Side 18
14. september 2016
En katastrofe at nedlægge plejehjem Grethe Spanggaard Buchwardt, Birgit Lysemose Frederiksen, Gerda Nielsen, Jens Kristensen, Charles Buchwardt, Preben Michalsen og Sonja Steg, alle Gedsted, har sendt et indlæg til Vesthimmerlands Avis:
Læserbreve
En stor gruppe børn havde en dejlig dag, da rideklubben Birken holdt mini lejr.
Ridelejr for de mindste i Rideklubben Birken SKRINGSTRUP: Søndag, 28. august deltog 44 glade børn i alderen fra fire til 12 år i mini-ridelejr på Rideklubben Birken ved Skals. Hele dagen blev brugt på en masse forskellige aktiviteter - lige fra undervisning om hesten, strigle og sadle op, dressurundervisning, kørsel med hest, hestevognstur og leg i ridehallen. Deltagerne blev ved dagens start inddelt i otte for-
skellige hold, som på skift prøvede de forskellige aktiviteter. - På Rideklubben Birken vægtes kammeratskabet blandt børn og unge højt, så det var en fornøjelse at se, hvordan børnene i løbet af dagen lærte hinanden at kende og hvor gode de var til at hjælpe hinanden, fortæller Jane Rasmussen fra ”Birken”. Dagen sluttede af med,
at alle elevhestene blev sluppet løs i ridehallen - det er altid til stor underholdning for både børn og voksne. Efter aftensmaden, som selvfølgelig bestod af de berømte Birken-burgere, fik alle børn overrakt et diplom af rideklubbens daglige leder, Jens Høgh. Det var en succes sidste år og det var det også i år, forlyder det fra rideklubben i Skringstrup.
Til Vesthimmerlands kommunalbestyrelse! Nedlæggelse af de små plejehjem i de mindre byer er en katastrofe. Vi er en gruppe der har vores gang på ”Søndervang”. Vi tror I er kloge nok, til at lytte til os. Søndervang er et godt sted, for ældre der ikke kan klare sig i eget hjem. Her kommer mange fra by og opland, lige ind omkring og siger hej, til dem de kender, det er måske skolekammerater, gamle naboer, børn og børnebørn på vej til eller fra arbejde. Søndervang er et trygt sted, den dag man får brug for pleje og omsorg, er det godt, at komme til et sted, man kender fra besøg, hvor man er kendt af personalet, her ved man, at der er et venligt og omsorgfuldt personale, der tager imod en, med et smil. Det vil ikke være rart at komme, F.eks. 12 km
væk hjemmefra, på den anden side af åen, ude på en mark, hvor man kun kan komme til i bil, Så er det da slut med, at naboer og venner Lige kommer ind omkring. Eller måske kommer et helt andet sted hen i kommunen. Os fra landet vægter IKKE større byer. Vi har valgt jer til at varetage vores interesser, så må i handle efter det, eller det er måske allerede bestemt, at om fire år når der kommer flere ældre, skal der bygges et stort og flot ældrecenter, men husk at sådan et sted skal have sjæl, Og det opnås ikke med nye og prangende bygninger af beton og glas, bare fordi det ligger i Aars. Er der ikke noget med at arbejdspladser skal flyttes ud? Som regeringen gør, er det ikke bedre at bevare arbejdspladser der er der? Skal de mindre byer i kommunen bombes tilbage til, dengang de gamle blev passet af børn og børnebørn, eller skal vi til at tænke på at oprette en form for oldekolde, med nogle plejepladser. Der bor flere i eget hjem, som ønsker en plads på Søndervang, men ikke kan få det, fordi de ikke er bevilget 22 timers hjemmehjælp. Det er jo det rene vanvid. Man kan
godt have behov for en plads, selv om man ikke har, en eneste time hjemmehjælp. Angst tæller jo ikke, det må være forfærdeligt, at ligge i sin seng med dynen over hovedet, og være bange for at lægge sig til at sove. For et menneske der måske lige har mistet sin ægtefælle, og skal bo alene efter måske 50 år, det er ubærligt. Gedsted er et sted med mange foreninger, nu hvor byen får 3 mill. til byfornyelse, ja det er da godt nok, men hvad kan fremtiden blive for Gedsted? De gamle er tvangs flyttet, skolen er lukket, mange børnefamilier er flyttet, måske til Viborg, nåe nej de har jo stadig et hus i Gedsted, som ikke kan sælges. Brugsen er lukket. Er det fremtiden for de små byer i udkanten af Vesthimmerlands kommune? Det er op til jer i byrådet, om vi skal udsultes, jer der er valgt i Aars, i har jo flertal. Så i kan skalte og valte med os i de små byer, som det passer jer. Kan i virkelig få jer til det. MEN i må ikke glemme, at dem der bor på ældrecentre i dag, er født i 1920 - 1930 - og nogle 1940erne. Mange af dem har levet i små kår og klaret sig ved at spare, de har da været med til at bygge det samfund op vi har i dag. Skal der virkeligt smides rundt med os de sidste år?
PLUK FRA WEEKENDENS TV-PROGRAMMER FREDAG
LØRDAG
SØNDAG
Kl. 21.40: Mr. & Mrs. Smith Amerikansk actionkomedie fra 2005 Mr. og mrs. Smith er et tilsyneladende helt almindeligt ægtepar, der lever et tilsyneladende helt almindeligt forstadsliv. Men i virkeligheden er John og Jane Smith dødeligt effektive lejemordere, der tilmed er ansat af hver sin organisation. Hr. og fru Smith kender ikke noget til hinandens dobbeltliv.
Kl. 21.00: Unge Morse Engelsk krimi fra 2016 En berygtet gangsterfamilie havner i politiets søgelys, da tøjfabrikanten Clissold bliver dræbt. Men kriminalbetjent Morse er ikke sikker på, at sagen er helt så simpel. Den unge politimands eget liv bliver også kompliceret, da han lader sig overtale til at gøre sin gamle studievejleder en tjeneste.
Kl. 22.25: Komplottet i Kreml Engelsk thriller fra 2005 Historikeren Kelso er i Moskva til en konference, da han kontaktes af en tidligere officer fra Stalins sikkerhedstjeneste. Manden hævder, at han ved, hvor diktatorens efterladte papirer er gemt. Da Kelso går historien efter i sømmene, udvikler det sig til en dødsensfarlig jagt.
Kl. 22.20: Bridget Jones’ dagbog Britisk romantisk komedie fra 2001 Bridget mangler i den grad en kæreste. Problemet er, at tingene ikke ligefrem bliver lettere at håndtere, når små og store problemer - såsom at skære ned på cigaretterne, smide nogle overflødige pund og finde den store kærlighed - bliver krydret med desperationen efter at gøre noget her og nu.
Kl. 23.25: Spider-Man 3 Amerikansk actionfilm fra 2007 Karrieren kører på skinner for Peter Parker, han har fundet sammen med Mary Jane, og byens indbyggere elsker hans alter ego - Spider-Man. Men da en parasit fra det ydre rum inficerer Spider-Man, så han selv bliver ond, må Spider-Man kæmpe mod både en hær af skurke og sit eget destruktive jeg.
Kl. 21.00: Jobs Amerikansk drama fra 2013 I 1971 går den idérige Steve Jobs sammen med sin ven, Steve Wozniak, om at lave et firma, der skal lave hjemmecomputere. I en garage udvikler de deres første personlige computer. Jobs ser de kommercielle muligheder i den revolutionerende maskine, og finder investorer, så den kan masseproduceres.