Opdræt af fjervild ttil udsætning

FJERVILDT

FOTO SUSANN E KAB

ELL FOTO COLOUR

BOX

Opdræt af fjervildt til udsætning

De etiske og dyrevelfærdsmæssige problemer, der har været påpeget i forbindelse med opdræt af vildtfugle, er blevet adresseret i løbet af de seneste 10 år, men der er stadig plads til forbedringer. Denne artikel beskriver de aktuelle produktionsforhold, sundhed, velfærd og udfordringer for produktionen af fasaner TEKST SUSANNE KABELL/ SPECIALKONSULENT, DYRLÆGE, PH.D.

Baggrund I Danmark opdrættes og udsættes årligt ca.

1,7 mio. fasaner, og der nedlægges godt 710.000 fasaner ved jagt. Jagtvæsenerne regner generelt med at kunne hente 40-50 % af de udsatte fugle på jagterne, mens resten indgår i den naturlige fauna.

Erhvervsmæssigt opdræt af fasaner til udsætning, dvs. produktion af flere end 100 fugle eller 200 rugeæg, er underlagt Fødevarestyrelsens regler i formerings- og opdrætsperioden. Der kræves registrering i CHR og bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer, godkendt af Fødevarestyrelsen.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter reglerne for fuglene, efter de er udsat i naturen. En tilladelse til udsætning

af fasaner forudsætter, at den ansvarlige for udsætningen har gennemgået et udsætningskursus godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Opdræts- og udsætningskurser udbydes jævnligt af Danmarks Jægerforbund og af Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Beskrivelse af produktionen Danske fasanrugeæg stammer enten fra fasaner, som med tilladelse fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning indfanges i naturen i perioden fra 1. februar til 20. marts, eller fra avlsfasaner, der holdes permanent i store volierer. De indfangede fasaner holdes i familievolierer og skal

udsættes igen senest 25. maj samme sted, hvor de blev indfanget. Avlsfasaner holdes i store, netoverdækkede volierer på græsbevokset areal med mindst 3 m2 pr. fugl, og med en 1:10 fordeling af haner og høner. Efter endt ægproduktion må avlsfasanerne sælges til udsætning.

Miljøet i voliererne indrettes med skillerum, redeskjul og siddepinde for at imødekommer fuglenes naturlige behov bedst muligt. Ofte benyttes grantræer, der udskiftes, når nålene falder af. Når der ikke eksporteres rugeæg, er der begrænsede krav til dokumentation af avlsdyrenes sundhedsstatus.

Forældrefuglene undersøges ved blodprøve for aviær influenza, og permanente >

DVT 13 2016

21

FJERVILDT

Håndtering af rugeæg foregår under samme betingelser som anden rugeægsproduktion.

avlsfugle vaccineres mod Newcastle disease. Æglægningen begynder sidst i marts. I æglægningsperioden er fasanerne særligt modtagelige for alle former for stress og skal håndteres forsigtigt. Æggene samles to gange dagligt. Håndtering af rugeæg foregår under samme betingelser som anden rugeægsproduktion. Rugeæggene desinficeres inden rugning, opbevares ved kontrolleret temperatur og udruges på rugeri eller af opdrætterne selv i mindre rugemaskiner. Det er også muligt at ruge og opdrætte ved hjælp af skrukhøner, som hver kan have højst 20 kyllinger.

Fasankyllingerne opdrættes i grupper på max 350 kyllinger, som startes som daggamle i huse med varmekilde, ofte en »kyllingemor«. Der er behov for lys de første 48 timer, for at kyllingerne kan finde foder og vand, men under kyllingemoderen skal der være mørke, varme og ro. Hvis der opdrættes kyllinger i flere aldre samtidigt på ejendommen, holdes de adskilt, og de yngste tilses først. Nogle opdrættere sætter 3-4 stk. 14 dage gamle hanekyllinger ind i hver flok. Hanekyllinger fra konsumæg-opdræt udgør en minimal smitterisiko og er egnede til at guide fasankyllingerne i at finde vand og foder.

De små fasankyllinger skal have adgang til en overdækket, udendørs løbegård senest, når de er fire dage gamle. Når de er ni dage gamle, får de adgang til en netoverdækket løbegård, som skal have en størrelse, der imødekommer kravene om højst 3,5 kyllinger pr. m2, siddepinde og høj bevoksning af græs og urter, som kyllingerne kan gemme sig i.

Fasankyllingerne udsættes i naturen, når de er seks uger gamle. Det antal, der må udsættes, reguleres af Styrelsen for Vand og Naturforvaltning jf. Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns. Overordnet må der udsættes en eller syv fasaner pr. ha landbrugsjord, afhængigt af om der er udarbejdet biotopplane, eller syv fasaner pr. ha skov. Fasanerne udsættes på udsætningspladser, hvor der er adgang til rent drikkevand, og det anbefales at fodre i overdækkede fodertrug, indtil kyllingerne er 14

22

DVT 13 2016

uger gamle. I de sidste tre uger vænnes fasanerne til majs og hel hvede for at være bedre i stand til selv at finde føde. Fasanerne er jagtbare, når de er 17 uger gamle.

Sundhed og velfærd En høj grad af dyrevelfærd tilstræbes i hele fasanproduktionen, hvor man ønsker at opdrætte fasanerne under så naturidentiske forhold som muligt. Sundhedstilstanden hos de opdrættede fasaner påvirkes især af parasitter. Coccidiose kan give anledning til store tab hos opdrættet, især i alderen 3-6 uger.

Lasalocid natrium (Avatec), som er en ionophor coccidiostat, blev i 2011 godkendt som fodertilsætningsstof til fasaner jf. EUs liste over foderadditiver (EC no 1831/2003). Foder tilsat Avatec har især de første år reduceret problemerne, men der ses efterhånden sporadiske udbrud af coccidiose – både i opdrætsvolierer, og efter at fuglene er udsat i naturen, hvilket kunne tyde på resistensproblemer og manglende opbygning af naturlig immunitet og/eller massivt smittepres. Brug af et coccidiostat med antibiotisk virkning harmonerer ikke med ønsket om en naturnær opdrætsmetode og kan på længere sigt ikke anses for at være en fremtidssikret fremgangsmåde.

En anden meget omtalt og frygtet parasit er Syngamus trachealis, (Gapes), som ses hos fuglene efter de er udsat på opdrætspladserne. Fuglene opsamler parasitæg direkte eller med regnorm. Flere andre patogener kan dog give lignende luftvejssymptomer, fx infektiøs laryngotracheitis virus (ILTV), infektiøs bronchitisvirus (IBV) og turkey rhinotracheitis (TRTV), der alle forekommer hos hobby-tamhøns.

Det er derfor vigtigt at stille en korrekt diagnose. Også flagellaterne Histomonas meleagridis (Blackhead) og Spironucleus meleagridis har i nogle tilfælde medvirket til at reducere antallet af udsatte fasaner, ligesom Capillaria sp (hårorm) kan være en trussel både i volierer og på udsætningspladserne.

I nogle feltforsøg, hvor de nyudsatte fasankyllinger fik tilbudt foder i trug de første par uger på tørre udsætningspladser,

FOTO ANNE EGEDE

viste det sig, at man på denne måde kan udsætte kontakten med endoparasitter, indtil fasankyllingerne når en alder, hvor de kan klare sig trods parasitterne.

Det er tilladt at trimme hornspidsen på fasanernes overnæb. I praksis sker dette stadig sjældnere, idet fugle med trimmede næb ikke er i stand til at holde fjerdragten fri for de ectoparasitter, som er hyppigt forekommende og kan være meget belastende.

I tilfælde af sygdomsudbrud eller parasitbelastning kan vildtfugleopdræt kun behandles i den periode, hvor de geografisk befinder sig på et CHR-nummer. Af hensyn til reglerne om krydsoverensstemmelse er det vigtigt, at ejeren ajourfører besætningen i CHR. Der kan kun udskrives medicin til de dyr, der på det pågældende tidspunkt er registreret på ejendommen. Når fuglene er udsat på udsætningspladserne, er det ikke længere muligt for dyrlægen at udskrive receptpligtig medicin. Behandling skal være afsluttet senest en måned, før fuglenes jagttid begynder.

Udfordringer for produktionen Ofte foregår produktionen på samme ste-

Newcastle disease og aviær influenza Avlsfugle, der holdes i volierer året rundt, skal vaccineres mod Newcastle disease (ND). Vaccinationen skal påbegyndes, inden fuglene er 12 uger gamle. Alle avlsfugle undersøges for aviær influenza (AI) ved blodprøver, inden æglægningens begyndelse. Resultatet er gældende i to måneder. Herudover undersøges 10 aflivede, mindst to uger gamle kyllinger fra hhv. første, midterste og sidste hold opdræt. Hvis der anvendes høns ved opdrætningen, tages der 10 blodprøver af disse til undersøgelse for AI. AI-undersøgelserne gentages hver anden måned i sæsonen.

der året rundt, og samme infektionsmønster kan gentage sig på samme sted og årstid. Selv om jorden i løbegårde og volierer bearbejdes hvert år, og der udlægges nyt grus i kyllingernes løbegårde, er det ikke altid tilstrækkeligt til at nulstille infektionspresset. Det kan øge trivslen betydeligt, hvis der skabes mulighed for at flytte alle anlæg til nyt område hvert år.

Når der er behov for behandling mod parasitter eller bakterier, er den samlede vægt af flokken så lav, at det er umuligt for dyrlægen at undgå at udlevere et meget stort kvantum medicin i forhold til behovet. Behandling af fx Gapes med Panacur

Aquasol® kræver udlevering af medicin svarende til behandling af 200 tons fjerkræ. For at imødegå misbrug af overskudsmedicin bør dyrlæger kunne dele medicinpakninger i disse tilfælde. Dyrlægeforeningen arbejder for at lovliggøre, at dyrlæger deler medicinpakninger.

Der er forskellige meninger om jagt generelt, og der er forskellige holdninger til opdræt og udsætning af fasaner. Antallet af jagttegnsløsere har været stigende de sidste 10 år (senest opgjort 2014), og jagt indgår som en ikke ubetydelig del af jordbrugernes og måske især godsernes økonomi. Dette taler for, at der fortsat vil være interesse for at supplere den naturlige bestand af fasaner med udsatte fugle.

I de senere år er der set en øget tendens til import af både rugeæg og udsætningsklare fasankyllinger fra især Polen og Frankrig. Disse lande kan levere rugeæg og kyllinger til en konkurrencedygtig pris, fordi de kan opdrætte fasaner under helt anderledes forhold end de danske. Når avlsdyrene i flere generationer kan holdes i bure, og der ikke er restriktioner mht. fjerpilningshæmmende midler som næbringe, briller mv. kan man stille spørgsmål ved

afkommets livsduelighed i naturen. Alternativerne til en dansk produktion af fjervildt til udsætning bør undersøges grundigt, inden nogen overvejer en udfasning af den danske produktion. 

Kilder Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber nr. 847 af 27.06.16 Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt nr. 1496 af 10.12.15 Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indenfor opdræt af henholdsvis ræve, fjervildt, hjortedyr og strudsefugle nr. 1498 af 10.12.15 Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt nr. 712 af 27.05.15 Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns nr. 9180 af 18.03.09 Opdræt og udsætning af fjervildt. Januar 2013, kompendium fra Skov og Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Forfatter Kristian Stenkjær

DVT 13 2016

23