
4 minute read
Skab din succes e-bog
SKAB DIN SUCCES:
Nyt 360° koncept
Advertisement
Få dine iværksætterdrømme til at gå i opfyldelse. ”Skab din succes” er Frie Selvstændiges guide til virksomhedssucces med masser af konkrete, gennemprøvede tips og tricks til dig som selvstændig — uanset om du er helt grøn eller en rutineret ræv.
Af Frie Selvstændige
Uanset om du er selvstændig konsulent, frisør, opfinder, butiksejer, grønthandler, restauratør, bager eller vil arbejde med noget helt ottende, har du noget til fælles med alle andre selvstændige: Du arbejder for at skabe din succes.
Introduktion til konceptet Og på den baggrund udspringer Frie Selvstændiges helt eget koncept ”Skab din succes” — en komplet og overskueligt opbygget drejebog til både den nye og den erfarne selvstændige, med alt du skal bruge for at maksimere dine muligheder for succes.
“Skab din succes” er lige til at gå til, og du kan nemt arbejde med at integrere de løsninger, der passer til dig og din virksomhed. Konceptet er interaktivt, og du kan klikke dig fra tema til tema, kapitel til kapitel, nøgleord til nøgleord, værktøj til værktøj.
Alt i alt bliver du klædt 100 % på til at arbejde handlingsorienteret, dedikeret og målrettet mod at få succes i din virksomhed.
Unik e-bog for dig som selvstændig Med Fries e-bog får du en masse rådgivning og støtte. Fyldt med gode råd, erfaringer og debatter som skal hjælpe dig som selvstændig.
Få dine iværksætterdrømme til at gå i opfyldelse, download første kapitel helt gratis og få en smagsprøve på alle de gode tips.
Arbejdsglæde og profit Med “Skab din succes”-konceptet har vi gjort det nemmere og mere konkret for dig, der gerne vil dyrke din virksomheds succes. Konceptet består af e-bog, videoer, grafikker og værktøjer. Konceptet er en håndgribelig guide til:
Effektiv drift af virksomhed — minimering af spildtid og maksimering af profitskabende aktiviteter
Værdiskabende markedsføring og salg — at mestre det helt særlige samspil, som sikrer flere, bedre og tilbagevendende kunder
Overbevisende og Indflydelsesrig kommunikation — at få dine kunder dybt engageret i din historie, så de følger dig overalt
Et sundt cash flow — implementering af de rette strategier til bedre cash flow, som er alfa & omega for en veldrevet virksomhed.

Hør et medlem: LOUISE JENSEN
Louise Jensen kalder sig selv iværksætter med stort I. Men hun har også rakt ud efter hjælp. Indsæt “Skab din succes”.
— Succes er, når mine planer lykkes. Jeg elsker at sætte ting og koncepter i gang, fortæller Louise Jensen, der har været selvstændig dekoratør siden 2016.
Succes er friheden til at holde fri Sådan har hun ikke altid haft det. Tidligere havde hun et godt fast job og en god løn. Det var et andet liv med mere overskud. Og et højere forbrug. Så da hun startede som selvstændig i 2016, handlede det om at få tjent nogle penge. For hun ville stadig gerne kunne tage på de samme ferier og købe det samme tøj. I dag løber virksomheden fint rundt, men hendes holdning har ændret sig. Som dekoratør er det Louise, der sørger for at udsmykke butiksvinduer, indrette forretninger og år efter år få os alle sammen i julestemning på torve og i stormagasiner. Udover at arbejde som dekoratør, driver hun det faglige netværk, Danske Dekoratører, som hun fik ideen til tilbage i 2018.
Glæden ved at finde på Noget af det vigtigste for hende er, at andre griber hendes ideer og bakker op om dem. — Succes for mig er, når det, jeg sætter mig for, lykkes. Det er, at andre også får lyst til at bygge videre på mine ideer. Fra jeg lægger en plan ud, og til andre ser — at det går op i en højere enhed. Så bliver jeg helt høj. Og når jeg skal fortælle andre om ideen får jeg kriller i maven, fortæller Louise Jensen.
For nylig opdagede hun et hul i markedet for dekoratører. Inden længe havde hun udviklet konceptet ”dekoratør på abonnement”, som hun præsenterede på en fagmesse. Hun var spændt på, hvordan kunderne ville tage imod idéen, for mange tror, at dekoratører er dyre, og abonnementsformen gør det økonomisk mere tilgængeligt.
Tid til at lave de sjove jobs Som selvstændig nyder hun at have mange kasketter på, for eksempel når hun bliver hyret som hovedentreprenør.
For Louise Jensen handler hendes succes som selvstændig ikke blot om koncepter, men også om hendes egen udvikling. Hun er bevidst om, at der er ting, der ikke er hendes spidskompetence, men hvor hun kan udfordre sig selv. For eksempel er hun med egne ord ekstremt introvert, men alle dekoratører tror, at hun er ekstrovert, da det er noget, hun har udfordret sig selv på. Det er personlig succes. ■
Det var en fed oplevelse at mærke andre mennesker få glæde af mine idé. Megafedt! At finde på gode idéer er for mig at have succes.
— Louise Jensen