70
71
FRA CHRISTIANSBORG TIL KROGERUP Politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil havde brug for en pause fra de bonede gulve på Christiansborg. Så da muligheden for at blive højskolelærer for et halvt år bød sig på Krogerup Højskole i Nordsjælland, greb hun chancen. Og det har hun ikke fortrudt. Tekst: Louise Krage, journalist, Grundtvigs Højskole
Normalt er hendes hverdag proppet med møder, forhandlinger, forespørgselsdebatter og kritiske journalister på Christiansborg. Pernille Rosenkrantz-Theil har været medlem af folketinget for Enhedslisten siden 2001, men efter at have været sygemeldt på grund af stress trængte hun til luftforandring. Hun blev tilbudt job i et halvt år på Krogerup Højskole, og nu handler hverdagen pludseligt om en helt anden slags udfordringer med undervisning, fordybelse, fællesskab og fester. Hvorfor ville du gerne undervise på en højskole? Fordi jeg synes, at højskolens form for undervisning er fed, fordi der hverken er eksaminer eller et bestemt pensum man skal følge. Eleverne kommer på skolen af lyst, og det giver en super drivkraft til undervisningen. Hvordan oplever du eleverne på højskolen? De er virkelig engagerede i undervisningen, og de er meget samfundsinteresserede. De har en enorm lyst og energi til at prøve at skabe og tænke nye tanker, så de er meget inspirerende at være sammen med. Jeg bliver overrasket hver dag over de nye tanker og idéer, jeg hører fra eleverne. Alle har noget på hjerte, det er fedt. Tror du højskoleeleverne adskiller sig fra andre unge udenfor højskolen? Nej, det tror jeg egentligt ikke. Jeg tror de spejler ungdommen generelt meget godt. Jeg har altid været ude og møde en masse unge i mit arbejde som politiker, og jeg synes faktisk, at det karakteriserer hele ungdomsgenerationen, at de er super engagerede og tager stilling til mange samfundsmæssige emner, både dem, der kun handler om Danmark, men også de mere globale temaer. Pernille Rosenkrantz-Theil har prøvet at undervise før i andre sammenhænge og som politiker har hun holdt massevis af op-
læg og ofte på forskellige ungdomsuddannelser. På Krogerup Højskole underviser hun i fire forskellige fag, der alle er diskussionsfag. De hedder: Køn og Seksualitet, Global udfordring, Jagten på tidsånden og Ideologi, idioti og indflydelse. Hvad håber du, at eleverne får ud af din undervisning? Jeg håber, at de får tid og rum til at tænke over, hvordan samfundet hænger sammen, for det vil også gøre det lettere for dem at tage stilling til, hvad det er, der foregår om ørene på dem. Er der noget negativt ved højskolelivet? Næ, det kan jeg faktisk ikke komme i tanke om. Det eneste negative er, at alle ikke har økonomisk mulighed for at tage på højskole, for det er virkelig noget, som alle burde prøve en gang i deres liv. Men politikerne har så travlt med, at de unge skal skynde sig igennem uddannelsessystemet, og det bliver højskolerne klemt af. Og dét er virkelig et problem, synes jeg.
Hvad er den største forskel på at være politiker og højskolelærer? Det må være, at der er meget mere tid til fordybelse på højskolen. På Christiansborg har jeg hele tiden gang i en masse forskellige sager, så dér får jeg ikke tid til at fordybe mig så meget i hvert enkelt emne. Men det nyder jeg, at der er tid til på højskolen. Til sommer stopper Pernille RosenkrantzTheil på Krogerup Højskole efter et lærerigt halvt år blandt de engagerede elever, fordi så skal hun tilbage til Christiansborg. Hvordan har du det med at skulle tilbage til Christiansborg efter sommerferien? Det glæder jeg mig til. Jeg savner da Christiansborg, fordi jeg jo har en helt grundlæggende lyst til at blande mig i debatten, og det har da været frustrerende at være væk, så jeg ikke har kunnet blande mig. Men jeg er også glad for at være på Krogerup, så når jeg har været lidt tid på Borgen, så savner jeg sikkert højskolen igen. For begge verdener er superfede at være i.
Navn: Pernille Rosenkrantz-Theil Alder: 29 Stilling: MF, Enhedslisten Bopæl: København
BLIVE POLITIKER,
MAN SKAL KUN HVIS MAN VIRKELIG VIL DET
Morten Messerschmidt er med sine 25 år yngste medlem af Folketinget. Og selv om livet som politiker har sine omkostninger, har han ikke lyst til at bytte. For han bliver provokeret af ’alle de venstreorienterede holdninger’. Tekst: Jesper Himmelstrup Foto: Ulrik Jantzen
Har du altid vidst, at du gerne ville være politiker? Nej. Min politiske interesse blev vagt i 1992, da jeg var 12 år gammel. Da stemte vi om Maastricht-aftalen, og den var helt gal syntes jeg. Og så fattede jeg interesse for det. Da jeg senere kom i gymnasiet blev jeg både inspireret og provokeret af alle de venstreorienterede holdninger. Hvad synes du om at gå i gymnasiet? Jeg elskede det. Det var meget federe end folkeskolen. Man kunne komme skridtet videre. Og så nød jeg, at man kunne have faglige diskussioner med lærerne på et helt andet niveau. Da jeg gik ud, havde det været de bedste tre år i mit liv. Det var også her min politiske interesse blev skærpet – hvor jeg begyndte at interessere mig for fx retspolitik og skattepolitik. Hvordan havde du det sammen med de venstreorienterede? Vi elskede at hade hinanden. Vi kunne være meget uenige, men tonen var hjertelig. På samfundsfag i 3.g. havde vi en erklæret kommunist i klassen, og det var sjovt at have små politiske debatter med ham. Der er ikke noget mere kedeligt end at være et sted, hvor alle mener det samme. Gymnasierne er nok relativt røde. Jeg vil tro, at forholdet er 80 % venstreorienterede og 20 % borgerlige. Hvordan er det at være politiker på fuld tid? Man skal kun blive politiker, hvis man virkelig vil det. Du bliver hele tiden udfordret på dine meninger. Og hele tiden har du 179 minus 24, som synes, du mener det forkerte. Du skal forsvare dine synspunkter dag og nat. Om morgenen ringer journalisterne kl. 7 og om aftenen, når du går hjem, har du den sidste journalist i røret inden deadline. Så man skal virkelig brænde for det.
Hvad er dit råd til andre, der ønsker at gå ind i politik? Kast jer ud idet. Det er fedt at være med til at formulere nogle tanker, som handler om mere end bare sig selv. Alle partier mangler folk. Så hvis man virkelig engagerer sig, er der masser af muligheder. Hvordan er det blive landskendt? Det har både positive og negative sider. Selvfølgelig er det altid rart at blive mødt af mennesker, der er glade for det, man står for. Men så er der også dem, der ikke er enige og ikke kan nøjes med at udtrykke det rent verbalt. Jeg går stadig i byen og drikker et par øl, men ikke uden, at jeg er sammen med vennerne. Jeg går ikke ned og sætter mig i en eller anden bar. Det er for risikabelt. Jeg har prøvet at få hældt en spand vand ud over mig. Der var også en gang én, der prøvede at kvæle mig i mit slips. Han var stærkt beruset. Flere gange er jeg blevet spyttet i ansigtet i bussen.
Er der ikke svært at arbejde i København, når man bor i Randers? Jo. Men hvis man har viljen, så kan man nå det meste. Hvis Dansk Folkeparti kommer i regering, hvilken minister vil du så være? Så ville jeg gerne være forskningsminister. Jeg er meget interesseret i problematikken omkring energiforsyningen og hele det medicinske område. Bliver du nogensinde i tvivl om det, du tror på? Hmmm. Der skal meget til.
Hvem er dit politiske forbillede? Det er svært. Anders Fogh Rasmussen er kanondygtig. Enormt overblik og ro. Jeg har tit ministrene i spørgetid i salen, og der har man altid lidt sommerfugle i maven, hvis det er Fogh, for han er cool og har tjek på tingene. Med de andre ministre kan man godt slippe billigt af sted. Det kan man ikke med Fogh. Hvad har været din største politiske sejr? At jeg blev valgt til folketinget i 2005. Hvad har været dit største politiske nederlag? Det var nok, da jeg stillede op til byrådet i 2001. Jeg manglede kun 20 stemmer for at komme ind. Det havde jeg regnet med. På den anden side – jeg var kun 20 år gammel.
Navn: Morten Messerschmidt Stilling: MF, Dansk Folkeparti Bopæl: Randers Alder: 25