Modstrøm #1

NR 1

TUE WEST

MINDRE FLINK. MERE SKARP..

LAU

HØJEN CARPARK NORTH ORIGINALITET FREM FOR ALT

KIRSTINE

STUBBE TEGLBJÆRG BLUE FOUNDATION OM AT TRO PÅ SIG SELV

SPOKEN

WORD DANMARKS STØRSTE LITTERATURFEST

SOMMER 2006 HØJSKOLERNE

”Et helt nyt kapitel” En måned, som alle havde ventet på med længsel En måned, som alle havde en masse forventninger til, især mig

SERVICE & CO.

En måned, der siges skulle forandre vores liv for evigt forandrede mit

og tog os alle med storm

Man blev presset til det yderste, og ens nerver blev sat på spil alle ens følelser var helt ustyrlige den måned for det var helt ubeskriveligt, det man gik igennem ingen andre kunne forstå det ingen andre end en selv Alle lærte meget om sig selv, og hvilke grænser man havde

hvad man ville med sit liv, og hvad der var meningen med livet hvad man kunne opnå, bare ved at tro på sig selv Man lærte at man skulle leve i nuet og at man ikke skulle tage noget for givet for dette var en fantastisk mulighed, som vi alle havde fået som vi skulle få det bedste ud af Alt er muligt, i virkeligheden er det op til en selv En måned forandrede vores liv guideskolen 2005

MANGE VARME HILSNER, SABRINA HANSEN, OKTOBER/NOVEMBER GUIDESKOLEN 2005 – HVIDT HOLD.

Service & Co. er Skandinaviens største og eneste uafhængige guideskole.

Vi uddanner guider til hele rejsebranchen - med unik LÆS MERE OM GUIDESKOLEN PÅ GUIDESKOLE.DK

ineo.dk 2006

helt ubevist og med stor overvældelse brusede alle oplevelserne ind i vores liv

Foto: Ulrik Jansen

4

LEDER

’VIL DU ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå?’ spørger Alice, da hun i Eventyrskoven møder filurkatten - i bogen Alice i Eventyrland. ’Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen.

Ellers kan det jo være det samme, hvilken vej du går’ svarer filurkatten.

I MODSTRØM # 1 kan du møde en lang række mennesker, der har været i tvivl om, hvilken vej de skulle gå. De er gået forkert, de har taget nogle afstikkere, og de har været på nogle gevaldige genveje, afveje og omveje. I dag er de alligevel godt på vej.

FÆLLES FOR DEM alle er, at de hver især har brugt lang tid på at finde ud af, hvilken vej, der er den rigtige. Eller for den sags skyld den forkerte. Og som i de fleste tilfælde er endt med at gå mod strømmen.

DET VIGTIGSTE, understreger de, er at lytte til sig selv. Og ikke tro på, hvad lærere, forældre, studievejledere, politikere og andre selvudråbte eksperter råber op om. Som Tue West siger: - DET, DER ER VIGTIGT, er, at vi kan få bare den mindste mulighed for at skabe en mere ujævn vej hen til det, vi skal. Vi bliver jo sindssyge af at blive så ens, som alle retter os hen i mod at blive ...

VELKOMMEN til Modstrøm #1

Jesper Himmelstrup, redaktør

INDHOLD

Lau Højen, Carpark North - Originalitet

14

- fem bud fra Danmark

17

Genvej til din drømmeuddannelse - politimand eller filminstruktør?

24

Kirstine Stubbe Tejlbjærg, Blue Foundation - Piger har ben i næsen

28

Postkort fra verden - indtryk fra fjerne egne af kloden

38

Hvad drømmer du om?

- Spoken Word: Nordens største litteraturscene

40

7 døgn på en højskole - med eller uden ostehaps

48

Tue West - Mindre flink. Mere dybdegående

50

Hvad tænker du på? - fem bud fra Danmark

53

Ta’ med på Grøn Koncert - hvis du er til bordfodbold, høj musik og labre bøllehatte

58

Genvej til din drømmeuddannelse - danseinstruktør eller arkitektekt?

62

DOT COM - afhængig af min weblog

68

Lyrikken batter på Roskilde Festival

- på orlov fra politiker-land

70

Morten Messerschmidt - Ikke mere venstreorientet pjat, tak!

71

Hvad vil du? - fem bud fra Danmark

72

Martin de Thurah - Gør det, du er bange for

76

Du bli’r, hvad du spiser - læs anmeldernes ubønhørlige dom

80

Pernille Rosenkrantz-Theil

Klummen

- Den nøgne sandhed

Udgiver: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Nytorv 7, 1450 København K. T: 3336 4040. www.hojskolerne.dk Redaktør: Jesper Himmelstrup (ansv.)

Skribenter: Judith Bartels, Petter Becker-Jostes, Morten Berthelsen, Sanne Juel Böckhaus, Sophia Damgaard, Ida Ebbensgaard, Jacob Edut, Mads Fuglede, Jesper Himmelstrup, Kristina Jensen, Asger Manuel Jørgensen, Andreas Bang Kirkegaard, Nanna F. Kjølholt, Mette Klesner, Anna Knudsen, Louise Krage, Cecilie Lindegaard, Julie Myhre, Rikke Nord, Sara Røjkjær, Maria Sieverts, Henrik Sørensen.

5

82

Forsidefoto: Ulrik Jantzen. Foto: Petter Becker-Jostes, Morten Berthelsen, Sophia Damgaard, Sanne Juel Böckhaus, Thomas Dausell, Ulrik Jantzen, Asger Manuel Jørgensen, Andreas Bang Kirkegaard, Nanna F. Kjølholt, Mette Klesner, Anna Knudsen, Cecilie Lindegaard, Lars Mogensen, Julie Myhre, Rikke Nord, Sara Røjkjær, Maria Sieverts, Henrik Sørensen Layout: Jeppe Nis Jensen, Reklamebureauet OS Opsætning: Lea Madsen, Lynx Media A/S Annoncesalg: Mikkel Ludvigsen, Tjeck Magazine Tryk: Lynx Media A/S Oplag: 50.000 Kommentarer sendes til redaktion@modstrøm.dk

k d . s p u r o b . w w kw

BORUPS HØJSKOLE BORUPS HØJSKOLE tje

– i hjertet af København

Billedkunst · Film · Computer · Musik · Teater · Historie, Filosofi og Litteratur

Frederiksholms Kanal 24 · 1220 København K · Tel. 3312 3445

SCANBOX

DVD release 18/4 DVD release 2/5 DVD release 30/5 DVD release 25/4

entertainment

Kannibalisme

en. [kaniba’lism∂] menneskeæderi; uegl.: grusomhed; umenneskelighed.

LAD DIG IKKE SPISE AF

SPROG

www.europahojskolen.dk

POLITIK

VERDENSBORGER

KOMMUNIKATION

T R O P S

I F O VEJLE IDRÆTSS O L I F

& HØJSKOLE

´�������������´���������´�����������´� �´����������������´�������������´������������������������´� ´�����������������´��������´��������´� � ��������´�������������´�����������������´���������������´ ��´���������´��������´������´��������� ´� � �´�������������������´����������´�����������´������������´ ������������������������������������������������������ ������������������������������������������������ ���������������������������������������������������� ���������������������������������������������� ���������������������������������������������������������� ����������������������������� ���������� ��������������������������������������������������� �������������������������������������������������� ´���������´�����������´���������´���������� ´������������´������������

´FODBOLDAKADEMI ´ ��������������������������������������� ����������������������������������������������� ������ ����������������������������´��������������� ´�����������������������´����������������� �������������������������´����������������� ���������������������������������������

´POLITILINJE ´ ���������������������������������������������� ������������������������������������������� ������´��������������������´������´��������� ����������������������´�������������´�������� ������´�����������������´������´������������ ������������������������´���������������� ���������

���������� ����������������������������������������������� ������������������������������������������������ ���������������´�������������´�������������������´ ��������������

�������������������� ����������������� ������������� ���������� �

´REJSELINJE ´ ���������������������������������������������� ��������´��������������������������������´� ��������������������������´����������������� �������������������������������������������´� �����������´����������������������´������ ������´��������

´MUSIKLINJE ´ �������������������������������������� ����������������������������������������� ��������������������������������������� ��������������������������������� ����������������������

14

15

DET VIGTIGSTE ER, AT MAN PRØVER AT VÆRE Lau Højen nyder tilværelsen som forsanger i succeshistorien Carpark North. Men vejen dertil har ikke været uden forhindringer, og på toppen af sin karriere tog han en afgørende beslutning. Uden den havde han givetvis ikke været musiker i dag.

Tekst: Jesper Himmelstrup Foto: Ulrik Jantzen

En efterårsdag 2003 sidder forsanger Lau Højen og kigger ind i væggen i sin lejlighed i Århus. Hans gruppe, Carpark North, har samme forår udsendt debutalbummet Carpark North, som bliver solgt i mere end 50.000 eksemplarer, og gruppens medlemmer bliver af alle udråbt som nogle af de største talenter i deres generation. I kølvandet følger et halvt år med koncerter, turnéer, festivaler, interviews og alt, hvad rock-karrusellen ellers kan tilbyde. Men Lau er ved at være træt.

- Jeg kedede mig musikalsk og intellektuelt, og jeg følte mig ensom, for alle mine venner enten arbejdede eller studerede jo. Så jeg sad utrolig lang tid og kiggede ind i min væg og følte, at jeg mistede mere og mere selvtillid. Hvis du sætter det sammen med, at man samtidig går ud og spiller koncerter for en masse mennesker, er det en underlig cocktail, siger han.

Han tog derefter en af de vigtigste beslutninger i sit liv.

- Jeg savnede den Lau, der blev bedømt på det menneske, han var - på sine jokes og det hår, han manglede, frem for idolet fra fjernsynet. Man får et meget entydigt billede af sig selv af altid at være i byen og snakke om sig selv. Vores succes var så stor, og folk talte hele tiden til én, som var man i medvind, og det bliver man tom af. Når man ikke længere har noget at kæmpe for eller skal bevise. Derfor tog jeg på højskole.

Opture og nedture Lau Højen sidder og slubrer af sin te på Borups Højskole i København. Han har altid haft en drøm om at blive musiker og lavede sin første sang allerede i børnehaven. Den hed ’dryp, dryp på en tønde’, og i stedet for tekst var sangen ledsaget af tegninger. Da han startede på Mellerup efterskole, begyndte konturerne til en af de største suc-

ceser i dansk rockhistorie de seneste år at tage form. Her mødte Lau bassisten Søren Balsner, og senere stødte trommeslageren Morten Thorhauge til.

- Jeg er glad for, at jeg mødte Søren. Ellers er der ikke sikkert, at jeg havde siddet her i dag. I første omgang handlede det meget om at tro på sig selv. Det har jeg nu altid gjort, og det kan jeg takke mine forældre for.

Jeg havde egentlig en drøm om at blive arkitekt. Eller webdesigner, for jeg er sådan lidt af en computernørd. Men jeg valgte musikken og blev ved med at bevare troen på, at min musik har noget at bidrage med. Det har faktisk været mit største held.

Lau startede i gymnasiet på matematisk linje på Århus Katedralskole. Skolen havde på daværende tidspunkt netop indledt et samarbejde med det lokale Musikalsk Grund Kursus (MGK). I 2.g. var der derfor masser af inspiration at hente for de elever, som var interesserede i musik.

- Jeg kunne godt lide at gå i gymnasiet, for jeg kunne rigtig godt lide følelsen af at lære noget. At gå fra en time og føle, at ens hoved var fyldt til bristepunktet. Det var da fedt.

Det var desværre også i gymnasiet, at forsangeren første gang mærkede tilværelsens barske realiteter, da han efter en gymnasiefest blev overfaldet. Af ukendte gerningsmænd, som uprovokeret gav ham ”på munden, så tænderne fløj rundt”. Efterfølgende fik han flere gange tilbagevendende angstanfald.

- Anfaldene kom som regel ud af det blå.

Man har simpelthen en følelse af, at man er ved at blive sindssyg. Man føler, at man taber sindet og er fuldstændig ude af kontrol. Det er en ond cirkel, for først bliver man bange, og så bliver man bange for at blive bange.

Det er nogle af de gange, jeg har følt mig allermest skrøbelig.

Efter gymnasiet fortsatte Lau på MGK, og han søgte derefter ind på musikkonservatoriet, hvor han blev optaget i første hug. Ef-

ter halvandet år var Carpark North klar til at underskrive deres første pladekontrakt. Og så var der ikke længere tid til at gå i skole.

- Vi var heldige, fordi vores talent på det tidspunkt var stort nok. Men at jeg skulle komme til at leve af det, vidste jeg ikke. Men det var da fedt at få anerkendelse og fedt at komme ud og spille alle de koncerter og føle, at alle mennesker pludselig forholdt sig til en.

Savnede udfordringer På det tidspunkt havde Lau kun prøvet at gå i skole og spille musik ved siden af. Nu skulle han pludselig kun koncentrere sig om musikken, og det var hårdt. I efteråret 2003 begyndte en sætning at vende tilbage i hovedet på ham; nemlig at hvis ikke han foretog sig noget nyt i 2004, så ville han gå i stå. Og så savnede han noget struktur i sit liv.

- Det nærmede sig faktisk et enten-eller.

Jeg savnede at blive udfordret som menneske og savnede at høre, hvad andre havde at sige, og høre deres meninger om alting.

Også at jeg ikke skulle bestemme alting selv.

At der var nogle lærere, der vidste mere end mig. Og jeg ikke hele tiden blev spurgt: hvad har du lyst til?

En kammerat anbefalede ham at tage på højskole, og efter at have besøgt Testrup Højskole syd for Århus valgte Lau valgte at tilmelde sig og starte på skrivelinjen.

- Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at skrive tekster. Fuck, det var fandeme en øjenåbner. Jeg havde aldrig læst poesi før, og pludselig sidder man med en masse lærere, som gør det meget, og som havde et vildt forhold til det. Det var fascinerende og inspirerende. Der fik jeg taget min mødom – rent lyrisk.

På højskolen havde rygterne naturligvis sivet, at en eller anden kendt musiker skulle starte. Og Lau frygtede da også at skulle starte som popidol og ikke som det menneske, han gerne ville være. Men det gik dog

ORIGINAL Navn: Lau Højen Alder: 25 Stilling: Forsanger i Carpark North Bopæl: København

16

hurtigt over.

- Det første stykke tid var der da en del spørgsmål om, hvordan det er at indspille en plade og spille foran andre mennesker. Men det varede ikke så længe. Og fordi jeg var på skrivelinjen, blev der snakket om nogle helt andre ting. Og så blev jeg til Lau. Ham, jeg rigtig gerne ville være.

Karrieren som forsanger i Carpark North fortsatte sideløbende, og Lau pendlede ofte mellem højskolen og øvelokalet i Århus. På den måde blev den ene del af hans liv en god modvægt til den anden, og derfor blev han god til at omstille sig det år.

- Det var fantastisk at være på en højskole, der bliver ved med at udvikle sig. Jeg kan stadig huske festerne, når man under maden står på stolene og skråler sange fra højskolesangbogen. Fantastiske sange. Fantastiske tekster. Og så fordi der er så mange forskellige mennesker. Jeg ser indimellem stadig mine venner derfra.

I takt med at opholdet på skrivelinjen skred frem, blev Laus egne tekster også bedre. Og det kunne han mærke, da han begyndte at skrive teksterne til Carpark Norths anden plade, All Things to all people.

- Teksterne på den anden plade blev betydelig bedre end på den første. Og det skyldes helt klart opholdet på Testrup.

Pop og originalitet Lau Højen er stor fan af den franske komponist og multi-instrumentalist Jean Michel Jarre, som i 1980’erne blev verdensberømt for sin elektroniske musik. Han er overbevist om, at sætter man det sammen med en opvækst med Beatles, U2 og Sting, så giver det en tilpas mængde pop og originalitet, som er udgangspunktet for Carpark Norths musik. Og selv om det til tider er hårdt arbejde i øvelokalet med det samme nummer 12 timer i træk, så er Lau sikker på, at Carpark Norths musik har noget universelt at tilbyde.

- Jeg tror på, at vores musik har en umiddelbar appel og originalitet - samtidig med at det er poppet nok til, at folk kan forstå det. Den følelse er så stærk, så hvis man ikke kan få den ud i hele verden, så kan jeg ikke se, hvad der skulle gøre det. Da vi startede Carpark North, var det meningen, at vi skulle erobre verdensherredømmet. Det tror jeg stadig på, for jeg tror på, at vores musik kan bære os rigtig langt, smiler Lau. Carpark North har da også brugt oceaner af tid på at være selvkritiske. Og forsan-

gerens bedste råd til andre musikere er, at de skal tage og føle efter i sig selv for at vurdere deres egen musik.

- Det vigtige er, at man skal prøve at være så original som mulig. Man skal sige til sig selv: Hvis jeg nu havde gået forbi en koncert og lyttet til det her, ville jeg så stoppe op, eller ville jeg gå videre? Man bliver nødt til at fokusere på, at man kan gøre noget originalt.

Ikke mindst med hjælp fra den prisvindende musikvideo til sangen Human er Carpark Norths musik nået verden rundt, og på netstedet myspace.com bliver deres musik dagligt downloadet af ikke mindst det amerikanske publikum.

- Human-videoen har givet os en ny kant.

Og en alvorlighed. Den gjorde lige nøjagtig det, vi gerne ville have. Nemlig at være original og imponerende på samme tid. Videoen hæver vores musik, og jeg synes, det får Martins (de Thurah, instruktør, red.) kunst til at give mening, uden at det bliver højtravende.

Vidste du at: Carpark Norths hit ‘transparent and glasslike’ var det mest spillede nummer på P3 i 2003?

HVAD Vidste du at: Carpark North forrige år var i Irak for at spille koncert for soldaterne i den danske lejr Camp Eden?

Tilfreds med tilværelsen Århus-drengen flyttede for ni måneder siden til København, fordi han var træt af at bruge det meste af sin tilværelse i IC3-toget, og fordi han havde brug for at komme videre. Han kan på nuværende tidspunkt ikke forestille sig, at han ikke skal have med musik at gøre i fremtiden, men om det bliver som udøvende, producer, eller om han skal lave filmmusik, ved han ikke. Han er dog allermest glad for at befinde sig et sted i livet, hvor han er tilfreds med tilværelsen.

- Jeg er der, hvor jeg gerne vil være nu.

Det har jeg været siden højskolen. Det var den saltvandsindsprøjtning, jeg havde brug for.

Lau Højen er dog stadig overbevist om, at han godt kunne tænke sig at gå i skole igen, og at tilværelsen som musiker ikke nødvendigvis er endegyldig.

- Det er jo altid sjovt at lære noget nyt og være sammen med andre mennesker, der ved mere end en selv. Hvis ikke jeg havde gået på højskole, så tror jeg ikke, jeg havde været musiker i dag. Jeg tror simpelthen, jeg var gået kold i det, hvis ikke jeg var blevet mindet om, at det er mig som menneske, der skal bære musikken frem - og ikke musikken, der skal bære mig frem som menneske.

VOX POP

17

TÆNKER DU? VIL DU GERNE? DRØMMER DU OM?

Kirsten Dyrvig Sørensen, Silkeborg

Janne Petersen, 17 år, Silkeborg

Bo Ruby Nilsson, 19 år, Karup

Jane Nielsen, 19 år, Skødstrup

Christian, 22 år, Hillerød

Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?

- Tjene en masse penge, så jeg kan komme ud at rejse med mit gymnastikhold.

Kunne godt tænke mig at komme på højskole, men har ingen faste planer endnu.

Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?

- Jeg skal i læreplads i Matas, og så regner jeg med at jeg skal være materialist.

Hvad skal du lave, når du bliver færdig med din uddannelse?

- Jeg starter på officeruddannelsen i København.

Hvad regner du med at du skal uddanne dig til/som og hvorfor?

- Materialist

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

- Jeg vil gerne være officer i søværnet. Jeg har allerede været til optagelsesprøven og er ret sikker på at komme ind. Hvis det glipper, har jeg tænkt på at læse medicin.

Hvad skal du lave, når du bliver færdig med din uddannelse?

- Jeg vil gerne på en idrætshøjskole i Brønderslev fra august og 6 måneder frem.

Ellers er det lidt uvist, hvad jeg vil.

Hvad skal du lave, når du er færdig med teknisk skole?

- Jeg skal videreuddanne mig. Jeg er ved at uddanne mig som elektriker, men jeg vil gerne være installatør.

Hvad regner du med at du skal uddanne dig til/som og hvorfor?

- Godt spørgsmål. Måske bandagist, men det kan man vist kun blive i Sverige, så jeg har også tænkt på fysioterapeut.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så være/uddanne dig til?

- Jeg synes, lægeuddannelsen er meget spændende, men det er et hårdt studie.

Det kunne bare være spændende at ha’ den viden.

Kender du noget til højskolerne?

- Sådan lidt. Har da været på nogle højskoler og kender nogle, der går på højskole.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så være/uddanne dig til?

- Jeg har altid interesseret mig for vejret, så meteorolog kunne jeg vildt godt tænke mig, men jeg tror ikke, jeg kan det der med at stå foran en skærm.

Men Matas er også en af mine drømme.

Kender du noget til højskolerne?

- Jeg har faktisk ikke rigtig sådan noget billede af dem. Det er ikke noget, jeg har haft brug for, så jeg ved ikke rigtig, hvad det er.

Ved du, hvad man laver på en højskole?

Der findes mange forskellige højskoler, der hver især er prægede i forskellige retninger f.eks. sport, sprog eller filosofi. Altså en højskole for den interesse, man nu har.

Kender DU noget til højskolerne?

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

- Jeg er endnu ikke afklaret med hvad jeg vil, men jeg går og overvejer forskellige muligheder.

Ved du, hvad man laver på en højskole?

- Jeg har besøgt både Rønde- og Brønderslev højskole, og de minder på mange områder om en almindelig skole, hvor der er en hel masse hygge.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så gerne være?

- Så kunne jeg rigtig godt tænke mig at blive fodboldspiller.

Hvad kender du til højskolerne?

- Jeg kender Ingeniørhøjskolen, men det er ikke noget, jeg overvejer i øjeblikket.

Tekst og foto: Nanna F. Kjølholt, Sanne Juel Böckhaus, Cecilie Lindegaard, Andreas Bang Kirkegaard, Sophia Damgaard, Asger Manuel Jørgensen.

Læs mere på www.hojskolerne.dk

�������������������������������������������� �������������������������������������������� ��������������

������������������������������������������������������������������ ��������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������� ���������������������������

����������� ���������� �������

���������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������� ����������� ����������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������

������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������

������������������������������������ ��������������������� ������������������� ��������������������� �����������������

�������������� � �����

���������������������������

24

25

KLOKKEN ER 12.52 - OG HÅNDVÆRK FOR

FILMFREAKS Højt over Ebeltoft ligger et vaskeægte dansk unikum; Den Europæiske Filmhøjskole. Og er du til glamour, er det ikke stedet for dig. Filmhøjskolen er for dem, der vil lære håndværket.

DU ER ANHOLDT! Da døren går op og to unge mænd træder ind, er vi ikke i tvivl; her er to kommende politiaspiranter. På Hadsten Højskole kan du blive testet i de færdigheder, som kræves, for at blive optaget på Politiskolen.

Tekst og foto: Julie Myhre og Mette Klesner, ele-

Den er kendt som European Film College og tilbyder en grunduddannelse til unge mennesker, der har lyst til at beskæftige sig med tv- og filmproduktion. Skolen er beliggende i Djurslands karakteristiske bakkelandskab med en panoramaudsigt over byen og Kattegat. De baraklignende bygningers rene linier og store glaspartier giver et indtryk af mødet mellem funktionalitet og æstetik, og begge er desuden fremtrædende elementer i undervisningen, der tilbydes på stedet.

Som ”hands on”-elev beskæftiger man sig med de praktiske dele som for eksempel kameraføring, lyssætning og lydoptagelse.

På ”heads on”-linien derimod lærer man at skrive manuskripter og instruere. I løbet af de otte måneder opholdet varer, laver eleverne en del fastlagte projekter, men sideløbende kan de også have deres egne projekter i gang.

opholdet som forberedelse til videre uddannelse i branchen, eller man kan vælge bare at snuse lidt til filmverdenen, fortæller ”the lady principal” Susanne Katz.

Det er noget, Martin Kroissenbrunner fra Østrig kan nikke genkendende til.

- Jeg blev meget overrasket over de krav, rigtig filmproduktion stiller, både for den enkelte, men i særdeleshed også for eleverne i samspil med hinanden. Det kræver en ordentlig portion selvdisciplin, fortæller han.

Og det kan være så som så med selvdisciplinen, når der er en mangfoldighed af fristelser i dagligdagen, som kan være svære at abstrahere fra. For selvom der er mødepligt til timerne, er det tillokkende at slappe af på værelset, sludre med kammeraterne i den dertil indrettede bar, eller tage til fest om aftenen i en af studenterhyblerne.

- Hvis man ikke selv er herre over sin egen indlæring, får man intet ud af denne slags højskole. Så det er også et kursus i at træne sine egne ambitioner, siger Martin Kroissenbrunner

Rift om pladserne

Utraditionelle studieture

Som regel er alle pladser er fyldt op på EFC. Ikke mindst fordi søgningen er enorm fra udlandet, da skolen er den eneste af sin art på verdensplan. Derfor foregår al undervisning og kommunikation på engelsk. Dette gør skolen meget anderledes end andre højskoler, men man fornemmer, så snart man træder ind i skolens forhal, at den internationale atmosfære er et stort inspirationsmoment for eleverne.

På et meget væsentligt punkt ligner EFC andre højskoler: Selv om man får indblik i stort set alt, hvad der har med film og tv at gøre, får man ikke nogen decideret uddannelse. Derimod kan opholdet bruges som springbræt til filmskoler i ind- og udland, hvor den egentlige specialisering foregår.

- Halvdelen går på filmskole eller direkte ud i jobs bagefter, så man kan enten bruge

Studieturene er ikke helt traditionelle. Filmfestivaler er jo oplagt at besøge, så skolen plejer at tage til Rotterdamfestival og Göteborgfestival, som er meget ”studentervenlige.” Det vil sige, at man rent faktisk kan komme ind og se nogle film uden alt for meget pjat.

Vi får en grand tour af Susanne Katz, som beretter om skolens faciliteter og hverdag.

Der bliver også tid til lidt namedropping, da hun fortæller, at flere af de store navne i den danske filmbranche har gået på skolen i tider-

Tekst og foto: Maria Sieverts, Morten Berthelsen og Petter Becker-Jostes, elever på Rønde Højskoles journalistiklinje

nes morgen. Blandt andet Nikolaj Arcel, som har lavet filmen Kongekabale. Det er heller ikke uvant, at fx Nils Malmros kommer forbi en gang i mellem og stiller sig til rådighed for elevernes spørgelyst, og i skolens biografer findes der også såkaldte sponsorsæder, der kan købes og får trykt køberens navn på.

Bl.a. har MTV og selveste Max von Sydow sæder i salen.

Ingen glamour Forstander Jens Rykær lægger ikke skjul på, at skolens mål er klart: - Vi vil skabe så realistisk et arbejdsmiljø omkring det at producere som overhovedet muligt, således at vi kan pille alt det der fra, der hedder glamour, fame and fortune, alt det plidderpladder. Det er utrolig hårdt og krævende arbejde at beherske håndværket, siger han.

Det gør, ifølge Jens Rykær, også højskoleopholdet til et kursus i gensidig respekt, i koncentration og pålidelighed, hvor man til sidst lærer at samarbejde med andre på godt og ondt.

Til gengæld lover skolen at tilbyde de studerende ”en træningsbane, en øjenåbner, en legestue, og et laboratorium,” siger Jens Rykær.

Den Europæiske Filmhøjskole  Etableret i 1993  68.000 kr. for 8 mdr. sep-maj  Adgangskrav: man skal være i fyldt 19 år og være i stand til at følge undervisningen, der foregår på engelsk  Skolen har plads til 108 elever

ver på Rønde Højskoles journalistiklinje

Håndtrykket er fast, håret praktisk kort og i den enes hånd svinger en pose med skrællede gulerødder og appelsin-stykker. Kasper Gottfredsen, 24 år og Jesper Nørgaard Nielsen, 23 år er begge taget på Hadsten Højskole for at forfølge deres store drøm om at blive politibetjente. De har begge haft politi-drømmen fra de var små, og deres tid i militæret har for alvor givet dem blod på tanden.

- Det sammenhold, jeg oplevede i militæret, vil jeg arbejde videre med. At skulle forsøge at bevare overblikket og konstant være på toppen, tiltaler mig meget, siger Kasper.

Højskole anbefalet Han fik Hadsten Højskole anbefalet til åbent hus på politiskolen og er her nu for at forberede sig til optagelsesprøven, såvel fysisk som fagligt.

- Jeg går på højskole, fordi jeg gerne vil ind på politiskolen, det er det bærende element, siger han. Jesper nikker og supplerer: - Min fremtid og uddannelse er den primære grund til, at jeg er her. Det sociale er bare en ekstra bonus Selvom alt, vi laver her, er med et klart, seriøst formål, så er det en nydelse. Vi kan jo lide det.

Derfor er det også med glæde, at de to unge mænd, ifølge med en udvalgt skare og en lærer, troligt står op kl. 05.30 hver torsdag morgen og i taxa kører til den lokale svømmehal. Her trænes til bassinprøven, som er en del af optagelsesprøven til politiskolen.

Vild med jitterbug En vigtig kvalifikation for en politibetjent er evnen til at samarbejde, og netop samarbejde bliver eleverne på Hadsten Højskole trænet hårdt i. Det ligger som basis for mange af de fag, der tilbydes, og elever fra Hadsten har ry for at klare sig godt under optagelsesprøven, fortæller Jesper.

Et af de mest populære fag på skolen er faget med den velkendte titel ”Vild med dans.” Her bliver eleverne undervist i de mest kendte standarddanse og lærer på den måde at samarbejde på tværs af køn, alder, fysik og erfaring. Det er rigtig god træning, fortæller de to fyre, og så er det oven i købet sjovt.

- Min mor har altid ønsket, at jeg ville gå til dans, og nu danser jeg frivilligt rundt hver tirsdag formiddag, siger Jesper med et smil på læben og indrømmer gerne, at han glæder sig til rigtigt at svinge pigerne rundt, når de når til Jitterbug.

- Det er altid muligt samle en flok, der

vil være med til at øve staveord eller gemmengå ugens nyheder, ligesom de fleste har en træningsmakker at følges i træningscenteret med. De fleste fritidsaktiviter har relevans i forhold til politiskolens optagelsesprøve, men udover alt det seriøse er det også plads til afslapning og hygge. For eksempel arrangerer eleverne hver tirsdag en kaffeaften, hvor der spilles, snakkes, synges og hygges. Jeg skynder mig altid hjem fra træning om tirsdagen, så jeg kan nå at være med til kaffeaften. Man vil jo nødigt kaldes asocial af pigerne, siger Jesper.

Tur på Gokken De studerende sørger selv for, at det hele ikke bliver for seriøst, ved trofast at aflægge den lokale bodega ”Gokken” et besøg hver torsdag. Her drikkes øller og ryges vandpibe, og seriøsiteten glider i baggrund for en stund. Dog kun indtil næste morgens løbetur, hvor kroppen selv sørger for at straffe de syndige. Jesper havde tænkt sig at vente et år endnu med at søge ind på politiskolen, men både lærere og studievejleder mener, at han allerede nu er klar. I øjeblikket bruger han derfor ekstra meget tid på, sammen med studievejlederen, at finpudse ansøgningen

Genvej til Politiskolen For eleverne på Hadsten Højskole er målet klart: at komme ind på Politiskolen. De kommer for at forbedre deres færdigheder inden for de områder, de testes i til optagelsesprøven. Men det er ikke nok. Hadsten er en almen højskole, og det er vigtigt, siger forstander Jacob Kjærsgaard.

- Som menneske overlever man ved at få lov til at udtrykke andre sider af sig selv. Det er godt at blive distraheret i det, man troede, man skulle. At blive revet fat i og få skyklapperne af.

Lige nu går seks elever fra højskolens forrige efterårshold således på politiskolen, og det ser ud til, at der kommer flere fra Hadsten.

Tjen penge i sommerferien [ www.tjeck.d k ]

NU HELT UDEN VOKSNE! –

uden at blive snydt

hjælper dig med svar, hvis du er i tvivl om løn, arbejdsmiljø m.m.

Husk at læse de sidste nye løgnehistorier i det næste nummer af TJECK som er på gaden den 24. maj.

28

29

SKABE MEGET UD AF INGENTING

MAN KAN

I dag står hun på scenen og spiller for fyldte koncertsale. Men Kirstine Stubbe Teglbjærg har kæmpet i mange år for at nå så langt. Ikke kun med at få omverdenen til at få ørerne op for hendes musik, men også med at tro på, at hun selv er god nok. Og så vil hun vildt gerne høre, hvad pigerne har at komme med.

Tekst: Jesper Himmelstrup Foto: Ulrik Jantzen

Vi er på et spillested i Randers. Blue Foundation trykker den af på scenen for et begejstret publikum. I front står Kirstine Stubbe Teglbjærg med det store krøllede hår og den karateristiske stemme. Nede blandt publikum lytter to teenagepiger til musikken.

Efter koncerten tager de mod til sig og går op til Blue Foundations forsanger: ’Kirstine, vi vil gerne sige til dig, at du er vores kærlighedsgudinde´ får de fremstammet.

Kirstine husker tilbage på episoden i Randers med et smil.

- Det betød virkelig meget for mig at ramme noget hos nogen ude i en lille by i Danmark. Jeg ser det som en stor ting, hvis jeg kan inspirere andre piger til at komme på banen. Jeg vil vildt gerne høre, hvad pigerne har at komme med, for jeg tror, at de har meget på hjerte.

I dag står Kirstine Stubbe Teglbjærg i forgrunden for et af de mest nyskabende bands i dansk musik i de seneste år. Men det har taget lang tid at nå så langt. Kirstine har skullet arbejde med sig selv og med at tro på, at hun var god nok.

- Det har taget mig mange år at komme ud over det at tage tingene meget personligt og meget nært. Og tro på mit eget udtryk, som kommer fra mig. På det punkt har jeg følt mig anderledes end drengene i bandet.

Jeg tror simpelthen, at drenge er bedre til at tro på sig selv. Jeg kan huske, at Katrine Ring (musikjournalist og DJ) har sagt: ’Når drenge er 17 år, tror de, de er verdensmestre. Når piger er 30, så ved de, at de er verdensmestre’.

Den tror jeg på.

Hun understreger dog, at hun på ingen måde er ude i et rødstrømpe-korstog.

- Det er mere, at jeg gerne vil fortælle, at jeg har brugt enormt lang tid på at tro på mig selv. Jeg gør tingene på en anden måde.

Jeg lærer fx maskinerne, som vi spiller på, at kende på en anden måde. Sådan noget som at nørde sig igennem en hel nat for at finde ud af, hvordan en maskine arbejder, det

tænder jeg af på. Jeg lærer noget teknik at kende, hvis jeg skal bruge det. Og derfor har jeg i mange år følt, at det var nok en forkert måde at gøre det på.

Kirstine sidder og snor en af sine lange krøller om fingeren, mens vi skruer tiden tilbage til barndommen i Nordjylland.

Fra Ålborg til Roskilde Kirstine er den mellemste i en søskendeflok på tre. Hun er født i Holstebro, men da hun var fem flyttede familien til Ålborg. Hun var efter eget udsagn temmelig dominerende i de små klasser i folkeskolen, men det tog en drejning, da hun og hendes klassekammerater blev ældre.

- Jeg var altid uvenner med drengene i folkeskolen. De synes, jeg var rapkæftet og alt for hippieagtig. Jeg var heller ikke så vild med at feste og drikke mig fuld, så jeg var ikke med i inderkliken ’Hold nu kæft, STUBBE!’ var deres foretrukne kommentar. Men det gav mig en ro at stå alene, selv om det var hårdt på det tidspunkt. Jeg behøver ikke altid være en del af der, hvor man er noget.

Det tror jeg, at jeg lærte der.

Derefter startede Kirstine på gymnasiet på Ålborg Katedralskole, hvor hun bedst husker Holberg-forestillingerne og musiktimerne. Hun har sunget i kor siden hun var 12, men hun havde egentlig ingen planer om at blive sangerinde. Først efter et ophold på Krogerup Højskole i Humlebæk i Nordsjælland begyndte konturerne til en drøm at tage form.

- Da jeg gik på højskole fandt jeg ud af, at jeg gerne ville lave et band. Jeg blev inspireret af, at nogle andre havde lavet et band. Og så begyndte jeg også at få en fornemmelse af noget musik, jeg godt kunne tænke mig at lave. På højskolen begyndte jeg samtidig at synge solo.

Det var også på højskolen, at Kirstine første gang hørte musik af den engelske gruppe Portishead med den karismatiske sangerinde Beth Gibbons i forgrunden.

- Jeg hørte simpelthen en ny måde at lave musik på end bare bas, trommer og

guitar. Det var en anderledes musiklyd, som triggede et eller andet i mig, siger hun.

Efter højskolen flyttede hun til København. Og der løb hun ind i nogen, der skulle bruge en sanger. Bandet holdt til på Nørrebro og optog deres musik på en firesporsbåndoptager. Det blev dog aldrig til det store gennembrud.

- Jeg sang jo forfærdeligt. Og de andre spillede også rigtig dårligt. Men der var god kemi, smiler Kirstine.

Sammen med Tobias Wilner forlod hun gruppen for at danne Blue Foundation. De mødte bassisten Sune Martin, fik indspillet et demobånd og rejste derefter til London for at præsentere musikken for en masse pladeselskaber. Her mødte de den japanske DJ Tatsuki, og rapperen MC Jabber. Gruppen fik endelig kontrakt med et dansk pladeselskab, og da hits som Save This Town, As I Moved On og End of the Day brød igennem i radioen, var vejen pludselig banet til det bredere publikum.

30

DANMARKS MEDIEHØJSKOLE

- Vores koncert på Roskilde Festival 2004 var en følelse af gennembrud. Vi havde udgivet vores plade i februar, og så var der Roskilde Festival i juli. Der kunne vi mærke, at vi var gået fra at være et undergrundsband til ligesom at bryde igennem. Nu skete der pludselig et eller andet.

Vild med lyd Det er tydeligt at høre, at Kirstine er meget optaget af lyd. Og vibrationer. Og hun har svært ved at skjule sin fascination, da talen falder på lydenes indvirkning på mennesker.

- Jeg har læst en masse undersøgelser om lyd. Lyd er vibrationer, som påvirker fysisk materiale. Og det påvirker også vores krop.

Når jeg synger, så påvirker det min krop, og det tror jeg er rigtig sundt for kroppen. Man har lavet eksperimenter, hvor lyd skaber form. Hvis man fx lægger et stykke papir med sandkorn på og spiller forskellige toner, så danner sandkornene forskellige former.

Nogle gange skaber det nogle fantastiske geometriske former og symmetriske cirkler, og andre gange skaber det bare kaos.

Kirstine prøver med fagter at beskrive sin begejstring. I de sidste syv år har hun kæmpet indædt for at bryde igennem med den lyd, der er så unik og som for to år siden gjorde, at undergrundsbandet Blue Foundation slog igennem til det bredere publikum. For Kirstine har det i sig selv været et mål at komme til at arbejde med musikken på fuld tid.

- Jeg tror grundlæggende, at det er sundt at være omgivet af musik som udtryksform. Det har det været i10 millioner år. Det er et helt grundlæggende livsudtryk at skabe musik. Og fordi musikken påvirker os, som den gør, så tror jeg, man holder sig ung af at lave musik.

Stemmen fri fra kroppen Men en ting er lyd, en anden er tekst. Og teksterne til Blue Foundations største hits har Kirstine skrevet.

- Jeg skriver altid melodien først og så teksterne bagefter. Det har altid været musikken, der har været det vigtigste for mig.

Det er melodien, der sætter dagsordenen

Navn: Kirstine Stubbe Teglbjærg Alder: 32 Stilling: Forsanger i Blue Foundation Bopæl: København

for, hvordan teksterne kommer til at lyde.

Kirstine er i det hele taget vild med tilværelsen som musiker, og hun er glad for at have muligheden for at arbejde kreativt det meste af døgnet. Hun kunne godt tænke sig at arbejde mere med moderne dans i fremtiden, for hun er fascineret af samspillet mellem musikken og scenekunsten. Og så kunne hun godt tænke sig at udgive en soloplade. Men det er arbejdet med stemmen, der er i fokus.

- Vi er født med at bruge stemmen med masser af kraft. Og så bliver vi mere og mere hæmmede. Spædbørn har den mest fantastiske stemme, fordi de bruger stemmen rigtigt. Med de mest vilde og høje lyde. Jeg tror på, at det, der forhindrer os i at bruge stemmen, er vores egen kropsbevidsthed. Så jeg er i gang med at frigøre min krop, og det har noget med hjernen at gøre.

Kirstine snor igen en af sine lange krøller om fingeren.

- Jeg har det godt med arbejde på denne her måde. Det, som jeg synes er fantastisk ved at være sanger og arbejde med musik, er, at du kan blive rigtig gammel med din stemme. Lige som en gammel jazzmusiker, der spiller på sit instrument, hvor alder og erfaring er med til at farve udtrykket. Jeg har

brugt lang tid på at lære at skrælle lag af og være til stede i kroppen. Men jeg har ingen ambitioner om at komme til at synge som Mariah Carey.

Tro på dig selv Kirstine har som sagt altid selv skullet kæmpe meget med troen på sig selv. Med troen på, at hun er god nok til sit arbejde, og med troen på, at hendes musiske udtryk er godt nok.

- Den største udfordring eller forhindring er at blive ved med at tro på det, selv om man føler sig anderledes eller mindre god. Jeg tror, at det er en rigtig pigeting, og at det er en af hovedårsagerne til, at der ikke er lige så mange piger som drenge inden for de kreative brancher.

Kirstine håber dog, at flere piger får lyst til at bryde med deres egne grænser og finde modet til at kaste sig ud i de ting, der umiddelbart kan virke uoverskuelige.

- Man ved ikke på forhånd, hvad man står for, men man finder ud af det undervejs.

Det lyder ad helvede til i starten, men man skal vide, at man skabe meget ud af ingenting og meget få hjælpemidler. Man behøver ikke vente med at tro på det, før man kan sine ting helt perfekt.

www.medieskole.dk 20/8 2006 til 20/1 2007 18/2 2007 til 7/7 2007 19/8 2007 til 19/1 2008

Esbjerg Højskole Stormgade 200 6700 Esbjerg 79137400

������� �������������� ��������������������

������������ ����� ���������� ���������� ������� ��� ���������� ������� ��������� ���������������������������������������

������ ��������������

������������������������������������������������ �������������

- FORBEREDELSE TIL DIG DER MENER DET

MEDIE

DESIGN Entertainment :: Sport :: Kommunikation :: Sprog :: Musicals

Dykning :: Havkajak :: Sejlads :: Klatring

Idéudvikling :: Jouranalistik :: Grafisk Design :: Webdesign :: Flash :: Foto :: 3D :: Video

Dans :: Sang :: Drama :: Musikteori

ENTERTAINER BLIV ENTERTAINER OG FÅ JOB I SPANIEN

HØJSKOLEN SNOGHØJ WWW.SNOGHOJ.DK

RY HØJSKOLE

39

38

POSTKORT FRA VERDEN

Ingen kinesisk hygge her, tak!

Hola i Danmark!!

Børnesnak fra Sydafrika

Vi har efterhånden brugt tre måneder i Guatemala ud af en tur på seks. Vi bor i den klart mest moderne/turistede by i landet, Antigua, som ligger for foden af tre store vulkaner, hvoraf den ene – Fuego – dagligt har mindre udbrud.

Guatemala er et meget fattigt land, beliggende i Mellemamerika, men har mulighederne for at blive et af fremtidens store turistmål, hvis ikke korruption og bander når at overtage landet først!! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Guatemala, på grund af sin fattigdom, kan være et usikkert sted at opholde sig. Mængden af positive oplevelser overskygger dog fuldstændigt de få negative, vi har haft.

Vi planlagde vores ophold igennem Rønde Højskoles rejselinie, der forberedte os mentalt til den lange rejse. Da vi ankom til Guatemala, blev vi indkvarteret hos forskellige guatemaltanske familier, som hver især tog godt imod os blegfede danskere, der ikke kunne et ord spansk.

Dette blev der rettet op på efter et 6 ugers sprogkursus på en nærliggende skole. Undervisningen foregik med enelærer, hvilket efter vores mening er bedre for forståelsen. Efter skolen begyndte vi på projektet, et ældrehjem i Antigua. Her hjælper vi personalet med pasning og pleje af de ældre.

En typisk arbejdsdag består i at made, barbere, rense sår, frisere, give injektioner, flette hår og lignende. Det er udviklende personligt såvel som fagligt.

Fritiden går i vores lejlighed i Antigua, som vi flyttede ind i efter de 6 ugers sprogskole. Her tilbringer vi bl.a. tid med vores nyfundne ven Torito, der er den lokale slaverom. Et andet hit er også de mange lady’s nights på diverse barer rundt omkring i Antigua. Her kan piger købe drinks for to kr. pr. stk.

Vaya con dios….

Jacob, Jonas og Jakob

Ønskes: Tidsmaskine til Tanzania Hejsa!

Er der ikke nogen, som kan opfinde en tidsmaskine og få tiden til at stå stille her i Bukoba? Tiden flyver afsted, og vi vil bare ikke væk herfra. Nu har vi været på handicapskolen i to måneder. Vi kan slet ikke klare tanken om, at vi skal væk fra alle vores dejlige unger og dem, vi bor hos.

De er simpelthen bare så skønne alle sammen. Sidste onsdag var vi på besøg i en børnehave. Der var intet legetøj, kun to klasseværelser. Her går børn ikke i børnehave for at blive passet og lege med de andre børn... nej de små pus sidder på skolebænken for at lære engelsk... Held og lykke med at få danske børn på 3-6 år til det. I lørdags tog vi en lille båd ud til en fiskerlandsby på en lille ø kaldet Msila. Det var rigtig dejligt at komme ud at sejle og sjovt at se deres fiskersamfund. Bagefter sad vi på stranden og nød en dejlig kold øl. Dem har vi ikke fået mange af, så det var rigtig en nydelse, og hvor var udsigten god. I søndags lavede vi en kæmpe grydefuld modellervoks. Det blev et stort hit, da vi tog det med op til børnene mandag eftermiddag. Først troede de, at de skulle spise det(det ligner også ret meget det de plejer at få), men da de fandt ud af at forme det, var det ret sjovt. De blinde nød også rigtigt at sidde og lege med det. Det var rart med en aktivitet, som de også kunne være rigtig med til.

Tror det var alt for denne gang. Håber, at I har det godt i dk.

Tak for mails. Det er rigtig dejligt at høre, hvad I går og laver!

Så er eventyret i gang, ankom til Sydafrika for ca. to uger siden.

Her er bare så fantastisk, varmen klager jeg bestemt ikke over og da heller ikke de lyseblå strande, som bare skal opleves, så smukke er de. Vi er seks tøser, som sammen er rejst herned, nogle udelukkende for oplevelsens skyld, andre (inklusiv mig selv) ligeså meget for at komme ind på drømmestudiet, når jeg har fuldendt mit ophold her i Sydafrika om ca. fire måneder. Den første uge gik med at opleve Cape Town fra morgen til nat, mit hoved var ved at sprænges med indtryk, men heldigvis var de alle positive, så det var fedt. Anden uge gik den virkelige hverdag i gang, arbejdet kaldte, og det skulle jeg love for. Er vildt glad for at arbejde på hospitalet. Kan virkelig se, at jeg gør en forskel, det er fedt. Børnene har så enormt meget brug for os frivillige, så ja jeg lokker lige lidt nu, har du på noget tidspunkt tænkt tanken om at arbejde som frivillig, synes jeg helt klart du skal komme af sted ud i den store verden, for der er brug for dig.

Hver dag jeg møder på børneafdelingen er fantastisk, bare det at give et lille knus eller et stort smil gør børnene glade, deres hverdag bliver klart lysere. En lille episode i dag, hvor Ann Julie (anden volontør) og jeg tog fem børn med ud i hospitalets have, nogle af dem reagerede skræmte andre med glæde, og selvfølgelig er deres reaktion forskellig, for havde man aldrig oplevet blæsten mod kinderne, solstrålerne mod kroppen og lyden fra fuglenes fløjten ville det være noget skræmmende noget, men fantastisk er det, så når jeg efter lidt tid oplever glæden fra dem alle, så ved jeg bare at det, jeg har gang i, er rigtigt. I morgen drager vi seks tøser og Tony (vores kontaktperson) på en forhåbentlig oplevelsesrig tur i 16 dage, skal rundt i store dele af Sydafrika, glæder mig vildt. Skal nok stoppe al min børnesnak nu, men de fylder en kæmpe plads i mit hjerte. Jeg vil helt sikkert skrive mere en anden dag, men skal lige nå at nyde bare lidt mere af solens stråler.

Kristina Jensen er i Sydafrika sammen med fire andre piger efter at have forberedt sig en måned på Løgumkloster Højskole. Læs mere om hende og de andre pigers oplevelser på www.rejseholdet.info

Hilsen fra Stillehavet Kære jer derhjemme. Det er to og en halv måned siden, at vi blev færdige på Rønde Højskole, hvor vi forberedte vores “store rejse”. Vi er nu på Tonga, hvor vi arbejder som volontører på en skole for handicappede børn.

Det er noget af en udfordring, da tingene foregår meget anderledes end hjemme i DK. Det var egentlig meningen, at vi skulle assistere lærerne i klasserne, men da tonganere kun kommer på arbejde, når det passer dem, ender det tit med at vi står alene med ungerne. Og da vi stadig kun taler sparsomt tongansk er det enormt svært at kommunikere med dem. Men til gengæld også yderst morsomt for alle parter.

Ellers bruger vi tiden på at studere den tonganske kultur nærmere. Vi forundres og fascineres hver eneste dag over den store forskel, der er mellem livet herude og livet hjemme i den vestlige verden.

Her er 100 grader i skyggen og fantastisk smukt. En rigtig lille paradis-ø!!

Store knus fra Sofie

Mange kærlige hilsner Gülay, Lise og Katrine

Weekend! Yes! Nå, tilbage til sagen: UNDERVISNINGENS BYRDE. Man føler sig næsten udkørt efter en uges undervisning. Hvor godt, at den ligger bag en - but more is yet to come!

Jeg har 14 timer om ugen og 7 klasser. De første par timer blev slået ihjel med “introduction”. Men er man gået igennem alt man kunne tænke på, fra kæreste til skostørrelse, er der stadigvæk 20 min. Så man smiler glad, venter på et hav af spørgsmål - og bliver mødt af langsomt voksende støj. Ikke af spørgsmål, nej, nu bliver kortene hentet frem, og nu skal der hygges på kinesisk! HA! Det tror DE! Niksen, der er ingen, der kan træde MIG over fødderne! Jeg tog da ikke til Kina for at lade tage mig ved næsen af en flok (ca. 50) elever!

Det kan de gøre med deres egne lærere. Så nu begynder jeg at gå til modangreb. Jeg tager et stykke kridt, kaster det imod to drenge, der er begyndt at spille badminton i den bageste ende af klassen og smiler ulvesmilet ...De kigger lidt forskræmte op, ved ikke, hvordan de skal reagere - og forstår budskabet. Det gør resten af klassen også - for de næste fem min. vel og mærke. De venter på, hvordan jeg vil underholde dem videre, men de lader mig mærke, at hvis ikke jeg gør det godt nok, er de tilbage til skakspillet og de andre lektier.

En dreng er den næste til at sige noget. Alt, der kommer frem, er: “sorry I don’t speak english.” Og han gemmer sig nærmest bag en bog, alt man kan se er hans øjne, der kigger forskræmte over bogkanten. “Okay. But what is your hobby? Come on, it’s easy!” Intet svar.

Så lyder det svagt efter lidt krise-snak med kammeraterne: “Basketball!”. “Full sentence please!” My hobby is...” ... stilhed. Så lyder det: “Sorry I don’t speak English”. Jeg forklarer med ord og fagter, indtil de forstår og griner.

Også Mr. “I don’t speak English” har forstået.

Klokken ringer, de kommer op til pulten og begynder at spørge løs. Hvis de ikke har spørgsmål før, har de det nu. Efter et stykke tid kan jeg få mig slæbt op til lærerværelset, hvor jeg overfalder Pernille med mine nyeste oplevelser. Det hjælper at få snakket lidt, jeg er lige ved at slappe af, tager en slurk te.. Og der står en elev foran mig. “Hello, I’m from Class...class three Grade one and I should show you the way to our class.”

Så jeg sender et sidste, længselsfuldt blik ud ad vinduet, ser bjergene i det fjerne, stiller teglasset ned og følger efter ham. Til endnu en time.

Læs mere om Judith og de andre pigers oplevelser på www.rejseholdet.info

40

41

Danmarks største litteraturbegivenhed

Skal du på Roskilde i år er der masser af muligheder for at opleve kræs til øregangene, når højskolerne igen slår dørene op til Spoken Word. Du er hermed inviteret.

Dem kan blandt andre du møde under dette års Spoken Word: Jan Sonnergaard, Michael Lee Burgess, Bo Green Jensen, Søren Ulrik Thomsen, Peter Laugesen & T.S. Høeg, Jørgen Leth, Poeten & Lillebror,

Tekst: Jesper Himmelstrup

Poetry Slam og elastisk stemning

Hvornår har du sidst set Tour de Francekommentatoren Jørgen Leth på slap line?

Kunne du tænke dig at møde dette års vinder af de gyldne laurbær, forfatteren Morten Ramsland? Eller har bare lyst til at slappe af fra musikken, mens forfatterne Jan Sonnergaard, Bo Green Jensen eller Søren Ulrik Thomsen fortæller historier fra de syv verdenshave?

Du kan møde nogle af Danmarks bedste fortællere, lyrikere, forfattere og performere, når højskolerne i samarbejde med årets Roskilde Festival igen i år inviterer til Spoken Word - Danmarks største litteraturscene af sin art - hvor mere end 80 udøvende kunstnere vil give deres bud på en fortolkning af det talte ord - i discipliner som oplæsning, litterær performance og lyrisk chill-out. Og vi lover dig, at multikunstneren Rune T. Kidde giver sin version af en efterhånden tilbagevendende klassiker i Spoken Word-teltet – Den Lilla Møghætte og Pulven.

- Den levende historiefortælling minder meget om musik, for der er musik i den rigtige måde at bruge stemmen på. Jeg ser frem til det direkte møde med publikum – for det er altid spændende at se den umiddelbare reaktion fra deres side, siger Rune T. Kidde.

Er du til kamp på ord, er der mulighed for at melde sig til konkurrencen i Poetry Slam.

Konkurrencen er i år delt op således, at førstedagen bliver et opgør mellem jyderne, andendagen et opgør mellem fyboerne og tredjedagen et opgør mellem folket fra Djævleøen. Konkurrencen afsluttes søndng med den store finale.

Men har du ikke før været i Spoken Wordteltet, skulle du næsten unde dig selv at gå en tur forbi - bare for at mærke stemningen.

For den er anderledes. Det kan selv Jørgen Leth skrive under på.

- Det er en fantastisk fornemmelse at stå med det, man har skrevet i ensomhed, og blæse det ud i rummet. Jeg kan mærke en meget direkte kontakt, en umiddelbar respons på digtene, som virker stimulerende på mig. Det er en legefuld og meget elastisk stemning, der kommer ud af det, siger Jørgen Leth.

Projektleder Jesper Øland fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark lover, at publikum med garanti kommer til opleve det hidtil bedste program i Spoken Words levealder - Du kan blive rørt, generet, provokeret og forstyrret i din rus. Du kan opleve din yndlingsforfatter spytte dig i hovedet. Du kan blive klogere eller dummere, og du vil kunne høre ord, du ikke troede fandtes. Det er Spoken Word anno 2006, siger Jesper Øland.

Per Vers & Ole Omkvæd, Folkegaven, Rune T. Kidde, Steen T., Bent Lumholt, Aviaja Lumholt, Hans Laurens, Ina Merete Schmidt, Morten Ramsland, Ursula Andkjær Olsen, Eske K. Mathiesen, Halfdan E & Martin G med ”Smarte Pletter”, Mikkel modulerer Marius, MC Jabber (UK), Kirstine Stubbe Teglbjærg, Carl Quist Møller, Carsten Islington

Læs mere på www.hojskolerne.dk

Vind billetter til Roskilde Festival 29. juni - 2. juli Hvad hedder teltet, hvor du kan møde højskolerne under årets Roskilde Festival?

A) Spoken Word

Send MODSTRØM A til 1919

B) Indianerteltet

Send MODSTRØM B til 1919

C) Spejderteltet

Send MODSTRØM C til 1919

Du deltager i lodtrækningen om 2x2 billetter til Roskilde Festival 2006.

Vinderne får direkte besked, og deres navne bliver offentliggjort på www.hojskolerne.dk 1. juni 2006 kl. 12.

Det koster 3 kr. at deltage. Du kan max. deltage fire gange pr. dag.

�������� ��������������������� ��� ��� ��� ��� ���

������������������������ ���������������������� ������������������������������� ������������������������� ���������������������������

��������� ���������������������������������������������������� ������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������� ������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������

�������������������� ��������������������������������

������������������������������������������������� �����������������������������������������

I

DET ER IKKE SÅ SVÆRT - faktisk er vi på Den Internationale Højskole næsten ”verdensmestre” i dialog og interkulturel forståelse.

JEG ER AFHÆNGIG AF DIG

JEG LÆRER AF DIG

JEG VÆRDSÆTTER DIG

JEG RESPEKTERER DIG

• Få færdigheder og viden, der gør dig i stand til at arbejde og leve på tværs af grænser og kulturer.

• Lær om den globaliserede verden uafhængigt af religiøse eller politiske ideologier.

• Oplev et intenst, farverigt og garanteret personlighedsudviklende møde med mange forskellige kulturer.

• Giv dig selv et netværk af venner fra omkring 35 forskellige lande.

Venskaber for livet.

• Lær engelsk i et engelsktalende miljø.

• Ha’ en fest med hele verden - og find dig selv.

• Det perfekte udgangspunkt for din store udenlandsrejse.

For øjeblikket har vi elever fra flg. lande: Armenien, Australien, Canada, Kina, Tjekkiet, Danmark, England, Estland, Frankrig, Ungarn, Indien, Iran, Japan, Kenya, Letland, Mauritanien, Mexico, Nepal, Nigeria, Norge, Filippinerne, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Schweiz, Tyskland, Uganda, USA, Uzbekistan og Vietnam.

JEG KAN LIDE DIG

JEG STOLER PÅ DIG

Den Internationale Højskole samarbejder med en lang række organisationer, som beskæftiger sig med udviklingslande og internationale spørgsmål (Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis,

WWW.KONSTANTYNER.DK FOTO ©2006 OLE KONSTANTYNER ·

Unesco, Crossing Borders, DUF, m.fl.)

Du kan vælge mellem et forårskursus på 22 uger og et efterårskursus på 18 uger.

Bestil brochurer på ipc@ipc.dk eller klik ind på vores hjemmeside www.ipc.dk

DEN INTERNATIONALE HØJSKOLE JEG BEDER FOR DIG

WWW.IPC.DK

JEG FORSTÅR DIG

48 spors analogstudie

2 mindre protools studier dpa

koncertsal

•

•

24 spors protools digitalstudie

• •

neumann

caféscene

•

•

akg

•

sennheiser

stort pa • 4 øvelokaler

3 øvebokse • 2 trommebokse • computerlokale med 8 imac 20˝ m. protools, logic pro mv. • final cut videostudie med dualcore powermac • mesa boogie bass 400+ • swr 350 x • marshall jcm 2000 • fender de ville 60 • vox ac 30 • peavey classic 50 • steinway flygel • sauter flygel • yamaha flygel • motif-6 p-200 • p-80 • korg triton • roland • gretsch • zildjian paiste

•

sabian

•

pearl

•

ludwig og meget meget mere

men det bedste er selvfølgelig undervisningen og det sociale liv Den Rytmiske Højskole - tjeck om musik er din livsform

drh.dk

7 DØGN

48

Foto: Henrik Sørensen

MED EN HØJSKOLEELEV

Tirsdag Vågnede op under bruseren kl. 8.30. Kæmpede som en gal med at få malingen fra i går ud af håret. Det tog en halv time, så jeg gik glip af både morgenmad, morgensang, en bare tilnærmelsesvis normal frisure og det første kvarter af timen. Listede mig ind til timen - sociologi. Efter eftermiddagstimerne, som bestod af faget Kina, var vi tilbage i huset for at male. Senere på aftenen var der arrangement med foredrag af formanden for Dansk Industri, Hans Skov Christensen. En ikke videre sympatisk person, men nu alligevel med nogle gode pointer. Vi sluttede dagen af med vores lille West Wing Klub, hvor vi ser TV-serien af samme navn, mens vores USA-ekspert, Mads Fuglede,

kommenterer og forklarer, hvad vi har set.

Onsdag I dag i Film så vi Forbrydelsens Element. En svær film, og der var da heller ikke mange, der sagde noget, da vi skulle tale om filmen bagefter. Efter frokost i International Politik talte vi om en tekst om Kinas enorme økonomiske vækst. Spændende sager, men de fleste af os elever fattede ikke så meget af de økonomiske teorier til stor frustration for lærer-Mads. Vi orkede ikke at male videre i huset i dag, og til aften skulle nogle af drengene se bold i TV. Champions League kvartfinale. Chelsea mod Barcelona. Så turen gik til baren Hennessy i Hillerød Centrum.

Torsdag Sover over mig. Igen. Jeg skulle have haft faget Kina her til morgen. I dag var ærgerligt nok en lidt speciel dag, idet det var sidste gang vi skulle have faget. Vi skulle på besøg hos læreren Ole Vind til kaffe og kage. Hyggeligt – men det måtte jeg altså undvære.

Må så nøjes med sociologi om eftermiddagen, hvor jeg mest af alt undrer mig over, hvor lidt relevans Giddens’ og Beck’s teorier om risikosamfundet har på et fuldkommen farefrit sted som en højskole. Også i dag besluttede vi os for ikke at male. Vi brugte tiden med det, en højskole i høj grad giver mulighed for: lave ingenting. Det vil sige at sludre, hygge sig, spille spil mm.

Fredag Jeg kom op til tiden og følte mig frisk og frejdig. Og der var da også noget at komme op til, for endelig skulle vi se en western i Film.

Senere på dagen i International Politik var lærer-Mads syg, så vi havde fri, hvilket gav mulighed for, at et par af os kunne starte lidt tidligere på det ventende malerarbejde. Kl.

17 var vi helt færdige, og selvom det til sidst hang os langt ud af halsen, var vi alligevel lidt stolte over vores arbejde.

Lørdag Jeg stod op med udsigt til at skulle have temadag om emnet Hip Hop, der var arrangeret af to lærere, Mads og Kim. Det var en fremragende dag. Vi havde besøg af de to hiphop-musikere, rapperen Gisli og en producer fra Rent Mel, som jeg ikke kan huske hvad hedder. De holdt et spændende foredrag om hip-hoppens historie. De måtte dog godt have krydret det med lidt mere musik efter min smag. Der var dog musik, fordi de satte nemlig os elever til i grupper at lave en rap, som vi skulle opføre for de andre senere. Hvis jeg selv skal sige det, lavede min gruppe klart den bedste rap over et usandsynligt knas tørt tema som socialisme. Vildt sjovt og grænseoverskridende på den fede måde. Om aftenen holdt vi fest på fuld knald. Denne gang med temaet 80’erne og 90’erne. Hvorfor temaet ikke var Hip Hop må guderne vide.

Søndag En stille dag. Som søndagen altid er på vores højskole. Folk plejede tømmermænd og manglende søvn, og syslede ellers med hver deres på værelserne. Jeg stod op omkring kl.

11, og nåede derfor brunchen med bacon og pandekager, inden det blev ryddet væk ved 12-tiden. Jeg puslede lidt med min kvote-2 ansøgning til universitetet og den enorme stak dokumentationspapirer, som man skal sende med. Jeg gav mere eller mindre op for i dag, da jeg kunne høre de en flok snakke inde fra et værelse, og det lød unægtelig en del mere spændende. Kort efter lå jeg da også og hyggesnakkede, og sådan fortsatte det mere eller mindre til vi alle gik i seng.

Mandag Stod op kl. 4 for at tjekke nyheder fra USA og lå i min seng igen en halv time senere. Dernæst undervisning fra 9-17 – først om USA og siden Afrika. Kl. 17.01 var der tre beskeder på min telefonsvarer, der blandt andet afslørede to opkald fra min mor, der ville vide om jeg spiste nok grønt, og et fra en studerende ved Odense Universitet, der bad mig om at vælge to tidspunkter i verdenshistorien, som jeg ville ændre, hvis jeg kunne. Det var et absurd spørgsmål, men jeg kom til at love ham et svar inden midnat, hvor han havde deadline på en artikel. Det sker alt for tit for mig.

Den første episode var jeg instinktivt klar over ville udspille sig i The Situation Room i Det Hvide Hus 4. august 1964, hvor jeg ville have grebet fat i præsident Lyndon B. Johnson, medens han hørte om Nordvietnams angreb på destroyeren Maddox i Tonkinbugten. ”Don’t do it, Mr. President” ville jeg have skreget og forhindret Vietnamkrigen.

Men fyren fra Odense skulle bruge 1 tilfælde mere – og jeg var aldeles blank.

Klokken 19 kørte jeg til Espergærde for at holde foredrag om 1800-tallets USA for en gruppe fra Folkeuniversitetet. Hvis man ser bort fra, at en af kursisterne havde glemt at slukke sin mobiltelefon, der gav sig til at ringe midt i Høvding Seattles tale gik det godt.

I pausen var der brownies og jeg sendte min mor en aldeles løgnagtig sms, hvor jeg erklærede, at jeg levede efter en streng vegetarisk diæt. Hjemme kl. 22 havde jeg glemt alt om mit løfte til fyren fra Odense, skrev lidt på min bog, og gik i seng ved 01-tiden.

Tirsdag Stod op kl. 4 og tjekkede nyheder fra USA og kom pludselig i tanke om mit løfte fra dagen før. En halv time senere havde jeg besluttet mig for endnu en historiske situation. Jeg valgte fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig og ønskede der, at franskmændene ville lytte til Woodrow Wilsons ønske om ikke at knuse det slagne Tyskland økonomisk. Stolt over at have gjort mit til at forhindre to krige sendte jeg mine forslag til Odense.

Kl. 11.30 var der det ugentlige lærermøde. Mistede hurtigt koncentrationen og brugte det meste af tiden på at overveje, hvordan min kollega Kræsten Byskov ville se ud med overskæg. Efter mødet forberedte jeg undervisning til resten af ugen og drog i svømmehallen og svømmede et par km. Om aftenen så jeg et afsnit af ”West Wing” (Præsidentens mænd) med eleverne.

....MED EN LÆRER

Mads Fuglede, underviser på Grundtvigs Højskole i amerikansk politik, kultur og identitet, film og politik, international politik og rollespil.

Desuden politisk kommentator - og så skriver han også på et par bøger.

Onsdag Stod op kl. 4 og tjekkede nyheder fra USA. Sov som en sten til kl. 8 og havde undervisning i International politik og Amerikansk Historie fra 9-17. I middagspausen var der møde i elevrådet. Om aftenen begyndte jeg at genlæse en biografi om Abraham Lincoln.

Pludselig var kl. 2 og jeg tjekkede nyheder fra USA og stavrede i seng. Fyren fra Odense havde skrevet en mail, hvori han takkede for mine forslag, men beklagede, at de var kommet for sent til at komme i artiklen. Spildt arbejde! Kom i tanke om et Lincoln citat: ”Leave nothing for tomorrow which can be done today.” Det burde jeg nok skrive ned et sted.

Torsdag Min vagtdag på højskolen. Stod op kl. 7 og spiste morgenmad med eleverne.

Om eftermiddagen skulle jeg holde foredrag på Borups Højskole i København om amerikansk nationalidentitet for en flok på 60-70 elever. God debat og megen spørgelyst.

På vej hjem i toget fik jeg øm nakke, kvalme og flimrende syn. Et migræneanfald var under opsejling. Hjemme prøvede jeg at hvile og fik det bedre. Gik låserunde på skolen kl. 23 og derefter i seng. Vågnede kl. 2 med voldsom

hovedpine – migræneanfaldet var over mig.

Vagtlægen gav mig et skud morfin i venstre balle. Fik lidt søvn ved 7-tiden.

Fredag Sygemeldt. Lå i sengen det meste af dagen. Kl. 23 ankom rapperen Gisli og produceren Atila, som skulle holde foredrag og workshops om hiphop dagen efter. Fik dem indkvarteret og sov til næste morgen uden afbrydelse.

Lørdag Stod op kl. 8 og gennemgik dagens program med Gisli, Atila og min kollega Kim. Foredraget gik godt og i workshops fandt eleverne deres indre mc frem og skrev tekster som de rappede til et beat Atila havde skabt. Tog til København for at hente migrænemedicin på døgnapoteket. Hjemme ved 23-tiden, hvor der var fest på skolen. Stod for oprydning kl.

1 og sov kl. 2.

Søndag Sov længe og brugte det meste af dagen på at skrive på et kapitel til min bog om Kongressen, der længe havde drillet mig.

Prøvede at gå tidligt i seng, men var for rastløs til at sove. Tjekkede nyheder fra USA og sov.

Foto: Sanne Juel Böckhaus

Mandag Tilbage på højskolen efter weekend kl 8.45.

Jeg havde fra søndag overnattet hos en ven i København. Da jeg mødte op, lå der ikke mindre end en ostehaps ved min dør. Jeg blev dog hurtigt afbrudt i min forundring af en flok larmende højskoleelever på vej ud af vores foredragssal. Morgensangen var nemlig blevet erstattet af en tur i gymnastiksalen, hvor vi skulle lave noget tjatteri til nogle balloner – en glædelig overraskelse.

Første fag om mandagen er film. I dag skulle vi ikke se en spillefilm som vi plejer, men kun et par små klip fra filmhistoriens mest betydningsfulde film. Senere på dagen var vi en flok elever, der havde lovet at male i den lærerbolig, som vores lærer, Mads Fuglede, skal flytte i. Lønnen er 14 kasser øl. Vi nåede at male to rum, inden det blev for mørkt. Men vi nåede så også at male os selv... Flere af os havde nemlig større klatter maling i hår og ansigt efter en mindre malingskastekamp. Kom temmelig sent i seng kl. 2.

Henrik Sørensen, elev på Grundtvigs Højskole

49

50

51

I MAVEN ER DET FEDESTE I VERDEN Tue West har fået tid til at puste ud efter et par turbulente år, hvor han fra at være anonym musiklærer pludselig skulle til at være hele Danmarks kærlighedstroubadour. Han har på det seneste truffet nogle skelsættende valg, og nu vil han tilbage til rødderne, hvor det igen er musikken, der er i centrum.

Tekst: Jesper Himmelstrup

forventninger, jeg skulle leve op til. Nu er jeg så begyndt at spille trommer, og det er ligesom et element, hvor jeg føler mig meget mere hjemme og bedre tilpas.

Foto: Ulrik Jantzen

Tue West ligger henslængt på en gammel sofa på lærerværelset på sin gamle højskole, Den Rytmiske Højskole i Vig. Benene ligger korslagte på kaffebordet, og man kan se, at han føler sig hjemme. Han har det efter eget udsagn utrolig godt for tiden, selv om det seneste halve år har budt på en masse omvæltninger både musikalsk og privat. Blandt andet har han brudt forholdet til sin kæreste gennem flere år og har lavet et nyt band.

- Jeg har sådan en slags åndelig indstilling, der siger mig, at det, der er sket i mit liv,

To gange ud af gymnasiet

SOMMERFUGLE har været det rigtige. Jeg har taget en masse valg som musiker og menneske inden for de seneste par måneder, men jeg føler mig godt tilpas og er på en eller anden måde kommet et skridt videre hen imod noget, som jeg virkelig kan se det hele af mig selv i rent musikalsk.

Det nye band er en trio bestående af keyboard, guitar og ham selv på trommer og sang. Og det passer Tue West ganske godt efter i en årrække at have været frontfigur og udråbt som hele Danmarks kærlighedstroubadour. For som han selv siger: Nu føles det hele mere bandagtigt, levende og intenst.

- Det at synge og spille guitar var faktisk ikke noget, jeg havde praktiseret. Det var et skridt ind i en helt ny musikalsk verden for mig. Af de fire instrumenter, jeg mestrer, er akustisk guitar det, jeg er dårligst til. Så derfor har jeg på den ene side syntes, det var helt vildt spændende, men på den anden side var det at stå fremme på en scene og synge meget specielt for mig. Der var mange

Navn: Tue West Alder: 28 Stilling: Musiker Bopæl: København

Tue West er opvokset i Hundested i Nordsjælland og begav sig tidligere ikke særlig tit ud på den anden side af byskiltet. Han færdes stadig hjemmevant i sin gamle by og har indtil for nylig beholdt sit job som musiklærer. Musikken har været en stor del af hans opvækst, og da han efter 9. klasse startede i gymnasiet, var det stadig musikken, der optog ham. Han valgte derfor hurtigt at droppe ud.

- Jeg hørte ikke efter og orkede ikke at sætte mig ind i alle de ting i gymnasiet. Jeg tænkte kun på trommer. Trommer og piger.

Og funkmusik.

Alligevel valgte Tue West året efter igen at starte i 1.g. Da gik det også bedre, og han gjorde både 1. og 2.g. færdig, men i starten af 3.g. var han træt igen. Og han vidste, at hvis han blev, ville den dårlige studentereksamen forfølge ham resten af livet. Derfor gik han ned til rektor og sagde, at han havde besluttet sig for at melde sig ud.

- Det var faktisk en rationel beslutning, fordi jeg var så utrolig dårlig til at gå i skole.

Jeg tænkte indirekte: jeg er bedre end det her, jeg skal ikke gå på gymnasiet. Jeg skal have nogle år, hvor jeg spille trommer, og så kan jeg om muligt tage en HF senere.

Da han havde givet rektor sine argumenter, sagde denne blot: ’Jeg prøver faktisk normalt at få folk til at blive, men du har nogle megagode argumenter.’

- Det var både befriende og dejligt, siger Tue West.

I stedet fik han job først i en børnehave og siden på et fritidshjem. Og han fortrød aldrig sin beslutning.

- Det kan da godt være, at nogen har tænkt: ’det var da spild af tid at gå ud’. Jeg havde ikke en fornemmelse af, at det var

spildt. Jeg fik nogle skidegode venner, og i løbet af de tre år lavede jeg musical og mange andre projekter, som jeg ikke ville have lavet, hvis jeg ikke havde gået på gymnasium.

Tue West slubrer af sin kaffe og nipper lidt til den drømmekage, der er blevet stillet frem til os.

- Det er i øvrigt fuldstændig grotesk, at mennesker mellem 16 og 19 år skal tage det mest ansvarsfulde skridt i deres liv. Når hormonerne og sommerfuglene i maven vælter rundt. Det er sgu da mærkeligt. Studentereksamen er jo bare nogle tal. Det er bare desværre nogle tal, man skal have for at komme videre i det praktiske system. Men essensen af livet og livskvalitet er jo ikke bundet op på hverken karakterer eller målsætninger. Jeg er glad for den måde, mit liv har indordnet sig på.

Tue West valgte i stedet at tage på højskole, så kan kunne få lov til at beskæftige sig med musik fra morgen til aften.

- Det var fedt. Jeg havde helt optur over at være på højskole på det tidspunkt. Det var det helt rigtige for mig. Mødte nogle fede folk og fik en stor musikalsk oplevelse. Jeg var absolut en af de mere ambitiøse elever.

Der var meget musik for mig. Jeg kunne spille jazz og alt muligt.

Tue West fik også en kæreste på højskolen, som han blev ’vildt glad for’, og han sammenligner opholdet som et halvt år med et tæppe over hovedet.

- Det var fedt at få lov til at starte i en anden verden helt væk fra alt det kendte.

Højskolen var et vigtigt skridt på vejen. Et lille samfund, hvor man skal have det til at fungere socialt og lære noget om sig selv.

På det tidspunkt ville jeg udelukkende være trommeslager. Men alt har betydet noget.

Alle de forskellige elementer har betydet noget for min karriere.

Formet af hit Fra den ene dag til den anden blev Tue West pludselig verdenskendt i Danmark. Med 11

ærlige og redelige sange om kærlighed og kildevand blev debutalbummet i 2003, Tue West, hurtigt en megasællert. Og selv om drømmen om at blive musiker på fuld tid havde været der længe, var det alligevel overrumplende, da den endelig gik i opfyldelse.

- Jeg sad jo og arbejdede med mine egne sange, og jeg sad da og arbejdede på at blive kendt på min musik, men det var da en speciel oplevelse, da det skete.

Og meget hurtigt følte han, at han blev sat i bås.

- Et hit former én. Folk ude i krogene kender mig for at have skrevet En Sang om Kærlighed. Men det er et af mine mest naive numre, og den er skrevet til et soundtrack til en film. Så det er ikke en sang, der dybdegående repræsenterer mig. Der er mange andre sange, der repræsenterer mig bedre. Der var da på et tidspunkt, hvor jeg var flinke og

52

HVAD

søde Tue og var glad for det, men jeg havde ikke styr på mig selv og havde ikke samme fokus på mine nærmeste. Og mit udtryk var måske mindre dybdegående. Der er jeg nået til et punkt, hvor jeg har overskud og overblik til at snakke mere dybdegående.

Samtidig er Tue West blevet mere erfaren. Og blevet mere ligeglad med, hvad folk synes og tænker om ham.

- Jeg er blevet lidt mere afslappet og kan være for mig selv. Det har jeg egentlig ikke rigtig kunnet før. På en eller anden måde er jeg kommet et sted hen, hvor jeg kan slappe af. Hvor alting ikke betyder lige så meget, som jeg har troet.

Brød med kæresten For nogle måneder siden valgte Tue West og kæresten gennem flere år, skuespilleren Karoline Munksnæs, at gå hver til sit.

- Vi mødte hinanden, lige før det gik stærkt, men vores begges kvote var ligesom opbrugt til sidst, fordi vi har tæret så meget på hinanden. Vi har været sindssygt vigtige for hinanden, for vi har betydet meget på et tidspunkt, hvor der er sket meget i begges liv, og der har vi været nogle gode holdepunkter.

Men det gik bare i sig selv, og vi havde begge

lyst til at gøre noget andet. Nogle gange tænker jeg, om der er sket et eller andet med energien her i starten af 2006 - jeg har sådan en anelse om, at der er andre med i spillet også. Der er også mange af mine venner, der er helt kulrede.

Men selv om sangeren med jævne mellemrum føler sig kulret i hovedet, er han glad for, at han for første gang i lang tid er alene - og har det godt med det.

- Jeg har altid været utrolig dårlig til at være alene på den rigtige måde. Lige siden jeg var teenager, så ville jeg have en kæreste, og så skulle det bare være det. Hvis jeg ikke havde en kæreste, så ville jeg have en ny. Måske fordi jeg på en eller anden måde har været lidt bange for at være sammen med mig selv. Men for første gang i mit liv har jeg ikke en eller anden målsætning, så er jeg bare sindssyg glad for bare at være mig selv uden nogle målsætninger. Det er jo det med at tro på den rigtige. Billedet af verden er jo større end det. For os små mennesker er det jo egentlig ikke så vigtigt at finde den rigtige. Det handler jo om at have det rigtigt inde i maven. Det siger jeg, fordi jeg endelig er kommet af med troen på, at det er et andet menneske, der skal redde mig. Med en større tiltro til, at jeg faktisk godt kan selv. Det er en meget mere betryggende situation.

Tue West har hævet stemmen en smule.

Man kan mærke, at han er kommet ind på et emne, der optager ham meget.

- Måske er svaret bare, at det, jeg skal, skal være ærligt og rigtigt. Og jeg vil ikke leve en ordinær tilværelse, hvor jeg sætter mig selv og mine følelser på standby. Fordi følelser i kroppen er noget af det fedeste. Sommerfugle i maven er det fedeste i verden.

Ensretning er det værste Tue West har fået tid til at tænke over tilværelsen. Over sig selv, sit liv og sin karriere. Og han har for første gang taget en beslutning uden hensyntagen til hverken pladeselskab, publikum eller alle mulige andre.

- Der er sket mange ting her på det sidste, der har gjort, at jeg har været nødt til at tage et skridt ud af det hele for at finde mig selv.

For at acceptere og respektere de ting, jeg gør.

At jeg ikke behøver have det dårligt i maven, hvis jeg ikke har lyst til at være sammen med folk. Jeg vil overhovedet ikke omdanne mig til at blive ’sure Tue West’. Der skal bare ske noget nyt en gang imellem.

Han mener, at det handler om at finde ind til det allervigtigste i ens egen kerne og forfølge det - koste hvad det vil. Og det svar findes hverken på gymnasiet eller på en videregående uddannelse.

- Politikernes hverdagslogik siger, at når man vågner kl. 7 om morgenen, så har man en time, så skal man ud at gøre dagens gode gerning på arbejdet. Når man er færdig i 9. klasse, så skal man starte på gymnasiet eller lignende. Og hvis man ikke kan finde ud af det, så er det bare ærgerligt. Det er for nemt at tackle det hele på den måde. Det, der vigtigt i Danmark, er, at vi kan få bare den mindste mulighed for at skabe en mere ujævn vej hen til det, vi skal. Fordi vi er forskellige og modnes på forskellige tidspunkter. Vi bliver jo sindssyge af at blive så ens, som alle retter os hen imod at blive.

Og selv om Tue West har taget både afstikkere og omveje i sin tilværelse, er han sikker på, at de alle i det lange løb har ført til noget godt.

- Jeg bakser stadig med mange ting i hverdagen, men jeg tror på, at det ikke er så galt. Jeg føler virkelig, at jeg er kommet godt over på den anden side af succesen og har truffet nogle valg, der kan dreje mig i en anden retning og gøre noget ved mit musikalske liv.

Vi bliver afbrudt i vores samtale. Den Rytmiske Højskole holder i aften koncert med upcoming bands fra skolen. Og Tue West skal være dommer. Men han når lige at runde af.

- Jeg er meget opmærksom på, at jeg hverken som musiker eller menneske skal ende i noget ordinært. Det kan jeg virkelig mærke, at jeg som kreativt menneske bare ikke kan. Jeg bliver nødt til at bryde ud af det, jeg laver, en gang imellem for at få det godt igen - ikke mindst musikalsk. Fordi den der musik ligger så dybt, og den betyder så utrolig meget for mig.

VOX POP

53

TÆNKER DU? VIL DU GERNE? DRØMMER DU OM?

Mikkel Dyrslund, 18 år, Kolind

Malene, 17 år, Hillerød

Peter, 24 år, Hillerød

Chalotte Stadsvold Olesen, 19 år, Rønde

Maj Hove-Madsen, 19 år, Ry

Hvad skal du lave, når du bliver færdig med din uddannelse?

- Først vil jeg ind i militæret og så lige holde et sabbatår og tjene nogle penge, fordi jeg skal til København og gå på politiskole. Så tager jeg den derfra.

Hvad skal du lave når du er færdig med skolen?

- Jeg går lige nu på HF. Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg vil, måske noget handels- et eller andet?

Hvad skal du lave, når du er færdig med teknisk skole?

- Jeg skal ud og finde en læreplads.

Hvad skal du lave, når du bliver færdig med din uddannelse?

- Jeg vil gerne til Tyskland som aupair ved en dansk familie i et halvt eller helt års tid. Bagefter vil jeg til Spanien, hvor jeg vil uddanne mig til guide og rejse lidt rundt.

Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?

Jeg skal først tage et år fri – for at arbejde lidt og så måske ud at rejse.

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

- Det er svært at sige. Muligvis noget inden for salg, gerne for et firma, hvor jeg kan bruge de sprog jeg kan.

Kender du noget til højskolerne?

- Jeg kender da nogle folk, der har været på højskolerne, men jeg har aldrig selv været på en. Det er vel noget socialt og hyggeligt, og man tager vel af sted for at lære nogle mennesker at kende.

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

- Politimand. Man starter ud med at være gadebetjent, og derefter er der en lang række muligheder.

Ved du, hvad man laver på en højskole?

- Der er flere forskellige slags højskoler, for eksempel en idrætshøjskole og en forberedelses-højskole for dem, der vil være politibetjent. Der får man blandt andet undervisning i lov og orden

Hvad regner du med at skulle uddanne dig til?

- Har slet ikke tænkt de tanker endnu, men som sagt noget med handel tror jeg.

Kender du noget til højskolerne?

- Ikke så meget, er det sådan lidt efterskole-agtigt?

Jeg troede faktisk, det var noget, man kunne lave efter 10. klasse. Det er faktisk ikke noget, jeg har overvejet.

Hvad regner du med at skulle uddanne dig til?

- Mekaniker.

Kender du noget til højskolerne?

- Ikke rigtigt, men jeg har gået på kostskole, er det ikke lidt det samme? I hvert fald er det ikke noget, jeg har overvejet

Vidste du at:

Ved du, hvad man laver på en højskole?

- Ikke sådan rigtigt. Der er mange forskellige højskoler, og jeg overvejer at tage på sproghøjskolen i Århus, når jeg kommer hjem

Hvad regner du med at du skal uddanne dig til/som?

- Enten ejendomsmægler eller økonom af en art.

gennemsnitsalderen på en højskole er 21 år? der findes 11 idrætshøjskoler i Danmark?

Læs mere på www.hojskolerne.dk

EGÅ UNGDOMSHØJSKOLE Der er fart på.

Du skal hele tiden vælge og forestille at være afklaret.

Rigtige valg forudsætter, at du er et helt menneske.

Et ophold på ungdomshøjskole klæder dig på, så du tager dine valg mere alvorligt end dine tvivl.

Tjeck Ungdomshøjskole for unge mellem 16½ og 19 år: www.andebolle.dk www.euh.dk www.uhr.dk

���������

���������������������

��������������������� ����������������

����������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� �������������������������������������������������� ������������������������������������������������� ���� ������������ ����� ��� ������ ����������� ��� �������� �������������������������������������������������� �������������������������������������������������� ����������������������������������������������� ������� ���� ������ ����� ���� ����� ������� ��� ����� ���������������������������������������������������� ������������������������

���������� ������������������������ ��������������������� ����������� ���������� ������� ����������� ��������� ����������� ��������� ������������� �������������� ������������������� ���������� �������������� ����������������������� ������������������ ������������� ����������������� ����������������� �������������� ��������������� ������������� ���������� ��������������� ������������� �������������� ����������������������������� ����������������� ��������� ������������� ������������� ������ �������� ������ ���������� �������������� ���������������� �������� ����������� ���������� ������������� ������������������� ������������ ������������� ������������ ���������������� �������������������� ����������������� ������������������ ������������� ������������� ���������������� �������������� ���������� ������������������ ������ ������������� ��������� ���������������������� ����������� ��������������������� ������������������ ���

������� ��������

58

Grøn Koncert 2006 14. juli - 23. juli

VIND BILLETTER: Du har mulighed for at vinde 2x2 billetter til Grøn Koncert 2006, hvis du kan svare på følgende spørgsmål: Hvilken sport kan du dyste i ved højskolernes bus under de grønne koncerter?

A) Bordfodbold B) Ringridning C) Kamelkast

Send GRØN A til 1919 Send GRØN B til 1919 Send GRØN C til 1919

Det koster 3 kr. at deltage. Du kan max. deltage fire gange pr. dag.

BLIV FRIVILLIG: Højskolerne søger frivillige til at deltage i årets grønne koncerter.

Som frivillig får du: » » » » »

Vi vil ha’ dig, hvis du er til salg

Gratis entré til 7 x Grøn Koncert i løbet af 11 dage Fuld forplejning og transport Adgang til en masse koncerter Masser af gang i den med nye venner Mulighed for at blive bordfodboldkonge

Til gengæld kræver vi, at du: » Minimum er 18 år » Kan arbejde op til 10 timer om dagen » Kan lide at være sammen med en masse glade mennesker » Har lyst til at være en del af højskolemiljøet Det er ingen ulempe, hvis du har gået på højskole. Vigtigst er det dog, at du skal have lyst til at tage ved og ikke behøver at få sovet lige så meget, som du plejer.

Tilmelding Skriv navn, adresse og telefonnummer og send en mail til Trine Møller, Folkehøjskolernes forening i Danmark, på tm@ffd.dk Skriv lidt om dig selv og fortæl, hvorfor du gerne vil være med. Sidste frist for tilmelding er 15. juni – vi kontakter dig efterfølgende.

Bliv elev i SuperBest som salgs- og butiksassistent eller slagter. Så får du en spændende, alsidig handelsuddannelse med masser af energi, viden og sjove, spændende oplevelser.

37 timer om ugen. Uddannelsestid på 2-4 år. Og masser af muligheder bagefter.

Se mere på www.superbest.dk – kom ind i SuperBest og få en snak og et ansøgningsskema.

Er du køreklar?

���������������������������� ������������������������������������ ���������������������������������� ������������������������������ �������������������� ������������������������������������ ������������������������ �������������������������

RYSLINGE HØJSKOLE Lav din egen køreplan

� ���� ��� ��� �����

������� �����������

����������������

���������������� ���������������� ����������������� ����������������

��������������������������� ����������������� �������������������������

Vi tilbyder dig: Et dynamisk og levende fællesskab 24 timer i døgnet

www.ryslinge-hojskole.dk

�����������������

��������������������������� ��������������� ����������������������� �������� ������ ���������������������� �������������� ������������������� ����������������������� ������������� ������������������������ ����������������������� ������� ��������� ������������������������� ��������������� ���������������������� �������������������

������������������� ����������������������� ������������� ������������ ��������� �������� ��������������������� �����������������

��������������� ����������������������� ���������������� ������������������ �������������� ����������� ����������� �������� ���� �������������� ��������

�� �� �� �� �� �� �� �� �� ��

Foto: Thomas Dausell

62

63

DANS DANS DANS i Vestjylland Et af de nye tiltag på Vestjyllands Højskole er danseinstruktørlinjen, hvor eleverne blandt andet lærer om dansenes oprindelse og om, hvordan man bedst opbygger en dansetime. Hvert år tager højskolens elever til Cuba for at afprøve dansetrinene i virkeligheden.

Tekst og foto: Sara Røjkjær og Rikke Nord, elever på Ry Højskoles journalistiklinje

Rundkredsen er dannet. Vandflaskerne er på plads i siderne. Musikken tændes, og de 20 elever på danselinjen på Vestjyllands Højskole har svært ved at holde fødderne og hofterne i ro. Først danses der Samba-reggae, som senere glider over i den brasilianske kampdans Capoeira. Efter kort tid pibler sveden fra elevernes pander, da alle yder, hvad de kan - der danses igennem.

Omgivet af Vesterhavets brus og bølgende grønne marker ligger Vestjyllands Højskole lidt udenfor Ringkøbing. Højskolen har i mange år været kendt for sin danseundervisning, der i øjeblikket ledes af Michael Kok-Kirkegaard, som har hentet meget af sin inspiration fra rejser i Afrika og Cuba.

- Hvis man godt kan lide at danse, skal man komme her, fortæller Michael Kok-Kierkegaard og forklarer, at der ikke kræves nogen forudsætninger for at begynde på danselinjen.

- Vi har både elever, der har danset konkurrencedans og elever, der kun har danset til fester, siger han.

Men undervisningen på danselinjen fungerer godt trods elevernes forskellige baggrunde og ambitionsniveau. For de mest ambitiøse er der mulighed for op til 12 timers danseundervisning om ugen. Men man kan også nøjes med 1½ time.

Bliv danseinstruktør Et af de nye tiltag på Vestjyllands Højskole er danseinstruktørlinjen, der varer fem eller otte måneder. Eva Jensen Lehrmann fra Middelfart og Rikke Mejrup Jacobsen fra Esbjerg,

Genvej til din drømmeuddannelse

der går på instruktørlinjen, drømmer begge om at bruge dansen fremover. På instruktørlinjen lærer eleverne blandt andet, hvordan man bedst bygger dansetimer op og om dansenes oprindelse. Instruktørlinjen indeholder også et praktikforløb, hvor Rikke og Eva var ude at undervise og lave workshops på en efterskole. Men Vestjyllands Højskole samarbejder også med DGI, hvilket giver eleverne mulighed for at skabe egne kontakter, der kan bruges efter højskoleopholdet.

- Jeg kunne simpelthen ikke stå for tilbuddet om at blive danseinstruktør, fortæller Eva om sit valg af linjen.

- Jeg ser det som at slå to fluer med et smæk. Jeg får både et højskoleophold og en uddannelse indenfor noget, jeg elsker at lave.

Hver mandag aften har eleverne selv mulighed for at undervise, idet højskolen byder folk fra egnen op til dans. Eleverne planlægger aftenen og bestemmer selv, hvilke stilarter de vil undervise gæsterne i.

Dans fra hele verden Danseundervisningens henter inspiration fra hele verden. Et så varieret repertoire udbydes kun få steder i Danmark, fortæller Eva og Rikke, der understreger denne store styrke ved Vestjyllands Højskole. Stilarter som afro-cubansk dans, samba, salsa, mavedans, argentinsk tango, flamenco, funk og rituel dans er blandt tilbuddene.

Hvert år i februar tager alle højskolens elever til Cuba, salsaens hjemland, for at afprøve dansetrinene in real life, hvor dansen er en hel naturlig del af gadebilledet.

- Jeg kan godt lide, at dansen har en betydning og en dybere mening, siger Rikke og

fortæller begejstret om undervisningen, de modtog af professionelle cubanske dansere samt besøgene på utallige salsabarer.

Højskolen bygger bro til drømmeuddannelse Eva og Rikke anbefaler Vestjyllands Højskole til alle, der har lyst til at udvide deres horisont indenfor dans, men som samtidig også kunne tænke sig at få en fed højskoleoplevelse.

- Her er ingen auditions, og man skal ikke til nogen optagelsesprøve, smiler Rikke.

Begge unge dansespirer lægger vægt på, at instruktøruddannelsen kan bruges i mange sammenhænge bagefter. Både som professionel danser eller som danseinstruktør på en danseskole. Man kan også kombinere instruktøruddannelsen med andre uddannelser på for eksempel pædagog- og lærerseminarierne. Rikke afslutter med at fortælle, at hun under opholdet på Vestjyllands Højskole har fået bekræftet sin drøm og fundet vejen dertil: - Jeg drømmer om at få mit eget dansested, og med opholdet her på Vestjyllands Højskole er jeg kommet et skridt nærmere drømmen.

Leder af danselinjen, Michael Kok-Kirkegaard, henter sin inspiration fra hele verden

ARKITEKT

Et skridt nærmere drømmen

Kasper Juhl Olsen og Tony Diep drømmer begge om at blive arkitekter. For at komme et skridt nærmere målet har de valgt at tage et halvt år på Krabbesholm Højskole ved Skive.

Tekst og foto: Nanna F. Kjølholt, elev på Ry Højskoles journalistiklinje

Sneen daler blødt ned over Krabbesholm og danner en idyllisk stemning blandt de mange forskellige bygninger, der spænder fra hovedbygningen over bindingsværk til et meget moderne fotohus. Højskolens populære arkitektlinje, som huser 30 af skolens 90 elever, holder til i en ældre hvid villa. Her arbejdes der på højtryk under hvide arkitektlamper og foran varme lysborde.

Papir, blyant, lim, pap og træ. Alt muligt tages i brug for at få de sidste projekter færdige, så de kan medsendes kvote 2-ansøgningen til arkitektskolerne. Krabbesholm har ry for at være et af de bedste steder at forberede sig til arkitektuddannelserne. 75 procent af de, som søger ind, bliver optaget.

Idéer kommer til live To af dem der i disse dage krydser fingre er 22-årige Kasper Juhl Olsen fra Lyngby og Tony Diep fra Fredricia.

- Hvis jeg bliver arkitekt og kan få lov at beskæftige mig med det, tror jeg, at jeg vil have et job, der interesserer mig resten af mit liv, siger Kasper Juhl Olsen. Han er ved at undersøge, hvor hans model af det nyligt afsluttede projekt ”Ideen om en stol”, befinder sig. Krabbesholm har bedt

etablerede kunstnere, designere og arkitekter om at finde frem til ”Idéen om en stol”. Vinderidéerne skal vises på en messe i Milano og arkitekteleverne, som har arbejdet med rumforløb er kommet med forslag til, hvordan de skal udstilles. Kaspers gruppe vandt, fortæller han og smiler.

- Det bedste ved at gå her er at se sine idéer komme til live og blive bekræftet i, at det, man laver, er godt.

Ligesom i virkeligheden Der er hvert år rift om pladserne på arkitektlinjen, som blev startet for 14 år siden. Arkitekt Helena Stigel har haft ansvaret lige siden.

For hende er det vigtigt at have hjertet med i tegningen. Eleverne skal ikke bare sidde og tegne efter lineal, men også tænke over alle de store ting i livet; kærlighed, liv og død.

- Hvordan skal et rum være, hvor det er rart at sidde og føre en samtale eller hvordan skal et hospice se ud?, nævner den kvindelige leder som et par eksempler på, hvordan et traditionelt højskolefag som filosofi føres ind i arkitektfaget.

Undervisningen er bygget op omkring projekter og arbejdet foregår i grupper.

- Det er noget socialt og fælles at gå på højskole. Derfor lægger jeg vægt på gruppearbejde,

Genvej til din drømmeuddannelse

siger Helene Stigel og tilføjer, at det også er sådan arkitekter arbejder i virkeligheden.

Skolen har et højt fagligt niveau og stiller store krav til eleverne. Ligesom i den virkelige verden er der også faste tider og deadlines, der skal overholdes. Det kan godt være lidt hårdt.

- Når jeg går i seng, er jeg helt udmattet og tænker bare på at sove, men projektet bliver alligevel ved med at køre rundt i hovedet, fortæller Tony og rører rundt i sit glas med kaffe.

Lyst og vilje er det vigtigste Et presset program og mindst 27 skemalagte timer om ugen kan måske lyde kedeligt.

- Men det er ikke så skolepræget – det er jo noget, man interesserer sig for, forklarer Tony. Kasper fortæller, at han tidligere i sin skoletid har haft meget fravær, men at det nu er lysten og viljen, der driver værket.

Lyst og vilje er de eneste forudsætninger, der kræves for at komme ind på Krabbesholm.

Man skal ikke nødvendigvis kunne noget i forvejen, men man skal ville noget.

- Du skal have en lille arkitekt i maven, og være interesseret i at påvirke dit samfund, siger Helene Stigel.

Krabbesholm Højskole er fra 1885 og ligger i Skive tæt ved Limfjorden.

Skolen har fem linjefag: arkitektur, kunst, grafisk design, fotografi og produktionsdesign Man bruger 27 timer om ugen på sit linjefag + en halv til hel dags studiekreds 75 % af skolens elever fortsætter på en uddannelse inden for et af ovenstående områder Der optages 90 elever hvert halve år, de 30 på arkitektlinjen Et 20-23 ugers ophold koster ca.

35.000 kr. + materialeudgifter Læs mere om Krabbesholm Højskole på www.krabbesholm.dk

VESTJYLLANDS HØJSKOLE

������������������������������ �������������������������������������������������������������������������������� ������������������� ������� ����� ������� ��� �������� ����� ������������ ����������� ���������������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������� ���������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������� ���������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������� ����

����������������������������� ��

��������������������������������������������� �� �������������������� �� �������������� �� ������������������ �� ����������������

� � � � � � �� � � � � � � � � � � � � � �� � � � � � � � � � � � � � � � �� � � � � � � � � � �� � � � � � � � � ���� ����������� ����

���������������������������� ��

������������������������������������������������������������������������������������������� �� ������������������������������������������������������������������������������������������� � ����������� �� ��������������������������������������������������������������������������� �� ������������������������������� �� ������������������������������������������������������������������������� �� ������������������������������������������������������������������������� �� ���������������������������������������������������������������

DET

���������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������

GRØNNE CREW

68

69

DOT COM

- et selvportræt af en blogoman

HØR MIG Jeg er blevet afhængig af skidtet. For når du først har betrådt blogland med vaklende skridt, bliver du hurtigt revet med af bølgen. I øjeblikket har jeg jeg en seks-otte blogs som jeg bare MÅ følge med i - og en otte-tolv stykker, der gerne skal lures, hvis jeg har tid.

Tekst: Jakob Edut, journaliststuderende, tidligere elev på Ryslinge Højskole

.....Med et ”klak” bliver space-knappen straffet, og hurtigere og hurtigere – som en symfoni af indestængt information – lyder fingrenes dans på tasterne. Min beretning træder frem på skærmen. Former sig for øjnene af mig. Da den første ivrige morgensol spiller ind gennem persiennerne, kan jeg med tilfredshed publicere min beretning. Den er ikke lang, men den kommer fra det inderste af min sårbare skriver-sjæl, og mens siden langsomt kæmper med min ADSL om at få lov at opdatere, læner jeg mig tilbage og glæder mig til, at venner, bekendte og vildt fremmede om kort tid giver mig respons på de sidste timers navlebeskuende anstrengelser.....

Jeg hedder Jakob, og min side hedder edut. dk. Den har efterhånden eksisteret i over to år og er stik imod al sund fornuft rimelig velbesøgt. Jeg har blogget siden dengang, at det der med at skrive weblogs enten var noget for de enormt professionelle med noget innovativt på hjertet, der kunne dupere den kommercielle verden eller de ekstremt

nørdede, der her fandt en afsætningskanal for de insider-informationer, de ikke kunne slippe af med andre steder. I begyndelsen var det sjovt at skrive tekster, der rent faktisk så andet end bunden af skrivebordsskuffen, og efter en massiv spam-kampagne rettet mod mine venner var der faktisk flere af dem, der hang på og blev ved med at vende tilbage til sitet. Jeg fik opbygget en trofast skare og på den måde også et behov hos mine læsere.

Fra at bloggen var min egen lille fritidssyssel med opdateringer en gang hver tredje uge blev kravene fra mine læsere større og større. Information. Nu. Her. Vi vil have noget at grine af! For det kan jeg – få folk til at trække på smilebåndet. Blotlægge underfundigheder og beskrive situationer de fleste kender, men som de færreste bider mærke i.

Det inderste ud til hele verden Venner spørger mig ofte, hvorfor jeg har brug for at udbasunere mit følelses-, arbejds- og privatliv på internettet. Og jeg forstår dem godt. Hvis du har en dyb hemmelighed, en tanke, som måske vil provokere og skabe postyr, eller bare har det super skidt, fordi kæresten er skredet med en flødefyr

WEBLOG En weblog (eller blog) er en webside, eller en del af et website, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En weblog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. En person der skriver weblog kaldes en blogger.

med moderigtigt strithår, der spiller alt for fedt guitar – jamen hvorfor pokker så dele det med resten af verden? Svaret er egentlig meget ligetil. Det er ofte en befriende proces at skrive tingene ud af kroppen. Når teksten kommer ned på tasterne og op på skærmen, er det som om den til en vis grad forlader sin irriterende holdeplads i dine tanker. I det øjeblik man så giver sig til kende for resten af verden og åbner op i et; ”Her er jeg! Jeg er også bare et menneske”-indlæg, sker der en række ting: 1. Dine følelser vækker tilsvarende hos modtagerne, og de får lyst til at diskutere og debattere med dig.

2. Effekten af at få noget feedback giver dig en melding om, at du ikke er totalt PalleAlene med dine betragtninger.

3. Måske dukker der endda en løsning eller bare en sjov guldrandet kommentar op, som du så kan leve højt på et stykke tid.

Mulighederne og svarene er mange – nok i omegnen af antallet af private bloggere, der i døgndrift lancerer nye tanker, problemstillinger og idéer i det endeløse, ucensurerede og altopslugende World Wide Web.

Så få dog den hund!

Og man bliver s’gu afhængig af skidtet. Når du har betrådt blogland med dine første vaklende skridt, bliver du hurtigt revet med i bølgen af blogrolls, meme’s og hvad, der nu ellers findes af popsmarte buzzwords. Når først kommentarerne begynder at dukke op, og der står en web-adresse på kværulanten, der har haft en mening om det, du har skrevet, så skal du jo liiiige kigge forbi hans/hendes side. Så svarer du måske der - og pludselig har en tredje set dit svar og kommenterer tilbage på dit indlæg. Så ruller lavinen. I øjeblikket har jeg jeg en seks-otte blogs som jeg MÅ følge med i, en otte-tolv stykker, der gerne skal lures, hvis jeg har tid - og i omegnen af 20 andre, der kan risikere at kaste et godt grin af sig på en god dag.

Det er fast arbejde at følge med, og hvis man ikke passer på, ryger der nemt en halv time hver gang, man går online. Spritnye weblogs dukker hastigt op som fluer på en nylagt lort – og der er pokkers langt mellem snapsene. Alt fra appelsinhud på inderlårene til den nyeste Gucci-taske bliver endevendt og serveret for den altædende læserskare. På den måde er det både godt og trist, at der ikke findes et små-fascistisk internetpoliti til at luge ud i alle de intetsigende og fordummende indlæg, der kun lader én tilbage med tanken: ”Hvorfor dælen får hun sig ikke en hund at snakke med i stedet?”

Blogtionary: www.da.wikipedia.org Spam: ”masseudsendelse af uønskede reklamer” Blogroll: ”samling af links til andre weblogs” Meme: ”f.eks. et kædebrev eller en opfordring til at videregive et budskab.

Fra memetik, at opfatte kultur som virus.”

Blogosfæren: ”tanken om alle weblogs som et fællesskab eller socialt netværk”

Begynderguide til Web-Exibishionisten Sidder du nu og tænker: ”Hva, pokker! Jeg har også noget at fortælle, som verden behøver at vide noget om,” så er næste skridt såre simpelt.

Der findes flere let tilgængelige og ganske gratis udbydere af weblog-software. Nogle af de kendte er blogger.com, wordpress.com og den danske smartlog.dk. Herfra er det kun at oprette dig som bruger, formulere dine tanker og sende dem ud i blogosfæren. På den måde bliver du en del af en af dette årtusindes største subkultur, der lige nu tæller 31,4 mio. registrerede weblogs (kilde: tecnocrati. com) – et tal der forventes at blive fordoblet hver femte måned. Happy Posting!

3 sjove blogs: www.stunke.blogspot.com www.brandert.blogspot.com www.diabolicpanda.blogspot.com

70

71

FRA CHRISTIANSBORG TIL KROGERUP Politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil havde brug for en pause fra de bonede gulve på Christiansborg. Så da muligheden for at blive højskolelærer for et halvt år bød sig på Krogerup Højskole i Nordsjælland, greb hun chancen. Og det har hun ikke fortrudt.

Tekst: Louise Krage, journalist, Grundtvigs Højskole

Normalt er hendes hverdag proppet med møder, forhandlinger, forespørgselsdebatter og kritiske journalister på Christiansborg.

Pernille Rosenkrantz-Theil har været medlem af folketinget for Enhedslisten siden 2001, men efter at have været sygemeldt på grund af stress trængte hun til luftforandring. Hun blev tilbudt job i et halvt år på Krogerup Højskole, og nu handler hverdagen pludseligt om en helt anden slags udfordringer med undervisning, fordybelse, fællesskab og fester.

Hvorfor ville du gerne undervise på en højskole?

Fordi jeg synes, at højskolens form for undervisning er fed, fordi der hverken er eksaminer eller et bestemt pensum man skal følge. Eleverne kommer på skolen af lyst, og det giver en super drivkraft til undervisningen.

Hvordan oplever du eleverne på højskolen?

De er virkelig engagerede i undervisningen, og de er meget samfundsinteresserede. De har en enorm lyst og energi til at prøve at skabe og tænke nye tanker, så de er meget inspirerende at være sammen med. Jeg bliver overrasket hver dag over de nye tanker og idéer, jeg hører fra eleverne. Alle har noget på hjerte, det er fedt.

Tror du højskoleeleverne adskiller sig fra andre unge udenfor højskolen?

Nej, det tror jeg egentligt ikke. Jeg tror de spejler ungdommen generelt meget godt.

Jeg har altid været ude og møde en masse unge i mit arbejde som politiker, og jeg synes faktisk, at det karakteriserer hele ungdomsgenerationen, at de er super engagerede og tager stilling til mange samfundsmæssige emner, både dem, der kun handler om Danmark, men også de mere globale temaer.

Pernille Rosenkrantz-Theil har prøvet at undervise før i andre sammenhænge og som politiker har hun holdt massevis af op-

læg og ofte på forskellige ungdomsuddannelser. På Krogerup Højskole underviser hun i fire forskellige fag, der alle er diskussionsfag. De hedder: Køn og Seksualitet, Global udfordring, Jagten på tidsånden og Ideologi, idioti og indflydelse.

Hvad håber du, at eleverne får ud af din undervisning?

Jeg håber, at de får tid og rum til at tænke over, hvordan samfundet hænger sammen, for det vil også gøre det lettere for dem at tage stilling til, hvad det er, der foregår om ørene på dem.

Er der noget negativt ved højskolelivet?

Næ, det kan jeg faktisk ikke komme i tanke om. Det eneste negative er, at alle ikke har økonomisk mulighed for at tage på højskole, for det er virkelig noget, som alle burde prøve en gang i deres liv. Men politikerne har så travlt med, at de unge skal skynde sig igennem uddannelsessystemet, og det bliver højskolerne klemt af. Og dét er virkelig et problem, synes jeg.

Hvad er den største forskel på at være politiker og højskolelærer?

Det må være, at der er meget mere tid til fordybelse på højskolen. På Christiansborg har jeg hele tiden gang i en masse forskellige sager, så dér får jeg ikke tid til at fordybe mig så meget i hvert enkelt emne. Men det nyder jeg, at der er tid til på højskolen.

Til sommer stopper Pernille RosenkrantzTheil på Krogerup Højskole efter et lærerigt halvt år blandt de engagerede elever, fordi så skal hun tilbage til Christiansborg.

Hvordan har du det med at skulle tilbage til Christiansborg efter sommerferien?

Det glæder jeg mig til. Jeg savner da Christiansborg, fordi jeg jo har en helt grundlæggende lyst til at blande mig i debatten, og det har da været frustrerende at være væk, så jeg ikke har kunnet blande mig. Men jeg er også glad for at være på Krogerup, så når jeg har været lidt tid på Borgen, så savner jeg sikkert højskolen igen. For begge verdener er superfede at være i.

Navn: Pernille Rosenkrantz-Theil Alder: 29 Stilling: MF, Enhedslisten Bopæl: København

BLIVE POLITIKER,

MAN SKAL KUN HVIS MAN VIRKELIG VIL DET

Morten Messerschmidt er med sine 25 år yngste medlem af Folketinget. Og selv om livet som politiker har sine omkostninger, har han ikke lyst til at bytte. For han bliver provokeret af ’alle de venstreorienterede holdninger’.

Tekst: Jesper Himmelstrup Foto: Ulrik Jantzen

Har du altid vidst, at du gerne ville være politiker?

Nej. Min politiske interesse blev vagt i 1992, da jeg var 12 år gammel. Da stemte vi om Maastricht-aftalen, og den var helt gal syntes jeg. Og så fattede jeg interesse for det.

Da jeg senere kom i gymnasiet blev jeg både inspireret og provokeret af alle de venstreorienterede holdninger.

Hvad synes du om at gå i gymnasiet?

Jeg elskede det. Det var meget federe end folkeskolen. Man kunne komme skridtet videre. Og så nød jeg, at man kunne have faglige diskussioner med lærerne på et helt andet niveau. Da jeg gik ud, havde det været de bedste tre år i mit liv. Det var også her min politiske interesse blev skærpet – hvor jeg begyndte at interessere mig for fx retspolitik og skattepolitik.

Hvordan havde du det sammen med de venstreorienterede?

Vi elskede at hade hinanden. Vi kunne være meget uenige, men tonen var hjertelig. På samfundsfag i 3.g. havde vi en erklæret kommunist i klassen, og det var sjovt at have små politiske debatter med ham. Der er ikke noget mere kedeligt end at være et sted, hvor alle mener det samme. Gymnasierne er nok relativt røde. Jeg vil tro, at forholdet er 80 % venstreorienterede og 20 % borgerlige.

Hvordan er det at være politiker på fuld tid?

Man skal kun blive politiker, hvis man virkelig vil det. Du bliver hele tiden udfordret på dine meninger. Og hele tiden har du 179 minus 24, som synes, du mener det forkerte. Du skal forsvare dine synspunkter dag og nat.

Om morgenen ringer journalisterne kl. 7 og om aftenen, når du går hjem, har du den sidste journalist i røret inden deadline. Så man skal virkelig brænde for det.

Hvad er dit råd til andre, der ønsker at gå ind i politik?

Kast jer ud idet. Det er fedt at være med til at formulere nogle tanker, som handler om mere end bare sig selv. Alle partier mangler folk. Så hvis man virkelig engagerer sig, er der masser af muligheder.

Hvordan er det blive landskendt?

Det har både positive og negative sider. Selvfølgelig er det altid rart at blive mødt af mennesker, der er glade for det, man står for. Men så er der også dem, der ikke er enige og ikke kan nøjes med at udtrykke det rent verbalt.

Jeg går stadig i byen og drikker et par øl, men ikke uden, at jeg er sammen med vennerne.

Jeg går ikke ned og sætter mig i en eller anden bar. Det er for risikabelt. Jeg har prøvet at få hældt en spand vand ud over mig. Der var også en gang én, der prøvede at kvæle mig i mit slips. Han var stærkt beruset. Flere gange er jeg blevet spyttet i ansigtet i bussen.

Er der ikke svært at arbejde i København, når man bor i Randers?

Jo. Men hvis man har viljen, så kan man nå det meste.

Hvis Dansk Folkeparti kommer i regering, hvilken minister vil du så være?

Så ville jeg gerne være forskningsminister.

Jeg er meget interesseret i problematikken omkring energiforsyningen og hele det medicinske område.

Bliver du nogensinde i tvivl om det, du tror på?

Hmmm.

Der skal meget til.

Hvem er dit politiske forbillede?

Det er svært. Anders Fogh Rasmussen er kanondygtig. Enormt overblik og ro. Jeg har tit ministrene i spørgetid i salen, og der har man altid lidt sommerfugle i maven, hvis det er Fogh, for han er cool og har tjek på tingene. Med de andre ministre kan man godt slippe billigt af sted. Det kan man ikke med Fogh.

Hvad har været din største politiske sejr?

At jeg blev valgt til folketinget i 2005.

Hvad har været dit største politiske nederlag?

Det var nok, da jeg stillede op til byrådet i 2001. Jeg manglede kun 20 stemmer for at komme ind. Det havde jeg regnet med.

På den anden side – jeg var kun 20 år gammel.

Navn: Morten Messerschmidt Stilling: MF, Dansk Folkeparti Bopæl: Randers Alder: 25

72

VOX POP

HVAD

TÆNKER DU? VIL DU GERNE? DRØMMER DU OM?

Højskolen for politik �

Signe V. Petersen, 17 år, Silkeborg

Bianca, 17 år, Hillerød

Claus Lausten, 19 år, Voel

Christina Hal Mortensen, 19 år, Silkeborg,

Andreas, 18 år, Hillerød

Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?

- Jeg regner med at komme ud i en butik i lære.

Hvad skal du lave når du er færdig med skolen?

- Jeg skal på pædagogseminariet. Og så når jeg er færdig med det, regner jeg med at skulle ud og finde et job.

Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?

- Jeg regner med at arbejde et år og spille noget musik.

Hvad skal du lave, når du er færdig med skolen?

- Jeg skal på en 18-ugers HTX-pakke for at få noget erfaring på det område også.

Hvad skal du lave når du er færdig med teknisk skole?

- Jeg skal ud og finde en læreplads. Jeg er ved at uddanne mig som automekaniker.

Hvad regner du med at du skal uddanne dig til?

- Jeg regner med at få den matematiske erfaring, så jeg kan blive noget selvstændigt og gerne kreativt.

Hvis du helt selv kunne vælge hvad ville du så gerne være?

- Jeg kunne egentlig godt tænke mig at være indretningsarkitekt.

Hvad regner du med at du skal uddanne dig til?

- Enten som dekoratør eller noget andet i den stil.

Noget kreativt, reklame eller markedsføring.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så være/uddanne dig til?

- Så ville jeg helt klart arbejde indenfor filmmediet, da jeg har prøvet at arbejde med film før. Jeg ville være fotograf, filmfotograf eller lignende, hvis man havde frie tøjler.

Kender du noget til højskolerne?

- Jeg kender en del, der har gået på højskole, og mine forældre har gået på højskole, så de har jo fortalt om dem. Jeg har selv meget lyst til at tage på højskole, så jeg er ved undersøge det for tiden.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så gerne være?

- Faktisk ville jeg rigtig gerne være politibetjent, men det må jeg desværre ikke for min familie og kæreste.

Kender du noget til højskolerne?

- Nej det gør jeg faktisk slet ikke, og lige i øjeblikket må jeg også sige, at det ikke er noget, jeg er særlig interesseret i.

Hvad regner du med at du skal uddanne dig til?

- Jeg satser på at blive optaget på Statens Kunstskole, hvor jeg kan få gratis undervisning, inden jeg så satser på at komme på konservatoriet, hvis det går rigtigt.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så være/uddanne dig til?

- Jazzpianist eller sådan noget, det kunne være rigtig lækkert. Eller racerkører.

Kender du noget til højskolerne?

- En lille smule. Jeg kender nogle stykker, der er på højskole.

Hvis du helt selv kunne vælge, hvad ville du så være/uddanne dig til?

- Så kunne jeg godt tænke mig at blive møbelarkitekt, designer, freelance-indretningskonsulent eller sådan noget.

Kender du noget til højskolerne?

- Ikke rigtigt, det er slet ikke noget, jeg har overvejet

Kender du noget til højskolerne?

- Ja, der er mange i min familie af fætre og kusiner, der har taget et højskoleophold. Og så har jeg også hørt, at det sociale i det er rigtig godt og spændende.

�

� � � � �

�

�

Er politik din store lidenskab?

Vil du bruge 20 uger i selskab med landets mest interessante politiske tænkere og politikere?

Vil du på politisk studietur til Berlin, Washington og San Francisco?

Vil du gerne i praktik på Christiansborg?

Har du ambitioner om at gøre en forskel i verden?

Kunne du tænke dig at møde andre ambitiøse unge, der også brænder for politik?

Går du selv med en lille politiker i maven, eller skal du videre med et samfundsvidenskabeligt studium?

Vil du undervises professionelt i kommunikation, politologi, idéhistorie, politisk sociologi, aktuel og international politik?

Og er du samtidig interesseret i en flok nye venner, et meningsfyldt fællesskab og en masse sjove og interessante oplevelser?

Så er HØJSKOLEN FOR POLITIK lige noget for dig.

Næste hold begynder 18. februar 2007 Læs mere på www.eh.dk/politik

De progressive og åbensindede kræfter skal vinde den kamp om værdier og kultur, der i disse år udspiller sig. Der er brug for unge, som tænker langt, modigt og med hjertet. Der er brug for visioner, som kan sætte en ny dagsorden i den politiske debat. Det tror jeg HØJSKOLEN FOR POLITIK kan være med til. Det er nødvendigt at få en ny generation på banen.

Mette Frederiksen, MF, næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe og socialordfører

Esbjerg Højskole Stormgade 200 6700 Esbjerg Tel. 7913 7400

Vidste du at:

eh@eh.dk

der findes 79 højskoler? du kan læse mere på www.hojskolerne.dk?

www.eh.dk

TESTRUP.DK

TESTRUP HØJSKOLE

FILOSOFI TEATER MUSIK SKRIVELINJEN AKTIV MEDBORGER & ET NYT LINJEFAG

76

77 Navn: Martin de Thurah Alder: 32 Stilling: Filminstruktør Bopæl: København

MENNESKET BAG HUMAN -VIDEOEN

vede min ansøgning. Jeg kunne mærke, at jeg var inde i et godt flow. Der er nogle år, som bare er sådan nogle krystalliseringsår, hvor alting bare virker.

Sådan var det til gengæld ikke i puberteten, hvor Martin de Thurah voksede op i Brønshøj. Da følte han sig lammet og havde svært ved at udtrykke noget som helst. Han husker stadig den fornemmelse af angst, der prægede ham i gymnasietiden.

Alle de mennesker, han så op til, var hele tiden steder, han ikke selv turde være. De spillede i band, stod oppe på scenen, var i elevrådet eller havde alle mulige meninger.

- Jeg tror ikke, jeg sagde et ord, inden jeg kom i gymnasiet. Devisen er, at man skal gøre alt det, man ikke kan. Hvis du er bange for at gå op på en scene, så skal du gøre det. Hvis du er bange for at tale i store forsamlinger, så skal du gøre det. Du skal udfordre din angst så meget, du kan.

For at blive fri af de begrænsninger, du har. Hvis du har nogle regler rundt om dig, så må du spørge dig selv: vil jeg leve med dem, eller vil jeg ikke?

Hvis du synes, du ikke har noget klogt at sige, så må du jo prøve at sige noget, indtil det føles rigtigt. Ellers får du aldrig sagt noget.

Ville være rockstjerne Han er efterspurgt i musikbranchen i hele verden. Ikke mindst efter han for nylig modtog prisen for Årets Danske Musikvideo for Carpark North-videoen Human ved Danish Music Awards. For filminstruktøren Martin de Thurah er kunsten at skabe spænding mellem lyd og billede.

Tekst: Jesper Himmelstrup

Martin de Thurah sidder i sin lejlighed på Vesterbro i København med en kæmpe dolk og skærer i sit gamle spisebord af træ, mens han taler. På væggen hænger et verdenskort med arabiske stednavne. For lang tid siden havde han en plan om, at han skulle leve af at male billeder, men tilværelsen som frem-

adstræbende kunstner var alt andet end rosenrød - og nærmest tilfældigt prøvede han i 1998 at søge optagelse på filmskolen. Mest fordi han savnede selskab.

- Kombinationen af, at jeg havde tegnet og malet længe, og at jeg var træt af at stå og arbejde alene, var en af grundene til, at jeg søgte ind på filmskolen. Der var for lidt modstand, da jeg malede alene. Jeg rykker

mere i dialog og i sammenhæng med andre mennesker, siger han.

På tre uger fik han bakset en ansøgning med nogle storyboards sammen. Andre afleverede små film, de havde været år om at lave, så han havde ikke store forhåbninger.

Men efter nogle optagelsessamtaler fik han at vide, at han kunne starte.

- Jeg blev meget grebet af det, da jeg la-

Martin de Thurah havde en drøm om at blive musiker. Fordi han er så optaget af musik. Som 18-årig forærede hans daværende kæreste ham et guitarplekter i julegave. Hun mente, at han skulle prøve at forfølge sin drøm.

- Jeg har snakket med mange om at lave bands, men jeg kan ikke spille noget. Jeg kan godt spille lidt trommer og lidt blokfløjte fra anden klasse. Men det er det. Alligevel tror jeg, at jeg ville være en bedre musiker.

Efter gymnasiet valgte Martin de Thurah at tage fire måneder på Testrup Højskole, hvor han kunne fordybe sig i tegningerne og maleriet.

- Socialt betød det meget, fordi mine sociale kanter blev slebet af - i forhold til at indgå i sammenhænge med alle typer mennesker. Du bliver nødt til at arbejde sammen på en anden måde på en højskole, fordi det er så intenst. Det er virkelig styrken på en højskole. Og så har jeg fundet et sted, som jeg vender tilbage til mange gange. På den måde har mit højskoleophold betydet mere efter mit ophold, end da jeg gik der.

Han er dog overbevist om, at musikinteressen er en af grundene til, at han er endt med at lave musikvideoer. For netop spændingen mellem lyd og billede optager ham meget.

- Du har et stykke musik og et stykke tid til at putte billeder på - og i det tidsrum kan du sprogligt gå helt agurk. En musikvideo er lige så svær at lave som en kortfilm. Fordi man skal fortælle alting så hurtigt. 95 % af videoerne er bare noget kommercielt, som illustrerer sangene og skal sælge musikerne. Men det er de sidste fem procent, som er superinteressante.

Fordi der er nogle mennesker bag, som virkelig laver kunst.

Modstand mellem lyd og billede Martin de Thurah har lavet videoer for blandt andre Spleen United, Epo-555, Lise Westzynthius, Röyksopp og Mew. Han er blevet en eftertragtet instruktør i musikbranchen både i Danmark og i udlandet - ikke mindst efter succesen med Carpark North-videoen Human, som for nylig gav ham en pris ved Danish Music Awards.

- Jeg synes, at illustrative videoer er kedelige. Når en eller anden synger ”jeg savner dig”, og så ser man én, der sidder og græder under en bruser. Altså videoer som bare er en illustration af sangen. R&B-industrien er for eksempel helt vild. Det er jo bare en fabrik. Instruktørerne producerer videoer i massevis med

VIDSTE DU AT: Human er optaget på en folkeskole i Vanløse - og ikke hverken i Århus eller Minnesota, som rygterne påstår?

78

Tag på Vallekilde...

Kursusstart 27.O8.2OO6 & 14.O1.2OO7

journalistik hurtige biler og lækre røve. Det er superkommercialiseret. Jeg forstår det ikke. Jeg synes, det er kedeligt.

I stedet mener han, at der skal være en spænding mellem det, man ser, og det, man hører.

- Human handler om Laus (forsanger i Carpark North, red.) ekskæreste. Den handler om kærlighed, men jeg har valgt at tage fat på nogle præpubertære følelser.

Fordi der ligger noget om sårbarhed og noget om at ønske at udtrykke en masse ting, som man endnu ikke har noget sprog for.

Du kan ikke finde ud af, hvad du skal sige.

Din krop vokser. Du får testikler og bryster, og der sker så mange ting inden i dig, som du ikke forstår. Man går rundt i en fuglekrop, men det brænder indeni. Jeg ville gerne lave en video, som viste de her børn som superstærke og supersårbare.

Han skrev nogle scener og inviterede medlemmerne af Carpark North hjem for at drøfte forslagene. Derefter gik det stærkt med at finde de børn, der skulle være med, og efter at have lejet sin gamle folkeskole i Vanløse, Kirkebjerg Skole, var instruktøren klar til optagelse.

- Vi optog det hen over en weekend. Vi var 15 mennesker, og vi lavede alle mulige hjemmelavede tricks med reb, madrasser osv. Der var tryk på, fordi jeg havde virkelig mange scener, jeg gerne ville lave.

Hurtig kendt i hele verden Martin de Thurah har været overrasket over den massive respons, Human har givet verden over. Musikvideoen blev vist på filmfestivaler i 36 lande og vandt blandt andet den prestigefyldte Resfest Audience Award - en pris, hvor seerne bestemmer, hvilken video der er den bedste.

- Vinduet er jo kæmpestort. Hvis du har lavet en video, så er der fire måneder efter nogen, som har set den i Japan. Jeg har fået mails fra piger i Finland, som skriver, at de har grædt, og jeg har hørt om en instruktør i USA, der lod, som om han var mig.

Videoen betød, at Martin de Thurah brød igennem i England. Efter den blev vist i London, blev han kontaktet af ti produktionsselskaber, som ville repræsentere ham i England.

- Jeg har været heldig at lave noget, som er bemærkelsesværdigt i Danmark, og som derfor er nået verden rundt. Jeg er et godt sted lige nu, men det kan hurtigt ændre sig, for musikbranchen er hård. Folk vil dræbe for at få lov til at lave noget.

Og mange gange bliver arbejdet ikke til noget, fordi enten pladeselskabet eller musikerne vælger en anden instruktør.

- Den største nedtur er, når tingene ikke bliver til noget. Det kan sammenlignes med at være popsanger og så hele tiden blive bedt om, at du skal skrive en ny sang.

Linjefaget Journalistik er fire måneders intenst arbejde, hvor du kan få afprøvet, om journalistfaget er noget for dig. Du kan få journalistisk rutine og forberede dig målrettet til optagelsesprøverne på Danmarks Journalisthøjskole og Syddansk Universitet.

Fra første dag lærer du at vinkle — og at tænke og skrive journalistisk. Journalistik-linjens elever laver deres egne blade og husstandsomdeler dem i landsbyen Vallekilde. Det giver gode erfaringer med research i et nærmiljø og tæt samspil med læserne. Men Journalistiklinjen på Vallekilde er også et vindue mod de rigtige medier. Vi udnytter, at det meste af den danske medieverden ligger blot en god times kørsel øst for Vallekilde.

Siden august 2004 har Vallekildes journalistik-elever diskuteret med journalister og redaktører fra Politiken, Berlingske, Ekstra Bladet, Information, TV-avisen og Radioavisen. De har været i marken med journalister fra TV 2 ØST, ideudviklet i TV-Byens Deadline-studie med studievært Martin Breum, diskuteret etik med Se og Hørs Henrik Qvortrup og snakket spin med Anders Foghs pressechef. Blandt meget andet.

Vær ærlig over for dig selv Martin de Thurah er glad for at være der, hvor han er nu. Men har føler stadig, han har meget at lære. Hans personlige målsætning for i år er at lave en video for et stort band og en reklamefilm. Helst en reklamefilm for en af de helt store. Sonys Playstation 3 for eksempel. Og så vil han gerne arbejde videre med sin næste kortfilm.

- Jeg har aldrig vidst, at jeg skulle være instruktør. Jeg havde altid troet, jeg skulle på universitetet og læse antropologi eller dansk.

Han er dog ikke i tvivl om, hvad der skal til for at yde det bedste.

- Den eneste måde, man kan lave noget kreativt godt, er at indse at være ærlig. Der er mange, der prøver at imitere. Lad være med det. Du skal gøre, som du selv vil. Også selv om det kan være svært at finde ud af, hvad det er, du vil.

Telefonen ringer.

Det er Martins engelske agent, der vil høre, hvordan han har det med Franz Ferdinand. Den engelske gruppe vil muligvis gerne have ham til at lave deres næste video ...

Dem har Martin de Thurah instrueret: Carpark North: Human Carpark North: Best Day Malk de Koijn: Fågt op I skalle Lise Westzynthius: Séance Epo-555: Pre-emptive Stroke Epo-555: Le Beat’s on Fire Mew: Special Royksopp: What Else is There?

Editors: Bullets Spleen United: In Peak Fitness Condition Futureheads: Skip to the end

Identitet & kommunikation Hvordan kommunikerer man identitet?

Er identitet bare en konstruktion, noget vi har fundet på? Eller findes identiteten som forankring i det enkelte menneske, i kulturen, i samfundet?

Kommunikation er alt eller intet. Vores identitet og sociale liv opstår i kommunikationen. Vores professionelle succes afhænger af de individuelle kommunikationskompetencer. Og vores værdier og holdninger afspejles i fortællingen og visualiseringen af dem.

På Identitet og Kommunikations-linjen arbejder du med at udtrykke dig igennem forskellige kreative/visuelle kommunikationsformer. Det er et aktivt udøvende forløb, hvor du får mulighed for at udtrykke dig igennem grafisk design, kunst, branding, retorik, drama og kropssprog. Du får stillet opgaver som skal løses både individuelt og i fællesskab med andre. Meget af undervisningen er projektorienteret og vil styrke dine evner inden for samarbejde, kreativitet, innovation og projektledelse. Vi samarbejder med både virksomheder og institutioner som stiller opgaver, og efterfølgende giver kritik af din projektløsning.

Rytmisk musik

Forfatterlinjen

Måske er dit mål at blive optaget på musikkonservatoriet, musikvidenskab eller MGK, eller måske har du en sangskriver i maven og kunne tænke dig at arbejde med komposition, indspilning og lydproduktion. Måske vil du bare gerne blive bedre på dit instrument og møde andre musikere til gensidig inspiration, natlige jam-sessions, bordfodbold, fester, og meget andet.

På Vallekilde får du de mest inspirerende rammer og mulighed for at fylde din hverdag med musik i fire måneder. Du kommer til at arbejde med bl.a. improvisation, frasering, sangskrivning, harmonik, akkompagnement og studieteknik. Vi beskæftiger os med et bredt udsnit af rytmiske genrer, herunder jazz, rock, soul, r&b og pop, og du får selv stor indflydelse på, hvilke stilarter vi tager op. Du kommer til at spille live-koncerter i Vallekildes egen koncertsal eller måske på et spillested i København.

Vi indspiller en cd med egne kompositioner og står selv for hele produktionsprocessen, inklusive udarbejdelse af cover art.

Desuden afholder vi jævnligt koncerter på skolen og tidligere har vi haft navne som f.eks. Bo Stief, MC Einar og Benjamin Koppel.

Vallekildes forfatterlinie værdsætter fortællekunst. Derfor fokuserer vi hovedsagligt på skønlitteratur.

Vi skriver fortællinger, noveller og afslutter med et romanforløb, som eleverne er godt i gang med, når de forlader skolen. Gennem et utal af skriveøvelser og konkrete opgaver arbejder vi i dybden med noget af det vigtigste for en god historie: Nemlig fortællerstemmen. Det har stor betydning, hvordan man griber sin synsvinkel an. Det er i synsvinklen, man finder sin hovedpersons psykologiske logik, længsler og fremdrift. Det er i synsvinklen, man finder ud af, hvor researchen skal ligge. Det er i synsvinklen, virkelighedens dobbelthed og mulige magi træder frem. Og først når det er på plads, bliver plottet troværdigt.

Ved siden af skønlitteraturen, skal vi også arbejde med dialog, pitch, dramaturgi og manuskriptskrivning.

Vi undersøger og fordyber os i sprogets muligheder og afkroge på mange måder. Vi læser litteratur og ser, hvordan andre forfattere har gjort. Og i et lyrikforløb fordyber vi os i sproget selv. I den fortætning, rytme og sansning, der er særligt kendetegnende for genren, og hvis enkle kompleksitet rammer en anden tone i os.

Kommunikationshøjskolen Vallekilde // tlf. 59656O45 // www.vallekilde.dk

80

81

Vi sendte et par anmeldere i byen.....

HVAD SPISER MAN EGENTLIG PÅ EN HØJSKOLE? Rester på den fede måde

Forsmag på julen

Den Europæiske Filmhøjskole Carl Th. Dreyers Vej 1 8400 Ebeltoft T: 8634 0055 www.efc.dk

Egå Ungdomshøjskole Eghøjvej 31 8250 Egå T: 8622 0126 www.euh.dk

Der bliver kælet for detaljen på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Selv når det er reste-dag.

Tekst og foto: Anna Knudsen, elev på Rønde Højskoles journalistiklinje

Tekst og foto: Anna Knudsen, elev på Rønde Højskoles journalistiklinje

Da vi kommer frem til Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, bliver vi mødt af et sydende liv fra de mange unge studerende, der sværmer rundt i kantinen som små travle bier i en bikube. Ude i køkkenet får vi den helt store rundvisning og et kig på dagens retter. Vi er ret imponerede, og får herefter at vide, at det er det, de kalder ”reste-dag”.

Her bliver vi så endnu mere imponerede, det er jo rester på den fede måde. Man kan virkelig mærke, at vi er kommet til et sted, hvor der bliver kælet for detaljen. Her er der ikke noget, der bare er klasket op i en skål, som var det hundeæde. Alt er stillet pænt op, så vi får en behagelig fornemmelse af at være kommet på restaurant.

Da maden kommer på bordet, får vi hurtigt fyldt vores tallerkener, både med lasagne, salater, pålæg og små selvopfundne snacks. Det ser indbydende ud, og smagen lever ligeledes op til de efterhånden høje forventninger. Dog ville lidt ekstra krydderi ikke gøre noget.

Derfor har vi valgt at give fire sæt bestik: Ét for udseende, ét for variationer, ét for smagsoplevelsen, og så også lige et mere, fordi der ikke rigtig var noget at brokke sig over.

Vi ankommer til Egå Ungdomshøjskole kort før frokost. Spisesalen er helt tom og menneskeforladt, men der går ikke mere end fem minutter, før det vælter ind med teenagere i alle former og farver.

Lydniveauet stiger omgående til max. Teenagere er ganske vist berygtede for deres udprægede kræsenhed og trang til chips og cola, men det faktum sætter den overdådige buffet en stopper for. Her er både diverse pålæg, salater og en lille forsmag på julen, nemlig flæskesteg og rødkål. Det skal hertil siges, at sværene var sprøde, og det er jo en hel kunst i sig selv.

Et lille men skal der dog lyde til sidst, for hvis du for eksempel er grovsulten og påtænker at spise lidt mere end gennemsnittet, skal du ikke regne med, at der er andet end rugbrød, smør og måske en enkelt kartoffel tilbage, når du går anden gang. For denne anmelder må det siges at være et minus, måske især for de mandlige tilstedeværende.

Men alt i alt en krydret kulinarisk smagsoplevelse på Egå Ungdomshøjskole.

Lammekølle med klapsalver

Verdensmad i Helsingør

Borups Højskole i København Frederiksholms Kanal 24 1220 København K T: 3312 3445 www.borups.dk

Den Internationale Højskole Montebello Allé 1 3000 Helsingør T: 4921 3361 www.ipc.dk

Tekst og foto: Sanne Juel Böckhaus,

Tekst og foto: Andreas Bang Kirkegaard og Cecilie Lindegaard,

elev på Grundtvigs Højskoles journalistiklinje

elever på Grundtvig Højskoles journalistisklinje

Maden er international og i mange farver på Den Internationale Højskole i Helsingør.

Da mandagsmenuen præsenteres af køkkenchefen på Borups Højskole er der bifald fra elever og personale. Og det er med god grund.

Elever og personale på Borups Højskole sidder tæt bænket i den lyse spisesal med udsigt til Marmorbroen og Christiansborg. Stoleskramlen og snak bølger forventningsfuldt rundt i rummet. Lyden stilner af, da maden bliver kørt ind, og køkkenchefen præsenterer dagens menu for de sultne ører. Stegt lammekølle med krydderkartofler, græsk salat og dressing af græsk youghurt med frisk mynte.

Til vegetarerne er der gratinerede fyldte auberginer. Forsamlingen kvitterer prompte med klapsalver.

Maden, der er pænt anrettet med lidt grøn garniture, fordeles hurtigt rundt på bordene. Tallerkenernes hvide flader forsvinder én efter én under den velduftende mad. Samtaleniveauet falder for en kort stund, mens de første mundfulde mad skylles ned med vand og smil. Den stegte lammekølle med krydderurter er saftig og har den eftertragtede smelte-på-tungen kvalitet. De små krydderkartofler er ifølge eleverne en populær klassiker på skolen. Og det er forståeligt.

Hvidløg, chili og frisk oregano pifter kartoflernes smag op på forfriskende vis. De er et perfekt akkompagnement til det lækre lammekød. Den græske salat smager friskt og sommeragtig med olie/eddike dressing med oregano, citronsaft og soltørrede tomater. Frokostens mest overraskende smagsoplevelse er dog den græske youghurt. Den enkle kombination af frisk og tørret mynte med citron heri er en fryd for ganen, som et lille smagsfyrværkeri. Den sene vintersol skinner i fade og skåle, der næsten alle er tømt for dejligt indhold.

Måltidet er ved vejs ende. Med fyldte maver og tilfredse miner er folket klar til at genoptage dagens timer med fornyet energi og glæde. Borups Højskoles høje prioritering af kvalitetsgastronomi er en succes, der har en positiv afsmitning på alt andet, der foregår i de fredede bygninger fra 1700tallet.

I den lyse, arkitekttegnede spisestue på Den Internationale Højskole i Helsingør lyder der stemmer på mange forskellige sprog. Ud af højskolens 60 elever er én af dem 100% dansk, og de resterende kommer fra alle verdens hjørner, så det primære dagligdagssprog på skolen er engelsk. Et sted med så mange forskellige kulturer kræver et bredt udvalg af forskellig mad. Det har køkkenet bestemt også taget alvorligt.

Menuen denne dag stod på laks med squashpesto, ris, kokossovs og salat, men der var både alternativ mad til vegetarerne, og dem, der ikke spiser fisk.Laksen var velsmagende og benfri, så selv dem, der normalt holder sig fra fisk, kunne være med. Squashpestoen var godt krydret med chili og passede perfekt sammen med den søde kokossovs. Desværre var risene ikke helt kogt nok, men det opvejede sovsen, der var det mest vellykkede på menuen. Smagen af kokos var diskret og sød, hvilket fungerede godt sammen med det andet mad. Den kunne være blevet meget dessertagtig, men det var heldigvis ikke tilfældet. Salaten, der bestod af grøntsager ristet i karrypasta og ingefær, så flot og farverig ud, men smagte en anelse kedeligt. Der var ellers ikke sparet på noget – grønne bønner, orange peberfrugt, gulerod, champignon og limeblade pyntede flot op i salaten.

Alt i alt var frokosten vellykket og madanmelderne gik mætte og tilfredse derfra.

82

KLUMMEN

DEN NØGNE SANDHED Tekst: Ida Ebbensgaard, journalist

Der er noget med højskoler og nøgenhed.

Det er som om, at et lille stykke af 70’erne er blevet tilbage i ulden fra dengang, inden man fik sparket hippierne ud af højskolen: Fælles bare kroppe i offentligt rum. Egentlig havde jeg ikke bemærket det, mens jeg var elev på Testrup Højskoles forårsskole i slutningen af 90’erne. Vi havde opført os præcis, som vi skulle: Vi kyssede i krogene, holdt fester, spillede teater og læste filosofi. I juni tudede jeg behørigt, da kurset sluttede. Tilbage var de gode oplevelser og en højskolekæreste, som nu boede et IC3-tog væk.

Nøgenhed havde ikke været en del af gamet. Egentlig bryder jeg mig slet ikke om, at folk er nøgne i offentlighed: Tyskerne kalder det Freikörperkultur, og jeg behøver vel bare at sige ”Vesterhavet”, og så er vi med på, hvor skræmmende en ting, nøgne mennesker kan være.

Men allerede i august var jeg igen på skolen til et årligt sommerkursus, hvor der kommer mange tidligere elever. Da blev jeg konfronteret med højskolens virkelige nøgenhed.

Der er cirka 10 kilometer til vandet fra Testrup, så en tidlig aften fyldte vi nogle biler og kørte ud til Moesgård strand. Vi må have haft vinduerne rullet ned for at kunne være der, for vi var virkelig mange, og bilerne var få. Ude på stranden begyndte jeg nervøst at skimte mig omkring. Dejlig, bred sandstrand.

Meget små buske. Som lå meget langt væk, op af skrænten. Umiddelbart svære skiftetil-badetøj-i-fred-muligheder. Jeg kendte kun én anden af deltagerne. Længere nåede jeg ikke at tænke. For i én lang glidende tackling lagde de andre drenge og piger og ikke mindst en af lærerne deres ting på sandet, strakte sig – og smed synkront alt tøjet.

Jeg var fuldstændig lammet: Foran mig stod en gruppe inklusiv min tidligere filosofilærer i bar røv og dolk og talte og gesti-

kulerede. En ting er, at de andre kursister smider tøjet – men lærerne! Jeg tilhører en blufærdig generation. Vi har fået den store gave at få lov til at vokse op uden at vores forældre eller deres venner nødvendigvis har skullet konfrontere os med deres kønsorganer på stranden. Tak for det. Nu stod jeg dér. På Moesgård strand med fri udsigt til min tidligere filosofilærers diller. Hvor stod det i kursusbeskrivelsen?

Den hylende flok af arisk udseende højskoleelever spurtede i løbet af et halvt minut ud i vandet og kastede sig ned. Inde på bredden fik jeg indset, at der jo nok ikke var nogen vej udenom, af med klunset, ud i bølgerne. Og jeg kunne jo bare smutte ned under vandet. Troede jeg. Men næ-nej. Jeg ved ikke, hvem der fik ideen til at hoppe 1020-30 inde på det lave vand (man skulle jo kunne hoppe rigtigt), men det var åbenbart en konsensusbeslutning, som man forventedes at bakke op om. For rundkredsen varmede allerede op med små hop i det kolde vand. 10 gange vippede hele udstyret op og ned på piger og drenge, mens de råbte talrækker ud i noget, enhver digter ville beskrive som ’ungdomskådhed’. Og så ned at vende i vandet. Og op igen. Og så hoppede vi en runde mere.

Senere fandt jeg ud af, at der synes at være en tæt historisk sammenhæng, en tradition omkring nøgenhed på højskoler. Helt ind i højskolesangene finder man det: Tag for

eksempel sangen ’Du danske sommer, jeg elsker dig’, som handler om ”nøgne piger ved hver en strand” og ungdommen, der går rundt ”kun klædt i solskin og brunet hud”.

Jeg har opdaget, at nøgenheden altid ligger på lur på en højskole. Det virker som ligeså fast et element i at lave højskole som urtete i spisesalen og dåsebajere på drengenes værelser: Når opvasken skal tages under en fest på Testrup, er det ikke sjældent, at drengene – og et par enkelte gange også pigerne – spicer opgaven op ved at starte med at smide tøjet og gøre arbejdet i boksershorts eller trusser – og de obligatoriske, hvide plasticforklæder.

Eller tag Nøgen-Jan, der i flere år har været med på sommerkursus: Jan er en stille og rolig, umiddelbart ret genert fyr, som spiller rasende godt klaver. Men så kan man alligevel til tider finde ham nøgen nede i æblehaven, højskolens ene hjørne. Et år har han præsteret at sidde i bar røv til festmiddagen.

For, som han siger, man ved aldrig, hvornår Nøgen-Jan indfinder sig. Det gør han bare.

Og så må man bare rette ind.

www.vallekilde.dk

På trods af 10-20-30, Nøgen-Jan og min filosofilærers diller bryder jeg mig stadig ikke om offentlig nøgenhed. Jeg ligger ikke topløs på bryggen eller ved stranden, uanset hvor hårdt solen insisterer. Jeg kunne aldrig finde på at gå i fællesbad med andre venner.

Men højskole er en besnærende ting. Den får én til at gøre ting, man ikke havde drømt om, at man turde. For eksempel at være nøgen sammen med andre, selv om man er topblufærdig eller kroppen ikke lige har de rette folder. For det er jo bare sjovt, ikke lummert. Og altid grænseoverskridende.

Men næste gang, vi skal lave et gimmickfoto af 10 nøgne piger forklædt med Jørgen Leth-masker på en af drengens værelser, vil jeg nok alligevel tænke over, at én jo skal være fotograf. Eller i hvert fald tage lidt tøj på, inden jeg stiller mig op og tager billedet.

De senere år er badetøjet begyndt at snige sig ind – særligt når badningen foregår om dagen.

Et år fik en af drengene ligefrem påbud af livredderen til at tage badebukser på.

Kommunikationshøjskolen Vallekilde // højskolevej 9 // 4534 Hørve // tlf. 59656O45 // vallekilde@vallekilde.dk Foto: Lars Mogensen

HØJSKOLERNES HUS

HVAD ER DET DIN STUDIEVEJLEDER IKKE MÅ FORTÆLLE DIG?

FIND UD AF DET PÅ WWW.HOJSKOLERNE.DK OG VIND ET HØJSKOLEOPHOLD

Det du ikke lærer andre steder