4 minute read

Work life balance: Lyt til din mave og lær at sige nej

Work-life balance:

Lyt til din mave og lær at sige nej

Advertisement

Den gode balance mellem job og fritid kræver, at du er bevidst om egne behov og trives i dit arbejde. Derfor skal du også kunne sige nej, fortæller Pia Erichsen, der har været selvstændig i 20 år.

Af Frie Selvstændige

Når en virksomhed har brug for en freelancesælger eller mødebooker til at banke nogle døre ind, kan de ringe til Pia, der begyndte som deltidsselvstændig i 2002.

De seneste 10 år har hun været fuldtid i enkeltmandsvirksomheden Zervision, hvor hun på timebasis tilbyder support til bl.a. salg og mødebooking samt som salgsbooster for virksomheder på messer. — Efter jeg blev 100 % selvstændig, har jeg det stort set altid godt — både når dagen er slut og en ny starter.

Da jeg var ansat i en virksomhed, oplevede jeg i flere jobs, at ondt i maven blev en følgesvend, fortæller hun.

Og de efterhånden mange år som selvstændig har lært hende, at både det gode arbejdsliv og de bedste arbejdsmæssige resultater kommer af primært to ting:

1.At være bevidst og opmærksom på egne behov

2.At opgaverne ikke kun skal ses som indkomst, de skal også føles godt i maven. Balancen mellem job og fritid I dag arbejder Pia omkring 25 timer om ugen. Tidligere har det i en periode på tre-fire år været meget mere — 12-14 timer om dagen — men det var hverken godt for hende eller hendes forretning.

— For at jeg kan have det godt, skal jeg have overskud til at løse opgaverne godt. Og i mit arbejde med salg, der foregår primært på telefonen, kan jeg ikke knokle på syv-otte timer om dagen uden, at det går udover mit fokus og min effektivitet. Så jeg har valgt at arbejde de timer, hvor det giver mening og værdi for mig og mine kunder, fortæller hun.

Vil ikke være en bonde i et skakspil Når du er din egen chef, skal du netop huske at lytte til dig selv, fortæller Pia. For den egentlige værdi i at være selvstændig ligger ofte andre steder end i blot at tjene penge, mener hun. — For mig handler det om Frihed. Kommentere hun. Friheden i, at jeg selv bestemmer over mit eget liv og ikke er en bonde i et skakspil, hvor andre bestemmer trækkene.

Og med udgangspunkt i bevidstheden om det, har jeg lært at lytte mere til mine egne behov for at skabe den bedst mulige work life balance.

Balancen ligger i tiden For at kunne bevare den bedst mulige work life balance er det desuden afgørende, at hun har kontrol over sin egen tid. Man skal huske på, at ens omgangskreds, kærester og børn kan blive rigtig trætte af det, hvis arbejdslivet hele tiden fylder i det private.

Jeg anerkender, at der er noget ved siden af, der er vigtigt. Jeg gør mit bedste, når jeg kommer hjem – og 9 ud af 10 gange kan jeg holde fri

— Pia Erichsen

En anden pointe er, at det er vigtigt, at arbejdet ikke fylder hele ens liv, da der måske vil komme perioder, hvor det ikke går helt så godt på jobbet. — Hvis arbejdet fylder hele ens liv, så risikerer man at blive lidt et-benet og mere sårbar, fordi så har man jo ikke andre ting, man kan få noget energi og selvtillid fra, hvis det ikke lige kører på det der arbejde. Så hvis man husker sin sport og sine venner, så kan man også få noget støtte derfra og ligesom også have et mere helt liv, siger hun. ■

Pias 3 gode råd til en bedre work-life balance:

Få en arbejdstelefon

Fordi Pia ringer meget som opsøgende sælger, er det vigtigt for hende at kunne lade telefon ligge, når arbejdsdagen er slut. Derfor har hun valgt at få en arbejdstelefon, der bliver på kontoret, når hun har fri. — Jeg tjekker den af og til i løbet af aftenen, men jeg har den ikke på mig, når jeg har fri. Det giver noget ro og er med til adskille mit arbejde fra min fritid, siger hun.

Arbejd, når du arbejder

Pia arbejder primært fra sit hjemmekontor, og her har hun måttet lære at lade vasketøj, støvsuger og andre gøremål være, når hun arbejder. — Det ødelægger mit arbejdsmode og flow, hvis jeg begynder at lave andre ting. Så jeg har lært at adskille det mentalt og droppe den dårlige samvittighed, der kan være ved at lade vasketøjet stå. På den måde bliver det også nemmere at holde fri, når dagen slutter, siger hun.

Lav klare aftaler

For at være effektiv og undgå uforudsete forstyrrelser i sin arbejdsdag har Pia et stort fokus på kommunikation og klare aftaler med sine kunder. Konkret betyder det, at hun fra starten aftaler med dem, hvornår og hvor ofte de modtager opdateringer fra hende omkring hendes arbejde og de mål, der er sat. — Det giver tryghed for både kunden og mig, at alt er aftalt på forhånd. Og det gør det også nemmere at holde fri med god samvittighed, siger hun.

På den måde undgår hun nemlig mange uforudsete og forstyrrende mails fra kunder, der river hende væk fra det arbejde, hun sidder med. For uanset, hvor travlt hun har, så er en kundehenvendelse altid noget, der prioriteres at få svaret på i løbet af meget kort tid.

This article is from: