1 minute read

IT OG BÆRBAR COMPUTER

Du skal have din egen bærbare computer med i skole hver dag. Det behøver hverken være den største eller den dyreste, og du kan med stor sandsynlighed bruge en, du har i forvejen (PC eller Mac men ikke Chromebook eller tablet, da flere af de programmer, vi bruger i undervisningen, ikke er kompatible med dem). Når du starter på Himmelev, får du gratis adgang til Office 365, forskellige elektroniske ordbøger og Nspire, som er et avanceret matematikprogram.

Vores IT-vejleder, Søren, besøger din klasse i introforløbet og hjælper jer bl.a. med at installere forskellige programmer og komme på skolens wi-fi.

Advertisement

Vi har ibøger i stort set alle fag og lærer dig derfor også, hvordan du får mest muligt ud af at læse på skærmen. Din computer er en naturlig del af undervisningen. Det giver sig selv. Derfor har vi også fokus på digital dannelse og på relevant anvendelse af IT. Derfor skal mobiler og bærbare computere kun bruges i timerne, når der er et fagligt formål med det.

This article is from: