66
6.4. PRÆ- & POSTERUPTIVT Præeruptivt
Under udvikling af dental fluorose opstår porøsiteter pga hypomineralisering. Disse porøsiteter indeholder protein og vand. Hypomineraliseringen af emaljen afficerer hele tandoverfladen,fortrinsvis den ydre emaljehalvdel. Alle overflader i en tand er afficeret nogenlunde ligeligt. Porøsiteterne er subsurfacelæsioner, hvis graduering og bredde øges i takt med angrebets styrke. I princippet: jo senere i livet en tand bliver anlagt, jo alvorligere vil graden af fluorid-betinget porøsitet kunne være.
Posteruptivt
Den mekaniske styrke i fluorotisk emalje er nedsat og der opstår derfor let skader. Abrasion og usurer opstår lettere i fluorotisk emalje. I de svære og mere sjældne tilfælde ses pits og partielle tab af den ydre emalje. Indtrængning af farvestof misfarver ofte den porøse emalje. Krystallerne i den porøse emalje, som er i kontakt med saliva, har mulighed for at vokse, og der ses almindeligvis en vis remineraliseringstendens. I fronten afhænger denne tendens af læbelukket (obs regio 21+12).
6.5. FOREKOMST Forekomst generelt Fluorose i tænder der bliver færdigmineraliseret tidligt, udvikler mindre fluorose. Jo senere en tandtype bliver mineraliseret, jo større er prævalensen og skaderne. Dental fluorose er mindre hyppigt i det primære tandsæt. Et kritisk tidspunkt for fluorid eksponering er i 2-3 årsalderen hvor fronttænderne dannes. Tandflader facialt i OK-fronten har også mindre remineraliseringsaktivitet og dental fluorose manifesta-tioner er her relativt større. Skeletal fluorose
Det er en generel og specifik knogledannelsesforstyrrelse fremkaldt af en høj kronisk fluorpåvirkning, fx fra fluor i grundfjeld og drikkevand.
6.6. BEHANDLING
Ofte kun kosmetisk indikation for behandling. Undertiden ses spontan remineralisering af emaljeforandring. Kombineret 18% HCl ætsning efterfulgt af beslibning med pimpsten kan forsøges hvis overfladedefekten er mindre synlig. Ellers kan der behandles med traditionel æts/plast, porcelænsfacade eller krone alt efter behov.