eSvarhefte

H. Løvschall

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk eMuseum

SVARHEFTE (eBog)

Aarhus Universitet Institut for Odontologi og Oral Sundhed Health AU 2024

Anatomi præparatøvelser

Øvelser 1-6 indgår i pensum på 1. sem

Svar til øvelse 1, tyggemuskler side 7

Svar til øvelse 2, andre muskler af klinisk interesse side 14

Svar til øvelse 3, mundhulens nerver side 20

Svar til øvelse 4, mundhulens og ansigtets nerver side 26

Svar til øvelse 5, spytkirtler side 30

Svar til øvelse 6, spotgaver side 36

Links til udtale og eMuseumssider i er eSpørgsmål (eBog)

Videregående kursus om muskler Ikke pensum – ikke med links

Svar til øvelse 7, tyggemuskler side 38

Svar til øvelse 8, andre muskler af klinisk interesse side 47

Videregående kursus om nerver ikke pensum – ikke med links

Svar til øvelse 9, mundhulens nerver side 56

Svar til øvelse 10, mundhulens nerver og ansigtets nerver side 63

Svar til øvelse 11, spytkirtler side 71

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk eMuseum

SVAR TIL

Øvelse 1 - 6

SVAR TIL ØVELSE 1

spm. 1/1 Nej, fascia temporalis er fjernet. Fascien har sølvglans, ligesom senen der ses nedadtil, og muskeloverfladen her er mat. Den er desuden lidt flosset. Det skyldes at musklen udspringer fra fascien og derfor rives muskelfibrene over når fascien fjernes. Præparatet viser den "rene muskel" med sene.

spm. 2/1 B er rigtigt.

Temporalissenen kan følges 2/3 op i musklen på dette præparat. I virkeligheden går senen næsten til øverste kant af musklen, men den øverste del skjules af kød.

spm. 3/1 Senen følger ikke blot kanten af processus coronoideus. Den griber omkring processus, og vi kan se at den strækker sig et stykke ned på den laterale flade. (Vi kan derimod ikke se at senen strækker sig endnu længere ned på den mediale flade).

spm. 4/1 Rødt og gråt mærke viser fascia temporalis. Fascien er skåret igennem ved mærkerne og fjernet over musklen. Sort og gråt mærke viser snitkanten af den senede del af m. occipitofrontalis.

spm. 5/1 C er rigtigt. Temporalissenen strækker sig længere ned end man sædvanligvis forestiller sig. Den når helt til området lige bag visdomstanden.

spm. 6/1 M. temporalis ligger med sin største del i regio temporalis, og med en lille del i regio infratemporalis, dvs under arcus zygomaticus

spm. 7/1 M. temporalis trækker opad i processus coronoideus, særlig med de forreste lodrette fibre. Derved "vippes" forreste del af mandibula opad, og munden lukkes. M. temporalis er mundlukker. De bageste fibre løber næsten vandret og kan derfor trække mandibula lidt bagud.

spm. 8/1 M. temporalis er markeret med sort og hvidt mærke. Senen ses tydeligt mellem hvidt mærke og rød bøjle. Den ligger i forlængelse af ramus mandibulae.

spm. 9/1

spm. 10/1

Sort og gråt mærke sidder i en del af m. masseter. Sort og gult mærke sidder i resten af musklen. M. masseter udspringer fra arcus zygomaticus og hæfter sig på ramus mandibulae. Præparatet viser at tilhæftningen også sker højt oppe på ramus mandibulae.

Temporalissenen er markeret med grønt og rødt mærke.

spm. 11/1 Ja, nederste del af m. temporalis med sene ses tydeligt. Den er markeret med blåt mærke.

spm. 12/1 B og C er rigtige

M. masseter, rødt mærke, og m. buccinator, hvidt mærke, er nærmeste naboer til m. temporalis. Det meste af m. masseter er fjernet, men øverste og nederste del er bevaret.

spm. 13/1 M. temporalis skjules af det lag muskler der ligger lige under slimhinde og tela submucosa. Muskellaget dannes af m. buccinator, hvidt mærke, og den øverste svælgsnøremuskel, blåt mærke. I venstre side af præparatets mundhule er dette muskellag fjernet, og derfor ser vi både m. pterygoideus medialis med rødt mærke, og temporalissenen med grønt og rødt mærke.

spm. 14/1

spm. 15/1

Temporalislogen har en medialvæg, det er knoglen der danner kraniets sideflade, og en lateral væg, fascia temporalis Endvidere har logen en smal forvæg der dannes af os zygomaticum. Opad til går fascien ind til kraniets sideflade, og logen ender derfor i en kant, der ikke regnes for "væg". Nedadtil findes en åbning, dvs der er ikke nogen bund i logen men et hul der fører til regio infratemporalis. Hullet ligger mellem arcus zygomaticus og kraniets sideflade. Gennem hullet går m. temporalis. Selv om det er stort har det ikke noget navn.

Hele fascia temporalis' tilhæftning ses. Opadtil hæfter fascien sig til linea temporalis der kun ses på et kranium. Nedadtil hæfter fascien sig til arcus zygomaticus, og fortil til bagkanten af os zygomaticum. Prøv at vise tilhæftningen af fascia temporalis på et kranium. Husk at m. temporalis udspringer fra logens vægge, dvs både fra kraniets sideflade og fra indsiden af fascia temporalis

spm. 16/1 M. temporalis er markeret med rødt og grønt mærke. Mærkerne sidder i temporalissenen der har seneglans, sølvglans.

spm. 17/1 Ja, et rødt og grønt mærke findes også under arcus zygomaticus. M. temporalis går gennem den store åbning i bunden af temporalislogen for at komme til processus coronoideus på mandibula

spm. 18/1 Ramus mandibulae er næsten helt fjernet, men temporalis-senen er bevaret, og det ses tydeligt at senen spalter sig i to snipper nedadtil. Den ene snip er markeret med en brun ring og den anden med en sort. Snipperne når helt ned til bageste molar. Når visdomstanden sidder så uheldigt at den må opereres ud, og gingiva derfor skal løsnes fra knoglen omkring tanden, kan temporalissenen ses.

spm. 19/1 M. masseter udspringer fra arcus zygomaticus. Det fremgår nogenlunde af præparatet. En del af udspringet skjules dog af en ansigtsmuskel med to hvide mærker. Musklen krydser hen over øverste kant af m. masseter. Det er m. zygomaticus major. Læg mærke til at kæbeleds-kapslen er markeret med blågrønt og rødt mærke lige over den sort-hvide ramme.

spm. 20/1 A er rigtigt. M. masseter hæfter sig på det meste af udsiden af ramus mandibulae. Det ses ikke direkte på præparatet hvor man let kan få det indtryk at musklen kun hæfter sig på den del af ramus mandibulae der ligger nær angulus mandibulae. På præparat 34-8 så vi for lidt siden at m. masseter også hæfter sig opadtil på ramus mandibulae. Det er den del der er markeret med gråt og sort mærke. Den store del af musklen, gult og sort mærke, hæfter sig på resten af ramus mandibulae.

spm. 21/1 På præparat 39-11 markerer den grønne ring ductus parotideus. Den er skåret over nær forkanten af m. masseter som den krydser idet den derefter fortsætter ind i kinden. Den grønne ring i kinden viser hvor ductus parotideus går gennem m. buccinator som er markeret med gult og sort mærke.

spm. 22/1

M. masseter er markeret med gult og sort mærke. Mærkerne sidder på indsiden af musklen der er løsnet fra ramus mandibulae og klappet nedad og bagud. Musklen hænger kun fast ved sin nederste kant. Ramus mandibulae er gjort pænt ren idet periost er fjernet samtidig med musklen. M. masseter hæfter sig på næsten hele udsiden af ramus mandibulae

spm. 23/1 M. masseter er markeret med rødt mærke.

spm. 24/1 Arcus zygomaticus er savet igennem to steder og det afsavede stykke er trukket lateralt og nedad.

spm. 25/1 Senen af m. temporalis er markeret med sort mærke. Det er tydeligt at senen fortsætter helt ned til området bag sidste molar.

spm. 26/1 Præparatet viser at m. masseter hæfter sig på udsiden af ramus mandibulae

spm. 27/1 Fascien over m. masseter er fjernet. Det er en tynd grå fascie uden sølvglans. Det skyldes at musklen ikke udspringer fra fascien og derfor ikke gør den seneagtig på samme måde som fascia temporalis.

spm. 28/1 De mange nervegrene der løber hen over lateralfladen af m. masseter kommer fra n. facialis. Nogle er markeret med hvide ringe og en enkelt med grøn ring. Grenenes beliggenhed på m. masseter har stor klinisk interesse idet dybe snit let kan overskære grenene og dermed fremkalde lammelse af ansigtsmuskler.

spm. 29/1 Den blå sonde sidder i ductus parotideus. Udførselsgangen er fjernet over m. masseter, og kun bevaret fra forkanten til den går gennem kindmusklen.

spm. 30/1 Gl. parotidea er markeret med stort rødt mærke. Den strækker sig ind over bageste trediedel af m. masseter Ductus parotideus er markeret med rød og hvid ring. Udførselsgangen kan følges fra forkanten af gl. parotidea hen over m. masseter. Den krydser musklens forkant og fortsætter ind i kinden hvor den perforerer m. buccinator, der er markeret med rødt og grønt mærke.

spm. 31/1 A er rigtigt. Afstanden mellem ductus parotideus og arcus zygomaticus er ca. en fingerbredde. Når man bider kraftigt sammen kan ductus parotideus føles en fingerbredde under arcus zygomaticus på det sted hvor den krydser forkanten af m. masseter. Den føles som et tykt stykke sejlgarn der kan rulles mod underlaget. Husk at bide kraftigt sammen for at gøre m. masseter fast.

spm. 32/1 De små blå, grønne og røde ringe viser facialisgrene. Grenene kommer fra n. facialis der ligger indlejret i gl. parotidea. Derfor ser vi ikke noget til selve nerven, og grenene ses først når de forlader gl. parotidea ved forkanten, og fortsætter ind i regio masseterica. Herfra går de videre til ansigtsmusklerne. Så længe grenene ligger i gl. parotidea er de nogenlunde godt beskyttet, men så snart de forlader forkanten af kirtlen ligger de temmelig overfladisk, og kan let beskadiges ved snit i regionen, som før nævnt.

spm. 33/1 C er rigtigt.

Mm. pterygoidei står hverken i frontal- eller sagittalplan, men næsten nøjagtigt i et plan mellem de to. Læg godt mærke til denne "retning", den skal især huskes ved gennemgang af regioner.

spm. 34/1 M. pterygoideus medialis er markeret med to hvide mærker. Dens fiberretning er nedad, lateralt og bagud. En muskels fiberretning regnes fra udspring til tilhæftning. Udspringet er her fossa pterygoidea, ved den lodrette sorte tråd, og tilhæftningen sker på indsiden af ramus mandibulae nær angulus

spm. 35/1 C er bedst

Præparatet viser at m. masseter, rødt mærke, og m. pterygoideus medialis, to hvide mærker, praktisk talt mødes ved angulus mandibulae. Når musklerne er kraftige som her, er det meget tydeligt.

spm. 36/1

M. pterygoideus lateralis er markeret med to grønne mærker i den øverste del, og to røde i den nederste. Den øverste del udspringer fra facies infratemporalis på ala major, den nederste fra udsiden af processus pterygoideus

Fiberretningen for de to dele som helhed er bagud og lateralt.

Det passer med at pterygoidermuren står skråt.

spm. 37/1 B er rigtigt.

Den største af spalterne i pterygoidermuren er trekantet. Dens øverste grænse er m. pterygoideus lateralis med de to røde mærker, og dens nederste grænse er m. pterygoideus medialis med to hvide mærker. Lateralt er grænsen ramus mandibulae

Den trekantede spalte deles af et ligament med blå ring. (Ligamentet gennemgås i tillægsmodulet, men vi er nødt til at nævne det her da det er ret iøjnefaldende). Mellem de to dele af m. pterygoideus lateralis er der en smal spalte. Den ses lige under de grønne mærker. Endelig er der en spalte mellem øverste del af m. pterygoideus lateralis og basis cranii. Denne

spalte er "ødelagt" på præparatet fordi kranieknoglen er mejslet væk lige over musklen.

spm. 38/1 M. pterygoideus medialis er markeret med rødt mærke. Øvre del af m. pterygoideus lateralis er markeret med grønt og nedre del med gulbrunt mærke. Synsvinklen er en lidt anden end ved det foregående præparat. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til musklernes retning.

spm. 39/1 Ligamentet i den største spalte i pterygoidermuren er markeret med en hvid bøjle.

spm. 40/1 Vi ser udspringet af m. pterygoideus medialis fra fossa pterygoidea, og tilhæftningen på indsiden af ramus mandibulae, over angulus. Det er kun en mindre del af m. pterygoideus lateralis der er synlig. Vi kan ane at musklen bagtil hæfter sig på processus condylaris mandibulae og kæbeledskapslen. Dens udspring ses derimod ikke.

spm. 41/1 På snitfladen ses m. pterygoideus lateralis. Øverste del af musklen er i begge sider markeret med et lille rødt mærke. Det sidder ret langt tilbage mod tilhæftningen på mandibula. Fiberretningen er bagud og lateralt. I højre side er det meste af musklens øvre del fjernet, og nedre del er markeret med et blåt mærke. Mellem de to dele er en spalte. I venstre side ses en struktur med gul ring passere gennem spalten. I højre side er spalten "lukket op" fordi det meste af øvre del af m. pterygoideus lateralis er skåret væk.

spm. 42/1 I venstre side ses m. pterygoideus medialis med grønt mærke. Mærket ligger et lille stykke fra den gule ring. I højre side skjules "udsigten" til m. pterygoideus medialis af den store muskel med gult mærke, m. temporalis. Den er fjernet i venstre side, derfor ser vi processus coronoideus og lidt af ramus mandibulae's indside. Præparatet er vigtigt når det gælder om at huske m. pterygoideus lateralis' hovedretning, bagud og lateralt.

spm. 43/1 M. pterygoideus lateralis er markeret med grønt mærke i øvre del og med gulbrunt mærke i nedre. m. pterygoideus medialis er markeret med rødt mærke.

spm. 44/1 M. pterygoideus medialis er markeret med rødt mærke. Det er let at forstå at musklen kan palperes fra mundhulen. Det er ligeledes muligt at palpere temporalissenen langs dens tilhæftning.

spm. 45/1 M. pterygoideus lateralis er markeret med rødt og grønt mærke både i øvre og nedre del. M. pterygoideus medialis er markeret med gult og blåt mærke.

spm. 46/1 Spalten mellem m. pterygoideus medialis og lateralis er trekantet. Den indeholder to nerver på vej gennem pterygoidermuren. De løber fra spatium lataropharyngeum, bag "muren", til regio infratemporalis, foran "muren", og her ser vi dem. Det er de to nerver der bedøves ved den almindelige bedøvelse af tænder og tandkød i underkæben. N. alveolaris inferior ligger lateralt, den er markeret med gul ring. N. lingualis ligger medialt og er markeret med rød ring.

spm. 47/1

Ligamentet der deler spalten mellem m. pterygoideus medialis og lateralis er markeret med blå ring. Læg mærke til de to nerver. De er markeret ligesom på forsiden, og det samme gælder mm. pterygoidei. Læg endnu en gang mærke til pterygoidermurens placering mellem frontalplan og sagittalplan, altså skråt. m. pterygoideus medialis, gult og blåt mærke, ses i "fuld udstrækning".

SVAR TIL ØVELSE 2

spm. 1/2 M. buccinator er markeret med hvidt og grønt mærke. Ductus parotideus er markeret med sort ring. Ringen sidder nær det sted hvor ductus går igennem m. buccinator

spm. 2/2 M. buccinator er markeret med sort og hvidt mærke.

spm. 3/2 Den bageste del af m. buccinator skjules af ramus mandibulae Den del af musklen hvor mærkerne sidder ligger i regio buccalis. Fortil indgår m. buccinator i mundens ringmuskel, m. orbicularis oris

spm. 4/2 M. buccinator er markeret med et rødt mærke.

spm. 5/2 Her kan vi se at bageste del af m. buccinator ligger i regio infratemporalis. Vi kan følge musklen helt hen til forkanten af m. pterygoideus medialis med det gulbrune mærke.

spm. 6/2 De små "klumper" på lateralfladen af m. buccinator er kirtler. De ligger i subcutis ligesom musklen. Det er dog kun et mindretal af kindens kirtler der ligger her. Langt de fleste ligger i tela submucosa, altså på indsiden af m. buccinator

spm. 7/2 M. buccinator er markeret med hvidt og rødt mærke. På indsiden af musklen ses slimhinden og tela submucosa. De danner tilsammen et gråt lag.

spm. 8/2 Øvre omslagsfold er dybest. Ved omslagsfold forstås her slimhindens forløb fra kindens indside til knoglen, dvs forbindelsen mellem kindens slimhinde og gingiva. På præparatet ses tydeligt at årsagen til den dybe øvre omslagsfold og lave nedre omslagsfold er det forskellige udspring som m. buccinator har fra overkæbe og fra underkæbe. (I overkæben udspringer musklen fra knoglen ud for midten af molarernes rødder. I underkæben derimod udspringer m. buccinator fra knoglen ud for tandhalsene af molarerne).

spm. 9/2 Hvis en protesekant er for høj vil m. buccinator presse protesen væk fra underlaget, dvs at musklen i overkæben vil presse protesen nedad, og i underkæben opad.

spm. 10/2 Dette spørgsmål besvares bedst ved at se på præparat 16-11 Her er såvel m. buccinator som svælgmuskulaturen og raphe pterygomandibularis fjernet i mundhulens venstre side. Den muskel der nu ses er m. pterygoideus medialis med rødt mærke, og senen af m. temporalis der er markeret med rødt og grønt mærke.

spm. 11/2 Kanylen med det grønne hoved går igennem vævet lateralt for raphe pterygomandibularis der er markeret med en gul ring, dvs at kanylen går gennem m. buccinator. Hvis man fejlagtigt stikker gennem slimhinden medialt for raphe pterygomandibularis vil kanylen gå gennem øvre svælgsnøremuskel. raphe pterygomandibularis er den fælles udspringssene for m. buccinator og en del af øverste svælgsnøremuskel. Hvis kanylen føres gennem slimhinden på den forkerte side af raphe pterygomandibularis, dvs på medialsiden, havner den i m. pterygoideus medialis med rødt mærke, og bedøvelsen virker ikke efter hensigten.

spm. 12/2 Fortil på kindens indside er slimhinde og tela submucosa fjernet for at vise m. buccinator på et lille stykke. Musklen er markeret med et sort mærke. Samme markering ses bagtil på indsiden af kinden hvor slimhinde og tela submucosa ligeledes er fjernet. Mærket sidder ud for det sted hvor det grønne hoved på kanylen ender.

spm. 13/2

spm. 14/2

M. buccinator er markeret med to sorte mærker der ses mellem de to gule klumper. Betændelsen fra en molar i overkæben har her bredt sig over øvre kant af m. buccinator til underhuden, uden på musklen.

M. buccinator er markeret (5). Den udspringer fra knoglen både i overkæbe og i underkæbe. I overkæben fra processus alveolaris og i underkæben fra pars alveolaris, og i begge kæber kun ud for molarerne. Men dens udspring i forhold til molarernes rødder er forskelligt i de to kæber, og derved bliver omslagsfoldernes dybde forskellig opadtil og nedadtil. (I overkæben udspringer m. buccinator fra knoglen ud for midten af molarernes rødder, og i underkæben fra knoglen ud for tandhalsene på molarerne). Omslagsfolden er dybest opadtil. Det kan man føle på sig selv, og det ses tydeligt på et sæt helproteser, hvor overkæbeprotesen har den højeste kant, svarende til den dybeste omslagsfold.

spm. 15/2 På dette præparat udspringer m. mylohyoideus fra kanten af mandibula. Hos en patient med tænderne i behold vil m. mylohyoideus udspringe et godt stykke under den øverste kant af den tandbærende udløber. Når tænderne mistes "svinder" knoglen. Man siger at pars alveolaris atrofierer. Derved mindskes afstanden fra knoglens øverste kant til udspringet af m. mylohyoideus.

spm. 16/2 En protese med for høj kant vil løftes fra underlaget når m. mylohyoideus kontraherer sig, fordi protesekanten "hviler" på slimhinden lige over musklen. Det er vigtigt at være meget opmærksom på de anatomiske forhold i området ved protesekonstruktion. (Det kan blive nødvendigt at operere og derved sænke udspringet af m. mylohyoideus for at skaffe plads til protesekanten).

spm. 17/2 Kirtlen med det røde mærke er gl. sublingualis. Den ligger i regio sublingualis, over m. mylohyoideus. Det er den eneste af de tre store spytkirtler der ikke har kapsel. På præparatet ser vi den "nøgne" kirtel efter at det løse bindevæv omkring den er fjernet.

spm. 18/2

Strukturen med orange ring er ductus submandibularis. Den fører spyt fra gl. submandibularis, og munder helt fortil i mundbunden, inden for fortænderne.

spm. 19/2 Venter anterior m. digastrici med blåt mærke skjuler en del af m. mylohyoideus. M. mylohyoideus hører til regio sublingualis. Venter anterior danner grænse mellem trigonum submandibulare og trigonum submentale, der ligger under regio sublingualis.

spm. 20/2

spm. 21/2

Musklen med rødt mærke der er klappet ned sammen med mm. mylohyoidei, er m. geniohyoideus i den ene side. I den anden side ligger den på sin "rette plads" i regio sublingualis, dvs over mm. mylohyoidei.

Musklen med blåt mærke der ses i den side hvor m. geniohyoideus er klappet ned, er m. genioglossus. Det er den kraftigste af alle tungens muskler. Præparatet viser at den udspringer fra indsiden af corpus mandibulae helt fortil, lige over udspringet af m. geniohyoideus. Vi får snart m. genioglossus at se i anden sammenhæng.

spm. 22/2 m. mylohyoideus er markeret med blå mærker.

spm. 23/2 Vi ser m. mylohyoideus både i højre og venstre side.

spm. 24/2 I præparatets venstre side er m. geniohyoideus skåret væk. Kun udspringet er bevaret og markeret med hvidt mærke.

spm. 25/2 M. mylohyoideus udspringer nær øvre kant af mandibula fordi pars alveolaris er atrofieret, "svundet", efter at tænderne er gået tabt.

spm. 26/2 M. mylohyoideus er markeret (3). På modellen breder betændelsen sig under musklen til trigonum submandibulare

spm. 27/2 Regionen over m. mylohyoideus er regio sublingualis. Her står bl. a. tallene (13, 14, 15).

spm. 28/2 Snittet må følge midtlinien idet næseskillevæggen er ramt forfrabagtil.

spm. 29/2 Blåt og gråt mærke sidder i m. mylohyoideus, nær musklens udspring fra mandibula

spm. 30/2 Den gule betændelsesklump med gråt mærke ligger i regio sublingualis, over m. mylohyoideus

spm. 31/2 Hos tandløse patienter udspringer m. mentalis meget nærmere øvre kant af mandibula end hos patienter med tænderne i behold. Det betyder at nedre omslagsfold ud for fortænderne bliver meget lav. Når protesekanten hviler på slimhinden over m. mentalis, kan kontraktion af musklen løfte protesen og dermed gøre den ubrugelig. Årsagen til det "høje" udspring af m. mentalis hos patienter uden tænder er naturligvis ikke at muskeludspringet "flytter sig" men at knoglen, pars alveolaris, "svinder" når tænderne mistes.

spm. 32/2 Musklen med gulbrunt mærke er m. geniohyoideus. Den strækker sig fra mandibula til os hyoideum.

spm. 33/2 Den blå bøjle markerer m. mylohyoideus. Musklen kan ligeledes følges fra mandibula til os hyoideum

spm. 34/2 På dette præparat er der lang afstand fra øvre kant af underkæben til udspringet af m. genioglossus. Når tænderne mistes, og pars alveolaris svinder, vil m. genioglossus udspringe nær øvre kant. Musklen kan derfor genere protesen på lignende måde som m. mylohyoideus, m. mentalis og m. buccinator

spm. 35/2 D er rigtigt. M. mentalis udspringer fra mandibula som præparatet viser. Den hæfter sig i huden, og da huden er fjernet er det klart at den "tilhæftede" ende af musklen bliver "fri", som det tydeligt ses. Betændelsen under musklen stammer fra en tand og breder sig i det løse bindevæv der findes mellem muskel og knogle.

spm. 36/2 M. levator anguli oris udspringer under foramen infraorbitale. Den kommer fra fossa canina på forfladen af corpus maxillae

spm. 37/2 M. levator labii superioris udspringer fra corpus maxillae over foramen infraorbitale, dvs mellem hullet og margo infraorbitalis. Da m. levator anguli oris og m. levator labii superioris udspringer henholdsvis under og over foramen infraorbitale, betyder det at alle strukturer der går gennem hullet ligger mellem de to muskler.

spm. 38/2

M. levator anguli oris er markeret med rødt mærke, og m. levator labii superioris med to gule mærker.

spm. 39/2 Musklen med det grønne mærke er m. levator anguli oris. Den udspringer fra knoglen i fossa canina og er den eneste dybe overlæbemuskel. Her ses dens udspring i "fuld udstrækning" idet de overfladiske overlæbemuskler er fjernet. NB fossa canina ligger under foramen infraorbitale.

spm. 40/2 Musklen med sort mærke er m. levator anguli oris og musklen med ét blåt mærke er m. levator labii superioris. Længst medialt ligger musklen med to blå mærker. Det er m. levator labii superioris alaeque nasi, dvs musklen der løfter både overlæbe og næsefløj (ala nasi). Mellem denne muskel og m. levator labii superioris, der ligger ved siden af, findes en spalte opadtil som viser at de to muskler er adskilt i udspringet som finder sted lige under margo infraorbitalis. Spalten nævnes fordi en betændelse kan trænge gennem den og ud mod overfladen.

spm. 41/2 Når vi kigger skråt opad kan vi godt se at der er mellemrum mellem m. levator anguli oris og m. levator labii superioris. Mellem de to muskler ligger løst bindevæv og de kar og nerver der går gennem foramen infraorbitale. Det løse bindevæv gør det let for en betændelse at brede sig mellem musklerne. På præparatet er bindevævet fjernet, og det ville være let at føre en finger mellem de to muskler.

spm. 42/2 Abscessen (gul) med det sorte mærke ligger mellem m. levator labii superioris med blåt og grønt mærke, og m. levator anguli oris med sort og rødt mærke. M. levator labii superioris er løftet højt op. (Betændelsen stammer fra hjørnetanden).

SVAR TIL ØVELSE 3

spm. 1/3 N. maxillaris er markeret med lilla ring. Den ligger mellem n. ophthalmicus med rød og hvid ring og n. mandibularis med blå ring.

spm. 2/3 Fra kraniehulen fortsætter n. maxillaris gennem foramen rotundum til fossa pterygopalatina Foramen rotundum ligger et lille stykke foran den lilla ring. Så snart nerven går ind i hullet kan vi ikke se den længere.

spm. 3/3 N maxillaris er markeret med hvid ring. Ringen sidder omkring nerven i fossa pterygopalatina

spm. 4/3 N. maxillaris er markeret med blå ring på det sted hvor foramen rotundum tidligere har været.

spm. 5/3 Den sorte ring markerer n. infraorbitalis. Det er fortsættelsen af n. maxillaris. Nerven skifter navn idet den går ind i orbita fra fossa pterygopalatina, det sker et lille stykke bag den sorte ring, i fissura orbitalis inferior

spm. 6/3 N. maxillaris er markeret med en enkelt gul ring. Ringen sidder omkring nerven i fossa pterygopalatina

spm. 7/3 Tre gule ringe markerer n. infraorbitalis. Dette navn bruges under nervens forløb gennem øjenhulen, og til ansigtet.

spm. 8/3 Ja, vi kan følge n. infraorbitalis i hele dens forløb på dette præparat: Det skyldes at knoglen omkring kæbehulen er fjernet. Når relationerne alligevel ser "naturlige" ud skyldes det at sinus maxillaris er fyldt med paraffin, og derfor har bevaret sin oprindelige form.

spm. 9/3 Nervegrenene med de grå ringe ligger på ansigtet. De fleste går til overlæben, andre til ydre næse og nedre øjelåg. Det er ende grenene af n. infraorbitalis. De afgår umiddelbart efter at nerven er kommet igennem foramen infraorbitale

spm. 10/3 A og C er rigtige.

De bageste nn. alveolares, med en orange og en rød ringe, afgår fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina. De følger derefter bagfladen af corpus maxillae til foramina alveolaria. Her går de igennem og fortsætter derefter i kæbehulens bagvæg, mellem knogle og slimhinde, til nervenetværk over tænderne.

spm. 11/3 Den mellemste af nn. alveolares er markeret med en grøn ring. Den afgår fra n. infraorbitalis der er markeret med tre gule ringe. Afgangen sker så langt tilbage i øjenhulens bund, at nerven ikke kan nås med en kanyle gennem foramen infraorbitale. (Da denne nervesender tråde til præmolarerne betyder det at disse tænder ikke kan bedøves ved at sprøjte bedøvelsesvæske op i canalis infraorbitalis. I stedet "lægges" bedøvelsesvæsken under slimhinden udfor præmolarerne).

spm. 12/3 De forreste nn. alveolares er markeret med blå ringe.

spm. 13/3 B er rigtigt. Det forreste sæt nn. alveolares afgår i canalis infraorbitalis. Her er kanalen mejslet op og derfor er det svært at afgøre nøjagtigt hvor nerverne afgår. Det sker en lille centimeter inde i kanalen, regnet fra foramen infraorbitale, derefter går de langs kæbehulens forvæg, mellem knogle og slimhinde, til nervenetværket over tænderne.

spm. 14/3 C, D og E er rigtige. Det er tydeligt at grene der udstråler fra foramen infraorbitale går til overlæben, og det er de fleste, endvidere til ydre næse og til nedre øjelåg.

spm. 15/3 Foramina alveolaria ligger i forvæggen af regio infratemporalis. Det bageste sæt nn. alveolares med røde ringe afgår fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina, der fra går de til regio infratemporalis hvor de forsvinder gennem hullerne på bagfladen af corpus maxillae.

spm. 16/3 M. pterygoideus medialis er markeret med blåt mærke. Det sidder et lille stykke over angulus mandibulae M. pterygoideus lateralis er markeret med et gult mærke. (Det sidder i musklens nedre del).

spm. 17/3 A er rigtigt. N. lingualis ligger medialt - og lidt foran - n. alveolaris inferior.

spm. 18/3 M. pterygoideus lateralis, øvre del, er markeret med et grønt mærke, nedre del med et gulbrunt mærke. M. pterygoideus medialis er markeret med et rødt mærke.

spm. 19/3 N. lingualis er markeret med hvid ring.

spm. 20/3 B er rigtigt.

N. buccalis løber igennem pterygoidermuren nær basis cranii Den løber mellem de to dele af m. pterygoideus lateralis, dvs mellem øvre del, der er markeret med grønt mærke, og nedre der er markeret med gult mærke. Den følges gennem pterygoidermuren med en nervegren der er markeret med rød ring, og som vi snart vender tilbage til.

spm. 21/3 A er rigtigt.

Kort efter at n. buccalis har passeret forkanten af m. pterygoideus medialis, mærke, forlader den regio infratemporalis og løber ind på lateralfladen af m. buccinator, mørkeblåt mærke, her ligger den i regio buccalis

spm. 22/3 De tre nerver der er markeret med en rød ring hver, bøjer op i m. temporalis som de innerverer. Den forreste af de tre følges med n. buccalis gennem pterygoidermuren. De to andre passerer muren mellem kraniet og øvre del af m. pterygoideus lateralis

spm. 23/3 C er rigtigt.

Den forreste blå ring sidder over m. mylohyoideus. Musklen er markeret med et grønt mærke. Den er klappet ned og forsynet med en plastikklemme nær kanten. Hvis den blå ring havde været anbragt bag bagkanten af m. mylohyoideus, men stadig foran m. pterygoideus medialis, ville den have ligget i trigonum submandibulare.

spm. 24/3

N. lingualis forlader regio infratemporalis ved forkanten af M. pterygoideus medialis. På præparatet er n. buccalis markeret med en hvid ring. Den forlader regio infratemporalis lidt foran forkanten af m. pterygoideus medialis.

spm. 25/3 N. lingualis løber fra regio infratemporalis ned i trigonum submandibulare, og det sker ved forkanten af m. pterygoideus medialis. N. buccalis, hvid ring, løber fra regio infratemporalis ind i regio buccalis hvor den følger lateralfladen af m. buccinator

spm. 26/3 Vi kan tydeligt se n. lingualis i trigonum submandibulare. Den er her noget fladere end i regio infratemporalis, som den forlader ved forkanten af m. pterygoideus medialis, grønt mærke.

spm. 27/3

M. mylohyoideus er løsnet fra udspringsstedet på mandibula Det er det stykke af knoglen der er fjernet. Derefter er musklen bøjet nedad og en plastikklemme er anbragt nær den kant der er løsnet fra knoglen. Det grønne mærke sidder på musklens øvre flade.

spm. 28/3 Den lodrette sorte tråd angiver bagkanten af m. mylohyoideus, eller for at være helt præcis, bagkantens projektion ind på musklen med det røde mærke, tungemusklen, m. hyoglossus Når m. mylohyoideus sidder uden rigtige stilling er der en spalte mellem m. hyoglossus og m. mylohyoideus. Spalten dannes fordi m. hyoglossus står lodret, og m. mylohyoideus står skråt. Gennem spalten løber bl. a. n. lingualis, blå ring, når den forlader trigonum submandibulare

spm. 29/3 Udførselsgangen kommer fra gl. submandibularis og hedder ductus submandibularis. En lille rest af kirtlen er bevaret bag den sorte lodrette tråd, men er ikke markeret.

spm. 30/3 A, B og C er rigtige. N. lingualis løber først lateralt for ductus submandibularis. Det sker ud for den sorte tråd, på det sted hvor nerven er flad. N. lingualis løber derefter under og endelig medialt for ductus submandibularis. Denne nære relation mellem udførselsgang og n. lingualis er det vigtigt at huske f. eks. når der skal skæres i udførselsgangen for at åbne den og fjerne en spytsten (kalkudfældning), der kan sidde her, ligesom en galdesten kan sidde i galdegangen. Præparatet viser et helt normalt forløb af nerven i forhold til udførselsgangen.

spm. 31/3 Vi ser kun en del af n. alveolaris inferior. Den brune ring sidder på nerven under forløbet i regio infratemporalis. Derefter ser vi nerven i canalis mandibulae der er mejslet op. Det næste stykke af nerven er fjernet sammen med knoglen. Den del af nerven der fortsætter i den forreste del af mandibula er ikke markeret. Men at den er der fremgår af den sorte ring der viser en gren fra nerven gennem foramen mentale

spm. 32/3 På præparat 25-2 er hele m. pterygoideus lateralis bevaret. Begge dele af musklen, både øvre og nedre, er markeret med rødt mærke. På præparat 25-1 er det meste af musklen fjernet. Den tilbageblevne stump er markeret med et rødt mærke. Det er den del af musklen der ligger nærmest udspringet.

spm. 33/3 N. lingualis er markeret med en lysegrå ring på præparat 25-2.

spm. 34/3 N. alveolaris inferior er markeret med en blå ring på præparat 25-2. Læg mærke til at nerven ligger bag n. lingualis.

spm. 35/3 N. buccalis er markeret med brun ring på præparat 25-2 Vi ser at nerven går gennem pterygoidermuren højt oppe, nemlig mellem de to dele af m. pterygoideus lateralis. Den følges med den forreste af nervegrenene til m. temporalis. Denne nervegren er markeret med grøn ring. (På dette præparat løber de to nerver tæt sammen under passagen gennem pterygoidermuren hvorefter de skilles).

spm. 36/3 C er rigtigt.

N. lingualis forlader regio infratemporalis ved forkanten af m. pterygoideus medialis, og n. buccalis forlader regionen lige foran forkanten af m. pterygoideus medialis idet den følger lateralfladen af m. buccinator Det ses på begge præparater, måske tydeligst på præparat 25-1. Her er n. lingualis markeret med blå ring og n. buccalis med hvid. Husk at de to nerver går til hver sin region, n. lingualis går til trigonum submandibulare, og n. buccalis til regio buccalis, langs lateralfladen af m. buccinator

spm. 37/3 B er rigtigt.

Den gule ring omgiver den lille sene vi kalder raphe pterygomandibularis. Raphe betyder "søm", og den dannes ved fælles udspring af to muskler, nemlig m. buccinator der løber fremad, og en del af øvre svælgsnøremuskel der løber bagud.

spm. 38/3 E er rigtigt. Det er m. buccinator der udspringer fra forkanten af raphe pterygomandibularis og løber fremad. Det er derfor denne muskel kanylen går igennem. Det ville være en grov fejl at stikke kanylen ind medialt for raphe pterygomandibularis og dermed gennem øverste svælgsnøremuskel.

spm. 39/3 Den røde ring markerer n. alveolaris inferior. Vi kan følge nerven til mandibula hvor den forsvinder ind i knoglen. Den ledsages af kar, gul og blå ring.

spm. 40/3 Den gule ring markerer n. lingualis foran og medialt for n. alveolaris inferior

spm. 41/3 N. alveolaris inferior forlader regio infratemporalis ved at gå gennem foramen mandibulae, på indsiden af ramus mandibulae. Nerven fortsætter gennem canalis mandibulae under alle tænder i underkæben. I modsætning til de andre nerver der forlader regio infratemporalis løber n. alveolaris inferior ikke ind i nogen af de sædvanlige regioner, men ind i en knoglekanal.

spm. 42/3 Vi kan følge n. alveolaris inferior, to blå ringe, helt fortil under fortænderne. På vejen afsender den grene til alle tænderne.

SVAR TIL ØVELSE 4

spm. 1/4 Her løber n. glossopharyngeus igennem m. stylopharyngeus Dette forløb er en undtagelse, almindeligvis løber nerven tæt på musklens laterale flade.

spm. 2/4

M. hyoglossus er markeret med rødt mærke. Musklen er let at kende på den næsten lodrette fiberretning. Den udspringer fra os hyoideum og hæfter sig i tungen. Vi er meget interesseret i den på grund af dens naboskab til tungens nerver (og kar).

spm. 3/4 N. glossopharyngeus er markeret med gul ring der ses lige under m. styloglossus med rødt mærke. Nervens ledemuskel, m. stylopharyngeus, er trukket lidt bagud. Den er markeret med et gult mærke.

spm. 4/4 Anden gang n. hypoglossus krydser m. digastricus sker det profundt for mellemsenen. Senen er let at kende på grund af sølvglansen. De forreste to gule ringe omkring n. hypoglossus sidder på nerven lige efter at den har krydset mellemsenen af m. digastricus

spm. 5/4 D er rigtigt. N. hypoglossus løber i trigonum submandibulare lige efter at den er gået profundt for mellemsenen af m. digastricus. De forreste gule ringe sidder omkring nerven under forløbet i denne region.

spm. 6/4 N. hypoglossus er markeret med gul ring. Ringen sidder omkring nerven på det sted hvor den krydser carotiderne i spatium lataropharyngeum

spm. 7/4 M. stylohyoideus spalter sig omkring mellemsenen af m. digastricus. Mellemsenen er let at kende på sølvglansen. Spaltningen gør det let at identificere m. stylohyoideus på præparater og ved operationer, men har næppe nogen funktionel betydning.

spm. 8/4 N. hypoglossus løber fra trigonum submandibulare ind i regio sublingualis, og det er her den gule ring sidder omkring nerven. I regio sublingualis ligger n. hypoglossus over m. mylohyoideus, med grønt mærke.

spm. 9/4 Grænsen mellem trigonum submandibulare og regionen der ligger lige foran, dvs regio sublingualis, er vist ved den lodrette sorte tråd. Denne angiver bagkanten af m. mylohyoideus, eller

rettere bagkantens projektion ind på tungemusklen med det røde mærke.

spm. 10/4 N. hypoglossus, gul ring, ligger under n. lingualis, blå ring. Det gælder både i trigonum submandibulare og i regio sublingualis.

spm. 11/4 N. lingualis, blå ring, løber først lateralt, derefter under og til sidst medialt for ductus submandibularis, markeret med rød ring.

spm. 12/4 Tungemusklen med det røde mærke er m. hyoglossus. På lateralfladen af denne muskel ligger bl. a. n. lingualis og n. hypoglossus. Medialt for musklen ligger n. glossopharyngeus, se præparat 32-5

spm. 13/4 Den lodrette del af den røde linie, mellem (10) og (13), følger forkanten af m. masseter. Det er let at føle musklens forkant på sig selv ved først at bide kraftigt sammen.

spm. 14/4 Den vandrette del af den røde linie løber langs arcus zygomaticus, kort før den når det ydre øre. Det er let at føle arcus zygomaticus på sig selv, eller en anden.

spm. 15/4 Linien mellem første og anden trigeminusgrens innervationsområder er grøn. Vi følger den idet vi begynder under næseskillevæggen, fortsætter opad langs næsen, bag (1) og (2), vandret gennem øjenspalten, lige under (5), dernæst opad, bag (4) og (5) og foran (8), i en bue bagud til den røde linie.

spm. 16/4 På første trigeminusgrens område står tallene (1,2,3,4,5). Hvert tal angiver et felt der forsynes af en mindre gren fra n. ophthalmicus, første trigeminusgren.

spm. 17/4 Linien der adskiller innervationsområderne for anden og tredie trigeminusgren er blå

spm. 18/4 Tallene (6,7,8) viser områder der forsynes af grene fra n. maxillaris og n. infraorbitalis

spm. 19/4 De områder der innerveres af grene fra n. mandibularis er markeret (9,10,11).

spm. 20/4 Ved margo supraorbitalis er nervegrene fra n. ophthalmicus markeret med grå, hvid og orange ring. I den mediale øjenkrog er en ophthalmicusgren vist med rød ring, og på ydre næse er endnu en gren fra n. ophthalmicus markeret med blå ring.

spm. 21/4 De mange grene til overlæbe, nedre øjelåg og ydre næse kommer fra n. infraorbitalis. De udstråler fra foramen infraorbitale. Dvs at ydre næse får grene både fra n. ophthalmicus og fra n. infraorbitalis

spm. 22/4

spm. 23/4

spm. 24/4

Nerven med den sorte ring er en gren fra n. maxillaris. Det er let at regne ud ved at se på det hudområde der innerveres af n. maxillaris og n. infraorbitalis. På Db 2 (foran skab 7) er hudområdet der innerveres af nerven med den sorte ring markeret (7).

Nerven med grøn ring (nederst på præparatet) kommer ud gennem foramen mentale, og er en gren fra n. alveolaris inferior Præparatet viser at den innerverer hage og underlæbe. (Desuden innerverer den gingiva facialt for tænderne i underkæben, indtil molarerne).

Nerven med den blå ring er n. buccalis. Den kan følges fra regio infratemporalis hvor den er gået gennem pterygoidermuren højt oppe. Den forlader regio infratemporalis ved forkanten af m. pterygoideus medialis, rødt mærke, og fortsætter i regio buccalis på lateralfladen af m. buccinator, blåt mærke. n. buccalis er vigtig i tandlægepraksis (idet den foruden hud og slimhinde i kinden innerverer den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben). N. buccalis er en vigtig ansigtsnerve selv om den også regnes til mundhulens nerver.

spm. 25/4

N. facialis kommer bagfra og løber lateralt for karrene i gl. parotidea

spm. 26/4 N. facialis er markeret med sort ring der sidder et lille stykke under kraniebunden.

spm. 27/4 N. facialis er markeret med lilla ring. Nerven deler sig i to store grene, den ene er markeret med gul og blå ring, og den anden med orange ring. De to store grene af giver mindre grene der danner netværk i kirtlen. Herfra afgår endegrenene.

spm. 28/4 Den øverste endegren er markeret med grøn ring. Den løber over arcus zygomaticus, temmelig langt tilbage, og fortsætter til musklerne i panden og øverste del af øje åbningens ringmuskel.

spm. 29/4 Den nedadrettede, næsten lodrette, gren går til platysma

spm. 30/4 Endegrenen med grøn ring løber nærmest ved kæbeleddet. Ved operationer i gl. parotidea, og ved operationer på leddet, er det vigtigt at skåne denne gren for at undgå lammelse af de mimiske

som. 31/4

muskler over øjenspalten. Lammelse af ringmusklen omkring øjeåbningen er særlig uheldig fordi blinkning standser og hornhinden derfor tørrer ind.

Strukturen med grøn ring er ductus parotideus. Den løber på lateralfladen af m. masseter, bøjer omkring musklens forkant og går medialt gennem kinden. Her perforerer den m. buccinator, hvidt mærke, og munder på indsiden af kinden. På m. masseter, og i kinden, ligger ductus parotideus mellem endegrene fra n. facialis som kan krydse udførselsgangen.

spm. 32/4 Gl. parotidea er markeret med rødt mærke, m. masseter med blåt og grønt mærke og ductus parotideus med rød og hvid ring.

spm. 33/4 Den kraftige muskel bag gl. parotidea er m. sternocleidomastoideus. Den er markeret med hvidt og grønt mærke, og ligger i meget nær relation til gl. parotidea.

spm. 34/4 Nervegrenene på lateralfladen af m. masseter kommer fra n. facialis. De fortsætter til ansigtsmusklerne som de innerverer. Ved over skæring af nervegrenene lammes ansigtsmuskler, lammelsens omfang afhænger af hvor mange grene der læderes. Det er særlig uheldigt hvis grenene til m. buccinator skæres over, det medfører at kinden bliver slap, og føden ophober sig i vestibulum oris fordi m. buccinator ikke har kraft til at presse føden tilbage mellem tænderne.

spm. 35/4 Nerven med den grønne ring i regio infratemporalis er n. buccalis. Den løber frem på lateralfladen af m. buccinator der er markeret med grønt mærke. husk at n. buccalis er sensitiv Den sender ikke motoriske impulser til m. buccinator, men innerverer kindens hud og slimhinde (samt faciale gingiva ud for molarerne i underkæben).

spm. 36/4 Nervegrenene på ansigtet, med den grønne ring, kommer fra n. infraorbitalis der her deler sig i sine endegrene. Nogle af grenene kan følges til overlæben hvor de innerverer hud og slimhinde (samt den faciale gingiva i overkæben indtil molarerne).

spm. 37/4 Nervegrenene ved margo supraorbitalis med henholdsvis rød, gul og hvid ring kommer alle fra n. ophthalmicus.

spm. 38/4 Nervegrenen med hvid ring deler sig i grene der kan følges helt til vertex og som er vist med små hvide ringe. Nogle gennemborer pandemusklen undervejs.

SVAR TIL ØVELSE 5

spm. 1/5 Retort er en gammeldags destillérkolbe. Den har et langt bøjet afledningsrør. Selve kirtlen ligner en retort, og denne lighed forstærkes når udførselsgangen tages med. Det fremgår af det øverste eksemplar af gl. submandibularis

spm. 2/5 M. sternocleidomastoideus, grønt og hvidt mærke, ligger umiddelbart bag kirtlen, den er med til at danne bagvæg i parotislogen.

spm. 3/5 Gl. parotidea strækker sig ca. en trediedel ind over lateralfladen af m. masseter. Den øverste del af kirtlen kan endda strække sig endnu længere frem, og dække næsten halvdelen af m. masseter

spm. 4/5 Kapslen er fjernet fra kirtlens lateralflade. Det er et besværligt arbejde da kapslen er meget stramt bundet til det underliggende væv. Læg mærke til kirtlens lobuli, dvs de mange små "knuder" på overfladen. Kirtlen er fint lobuleret, dvs lobuli er få millimeter i diameter.

spm 5/5 Venter posterior m. digastrici er markeret med rødt mærke. Den er med til at danne begrænsning, "væg", bagtil og medialt i logen, men ligger selv i spatium lataropharyngeum. Læg mærke til dens skrå forløb.

spm. 6/5 Parotislogen ender med en spids nedadtil. Spidsen dannes idet musklerne, m. sternocleidomastoideus og venter posterior m. digastrici, løber skråt mod angulus mandibulae. De begrænser spidsen af logen bagtil. Spidsen af logen begrænses fortil af angulus mandibulae og de muskler der hæfter sig på ramus mandibulae og som når ned til angulus, dvs m. masseter og m. pterygoideus medialis. (Arterien med rød sonde hører til indhold i logen).

spm. 7/5 A er rigtigt. Ved at sammenligne præparat 31-5 med præparat 31-6 er det let at se at gl. parotidea er så stor at den "flyder ud over logens kant" og fylder betydeligt mere end logen. Det viser sig bl. a. ved at kirtlen strækker sig en trediedel eller mere ind over m. masseter

spm. 8/5 På præparat 31-5 er n. facialis markeret med en sort ring lige under basis cranii. Senere deler den sig i to store grene, den ene med en blå og den anden med en rød ring. Mellem grenene dannes et net, og herfra afgår endegrenene der løber frem over m. masseter. De fleste krydser musklens forkant, mens enkelte løber opad over arcus zygomaticus

spm. 9/5

Arterien med den røde sonde er a. carotis externa. Den begynder i spatium lataropharyngeum og går ind i regio parotidea hvor den deler sig i sine endegrene bag processus condylaris mandibulae. Den ene endegren fortsætter op i tindingeregionen hvor den er markeret med to røde ringe. (Det er a. temporalis superficialis. Afgangen af den anden endegren kan skimtes, det er a. maxillaris).

spm. 10/5 Tråden omkring gl. parotidea er gul. Kirtlen er tresidet pyramideformet, og tværsnittet viser de tre flader. Der er lateralfladen mod huden, en forreste flade der tillige vender medialt, den ligger ved den grønne tråd. Endvidere en bageste flade der også vender medialt. En del af denne flade findes langs den hvide tråd.

spm. 11/5 Den grønne tråd afgrænser regio masseterica. Musklen er markeret med tre grønne mærker. Lateralt for musklen ligger underhuden med et ret tykt fedtlag. Den yderste grænse for underhuden - og fedtlaget - er den grønne tråd nærmest huden.

spm. 12/5 Ramus mandibulae er markeret med et hvidt mærke.

spm. 13/5 Den hvide tråd afgrænser spatium lataropharyngeum. Her findes flere muskler, kar og nerver. (Læg mærke til at den hvide tråd strækker sig frem langs den sorte, til kindregionen, regio buccalis. Det betyder at spatium lataropharyngeum har en ganske smal forbindelse frem til kinden. Her ligger løst bindevæv der gør det muligt for betændelser i kinden at brede sig bagud til spatium lataropharyngeum. Betændelser i kinden stammer ofte fra tænderne).

spm. 14/5 Musklen med hvidt og sort mærke i spatium lataropharyngeum, dvs inden for den hvide tråd, er venter posterior m. digastrici

spm. 15/5 I højre side af præparatet er gl. parotidea markeret med tre blå mærker.

spm. 16/5 Ductus parotideus er markeret med sort ring.

spm. 17/5 Ductus parotideus løber over lateralfladen af m. masseter til musklens forkant. Her bøjer den medialt ind i regio buccalis Forløbet er i alle måder normalt på dette præparat. Prøv at bide sammen og føl ductus parotideus mod forkanten af m. masseter, ca. én fingerbredde under arcus zygomaticus.

spm. 18/5 M. buccinator er markeret med tre blå mærker. ductus parotideus perforerer musklen og munder på kindens indside, ud for anden molar i over kæben.

spm. 19/5 Den sorte tråd omgiver tuberculum articulare og fossa mandibularis. Inden for denne tråd findes med andre ord "kæbeledsregionen", dvs de knogleområder på kraniets basis der ind går i kæbeleddet.

spm. 20/5 Den blå tråd omgiver loftet i regio parotidea

spm. 21/5 Strukturen med gul og rød ring er n. facialis. Den løber gennem foramen stylomastoideum der ligger i loftet af regio parotidea, og altså ikke i loftet af spatium lataropharyngeum hvor de fleste huller i "omegnen" ligger. Præparatet viser at foramen stylomastoideum ligger helt bagtil i loftet af regio parotidea

spm. 22/5 Den gule tråd er lettest at følge i præparatets højre side. Den omgiver loftet i spatium lataropharyngeum. Den røde tråd angiver loftet i regio infratemporalis. Her findes kun ét hul, det er den store åbning medialt for arcus zygomaticus. Den er vist med brun tråd i præparatets venstre side.

spm. 23/5 M. sternocleidomastoideus er markeret med gult og grønt mærke. Den danner en del af bagvæggen i parotislogen.

spm. 24/5 Venter posterior m. digastrici er markeret med sort og hvidt mærke. Den er med til at begrænse parotislogen bagtil og ligger selv i naboregionen, spatium lataropharyngeum, sammen med stylomusklerne.

spm. 25/5 Grønt mærke viser processus styloideus. Her fra udspringer stylomusklerne. Vi ser to, den ene med hvidt og den anden med gult og hvidt mærke. (Den gule bøjle viser et ligament som vi ikke interesserer os for nu).

spm. 26/5 Forvæggen dannes af m. masseter (som er klappet fremad) af bagkanten af ramus mandibulae og af m. pterygoideus medialis der ligger på indsiden af ramus mandibulae. Den flade af musklen der vender mod logen er markeret med blåt og rødt mærke. (Den flade af musklen vi ser i regio infratemporalis er markeret med to gule mærker).

spm. 27/5 Den røde ring viser n. facialis der løber gennem foramen stylomastoideum

spm. 28/5 Udløberen fra gl. submandibularis er markeret med en sort prik. Den ligger i regio sublingualis, på øvre flade af m. mylohyoideus (m).

spm. 29/5 På modellen ses at submandibularislogen begrænses af indsiden af corpus mandibulae og m. pterygoideus medialis der begge ligger lateralt. Logen dannes desuden af m. mylohyoideus (m) der danner et skråt loft. Endvidere af venter posterior m. digastrici (d) og os hyoideum, bagtil og medialt. Endelig bliver logen mere fuldstændig medialt når m. hyoglossus sættes på plads, som omtalt i teksten.

spm. 30/5 Gl. submandibularis er markeret med et orange mærke. Den grønne tråd viser den overfladiske afgrænsning af trigonum submandibulare. Grænsen følger basis mandibulae, der er forsynet med en skrue, endvidere venter anterior m. digastrici med rødt og gult mærke, og venter posterior m. digastrici med gult mærke. (Det er dog kun forreste del af venter posterior, dvs den del der ligger mellem os hyoideum og angulus mandibulae, idet bageste del, bag angulus, indgår i begrænsning af parotislogen). Langs venter posterior ligger m. stylohyoideus, grønt mærke.

spm. 31/5 Vi ser at submandibularislogen begrænses af corpus mandibulae (her løber en lille nerve med rød ring). Længere bagtil af m. pterygoideus medialis, sort og rødt mærke. Opadtil medialt af m. mylohyoideus, blåt mærke, og medialt af m. hyoglossus med røde mærker på medialfladen. Endvidere os hyoideum (og lidt af svælgvæggen der dog ikke ses her).

spm. 32/5 Gl. sublingualis er fjernet fra præparatet. Den kirtel der ses over m. mylohyoideus i højre side er udløberen fra gld. submandibularis. Den strækker sig ind i regio sublingualis.

spm. 33/5 Ductus submandibularis er markeret med grøn ring, men kun bevaret i højre side. N lingualis er markeret med gule ringe. Læg godt mærke til nervens forløb i forhold til udførselsgangen. Nerven løber først lateralt for udførselsgangen, dernæst under og til sidst medialt for.

spm. 34/5 M. mylohyoideus er markeret med to blå mærker, m. hyoglossus med to grønne og venter posterior m. digastrici med to grå mærker. Venter posterior følges med m. stylohyoideus der er markeret med gråt og rødt mærke

spm. 35/5 De to store sorte mærker, foran de to grønne i m. hyoglossus, markerer udløberen fra gl. submandibularis der strækker sig ind over m. mylohyoideus, og dermed ind i regio sublingualis. Den store, overfladiske del af kirtlen er fjernet på dette præparat, men bevaret på præparat 24-1. Læg mærke til at der på præparat 24-2 ses en spalte mellem m. hyoglossus, to grønne mærker, og m. mylohyoideus, to blå mærker. Gennem spalten løber n. hypoglossus, sort ring. Opadtil, gennem samme spalte, løber n. lingualis, to gule ringe. Udløberen fra gl. submandibularis bruger samme spalte mellem trigonum submandibulare og regio sublingualis. Spalten er vigtig bl. a. for nerverne, desuden kan den fungere som betændelsesvej fra den ene region til den anden. (Oftest går betændelsen fra regio sublingualis til trigonum submandibulare).

spm. 36/5 I venstre side af præparatet (til højre i glasset) skjules gl. submandibularis af sin kapsel. Kapslen dannes af lamina superficialis fasciae cervicalis, og omgiver kirtlen meget løst. I højre side af præparatet er lavet en rude i kapslen. I ruden ses kirtelvæv med rødt og sort mærke: Mellem kapsel og kirtel er løst bindevæv som bevirker at kapslen let kan løftes væk fra kirtlen,- kapslen er løst bundet

spm. 37/5

Lamina superficialis fasciae cervicalis er markeret med mange røde bøjler. Lige under den gule bøjle (i mm. mylohyoidei) ses venter anterior m. digastrici i den ene side. I den anden side sidder røde bøjler over og under venter anterior. De sidder i lamina superficialis der omskeder venter anterior, ligesom den omskeder kirtlen.

spm. 38/5 Gl. sublingualis er markeret med grønt mærke. Det gælder kirtlen i begge sider. Den ligger på indsiden af corpus mandibulae, og det grønne mærke sidder i kirtlens nedre kant.

spm. 39/5 Ductus submandibularis er markeret med sort ring. Den krydses af n. lingualis, gul ring. Først løber nerven lateralt for, dernæst under og til sidst medialt for ductus submandibularis. (nerven krydser udførselsgangen mellem to sorte ringe der begge sidder omkring ductus submandibularis).

spm. 40/5 Gl. sublingualis har ingen kapsel, i modsætning til de to andre store spytkirtler. Den omgives af løst bindevæv der er fjernet på præparatet.

spm. 41/5 Strukturen med orange ring er ductus submandibularis. Den løber medialt for gl. sublingualis, og frem til udmundingsstedet fortil i mundbunden.

spm. 42/5 Gult mærke viser m. mylohyoideus. Vi kan følge musklen fra udspringet på mandibula til midten af mundbunden. Her fletter den sig sammen med musklen fra den anden side. Det grønne mærke angiver m. geniohyoideus der ligger oven på m. mylohyoideus Det blå mærke fortil viser m. genioglossus. Det meste er fjernet, kun udspringsdelen er bevaret.

spm. 43/5 M. hyoglossus står næsten lodret, og dens øverste kant er markeret med en grå bøjle. På medialfladen af musklen ses nedadtil tungearterien med rød ring. Og på lateralsiden ses nedadtil n. hypoglossus med blå ring. (Den ses lettest i venstre side). Over n. hypoglossus ligger n. lingualis med sort ring. Begge nerver ligger altså på lateralfladen af m. hyoglossus, mens tungearterien (og n. glossopharyngeus) ligger på medialfladen.

spm. 44/5 C er rigtigt. Gl. sublingualis har ikke nogen samlet hovedudførselsesgang. Den består af en række kirtelafsnit der ligger tæt sammen og derved danner en samlet kirtel, men hvert afsnit har sin egen udførselsgang med selvstændig udmunding.

spm. 45/5 De sorte ringe markerer udførselsgange fra gl. sublingualis. Den forreste er den største og munder sammen med ductus submandibularis på caruncula sublingualis. De resterende små gange munder enkeltvis på plica sublingualis i mundbunden.

spm. 46/5 Kirtlerne mangler fortil på den hårde gane. (Her findes fedtvæv i stedet for kirtler). Kirtlerne (og fedt) ligger i tela submucosa

spm. 47/5 Kirtlerne i kinden der er en direkte fortsættelse af læbens kirtler ligger på indsiden af m. buccinator, i tela submucosa spm. 48/5 Gl. sublingualis ligner en samling mindre kirtler der ligger tæt sammen, og hvor hver kirtel har sin egen udførselsgang. Gl. parotidea derimod sender alt sit sekret gennem ductus parotideus, og gl. submandibularis sender alt sit sekret gennem ductus submandibularis

Svarene finder du i MCQ programmet her spotopgaver på anatomionline.dk.

Videregående kursus om muskler

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk museum

SVAR TIL

Øvelse 7 - øvelse 8

SVAR TIL ØVELSE 7

spm. 1/7 M. masseter udspringer udelukkende fra arcus zygomaticus. Den har ikke noget udspring fra sin fascie, i modsætning til m. temporalis. Til gengæld udspringer m. masseter fra bageste til forreste ende af arcus zygomaticus. Læg mærke til at udspringet når helt frem til den knoglekam der går fra første molar til os zygomaticum. Den hedder crista zygomaticoalveolaris eller crista infrazygomatica

spm. 2/7 Tilhæftningen af m. masseter strækker sig længst op på processus coronoideus, den forreste udløber på ramus mandibulae. Her er tilhæftningen af m. masseter ved at nå tilhæftningen af m. temporalis.

spm. 3/7 Den dybe del af m. masseter hæfter sig på øverste halvdel af det grønne felt, og den overfladiske del på nederste halvdel. Det er klart at de dybe fibre må være kortere end de overfladiske.

spm. 4/7 Musklen med rødt og orange mærke er m. zygomaticus major Den udspringer fra lateralfladen af os zygomaticum og hæfter sig i den muskulofibrøse knude, modiolus. Den hører til de overfladiske overlæbemuskler.

spm. 5/7 Øverste halvdel af m. masseters superficielle del er senet på overfladen. Senen kan følges fra arcus zygomaticus til omkring midten af musklen. Fra den dybe flade af senen afgår kødede fibre.

spm. 6/7 Hovedretningen af fibrene i m. masseter er nedad, både i den superficielle og den profunde del. Præparatet viser at fibrene i den superficielle del tillige løber lidt bagud, mens de i den profunde del løber vertikalt nedad. Lidt af den profunde del ses som en trekant bag senen i den superficielle del. Resten af den profunde del er skjult af den superficielle. Takket være fiberretningen i den superficielle del er m. masseter i stand til at trække mandibula lidt fremad. Dens hovedvirkning er naturligvis at fungere som mundlukker.

spm. 7/7 Det er ikke muligt ved palpation at adskille den superficielle og profunde del.

spm. 8/7 I venstre side er arcus zygomaticus savet igennem og trukket lateralt. M. masseter er fulgt med arcus zygomaticus

spm. 9/7 I venstre side af præparatet er det let at se at afstanden mellem m. masseter og m. temporalis er meget lille. Når arcus zygomaticus "sættes på plads" kommer den dybe flade af m. masseter til at ligge lige lateralt for temporalissenen.

spm. 10/7 Den profunde del af m. masseter udspringer fra indsiden af arcus zygomaticus, og er derfor let at lokalisere på dette præparat.

spm. 11/7 Den dybe del af m. masseter er markeret med sort og gråt mærke. Den superficielle del med sort og gult mærke.

spm. 12/7 Præparatet viser at den dybe del af m. masseter udspringer fra indsiden af arcus zygomaticus. På dette præparat kan de kødede fibre følges helt til øvre kant af arcus zygomaticus. Læg mærke til at den superficielle del udspringer fra underkanten af arcus zygomaticus, og at den er væsentlig større end den profunde del. I øvrigt viser præparatet tydeligt at den profunde del hæfter sig på øverste del af ramus mandibulae

spm. 13/7 M. masseter er markeret med gult og grønt mærke. M. buccinator er markeret med hvidt og rødt mærke. På præparatet rører de to muskler ved hinanden. I virkeligheden er de adskilt af lidt bindevæv og fedt, men afstanden mellem dem er meget ringe.

spm. 14/7 M. masseter kan føles fra mundhulen, nemlig fra vestibulum oris. Når en finger føres ind i vestibulum oris og fingerspidsen ligger ud for molarerne er det let at føle m. masseter når man bider sammen. Ved at palpere fra mundhulen kan musklens forkant let bestemmes.

spm. 15/7 Når man tager aftryk til en protese hos en patient hvor m. masseter er "slap" risikerer man at protesen kommer til at fylde mere end der er plads til når musklen kontraherer sig og presser vestibulum oris sammen. Det betyder at muskelkontraktionen får protesen til at vippe.

spm. 16/7 Ruden er lavet i den overfladiske del af m. masseter. Den dybe del af musklen er markeret med grønne mærker og den overfladiske med blå mærker.

spm. 17/7 Den røde pil med to tværstreger ligger imellem den superficielle og den profunde del af m. masseter. Pilen viser den vej en betændelse kan brede sig fra underhuden i kinden. Resultatet kan blive en byld, absces, mellem de to dele af m. masseter Abscessen illustreres af den gule klat med det hvide mærke. Når en betændelse let kan brede sig mellem de to dele af musklen skyldes det at der her ligger løst bindevæv.

spm. 18/7 Strukturen med sort ring er ductus parotideus. Den krydser over lateralfladen af m. masseter, og bøjer omkring forkanten på det sted hvor den sorte ring sidder. Derefter fortsætter ductus parotideus til m. buccinator (tre blå mærker) som den perforerer. Til sidst løber den ca. en centimeter i tela submucosa før den åbner sig i mundhulen, på kindens indside, ud for anden molar i overkæben. Strukturen med hvid og blå ring er v. facialis der krydser nederste forreste hjørne af m. masseter, mens a. facialis ligger foran forkanten af musklen hvor pulsen kan føles.

spm. 19/7 Fedtlaget i subcutis er tykt over m. masseter. Også i nakken er der ret meget fedt som tegn på at personen har været velnæret.

spm. 20/7 Gl. parotidea, rødt mærke, strækker sig ca. en trediedel ind over lateralfladen af m. masseter. Kirtlen strækker sig dog noget længere ind over musklen opadtil end nedadtil.

spm. 21/7 V. facialis er markeret med lilla ring. Venen ligger bag arterien, a. facialis, og krydser nederste forreste hjørne af m. masseter

spm. 22/7 Ved forkanten af m. masseter ligger ductus parotideus en fingerbredde under arcus zygomaticus. Det er den normale afstand, og det kan man let overbevise sig om ved at palpere ductus parotideus på sig selv. Husk først at bide kraftigt sammen.

spm. 23/7 De nederste facialisgrene er markeret med små grønne ringe, de næste med små blå ringe, og de øverste der krydser forkanten af m. masseter er markeret med små røde ringe. En enkelt facialisgren med små sorte ringe krydser den dybe del af musklen helt opadtil.

spm. 24/7 Den grønne farve strækker sig nogle få millimeter ned på lateralfladen af processus coronoideus. Den viser at temporalissenen også hæfter sig på lateralfladen af knogleudløberen. Hele medialfladen af processus coronoideus er tilhæftningssted for temporalissenen.

spm. 25/7 Den mediale snip følger crista temporalis der strækker sig fra spidsen af processus coronoideus og ned mod bageste molar. Den laterale snip følger forkanten af ramus mandibulae. Det er vigtigt at huske at temporalissenen strækker sig helt ned til området bag sidste molar idet man ved operation i dette område kan støde på temporalissenen. Det gælder bl. a. ved fjernelse af en retineret (ikke normalt frembrudt) visdomstand der ikke kan ekstraheres på den almindelige måde, men som må fjernes ved operation. Her kan det seje væv i temporalissenen vanskeliggøre fjernelse af den knogle der dækker tanden.

spm. 26/7 Området mellem de to snipper af temporalissenen kaldes fovea retromolaris. Da fovea er let at finde kan den fungere som "holdepunkt" ved palpation bagtil i mundhulen.

spm. 27/7 Rødt og gråt mærke viser fascia temporalis. Det markerede område af fascien er bundet til knoglen. Den del der dækker musklen er fjernet. Gråt og sort mærke angiver snitkanten af galea aponeurotica, mellemsenen i m. occipitofrontalis. Den strækker sig ned over fascia temporalis, men bliver til sidst ganske tynd.

spm. 28/7 Der er bedst plads i temporalislogen fortil. Det ses tydeligt. Det fremgår endvidere at temporalislogen er bredest nedadtil. Opadtil ender den med en kant mellem fascie og kranium.

spm. 29/7 Temporalislogens store åbning nedadtil ses tydeligt. Den fører til regio infratemporalis og gennem den løber m. temporalis samt kar og nerver til musklen.

spm. 30/7 Grønt og rødt mærke sidder i temporalissenen. Et lille stykke over mærkerne skjules temporalissenen af muskelkødet. Det er de muskel fibre der udspringer fra fascia temporalis. Senen fortsætter næsten til musklens perifere kant, den har samme form som musklen men er lidt mindre. Under arcus zygomaticus ses senen stadig, og dens to snipper er bevaret. Den laterale snip er markeret med sort ring og den mediale med brun ring.

spm. 31/7 Den enlige hvide bøjle angiver det superficielle blad af fascia temporalis, og de to hvide bøjler angiver det dybe blad af fascien. Det er kun nedadtil at fascien deler sig i to blade. De går begge til arcus zygomaticus. Mellem dem ligger fedt, markeret med et enkelt orange mærke.

spm. 32/7 Nederste del af musklen dækkes af fedt der er markeret med to orange mærker, ca. en centimeter over arcus zygomaticus Fedtet adskiller fascie og muskel.

spm. 33/7 Musklen med det røde mærke er m. pterygoideus medialis, og rødt og grønt mærke markerer temporalissenen.

spm. 34/7 Det er let at føle forkanten af ramus mandibulae bagtil i mundhulen da den kun dækkes af tynde bløddele, og da temporalissenens laterale snip følger forkanten af ramus mandibulae og den mediale snip følger crista temporalis kan man slet ikke undgå at palpere temporalissenen, selv om senen ikke kan skelnes fra knoglen. Hos patienter med hovedsmerter

der skyldes forkert brug af m. temporalis er der betydelig ømhed langs temporalissenens tilhæftning til knoglen.

spm. 35/7 De forreste fibre i m. temporalis løber næsten lodret og de bageste næsten vandret. I overgangszonen mellem de lodrette og vandrette fibre er retningen skrå.

spm. 36/7 Forreste del af m. temporalis fungerer som lukkemuskel. Her virker de lodrette fibre. De vandrette fibre trækker mandibula bagud. De skrå fibre deltager i begge funktioner.

spm. 37/7 Den hvide og lilla ring angiver forreste gren (ramus frontalis) af a. temporalis superficialis (to lilla ringe). Blå og lilla ring viser den bageste gren (ramus parietalis) fra a. temporalis superficialis. Begge arteriegrene fortsætter gennem regio temporalis

spm. 38/7 De små grønne ringe foran øret angiver n. auriculotemporalis og dens større grene. Det meste af nerven går til regio temporalis, hvor den løber i subcutis, den innerverer de midterste tofjerdedele af huden. De små rosa ringe viser smågrene fra n. auriculotemporalis til ydre øre.

spm. 39/7 Facialisgrenene i forreste del af regio temporalis er markeret med små sorte ringe. Der sidder to små ringe på hver gren. De øverste grene fra n. facialis krydser arcus zygomaticus og er stærkt udsat for overskæring ved operationer i øverste del af gl. parotidea og af kæbeleddet. Det er derfor vigtigt at kirurgen er opmærksom på disse grenes eksistens så han kan prøve at undgå dem. Beskadigelse af de øverste facialisgrene medfører lammelse af muskler omkring øjenspalten.

spm. 40/7 Som vist på kraniet udspringer øvre hoved kun på den laterale del af facies infratemporalis alae majoris, langs crista infratemporalis, dvs knoglekanten der skiller den vandrette facies infratemporalis fra den lodrette facies temporalis hvor m. temporalis udspringer.

spm. 41/7 M. pterygoideus lateralis udspringer fra nederste (totredie) dele af lamina lateralis processus pterygoidei.

spm. 42/7 M. pterygoideus lateralis er markeret med rødt og grønt mærke i begge hoveder.

spm. 43/7 Fiberretningen i øvre hoved er næsten vandret bagud og lateralt. Nedre hoved er trekantet af omkreds, og fibrene konvergerer bagud og lateralt, dvs at de øverste fibre løber næsten vandret, mens de nederste løber skråt opad.

spm. 44/7 M. pterygoideus lateralis "står" på overgangen mellem frontalplan og sagittalplan.

spm. 45/7 M. pterygoideus lateralis er i begge sider markeret med et lille rødt mærke der sidder umiddelbart foran processus condylaris hvor der er boret en skrue ind i knoglen. Længere fortil sidder der et blåt mærke i musklen. Det er lettest at se i højre side.

spm. 46/7 I højre side er forreste del af øvre hoved fjernet. Det er den del af musklen der er markeret med rødt mærke. Det blå mærke sidder i nedre hoved af m. pterygoideus lateralis, og da n. buccalis går mellem de to hoveder er det klart at vi ser mere af nerven i højre side hvor det meste af øvre hoved er fjernet.

spm. 47/7 Bageste grænse for regio infratemporalis følger den bageste mediale kant af m. pterygoideus externus. Mm. pterygoidei hører med til regionen.

spm. 48/7 M. pterygoideus lateralis trækker processus condylaris mandibulae fremad, og dermed trækkes caput mandibulae frem på tuberculum articulare så der bliver god plads til de bevægelser mandibula udfører når munden åbnes. Selve åbnebevægelsen udføres af andre muskler.

spm. 49/7 I venstre side er øvre hoved af m. pterygoideus lateralis markeret med tre hvide mærker.

spm. 50/7 Nerven med to orange ringe er n. massetericus. Nerven med grøn og orange ring er den bageste af nn. temporales profundi. Begge nerver løber mellem øvre hoved af m. pterygoideus lateralis og basis cranii.

spm. 51/7 I højre side er øvre hoved af m. pterygoideus lateralis markeret med 2 hvide mærker, og nedre hoved med 2 røde mærker. Forreste del af øvre hoved er fjernet.

spm. 52/7 Øvre hoved kan følges til kæbeleddet. Men det er svært at se at musklen hæfter sig i kæbeledskapslen og via denne i discus articularis der er markeret med 2 sorte mærker i venstre side.

spm. 53/7 M. pterygoideus lateralis er markeret med et enkelt grønt mærke i øvre hoved, og med to grønne mærker i nedre hoved.

spm. 54/7 M. pterygoideus lateralis kan palperes fra mundhulen. På højre side af præparatet, dvs til venstre i glasset, ses nedre hoved af musklen (med to grønne mærker) lige medialt for ramus

mandibulae med temporalissenen og lateralt for den bageste del af corpus maxillae der er bevaret på denne side af præparatet. Ved palpation kan man konstatere eventuel ømhed i m. pterygoideus lateralis. Derimod kan de to hoveder i musklen ikke adskilles fra hinanden.

spm. 55/7 M. pterygoideus medialis hæfter sig helt ned til angulus mandibulae. Tilhæftningsstedet, tuberositas pterygoidea, er trekantet med nedre kant langs basis mandibulae, bageste kant langs bagkanten af ramus mandibulae og øvre kant under og foran foramen mandibulae (langs sulcus mylohyoideus). Tilhæftningen strækker sig ikke op over foramen mandibulae

spm. 56/7 Den superficielle del af m. pterygoideus medialis er markeret med blåt og gult mærke der ligger lige foran nerven med den røde ring. Den dybe del af musklen er markeret på samme måde, men mærkerne ligger bag en lille nerve med orange ring. Den superficielle del af m. pterygoideus medialis strækker sig lidt op på lateralfladen af nedre hoved af m. pterygoideus lateralis (med grønt og rødt mærke). Den dybe del af m. pterygoideus medialis ligger medialt for m. pterygoideus lateralis med sit øverste afsnit.

spm. 57/7 M. pterygoideus medialis er markeret med blåt og gult mærke. Fra denne synsvinkel ser vi kun den dybe del af musklen. Denne del er langt den største. Vi kan følge den fra udspringet i fossa pterygoidea til ramus mandibulae.

spm. 58/7 Hovedretningen af m. pterygoideus medialis er nedad, bagud og lateralt.

spm. 59/7 Ligamentum sphenomandibulare er markeret med en blå ring. Navnet angiver at det strækker sig fra os sphenoidale til mandibula, og mere præcist fra på facies infratemporalis alae majoris til indsiden af ramus mandibulae ved foramen mandibulae

spm. 60/7 N. lingualis er markeret med rød ring. Den ligger foran og medialt for n. alveolaris inferior der er markeret med gul ring. Den lille nerve med den orange ring er n. mylohyoideus, fra n. alveolaris inferior, med motoriske tråde til m. mylohyoideus og venter anterior m. digastrici.

spm. 61/7 Begge nerver kan følges fra præparatets bag flade gennem spatium pterygomandibulare

spm. 62/7 Musklen lige foran m. pterygoideus medialis er m. buccinator Den er markeret med sort og hvidt mærke omtrent midt mellem mundvigen og m. pterygoideus medialis.

spm. 63/7 I venstre side af mundhulen er fjernet tunica mucosa og tela submucosa. Endvidere de muskler der ses i højre side af mundhulen, nemlig m. buccinator med hvidt mærke og en del af m. constrictor pharyngis superior, pars buccopharyngea, med blåt mærke. Imellem de to muskler ses deres fælles udspringssene, raphe pterygomandibularis med orange ring. Når disse muskler og raphen fjernes ses de strukturer der er markeret i venstre side.

spm. 64/7 M. pterygoideus medialis er markeret med et rødt mærke.

spm. 65/7 M. pterygoideus medialis kan føles fra mundhulen. Det er dog vigtigere at palpere denne muskel ude fra. Det vender vi tilbage til.

spm. 66/7 B er rigtigt. Kanylen skal føres lateralt for m. pterygoideus medialis. På præparatet vil det sige lateralt for musklen med det røde mærke og medialt for temporalissenen med grønt og rødt mærke. Præparatet viser at kanylen skal ramme en temmelig smal spalte.

spm. 67/7 Den superficielle del af m. pterygoideus medialis er markeret med rødt og orange mærke. Den profunde, store del, er markeret med gult og rødt mærke. Nedre hoved af m. pterygoideus lateralis er markeret med to røde mærker, og øvre hoved med to blå mærker.

spm. 68/7 B, C og D er rigtige.

Præparatet viser at der ikke er nogen spalte mellem de to dele af m. pterygoideus medialis. Derimod er der en tydelig spalte mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis, dvs mellem øvre hoved (med blå mærker) og nedre hoved (med røde mærker). Endvidere er der en tydelig spalte mellem m. pterygoideus lateralis' øvre hoved, og basis cranii. Og endelig har vi den største spalte, spatium pterygomandibulare, mellem nedre hoved af m. pterygoideus lateralis (med to røde mærker) og dybe del af m. pterygoideus medialis (med rødt og gult mærke). De andre spalter er ret store på dette præparat fordi man har gjort sig umage for at adskille muskeldelene, men de har ikke noget navn.

spm. 69/7 M. pterygoideus lateralis' øvre hoved er markeret med grønt mærke, og nedre hoved med gult mærke. M. pterygoideus medialis er markeret med rødt mærke. Her ser vi kun den dybe del.

spm. 70/7 M. pterygoideus medialis kan palperes udefra idet man palperer medialt for ramus mandibulae. Ved palpation er det muligt at bestemme forkanten af musklen.

spm. 71/7 Den hvide bøjle markerer ligamentum sphenomandibulare der deler spatium pterygomandibulare i en medial og en lateral del.

spm. 72/7

M. pterygoideus medialis er rettet nedad, bagud og lateralt. Den fungerer som lukkemuskel, og den kan desuden trække mandibula fremad. Det fremgår af fiberretningen som svarer til fiberretningen i den overfladiske del af m. masseter.

SVAR TIL ØVELSE 8

spm. 1/8 B er rigtigt. Den røde streg ligger ud for midten af molarernes rødder. Det betyder at omslagsfolden når til midten af rødderne i overkæben.

spm. 2/8 C er rigtigt. I underkæben udspringer m. buccinator ud for tandhalsene på molarerne. (Det er tydeligt for anden og tredie molar på dette præparat). Udspringsstedet i underkæben kaldes crista buccinatoria. Da musklen udspringer ud for tandhalsene vil det sige at omslagsfolden ligger i denne højde hvorved vestibulum oris bliver "lavere" i underkæben end i overkæben. Det kan man let overbevise sig om ved at føre en finger ind i vestibulum oris og sammenligne dybden af omslagsfolderne i overkæbe og underkæbe.

spm. 3/8 Retningen af raphe pterygomandibularis, regnet fra hamulus pterygoideus, er nedad, lateralt og fremad.

spm. 4/8 Raphe pterygomandibularis går til mandibula hvor den hæfter sig bagest på crista buccinatoria. Den nederste del af raphen kan ikke ses på præparatet.

spm. 5/8 M. buccinator er markeret med blåt mærke. Musklen med det røde mærke er m. pars buccopharyngea. Det er en del af m. constrictor pharyngis superior M. buccinator og m. pars buccopharyngea har fælles udspringssene, raphe pterygomandibularis

spm. 6/8 I mundhulen er det let at lokalisere raphe pterygomandibularis idet den løfter slimhinden op i en fold der hedder plica pterygomandibularis. Den strækker sig fra området bag sidste molar i underkæben mod den bløde gane hvor den "forsvinder". Det er en meget vigtig slimhindefold bl. a. i forbindelse med foramen mandibulareanalgesi

spm. 7/8 Præparatet viser at m. buccinator fortsætter i muskulaturen omkring mundspalten, dvs at den indgår i dannelsen af m. orbicularis oris der er markeret med to røde mærker i over- og underlæbe. M. buccinator danner størstedelen af mundens ringmuskel, og den danner den dybe del. Højre og venstre m. buccinator fletter sig sammen i midtlinien hvorved m. orbicularis oris bliver ringformet.

spm. 8/8 Strukturen med den røde sonde er ductus parotideus: Den perforerer m. buccinator og løber derefter en centimeter i tela submucosa, inden den går gennem slimhinden.s

spm. 9/8 M. buccinator er markeret med hvidt og sort mærke.

spm. 10/8 M. buccinator hæfter sig hverken i den muskulofibrøse knude, modiolus, eller i huden. Højre og venstre muskel fletter sig sammen i midtlinien. De midterste fibre krydser hinanden i den muskulofibrøse knude, men de hæfter sig ikke i knuden. M. buccinator danner den dybe del af m. orbicularis oris og har derfor ikke mulighed for at hæfte sig i huden.

spm. 11/8 M. buccinator er markeret med en række blå mærker.

spm. 12/8 De to grønne mærker sidder i m. masseter. Læg mærke til at m. buccinator og m. masseter ligger tæt sammen. Imellem de to muskler ligger kun lidt bindevæv og evt. fedt. Den nære relation til m. buccinator gør det forståeligt at m. masseter også kan have indflydelse på en proteses stabilitet.

spm. 13/8 Under tygning presser m. buccinator føden ind mellem tænderne fra vestibulum oris. Den samarbejder her med tungen, der presser føden ind mellem tænderne fra cavitas oris propria. Hvis m. buccinator lammes, hobes føden op i vestibulum oris. Det ses ved facialislammelse. Husk at m. buccinator ikke er en tyggemuskel, men en ansigtsmuskel. Den innerveres af n. facialis mens tyggemusklerne innerveres af n. mandibularis

spm. 14/8 M. buccinator er markeret med to sorte mærker der ligger mellem de to store gule "klumper".

spm. 15/8 Den bedste forklaring gives ved hjælp af præparat 8-1. Det er en model der viser et frontalsnit gennem den ene halvdel af mundhulen med omgivelser. Snittet rammer to molarer. m. buccinator er markeret (5). Den røde linie der ligger på indsiden er slimhinden, og det lyse lag mellem slimhinde og muskel er tela submucosa. Fra rodspidsen af molaren i overkæben bryder en betændelse gennem knoglen over m. buccinator's udspring og ud i subcutis, hvor musklen ligger. Det samme gælder fra en molar i underkæben som vist nederst på snittet, hvor betændelsen ligeledes breder sig ud i subcutis. Denne gang sker det naturligvis under udspringet af m. buccinator.

Vi kigger igen på overkæben. Hvis betændelsen her bryder igennem knoglen under uspringet af m. buccinator, altså mellem muskel og slimhinde vil betændelsen brede sig i tela submucosa, på indsiden af m. buccinator, og vise sig i mundhulen som en tandbyld.

spm. 16/8 M. buccinator er markeret med grønt og rødt mærke. Vi ser kun en del af musklen, fortil er den dækket af slimhinde.

spm. 17/8

Betændelse fra en halvretineret visdomstand i underkæben kan brede sig over udspringet af m. buccinator, og dvs til tela submucosa. Hvis betændelsen breder sig videre langs indsiden af m. buccinator til præmolarområdet hvor musklen ikke udspringer fra knoglen, kan betændelsen her fortsætte i subcutis.

spm. 18/8 Den grønne streg angiver crista temporalis. Den blå streg viser forkanten af ramus mandibulae, og det røde område mellem dem er fovea retromolaris. Da temporalissenen hæfter sig langs crista temporalis og langs forkanten af ramus mandibulae betyder det at fovea retromolaris kommer til at ligge mellem de to "snipper" af temporalissenen.

spm. 19/8 Den røde linie (4) er (størstedelen af) linea mylohyoidea Herfra udspringer m. mylohyoideus. Udspringet strækker sig dog ikke helt fortil mod midtlinien. Læg mærke til at linea mylohyoidea løber skråt nedad og fremad.

spm. 20/8 Den røde linie (3) er bageste ende af linea mylohyoidea. Herfra udspringer pars mylopharyngea der er en del af m. constrictor pharyngis superior. Den ligger i fortsættelse af m. pars buccopharyngea der udspringer fra raphe pterygomandibularis

spm. 21/8 Diafragma oris er markeret med en rød bøjle i midtlinien. Her mødes højre og venstre m. mylohyoideus i raphe mylohyoidea der skjules af bøjlen.

spm. 22/8 Højre m. mylohyoideus udspringer fra øverste kant af mandibula Det skyldes at patienten i nogen tid har været tandløs og pars alveolaris derfor er "svundet", atrofieret, med det resultat at udspringet af m. mylohyoideus tilsyneladende "flytter sig op på knoglekanten". Noget lignende ses i venstre side. Det er klart at en protese i dette tilfælde vil hvile på udspringet af m. mylohyoideus. spm. 23/8 Musklen med det gule mærke er m. genioglossus. Den udspringer fra spina mentalis over m. geniohyoideus der er markeret med grønt mærke.

spm. 24/8 M. mylohyoideus i højre side er markeret med et gult mærke. Musklerne fra højre og venstre side hæfter sig i raphe mylohyoidea hvor de fletter sig sammen. raphen ligger lidt til venstre for det gule mærke, og viser sig som en hvid stribe der går fra os hyoideum fortil mod mandibula, som den dog ikke når (der er lidt løst bindevæv mellem mm. mylohyoidei og mandibula fortil i midten). Da vi ser

både raphe mylohyoidea og os hyoideum vil det sige at vi ser tilhæftningen af m. mylohyoideus

spm. 25/8 Når os hyoideum er fikseret vil højre og venstre m. mylohyoideus trække nedad i mandibula og åbne munden.

spm. 26/8 Under synkning er mandibula fikseret og det er let at føle at os hyoideum bevæger sig fremad og opad.

spm. 27/8 M. mylohyoideus i venstre side er markeret med et gult mærke.

spm. 28/8 Fibrene i m. mylohyoideus er rettet nedad og medialt. (De bageste er tillige rettet lidt fremad, men de ses ikke her). diafragma oris, dvs højre og venstre m. mylohyoideus til sammen, danner en fordybning der tydeligt ses på præparatet her. Fordybningen eller "skålen" er størst når musklerne er slappe. Under synkning, når musklerne kontraherer sig, bliver fordybningen mindre idet diafragma oris bliver til en næsten vandret plade. Derved løftes de strukturer der ligger på diafragma oris, bl. a. tungen, der presses mod ganen.

spm. 29/8 Det røde mærke angiver gl. sublingualis, den orange ring ductus submandibularis, det grønne mærke m. geniohyoideus og det blå mærke m. genioglossus. Det er dog kun begyndelsen af denne muskel vi ser. En anden vigtig muskel er vist med grå bøjle i begge sider, m. hyoglossus. Den står næsten lodret, og da m. mylohyoideus står skråt dannes der mellem dem en trekantet spalte der passeres af n. lingualis (sort ring) og n. hypoglossus (blå ring).

spm. 30/8 M. mylohyoideus er markeret med blåt og gråt mærke. Mærkerne sidder nær musklens udspring fra mandibula

spm. 31/8 Den gule klump med det hvide mærke ligger under m. mylohyoideus, dvs i trigonum submandibulare, mens den gule klump med gråt mærke ligger over m. mylohyoideus, dvs i regio sublingualis.

spm. 32/8 Abscessen med det sorte mærke ligger under m. mentalis der er markeret med hvidt og sort mærke. En betændelse her vil ofte stamme fra en fortand i underkæben.

spm. 33/8 Det røde mærke markerer m. genioglossus. Den udspringer fra øverste del af spina mentalis på indsiden af corpus mandibulae. Udspringet er senet, og på præparatet ses lidt af senen. Begyndelsen af musklen ligger i regio sublingualis. I øvrigt breder musklen sig vifte formet ud i tungen. Fiberretningen viser at m.

genioglossus trækker tungen nedad og fremad. Hvis musklen slappes, som f. eks. hos skindøde, falder tungen bagud mod bageste svælgvæg (der er hæftet til plastikrammen). Derved aflukkes luftvejen, og hvis tungen ikke trækkes frem hurtigst muligt dør patienten af kvælning.

spm. 34/8 Det gule mærke markerer m. geniohyoideus og den blå bøjle angiver m. mylohyoideus

spm. 35/8 Det blå mærke lige foran corpus mandibulae, dvs til venstre i præparatet, sidder i m. mentalis der udspringer fra udsiden af corpus mandibulae nær midtlinien, og et stykke fra limbus alveolaris når tænderne er bevaret. Præparatet viser at m. mentalis hæfter sig i huden.

spm. 36/8 Hos patienter der har været tandløse gennem længere tid udspringer både m. mentalis og m. genioglossus nær øvre kant af corpus mandibulae. Det skyldes som tidligere nævnt at pars alveolaris "svinder", atrofierer, når tænderne mistes. Det er klart at en protese i underkæben derfor kan få nær relation til begge muskler, og hvis der ikke tages særlige hensyn ved aftrykstagning, kan musklerne ved kontraktion "løsne" protesen fra underlaget.

spm. 37/8 Det grå mærke angiver m. genioglossus. Det er den del af musklen der ligger i regio sublingualis. Det er tydeligt at muskelfibrene fortsætter op i tungen. Den forreste del af m. genioglossus kan som nævnt løfte en uheldigt konstrueret protese, men hvis konstruktionen er rigtig vil tungen på grund af det træk m. genioglossus udøver have en stabiliserende virkning på protesen, og dermed medvirke til at denne holdes på plads.

spm. 38/8 M. hyoglossus er markeret med orange og grønt mærke. Mærkerne sidder på musklens mediale flade, lige over a. lingualis med gul og rød ring.

spm. 39/8 Musklen med gråt og sort mærke er m. styloglossus. Den når her m. hyoglossus. En del af styloglossusfibrene fletter sig sammen med hyoglossusfibrene mens resten fortsætter langs tungens siderand. M. styloglossus er bl. a. aktiv under synkebevægelsen. Den trækker opad i tungen og er dermed med til at presse denne op mod ganen. Den bageste del af sulcus alveololingualis trækkes også opad, og derved kan m. styloglossus bidrage til at en underkæbeprotese forskydes. Det undgås ved at patienten bruger musklerne når der tages aftryk til en protese, bl. a. ved at udføre synkebevægelser. (Strukturen med hvidt og rødt mærke er gl. submandibularis).

spm. 40/8 Strukturen med to blå mærker er tonsilla palatina. Den del af tonsillen der kan ses fra mundhulen findes omkring det nederste blå mærke. Den del der ligger omkring det øverste blå mærke er dækket af slimhinde under naturlige forhold, m. glossopalatinus kan, ligesom m. styloglossus, "genere" en protese ved at løfte slimhinden i sulcus alveololingualis under synkning. Det undgås ved at lade patienten udføre synkebevægelser under aftrykstagningen.

spm. 41/8 Udspringet af m. levator anguli oris er markeret (20) og udspringet af m. levator labii superioris er markeret (17). De to udspring ligger over hinanden, og den superficielle muskel, m. levator labii superioris, udspringer højere oppe end den profunde, m. levator anguli oris der udspringer fra fossa canina, under foramen infraorbitale M. levator labii superioris udspringer dermed mellem foramen infraorbitale og margo infraorbitalis. Læg mærke til at udspringet af m. levator labii superioris er meget bredt.

spm. 42/8 Musklen med de to røde mærker lige under margo infraorbitalis er m. levator labii superioris, der også her er meget bred. Den hæfter sig i overlæbens hud. Tilhæftningen begynder i sulcus nasolabialis og fortsætter til midtlinien. Ingen af dens fibre hæfter sig i modiolus og den deltager ikke i dannelsen af m. orbicularis oris.

spm. 43/8 M. levator anguli oris er markeret med et rødt mærke. Den hæfter sig med enkelte fibre i modiolus, men langt de fleste fortsætter i underlæbens m. orbicularis oris. Husk at ingen af fibrene hæfter sig i huden.

spm. 44/8 Abscessen med det sorte mærke ligger i subcutis. Den ligger mellem m. levator labii superioris med blåt og grønt mærke og m. levator anguli oris med rødt og sort mærke.

spm. 45/8 En betændelse mellem m. levator labii superioris og m. levator anguli oris vil stamme fra hjørnetanden, idet rodspidsen af denne tand når op over udspringet af m. levator anguli oris. Det betyder at betændelsen fra rodspidsen bryder gennem knoglen mellem de to muskler, og dermed ud i subcutis. Hvis en betændelse bryder gennem knoglen under udspringet af m. levator anguli oris vil abscessen ligge i tela submucosa, under slimhinden og danne en tandbyld i øvre omslagsfold.

spm. 46/8 Den bageste kødede del af m. occipitofrontalis, venter occipitalis, er markeret med et grønt mærke. Forreste kødede del, venter frontalis, er markeret med hvidt mærke. Venter occipitalis udspringer fra liner

nuchae superior og hæfter sig i galea aponeurotica. Venter frontalis udspringer fra galea aponeurotica og hæfter sig i huden over øjenbrynene - ikke på knoglen.

spm. 47/8 Sort og gråt mærke opadtil markerer galea aponeurotica, mellemsenen i m. occipitofrontalis Galea hæfter sig til linea temporalis omtrent hvor mærkerne sidder. Derefter fortsætter galea aponeurotica ned over fascia temporalis med rødt og gråt mærke. På præparatet her er såvel fascie som galea fjernet over m. temporalis. En blødning under galea vil kunne brede sig til linea temporalis lateralt, til øjenbrynene fortil og til linea nuchae superior bagtil.

spm. 48/8

Musklen lige bag øret med et rødt mærke er m. sternocleidomastoideus. Den hæfter sig på processus mastoideus, og på laterale del (trediedel) af linea nuchae superior. Læg mærke til den senede tilhæftning.

spm. 49/8 Musklen med det blå mærke er m. trapezius. Den udspringer fra den mediale del (trediedel) af linea nuchae superior. Mellem m. trapezius og m. sternocleidomastoideus ligger regio cervicalis lateralis. Her ser vi øverste spids af regionen.

spm. 50/8 M. trapezius er markeret med røde mærker der sidder parvis. Der er tre sæt, et øverste, midterste og nederste. De viser hvor stor musklen er.

spm. 51/8 M. splenius (capitis og cervicis) hører til de dybe rygmuskler. Den hedder remmusklen idet den ligger som en rem hen over de dybere liggende (dybe) rygmuskler.

spm. 52/8 Langs linea nuchae superior palperes m. occipitofrontalis hvor venter occipitalis er markeret med et rødt mærke. Den udspringer fra linea nuchae superior (laterale to trediedele). Desuden m. sternocleidomastoideus der i venstre side er markeret med to blå mærker midt i musklen. Endvidere kan man palpere m. trapezius der udspringer fra den mediale trediedel af linea nuchae superior. Den er forsynet med to røde mærker. Endelig kan man palpere m. splenius. Det er ikke muligt med sikkerhed at adskille musklerne ved palpation, men med kendskab til deres tilhæftning har man gode muligheder for at afgøre hvor en eventuel ømhed sidder.

spm. 53/8 Musklen med det orange mærke er m. semispinalis capitis. Hvis man er i tvivl er det en god ide at sammenligne med det foregående præparat (33-18).

spm. 54/8 Musklen med gult mærke er m. splenius capitis. Læg mærke til dens karakteristiske fiberretning

Videregående kursus om nerver

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk museum

SVAR TIL

Øvelse 9 - øvelse 11

SVAR TIL ØVELSE 9

spm. 1/9 Den hvide ring markerer n. maxillaris. Nerven går fra foramen rotundum i bagvæggen af fossa pterygopalatina til fissura orbitalis inferior i forvæggen.

spm. 2/9 Den orange ring markerer nn. sphenopalatini. De går fra n. maxillaris til ggl. pterygopalatinum (rødt mærke). (Den blå ring markerer små grene fra ggl. pterygopalatinum til orbita, rami orbitales).

spm. 3/9 Den gule ring markerer nn. palatini. De afgår fra ggl. pterygopalatinum og løber i canalis palatinus (canalis pterygopalatinus) der begynder ved spidsen af fossa pterygopalatina og går til hullerne på ganen. På præparatet er forvæggen i canalis palatinus fjernet sammen med forvæggen i fossa pterygopalatina N. palatinus major er den største af nn. palatini. Den er angivet med gul ring på ganen.

spm. 4/9 På højre side af ganen, dvs til venstre i glasset, er fjernet tunica mucosa og tela submucosa med kirtler og fedt, samt periost. På venstre side er fjernet tunica mucosa. Tilbage er tela submucosa (i hvert fald det meste) og periost

spm. 5/9 N. palatinus major går frem til en linie mellem hjørnetænderne. Linien skal trækkes mellem mesialfladerne. Her anastomoserer nerven med n. nasopalatinus der innerverer den forreste del af ganen. Den kommer frem gennem foramen incisivum.

spm. 6/9 Ved foramen palatinum majus-analgesi bedøves slimhinden på den hårde gane frem til linien mellem hjørnetænderne, samt den palatinale gingiva ud for overkæbens molarer, præmolarer og hjørnetænder.

spm. 7/9 Det hvide mærke markerer ggl. pterygopalatinum. De røde ringe markerer nn. palatini. Disse nerver kan følges fra fossa pterygopalatina gennem canalis palatinus til ganen hvor vi ser n. palatinus major kommer frem.

spm. 8/9 På præparatet ender n. nasopalatinus (grøn ring) og arterien (rød ring) tilsyneladende samme sted. I virkeligheden løber n. nasopalatinus igennem canalis incisivus og foramen incisivum til den hårde gane. Her innerverer den slimhinden foran hjørnetænderne. Arterien derimod ender i selve canalis incisivus hvor den anastomoserer med a. palatina major, der i modsætning til nervus palatinus major løber igennem foramen

incisivum. Det er nervernes forløb der har størst praktisk interesse.

spm. 9/9 Ved ekstraktion af en fortand i overkæben er det nødvendigt at anvende foramen incisivumanalgesi. Hvis man ikke gør det vil ekstraktionen være meget smertefuld fordi den palatinale gingiva ud for tanden ikke er bedøvet. Det er derfor af den største praktiske betydning at man husker at linien mellem hjørnetænderne danner grænse mellem innervationsområderne for n. nasopalatinus og n. palatinus major

spm. 10/9 Der er to innervationsområder for den faciale gingiva i hver side af overkæben. Det bageste (gult) ligger ud for molarerne. Det forreste (grønt) ligger ud for resten af tænderne. Grænsen mellem to sensitive innervationsområder er aldrig knivskarp. Der vil altid være nogen overlapning. Endelig er der ofte mindre individuelle variationer med hensyn til grænseliniernes placering.

spm. 11/9 N. maxillaris er markeret med hvid ring. Ringen sidder omkring nerven i fossa pterygopalatina, et stykke fra fissura orbitalis inferior hvor nerven skifter navn til n. infraorbitalis

spm. 12/9 Præparatet viser at n. infraorbitalis sender grene til nedre øjelåg, ydre næse og overlæbe. De sidste grene er de største og de talrigeste, de hedder rami labiales superiores

spm. 13/9 Det gule område innerveres af ramus gingivalis (rami gingivales) fra rami alveolares superiores posteriores, og det grønne område innerveres af rami labiales superiores fra n. infraorbitalis. Disse to innervationsområder er det vigtigt at huske, bl. a. ved bedøvelse før ekstraktioner.

spm. 14/9 Den (enlige) gule ring sidder omkring n. maxillaris i fossa pterygopalatina. De tre gule ringe sidder omkring n. infraorbitalis i bunden af øjenhulen. De sidder bagtil på nerven, lidt foran fissura orbitalis inferior hvor n. maxillaris skifter navn til n. infraorbitalis

spm. 15/9 Rami alveolares superiores posteriores er markeret med røde ringe. De afgår fra n. maxillaris, og det vil sige i fossa pterygopalatina

spm. 16/9 Ramus alveolaris superior medius, med grøn ring, afgår fra n. infraorbitalis bagtil i orbita, i sulcus infraorbitalis, og altså ikke i canalis infraorbitalis. Ramus alveolaris superior medius går igennem bunden af sulcus infraorbitalis til kæbehulen, og på dette præparat følger den bagvæggen af kæbehulen til plexus

dentalis superior. Ligesom de øvrige rami alveolares løber den mellem knogle og slimhinde.

Nb. Ved nervi alveolares forstås de tre sæt rami alveolares fra n. maxillaris og n. infraorbitalis

spm. 17/9 Rami alveolares superiores anteriores er markeret med blå ringe. De afgår fra n. infraorbitalis i canalis infraorbitalis, ca. en centimeter fra foramen infraorbitale, og går gennem bunden af canalis infraorbitalis til forvæggen i sinus maxillaris som de følger til plexus dentalis superior. Under forløbet i kæbehulen ligger de mellem slimhinde og knogle.

spm. 18/9 N. maxillaris er markeret med hvid ring. Ringen sidder omkring nerven i fossa pterygopalatina. Det er sjældent at n. maxillaris er helt lige under forløbet gennem fossa pterygopalatina. Den har i reglen en bugtning som dog er særlig udtalt på dette præparat.

spm. 19/9 Rami alveolares superiores posteriores afgår i fossa pterygopalatina, og for at komme ind i regio infratemporalis må de gå gennem den trekantede åbning der forbinder fossa pterygopalatina med regio infratemporalis. Åbningen hedder fissura pterygomaxillaris idet den bagtil begrænses af processus pterygoideus og fortil af maxilla. Åbningen ses bedst på et kranium.

spm. 20/9 De to rosa ringe markerer ramus alveolaris superior medius. Den afgår fra n. infraorbitalis langt tilbage i orbita, i sulcus infraorbitalis Den perforerer knoglen i bunden af sulcus og fortsætter gennem kæbehulen hvor den ligger på bagvæggen, mellem slimhinde og knogle. På dette præparat er fjernet en del af knoglen men slimhinden er bevaret, og derved vises nervens placering i kæbehulen meget tydeligt. Nerven med én rosa ring er en af rami alveolares superiores anteriores. Den afgår i canalis infraorbitalis, ca. en centimeter fra foramen infraorbitale. (På dette præparat skiller den sig ud fra n. infraorbitalis længere tilbage men følges med "sin stamme" fremad i kanalen og kan derfor bedøves på sædvanlig måde).

spm. 21/9 De to blå mærker angiver m. buccinator. De sidder lidt over perforationsstedet for ductus parotideus der er markeret med sort ring. På præparatet svarer "mødestedet" mellem muskel og knogle til m. buccinator's udspring fra maxilla ud for molarerne.

spm. 22/9 C er rigtigt. Når kanylen stikkes gennem slimhinden lige bag crista zygomaticoalveolaris, og føres langs knoglen til tuber maxillae, må den nødvendigvis gå gennem m. buccinator idet musklen udspringer fra maxilla ud for molarerne.

spm. 23/9 Ved tuberanalgesi bedøves den faciale gingiva ud for molarerne i overkæben, den innerveres af ramus gingivalis (rami gingivales) fra rami alveolares superiores posteriores.

Nb. tuber maxillae er det mest prominerende parti af facies infratemporalis

spm. 24/9 Ramus alveolaris superior medius kan ikke nås med en kanyle gennem foramen infraorbitale og canalis infraorbitalis, idet den afgår langt tilbage ubunden af orbita, i sulcus infraorbitalis, lige foran fissura orbitalis inferior Ramus alveolaris superior medius bedøves derfor ved "infiltrationsanalgesi", dvs at bedøvelsesvæske sprøjtes ind i vævet ud for præmolarernes rodspidser. Den tynde knogle gør det muligt for væsken at virke på nervegrenene til præmolarerne. (Et kig på et kranium vil vise at canalis infraorbitalis løber skråt mens sulcus infraorbitalis løber vandret. Denne forskel i forløb gør det håbløst at føre en lige kanyle fra canalis infraorbitalis bagud i sulcus infraorbitalis. Indsprøjtning af bedøvelsesvæske bagfra er heller ikke mulig).

spm. 25/9 Ved en foramen infraorbitalanalgesi bedøves huden på nedre øjelåg, en del af huden på ydre næse samt huden på overlæben. Endvidere bedøves slimhinden på overlæben, i sulcus alveololabialis og alveolobuccalis superior indtil molarerne, samt den faciale gingiva ud for tænderne, indtil molarerne i overkæben. (På nedre øjelåg bedøves conjunctiva).

spm. 26/9 M. buccinator udspringer kun ud for molarerne, dvs at den ikke har forbindelse med knoglen ud for de resterende tænder. Det betyder at kanylen ikke går gennem m. buccinator når den følger knoglen mod foramen infraorbitale som vist på præparatet.

spm. 27/9 Den del af kanylen der ligger under foramen infraorbitale er placeret mellem m. levator labii superioris (rødt mærke), og m. levator anguli oris (grønt mærke). M. levator labii superioris er klappet op og fæstnet til nedre øjelåg, derved bliver det muligt at se grenene fra n. infraorbitalis. De er markeret med orange ringe.

spm. 28/9 De tre sorte mærker viser gl. sublingualis. Den ligger tæt på indsiden af corpus mandibulae, og nær slimhinden i mundbunden.

spm. 29/9 N. lingualis er markeret med lilla ring. Ringen sidder omkring nerven umiddelbart lateralt for ductus submandibularis Derefter kan nerven følges under, og senere medialt for ductus submandibularis

spm. 30/9 I højre side ses n. lingualis i regio infratemporalis. Nerven går gennem pterygoidermuren, mellem nedre hoved af m. pterygoideus

lateralis (hvidt mærke) og m. pterygoideus medialis (gult mærke). Det ses tydeligt at n. lingualis ligger foran og medialt for n. alveolaris inferior (sort ring). Vi kan følge n. lingualis omtrent til det sted hvor den forlader regio infratemporalis for at gå ned i trigonum submandibulare. Her er forløbet ikke vist. Men på venstre side dukker nerven frem igen i regio sublingualis

spm. 31/9 Den hvide ring markerer n. lingualis. Nerven ligger foran m. pterygoideus medialis (rødt mærke). Den løber nedad og fremad hvor den har et kort forløb i trigonum submandibulare inden den løber ind i regio sublingualis (se foregående præparat). Nerven ligger tæt på knoglen ud for sidste molar.

spm. 32/9 Kanylespidsen ligger i regio infratemporalis, på indsiden af ramus mandibulae

spm. 33/9 N. lingualis er markeret med gul ring. Nerven ligger foran og medialt for n. alveolaris inferior med rød ring.

spm. 34/9 N. lingualis er markeret med to gule ringe. Der sidder en gul ring omkring nerven opadtil mellem de to mm. pterygoidei, og endnu en gul ring på det sted hvor nerven lige har forladt regio infratemporalis, dvs ved forkanten af m. pterygoideus medialis

spm. 35/9 N. buccalis er markeret med en blå ring. Præparatet viser at nerven går gennem pterygoidermuren opadtil. (Den løber i reglen mellem øvre og nedre hoved af m. pterygoideus lateralis. Øvre hoved er markeret med grønt og nedre hoved med gult mærke. På dette præparat går n. buccalis igennem nedre hoved af m. pterygoideus lateralis. "Nerven tager et sting i musklen"). Nerven forlader regio infratemporalis nær forkanten af m. pterygoideus medialis

spm. 36/9 N. buccalis er markeret med rød ring to steder. Den forreste ring omgiver nerven i regio buccalis, på lateralfladen af m. buccinator (rødt mærke). Den øverste ring omgiver n. buccalis i regio infratemporalis, kort efter at nerven er gået gennem pterygoidermuren.

spm. 37/9 Nerven til underlæbens hud og slimhinde samt til den faciale gingiva ud for tænderne i underkæben, bortset fra molarerne, er markeret med en grøn ring. Det er n. mentalis, en gren fra n. alveolaris inferior. Den afgår i canalis mandibulae og går gennem foramen mentale. Det sker kort før vi ser den på præparatet.

spm. 38/9 M. pterygoideus medialis er markeret med et blåt mærke. Det sidder lidt under midten af musklen.

spm. 39/9 N. lingualis er markeret med gul ring, og n. alveolaris inferior med sort ring. De to nerver er lette at identificere på grund af deres indbyrdes beliggenhed. N. lingualis ligger medialt, og senere tillige foran n. alveolaris inferior. Begge nerver kommer fra n. mandibularis der ses opadtil hvor nerverne "går sammen". Afgangen finder sted i spatium lataropharyngeum, derefter går begge nerver gennem pterygoidermuren til regio infratemporalis

spm. 40/9 N. mylohyoideus innerverer m. mylohyoideus og venter anterior m. digastrici

spm. 41/9 Den orange ring sidder omkring n. mentalis kort efter dens afgang fra n. alveolaris inferior N. mentalis kommer frem på overfladen af mandibula gennem foramen mentale. Nerven er rent sensitiv. Den innerverer huden på hage og underlæbe, slimhinden på underlæben og i nedre omslagsfold samt den faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer.

spm. 42/9 N. alveolaris inferior er markeret med rød ring. Den ligger bagved og lateralt for n. lingualis (gul ring).

spm. 43/9 Den lille nervegren med grøn ring er n. mylohyoideus. Den afgår fra n. alveolaris inferior kort før denne går gennem foramen mandibulae. N. mylohyoideus løber derefter på indsiden af ramus og senere corpus mandibulae, under m. mylohyoideus, i en fure der er opkaldt efter nerven.

spm. 44/9 Den gule ring markerer raphe pterygomandibularis. Den strækker sig fra hamulus pterygoideus til crista buccinatoria på mandibula

spm. 45/9 Kanylen går gennem m. buccinator der er markeret med sort mærke. Musklen udspringer fra raphe pterygomandibularis og løber fremad mod mundspalten.

spm. 46/9 Hvis kanylen stikkes ind medialt for raphe pterygomandibularis (gul ring) perforerer den m. pars buccopharyngea (grønt mærke). Det meste af musklen er fjernet for at vise bl a n. lingualis (hvid ring). M. pars buccopharyngea og m. buccinator udspringer fra hver sin side af raphe pterygomandibularis. M. buccinator (sort mærke) løber fremad mens m. pars buccopharyngea løber bagud. Det er let at se på dette præparat at en kanyle der stikkes ind medialt for raphe pterygomandibularis, og gennem m. pars buccopharyngea, vil

havne i m. pterygoideus medialis med det røde mærke. Det betyder at kanylen ikke kan få kontakt med indsiden af ramus mandibulae og at analgesien formentlig mislykkes.

spm. 47/9 Den palatinale gingiva ud for fortænderne i overkæben innerveres af n. nasopalatinus, og ud for resten af tænderne i overkæben af n. palatinus major

spm. 48/9 Facial gingiva ud for molarerne i overkæben innerveres af ramus gingivalis (rami gingivales) fra rami alveolaris superiores posteriores, og ud for resten af tænderne innerveres den faciale gingiva af rami labiales superiores fra n. infraorbitalis

spm. 49/9 Den linguale gingiva i underkæben innerveres af n. lingualis og af dens gren n. sublingualis

spm. 50/9 Den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben innerveres af n. buccalis mens n. mentalis, fra n. alveolaris inferior, innerverer den faciale gingiva ud for de resterende tænder.

spm. 51/9 Tænderne i overkæben innerveres af plexus dentalis superior og tænderne i underkæben af plexus dentalis inferior. Tænderne i overkæben bedøves ved følgende analgesier: Tuberanalgesi bedøver molarerne, infiltrationsanalgesi bedøver præmolarerne og foramen infraorbital-analgesi bedøver fortænder og hjørnetænder. Samtlige tænder i underkæben bedøves ved foramen mandibulare-analgesi

SVAR TIL ØVELSE 10

spm. 1/10 Det gule mærke markerer ggl. pterygopalatinum. Det er et parasympatisk ganglie knyttet til n. maxillaris

spm. 2/10

spm. 3/10

spm. 4/10

Canalis pterygoideus begynder ved forkanten af foramen lacerum og ender i fossa pterygopalatina's bagvæg. Kanalens forreste åbning ligger på facies maxillaris alae majoris, medialt for foramen rotundum

Nn. palatini når ganen gennem canales palatini. Kanalerne begynder ved spidsen af fossa pterygopalatina. I begyndelsen er der kun én kanal, den deler sig nærmere ganen i flere kanaler. Den største går til foramen palatinum majus og de mindre til foramina palatina minora

M. pterygoideus medialis er markeret med blåt mærke, m. pterygoideus lateralis med gult mærke der sidder i nedre hoved, n. lingualis er markeret med gul ring og n. alveolaris inferior med sort ring. n. lingualis ligger medialt for n. alveolaris inferior

spm. 5/10 Den gule og violette ring i regio infratemporalis markerer n. lingualis. Nerven ligger foran og medialt for n. alveolaris inferior der er markeret med hvide ringe.

spm. 6/10

Chorda tympani er markeret med en lille grøn ring. Ringen sidder et lille stykke over det sted hvor chorda tympani løber ind i n. lingualis. Det betyder at dens tråde blandes med trådene i n. lingualis. På dette præparat sker "sammenløbet" mellem de to nerver lidt længere nede end sædvanligt, idet chorda tympani fortsætter lidt ned på lateralfladen af m. pterygoideus medialis (rødt mærke). Det er klart at trådene fra chorda tympani bedøves ved foramen mandibulareanalgesi samtidig med n. lingualis, dvs at også parasympatiske tråde og smagstråde bedøves.

spm. 7/10 Den grå bøjle under mandibula markerer m. mylohyoideus. Bøjlen er sat ind over bagkanten af musklen. m. mylohyoideus' bagkant markerer grænsen mellem trigonum submandibulare og regio sublingualis. De strukturer vi kigger ind på lige bag m. mylohyoideus, ligger altså i trigonum submandibulare.

spm. 8/10

spm. 9/10

Den parasympatiske rod til ggl. pterygopalatinum er n. petrosus major. Den er markeret med sort ring på begge sider af præparatet. I venstre side kan vi se at den løber hen over bruskpladen (rødt mærke) i foramen lacerum. I højre side ser vi at n. petrosus major (sort ring) afgår fra ggl. geniculi (blåt mærke). I øvrigt er der mejslet op så vi kan følge n. facialis (gul ring) fra indre øregang til overgangen mellem første og andet stykke af canalis facialis hvor ggl. geniculi ligger. N. petrosus major går ind i canalis pterygoideus ved forkanten af foramen lacerum

Den store hvide ring i venstre side angiver portio major lige før ggl. trigeminale. Den orange ring omgiver portio minor der ligger under gangliet (og portio major). Vi kigger på nedre flade af ggl. trigeminale og ser afgangen af de tre trigeminusgrene. Første trigeminusgren med blåt mærke, anden med gult og tredie med grønt mærke. Mærkerne sidder hvor nerverne afgår fra kanten af ggl. trigeminale

spm. 10/10

Den gule ring angiver n. alveolaris inferior, medialt for a. meningea media. Medialt og foran n. alveolaris inferior ligger n. lingualis med stor hvid ring. Den modtager chorda tympani med lille hvid ring.

spm. 11/10 Den grønne sonde sidder i tuba auditiva. Mellem tuba auditiva og ggl. oticum (knappenål) er m. tensor veli palatini markeret med gråt mærke. Den udspringer fra lateralfladen af tuba auditiva og fra basis cranii, og skiller det eustachiske rør fra ggl. oticum. (Den iøjnefaldende orange sonde sidder i svælget, i recessus pharyngeus der er åbnet fordi snittet har ramt svælgvæggen).

spm. 12/10 Processus condylaris er markeret med grønt mærke i hver side. Det sorte folie sidder i kæbeleddets ledhule.

spm. 13/10 Øvre hoved af m. pterygoideus lateralis er markeret med to blå mærker, og nedre hoved med ét grønt mærke. (Nerven med den grå ring der løber over øvre hoved er n. massetericus, og nerven med sort ring er den bageste af nerverne til m. temporalis (n. temporalis profundus posterior)).

spm. 14/10

Den blå ring markerer n. auriculotemporalis. Nerven afgår med to "rødder" fra n. mandibularis, og de "griber" omkring a. meninger media der er markeret med en rød ring. N. auriculotemporalis løber bag pterygoidermuren og bag kæbeleddet. Den kommer ikke ind i regio infratemporalis fra spatium lataropharyngeum, hvor den begynder ligesom alle andre grene fra n. mandibularis, løber den lateralt til regio parotidea, og derefter opad til regio temporalis

spm. 15/10 Ledemusklen for n. glossopharyngeus er markeret med grå mærker i begge sider af præparatet. Den hedder m. stylopharyngeus. Læg mærke til at den ses udenfor svælget i begge sider, dvs i spatium lataropharyngeum, og på indsiden af svælgvæggen hvor den ligger under slimhinden.

spm. 16/10 På venstre side af præparatet ser vi n. glossopharyngeus gå gennem svælgvæggen. Den er markeret med en blå ring i spatium lataropharyngeum, og med en blå ring kort efter perforationen af svælgvæggen, og før forgreningerne i tungen. Den går gennem svælgvæggen sammen med m. stylopharyngeus.

spm. 17/10 Musklen med grønt og rødt mærke er m. hyoglossus. Den er let at kende på grund af det næsten lodrette forløb fra os hyoideum og op i tungen. På de fleste præparater ser vi m. hyoglossus lateralt fra idet dens lateralflade vender mod trigonum submandibulare og regio sublingualis. Her ses den fra tungesiden, medialt fra.

spm. 18/10 N. glossopharyngeus med to orange ringe løber medialt for m. hyoglossus, og det sker højt oppe på musklens medialflade. Langt nede på musklens medialflade ligger a. lingualis (blå ring). N. glossopharyngeus er den eneste tungenerve der ligger medialt for m. hyoglossus. De to andre, n. lingualis og n. hypoglossus, ligger lateralt for m. hyoglossus Nb. Kun lateralfladen af m. hyoglossus vender mod trigonum submandibulare og sublingualis. Medialfladen af musklen vender mod tungen (og m. constrictor pharyngis medius der udspringer fra os hyoideum).

spm. 19/10 Vallecula epiglottica hører ikke til mundhule men til svælg. Det er en fordybning på hver side af midtlinien, lige foran epiglottis Når vagusgrenene til vallecula epiglottica alligevel nævnes under mundhulens nerver skyldes det den store betydning de har for opkastningsrefleksen der udløses ved påvirkning af slimhinden her og i de tilgrænsende områder.

spm. 20/10 M. mylohyoideus er markeret med grønt mærke og holdes nede af en plastikklemme. Den er løsnet fra sit udspring på den del af corpus mandibulae der er fjernet. Den lodrette sorte tråd angiver projektionen af bagkanten af m. mylohyoideus medialt. Regionen foran tråden er regio sublingualis og bag tråden trigonum submandibulare

spm. 21/10 Musklen med rødt mærke er m. hyoglossus, set lateralt fra.

spm. 22/10 N. hypoglossus er markeret med gule ringe. Den ses bagtil i spatium lataropharyngeum hvor den krydser carotiderne. Den har kort forinden krydset venter posterior m. digastrici (gult mærke). N. hypoglossus krydser derefter m. digastricus endnu en gang. Det sker nær mellemsenen. Nerven går derefter ind i trigonum submandibulare hvor den er vanskelig at se på dette præparat. Herfra fortsætter den, efter et kort forløb, ind i regio sublingualis hvor den tydeligt ses (gul ring). N. hypoglossus ligger et betydeligt stykke under n. lingualis (blå ring), og begge ligger på lateralfladen af m. hyoglossus

spm. 23/10 Spørgsmålet kan lettest besvares ved at kigge på præparat 24-4 Præparatet viser et frontalsnit gennem nederste del af hovedet. Snittet rammer tungen samt mandibula der er forsynet med en skrue i begge sider. Højre m. genioglossus er markeret med et gult mærke. Tungen rækkes normalt frem ved ligeligt træk af højre og venstre m. genioglossus. Når højre muskel er lammet trækkes kun i venstre tungehalvdel, højre halvdel "bliver tilbage" og kommer derved til at virke som "dødvægt" der "trækker" tungespidsen skævt, mod den lammede side.

spm. 24/10 Nerverne der løber omkring margo supraorbitalis kommer alle fra n. ophthalmicus. Øjenspalten danner grænse mellem det område der innerveres af n. ophthalmicus og det område der innerveres af n. maxillaris. Læg mærke til at nerverne går igennem septum orbitale (blå mærker).

spm. 25/10

spm. 26/10

Incisura supraorbitalis eller foramen supraorbitale ligger på den mediale halvdel af margo supraorbitalis (på overgangen mellem den mediale trediedel og de to laterale trediedele). En lodret linie gennem incisura supraorbitalis rammer lidt medialt for foramen infraorbitale og foramen mentale. Ved undersøgelse af patienter med ansigtssmerter palperes nervernes udtrædelsessteder, dvs de tre nævnte åbninger. Dermed kan man ofte få at vide fra hvilken trigeminusgren smerterne stammer, idet den angrebne nerve er øm når den presses mod knoglen.

Den lille nerve med rød ring kommer fra n. nasociliaris. Det er den ene endegren af n. nasociliaris, den anden er n. ethmoidalis anterior. Den lille nerve med den røde ring løber under trochlea for m. obliquus superior (derfor hedder den n. infratrochlearis).

spm. 27/10 N. lacrimalis sender fine grene til huden i den laterale øjenkrog, men på dette præparat er det ikke lykkedes at bevare dem.

spm. 28/10 Nerven med den blå ring på ydre næse kommer fra n. ethmoidalis anterior, den vigtigste endegren fra n. nasociliaris der kommer fra n. ophthalmicus.

spm. 29/10 For at se nervegrenene nedadtil på panden er der fjernet en del muskelfibre der normalt dækker nerverne lige over margo supraorbitalis. I begyndelsen dækkes nervegrenene af venter frontalis, senere går de igennem musklen.

spm. 30/10 N. maxillaris sender grene gennem foramen infraorbitale, det er de fleste og vigtigste. Den sender en lille gren med sort bøjle gennem foramen zygomaticofaciale, og en lille gren gennem foramen zygomaticotemporale på bagfladen af os zygomaticum, facies temporalis ossis zygomatici. Den sidste ses ikke her men vi kommer snart til den.

spm. 31/10 Præparatet viser meget tydeligt at n. infraorbitalis innerverer nedre øjelåg, en del af ydre næse samt overlæben. De sidste grene er de talrigeste. De hedder rami labiales superiores og innerverer desuden overlæbens slimhinde, slimhinden i øvre omslagsfold samt den faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer i overkæben.

spm. 32/10 Musklen med to røde mærker er m. levator labii superioris, og musklen med blåt mærke er m. levator anguli oris. Grenene fra n. infraorbitalis ligger mellem de to muskler. Musklerne udspringer henholdsvis over og under foramen infraorbitale.

spm. 33/10 N. mentalis (grøn ring) er den eneste gren fra n. mandibularis der ses på præparatet. Den innerverer huden på hage og underlæbe samt slimhinden på underlæben og i nedre omslagsfold, samt den faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer i underkæben. Der er endnu to vigtige nerver fra n. mandibularis til ansigtet, n. buccalis og n. auriculotemporalis som vi senere kigger på.

spm. 34/10 Den røde bøjle angiver øvre omslagsfold, dvs det sted hvor slimhinden fra indsiden af læben fortsætter over på processus alveolaris.

spm. 35/10 Nedre omslagsfold er også frilagt men ikke markeret. Som det fremgår ligger n. mentalis lige under folden. Læg mærke til omslagsfoldernes "dybde", dvs beliggenhed i forhold til knogle og tænder.

spm. 36/10 De grå ringe i panden angiver grene fra n. supraorbitalis. Her ses meget tydeligt at nervegrenene på et langt stykke er dækket af

spm. 37/10

spm. 38/10

venter frontalis. Også de mindre grene medialt, med gule ringe, løber i begyndelsen under venter frontalis

N. buccalis er markeret med blå ring i regio infratemporalis Nerven fortsætter frem i regio buccalis og er en vigtig mandibularisgren til ansigtet.

N. buccalis er markeret med grå ring. A. buccalis er markeret med hvid ring. N. buccalis innerverer huden på kinden samt kindens slimhinde. Desuden slimhinden i nedre omslagsfold ud for molarerne og den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben.

spm. 39/10 Den tykke røde linie angiver grænsen mellem det hudområde der innerveres af trigeminusgrenene og det område der innerveres af grene fra spinalnerverne. Læg mærke til forløbet af linien langs basis mandibulae og op langs forkanten af m. masseter, mellem (10) og (13). Dernæst langs arcus zygomaticus, over øret og endelig lodret opad til vertex.

spm. 40/10 Tallene (1), (2), (3), (4) og (5) angiver de hudområder der innerveres af grene fra n. ophthalmicus

spm. 41/10 Det største område (5) innerveres af n. supraorbitalis, (4) innerveres af n. lacrimalis, (3) innerveres af nervegrenen gennem incisura frontalis samt grenen over trochlea i forening. (2) innerveres af den lille gren der løber under trochlea og (1) af den yderste gren fra n. ethmoidalis anterior

spm. 42/10 Grene fra n. maxillaris innerverer områderne (6), (7) og (8). Det største område (6) innerveres af n. infraorbitalis. Det lille område (7) innerveres af grenen fra n. zygomaticus der løber gennem foramen zygomaticofaciale. Den forreste del af huden i tindingeregionen (8) innerveres af grenen fra n. zygomaticus der løber gennem foramen zygomaticotemporale.

spm. 43/10 N. mandibularis innerverer områderne (9), (10) og (11). Nerven til (9) er n. mentalis. N. buccalis innerverer (10) og n. auriculotemporalis (11), dvs midterste to fjerdedele af regio temporalis

spm. 44/10 Områderne (12) og (13) innerveres af grene fra plexus cervicalis, (13) innerveres af n. auricularis magnus, dvs den nerve der innerverer huden over m. masseter og gl. parotidea, og (12) innerveres af n. occipitalis minor, ligeledes fra plexus cervicalis.

spm. 45/10 Området (16) innerveres af n. occipitalis major. Den kommer fra ramus posterior af anden cervicalnerve og går til vertex "Trigeminus masken" foran den tykke røde linie støder altså både mod grene fra rami anteriores (plexus cervicalis) i områderne (12) og (13), og mod en gren fra rami posteriores i området (16).

spm. 46/10 Forreste fjerdedel af huden i regio temporalis (8) innerveres af en gren fra n. zygomaticus. Den forlader os zygomaticum gennem foramen zygomaticotemporale der åbner sig i temporalislogens forvæg. De midterste to fjerdedele (11) innerveres af n. auriculotemporalis. Den bageste fjerdedel (12) innerveres af n. occipitalis minor fra plexus cervicalis

spm. 47/10 Strukturen med den grønne ring lige foran øret er n. auriculotemporalis. Den deler sig, og dens grene højere oppe i regio temporalis er også markeret med grønne ringe. Desuden ses små grene til ydre øre. De er markeret med rosa ringe. N. auriculotemporalis innerverer de midterste to fjerdedele af huden i regio temporalis.

spm. 48/10 Nervegrenen med blå ring kommer fra n. zygomaticus der igen afgår fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina. Den lille gren her kommer igennem foramen zygomaticotemporale på facies temporalis af os zygomaticum. (Dvs den kommer ud i temporalislogen. Her løber den gennem fedtet i logen, perforerer fascia temporalis og kommer ud i subcutis hvorfra den sender grene til huden. Den lille blå ring sidder på nerven lige efter at denne er gået igennem fascia temporalis).

spm. 49/10 Nerven med den gule ring der krydser m. sternocleidomastoideus er n. auricularis magnus. Den innerverer nederste del af øret og huden i regio parotideomasseterica. Dens innervationsområde strækker sig frem til forkanten af m. masseter

spm. 50/10

spm. 51/10

Nerven med den blå ring der kommer frem ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus er n. occipitalis minor. På dette præparat deler den sig ret hurtigt, og den ene gren "tager et sting i m. trapezius" (blåt og sort mærke). Nerven innerverer en del af øret og fortsætter til bageste fjerdedel af regio temporalis.

Nerven med den lilla ring helt bagtil er n. occipitalis major. Den innerverer huden fra linea nuchae superior til vertex hvor den anastomoserer med grene fra n. ophthalmicus (n. supraorbitalis). N. occipitalis major kommer fra ramus posterior af anden cervicalnerve. Som præparatet viser kan nerven let trykkes mod knoglen ved linea nuchae superior. Det kan have

interesse når en patient undersøges for hovedsmerter af ukendt oprindelse.

spm. 52/10 De øverste endegrene af n. facialis er markeret med små sorte ringe. De innerverer venter frontalis af m. occipitofrontalis samt øverste del af m. orbicularis oculi. Navnlig innervationen af øjeåbningens ringmuskel er vigtig. Det vil være meget uheldigt at lædere disse nervegrene, f. eks. ved operationer på kæbeled og/eller gl. parotidea. Det prøver kirurgen naturligvis at undgå, bl. a. ved at kende deres beliggenhed i forhold til arcus zygomaticus.

spm. 53/10

spm. 54/10

Grenene med de røde ringe løber frem under øjenspalten og innerverer musklerne her, bl. a. nederste del af m. orbicularis oculi.

Grenene med blå og grønne ringe hedder rami buccales. De løber frem over m. masseter og krydser dens forkant, idet de fortsætter til mundens muskler.

spm. 55/10 Præparatet viser tydeligt at et lodret snit af en vis dybde, dvs gennem hud og underhud, i regio masseterica vil overskære praktisk taget alle endegrene fra n. facialis. I regio masseterica ligger endegrenene mest udsat. Det gælder foruden snitlæsioner også stærk afkøling af området. Således kan en iskold luftstrøm fra en kraftig ventilator undertiden fremkalde facialislammelse der dog i reglen er forbigående. Læsion af facialisgrene i gl. parotidea ses sjældnere i forbindelse med snitsår men hyppigere ved kirurgiske indgreb på kirtlen eller kæbeleddet.

spm. 56/10 Symptomer ved facialislammelse afhænger af hvor læsionen rammer n. facialis. Ved overskæring af endegrenene vil lammelse af mundens muskler være vigtig. Det betyder at mundvigen hænger, ansigtsudtrykket i den lammede side er "tomt", dvs uden mimik, patienten har svært ved at drikke idet væsken løber ud af mundvigen i den lammede side, og føden hober sig op i vestibulum oris fordi m. buccinator er lammet. Hvis læsionen sidder nærmere hjernen, f. eks. i pars petrosa, klager patienten over nedsat smagssans og eventuelt over tørhed i munden fordi gl. submandibularis og sublingualis ikke længere fungerer. Værst er dog tørheden af øjet fordi tårekirtlen ikke længere secernerer. Hornhinden tørrer ind og øjet bliver blindt.

SVAR TIL ØVELSE 11

spm. 1/11 Regio parotidea er farvet gul. Læg mærke til dens udstrækning, især fortil og medialt.

spm. 2/11 Sort viser regio masseterica, blåt viser regio infratemporalis og rødt viser spatium lataropharyngeum. Den bageste del af regio masseterica er dækket af regio parotidea. Berøringsfladen mellem regio parotidea og spatium lataropharyngeum, dvs mellem gult og rødt, er ret stor, mens regio parotidea og regio infratemporalis (blåt) støder sammen på et mindre område.

spm. 3/11

Den hvide sonde viser a. carotis externa i gl. parotidea (sort mærke). Arterien begynder i spatium lataropharyngeum og løber derefter i en fure på kirtlen. Dens sidste stykke er helt omgivet af parotissubstansen. Ud for collum mandibulae deler den sig i a. maxillaris og a. temporalis superficialis

spm. 4/11 M. sternocleidomastoideus danner baggrænse i parotislogen. Den er markeret med hvidt og rødt mærke.

spm. 5/11

Muskler der begrænser parotislogen medialt er venter posterior m. digastrici med rødt mærke, m. stylohyoideus med hvidt mærke, m. stylopharyngeus med blåt mærke og forrest m. styloglossus med gult mærke.

spm. 6/11

spm. 7/11

spm. 8/11

Musklen med to gule mærker er m. pterygoideus medialis. Den ligger i regio infratemporalis og støder bagtil op mod regio parotidea og spatium lataropharyngeum. M. pterygoideus lateralis skimtes også. Den er markeret med ét gult mærke. Læg mærke til spaltningen af temporalissenen i to snipper der hver er markeret med et blåt mærke.

Strukturen med to sorte mærker lateralt i regio masseterica er en del af gl. parotidea. Det er et "løsrevet" afsnit langs ductus parotideus (gl. parotidea accessoria) men kunne også være en udløber fra kirtlen der strækker sig frem på m. masseter

M. styloglossus er markeret med gul ring. Det er den forreste stylomuskel. M. stylohyoideus er markeret med hvid ring. Det er den mest laterale. Og endelig er m. stylopharyngeus markeret med rødt mærke der ses i dybden mellem de to andre muskler.

spm. 9/11 Den hvid-grå eller grågule "klump" mellem de to stykker af ductus parotideus er corpus adiposum buccae, kindens fedtlegeme. Det ligger lateralt for m. buccinator og medialt for m. masseter. Ductus parotideus kan enten gennembore fedtlegemet eller løbe hen over

spm. 10/11

spm. 11/11

det i en fure. På dette præparat er det usædvanligt veludviklet. Hos spædbørn fylder det næsten kinden helt ud.

M. buccinator er markeret med sort og gult mærke. Præparatet viser at ductus parotideus "går ind i" m. buccinator (som den perforerer).

Den vigtigste nerve i regio parotidea er n. facialis. På præparatet ses dens endegrene markeret med sorte, røde, blå, grønne, brune og gule ringe. N auriculotemporalis er markeret med grøn ring foran øret. Den løber gennem den øverste del af kirtlen og spiller en stor rolle for spytsekretionen idet den bringer parasympatiske tråde der fungerer som sekretorer for gl. parotidea N. auriculotemporalis fører de parasympatiske tråde fra ggl. oticum til kirtlen. Den tredie nerve er n. auricularis magnus der kommer frem ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus og er markeret med gul ring på lateralfladen af musklen. Dens mindre grene til regio parotideomasseterica er markeret med små gule ringe. Nerven innerverer huden i regionen.

spm. 12/11 V. retromandibularis er markeret med hvid ring. Medialt for venen ligger a. carotis externa med rød ring. Den deler sig bag collum mandibulae i a. temporalis superficialis (blå ring) og a. maxillaris (sort ring der lige kan skimtes bag mandibula). Begyndelsen af de to endegrene af a. carotis externa ligger i gl. parotidea.

spm. 13/11 Præparatet viser at ductus parotideus (sort og hvid ring) begynder i gl. parotidea. Her er fjernet lidt af kirtlen for at vise begyndelsen af udførselsgangen. Ved palpation af ductus parotideus skal man huske at begynde palpationen langt tilbage i regio masseterica og derefter fortsætte frem til musklens forkant. Nabopræparatet 25-5 viser højre hovedhalvdel set lateralt fra. Ductus parotideus (grøn ring) svinger omkring forkanten af m. masseter og ind i regio buccalis hvor den ligeledes skal palperes. Det gælder også dens indmundingssted idet en eventuel spytsten kan sidde i eller nær gangens munding.

spm. 14/11 Musklen med to blå mærker er m. mylohyoideus og musklen med to grønne mærker er m. hyoglossus M. mylohyoideus står skråt og m. hyoglossus står lodret, derved dannes mellem dem en trekantet spalte der forbinder trigonum submandibulare med regio sublingualis. Den ses meget tydeligt på præparatet. De to sorte mærker markerer den profunde del af gl. submandibularis, processus mylohyoideus. Den strækker sig ind i regio sublingualis gennem den omtalte spalte mellem de to muskler Den superficielle del af kirtlen er her fjernet. Den har stået i forbindelse med den profunde del ved bagkanten af m. mylohyoideus.

spm. 15/11 N. hypoglossus (sort ring) ses på lateralfladen af m. hyoglossus Den løber fra trigonum submandibulare gennem spalten mellem m. hyoglossus og m. mylohyoideus ind i regio sublingualis. Højt oppe på lateralfladen af m. hyoglossus ses n. lingualis med to gule ringe. Den benytter samme vej som n. hypoglossus, fra trigonum submandibulare til regio sublingualis.

spm. 16/11 V. facialis er markeret med sort ring der sidder ved forkanten af m. masseter V. facialis communis er markeret med gul og rød ring. Den dannes ved sammenløb af v. retromandibularis og v. facialis

spm. 17/11 A. facialis er markeret med hvid og rød ring. Ringen sidder lidt over mandibula. I trigonum submandibulare skjules arterien næsten helt af kirtlen, dvs at a. facialis på et langt stykke løber profundt for gl. submandibularis, inden den bøjer mellem kirtel og mandibula og fortsætter opad til ansigtet. Lymfeknuderne i trigonum submandibulare ligger mellem kirtel og mandibula, og ved palpation presses de mod knoglen for at skaffe det fornødne faste underlag.

spm. 18/11 Det sorte og røde mærke i højre side af præparatet sidder i gl. submandibularis. Der er lavet en firkantet rude i kirtlens kapsel, og midt i ruden sidder mærkerne. Kapslen omkring gl. submandibularis er meget løst bundet i modsætning til den stramt bundne parotiskapsel.

spm. 19/11 Ductus submandibularis er markeret med sorte ringe. En vigtig relation ses mellem de to ringe. Det er n. lingualis med gul ring. Den løber først lateralt for, dernæst under og til sidst medialt for ductus submandibularis. En anden vigtig relation er gl. sublingualis med grønt mærke.

spm. 20/11

Ductus submandibularis er markeret med en blå ring der sidder nær gangens munding i sulcus alveololingualis, på caruncula sublingualis Relationen til n. lingualis ses tydeligt. Nerven er markeret med lilla ring og går først lateralt, dernæst under og til sidst medialt for ductus submandibularis. Bagtil ligger udførselsgangen lateralt for m. hyoglossus (gult mærke). Fortil er der nær relation mellem udførselsgang og m. genioglossus (gråt mærke).

spm. 21/11 Når en spytsten skal fjernes ved operation fra ductus submandibularis skal man være særlig forsigtig bagtil hvor n. lingualis løber under ductus. Det er mindre risikabelt hvis spytstenen kan "masseres" fortil i udførselsgangen før den fjernes, så er man længere væk fra nerven.

spm. 22/11 De tre sorte mærker markerer gl. sublingualis. Den ligger på indsiden af corpus mandibulae, og palperes bedst bidigitalt, dvs med én finger i mundbunden og en anden i trigonum submandibulare

spm. 23/11 Gl. sublingualis ligger lateralt for ductus submandibularis (blå ring) og n. lingualis (lilla ring). I højre side af præparatet ses plica sublingualis (rosa bøjle). Den dækker over gl. sublingualis, og her munder udførselsgangene fra kirtlen.

spm. 24/11 De små sorte ringe sidder omkring udførselsgange fra gl. sublingualis. Disse gange munder på plica sublingualis, og den forreste gang, som er den største, munder på caruncula sublingualis sammen med ductus submandibularis. Det er bemærkelsesværdigt at gl. sublingualis mangler hovedudførselsgang i mod sætning til de to andre store spytkirtler.

spm. 25/11 Det røde mærke markerer gl. sublingualis. Den orange ring markerer ductus submandibularis der løber lige medialt for kirtlen, og den grå bøjle sidder i øvre kant af m. hyoglossus. Det blå mærke sidder i "udspringsdelen" af m. genioglossus. Læg mærke til at ductus submandibularis løber lateralt for m. hyoglossus og lateralt for m. genioglossus. Bagtil ses n. lingualis (sorte ringe). Den løber under ductus submandibularis. I venstre side ses relationerne til m. hyoglossus. Lateralt ligger n. lingualis (sort ring) og n. hypoglossus (blå ring). Medialt ligger a. lingualis (rød ring) og n. glossopharyngeus (gul ring). (Den grønne bøjle sidder i en del af m. constrictor pharyngis superior, m. glossopharyngeus).

spm. 26/11 Gl. sublingualis har ingen kapsel. Den er omgivet af løst bindevæv der her er fjernet. Det er den eneste af de tre store spytkirtler der mangler kapsel.

spm. 27/11 Det røde mærke markerer m. orbicularis oris. Muskelfibre ses ved siden af mærket.

spm. 28/11 Gll. labiales ligger i tela submucosa, på indsiden af m. orbicularis oris der ligger i subcutis. Vi definerer tela submucosa som det kirtelførende lag.

spm. 29/11 Den (mindre) gule ring markerer en gren fra n. mentalis. Selve nervestemmen er omgivet af en (stor) gul ring ved foramen mentale. Når tænderne er i behold er afstanden mellem foramen mentale og limbus alveolaris temmelig stor. Hos patienter der har været tandløse i lang tid ligger foramen mentale nær øvre kant af mandibula på grund af atrofi af pars alveolaris. Det skal

huskes ved protesekonstruktion for at undgå at protesen trykker på nerven.

spm. 30/11 Fra læberne er fjernet hud og underhud, inklusive m. orbicularis oris. Der er dissekeret ind i tela submucosa hvor bindevævet er fjernet og kirtlerne bevaret. På indsiden af kirtellaget ligger slimhinden.

spm. 31/11 Vi kan ikke se gll. buccales fordi de ligger i tela submucosa på indsiden af m. buccinator (rødt mærke). Enkelte af kindens kirtler ligger dog ofte i subcutis, dvs uden på m. buccinator. (Det ses på præparat 48-1. Præparatet viser højre halvdel af hovedet hvor bl. a. ramus mandibulae er fjernet. M. buccinator (grønt mærke) gennembores af ductus parotideus (rød sonde). Bagved ses en lille gruppe kirtler (hvidt mærke). De hedder gll. molares). Disse kirtler må ikke forveksles med gll. buccales der danner et tæt lag på indsiden af m. buccinator og ligner kirtlerne på læberne.

spm. 32/11 På venstre side af ganen, dvs til højre i glasset, er der fra den hårde gane fjernet tunica mucosa, tela submucosa med kirtler, samt periost. Fra den bløde gane er fjernet tunica mucosa, og den del af tela submucosa der indeholder kirtler, mens musklerne er bevaret. Til højre på præparatet er kirtlerne bevaret, både på den hårde og bløde gane, dvs slimhinden er fjernet samt bindevævet i tela submucosa for at gøre kirtlerne tydelige.

spm. 33/11 De fleste gll. palatinae findes i den bløde gane, og det tykkeste lag findes på den del der ligger nærmest den hårde.

spm. 34/11 Gll. palatinae strækker sig frem til en linie mellem første molar i højre og venstre side. Området foran linien indeholder ingen kirtler i tela submucosa, men fedt. Når man derfor undersøger ganekirtler er det overflødigt at undersøge forreste del af hårde gane der kaldes den anterolaterale zone. Kirtlerne ligger i den posterolaterale zone. "Zonedelingen" gælder kun den hårde gane.