juleaften, når man selv pakker op, siger hun.

Nytårsmarch

Skuldelev Selsø Sportsklub ”Kilden”

indbyder alle til nytårsmarch søndag den 5. januar 2025 kl. 10.00

Vi starter fra Skuldelev Hallen, hvor vi giver lidt frugt og en ”lille en”.

Startgebyr: Voksen kr. 20.- Børn kr. 10.Diplomer til alle som gennemfører marchen. Der er 2 ruter – den første er 4,2 km og den anden er ca. 8 km. Præmier til de tre første på hver rute.

Vi slutter marchen i Skuldelev Hallens kantine med fælles gratis kaffe og kage, samt en sodavand til børnene.

Tilmelding og startgebyr ved marchens start.

Husk at tage naboen med! – Vel mødt!

Efter et 2024 uden den kommunale infoannonce vil ”Information fra kommunen” vende tilbage i Hornsherred Lokalavis i det nye år.

Kommunen

FREDERIKSSUND KOM-

MUNE: Et enstemmigt Frederikssund Byråd vedtog det kommunale budget for 2025 på et møde 9. oktober i år. Som en del af budgettet blev der afsat midler til annoncering i kommunens lokalaviser.

Det betyder, at - efter et år uden den kommunale infoannonce - vil ”Information fra kommunen” vende tilbage i Hornsherred Lokalavis samt i Lokalavisen Frederikssund fra 2025.

- Det glæder mig, at det lykkedes os at finde penge til annoncering i aviserne

igen. Vi ved, at der er mange, som læser lokalaviserne, og som foretrækker at få deres information ad denne vej. Og det kan de altså igen få i det nye år, siger borgmester Tina Tving Stauning (A). Frederikssund Kommunes infoannonce indeholder information om begivenheder, kurser, sundhedsfremmende tiltag, kulturelle aktiviteter, borgermøder og mange andre ting. Den første annonce i det nye år vil blive bragt i avisen i uge 4. Derefter vil der komme ca. en månedlig informationsannonce hen over året.

Charlotte Droe stiftede Julehjerter - Jægerspris & Omegn i 2019. I år har initiativet indsamlet 200.000 kroner til julehjælp til trængende familier.

Udpluk fra andedammen

Af redaktør Tomas Skov

HORNSHERRED: Jeg fik

æren af at sætte mig i redaktørstolen efter Conny Probst fra 1. april i år. Dermed har jeg endnu ikke rundet mit først fulde år som redaktør på Hornsherred Lokalavis, men jeg kan da se tilbage på hovedparten af et 2024 ved

tasterne på den lille medievirksomhed.

Det har været en fornøjelse at opleve og skrive om det smukke Hornsherred, og det har været en oplevelse at møde så mange af jer. Langt hovedparten af vores læsere har jeg endnu til gode at møde, men mon ikke vi finder hinanden i løbet af de

kommende år?

Ni måneder har ført til en del udgivelser, så det er svært at fremhæve nogle historier fra for andre i det forgangne år. Ikke desto mindre gør jeg her et forsøg. Godt nytår til alle vore læsere!

Hundeelskereren Dennis Kragekjær fra Tørslev Hage i Hornsherred udviklede appen GoDusty for at bringe hunde og hundeejere sammen. Appen, der fås på syv forskellige sprog, er blevet et hit blandt hundeejere.

2024 blev året, hvor M/F Columbus fik både en sang og en øl. Støttesangen fik verdenspremiere 12. august, og Columbus blev lanceret i flydende form fredag 4. oktober på Halsnæs Bryghus. Den elskede færge står i skrivende stund fortsat uden skipper.

Det mere end 100 år gamle ishus i Jægerspris har de sidste 15 år været ejet af Rikke og Vagn, men fra nytår fik Jægerspris Is nye indehavere i skikkelse af søstrene Kira Fro Sørensen og Maja Gry Sørensen, der glæder sig til at åbne til deres første sæson.

Venslev blev finalist til Årets Landsby i juli 2024. Senere måtte den driftige landsby dog afstå førstepladsen til Lundeborg på Fyn.
Den 1200 kilo tunge Ragnar (nederst i billedet) fra Jægerspris løb med prisen som Danmarks bedste kødkvægstyr ved først Roskilde Dyrskue og siden Landsskuet i Herning.
50 hårdtslående år blev fejret, da brødrene Petersen rundede et halvt århundrede med karateskolen Genshi-Kan 20. august.
Jens Tryl stod bag en række uforklarlige hændelser i Skibby, da et omfattende program for Rød Løber blev afviklet 30. august.
Frederikssund Kommune skal ifølge Råstofplan 2025 lægge jord til 55 procent af regionens grusgrave, hvilket i sagens natur skabte løbende debat i Herredet i løbet af 2024.

Fik du ikke solgt i 2024?

Så sælger vi gerne for dig i 2025

Hos os kalder vi det Dynamisk Boligsalg - og sådan har vi i øvrigt arbejdet med boligsalg i 47 år.

Ring til os allerede i dag, så kommer vi forbi og vurderer din bolig, med henblik på et godt og effektivt salg.

Ege ønsker godt nytår

Mads Ege Christiansen

på hele Sjælland

Lænestol med fodskammel i

3+2 pers. sofa i bøg/lak med cognac KUN: 12.995,-

3+2 pers. sofa i mahogni med mørkebrun bøffellæder over alt! KUN 11.995, Lænestol med fodskammel:

Skibby Hovedgaden 4,
Roskilde Ringstedgade 15, B. 4000@estate.dk Tlf. 4640 4800

Stig Schärfe John Schärfe

Bogsalg i Bryghuset

SØNDERBY: Sønderby Kultur- og Bryghus var fyldt til sidste stol, da omkring 70 mødte op til den officielle bogreception lørdag eftermiddag 21. december.

Tlf. 46 35 08 69

Vi svarer altid - hele døgnet

Bygaden 17, 4070 Kr. Hyllinge www.schaerfe.dk · info@schaerfe.dk

Husets formand Poul Hoegh Østergård bød velkommen, og formand for Historisk Forening Niels Nielsen fortalte om arbejdet med at samle og videreformidle fortællingerne i bogen ”Hverdag omkring gadekæret i 1900-tallet”.

Derefter læste han nogle uddrag op, og da adskillige af bogens fortællere også selv var kommet til receptionen, blev der suppleret med yderligere anekdoter og detaljer.

Gennem hele eftermiddagen blev der solgt bøger i stort antal.

”Hverdag omkring gadekæret i 1900-tallet” kan fremover købes for 125 kroner hos Minor Support i Skibby Bymidte, hos Høkeren i Venslev og i Sønderby Kultur- og Bryghus. Og så selvfølgelig til forårets arrangementer i Historisk forening for Skibby-egnen.

Sognepræst Jacob Holm

Kan kontaktes på Tlf 23 99 33 80 eller mail: jh@km.dk

Træffes bedst kl. 9-12 tirsdag til fredag. Mandag er fridag.

Skibby Kirke www.skibbykirke.dk

GUDSTJENESTER JANUAR 2025

Onsdag d. 1/1 kl. 15.00

Nytårsmesse v. Jacob Holm

Søndag d. 5/1 kl. 9.00

Fromesse v. Mikkel Højholt

Søndag d. 12/1 kl. 10.30

Højmesse v. Jakob Holm

Søndag d. 19/1 kl. 10.30

Højmesse v. Jacob Holm

Søndag d. 26/1 kl. 10.30

Højmesse med dåb v. Jacob Holm

DU KAN HENTE

UGENS AVIS HOS:

SHELL EJBY

REMA 1000 KIRKE HYLLINGE · MENY SKIBBY

DAGLIBRUGSEN SKULDELEV

HØKEREN I VENSLEV

DAGLIBRUGSEN DALBY

SUPERBRUGSEN JÆGERSPRIS

REJSESTALDEN JÆGERSPRIS OG HOS

DAGLIBRUGSEN KULHUSE

Vi laver alt inden for begravelsesbinderi

• Kistepynt

• Kranse

• Båredekorationer

• Bårebuketter

• Egen båndmaskine

Når vi siger farvel til vores kære, er blomsterne med til at skabe en smuk ceremoni. Over sorgen skinner alle gode minder…

Med mange års erfaring laver vi alt inden for begravelsesbinderi.

Med fokus på at gøre det sidste farvel personligt og særligt.

Med kærlig hilsen Joanna & Britta

så ring på tlf. 70 10 40 00 eller på www.fk.dk

Udgiver: Hornsherred Lokalavis ApS Bymidten 3A · Skibby www.hornsherredlokalavis.dk PS: vi bor i Skibby Aktive’s lokale. Kontoret er ikke bemandet, men du kan altid ringe og aftale en tid.

Hornsherred Lokalavis påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indleveres uopfordret. Alt indleveret stof modtages under den forudsætning, at Hornsherred Lokalavis har ophavsret til stoffet, med mindre andet er aftalt. Hornsherred Lokalavis påtager sig intet ansvar som følge af trykfejl i tekst og annoncer.

Erhvervsmæssig affotografering skal godkendes med skriftlig tilladelse fra Hornsherred Lokalavis. Ansvar over for loven om forfatter- og kunstnerret påhviler alene annoncøren. Nærmere forretningsbetingelser kan ses på: www.hornsherredlokalavis.dk/

Blomster //
Poul Hoegh Østergård og Niels Nielsen ved bogreceptionen i Sønderby. Foto: Søren Skov.

Det helt store kagebord

Om sommeren er der plads til 66 personer og om vinteren er der plads til 54 personer til disse kalorietunge begivenheder.

Af journalist Tomas Skov

SKULDELEV: Camilla Sveistrup Andersen har holdt fire kageevents på Nordgården i Skuldelevi år, og årets sidste af slagsen blev afviklet lørdag 21. december.

Deltagerne betaler en fast pris, hvorefter der er frit slag inden for kaffe, te, varm chokolade og gløgg - og ikke mindst det enorme udbud af kager, der som regel lander på mellem 18 og 23 forskellige slags lækkerier,

herunder minitærter, macarons, jule kager, skærekager, cheesecakes, moussekager, kransekage, pavlova, fyldte chokolader, flødeboller, gammeldags æblekage og lagkager.

- Alle mine kageevent har været udsolgt indtil videre, siger Camilla Sveistrup Andersen, der har planer om flere kageborde i det nye år.

Gang i Jægerspris

Om sommeren er der plads til 66 personer og om vinte-

ren er der plads til 54 personer til disse kalorietunge begivenheder, der bliver holdt i et smukt lokale på den gamle gård.

- Så det kræver virkeligt meget forberedelse og tid, for at det skal lykkes. Efter hvert event, er det muligt at købe en æske med for 50 kroner med kager man selv blander, fotsætter kagekonen.

Hendes formål med eventet er, at folk skal komme og hygge sig.

- Jeg vil gerne være med til at holde gang i Jægerspris omegn, og jeg syntes det er superærgerligt at man skal helt til København for at deltage i sådan noget, siger Camilla Sveistrup Andersen, som indtil videre kun har modtaget positivt feedback.

- Folk virker virkeligt tilfredse og mætte. Jeg syntes, det er helt fantastisk, at mine kunder bliver ved med at bakke op, og støtte, fortsætter hun.

Gik sin egen vej

Camilla Sveistrup Andersen var oprindeligt begyndt på konditoruddannelse, men sprang fra, da hun oplevede, at den i for høj grad handlede om at spare penge frem for at gå op i råvarer af høj kvalitet.

- Det er ikke sådan, jeg ønsker at gøre tingene. Så jeg valgte at droppe ud og gøre tingene på min måde, understreger den autodidakte konditor, der efter tre år med sin virksomhed nu

lever af sin passion.

- Det gør det også til tider svært at følge med dem, som kan sælge et produkt til halv pris af, hvad jeg gør. Men jeg nægter at på kompromis med kvaliteten, så jeg sætter virkeligt meget pris på mine kunder, og hver bestilling betyder alverden for mig, siger hun.

Camilla Sveistrup Andersen har holdt fire kageevents i år, og årets sidste af slagsen blev afviklet lørdag 21. december.
Kunderne bliver ved med at bakke op okm de tilbagevendende kageborde i Skuldelev.
Det enorme udbud af kager lander som regel på mellem 18 og 23 forskellige slags lækkerier.
Efter hvert event er det muligt at købe en æske med for 50 kroner med kager man selv blander.

GAt male hundeportrætter og blive hundeejer

ennem flere år har jeg haft en særlig service som kunstner, nemlig at male portrætter af kæledyr – deriblandt hunde og katte. De kære dyr lever jo alt for kort, og gennem vores liv kommer vi desværre til at sige farvel til mange kæledyr – medmindre vi lige holder skildpadder eller papegøjer. Så har det været dejligt at kunne skabe flere evige minder om mange kæledyr ved at male nogle meget udtryksfulde portrætter. Det har været en stor glæde at overrække disse malerier og se, at de bringer lidt trøst. Billedet her er et, jeg malede for nogle år siden af en græsk gadehund. Jeg har selv haft katte gennem mange år, så jeg ved hvor tæt man knytter sig til de kære dyr. Nu har jeg så her i de mørke vintermåneder også tilsluttet mig gruppen af hundeejere, og skal se hvordan det er at være hundeejer her på Hornsherred. Først og fremmest er her en dejlig natur, hvor jeg kan gå nogle lange ture med min nye ven, og jeg skal til at udforske nye områder. Derudover har jeg også fundet ud af, at her er en del gode faciliteter for hundeejere.

Hundeskoven i Skibby blev afprøvet med succes, og jeg har hørt rygter om, at her også vil komme en agilitybane til foråret.

Da jeg fik brug for noget adfærdsvejledning, fandt jeg ud af, at der er en super god hjælp at hente i Sønderby hos Gitte hund. Hun skulle først og fremmest få min nye hund til at forstå, at min kat absolut ikke var noget jagtobjekt –plus lidt andre regler for god opførsel.

Da jeg for ca. 20 år siden flyttede her til Skuldelev, hav-

Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Hornsherred i centrum.

de jeg heste og nød naturen fra hesteryg. Jeg var vant til at komme ud i naturen og at have en firbenet ven at dele oplevelserne med. Da jeg mistede min sidste hest, var der et tomrum, som jeg længe overvejede, om det ikke skulle udfyldes af en hund.

Jeg begyndte at udforske, hvad der var af muligheder, og er endt med en skøn bosnisk gadehund på halvandet år, som jeg har adopteret fra en organisation. Det er dejligt at kunne give sådan en hund et nyt liv. Da vi skulle have katte, var det også genbrugskatte, som var efterladt i et sommerhusområde og reddet ind af Inges kattehjem.

Der er så mange efterladte dyr derude, fordi det ofte er et større ansvar og arbejde at falde for en nuttet hvalp eller killing, end man lige forestiller sig. Jeg voksede op med hund, og når det stod på anskaffelse af ny hvalp, så satte min mor flere ugers af til intensivt hvalpetilpasningsarbejde. Derfor vidste jeg også, at jeg ikke skulle have en hvalp, men en mere voksen hund, som bestemt også kræver arbejde – men ikke helt så meget.

Jeg er glad for nu at have en grund til at komme ud i alt slags vejr og nyde al den natur lige her omkring mig. Nogle gange vil jeg sikkert hade at SKULLE ud ad døren, men når man først er derude, så er det jo dejligt. Og så møder man rigtig mange andre hundeejere og får mangen en hyggelig sludder.

Helle Borg Hansen

Ejer af Atelier HBH-Art i Skuldelev - Maler oliemalerier og modellerer skulpturer.

Tidligere formand for fjordkunst.dk. - Danser i gruppen ”Flamenco de Colores” - Bestyrelsesmedlem i Skuldelev bylaug - medlem af turistudvalget i fjordlandet

Aircondition service

Køb og salg af biler

Skibby Plæneklipper&

Automester

Kig ind, vi kan servicere nye som gamle anlæg i alle bilmodeller.

Få en god pris for din gamle bil, og se de seneste nye modeller på spla.dk

Stenslag eller ny rude?

Fortvivl ikke - måske kan du nøjes med at få repareret ruden. Er skaden for stor, så er vi leveringsdygtige i ruder til alle modeller.

Skal din bil til skrot - så hjælper vi dig også med dette!

Service og syn Vi servicerer nye som gamle biler med stempel i servicehæftet. Skal din bil synes, så

Gratis lånebil ved skader - mens din bil er på værkstedet.

Flisebelægning

Anlæg af parker

info@bykaers.dk Web: www.bykaers.dk Anlægsgartner med faglig stolthed

Saltning og snerydning

Beplantning Vedligeholdelse

Tlf: 40 63 98 47

Udebliver din avis, så kontakt: FK på tlf. 7010 4000 eller giv dem besked på www.fk.dk
Af Helle Borg Hansen

Lidt ud over det sædvanlige

SKIBBY: Første film i det nye år i Skibby Kino bliver ”Lidt udover det sædvanlige”, som bliver vist 2.-5. kl. 19.30 og 8. januar i Babybio kl. 11.00.

Det er en fransk komedie-film, der følger en far og søn, som for at undslippe politiet efter et røveri søger tilflugt i en sommerlejr for unge med særlige behov. Her udgiver de sig for at være en beboer og hans pædagog – men det viser sig hurtigt, at det ikke er nogen let opgave!

Hvad der starter som en desperat flugt, udvikler sig til en skør, men hjertevarm rejse, hvor det kriminelle makkerpar ikke bare skal navigere gennem en labyrint af løgne og forviklinger, men også oplever noget uventet: ægte menneskelige forbindelser til lejrens beboere, der ændrer deres liv for altid.

Sonic er tilbage

SKIBBY: Sonic the Hedgehog er tilbage på det store lærred i et nyt, spændende eventyr, som Skibby Kino viser tre weekender i januar: 4.-5., 11.-12. og 18.-19. januar kl. 13.30.

Sonic, Knuckels og Tails slår sig sammen for at bekæmpe Shadow, en ny mægtig modstander med helt unikke kræfter, som overgår alt, hvad de tidligere har står over for.

Team Sonic må derfor søge hjælp fra en uventet kant i håbet om at stoppe Shadow og beskytte Jorden. Filmen frarådes børn under 7 år.

i denne tredje film og det hurtige, blå pindsvin.

33, Skibby · Tlf. 4752 8220 www.skibbykino.dk

Sonic må søge hjælp fra en uventet kant
Skibby Kino starter filmåret med ”Lidt udover det sædvanlige”.

Mou okse- eller Hønsekødsuppe

Faxe sodavand 24 x 33 cl. Flere varianter.

Cheasy

Danske Frilandsæg

Lotus Comfort toiletpapir 8 rl. eller Premium køkkenrulle 4 rl. Frit valg. 1 kg sukker

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.