1 minute read

IKKE FLERE RØDE STREGER

Vi har afskaffet de røde streger i dine afleveringer på Himmelev Gymnasium og har erstattet dem med fokuseret feedback, der peger mere fremad end bagud. For du lærer ikke rigtig noget af røde streger – det er videnskabeligt bevist!

Hvor mange rettelser tror du egentlig, at din hjerne kan overskue på én gang? Ikke ret mange faktisk. Undersøgelser viser, at din hjerne samarbejder langt bedre om din faglige udvikling, hvis din lærer udpeger et enkelt eller to mål for dit skriftlige arbejde i stedet for at bede dig rette en masse forskellige ting. Det øger din læring i en grad, hvor det også bliver tydeligt for dig selv. Og dét giver faglig selvtillid og lyst til at arbejde med stoffet.

Advertisement

Så de røde streger er væk på Himmelev Gymnasium. I stedet målretter dine lærere deres feedback på dit arbejde, så der er mindre fokus på fejl og mere fokus på, hvordan du kommer videre.

Vi har lavet en lille film om feedbackkulturen på Himmelev Gymnasium. I den kan du møde lærerne Eva, Julie, Rasmus og Tryggve.

Se filmen her:

This article is from: