
13 minute read
AFSNIT 2 - IDENTIFIKATIONSNUMRE/MASKINENS KOMPONENTER BEMÆRKNINGER
SIKKERHED/MÆRKATER/HÅNDSIGNALER
Sikkerhedsinstruktioner
Advertisement
Deres egen og andres sikkerhed afhænger af Dem. Det er vigtigt at De forstår denne manuals anvisninger om korrekt betjening, eftersyn, smøring og vedligeholdelse af maskinen.
Læs manualen grundigt og vær sikker på at:
- De fuldt ud forstår symbolerne på betjeningsfunktionerne og sikkerhedsmærkaterne i manualen og på maskinen.
- De fuldt ud forstår maskinens hastigheds-, stabilitets-, bremse- og styrekarakteristika. Hvis De er det mindste i tvivl, kontakt CASE-forhandleren.
Sikkerhedsmeddelelserne i manualen vedrører situationer, som kan opstå under normal betjening og servicering. Disse sikkerhedsmeddelelser omtaler også forskellige måder, hvorved man kan klare situationerne. Andre sikkerhedsmeddelelser anvendes forskellige steder i instruktionsbogen for at påpege specifikke faremomenter.
Uanset hvilken type arbejde, der udføres (jordflytning, håndtering, etc.), skal sikkerhedsreglerne være i overensstemmelse med de gældende bestemmelser for private og offentlige arbejdspladser i det pågældende land eller med det pågældende arbejde (for eksempel: minedrift, stenbruds- og arbejde under terræn).
Sikkerhedsinstruktionerne, der er anført i denne manual, er et sammendrag af de grundlæggende regler, som altid skal overholdes, og de fritager Dem ikke for at tegne de nødvendige forsikringer eller at overholde færdselsloven.
Opbevar altid instruktionsbogen i det rum, der er beregnet hertil (bag førersædet). Sørg for at den altid er komplet og i god stand. Hvis De ønsker yderligere eksemplarer, eller eksemplarer på et andet sprog end det almindelige for Deres land, kontakt CASE-forhandleren.
Inden Betjening Af Maskinen
1.Undgå løstsiddende tøj, løst eller udækket langt hår, smykker eller enhver anden ting, som kunne blive trukket ind i maskineriet.
2.Forskellige typer arbejde kræver forskellige typer beskyttelsesudstyr. Udstyr som beskyttelseshjelme, sikkerhedssko, kraftige handsker, reflekterende jakker, åndedrætsværn, øre- og øjenbeskyttelse kan være påkrævet. Inden et arbejde påbegyndes, bestemmes hvilket beskyttelsesudstyr, der er nødvendigt. Brug udstyret hele tiden.
3.Forsøg ikke at betjene maskinen uden først at have læst, og til fulde forstået, sikkerhedsmeddelelserne og instruktionerne i denne manual.
4.At betjene maskinen kræver førerens fulde opmærksomhed og forsigtighed, for at ulykker kan undgås. Lær maskinens muligheder og begrænsninger at kende, samt størrelsen af det nødvendige arbejdsområde. Der er vinkler med dårligt udsyn fra maskinen. Få nogen til at dirigere Dem, hvis der ikke er perfekt udsyn.
5.Fedt, olie, mudder, eller (om vinteren) is på trinnene og håndtagene kan medføre ulykker. Hold dem rene hele tiden.
6.Hver dag skal maskinen ses efter for at se om der er tegn på lækager af hydraulikvæske. Spænd forbindelserne og udskift defekte komponenter, hvor det er nødvendigt.
7.Fjern enhver forhindring, der mindsker udsynet. Hold forruden, bakspejlet og vinduerne rene hele tiden.
8.Sørg for at forrudeviskeren fungerer korrekt.
9.Sørg for at være helt bekendt med de håndsignaler, der dagligt bruges på arbejdsstedet, så De kan få hjælp ved tætte manøvrer eller ved udførelsen af arbejde, hvor udsynet er dårligt.
10.Inden der foretages kørsel eller arbejde efter mørkets frembrud, kontrolleres det, at lys og signaludstyr virker korrekt.
11.Inden kørsel skal døre og hjelme lukkes forsvarligt.
12.Kontroller, at der ikke ligger værktøj eller andre løse ting på maskinen (både på undervognen og overvognen) eller i førerkabinen.
13.Føreren skal altid være alene på maskinen. Tillad ikke at nogen står på maskinen eller i nærheden af maskinen.
14.Når man stiger ud eller ind i førerhuset, er det vigtigt, at overvognen står parallelt med undervognen.
15.Ved udstigning fra, eller opstigning til, førerkabinen, skal man altid vende front ind mod maskinen og bruge trinnene og gribehåndtagene.
16.Sørg for at kende alle betjeningshåndtags placering og funktion. Fejlagtig brug af betjeningsgrebene kan medføre alvorlige kvæstelser.
17.Kontroller alle betjeningshåndtag og sikkerhedsanordninger på et sikkert, åbent område inden arbejdet startes.
18.Hold Dem væk fra farlige områder som grøfter, udhæng, terræn med mange sten, etc. Kontroller arbejdsområdet, og find eventuelle farlige områder, før maskinen tages i brug.
19.Inden maskinen parkeres skal du sikre, at jordunderlaget er lige. Planlæg arbejdsstedet, så jorden er flad, hård og jævn.
20.Inden maskinen flyttes til et nyt arbejdsområde, skal man gå rundt på området og se efter steder, hvor der er risiko for ulykker. Huller, forhindringer, murbrokker eller andre risici på arbejdsområdet, kan forårsage alvorlig tilskadekomst.
21.Vær forberedt på nødsituationer. Hav altid førstehjælpsudstyr og, hvis muligt, en ildslukker (leveres ikke med maskinen) indenfor rækkevidde. Sørg for, at ildslukkeren bliver regelmæssigt efterset i henhold til fabrikantens instruktioner.
22.Kontroller fastgørelsen af hovedkomponenterne: kontravægt, krøjekrans og førerkabine. I tilfælde af problemer, kontakt CASE-forhandleren.
23.Vær sikker på, at De forstår symbolerne, der anvendes på maskinens sikkerhedsmærkater. Hold mærkaterne rene, så de altid er let læselige.
24.Find ud af, hvordan du nemt kan slippe ud af maskinen (nødudgang gennem forruden eller gennem bagruden) i tilfælde af, at førerhusets dør sidder fast eller maskinen vælter.
25.Vær sikker på, at De fuldt ud kender trafikreglerne, og de specielle krav til sikkerhedsudstyr, inden maskinen transporteres/køres på en offentlig vej.
26.Når der læsses på en lastvogn, må læsset aldrig svinges ind over lastvognens førerhus.
27.Inden der køres på arbejdsstedet, kontrolleres det, at ruten er helt sikker. Hvis der er broer, som skal krydses, kontrolleres det, om de er i stand til at bære maskinens vægt.
28.Styr altid udenom store forhindringer som kampesten, store træer, etc.
HURTIGKOBLING (undtagen LR type) (ekstraudstyr)
1.Det er et ufravigeligt krav, at betjeningskontakten står i den låste position, når maskinen benyttes.
2.Hver dag skal man kontrollere at låsestangen fungerer korrekt, og at den ikke er tilsmudset af fremmedstoffer. Rengør låsesystemet hvis det er nødvendigt.
3.Hvis De er nødt til at anvende hurtigkoblingen sammen med skovle, som ikke er fremstillet af CASE, skal De sikre Dem at pindenes diameter, og vidden mellem skovlens øskener, passer til de dimensioner som hurtigkoblingen kræver (pinde, skiver, bøsninger, etc.). Kontakt CASE-forhandleren.
Betjening Af Maskinen
1.Når der arbejdes på en offentlig vej, skal der bruges almindelige trafikskilte, og overvognens arbejdsradius, inkl. udstyr, skal tages i betragtning. Færdselsloven angiver antal, type og placering af skilte, der skal anvendes.
2.Undgå at motoren kører i et lukket rum. Hvis der ikke er nogen anden mulighed, skal der sørges for rigelig ventilation hele tiden.
3.Tillad ikke andre at opholde sig på maskinen. Passageren kunne falde af eller forårsage en ulykke.
4.Betjen aldrig arbejds- eller kørehåndtagene, medmindre du sidder i førersædet med sikkerhedsselen korrekt fastspændt.
5.Inden motoren startes, kontrolleres kørselsretningen (ved fremadkørsel skal reduktionsgearene være bagerst på maskinen).
6.Arbejd ikke tæt på højspændingsledninger uden først at have kontrolleret, at alle mål er taget med hensyn til minimumsafstande:
Mindre end 57 000 volt: 3 meter.
Mere end 57 000 volt: 5 meter.
7.Undersøg placeringen af evt. nedgravede rør eller kabler inden arbejdet påbegyndes. Elektriske kabler, gas- og vandrør, eller andre underjordiske installationer, kan forårsage alvorlige kvæstelser.
8.Tag altid hensyn til arbejdsforholdene (skrånende eller ujævnt terræn), arbejdsområdet og vejrforholdene, når De kører med maskinen.
9.Tillad ikke, at der opholder sig nogen i maskinens arbejdsområde. Fejlagtig betjening af overvognens svinghåndtag eller et andet udstyrshåndtag kan medføre en ulykke. Stands alt arbejde, indtil alle har flyttet sig.
10.Inden du benytter bulldozerbladet (hvis monteret), skal du kontrollere, at ingen befinder sig inden for arbejdsområdet.
11.Betjen alle greb gradvist for at sikre en blød arbejdsgang.
12.Når der skal foretages løft af en byrde, er det et ufravigeligt krav, at instruktionerne i denne instruktionsbog, samt evt. lovmæssige regler, følges til punkt og prikke.
13.Det er forbudt af anvende maskinen til andre formål end dem, den er beregnet til. Brug aldrig udstyret til at skrabe hen over jorden for at udjævne bunker eller for at skubbe genstande (sideværts belastning af udstyret).
14.Stands motoren, og fjern tændingsnøglen, når maskinen ikke bruges, selv om det kun er for en kort periode.
15.I visse situationer kan udstyrets arbejdsområde komme i vejen for maskinen. Hold altid en min. sikkerhedsafstand mellem udstyret og maskinen (svingning af udstyret eller forkert betjening).
16.For at få adgang til eller forlade førerkabinen, skal venstre betjeningsgreb stå i hævet position. Glem aldrig denne grundlæggende sikkerhedsregel.
17.Forlad aldrig førerhuset, mens motoren arbejder.
18.Når man stiger ud eller ind i førerhuset, er det vigtigt, at overvognen står parallelt med undervognen.
19.Støv, røg eller tåge kan nedsætte udsynet, og forårsage en ulykke. Sænk hastigheden, eller stop helt, indtil udsynet er blevet bedre.
20.Spring aldrig ned fra maskinen. Vend altid ansigtet ind mod maskinen ved nedstigning fra førerhuset eller overvognen, og brug trinnene og gribehåndtagene.
21.I tilfælde af driftsproblemer eller funktionssvigt, flyttes maskinen til et sikkert område, hvor udstyret sænkes til jorden, motoren stoppes og tændingsnøglen fjernes. Find fejlen, rapportér den hvis nødvendigt, og advar andre om, at maskinen ikke må benyttes.
22.Inden du vipper sædet frem eller tilbage, skal du løfte armlænene for at undgå utilsigtet aktivering af betjeningshåndtagene.
23.Hvis maskinen er udstyret med 3,00 m gravearmen, skal gravearmscylinderens tilslutningspunkt være i arbejdsposition, inden maskinen benyttes. Se afsnit 5, "Indstilling af 3,00 m gravearmen i transportposition".
24.Hvis maskinen er udstyret med 3,00 m gravearmen, skal gravearmscylinderens tilslutningspunkt være i transportposition, inden maskinen transporteres. Se afsnit 5, "Indstilling af 3,00 m gravearmen i transportposition".
Forebyggelse Af Farer P
Grund Af Vibrationer
Maskinens vibrationer har indflydelse på komforten og i visse tilfælde på førerens sundhed og sikkerhed. For at reducere vibrationsrisici til et minimum:
1.Kontroller at maskinen, udstyret og redskabet er velegnet til det arbejde, der skal udføres.
2.Kontroller at maskinen er i god stand og intervallerne for servicering overholdes.
3.Kontroller justeringen af bælternes opstramning og spillet i udstyrets ledforbindelser.
4.Kontroller at førerens sæde og betjeningerne til indstilling af sædet er i god stand og juster derefter sædet, så det passer til førerens højde og vægt. Førersædet overholder ISO 7096, 2000 standard, EM 6 klasse.
Under arbejdet:
1.Betjen alle greb gradvist for at sikre en blød arbejdsgang.
2.Ændr maskinens drift, så den passer til arbejdsforholdene.
3.Under kørsel tilpasses maskinens hastighed og den reduceres, hvis det er nødvendigt.
4.Kontroller at maskinens arbejdsradius er i god stand og at der ikke findes forhindringer og huller.
FØRERHUSBESKYTTELSE (F.O.P.S.) (ekstraudstyr)
1.Forsøg aldrig på at svejse eller ændre den beskyttende konstruktion (F.O.P.S.).
2.Ændr ikke på nogen måde den beskyttende konstruktion (F.O.P.S.). Enhver ændring såsom svejsning, boring, skæring eller tilføjelse af tilbehør, samt enhver skade påført ved stød, reducerer den beskyttende virkning. Udskift den beskyttende konstruktion (F.O.P.S.), hvis den har været udsat for stød. Forsøg ikke på at reparere den.
3.Forkert eftersyn eller servicering af den beskyttende konstruktion (F.O.P.S.) kan forårsage ulykker med alvorlig legemsbeskadigelse til følge. Udfør eftersynet af den beskyttende konstruktion (F.O.P.S.) som anført i denne manual. Hvis den beskyttende konstruktion (F.O.P.S.) eller nogle af dens dele behøver udskiftning, skal du bruge delene anført i din maskines reservedelskatalog.
Sikkerhedszone
Sikkerhedszonen er defineret som den plads maskinen kræver for at kunne arbejde med fuld udskydning af udstyret og for at kunne foretage en komplet omdrejning (360°) plus 2 meter.
1.Arbejdsområde.
2.Sikkerhedszone.
HURTIGKOBLING (undtagen LR type) (ekstraudstyr)
1.Anbring aldrig betjeningskontakten i den oplåste position, når maskinen benyttes.
2.Hver gang der monteres en skovl på hurtigkoblingen, skal skovlen lukkes og udstyret løftes for visuelt at kontrollere, at skovlens pind sidder rigtigt i låsekrogen.
3.Hurtigkoblingen ændrer maskinens arbejdsdimensioner. I visse udstyrspositioner kan et redskab komme i kontakt med maskinen. Hold altid en sikkerhedsafstand.
4.Udfør aldrig løfteopgaver ved brug af forreste eller bageste forankringspunkt, som anvendes til montering af redskabet på hurtigkoblingen.
5.Stik aldrig hænderne ind i hurtigkoblingen, og forsøg aldrig at justere eller reparere hurtigkoblingen, mens motoren kører.
BRUG AF ANDET REDSKAB END EN SKOVL (undtagen LR type) (ekstraudstyr)
Når der bruges et særligt redskab (hydraulisk hammer, cutter-crusher osv.), se venligst instruktionsbogen, som følger med redskabet.
Drift Og Vedligeholdelse Af Redskab
Med hensyn til drift og vedligeholdelse af redskabet, skal du se instruktionsbogen, der følger med redskabet.
Parkering Af Maskinen
Når maskinen parkeres, gøres følgende:
1.Anbring maskinen på en plan, vandret overflade, væk fra blød undergrund, udgravninger eller dårligt afstivede render.
2.Anbring overvognen og udstyret parallelt med undervognen, luk udstyret helt sammen, og grav skovlen ned i jorden.
3.Sænk bulldozerbladet (hvis monteret), indtil det hviler på jorden.
4.Stands motoren, og fjern tændingsnøglen.
5.Inden du forlader førerhuset, skal du skal anbringe funktionsafbryderhåndtaget i midterstillingen (sikkerhedspinden i indadvendt position).
6.Lås førerhusets dør.
7.Kontroller, at motorhjelmen og dørene er lukket rigtigt.
8.Kontroller at ingen del af maskinen rager ud på offentlig vej. Hvis dette er umuligt, skal der opstilles godkendt signaludstyr og skilte efter gældende regler.
Vedligeholdelse Og Indstillinger
1.Forsøg ikke at udføre servicearbejde på denne maskine, medmindre De først har læst, og fuldt ud forstået, sikkerhedsmeddelelserne og instruktionerne i denne manual.
2.Bær altid passende påklædning, når der udføres servicearbejde. Undgå løstsiddende tøj.
3.Udlign alt tryk i det hydrauliske system inden det hydrauliske rørsystem afbrydes. Udslip af hydraulikolie under tryk kan forårsage alvorlige ulykker.
4.Inden der udføres arbejde på maskinen anbringes et "Må ikke benyttes"-skilt på højre betjeningsarm.
5.Brug altid øjenbeskyttelse når der anvendes værktøj, som kan bevirke at der frigøres metalsplinter. Brug en hammer med et blødt hoved, som f.eks. kobber, når der isættes pinde.
6.Dårligt udført arbejde med vedligeholdelse og justeringer kan medføre alvorlig tilskadekomst. Hvis De ikke forstår en service- eller justeringsprocedure, kontakt CASE-forhandleren.
7.Hvis udstyret er løftet, eller maskinen bevæger sig uden fører, kan det medføre alvorlige kvæstelser. Inden der udføres vedligeholdelsesarbejde på maskinen, gøres følgende:
1.Parker maskinen på en plan, jævn overflade.
2.Sænk udstyret og bulldozerbladet (hvis monteret), indtil det hele hviler på jorden.
3.Stands motoren, og fjern tændingsnøglen.
4.Lås bælterne for at forhindre enhver bevægelse.
8.Enhver ikke-godkendt ændring af denne maskine kan forårsage alvorlige kvæstelser. Foretag ikke ændringer uden først at have kontaktet CASE-forhandleren. Enhver ændring, der foretages, skal ske i overensstemmelse med maskinens tekniske specifikationer, samt gældende lovpligtige sikkerhedskrav.
9.Visse komponenter i maskinen er underlagt en typegodkendelse. Når sådanne komponenter udskiftes, er det et ufravigeligt krav, at det sker i overensstemmelse med lovgivningen. For en sikkerheds skyld bør De anvende originale CASE dele.
10.Hydraulikvæske under tryk, eller smørefedt, som trænger gennem huden, kan medføre alvorlige kvæstelser. Tag de nødvendige forholdsregler (sikkerhedsbeklædning og beskyttelse af ansigt og hænder) for at undgå disse risici. Læs endvidere fabrikantens brugsvejledning inden brug af disse produkter. Hvis hydraulikvæske trænger gennem huden, skal en læge øjeblikkeligt tilkaldes.
11.Kølevæske er giftig.
Undgå kontakt med hud, øjne og tøj.
Modgift:
UDVENDIGT: skyl grundigt med vand og tag tilsmudset tøj af.
INDVENDIGT: provoker ikke opkastning. Skyl munden godt med vand. Rådspørg en læge.
ØJNE: skyl af med rigeligt med vand og rådspørg en læge.
12.Trykket i bælternes opstramningscylindre er højt. Følg omhyggeligt den fremgangsmåde, der er vist i denne manual, ved forøgelse eller reduktion af bælternes opstramning.
13.Når der skal udføres svejseopgaver på undervognen eller overvognen, som er godkendt af fabrikanten og i overensstemmelse med hans anvisninger, frakobles batterierne, generatorens B+ og D+ ledninger afbrydes, og svejseapparatets jordforbindelse forbindes til komponenten, hvorpå svejsearbejdet skal foregå. Forbind aldrig svejseapparatet til undervognen, når der skal svejses på overvognen (eller omvendt). Forbind aldrig svejseapparatets jordforbindelse til nogen del af det hydrauliske system.
14.Når der anvendes trykluft, skal De tage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse af Deres ansigt.
15.Rengør maskinen jævnligt. Ophobninger af smørefedt, snavs og affald kan medføre kvæstelser eller beskadige maskinen.
16.Efterse jævnligt fastgørelsen af hovedkomponenterne som en del af maskinens vedligeholdelsesprogram: kontravægt, krøjekrans og førerkabine. I tilfælde af problemer kontaktes CASE-forhandleren.
17.Hvis akkumulatoren ikke virker korrekt skal man kontakte CASE-forhandleren. Forsøg aldrig af udføre noget som helst servicearbejde på akkumulatoren. Hvis denne opfordring ikke følges kan der opstå alvorlige ulykker.
18.Akkumulatoren er fyldt med kvælstof under højt tryk. Svejs ikke, og anvend ikke åben ild, i nærheden af akkumulatoren.
19.Der er brændstof under højt tryk i føderøret, når motoren kører og umiddelbart efter, at den er stoppet. Vent to minutter, inden du foretager vedligeholdelse eller eftersyn, så trykket i røret kan falde.
20.Der er højspænding i styreenheden og/eller i indsprøjtningsdysen, når motoren kører og umiddelbart efter, at den er stoppet.
Rør ikke styreenheden eller indsprøjtningsdysen.
Hvis det i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder er nødvendigt at røre dem, skal du kontakte CASE-forhandleren.
HURTIGKOBLING (undtagen LR type) (ekstraudstyr)
1.Hver dag skal man kontrollere at låsestangen fungerer korrekt, og at den ikke er tilsmudset af fremmedstoffer. Rengør låsesystemet hvis det er nødvendigt.
Undg Brand Og Eksplosioner
1.Motorbrændstof kan forårsage eksplosion eller brand.
-Påfyld ikke brændstof, mens motoren kører.
-Ryg aldrig, mens der påfyldes brændstof.
-Tag alle nødvendige forholdsregler, når der svejses, slibes eller arbejdes i nærheden af åben ild.
2.Brug altid en ikke-brændbar opløsning til rengøring af maskindelene.
3.En gnist eller åben flamme, kan få brintdampene i batteriet til at eksplodere. For at forebygge alle årsager til eksplosion, gøres følgende:
-Når batterikablerne skal afmonteres, afmonteres det negative kabel (-) altid først.
-Når batterikablerne skal forbindes igen, forbindes det negative kabel (-) altid sidst.
-Kortslut aldrig batteripolerne med metalgenstande.
-Undgå at svejse, slibe eller ryge i nærheden af batterierne.
4.Opbevar altid batterier på et sikkert sted, udenfor børns rækkevidde.
5.Der kan opstå gnister i det elektriske system eller i udstødningen. Inden maskinen betjenes på, eller i, et område, hvor der kan være brændbare gasser eller dampe, sørges for at der er passende ventilation.
6.Hvis det er muligt, så sørg for, at der er en ildslukker (leveres ikke med maskinen) indenfor rækkevidde. Sørg for at ildslukkeren jævnligt bliver efterset i overensstemmelse med fabrikantens instruktioner.
7.Rengør maskinen jævnligt, og fjern alt snavs og brændbart materiale.
8.Kontroller at der ikke er lækager og udskift alle beskadigede slanger, rør og forbindelser. Efter reparationsarbejdet skal maskinen rengøres inden ibrugtagning.
Forhindring Af Forbr Ndinger
1.Batterisyren kan forårsage alvorlige forbrændinger/ætsninger. Batterier indeholder svovlsyre. Undgå kontakt med hud, øjne og tøj.
Modgift:
UDVENDIG: skyl grundigt med vand og tag tilsmudset tøj af.
INDVENDIG: provoker ikke opkastning. Skyl munden godt med vand. Rådspørg en læge.
ØJNE: skyl grundigt med vand i 15 minutter og rådspørg en læge.
2.Når batterisyren er frosset til, kan batteriet eksplodere, hvis man forsøger at oplade det eller prøver at starte motoren med et hjælpebatteri. Hold altid batterierne fuldt opladede for at undgå, at batterisyren fryser til.
3.Batteriet producerer eksplosive gasser. Hold al åben ild, gnister og cigaretter væk fra batterierne. Sørg for passende ventilation, når batterier oplades, eller når de bruges i lukkede rum. Beskyt altid øjnene, når der arbejdes i nærheden af batterier.
4.Kogende kølervæske kan sprøjte ud, hvis kølerdækslet fjernes mens systemet stadig er varmt. Inden kølerdækslet fjernes, skal systemet have tid til at køle ned. Derefter drejes dækslet til første hak, og der ventes indtil trykket er sluppet ud af systemet. Derefter kan dækslet fjernes.
5.Rør aldrig ved batteriernes poler med hænderne, da elektrolysen kan ske i menneskets krop og forårsage læsioner på vitale organer.
MÆRKATER
Advarsel
En ulæselig eller manglende mærkat kan få vidtrækkende konsekvenser. Kontroller mærkaterne dagligt.
Advarsel
Sørg for at mærkaterne er læselige, rengør dem jævnligt og udskift mærkater, som er ødelagte, tabte, overmalede eller ikke længere læselige. Når maskindele med mærkater på skal udskiftes, sørg da for, at der sættes nye mærkater på hver ny del.
PLACERING AF MÆRKATER
Se "Mærkater" vedrørende deres betydning.
Når en mærkat udskiftes, skal man sørge for at den placeres som vist nedenfor.
BEMÆRK: Når man rengør mærkaterne, brug da kun en klud, vand og sæbe. Brug ikke opløsningsmidler, rensevæsker, benzin etc.
BEMÆRK: Dette kapitel omhandler kun mærkater, som har relation til sikkerhed og maskinbetjening, samt vedligeholdelse. For oplysninger om alle mærkater på maskinen, se da reservedelskataloget.
AFSNIT 3 - SIKKERHED/MÆRKATER/HÅNDSIGNALER
Sammenst D Med V Rkt J
Denne mærkat viser, at udstyret i visse stillinger kan ramme førerhuset. Hold altid en minimumsafstand mellem udstyret og førerhuset (ved krøjning eller utilsigtede bevægelser).
FARE - ELEKTRISK LEDNING
Denne mærkat angiver, at der ikke må udføres arbejde i nærheden af højspændingsluftledninger, før det er sikret, at minimumafstanden til disse er overholdt.
Sikkerhedssele
Denne mærkat viser, at der altid skal bruges sikkerhedssele.
Instruktionsbog
Denne mærkat angiver, at du skal læse denne manual, inden du tager maskinen i brug.







