14
15
DET VIGTIGSTE ER, AT MAN PRØVER AT VÆRE Lau Højen nyder tilværelsen som forsanger i succeshistorien Carpark North. Men vejen dertil har ikke været uden forhindringer, og på toppen af sin karriere tog han en afgørende beslutning. Uden den havde han givetvis ikke været musiker i dag. Tekst: Jesper Himmelstrup Foto: Ulrik Jantzen
En efterårsdag 2003 sidder forsanger Lau Højen og kigger ind i væggen i sin lejlighed i Århus. Hans gruppe, Carpark North, har samme forår udsendt debutalbummet Carpark North, som bliver solgt i mere end 50.000 eksemplarer, og gruppens medlemmer bliver af alle udråbt som nogle af de største talenter i deres generation. I kølvandet følger et halvt år med koncerter, turnéer, festivaler, interviews og alt, hvad rock-karrusellen ellers kan tilbyde. Men Lau er ved at være træt. - Jeg kedede mig musikalsk og intellektuelt, og jeg følte mig ensom, for alle mine venner enten arbejdede eller studerede jo. Så jeg sad utrolig lang tid og kiggede ind i min væg og følte, at jeg mistede mere og mere selvtillid. Hvis du sætter det sammen med, at man samtidig går ud og spiller koncerter for en masse mennesker, er det en underlig cocktail, siger han. Han tog derefter en af de vigtigste beslutninger i sit liv. - Jeg savnede den Lau, der blev bedømt på det menneske, han var - på sine jokes og det hår, han manglede, frem for idolet fra fjernsynet. Man får et meget entydigt billede af sig selv af altid at være i byen og snakke om sig selv. Vores succes var så stor, og folk talte hele tiden til én, som var man i medvind, og det bliver man tom af. Når man ikke længere har noget at kæmpe for eller skal bevise. Derfor tog jeg på højskole.
Opture og nedture Lau Højen sidder og slubrer af sin te på Borups Højskole i København. Han har altid haft en drøm om at blive musiker og lavede sin første sang allerede i børnehaven. Den hed ’dryp, dryp på en tønde’, og i stedet for tekst var sangen ledsaget af tegninger. Da han startede på Mellerup efterskole, begyndte konturerne til en af de største suc-
ceser i dansk rockhistorie de seneste år at tage form. Her mødte Lau bassisten Søren Balsner, og senere stødte trommeslageren Morten Thorhauge til. - Jeg er glad for, at jeg mødte Søren. Ellers er der ikke sikkert, at jeg havde siddet her i dag. I første omgang handlede det meget om at tro på sig selv. Det har jeg nu altid gjort, og det kan jeg takke mine forældre for. Jeg havde egentlig en drøm om at blive arkitekt. Eller webdesigner, for jeg er sådan lidt af en computernørd. Men jeg valgte musikken og blev ved med at bevare troen på, at min musik har noget at bidrage med. Det har faktisk været mit største held. Lau startede i gymnasiet på matematisk linje på Århus Katedralskole. Skolen havde på daværende tidspunkt netop indledt et samarbejde med det lokale Musikalsk Grund Kursus (MGK). I 2.g. var der derfor masser af inspiration at hente for de elever, som var interesserede i musik. - Jeg kunne godt lide at gå i gymnasiet, for jeg kunne rigtig godt lide følelsen af at lære noget. At gå fra en time og føle, at ens hoved var fyldt til bristepunktet. Det var da fedt. Det var desværre også i gymnasiet, at forsangeren første gang mærkede tilværelsens barske realiteter, da han efter en gymnasiefest blev overfaldet. Af ukendte gerningsmænd, som uprovokeret gav ham ”på munden, så tænderne fløj rundt”. Efterfølgende fik han flere gange tilbagevendende angstanfald. - Anfaldene kom som regel ud af det blå. Man har simpelthen en følelse af, at man er ved at blive sindssyg. Man føler, at man taber sindet og er fuldstændig ude af kontrol. Det er en ond cirkel, for først bliver man bange, og så bliver man bange for at blive bange. Det er nogle af de gange, jeg har følt mig allermest skrøbelig. Efter gymnasiet fortsatte Lau på MGK, og han søgte derefter ind på musikkonservatoriet, hvor han blev optaget i første hug. Ef-
ter halvandet år var Carpark North klar til at underskrive deres første pladekontrakt. Og så var der ikke længere tid til at gå i skole. - Vi var heldige, fordi vores talent på det tidspunkt var stort nok. Men at jeg skulle komme til at leve af det, vidste jeg ikke. Men det var da fedt at få anerkendelse og fedt at komme ud og spille alle de koncerter og føle, at alle mennesker pludselig forholdt sig til en.
Savnede udfordringer På det tidspunkt havde Lau kun prøvet at gå i skole og spille musik ved siden af. Nu skulle han pludselig kun koncentrere sig om musikken, og det var hårdt. I efteråret 2003 begyndte en sætning at vende tilbage i hovedet på ham; nemlig at hvis ikke han foretog sig noget nyt i 2004, så ville han gå i stå. Og så savnede han noget struktur i sit liv. - Det nærmede sig faktisk et enten-eller. Jeg savnede at blive udfordret som menneske og savnede at høre, hvad andre havde at sige, og høre deres meninger om alting. Også at jeg ikke skulle bestemme alting selv. At der var nogle lærere, der vidste mere end mig. Og jeg ikke hele tiden blev spurgt: hvad har du lyst til? En kammerat anbefalede ham at tage på højskole, og efter at have besøgt Testrup Højskole syd for Århus valgte Lau valgte at tilmelde sig og starte på skrivelinjen. - Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at skrive tekster. Fuck, det var fandeme en øjenåbner. Jeg havde aldrig læst poesi før, og pludselig sidder man med en masse lærere, som gør det meget, og som havde et vildt forhold til det. Det var fascinerende og inspirerende. Der fik jeg taget min mødom – rent lyrisk. På højskolen havde rygterne naturligvis sivet, at en eller anden kendt musiker skulle starte. Og Lau frygtede da også at skulle starte som popidol og ikke som det menneske, han gerne ville være. Men det gik dog
ORIGINAL Navn: Lau Højen Alder: 25 Stilling: Forsanger i Carpark North Bopæl: København