Hk imi 0416 web

it,medie

& industri Nr. 4 2016

4 Potentialet var en psykose 6 Manglende løntjek kan koste din ATP 8 Sammenhold på tværs af klubber

it,medie

& industri Udgives af: HK it, medie & industri Hovedstaden Svend Aukens Plads 11 2300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: imi@hk.dk www.imi.hk.dk Oplag: 17.500 Faglig afdeling Tlf. 33 30 29 45 Medlemsservice/kontingent Tlf. 33 30 29 31 Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingent Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 A-kassen · Tlf. 70 10 67 89 Telefontider: Mandag - torsdag kl. 8-17 Fredag kl. 8-16 A-kassens Jobformidling Tlf. 33 30 29 39 Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning) Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15 Tirsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13 it, medie & industri Udkommer næste gang 9. december 2016 Deadline 31. oktober 2016 Ansv.: Ulla Jeppesen Journalist: Rani Bech (DJ) Foto: Mark Knudsen og Brian Berg Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76 Tryk: ColorPrint Skrift: Clearview

Forsiden: HK og TL har startet nyt samarbejde på DISA i Taastrup.

Det (ikke) robuste arbejdsmarked Tidligere skulle du være fleksibel og omstillingsparat, men nu er arbejdsgivernes yndlingsord »robust«. Alle ordene dækker over, at virksomhederne i deres forsøg på at skabe stadig større overskud til ejerne/aktionærerne, ikke har plads til de syge, de svage, de psykisk sårbare eller i det hele taget alle dem, som blot har brug for lidt ekstra hjælp for at kunne bestride det job, de rent faktisk gerne vil have.

Arbejdsmarkedet er blevet råt. Mange udstødes og kan ikke finde tilbage i job, og det sker vel at mærke samtidig med, at jagten på de syge og ledige ufortrødent fortsætter.

Skiftende folketingsflertal vedtager love og regler og nedskæringer i forhold til dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster, og det sker på baggrund af økonomiske regnemodeller uden forbindelse til virkeligheden. Politikerne lukker sig inde bag et skjold af teknokrati og kynisme, imens de lader de svageste grupper sejle deres egen sø.

Officielt tales der stadig om »det rummelige arbejdsmarked«, men det eksisterer næsten kun i fantasiens verden. I virkelighedens verden er der kun sjældent plads til medarbejdere med fysiske eller psykiske sygdomme. Der er kun plads til dem, som ufortrødent knokler derudad uden at kny.

Kan du ikke tåle mosten i form af uoverskuelige opgaver, dårlig ledelse, overarbejde i lange baner osv., er det bare ærgerligt. Den holdning er desværre udbredt blandt ­arbejdsgivere og betyder, at masser af mennesker hver dag går ned med stress, og at psykisk sårbare personer lades i stikken.

Når virksomhederne søger robuste medarbejdere, er det tegn på grundlæggende ledelsesproblemer. I stedet for at standse op og se på årsagerne til, at deres medarbejdere rammes af stress, forsøger virksomhederne at løse problemerne ved at ansætte andre, som næsten lover, at det ikke vil ske for dem. Man kan jo ikke klage over urimeligheder, endsige gå ned med stress, hvis man har sagt, at man er robust …

Det er grotesk, at blå blok gennemfører drastiske nedskæringer i Arbejdstilsynet, når det er åbenlyst, at mange arbejdsgivere ikke tager arbejdsmiljøet alvorligt. I stedet for besparelser er der brug for flere ansatte og for, at lovgivningen strammes op, så arbejdsgivernes ansvar for arbejdsmiljøet skærpes.

Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for medarbejdernes trivsel, og en velfungerende virksomhed med klare mål og værdier og gennemskuelige arbejdsgange behøver ikke efterspørge robuste medarbejdere. Den er er det nemlig selv.

Ulla Jeppesen 01uj@hk.dk

4

6

8

INDHOLD ARTIKLER 4 POTENTIALET VAR EN PSYKOSE. Så fik hun et job, så blev hun fyret. Så fik hun et nyt job. Samtidig blev hun indlagt, så blev hun udskrevet og så blev hun indlagt igen.

6 MANGLENDE LØNTJEK KAN KOSTE DIN ATP. Birger Quistorff Jensens arbejdsgiver indbetalte formentlig aldrig til ATP. Det opdagede han for sent.

8 SAMMENHOLD PÅ TVÆRS AF KLUBBER. TL og HK er begyndt at samarbejde på virksomheden DISA i Taastrup. Vi er med til deres første fællesmøde i huset.

10 FOLK ER LETTEDE. Endnu en fyringsrunde er overstået på Politikens Lokalaviser. Og det gik godt efter omstændighederne, fortæller tillidsrepræsentanten.

12

SEKSUALITETEN ER IKKE AFGØRENDE FOR JOBBET. Copenhagen Pride er flamboyant. Men homoseksuelle har også en hverdag med havregryn og leverpostej.

14 FRA KONTORELEV TIL KARRIEREKVINDE. I år er det 10 år siden, at Tanni Toft blev kontorelev ved et tilfælde. Siden er hun gået målrettet efter at skabe sig en karriere.

16 KASPER HAR STYR PÅ STUMPERNE. Kunsten at kunne udregne et godt tilbud til ­kunden og duften af nye biler er essensen af arbejdsglæde for reservedelsekspedient­ elev Kasper Kiersztyn.

18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN GRÆD HELE TIDEN. Cecilie P ­ edersen har prøvet at gå ned med stress. Derfor deltog hun i arrangementet »Nej tak til stress«.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved­staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu­strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 24 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

Potentialet var en psykose Så fik hun et job, så blev hun fyret. Så fik hun et nyt job. Samtidig blev hun indlagt, så blev hun udskrevet, og så blev hun indlagt igen. Maria er bipolar. Det man i gamle dage kaldte maniodepressiv TEKST: RANI BECH FOTO: BRIAN BERG

Hendes op- og nedture tegner en tydelig svingende graf på både hendes CV og i hendes journal. For hvert udsving er perioderne uden for arbejdsmarkedet blevet længere. I dag er det over tre år siden, Maria sidst havde et job. Det kan være svært at forstå. Hun virker rolig, eftertænksom og afbalanceret. Tidligere på dagen var hun endda ude at løbe en tur. Men i dagene forud for interviewet var hun helt opløst.

Sådan har det været, siden hun var teenager.

– I 8. klasse begyndte jeg at pjække og blev bare i min seng, når jeg ikke kunne stå op. Når jeg ikke havde en depression, opførte jeg mig vildt. Jeg havde en voldsom seksualitet, var meget udadvendt og turde det meste. Mange sagde, at jeg havde så meget potentiale, fordi jeg var så velformuleret. Ingen forbandt det med en psykose. Tværtimod medførte det en masse status at være på den måde, jeg var på, fortæller Maria.

Den opfattelse af en sprudlende, lovende og velbegavet kvinde fulgte hende på universitet.

– Folk syntes, at jeg var enormt klog, fordi jeg havde så mange ord. Der er magt

i at kunne tale og være analytisk. Så opdagede folk ikke, at jeg ikke kunne gøre tingene færdige, siger hun.

Optur og nedtur En dag gik det over gevind. Eller rettere Maria gik over gevind. Hun fik nogle vidtløftige tanker og mente at have fundet svaret på de spørgsmål, det aldrig var lykkedes selv verdens største filosoffer at finde svar på. En studiekammerat bad Marias kæreste om at hente hende. Det stoppede hende bare ikke. Kort tid efter forlod hun kæresten.

– Det var helt spontant. Jeg pakkede mine ting og skred fra den ene dag til den anden til fordel for en sindssygt hurtigkørende sommer sammen med en veninde.

Fuldstændig manisk, fortæller hun.

Sammen med efteråret meldte nedturen sig. Maria blev indlagt og fik medicin og en diagnose. Året efter var hun klar til at fortsætte på universitetet. Til gengæld var hun ikke i stand til at gøre det færdigt.

– Jeg er aldrig dumpet til en eksamen.

Jeg blev bare ved med ikke at gå til dem.

Jeg har ekstrem præstationsangst og er enormt perfektionistisk, så jeg lod være, hvis jeg ikke følte, at jeg kunne præstere, siger hun.

Mennesker med psykiske udfordringer har svært ved at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Kollegaen, som optræder på disse sider, giver op, hver gang hun har haft en sygeperiode og lader sig opsige, når sygedagpengene løber ud.

Ifølge Sygedagpengeloven skal virksomheden holde sygesamtale med den sygemeldte hver 4. uge, men det er ofte ikke nok til at fastholde i job. Der skal en tættere og mere systematisk kontakt til.

En mulig løsning kunne være, at der på arbejdspladserne aftales en fastholdelsespolitik, så tillidsvalgte og nære kolleger involveres i fastholdelsen af langtidssyge kolleger.

4 | it, medie & industri

I stedet besluttede hun sig for at forlade den akademiske verden og få et job.

– Jeg forsøgte systematisk at have alle mulige forskellige job. Alle mine job er sluttet med, at jeg er blevet fyret, fordi jeg var langtidssygemeldt. Når jeg så var kravlet op ad hullet igen, fandt jeg et job, som jeg tænkte, at jeg bedre ville kunne klare.

Men nissen flyttede med, og det blev ikke lettere for mig. Mine ledighedsperioder blev længere for hver gang, og i hvert nyt job, startede jeg igen fra bunden, fortæller Maria.

Brug for kollegialt fællesskab Hun har ikke tænkt på det som arbejdsgivernes manglende tålmodighed og forståelse for hendes sygdom – eller arbejdsmarkedets manglende rummelighed. Maria har fokuseret mere på egne mangler.

– Jeg bliver let presset og stresset. Min måde at være på, gør at jeg tit føler mig udenfor. Jeg har svært ved at slappe af og er så usikker på mig selv. Jeg fik et job i en forretning, hvor jeg blev fuldstændig rasende på min butikschef. Jeg havde en masse meninger om, hvor skabet skulle stå. Samtidig havde jeg også undervurderet opgaverne, siger hun.

Maria når frem til, at hun på den ene side ikke kan klare et job, hvor man selv tilrettelægger sine opgaver. På den anden side har hun også svært ved at tage imod ordrer. Men det var faktisk ikke det, der førte til skænderiet med chefen.

– Hun mente, at jeg var stresset. Jeg blev sindssygt rasende, for det havde ikke noget med mig at gøre. Men i dag er jeg taknemmelig for, at hun sagde det, siger hun og giver den tidligere chef ret.

– Jeg har svært ved at være stabil. Det kan gå godt i en uge eller 14 dage, så dykker jeg eller kører op, fordi jeg bliver overbelastet. Jeg er ikke nået derhen, hvor jeg kan være stabil.

Hvis man ikke selv har styr på, hvad man kan og ikke kan, så er man svær at have ansat. Det er svært at forholde sig til sådan en medarbejder, siger Maria.

Men 20 år som ustabil har alligevel givet Maria en indsigt i sig selv. Og når hun tænker efter, kan hun også godt komme i tanke om nogle fremskridt, selv om de kan virke små sammenlignet med udfordringerne.

Stabilitet handler ikke kun om at begrænse udsvinget i op- og nedturene og optimere det personlige overskud. Det handler også om at kunne finde et job, der kan bidrage til det.

– Det er virkelig usundt at være isoleret og kun at have kontakt med sundhedssystemet eller venner over en kop kaffe. Det er sundt for de fleste at være sammen med nogle kolleger om at løse en opgave. Det er et andet socialt fællesskab, der er givende på en anden måde, siger Maria.

Færre og fleksible timer Det var måske også årsagen til, at hun efter en nedtur ikke kom tilbage til arbejdspladsen, men i stedet lod sig fyre, når sygedagene løb ud.

– Jeg følte, at jeg tabte ansigt. Og så kunne jeg ikke finde ud af at komme tilbage igen. Men jeg arbejder meget på hele tiden at blive bedre til at dosere min energi, så jeg kan undgå de situationer. Det er bare også ret hårdt. Jeg skal HELE tiden have foden på både speederen og bremsen, siger hun.

Løsningen kunne være et job med meget få og fleksible timer, så de kan tages, når overskuddet er der. Det har hun afprøvet i frivilligt regi. Og alligevel endte det med at smuldre for hende.

– Det var et beskyttet værksted for pokker! Jeg kunne komme og gå som jeg ville og tage en lur undervejs, siger hun i en tone, der er mere selvbebrejdende end opgivende.

Hun kunne godt have ønsket sig, at der dengang havde været mere fokus på en fastholdelsespolitik for psykisk sårbare som hende selv.

– Det kunne godt være, at det kunne have hjulpet mig, hvis jeg havde haft mulighed for at komme tilbage, hvor jeg slap, uden at tabe ansigt. Hvis der havde været nogen til at forklare arbejdsgiveren min situation og sikre, at det blev lettere for mig, siger Maria.  Maria er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. it, medie & industri | 5

Offsettrykker af Guds nåde og

Hvis du ikke tjekker din lønseddel, er det svært at opdage en fejl, før det er for sent. Det måtte Birger Quistorff Jensen sande. Det er ham, der for Club Brugge med en hånd redder et skud fra Liverpools Ray Kennedy i 1978.

Hvis du synes, at navnet Birger Quistorff Jensen siger dig noget, så er den god nok.

Der er tale om den tidligere landsholdsmålmand.

Men inden da var han offsettrykker af Guds nåde TEKST: RANI BECH FOTO: PA PHOTOS

Han var kun 17 år, da han fik arbejde i familieforetagendet Aller. Med familieforetagende hentydes der ikke kun til virksomhedens ejerforhold, men også til de tætte bånd mellem de ansatte.

– Det var et meget familiært miljø. Det hed jo ikke Familiejournalen for ingenting.

Alle kendte hinanden, og der var flere familier, der arbejdede der – ligesom hele min 6 | it, medie & industri

familie også gjorde det, fortæller Birger Quistorff Jensen.

Moren var bogbinder. Faren var galvanisør og arbejdede med dybtryk. Den ældre bror var trykker. Og Birger begyndte som arbejdsdreng og gik rundt med breve og den slags. I fritiden spillede han fodbold på ungdomsholdet i B1903.

Offset og offside – Så kom der en læreplads fri. Min far var ikke meget for, at jeg skulle have den, men han har aldrig pacet os til noget som helst.

Vi fik lov til at gøre, hvad vi selv ville. Og jeg syntes, at det kunne være meget sjovt.

Nu havde jeg jo gået og levet mig lidt ind i miljøet, og jeg kendte alle de andre, siger Birger Quistorff Jensen.

Senere hen var der flere, der skulle komme til at kende ham. Men dengang var han mest kendt blandt kollegerne for at være sin brors bror. Broren hedder Ralf Jensen og var en meget succesrig amatør-

bokser. Flere år i træk var han dansk mester og også nordisk mester, og en EM-medalje i bronze blev det også til.

I løbet af læretiden som offsettrykker viste det sig, at Birger Quistorff Jensen også havde et talent – i en helt anden boldgade. Bogstaveligt talt.

– Jeg blev lidt … ja, hvad skal man sige … altså lidt bedre til fodbold. Der var nogen, som havde fundet ud af, at jeg havde temmelig meget talent, siger han.

Birger Quis­ torff Jensen arbejdede på skiftehold som trykker. Når han skulle arbejde om aftenen og derfor ikke kunne træne sammen med resten af holdet, så trænede han alene sammen med sin træner om formiddagen.

Af Guds nåde Svendebrevet kom også i hus.

– Offsettrykker af Guds nåde, stod der på det. Jeg spurgte min bror, hvad det betød. Det er meget sjovt. Det er et sær-

professionel målmand ligt talent at være offsettrykker, og så er det et specielt fag, der kræver god præcision, så farverne kommer til at ligge rigtigt. Vi tjente temmelig godt. Og arbejdsmiljøet var også meget godt, siger Birger Quistorff Jensen.

Det med arbejdsmiljøet var mest det psykiske arbejdsmiljø, for faren nåede desværre ikke til at opleve sin søn blive udtaget til førsteholdet.

– Det var nok arbejdet, han døde af. Han bar ikke maske, og der var ingen udluftning. Syredampene havde stille og roligt ædt hans lunger op. Han var ikke meget værd i sine sidste leveår. Han fik strålebehandlinger. Dengang var der ikke tilsyn og regler. Det var bare et vilkår, at man kunne blive syg af at arbejde, siger Birger ­Quistorff Jensen.

Disciplinen i behold Derfor var arbejdsmiljøet heller ikke en faktor, da han efter flere tilbud fra udlandet besluttede sig for at underskrive en kontrakt med Club Brügge i Belgien.

Helbredsmæssigt var det muligvis et fornuftigt valg. Økonomisk var det også et lukrativt tilbud. Han fik over en million danske kroner for tre år. Og så var det også et helt andet miljø end på både den tidligere arbejdsplads og i den hjemlige klub.

– Det var noget andet end det, jeg var vant til. Jeg er ikke typen, der har taget reglementer og den slags særlig seriøst.

Jeg har sørget for at komme lidt let om ved det hele. Men pludselig skulle der noget disciplin til, griner han.

Og så passer det nok heller ikke helt – det med disciplinen. For den disciplin en offsettrykker af Guds nåde har med sig, besidder han stadig.

– Jeg læser altid aviser med et kritisk blik på kvaliteten og tjekker, om det ser ordentligt ud. Det glemmer man ikke. Så jeg er stadig trykker selv så mange år efter, at jeg forlod faget, siger Birger Quistorff Jensen. 

Manglende tjek af lønsedlen kan koste din ATP Birger Quistorff Jensens arbejdsgiver indbetalte formentlig aldrig til ATP. Det opdagede han for sent TEKST: RANI BECH

Den lovpligtige livslange pension ATP bliver automatisk udbetalt, når du når pensionsalderen. Det vil sige, hvis der ikke er sket en fejl. For hvis der er det, kan det være rigtigt svært at bevise, hvis fejlen skete for mange år siden.

Den situation er Birger Quistorff Jensen havnet i. Han undrede sig over, at indbetalingen fra ATP ikke dukkede op. Hans hustru modtog sin pension fra ATP, og hans bror, som han delte arbejdsplads med i sin tid, fik også sine udbetalinger.

– Vi var begge ansat hos Aller. Det er en stor virksomhed, hvor der er styr på sagerne. Og jeg kan simpelt hen ikke fatte, at de har indbetalt til ATP for min bror, men ikke for mig, siger han.

Birger Quistorff Jensen blev ansat i virksomheden, da han var 17 år gammel, og han forlod den som 23-årig.

I den alder er det de færreste, der tænker på pension. Og det er nok også de færreste, der stadig har så gamle lønsedler liggende. Birger Quistorff Jensen har ikke gemt sine.

– Det er sådan set sløseri fra min side.

Man burde gemme alle papirer, siger han.

Det har Aller heller ikke gjort.

– Da ansættelsesforholdet ligger mere end 40 år tilbage, er det umuligt for os at fremskaffe oplysninger om ansættelses- og lønforhold fra dengang.

Det er derfor svært for os at vide, hvad der kunne være sket i den konkrete sag,

fordi vi ingen anelse har om de faktiske forhold. Indbetalingerne til ATP sker i dag automatisk, og derfor er det stort set umuligt at begå fejl, siger Allers kommunikationschef Kasper Kamper ­Kankelborg.

Tidsfrist I ATP-loven er der samtidig en tidsfrist.

Man skal kontakte ATP inden tre år efter, at en fejl i indbetalingen er sket.

– Hos ATP vil vi meget understrege vigtigheden af at interessere sig for sin pension hele livet, og vi kan kun opfordre til, at man løbende tjekker sine oplysningerne om ATP-bidrag, og at man kontakter ATP hurtigst muligt, hvis man mener, at ATP-bidragene skal rettes, siger Pia Dyhr, vicedirektør, ATP. 

• ATP Livslang Pension er en lovpligtig pension, der automatisk udbetales ved folkepensionsalderen.

• Det er virksomheden, der skal beregne og indbetale ATP-bidraget.

• Virksomheden betaler 2/3 af den ansattes ATP-bidrag, mens den ansatte selv via sin løn betaler de resterende 1/3.

it, medie & industri | 7

Vi vil skabe et sammenhold

på tværs af klubberne TL og HK er begyndt at samarbejde på virksomheden DISA i Taastrup. Vi er med til deres første fællesmøde i huset TEKST: RANI BECH FOTO: MARK KNUDSEN

Kantinen er lukket efter dagens måltider denne onsdag. Alt er rent og ryddeligt, og stolene er hængt op på skinnerne under bordkanten. Men ved to af bordene er HK-tillidsrepræsentant Cherie Hylleborg i gang med at tage dem ned igen, så de er klar til at blive siddet på. På en disk foran står en stor lagkage klar til at blive skåret i, når »gæsterne« ankommer. Det er medlemmer af HK-klubben og TL-klubben, der 8 | it, medie & industri

skal mødes for at tale om ønsker til den kommende overenskomst. Det er anledningen. Men mødet har også et andet formål.

Det er nemlig det første fælles møde i virksomheden, som tillidsrepræsentanterne for de to klubber har taget initiativ til. De deler den samme overenskomst, så det var oplagt at holde mødet sammen i stedet for at holde hver sit om det samme emne.

– Når man sidder sammen giver det en effekt at sige, at vi er flere under den

samme overenskomst. Den gælder ikke kun dem i min afdeling, siger Cherie ­Hylleborg.

Medlemmerne af de to klubber begynder så småt at indfinde sig kantinen. De kaster et lækkersultent blik på kagen og småsnakker med hinanden, inden de sætter sig ved bordene. TL’erne ved det ene bord og HK’erne ved det andet.

Skabe sammenhold TL-tillidsrepræsentant Ove Rasmussen bemærker det og sætter sig derfor bevidst ved det uofficielle HK’bord.

– Det er noget generelt, at folk søger sammen med dem, de normalt er sammen med. Men jeg lagde også mærke til, at folk hurtigt drejede stolene mod hinanden, så

På den ene side af glasvæggen er der et stærkt fagligt sammenhold.

Det skal der også være på den anden side, mener de to tillidsrepræsentanter.

de blev til en samlet forsamling og ikke to adskilte borde, siger Cherie Hylleborg.

Ove Rasmussen nikker.

– Ja, det er jo også formålet med at holde noget sammen – at få folk til at holde sammen. Det giver måske anledning til, at de vil tale mere sammen, hvis de mødes i dagligdagen tilfældigt rundt i firmaet. Så vil man måske være mere tilbøjelig til at lige at stoppe op og hilse på hinanden, siger han.

Det var ikke kun ham, der strategisk havde valgt at placere sig ved HK-bordet, selv om han repræsenterer TL. Det samme gjorde Camilla Andersen. Hun er arbejdsmiljørepræsentant og HK’er, og hun satte sammen med TL’erne ved siden af deres arbejdsmiljørepræsentant. Uanset, om det var bevidst eller ej, blev det også en understregning af, at der også inden for det emne er et fælles fodslag mellem de to klubber.

Efter de første bidder af lagkagen rejser Cherie Hylleborg og Ove Rasmussen sig for at byde velkommen. De fortæller om de netværksmøder, de har været til sammen og kommer med eksempler på, hvad ønskerne til overenskomstkravene kunne handle om.

tillidsrepræsentanter for henholdsvis TL og HK, men der har ikke været nogen stor tradition for at være organiseret inden for de to fagområder. Anderledes forholder det sig bag den store glasvæg, der adskiller produktionen af støberimaskiner og kantinen. Kollegerne derinde har så længe, nogen kan huske tilbage, haft et stærkt fagligt fællesskab.

– De kender overenskomsten på fingerspidserne. Der har aldrig været sat spørgsmålstegn ved, at man i produktionen har haft brug for at holde faglige møder. På det administrative område har man ikke her i virksomheden været vant til, at man er organiserede og gør tingene sammen. Det er ikke kun lidt nyt for vores klubber, men også for virksomheden. Så den skal jo også lige vænne sig til, at vi gerne vil noget sammen og har et behov for at samles om faglige emner, siger Cherie Hylleborg.

– Nye kolleger bliver også budt velkommen af deres tillidsrepræsentant og præsenteret for deres klub. Vi vil arbejde hen imod, at det kan blive kutyme inden for vores fagområder, tilføjer Ove Rasmussen.

Forskel på folk Derfor er det også en bevidst strategi fra deres side, at mødet og kagen kun er for de kolleger, der er organiseret i en af de to fagforeninger.

– Jeg synes ikke, at vi skal invitere alle ned til kage, selv om alle er omfattet af

overenskomsten. Det var et statement, at dem vi valgte at tage med til det her møde, var dem, der var organiserede. Det gør ikke noget, at man differentierer. Jeg giver gerne kage til alle, men der skal også være forskel på dem, der betaler til fællesskabet, og dem, der ikke gør, siger Cherie Hylleborg, og uddyber – Det får også den effekt, at det skaber en grobund for at snakke om det kollegerne imellem. Vi vil gerne have den effekt, at folk siger »HK og TL gør altså noget for os«.

Det er allerede begyndt at slå igennem i det små, kan hun mærke, når hun taler med kollegerne.

– Nogle gange, når jeg fortæller om det, så er der nogen, der siger »OK, måske skulle jeg også være medlem«. Når den overvejelse er kommet til dem, sørger jeg for at vise dem de kurser og arrangementer, der bliver skrevet om i nyhedsbrevene fra HK. Det er jo også der, hvor der er en mærkbar forskel, siger Cherie Hylleborg.

Det var også et af samtaleemnerne blandt kollegerne til mødet. De fremmødte delte information om og erfaringer med de kurser, der udbydes af fagforeningen.

Tallerkenerne er ved at være skrabet for kage. Mødet er ved at være slut, men samtalerne fortsætter på vej ud af kantinen. Det tyder på, at der vil komme lige så mange til det næste fælles møde mellem TL og HK i DISA. 

Ny tradition Mulighederne bliver drøftet på tværs af bordene og da de er ved at være udtømt, finder de to arbejdsmiljørepræsentanter også mulighed for lige i plenum at vende et par tanker om arbejdsmiljø.

Egentlig skulle mødet have været holdt efter arbejdstids ophør, fordi det skulle være for medarbejdernes egen regning.

Men det kan det være vanskeligt at finde tid til, da de fleste medarbejdere har børn, der skal hentes, eller fritidsaktiviteter i tidsrummet mellem arbejde og aftensmad. Kompromiset blev at holde mødet inden fyraften til gengæld for, at kollegerne hiver en halv time ud af timeregnskabet, så det store fremmøde er også et bevis på, at kollegerne gerne vil fællesskabet.

Der har også tidligere været et samarbejde mellem klubberne og de tidligere

Når medlemmerne fra de to klubber holder møde sammen, vil de forhåbentlig også tale mere sammen i dagligdagen, håber de to tillidsrepræsentanter. it, medie & industri | 9

Folk er lettede Endnu en fyringsrunde er overstået på Politikens Lokalaviser. Og det gik godt efter omstændighederne, fortæller tillidsrepræsentanten TEKST: RANI BECH FOTO: MARK KNUDSEN

– Jeg tænkte: »Shit, ikke nu igen«, fortæller Henrik Christensen.

På en fridag i foråret var han som tillidsrepræsentant blevet indkaldt af ledelsen til et orienteringsmøde.

– De var godt klar over, at der var tale om en massefyring, for det var 40 stillinger – fordelt ligeligt på det kommercielle og det redaktionelle område – der var i spil.

Vi blev orienteret om, hvad der skulle ske og både jeg og tillidsrepræsentanten for journalisterne blev tilbudt at komme med på et ledermøde, siger Henrik Christensen.

Og hvis en fyringsrunde kan gå godt, så var det faktisk det, der skete.

– Ledelsen har virkelig været gode til det i denne omgang. Der blev spillet efter reglerne hele vejen igennem. De har været lydhøre og svarede på vores spørgsmål, siger han.

Efter orienteringsmødet blev der lagt en plan og aftalt tidspunkter for de første møder.

– Ingen faggrupper var fredede, selvom der primært var tale om journalister og medarbejdere inden for det kommercielle område. Da vi nåede til forhandlingerne for HK-området, var vi nede på 18 stillinger. Otte af dem var i forvejen ledige stillinger, som så bare ikke ville blive genbesat. Og så var der 10 tilbage, siger Henrik Christensen.

10 | it, medie & industri

Syv opsigelser og tre nye stillinger Samtidig blev der oprettet tre stillinger i telemarketingafdelingen, som måske kunne blive besat af interne ansøgere. På den måde var der altså til sidst kun syv stillinger i spil.

– Jeg havde håbet, at vi kunne komme ned på et nul, men selvom vi havde fundet syv til en frivillig fratrædelse, var der ingen ansøgere til stillingerne i telemarketingafdelingen. Derfor endte vi med tre fyringer, siger tillidsrepræsentanten, der i samarbejde med den nyvalgte HK-tillidsrepræsentant for den vestlige del af landet gik i gang med at finde ud af, hvordan der bedst kunne kommunikeres med kollegerne landet over.

Løsningen blev et nyhedsbrev.

– Jeg skrev ud og hørte, om der var interesse for det. Det var der, og folk blev meget glade for det. Vi spurgte i det første nyhedsbrev, hvad der ville være vigtigt for den enkelte, hvis de skulle vælge en frivillig fratrædelse. Af de mange tilbagemeldinger var fritstilling og uddannelse de vigtigste punkter. Det tog vi med til en første forhandling, siger Henrik Christensen.

God fratrædelsesordning Fratrædelsesordningen blev den opsigelse, den enkelte havde optjent, og øjeblikkelig fritstilling. Der skulle afholdes tre ugers ferie i opsigelsesperioden. Restferien kom på feriekortet, mens feriefridagene blev ud-

betalt. Samtidig ville løn fra et nyt job ikke blive modregnet i beløbet.

– Det var en god mulighed for at komme videre for nogle af kollegerne. Der har været nogle, som måske ikke har været her i så lang tid og måske ikke syntes, at de var landet det rette sted. Andre har måske nået en alder, hvor de alligevel gik og overvejede at gå på efterløn, fortæller Henrik Christensen.

Til sidst var der kun tre inden for det kommercielle område, der skulle siges op.

Og den del klarede ledelsen efter tillidsrepræsentantens mening også fint.

Ingen rygter og god stemning – Jeg talte en del med min HR-partner om processen ved fyringerne, og HR var meget opmærksomme på ikke at træde på mine fyrede kolleger, men at behandle dem med respekt, siger Henrik Christensen, og uddyber: – Der har været åbenhed og en god informationsstrøm. Det er afgørende, at kollegerne også har fået lov til at kunne tale med hinanden. Hvis der er helt stille, begynder der let at florere rygter. Fyringer er fyringer, og ingen kan undgå at blive nervøse, siger han.

Efterfølgende er der også kommet om­ struktureringer, der blandt andet for grafikernes vedkommende betyder, at de alle skal samles i Hillerød.

– Jeg synes, det er ærgerligt, da det giver en god dynamik at have alle faggrupper til at arbejde sammen Jeg kan godt se fordelen ved at sidde sammen, da der jo også opstår gruppedynamik og en bedre vidensdeling inden for den enkelte faggruppe, men jeg synes personligt, at der er en større gevinst ved at sidde sammen med andre faggrupper og på den måde få forståelse og respekt for hinandens arbejde, som er af stor betydning for et godt arbejdsmiljø og motivationen, siger Henrik Christensen.

For nogle betyder flytningen, at arbejdspladsen kommer for langt væk fra bopælen til, at familie og job kan fungere sammen, og det har fået dem til at sige op, efter fyringsrunden var overstået.

– Jeg har talt med HR om, hvorvidt de nye ledige stillinger efter dem, så kan blive tilbudt dem, der er blevet sagt op eller har fået en fratrædelsesordning. Svaret var, at hvis det er muligt, vil de blive taget

– Det der med, at man ikke ved, om man er købt eller solgt. Det kan man aldrig vænne sig til.

Men det er et vilkår. Vi må ikke bare sætte os ned og give op. Så er det jo lige meget. Så det handler om at finde løsningerne, siger Henrik Christensen.

Henrik Christensen holdt hele tiden medarbejderne orienterede i et nyhedsbrev, mens fyringsrunden stod på. Det gav også kollegerne mulighed for at kunne tale åbent med hinanden om det, der skete.

i betragtning til stillingerne, siger Henrik Christensen.

De mange forandringer kan ikke undgå at påvirke stemningen på arbejdspladsen, men nu, hvor fyringsrunden er overstået, er næsten alt ved det gamle ifølge tillidsrepræsentanten.

– Folk er lettede nu. Og de er spændte på den nye struktur og omstrukturering.

Mine kolleger er i bund og grund glade i udgangspunktet. Glade mennesker bli-

ver ikke sådan grundsure og slået ud af kurs. Selvfølgelig kan man være bekymret og lettet over, at det nu er slut for denne omgang. Folk er stadig imødekommende og stolte af deres arbejde. De vil gerne lave et godt stykke arbejde. Det kan godt ind i mellem gå lidt for hurtigt, så det kan være svært at nå at løse opgaverne ordentligt, men det finder også sit leje. Hvis det går helt galt, så buen bliver spændt for hårdt, så må vi tage den derfra, siger han.  it, medie & industri | 11

- Jeg har aldrig gjort noget særligt eller aktivt for at fortælle, at jeg er homoseksuel, men når jeg sidder over kaffen med kollegerne og taler om dagligdagen, så nævner jeg selvfølgelig som alle andre min kone, siger Tilla Engelsted.

Seksualiteten er

ikke afgørende for jobbet Copenhagen Pride fyldte Københavns gader for en måneds tid siden for at fejre mangfoldigheden. Men midt i alt det flamboyante er der også en hverdag med havregryn og hverdage TEKST: RANI BECH FOTO: MARK KNUDSEN

Tilla Engelsted tager imod i sensommersolen uden for Novo Nordisk. Man kan ikke se på hende, at hun er laborant. Man kan heller ikke se, at hun er gift og har et 12 | it, medie & industri

barn – sammen med sin kone. Det er alt sammen en del af hendes liv og med til at definere hende som person. Men det er kun de kolleger, som hun har et socialt fællesskab med, der ved det om hende.

Ikke fordi det er en hemmelighed, men det er ifølge hende heller ikke rigtig noget særligt.

– Jeg har aldrig gjort noget særligt eller aktivt for at fortælle, at jeg er homoseksuel, men når jeg sidder over kaffen med kollegerne og taler om dagligdagen, så nævner jeg selvfølgelig som alle andre min kone, når jeg fortæller om noget, der er sket derhjemme. Så er der nogen, der siger, du er altså gift med en kvinde – eller bare spørger om vi er gift. Og så er det på plads, siger Tilla Engelsted.

Kolleger, som hun kun møder perifert, ved ikke noget om hendes civilstatus eller, hvem hun er gift med.

– Det har ingen betydning for min profession. Jeg pipetterer hverken bedre eller dårligere, fordi jeg homoseksuel. Jeg er her på min arbejdsplads i kraft af mit fag ikke min seksualitet, siger Tilla Engelsted, men tilføjer også, at selvom det er sådan i hendes fag, så kan det godt forholde sig anderledes i andre fag.

– Jeg kender flere homoseksuelle i kreative fag som eksempelvis grafiske designere eller nogen, som beskæftiger sig med noget mere entreprenant. Det er nogle faggrupper, hvor det kan være nødvendigt at bruge sig selv som person i sin promovering af sit virke. Så spiller det måske en

rolle, at man også er homoseksuel. Men den personlige identitet spiller ikke en rolle i laborantfaget, selvom jeg også kender mange homoseksuelle på min arbejdsplads, siger Tilla Engelsted.

Regnbuen er også leverpostejsfarvet Copenhagen Pride fejrer blandt andet mangfoldigheden. Både i sig selv, og inden for hele LGBT-miljøet. Og det spænder vidt, når alle seksuelle præferencer skal tælles med. Det gør det nok også i et heteroseksuelt miljø. Og så er der det store almindelige leverpostejsfarvede flertal i begge miljøer, som har mere tilfælles med hinanden end med de andre.

– Når jeg stiller op til det her interview, er det fordi jeg tænker, at det kunne være meget rart at høre om nogen af os, man ikke møder i paraden. Hvis det kan bidrage til noget godt og en bredere opfattelse af det at være homoseksuel, så vil jeg gerne det, siger Tilla Engelsted.

Hendes hverdag er hverken mere eller mindre flamboyant end andres. Derfor risikerer den netop at drukne i al almindeligheden.

– Hvor spændende er det at vise mit og min kones liv. Vi bor i et parcelhus med gule mursten fra 1967, og vi har et barn. Vores dag er noget med, at vi står op og så skal vi have havregrød, og dagens største drama er, at vi måske har glemt at købe havregryn. Så kan vi ikke få det den dag, og må spise yoghurt i stedet for. Så skal vi huske at lufte hunden og siger måske »Husk nu, at børste tænder« til vores barn. Det er ikke interessant, for det er ikke afvigende fra 98 procent af befolkningens dagligdag, siger hun.

Stadig behov for fællesskab Det er bare heller ikke ensbetydende med, at der ikke er behov for det fællesskab, der også er i at være sammen med ligesindede.

– For nogen fylder homoseksualiteten mere end for andre. For mig er det ikke nok til at deltage i et fællesskab lagt an på det alene. Men det er anderledes at gå til fest blandt homoseksuelle end det er at gå til fest som et homoseksuelt par i et heteroseksuelt miljø. Hvis man kysser til den første, så er det normalt. Hvis man kysser til den anden, så er det lidt opsigtsvækkende.

Der er nogle ting, du bare kan gøre mere

– Jeg pippetterer hverken bedre eller dårligere, fordi jeg homoseksuel. Jeg er på min arbejdsplads i kraft af mit fag og ikke min seksualitet, siger Tilla Engelsted.

naturligt i et homoseksuelt miljø, siger Tilla Engelsted.

Det fællesskab, skal der efter hendes mening være både mulighed for og plads til, ligesom der også er til andre fællesskaber – ligesom en vinklub på arbejdspladsen. Der samles kolleger måske i første omgang om en fælles interesse for vin, men det skaber også nogle ringe i vandet og noget kollegakarma, der rækker ud over vinglassets kant.

– Mennesker er flokdyr. Man vil altid gerne være en del af en gruppe. Og det er det, vi bliver, når vi deltager i en sportsklub, en regnbueforening eller når vi går på arbejde. Så er man en del af en faggruppe, en arbejdsplads og på de helt store linjer – arbejdsmarkedet. Det kan være svært at blive pensioneret, fordi man så ikke længere er en del af det fællesskab og deler den identitet. Derfor er der på samme måde også brug for homoseksuelle miljøer og foreninger, og det støtter jeg op om, selv om jeg ikke selv deltager aktivt i dem, siger Tilla Engelsted.

Homo-miljøet er ikke homogent – Jeg er ægtivist og spiser ikke burhønseæg, men jeg kan ikke være medlem af Dyrenes Beskyttelse, for de har holdninger til dyreforsøg, jeg ikke kan være en del af.

Jeg er altså ikke bredt enig med dem over hele linjen. Og sådan har jeg det også med LGBT-miljøet. Når jeg går på barrikaderne er det som regel for en enkeltsag og ikke en bevægelse i sin helhed, siger hun.

Da Tilla og hendes kone blev mødre, var det Tilla, der tog fædreorloven, mens ægtefællen tog »mor-delen«. I overenskomsten på Novo Nordisk er der en meget god barselsorlov – et helt år med fuld løn.

Selvom Tillas ægtefælle ikke kan nyde godt af en lige så lukrativ barselsorlov, var det slet ikke med i parrets overvejelser om, hvordan den skulle fordeles.

– Det var bare naturligt for os, at det var min kone, der skulle føde barnet, og så fordelte vi barslen på den måde. Jeg har i øvrigt lidt til overs, fordi vores søn var meget optaget af andre børn, så vi tænkte, at det ville være godt for ham at komme i vuggestue og få noget interaktion med jævnaldrende, siger Tilla Engelsted, og skæver til uret.

Interviewet er slut, og Tilla skal videre til næste møde.  it, medie & industri | 13

Fra kontorelev til karrierekvinde I år er det 10 år siden, at Tanni Toft blev kontorelev ved et tilfælde. I løbet af den tid er hun gået fra at tage de opgaver, der faldt på hendes vej, til at gå målrettet efter en karriere TEKST: RANI BECH FOTO: MARK KNUDSEN

I 2004 var Tanni Toft lige blevet færdig som student. Hun havde ingen fine planer om fremtiden. Det eneste, hun med sikkerhed vidste, var, at hun ikke skulle på universitetet.

– Jeg er ikke særlig god til at gå i fuldtidsskole. Jeg tænkte, at jeg nok fandt på et eller andet. Og så kendte jeg nogen, som kendte en virksomhed inden for brugskunst, og hvor de søgte nogen. Jeg besluttede mig for at tage et sabbatår og tjene nogle penge til at komme ud at rejse for, fortæller hun.

Hun fik arbejde på lageret, men en dag trækker designeren og stifteren af virksomheden hende til side.

– Han sagde, at han rigtig godt kunne lide mig, at han syntes, jeg var dygtig, og at han gerne ville tilbyde mig en elevplads, som så ville være klar, når jeg kom hjem fra min rejse, siger Tanni Toft.

Sådan blev det. Og da hun var færdiguddannet blev hun fastansat i virksomheden.

Flere gange blev hun trukket til side af designeren – og en dag havde han et særligt budskab til hende.

– Denne gang sagde han »Du skal aldrig nogensinde være afhængig af nogen.

Du skal uddanne dig og tjene dine egne penge. Sørg for at få dig en god karriere og et godt liv«. Det tog jeg til mig og begyndte at læse enkeltfag om aftenen med det formål at få en HD, siger Tanni Toft.

Hendes opgaver i virksomheden spænd­te vidt. Og hun kendte efterhånden virksomheden godt. Efter først at have pakket ting ned i kasser på lageret og været igennem kontoruddannelsen, arbejdede hun nu med internt salg. Det vil i praksis sige, at opgaverne spændte over support, tilbudsgivning, fakturering, ordreførelse og generel koordinering.

For Tanni Toft har det bedste ved hendes arbejdsliv i løbet af ti år været hendes egen udvikling.

– Det, at jeg er gået fra at være ung og usikker og i tvivl om, hvad jeg ville, og så til at lære at stå på egne ben og skabe min egen karriere, siger hun.

14 | it, medie & industri

– Det var alt sammen meget godt, men med tiden følte jeg mig ikke længere udfordret af opgaverne. Jeg havde ikke sådan et overordnet mål at pejle efter. Jeg lod mig mere styre af, hvad jeg syntes var spændende. Jeg havde brug for at få noget nyt og noget mere at lave, siger Tanni Toft.

En gang elev – altid elev Den betragtning delte hun heldigvis med sin chef. I løbet af den tid, hun havde været ansat, var virksomheden vokset og begyndt at eksportere til Sverige, Tyskland og Norge. Det åbnede også en ny mulighed for Tanni Toft, som blev eksportkoordinator.

I den nye stilling stod hun for kommunikationen med virksomhedens agenturer på de nye eksportmarkeder. Hun bookede også forsendelser og fik med tiden lov til at lave tilbudsgivning og deltage på messer i blandt andet Tyskland og Norge.

– Så mit job bredte sig mere og mere ud. Og sideløbende var jeg i gang med min uddannelse. Alligevel oplevede jeg igen en fornemmelse af, at jeg ikke kom så meget længere. Det kan være svært i den virksomhed, hvor man er udlært. Jeg har også hørt andre sige »en gang elev – altid elev«.

Hvis det havde været en større virksomhed, ville jeg kunne have skiftet afdeling og dermed være kommet ud af rollen. Men vi var 15 ansatte i alt. Og der var ikke så mange muligheder for at flytte rundt, siger Tanni Toft, og fortsætter: – Så jeg tog en hård beslutning om at ville videre. Ejeren havde været rigtig god for mig i den periode og havde taget sig godt af mig. Så det var hårdt at skulle væk, men jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle kunne udvikle mig, hvis jeg blev der.

Lige ved og næsten Tanni Toft fik et nyt job i en virksomhed, der sælger reklamepladser ved blandt andet busstoppesteder og togstationer. Stillingen var placeret i afdelingen for kampagneplanlægning.

– Jeg havde lært lidt om markedsføring i den uddannelse, jeg tog, og havde også arbejdet lidt med det. Det var noget, jeg gerne vil arbejde mere med, siger hun.

Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var ret meget markedsføring i hverken afdelingen eller jobbet. Hendes opgaver handlede mest om servicekoordinering.

Det kan være let at få nye opgaver. Det er bare ikke altid det samme, som at blive udfordret og lære nyt. Det er Tanni Tofts erfaring i løbet af de seneste 10 år.

– Men det var en stor virksomhed, så jeg holdt fast og tænkte, at jeg ville kunne udvikle mig og arbejde henimod det, jeg gerne ville. Virksomheden betalte for min HD-uddannelse, som jeg stadig var i gang med. Det var et godt job, og jeg fik også flere opgaver inden for undervisning og salg, og jeg blev ansvarlig for produktion af vores materiale og udregnede tilbud ud fra ret høje beløb, fortæller Tanni Toft.

Og det gik også som forventet. Med tiden kom der ledige stillinger inden for marketing, og da den uddannelse, virksomheden betalte for, også var i den retning, var det oplagt, at hun kom i betragtning til en af dem. Derfor bad hun om et møde med chefen.

– Hun kom bare med en masse bortforklaringer. På det tidspunkt havde jeg været der i knap to år. Så jeg tænkte bare, at det her var livet for kort til. Mon ikke der ville være en anden virksomhed derude, hvor jeg bedre ville kunne bruge min kompetencer, siger Tanni Toft.

To job at vælge mellem Hun fandt hurtigt to job, som hun godt kunne tænke sig. Det ene var som marke-

ting manager i et online univers for børn.

Det var en drømmestilling. Den anden var som junior produktchef hos Sony, og det lød også spændende. Tanni kom til samtale begge steder og blev tilbudt begge job.

– Jeg var 28 år på det tidspunkt. Så det var på tide, at jeg spurgte mig selv om, hvad der var vigtigst for mig, og hvad jeg egentlig gerne ville på længere sigt. Lønnen i mit daværende job var ikke særlig god, så jeg ville i hvert fald gerne have en højere løn. Jeg var også blevet meget mere karriereorienteret og tænkte, at der ville være bedre muligheder for at skabe sig en karriere i en stor virksomhed end i en lille. Så mit valg faldt på Sony, siger Tanni Toft.

Hun kunne heller ikke lade være med at være lidt stolt over, at hun var den, der havde fået jobbet blandt 500 ansøgere.

– Det var ret overvældende. Jeg følte, at nu havde jeg virkelig fået et rigtigt arbejde og fik de nødvendige udfordringer. Jeg trives rigtig godt og har gennem tiden fået flere og større ansvarsområder. Så nu er jeg landet på min rette hylde og får de udfordringer, jeg har brug for, siger Tanni Toft.  it, medie & industri | 15

– Det er vigtigt at give kunden en god oplevelse. Det opnår man ved at spore sig ind på kundens behov igennem samtale. Jeg kigger også meget på, hvordan mine kolleger griber det an, for at lære af dem, siger reservedelsekspedientelev Kasper Kiersztyn

Kasper har styr på

stumperne Kunsten at kunne udregne et godt tilbud til kunden og duften af nye biler er essensen af arbejdsglæde for reservedelsekspedientelev Kasper Kiersztyn TEKST: RANI BECH FOTO: BRIAN BERG

Inden for glasdøren er der blanke gulve og skinnende biler. Der er en sofagruppe af hvidt blødt læder, hvor man kan nyde en god kop kaffe og bladre i glittede magasiner. Bag en lav skranke bliver der tastet og 16 | it, medie & industri

talt i telefon. Kasper Kiersztyn dukker op i blå skjorte og byder af den gode kaffe. Han har været elev i virksomheden i lidt over et år og udlever dermed en drengedrøm.

– Jeg er vild med motorsport og elsker biler. Det der med at læse om nye biler.

Kigge på nye modeller, sammenligne dem med de ældre modeller og se, hvordan

komponenterne fungerer. Så det var oplagt at få et job, der havde noget med det at gøre, siger han.

Men faktisk rækker begejstringen for elevpladsen til meget mere end duften af motorolie og spritny bil. Kasper Kiersztyn er både målrettet og pragmatisk. Han har været nysgerrig og ivrig efter nye opgaver

allerede fra begyndelsen af teenageårene, hvor han gik til hånde hos den lokale isenkræmmer.

– Jeg har hele tiden taget en masse initiativ selv og spurgt, hvad jeg skulle gøre for at blive bedre til noget eller for at få lov til at få nye opgaver. Så jeg arbejdede mig langsomt op og fik mere ansvar. På den måde fik jeg også forhandlet mig til en lønforhøjelse på femten kroner, siger Kasper Kiersztyn

Anden gang var lykkens gang For et års tid siden fik han studenterhuen med det mørkeblå bånd. Men allerede inden, den kom på hovedet, var Kasper Kiersztyn i gang med jobsøgningen. Han vidste, at det skulle være noget med biler, og at det ikke handlede om at skrue i dem. Det var ikke det, der optog ham. Det var mere det med salg og service. Kasper Kiersztyn havde sendt flere ansøgninger til steder, der kunne opfylde de krav. Et af dem var Autohuset i Hørsholm, og der kom han også til samtale.

– Det var et job som servicerådgiver. Og jo længere, samtalen skred frem, kunne vi bare se, at det ikke var mig. Servicerådgiverne booker biler ind, og giver opgaverne videre til mekanikerne. Det var nok ikke lige det, jeg ville, og det var ikke det, jeg søgte. Jeg kunne mærke, at det ikke var det, det skulle være, siger Kasper ­Kiersztyn.

14 dage inden han blev student, kom der et uventet opkald fra autohuset.

– De fortalte mig om, at der var den her mulighed for mig. Så undersøgte jeg, hvad det var for noget, og hvad det indebar. Og til samtalen talte vi mere om det og skoleforløb og alt, hvad der følger med. Og jeg havde også nogle andre samtaler hos nogle andre forhandlere. Men det var her, det føltes rigtigt, siger han.

Godt arbejde giver arbejdsglæde En typisk arbejdsdag for Kasper K ­ iersztyn begynder med, at han møder omkring klokken syv om morgenen.

– Jeg begynder altid dagen med lige at gå rundt og sige godmorgen. Det giver sådan et løft. Så begynder jeg typisk med at pakke varer op fra Tyskland. Det tager godt en times tid. Så rydder jeg op på lageret og fordeler de ting, der skal videre til pladelageret. Efter en pause leverer jeg tingene.

Og så går resten af dagen med forskellige ting og at tale med kunder, siger han.

Det er også der, Kasper Kiersztyn oplever nogle af arbejdsdagens højdepunkter: – Det gør mig glad at yde et godt stykke arbejde. Der er selvfølgelig nogle ting, man ikke kan gøre noget ved, men man kan gøre sit bedste. Kunsten er at gøre kunden tilfreds, selv når man måske ikke kan levere varen på selve dagen. Det kan være, at der er noget, der skal bestilles hjem. Hvis vi leverer en god service og oplevelse af at komme i butikken, bliver kunderne ved med at komme igen. De er meget loyale, og det skal vi huske at belønne dem for, siger han og er ikke et sekund i tvivl om, hvad den mest spændende arbejdsopgave er: – Det bedste er at udregne tilbud og alt det der med at se, hvad der kan rykkes på og lægges til for at lave en god handel for begge parter. Nogle gange kommer kunderne og fortæller, at de har fået et tilbud hos en anden forhandler, og så er det en spændende udfordring at se, om jeg kan gøre det bedre, siger Kasper Kiersztyn.

Han er typen, der altid har en plan B, og som tænker bredt i udvælgelsen af muligheder. Hvis det ikke var faldet på plads med drømmeuddannelsen, havde han overvejet at blive håndværker ligesom sin far. Og især inden for VVS er der ifølge ham gode jobmuligheder. Ligesom dengang

Kasper Kiersztyn havde længe gerne ville have et job som reservedelsekspedient for at kombinere sin interesse for både biler og salg. Så han søgte flere steder, mens han gik på HHX.

ved han også allerede nu, hvad han vil gå efter i fremtiden, selv om han kun er halvvejs i uddannelsen.

– På sigt skal jeg være sælger. Det her er en god baggrund for det. Jeg kender alle reservedelene. Det er en god fordel, når man skal sælge bilen samlet. 

Sådan bliver man reservedelsekspedient Hvis man har lyst til at arbejde med reservedele og biler og blive elev som Kasper Kiersztyn, skal man tage en handelsuddannelse. Her lærer man om salg, indkøb og logistik og kan vælge mellem tre specialer: • Handelsassistent med specialet salg: Man lærer om kundeadfærd og forskellige måder at sælge på. Man lærer også forhandlingsteknik og får kendskab til at planlægge salg og tilrettelægge markedsanalyser.

• Indkøbsassistent: Man lærer om indkøb, fra processen starter hos en leverandør, til varen bliver leveret og betalt hos en kunde. Man lærer om import, eksport og internationale betalingsmåder, og man får kendskab til markederne i ind- og udland.

• Logistikassistent: Man lærer om, hvad det koster at sende og at oplagre varer. Desuden lærer man at tilrettelægge vareforsendelser til flere kunder på en praktisk måde.

Kilde: www.ug.dk

it, medie & industri | 17

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER NYE TILLIDSREPRÆSENTANTER Martin Vester Sørensen

Susanne W. Lindeløv

Anne Schønning Lund

CCL Label A/S Grakom, timelønsoverenskomsten Novozymes DI, funktionæroverenskomst Brenntag Biosector A/S DI, funktionæroverenskomst

NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Peter Vester Linn Møller Jesper Andersen

CARLSBERG DANMARK A/S RADIOMETER MEDICAL APS CO-RO A/S

KONTORKLUBBEN Introduktion til Sygedagpengeloven til eget brug Tid: Sted:

Mandag den 31. oktober 2016 kl. 17-20 Mødelokale 3 i HK Hovedstaden

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg bliver syg, og får brug for sygedagpenge?

Rundvisning på Arbejdermuseet Tid: Søndag den 12. november kl. 10-14 Sted: Arbejdermuseet Guidet rundvisning på Arbejdermuseets udstilling »Industriarbejdet« med efterfølgende frokost i Café og Ølhalle 1892. Gratis for medlemmer og mulighed for at tage en ledsager med for 200 kr.

Velkommen til ny faglig sekretær på it-området Vi byder velkommen til vores nye kollega Birger Pedersen, som begyndte i afdelingen 19. september. Han kommer med årelang erfaring inden for overenskomstforhandling og organisering fra føde­ vareforbundet NNF. Birger Pedersen be­ gynd­te i ungdomsafdelingen i 1986 og blev siden valgt til forskellige poster på forskellige niveauer i NNF. I den forbindelse har han ved flere lejligheder mødt og samarbejdet med HK og har derfor også et godt kendskab til os.

– Jeg glæder mig til at komme i gang og møde tillidsrepræsentanterne og medlemmerne inden for it-området.

Den største udfordring på området handler nok om at få flere organiseret for dermed sikre nogle gode overenskomster for vores medlemmer på it-arbejdspladserne.

Det er en udfordring, jeg ser frem til at tage op, siger Birger Pedersen.

HK INSPIRATION – FYRAFTENSMØDE Spin og politisk kommunikation – med Per Rystrøm Tid: 10. oktober kl. 17.00 – 20.00 Sted: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S Hvorfor betyder medierne så meget i politik? Går politikerne for meget op i spin? Hvad kan man selv gøre for at påvirke politikerne? Og hvad betyder det hele for vores demokrati?

Hør direktør Per Rystrøm fra Operate fortælle om spin og politisk kommunikation. Per har tidligere været spindoktor, han har undervist på statskundskab i politisk kommunikation og har de seneste mange år arbejdet som rådgiver over for virksomheder, interesseorganisationer og ministerier.

Tilmelding på hk.dk eller på mail til vkc@hk.dk

18 | it, medie & industri

Omrokering i IMI Afdelingens mangeårige sekretær på det grafiske område Carsten Frisch har fået nyt job i HK/Privat, hvor han dog stadig vil beskæftige sig med de grafiske kollegers forhold.

Tak til Carsten for en stor indsats i forhold til HK it, medie & Industri Hovedstadens medlemmer. Vi kommer til at savne Carsten både som en god kollega og på grund af hans store faglige viden, men vi glæder os til at fortsætte samarbejdet i et andet regi.

I forbindelse med Carstens fratræden har afdelingen lavet en intern rokade, hvorefter Pia Weber overtager det grafiske område. Pia har i forvejen et godt kendskab til området og glæder sig til de nye udfordringer.

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER 

APFEL Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30 kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28.

Kommende arrangementer: • 28. september Jagt og skovbrugsmuseet • 26. oktober Bowling • 23. november Revymuseet • 9. december Julefest

HAR DU FÅET NYT ARBEJDE, NY ADRESSE ELLER NYT TELEFONNUMMER? Det er vigtigt, at vi har de rette informationer om dig.

Husk derfor at rette dine data på mithk.dk eller send os en mail på imi@hk.dk.

TYPOGRAFERNES SENIORKLUB

Program Alle ordinære møder holdes den anden onsdag i måneden kl. 11 i Damhuskroens »Palmehave«. Indgang fra Auroravej. Busserne 6A, 13, 21, 22 og 132 holder tæt ved.

• Tirsdag 4. oktober. Bustur ud i det blå. Vi mødes på Toftegårds Plads kl. 10.

• Tirsdag 1. november. Foredrag om en rejse til Peru ved Erik ­Gissel.

• Tirsdag 6. december. Julefrokost med musik af Hvide Sokker.

• Tirsdag 13. december. Ekstraordinær generalforsamling, hvor vi skal sammenlægges med Typografernes Seniorklub.

(OBS: Bemærk datoen – der var fejl i det udsendte seniorblad).

• Onsdag 12. oktober. Ekstraordinær generalforsamling På den ordinære generalforsamling blev bestyrelsen bemyndiget til at forhandle med Bogbindernes Seniorklub om en sammenlægning. Vi håber på dette møde at kunne fremlægge det endelige forhandlingsresultat med henblik på at opløse foreningen og stifte en ny forening sammen med bogbinderne.

• Onsdag 9. november. Fødselsdagsfest Da det nok bliver vores sidste fødselsdagsfest, vil vi gøre lidt ekstra ud af det: Tre retters menu, med øl, vin og vand ad libitum, kaffe og avec samt underholdning.

Billetter vil blive solgt på september og oktobermødet.

• Onsdag 14. december. Juleafslutning Juleafslutningen bliver i år kun for medlemmer. Lidt julehygge med lidt godt til maven.

Hvor intet andet er anført, mødes vi kl. 10.30 i Cirkel-Ordenens selskabslokaler, Falkoner Alle 96, 2000 Frederiksberg.

Klubbens hjemmeside www.typografernes-seniorklub.dk

Der er mad efter møderne. Pris 50 kr. – skal bestilles senest dagen før på tlf. 40 11 97 70.

Formand: Erling Schrøder • 38 89 10 06 • beer@live.dk

Formand: Flemming Nielsen • sinklair@tdcadsl.dk • 40 11 97 70

Næstformand: Diana Lorentzen • 20 28 31 23 • dianalorentzen@gmail.com

Henvendelser vedr. APFEL til Robert Lund, rolu@live.dk

BOGBINDERNES SENIORKLUB

Program

NYHEDER FRA DIN

FAGFORENING

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra HK it, medie & industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.

www.imi.hk.dk

Kasserer: Flemming Larsen • 27 63 06 42 • flaben@gmail.com Sekretær: Ove Rasmussen • 51 51 91 68 • overas@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Erik Eriksen • 38 87 86 39 • erikoggusta@live.dk Suppleant og webmaster: Willy Døj • 44 84 75 36 • willy-d@vip.cybercity.dk Suppleant: Carsten Pedersen • 20 40 55 74 • clspedersen2@gmail.com it, medie & industri | 19

Cecilie græd hele tiden Nej tak til stress. Det er titlen på et af de mange arrangementer og kurser, HK Hovedstaden tilbyder. Vi kiggede indenfor og mødte en af deltagerne TEKST: RANI BECH FOTO: MARK KNUDSEN

I dag har Cecilie Pedersen det godt. Hun er i gang med sin uddannelse som laborant hos Novozymes. Men allerede som 24 årig har hun gjort sig frygtelige erfaringer på arbejdsmarkedet. Hendes allerførste job gav hende stress.

Det er også derfor, at hun er mødt op til arrangementet. Undervejs nikker hun genkendende til mange af de ting, der bliver sagt – både af oplægsholderen, men også af de andre deltagere, der alle har mærket til stress i deres arbejdsliv i en eller anden grad.

For Cecilie Pedersen skete det i et job, der gav sig ud for at handle om kundeservice. Det var lige noget for hende, troede hun.

– Folk ringede ind, og så skulle jeg hjælpe dem. Men det blev hurtigt meget mere salgsorienteret, og det var alt for stressende for mig. Der var alle mulige parametre, vi blev målt efter hele tiden.

Der blev taget tid på, hvor lang tid, vi var på toilettet, og kunderne kaldte os alle mulige grimme ting i telefonen, fortæller Cecilie Pedersen.

Hurtigt satte de sikre tegn på stress sig på hendes humør. Hun græd, når hun skulle sove, når hun skulle på arbejde, og når der kom et opkald på arbejdet. På det tidspunkt, vidste Cecilie ikke, at det var et symptom på stress, men hun var godt klar over, at der måtte gøres noget.

Bad om andre opgaver – Jeg tog fat i min leder og bad om at blive sat til noget andet – og mindre stressende – arbejde i en periode. Det ville han ikke. Men en kollega foreslog,

Cecilie Pedersen har efter arrangementet om stress besluttet sig for at lave en liste over, hvad der giver hende energi, og hvad der dræner hende for energi – for på den måde bedre at kunne forebygge stress.

at jeg ringede til den sundhedsforsikring, der fulgte med jobbet. Så kom jeg til en psykolog og blev straks sygemeldt, fortæller hun.

Efter sin sygemelding, kom hun tilbage på halv tid. Men det hjalp ikke, og en måned senere valgte Cecilie selv at sige jobbet op for at passe på sig selv.

Hun fik et nyt job med nogle opgaver, hun kunne lide. Det var medvirkende til at få hende på fode igen. Og med en lektion i rygsækken om at beskæftige sig med det, der gør hende glad, valgte hun at begynde på en uddannelse som laborant.

Stressen er fortid, og Cecilie er kommet videre. Men netop derfor har hun alligevel prioriteret at bruge en lun sensommeraften i HK. – Selv om man tror, at man kender alle svarene, er der altid et fif her og der, som man kan tage med. Jeg har skrevet nogle noter ned om, hvad jeg gerne vil fokusere på. Og det var fedt, at de andre deltagere også ville dele ud af deres oplevelser. Det er vigtigt, at flere tør være åbne om stress, for ellers er det svært at få arbejdspladserne til at løse problemerne. Så er det i stedet, den stressramte der må forlade stedet, siger hun. 

www.imi.hk.dk | imi@hk.dk | 3330 2945