Nyt fra Holbæk Kommune, marts 2012

Page 11

marts 2012

Hvad 2012 bringer Udvikling Retter man blikket mod Holbæk Kommune 2012, er udvikling og prioriterede indsatser på dagsordenen. Samtidig toner ordet effektivisering frem, et begreb der handler om at løse de kommunale opgaver på nye og billig ere måder.

Effektivisering I Holbæk Kommune betyder effektivisering at løse opgaverne smartere og billigere. Et eksempel er udbud af rengøringen, hvor et privat firma overtager opgaverne, hvis de kan yde samme service billigere end kommunen selv. Et andet eksempel er nye systemer til administration af økonomi, løn og indkøb – en effektivisering, der giver en gevinst på omkring syv millioner kroner om året. I 2012 vil effektivisering og nytænkning stå højt på dagsordenen.

Kompetenceudvikling Fremtiden byder på nye, spændende udfordringer, og dem skal de kommunale medarbejdere være klar til at tage op. Derfor skal de løbende efteruddannes og have nye input og viden. Kompetenceudviklingen omfatter alle serviceområder og tager afsæt i de politikker og strategier, der ligger for hvert enkelt område. I 2012 er der især fokus på at gøre lærerne endnu dygtigere til at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse.

Velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling bringer nye muligheder med sig. Robotstøvsugere, kunstige kælesæler og andre hjælpemidler er flyttet ind på ældreområdet, hvor de er til gavn for den ældre og aflaster medarbejderne, så de kan fokusere på den menneskelige omsorg og pleje. I 2012 bliver der indført endnu flere af de kendte hjælpemidler, og Holbæk Kommune står også i spidsen for et projekt, hvor 15 kommuner vil afprøve helt nye muligheder.

Pleje- og ældreboliger Der bliver flere ældre, og fremtidens ældre ønsker mere af deres bolig Derfor er der sat gang i et stort byggeprojekt. I 2012 starter byggeriet af et nyt plejecenter i Holbæk og 70 moderne plejeboliger i Jyderup. I de kommende år følger flere ny- og ombygninger af både plejeboliger og ældreboliger. På side 10 kan du læse mere om de nye boliger.

Misbrug Misbrug kan være vanskeligt at komme til livs, når først problemet er opstået. Derfor giver det mening at prioritere forebyggelse højt. I 2012 er der især fokus på misbrug blandt unge, og hvordan det kan forebygges. Herudover vil der blive arbejdet på at opspore misbrugere og tilbyde behandling til dem og råd og vejledning til deres pårørende. Derfor er der blandt andet indledt et tæt samarbejde med Jobcenteret og sygehuset.

Voksne med særlige behov Nogle borgere har særlige behov, fordi de er udviklingshæmmede eller har handicap, kronisk sygdom eller andre lidelser. De skal fortsat have den nødvendige støtte og hjælp til at få hverdagen til at fungere. I 2012 bliver der vedtaget en ny politik for voksne med særlige behov. Den skal blandt andet sikre sammenhæng i servicen, især når flere kommunale eller andre offentlige instanser inddraget. Den skal også medvirke til øget livskvalitet for sårbare voksne som eksempelvis hjemløse og psykisk syge.

Børne- og ungepolitik Politikken skal rumme fælles pejlemærker, så børn og forældre oplever en rød tråd, fra barnet bliver født til det er klar til at tage fat på voksenlivet. Børn, forældre, personale og andre fagpersoner har allerede bidraget med gode input, og til sommer ligger den færdige politik klar.

Skolestruktur Fra næste skoleår vil der være otte skoler og undervisning i de nuværende 21 skoleafdelinger. Ændringerne gør, at der bliver flere penge til blandt andet it og efteruddannelse af lærerne. I foråret er der konkurrencer om navnene til de nye skoler, og fra august skal nogle elever og lærere flytte skole. På side 4 kan du læse mere om den nye skolestruktur.

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.