Læsehandleplan bankagerskolen 2015

Bankagerskolens handleplan for sprog og skriftsprog - 2015/16

Udarbejdet af lĂŚsevejlederne.

1

Bankagerskolens handleplan for sprog og skriftsprog Læsning er en dimension i ALLE fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, viden og uddannelse.

Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med gode skriftsproglige færdigheder. Læsning og elevernes læseudvikling skal drøftes på teammøder, således at alle elevernes lærere har en viden om den enkeltes skriftsproglige færdigheder og dermed kan tænke denne viden ind i forberedelsen – hvem kan selv læse teksten, hvem har brug for Cd- ord, hvem skal have lettere opgaver, hvem skal have hjælpemidler ved skrivning mm.

Mål: Det overordnede mål for sprog og læsning i Horsens Kommune er, at alle børn og unge udvikler fleksible sprog- og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling der udfordrer og udnytter den enkeltes evner optimalt der gør dem i stand til at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Desuden har Bankagerskolen i samråd med Horsens Kommune udarbejdet en kvalitetsaftale i læsning, hvor: 

Andelen af elever, der skal være gode til at læse i nationale test skal stige fra 80-85 %



Andelen af de allerdygtigste elever i nationale test skal udgøre mindst 10 %



Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres og udgøre højst 2 %

2

Det tilstræbes, at alle elever udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til at tage en uddannelse.

Gennem hele skoleforløbet er målet at skabe og opretholde læselyst og læseglæde samt gode læsevaner hos eleverne. I arbejdet på at nå dette mål spiller et forpligtende samarbejde med forældrene omkring det enkelte barns læseindlæring en stor rolle. Desuden skal ITværktøjer indgå som redskab i læseindlæringen lige fra skolestart.

Dansklærerne er ansvarlige for at undervise eleverne i de nødvendige læsefærdigheder, men de øvrige faglærere er medansvarlige for at øge elevens bevidsthed om det enkelte fags teksttyper og terminologi. Faglærerne må derfor også kende til relevante læsestrategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse tekster i faget.

I det konstruktivistiske klasseværelse lægges der afgørende vægt på, at eleven skal have hovedrollen i de processer, hvor viden konstrueres. Den mest centrale faktor for de pædagogiske aktiviteter er elevens baggrundsviden. Men læring er også en social og kulturel proces. Vi har IKKE forstået, før vi kan forklare noget skriftligt eller mundtligt over for os selv eller andre. Vi lærer mere ved at være i processen end ved at høre om den. Skrivning bør derfor være en del af undervisningen og ikke blot være en forlængelse af denne. For at imødekomme ovenstående lægger vi også stor vægt på Cooperative Learning.

På Bankagerskolen vil vi ydermere tilstræbe: Læsning såvel afkodning, læsehastighed, læseforståelsen samt læselyst sættes i centrum i undervisningen.

En højnelse af læsefærdigheden fra 3. til 9. klasse (læsestrategier).

Ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem dansk- og faglærere og ”At læse for at lære” strategierne anvendes – bogen er indkøbt til alle huse og ligger i forberedelsesrum.

En god overlevering mellem faserne, således at viden om elevernes læsning fortsættes.

3

Ehris interaktive læsemodel( L. Ehri 1995)

En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse.

Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker eleven i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; eleven mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når eleven opnår en forståelse af det, der afkodes, kan der tales om - at vi læser. For at opnå funktionelle læsefærdigheder, må eleverne lære at læse flydende og læse en masse varierende tekster. Læsning er en færdighed, som man aldrig bliver færdige med at udvikle.

4

Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker L. Ehri, viser alle de områder, der er nødvendige at udvikle for at opnå gode læsefærdigheder.

5

Forklaring til Ehris model:

Den centrale meningsskabende funktion Figuren i midten er den centrale ”processor”, den centrale meningsskabende funktion, som modtager og fortolker information, mens øjet følger tekstens ord. Figurerne omkring centret viser de forskellige videnskilder, som er opbevaret i læserens hukommelse, og som sætter læseren i stand til at genkende og fortolke tekster.

Viden om verden Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste, og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret. I det tilfælde vil det være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres. Vi vil da kun opnå et meget ringe udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens udsagn - at kunne læse mellem og bag injerne, der er afgørende for udbyttet af det læste.

Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget, om ”drengen slår pigen”, eller om ”pigen slår 6

drengen”. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med mange passivkonstruktioner. Men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram.

Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at en tekst, der begynder med ”Der var engang”, vil holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, og den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten – og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende – og dermed stor betydning for den samlede forståelse.

7

Bogstav-lyd kendskab Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for meget energi på afkodningen, går det ud over den centrale meningsskabende funktion.

Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende”. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst end en læser med et lille ordforråd.

Hukommelse for tekst Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse.

Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med.

Metabevidsthed Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning.

8

Genrekendskab I alle fag skal der arbejdes med genrekendskab. At have et godt genrekendskab har stor betydning for elevens forståelse af teksten. Den respektive genre er afgørende for, hvad læseren kan forvente sig af teksten. Altså ikke blot hvilken tekst det er, men også noget om måden den er skrevet på.

Når en ny genre og eller en ny form for tekststykke i f. eks matematik skal indlæres, er det vigtigt, at indlæring tænkes ud fra: introducere, modellere, lærerstyret vejledning og på egen hånd.

Vejledning til læreren og eleven om modellering ligger på lærerintra- i samlemappen ressourcecenteret.

Læsemåder Eleverne skal gennem hele skoleforløbet præsenteres for forskellige læsemåder, således at de lærer at bruge den rigtige alt efter formål: 

Almindelig læsning: læsning i dagligdagen, aviser, bøger, blade.



Nærlæsning: grundig læsning - alle detaljer med i tekster.



Hurtiglæsning: alle tekster – ikke nødvendig med alle detaljer.



Skimming: planlægning, overblik.



Punktlæsning: enkeltoplysninger, tlf. bøger, leksika m.m.



Orienteringslæsning: enkeltoplysninger, fagbøger, artikler m. m.



Skærmlæsning: bruges ved læsning på pc.



Studielæsning: læse, notere, vurdere, repetere.

9

Læseforståelse Systematisk undervisning i læseforståelse er en forudsætning for, at eleverne kan blive funktionelle læsere. Læseforståelse beskrives ofte på 3 niveauer. 



Sproglig forståelse; Bygger på en række delfærdigheder som: -

Ordgenkendelse

-

Sætningsforståelse

-

Forståelse af større tekstafsnit

Inferal forståelse: -



Inferal forståelse er resultatet af interaktionen mellem den information, læseren finder i teksten, og læserens baggrundsviden.

Kritisk og kreativ læsning: -

Kritisk og kreativ læsning betragtes som den højeste form for læsning og bygger på inferal forståelse. Her spiller læserens kognitive ressourcer og dennes baggrundsviden en væsentlig rolle.

Læseforståelse er altså noget, der bliver til i mødet mellem læseren og teksten. Den aktivitet, som udløses, afhænger af læserens baggrundsviden, læserens kognitive ressourcer og tekstens tilgængelighed.

Læseforståelsesstrategier Læseren iværksætter forskellige mentale aktiviteter for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: forudsiger, hvad teksten kan handle om, genlæser, hvis teksten ikke blev forstået, kobler informationerne med allerede kendt viden, opsummerer teksten og vender tilbage og læser et afsnit igen, hvis det ikke blev forstået. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom der er ukendte ord, ryster måske lidt undrende på hovedet over et uforståeligt indhold, men undlader at undres over manglende sammenhæng i teksten. Resultatet er, at teksten ikke bliver forstået.

10

Ofte vil svage læsere benytte en og samme strategi på en hel tekst, mens gode læsere vil kunne variere deres strategivalg i forhold til teksten. Læseundervisningen må derfor indeholde undervisning og træning i at benytte flere forskellige læsestrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad, og det er af afgørende betydning, at læreren varierer valget af strategier i forhold til elevernes behov og forudsætninger.

Læseforståelsesstrategier kan læres. Strategierne kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier.

Hukommelsesstrategi Hukommelsesstrategier bruges for at kunne huske tekstens indhold. Det kan være at genlæse teksten, understrege væsentlige formuleringer, notere nøgleord eller tage noter undervejs.

Undervisning i hukommelsesstrategier handler om, at eleverne øver sig på de nævnte eksempler. Man kan vælge at bruge en af strategierne på en given tekst og efterfølgende diskutere, om det var til hjælp for at huske teksten.

Organiseringsstrategi Organiseringsstrategier bruges for at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Til det kan bruges begrebs-kort, tankekort og fortælleansigter, der hjælper til at få orden på indholdet. Afhængig af tekstens genre kan læreren vælge at præsentere eleverne for de forskellige skabeloner.

Elaboreringsstrategi Med elaboreringsstrategi kombinerer læseren den nye viden med allerede eksisterende viden. Det læste skal føjes til en kendt viden. Det kan være personlige oplevelser eller tidligere læst stof, som bruges til at forstå det nye indhold.

11

For at øve elaboreringsstrategi kan man i undervisningen stille spørgsmål til teksten før læsning: Hvad ved vi om området? Hvad vil vi gerne vide? Det noteres ned enten for hele klassen eller af den enkelte elev. Efter læsningen kan man så besvare: Hvad ved jeg nu?

Skrivning hjælper her med at fastholde den nye viden.

Overvågningsstrategi Det er vigtigt, at eleven lærer at læse en tekst med bevidsthed om egen forståelse. At kunne stille sig selv forståelsesspørgsmål: Forstår jeg rent faktisk det, jeg lige har læst? Hvis ikke - hvordan kan jeg så komme til at forstå det? Det kan for eksempel være ved at læse teksten igen. Hjælper det ikke, kan det være, at ord skal slås op i ordbogen, eller supplerende viden skal hentes i andre kilder, eller der må søges hjælp hos andre med viden på området. Svage læsere overvåger ikke deres egen læsning på den måde. De skal have hjælp til at undres. Også her har skrivningen stor betydning. Man skal skrivelæse med blyanten i hånden hele tiden, notere sine spørgsmål og slutte sin læsning af med at søge svar på dem.

Ofte vil den uerfarne læser benytte en og samme strategi på en hel tekst, mens den mere erfarne vil kunne variere sit strategivalg i forhold til teksten. Læseundervisningen må derfor indeholde undervisning og træning i at benytte flere forskellige afkodnings- og læseforståelsesstrategier på tekster af voksende kompleksitet og sværhedsgrad, og det er af afgørende betydning, at læreren varierer valget af strategier i forhold til elevernes behov og forudsætninger. Elever med lydlige eller sproglige vanskeligheder har ofte problemer med rene lyd- eller stavemetoder, elever med dårlig hukommelse med andre strategier.

12

Mål og indsatsområder

Tiltag

Tegn

Evaluering

Skoleåret 2015/16 Fælles indsatsområder på tværs af klasserne

Daglig læsning

Eleverne kender til vigtigheden af

Mere nuanceret ordforråd,

Lærerne følger op på elevernes

Målet er, at eleverne får

læsning og har flere gange i ugen

automatisering og

læsning og sikrer at alle får læst.

læst mange bøger og

mulighed for at læse.

hastighedstræning med 5-5-5

Lærerne tjekker løbende

derved opnår en mere

Studietiden organiseres således,

læsning.

læsekontrakterne.

flydende læsning og øger

at der er mulighed for læsning

Eleverne udfylder deres

Der følges op på indsatserne og

deres læsehastighed.

samt træning i læsestrategier.

læsekontrakter.

elevernes læsestandpunkt ved

Forældre informeres om

Eleverne overholder og får

klassekonferencerne i løbet af året.

vigtigheden af daglig læsning.

læst de fastsatte sider.

Individuelle læsekontrakter, hvor eleverne er med til selv, at 13

fremsætte mål.

Eleverne øger deres læseforståelse.

Læsekontrakt/læseklub

Læseklubber hvor eleverne i

De Nationale test kan bruges som

Målet er, at eleverne selv

højere grad er ansvarlige overfor

træningsarbejde til

bliver bevidste om, hvor

hinanden ift. hvor meget, der skal

forståelsesopgaver.

meget de får læst og

læses.

CD ord kan bruges til fx at

derigennem skaber en

Eleverne skal arbejde med

måle elevernes ordforråd

større motivation for at få

simple boganmeldelser i

gennem brugen af fagordbog.

læst.

indskolingen, hvorefter kravene øges gradvist.

-

På alle klassetrin er der fokus på både mundtlige og skriftlige

Boganmeldelser

præsentationer.

Målet er, at eleverne har

Eleverne præsenteres gennem

fokus på indhold og

tiden for flere forskellige

forståelse, når de læser.

Skriftsprogsindsats på

præsentationsformer.

mellemtrinnet: Staveundervisning (4. klasse): Målet er, at eleverne udvikler deres stavefærdigheder

Der skal arbejdes med: -

-

Vokaltrappen (en 14

at eleven anvender lydfølgeprincippet i egen tekst

Lærerene og læsevejlederen skal i samarbejde sætte mål for forløbet og

(behersker lydfølgeregler og det morfematiske

gentagelse fra 3. klasse) -

Morfemer (rod-, bøjningsog afledningsmorfemer).

-

Individuelle indsatser gennem brugen af IT på grammatip og lytogstav.

-

Der følges op på elevernes staveudvikling gennem brugen af Stav bogen samt Staveraketten.

princip) og at lærerne bliver bekendt/opmærksomme på, hvordan eleverne bedst udvikles indenfor området.

-

at eleven anvender det morfematiske princip i egen tekstproduktion

-

at eleven anvender de korrekte bøjningsformer.

Læseundervisning (5 klasse): Målet er, at eleverne kan anvende sikre og 15

sammen rammesætte indsatsen.

automatiserede afkodningsstrategier til

Der skal arbejdes med:

læsning af kendte og nye

Der undervises i læsning og

ord i alderssvarende

læsestrategier. Eleverne skal

tekster og forskellige

-

Hastighed

præsenteres for forskellige

-

Strategianvendelse

teksttyper.

teksttyper gennem året, hvor

-

Eleverne skal opnå

læreren modellerer, hvordan der

funktionelle og varierende

kan/skal arbejdes med teksterne.

Kendskab til diverse modeller ift. læseforståelse

-

5-5-5 læsning og fartkort

-

”Læs på og læs med”

læseforståelsesstrategier.

Eleverne skal opnå en flydende læsning med passende hastighed.

Skriveundervisning (6. klasse) Målet er, at eleverne bliver mere reflekterende i deres skriveproces. Eleverne skal udvikle deres skrivefærdigheder og genrebevidsthed gennem aktiv respons.

Der arbejdes med procesorienteret skrivning og 16

Læsevejlederen hjælper med at teste elevernes læsehastighed både over efterår og forår, for at måle en progression i elevernes hastighed (bog=flydende læsning i praksis).

Læsevejlederen er desuden behjælpelig med tiltag til de elever som har vanskeligheder med læsning generelt.

respons. Eleverne præsenteres gennem året for forskellige skriveskabeloner som støtte for skrivningen.

Eleverne undervises direkte i kendetegn for instruerende og beskrivende fagtekster.

Der arbejdes med: -

-

Forskellige skriveskabeloner (Margit Gade og Merete Brudholm) Lærer respons i selve skriveprocessen samt elev respons.

Læsevejlederen er behjælpelig med at finde aktuelle materialer. Det er lærerens ansvar, at henvende sig til læsevejlederen, hvis der er brug for hjælp til tiltagende eller sparring.

Cooperativ Learning Målet er, at flere elever

quiz og byt

Flere elever opnår aktiv

Eleverne udviser en større motivation

deltager aktivt i samtaler

mix og match

deltagelse

og forståelse for forskellige områder

og aktiviteter omkring

rollelæsning

Understøtter forståelsen af det

af litteraturen.

litteratur.

ordet rundt

der arbejdes med.

mødet på midten dobbeltcirkler Den almene indsats i indskolingen Lydering

Eleverne viser, at de kan bruge

Eleverne bliver mere

Læreren følger elevernes læse- og

Målet er, at alle elever

lydprincipperne i både læsning

selvstændige i læse- og

skriveudvikling ved brug af

lærer lydprincipperne og

og skrivning.

skriveprocessen samt i

Sprogscreening, LUS, Staveraketten,

produktionen af egne tekster.

Ordlæseprøven, National test, DVO,

kan anvende disse funktionelt i egen læsning

www.grammatip.dk

og skriftproduktion.

Læsestrategier Målet er, at eleverne

Fra skolestart anvendes

Eleverne bliver fortrolige med 17

Læreren følger elevernes læse- og

kender til flere

læseuglerne til strategitræning.

flere funktionelle strategier.

skriveudvikling ved brug af

læsestrategier og kan

Sprogscreening, LUS, Staveraketten,

anvende disse i praksis.

Ordlæseprøven, National test, DVO, www.grammatip.dk

Funktionel stavning Målet er, at eleverne bliver

Fra børnehaveklassen arbejdes

Eleverne viser, at de har en

www.grammatip.dk anvendes fra 1.

mere bevidste om lydrette

der med børnestavning, hvor de

god fornemmelse for samt er

klasse.

og ikke-lydrette

ugentligt skriver dagbog.

ved at skabe gode

stavemåder.

Eleverne guides efter niveau

lydfærdigheder, som de

gennem de forskellige trin i

bruger i produktion af egne

staveudviklingen via

skriftlige fremstillinger.

Staveraketten.

Læseforståelse Målet er, at eleverne opnår Der arbejdes med daglig

Ordlæseprøven tages i januar i 1.

flydende afkodning og

læsetræning og løbende

klasse af dansklæreren.

videreudvikler

opfølgning på elevernes

Læsevejlederne hjælper med at

forståelsestrategier.

læseudvikling fx ved brugen af

evaluere på de resultater, hvor

LUS.

dansklæreren er i tvivl.

De nationale tests tages på 2. årgang forår og efterår. Læsevejlederne hjælper med at bruge DAFOLOS profilberegner til analyse af testresultater.

Der afholdes årlige 18

klassekonferencer med ledelsen og læsevejleder, hvor tests og indsats drøftes.

Ordforråd Målet er, at udvikle

Der arbejdes aktivt med ordforråd

De nationale tests tages på 2. årgang

elevernes ordkendskab og

i klasserne ved gennemgang af

forår og efterår. Læsevejlederne kan

begrebsdannelse,

tekster og genrer gennem

være behjælpelig med analysen og

herunder præcis og

forforståelse og ordkendskab.

indsatsen af de kriteriebaserede

nuanceret forståelse af

Vi samarbejder med forældrene

resultater.

både førfaglige ord og

om at oparbejde et godt ordforråd

Der afholdes årlige

fagord.

samt viden om verden.

klassekonferencer med ledelsen og

Sproglege

læsevejleder, hvor tests og indsats

Dagens og ugens ord

drøftes.

Ordsprog Ordets form og betydning Arbejde med før – under – og efter læsning DSA-lærere yder hjælp til de tosprogede.

Den almene indsats på mellemtrinnet Faglig læsning Målet er, at eleverne har et Læsning er en vigtig del af alle

Eleverne skal kende til

Læreren er opmærksom på, at

så stort kendskab til

fag og klassernes lærere er

forskellige teksttyper fx:

eleverne kan anvende

forskellige teksttyper og

derfor bekendt med hvert enkelt

Berettende

fagordene/begreberne korrekt i

genrer, at de vælge

elevs læsestandpunkt og

Beskrivende

praksis.

19

hensigtsmæssige

læseudfordringer. Eleverne

Argumenterende

læsemåder og strategier til

præsenteres for og bruger aktivt

læsning af teksterne.

forskellige læsestrategier til brug

Og kan anvende

Kompleksiteten i de

af læsningen.

notatværktøjer som fx:

Flere elever kan aktivt deltage i

faglige tekster fordrer, at

Tidslinjer

eleverne kan skelne

Mindmap

mellem teksttyper, da

Begrebsordkort

faglig læsning defineres at

To kolonnenotat

læse for at lære.

VØL/VØSLE

forskellige dele af undervisningen.

Læsestrategier Målet er, at eleverne kan

Eleverne opnår flydende læsning

Eleverne kan i større omfang

Vi afholder de nationale tests

anvende de rette

ved at arbejde med

benytte de rette strategier

gennem hele skoleforløbet, fordelt så

strategier bevidst før,

læsehastighed, tekstopbygning

efter behov.

eleverne testes årligt. Lærerne kan få

under og efter læsning af

og overblik. Der arbejdes aktivt

hjælp af læsevejlederne til at læse

en tekst med henblik på

med metabevidsthed og

resultaterne og evt. iværksætte en

forskellige elementer af

hukommelse for tekst.

særlig indsats.

læseforståelsen.

Eleverne introduceres for hukommelses- , organiserings-, elaborerings- og overvågningsstrategier.

Skriveskabeloner kan anvendes.

Læsehastighed Målet er, at eleverne

Der arbejdes med 5-5-5 læsning,

At eleverne udvikler en

Læreren kan gennem bruge af 5-5-5

udvikler en tilstrækkelig

hvor både lærer og elev kan

hurtigere læsehastighed og

metoden teste, om eleverne har

læsehastighed og opnår

følge udviklingen af

fluency.

20

opnået målet om 150-200 ord i

flydende læsning.

læsehastighed.

minuttet ved udgangen af 6. klasse.

Ved daglig læsning fastholdes eleven som aktiv læser.

Funktionel stavning

www.grammatip.dk anvendes på alle

Målet er, at eleverne kan

Der arbejdes med elevernes

At eleverne anvender deres

årgange til stavetræning med

anvende en mere

individuelle staveudvikling ud fra

viden om lydfølgeregler,

staveprøven som evaluering.

automatiseret stavning og

www.grammatip.dk og

bøjningsformer, morfemer

er bekendt med varierede

Staveraketten, som skal

mm.

stavemåder.

anvendes fra 0-6 klasse.

Den almene indsats i overbygningen

Faglig læsning Målet er, at eleverne har et Læsning er en vigtig del af alle

Eleverne skal kende til

Læreren er opmærksom på, at

så stort kendskab til

fag og klassernes lærere er

forskellige teksttyper fx:

eleverne kan anvende

forskellige teksttyper og

derfor bekendt med hvert enkelt

Berettende

fagordene/begreberne korrekt i

genrer, at de vælge

elevs læsestandpunkt og

Beskrivende

praksis.

hensigtsmæssige

læseudfordringer. Eleverne

Argumenterende

læsemåder og strategier til

præsenteres for og bruger aktivt

Instruerende

læsning af teksterne.

forskellige læsestrategier til brug

Kompleksiteten i de

af læsningen.

Flere elever kan aktivt deltage i forskellige dele af undervisningen.

Og kan anvende

faglige tekster fordrer, at

notatværktøjer som fx:

Eleverne kan bruge

eleverne kan skelne

Tidslinjer

fagordene/udtrykkene korrekt i egne

mellem teksttyper, da

Mindmap

produktioner.

faglig læsning defineres at

Begrebsordkort

læse for at lære.

To kolonnenotat VØL/VØSLE

Læsestrategier 21

Målet er, at eleverne kan

Eleverne opnår flydende læsning

Eleverne kan i større omfang

Vi afholder de nationale tests

anvende de rette

ved at arbejde med

benytte de rette strategier

gennem hele skoleforløbet, fordelt så

strategier bevidst før,

læsehastighed, tekstopbygning

efter behov.

eleverne testes årligt. Lærerne kan få

under og efter læsning af

og overblik. Der arbejdes aktivt

hjælp af læsevejlederne til at læse

en tekst med henblik på

med metabevidsthed og

resultaterne og evt. iværksætte en

forskellige elementer af

hukommelse for tekst.

særlig indsats.

læseforståelsen.

Eleverne introduceres for hukommelses- , organiserings-, elaborerings- og overvågningsstrategier.

Skriveskabeloner kan anvendes.

Læsehastighed Målet er, at eleverne

Der arbejdes med 5-5-5 læsning,

Ved hjælp af læseprøver

Læreren kan gennem brugen af 5-5-5

udvikler en tilstrækkelig

hvor både lærer og elev kan

opnår både lærere og elever

metoden teste, om eleverne har

læsehastighed og opnår

følge udviklingen af

en fornemmelse af, hvilket

opnået målet om 200-250 ord i

flydende læsning.

læsehastighed.

niveau deres læsehastighed

minuttet ved udgangen af 6. klasse.

Ved daglig læsning fastholdes

ligger på.

Der bruges Clio afgangsprøver, hvor

eleven som aktiv læser.

der er selvrettende læseprøver. www.clioonline.dk

Den særlige indsats i undervisningen (foregribende og indgribende) Holddeling Kompenserende IT Elever som er testet for

For at afdække elevernes

dyslektiske vanskeligheder bliver

læsefærdigheder bør alle

tilknyttet NOTA.

dansklærere anvende Il- læseprøven

Læreren henvender sig til

på de læseudfordrede eleverne fra 3-

læsevejlederen, som udfører

9 klasse. På baggrund af dette 22

testen og sørger for resten.

vurderes det hvilke elever, der bør

Elever med risiko for dyslektiske

anvende CD-ord i undervisningen og

vanskeligheder testes årligt med

have adgang til indscannede

IL-basis af dansklæreren. Hvis

undervisningsmaterialer. Mappe med

eleven befinder sig i kategori 4

vejledning og tekster findes i

og opefter skal eleven benytte sig

Læringscenteret. Information om de

af brugen af kompenserende IT

læseudfordrede elever skal deles

fx CD ord, Intowords.

med alle elevens lærere.

Læsevejlederne og eller

Hjælpen kan blandt andet

Der udarbejdes handleplaner med

Ressourcecenteret

organiseres på følgende måder:

målsætninger for det enkelte barn og

Læsevejledning

foretager undervisning af



Klasseundervisning, hvor

dets behov. Der samarbejdes med

forebyggende og

læsevejlederen evt. er

forældre om den særlige indsats.

indgribende karakter med

med i klassen om et

Der afholdes opfølgende

det mål, at flest mulige

bestemt forløb.

samtaler/møder.

elever får gavn af at



Holdundervisning, hvor

deltage i den normale

undervisningen evt.

undervisning i klassen.

foretages af

Målet er at prioritere

læsevejleder /

forebyggende

ressourcelærer, foregår

undervisning frem for

uden for klassen eller i

indgribende samt at opnå

klassen.

øget kvalitet i



Særlig

tilrettelagt 23

normalundervisningen.

undervisning, f.eks VAKS

Læsevejlederne er

eller TLH.

ligeledes behjælpelige



Vejledning i forhold til

med, hvordan læsning

læsning i de forskellige

kunne gribes an i det

fag og på de forskellige

enkelte fag.

årgange 

Hjælp til at tolke på prøver og tests, herunder de nationale tests og LUS



Hjælp til hvordan man giver eleven genrekendskab modellerer en tekst.



Deltager i teammøder eller forældremøder ved behov



Læseafdække elever – individuelle tests

Den enkelte dansklærers evaluerings- og arbejdsredskaber, som benyttes i samarbejde med læsevejlederne 

Sprogvurdering, findes på 24

www.results.dk (Bh.kl.) 

Ordlæseprøven (1.kl.)



LUS- anvendes i indskolingen, eleverne LUS’es hver måned.

VAKS



Staveraketten 0.-6. klasse



IL-Basis fra 4.-9. klasse



Nationale tests

Efter DVO-testen, som tages i 2. klasse, udtages enkelte elever til VAKS i begyndelsen af 3. klasse.

Fine Reader Elever fra 6. og 7. klasse i

Det er dansklærerens opgave at

Der afholdes et afsluttende

svære læse/skrive

kontakte skolens læsevejleder,

overleveringsmøde, hvor klassens

vanskeligheder kan

som herefter sørger for kontakten

lærere deltager og der laves fælles

indstilles til et forløb på

til visitationsudvalget.

aftaler.

Fine Reader.

Klassekonference

Der afholdes årlige klassekonferencer med ledelsen og læsevejleder, hvor tests og indsats

Afdækning af elevens

0. klasse: Sprogscreening

drøftes.

Efter afdækning sættes små men

skriftsproglige

1. klasse: Ordlæseprøve

tydelige mål for den kommende 25

færdigheder

2. klasse: Nationale test

indsats. Forløbet evalueres løbende.

3. klasse: DVO samt F2 prøve

Har indsatsen ikke den ønskede

( national tast)

effekt, forsøges der igen med nye

4. klasse: Nationale test.

mål. Ressourcecenteret udarbejder

5. klasse: F2 prøve( national tast)

handleplaner for elever, som

6. klasse: Nationale test.

modtager undervisning udenfor

7. klasse: F2 prøve( national tast)

klassen.

8. klasse: Nationale test.

9. klasse: F2 prøve( national tast)

Efter DVO testen i 2. klasse, udtages elever i risiko for læsevanskeligheder et kursus i VAKS i begyndelsen af 3. klasse.

Elever fra 3. -9.klasse , hvor der er mistanke om læsevanskeligheder, screenes årligt af dansklæreren med IL-basis. Med hjælp fra læsevejlederne vurderes det, om der er brug for særlig støtte eller kompenserende IT. Den nye ordblindetest anvendes af læsevejlederne fra 3. Klasse og opefter til elever ved mistanke om

Ordkendskab:

Eleverne arbejder systematisk

At eleverne kan anvende de 26

dysleksi.

Eleverne sprogscreenes i 0. Klasse,

Målet er, at børn og unge i

med tilegnelse af ord og

nye ord mundtligt og skriftligt.

hvor bh. lederne udarbejder særlige

såvel dagtilbud som skole

begreber i alle fag hvor det

At eleverne kan anvende

indsatser på baggrund af eventuelle

udvikler et nuanceret

tilstræbes at eleverne får en

ordtilegnelsesstrategier, som

dårlige resultater. Bh. lederne kan få

ordkendskab som

dybdeforståelse af de nye ord og

fx ordkendskabskort

sparring fra læsevejlederne.

forudsætning for læring.

begreber.

(Brudholm + danskfaget).

I 1. klasse tager lærerne

0.årgang bruger ”Hop om bord i

”Ordlæseprøven”.

lyd og ord” for at udvikle sproglig

I 2, 4, 6, 8 klasse laver eleverne de

opmærksomhed.

nationale tests, hvor området sprogforståelse er et opmærksomhedsområde.

27