Nyt fra skolerne 16

NYT FRA SKOLERNE - hvor vi udvikler fremtidens folkeskole

SOMMERFERIE-HILSEN TIL FORÆLDRE OG ELEVER I HELSINGØR KOMMUNE · JUNI 2016

INDHOLD 04 06 08 13 16 18 20 24 26 30 32 38 40 44 48 50

Kære forældre og elever Folkeskolereformens mål Indskoling / udskoling Boost - Innovativt design · Velkomstkuffert på eventyr · Hvad er Boost?

Motion og bevægelse Den åbne skole · Eleverne blev kloge på penge · Skolerugby festival · Kunst og kultur i skolen Et lettere liv Fem skoleklasser til Skole-OL Inklusion er på rette spor Meebok samler alt Flygtningebørn begynder i skole

KÆRE FORÆLDRE OG ELEVER Sommerferien nærmer sig, og vi ser tilbage på et skoleår, hvor vi er blevet endnu klogere på skolereformen og de muligheder, som den sammenhængende skoledag har at byde på. Der er stadig udfordringer, men for hver dag høster vi nye erfaringer og lærer, hvordan noget skal gøres – og ikke gøres.

Skolebørnene er vores fremtid, og de fortjener en skoledag af høj kvalitet. Alle elever skal blive så dygtige som de kan med udgangspunkt i deres egen udvikling - og for at opnå det, skal skoledagen udfordre.

Det gør vi blandt andet med ”Boost – innovativ skole i Helsingør”, hvor eleverne arbejder med innovative metoder og arbejdsredskaber i alle fag i løbet af skoleåret. Det stimulerer både de skæve hoveder og kloge hænder, som en af vores lærere siger. Alle elever deltog i marts i en stor konkurrence for at finde designløsninger, der kan hjælpe med at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Et af projekterne har oven i købet vakt interesse i udlandet og er blevet udstillet i New York, mens hele Boost-udfordringen ”Fra flygtning til medborger” er nomineret 4

til en EU-pris i integration. Det kan vi være rigtig stolte over. Med Boost får lærerne også mere videreuddannelse, så de bliver endnu dygtigere i deres fag og løfter hele skoleområdet. Og så er i alt 830 lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i år og til næste år på kurser for at bringe innovationen ind i skoledagen. Det påvirker naturligvis elevernes skoledag, og er årsag til, at eleverne f.eks. oplever vikarer af og til.

Vi rykker også med den Åbne Skole, hvor eleverne samarbejder med lokalområdets virksomheder, foreninger og organisationer som en del af læringsforløb.

Indtil videre har over 20 idrætsklubber og en lang række virksomheder inviteret inden for. Det er der kommet mange spændende projekter ud af, og jeg vil samtidig opfordre jer forældre til at byde ind, hvis jeres hverdag kan være lærerig for eleverne. Læs mere på side 24.

Tak til lærere, pædagoger og alle medarbejdere, der gør skoledagen for vores elever til noget særligt. Tak til forældre, som aktivt følger med i jeres børns skolegang og hver dag støtter dem. Og tak til alle elever, som gang på gang overrasker mig med jeres opfindsomhed og energi. Nyd sommerferien – den er vel fortjent.

Med venlig hilsen

Christian Holm Donatzky Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget 5

FOLKESKOLEREFORMEN HAR 3 OVERORDNEDE MÅL #1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. #2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. #3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

VORES 5 LOKALE MÅL #1 Alle kommunens børn og unge skal føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. #2 Kommunens afgangsprøveresultater i dansk og matematik skal forbedres, så de kommer over landsgennemsnittet. #3 De tosprogede elevers udbytte af undervisningen skal fortsat øges. #4 Alle skoler skal have samarbejde med parterne i den åbne skole. #5 Elevernes sundhed og indlæringsevne skal forbedres ved, at bevægelse tænkes ind i hele dagen.

6

FOLKESKOLEREFORMENS MÅL

”

Skolens opgave i dag er at oplyse, danne og uddanne eleverne til en fremtid, vi dybest set ikke kender.

Samfundet og arbejdsmarkedet ændrer sig konstant, så derfor skal vi give eleverne fundamentet til at blive livsduelige samfundsborgere, der kan tænke kreativt og kritisk i forhold den til den verden, de møder. Derudover er kompetencer som problemløsning og samarbejde de store nøgleord for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked, hvor de kommer til at arbejde med teknologi og digitale værktøjer - som endnu ikke er opfundet - for at løse store samfundsmæssige udfordringer.

De grundsten skal lægges i folkeskolen. Omdrejnings-punktet er, at eleverne skal lære at lære, så de hele livet kan tilegne sig ny viden.

Rikke Reiter Centerchef for dagtilbud og skoler

7

Samling af indskoling og udskoling på vej:

MÅLET ER BEDRE LÆRINGSMILJØER FOR DE ENKELTE KLASSETRIN Når elever og personale vender tilbage til skolerne efter sommerferien, er det for nogens vedkommende en helt anden skole-bygning, som de tager hen til.

Den nye organisering, hvor man samler de yngste og ældste klassetrin på hver sin matrikel, bliver en realitet på både Helsingør Skole og Skolerne i Snekkersten.

På Espergærde Skole sker forandringerne først i skoleåret 2017 / 2018.

Men hvorfor kommer denne nye organisering af skolerne netop nu – og hvordan kommer det eleverne og deres læring til gavn?

”

Lige siden kommunen samlede Helsingør Kommunes skoler i større ’netværksskoler’ i 2012 har ledelse og medarbejdere på de enkelte skoler arbejdet på at finde ud af, hvordan personalet kan arbejde bedre sammen og skabe bedre læringsforløb for eleverne, siger Kari Jørgensen, leder af Helsingør Skole og fortsætter: 8

INDSKOLING / UDSKOLING

”

Vi har prøvet nogle forskellige metoder i processen, der har strakt sig over de seneste tre år, og det betyder nu, at skoleledelserne sammen med skolebestyrelserne har besluttet at samle de yngste og ældste klassetrin på samme matrikel. På den måde kan vi samle lærere og pædagogisk personale med specialviden og højne fagligheden på de enkelte klassetrin, siger Kari Jørgensen.

”

Vi kan udnytte både de fysiske rammer og lærernes undervisningskompetencer endnu bedre end vi gør i dag - og derigennem styrke elevernes faglige niveau.

For eksempel kan vi på Skolerne i Snekkersten i det kommende skoleår tilbyde de ældste klassetrin Team Danmark Idrætslinje, Sciencelinje, International linje og Medie og Design-linje. På den måde kan eleverne vælge linje efter interesse, og det er et stort ønske hos mange, siger Tanja Steffe Nøhr, leder af Skolerne i Snekkersten.

9

Få overblik over den nye organisering af skolerne i Helsingør Kommune:

Skoleafdeling

Nuværende Klassetrin

Borupgårdskolen

0. - 9. klassetrin

Skolen ved Rønnebær Allé

0. - 9. klassetrin

Snekkersten Skole

0. - 6. klassetrin

Espergærdeskolen

0. - 6. klassetrin

Mørdrupskolen

0. - 9. klassetrin

Grydemoseskolen

0. - 9. klassetrin

Tibberupskolen

0. - 9. klassetrin

Tikøb Skole

0. - 6. klassetrin

Hellebæksskolen

3. - 9. klassetrin

Afd. Apperup

0. - 2. klassetrin

Hornbæk Skole

0. - 9. klassetrin

Skolen Ved Gurrevej

0. - 9. klassetrin

Byskolen

0. - 9. klassetrin

Skolen Ved Kongevej

0. - 9. klassetrin

Nordvestskolen

0. - 9. klassetrin

10

INDSKOLING / UDSKOLING

Klassetrin pr. 1. august 2016

Klassetrin pr. 1. august 2017

0. - 6. klassetrin

0. - 6. klassetrin

7. - 9. klassetrin

7. - 9. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 9. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 9. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 9. klassetrin

7. - 9. klassetrin

0. - 6. klassetrin

0. - 6. klassetrin

3. - 9. klassetrin

3. - 9. klassetrin

0. - 2. klassetrin

0. - 2. klassetrin

0. - 9. klassetrin

0. - 9. klassetrin

0. - 5. klassetrin

0. - 5. klassetrin

2. - 9. klassetrin

2. - 9. klassetrin

0. - 2. klassetrin

0. - 2. klassetrin

5. - 9. klassetrin

6. - 9. klassetrin

11

På Nordvest-skolen har en gruppe udskolingselever lavet en video om, hvad de mener, de kan få ud af at samle de ældste klassetrin på Nordvestskolen.

Eleverne har i foråret besøgt deres kommende skoler og parallelklasser, for at lære de nye omgivelser at kende inden den store flyttedag efter sommerferien.

Læs om besøgsdage skaber sammenhold.

Eleverne på Espergærde Skole har i foråret arbejdet med ”min drømmeskole” i forbindelse med at skabe deres egen nye skole med ind- og udskoling. Og de har været så dygtige, at Professionshøjskolen Metropol fra nu af følger klassen som del af deres forskning. Det kan du læse mere om her.

12

BOOST INOVATIVT DESIGN

INNOVATIVT DESIGN SÆTTER KOMMUNEN PÅ VERDENSKORTET Den første Boost-udfordring for Helsingør Kommunes skoleelever endte med et vinderprojekt, der er nået vidt omkring.

I januar havde Helsingør Kommunes skoleelever deres første af tre udfordringer i Helsingør Kommunes store projekt ’Boost – Innovativ Skole i Helsingør’. Emnet var ’Fra flygtning til medborger’, og eleverne skulle komme med bud på designløsninger, der kan hjælpe med at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

Boost-ugen førte til rigtig mange spændende designs.

Se listen med de 21 designs Læs en reportage fra 7. klasserne på Grydemoseskolen, som fremlagde deres projekter for en gruppe flygtninge-elever fra de internationale klasser på Ungdomsskolen i Helsingør.

13

De 21 bedste designs fra skolerne blev valgt ud og prĂŚsenteret for en jury til den store Boost-battle, der fandt sted den 3. marts.

Dommerkomiteen, der blandt andet talte Mimi Jacobsen og direktør i Helsingør Kommune Marianne Hoff Andersen valgte de tre vinderprojekter: 14

BOOST INOVATIVT DESIGN

• Innovationsprisen gik til 1. klasse fra Byskolen for projektet ’Velkomstkufferten’, som indeholder vendespil, foldespil og dukker, som lægger op til gode lege mellem danske børn og flygtningebørn.

• Publikumsprisen gik til 5. klasse fra Tibberupskolen for projektet ’Årets traditioner’, som bl.a. omfatter et brætspil for børn om danske traditioner.

• Samarbejdsprisen gik til 6. klasse på Hornbæk Skole for projektet ’Friends’, som matcher flygtningefamilier med danskere.

15

VELKOMSTKUFFERT PÅ EVENTYR Eleverne fra 1. klasse på Byskolen var superglade for innovationsprisen. Og deres design, der på én gang er simpelt og genialt, er nået vidt omkring siden prisoverrækkelsen i begyndelsen af marts.

Kufferten blev vist på en designudstilling i New York i begyndelsen af maj – og den historie nåede mange af de landsdækkende danske medier. Arrangørerne af udstillingen i New York bed særligt mærke i den empati, som børnene lagde for dagen med kufferten.

Se indslag fra DR’s TV-avisen.

Også selve Boost-udfordringen har givet genlyd verden om. Den er nomineret blandt 30 europæiske projekter til semifinalen i EU’s Social Innovation Competition.

Boost-udfordringen er det eneste danske projekt, som er nået så langt.

16

BOOST INOVATIVT DESIGN

Med konkurrencen søger EU kreative input til, hvordan man sætter flygtninge og indvandrere i stand til at bidrage til det sociale, kulturelle, økonomiske og politiske liv i deres nye hjemlande.

Og man kan sagtens forestille sig, at skolebørn fra andre europæiske lande udvikler innovative og kreative løsninger på, hvordan man gør flygtninge til medborgere - fuldkommen som Helsingør Kommunes skolebørn har gjort.

Hvem der vinder EU-prisen afgøres i efteråret 2016.

Og i januar 2017 får alle kommunens elever en ny Boost-udfordring. Denne gang er emnet sundhed, og eleverne skal igen udarbejde innovative designløsninger.

17

HVAD ER BOOST? • ’Boost – Innovativ Skole i Helsingør’ har til formål at gøre Helsingør Kommunes skolesystem førende i Danmark på innovation og kreativitet. Udgangspunktet er den seneste folkeskolelov, hvor det står anført, at innovation skal indgå i alle fag.

• Alle kommunens lærere skal på kursus i at bruge INDEX’ kompas-model, der er en slags ’formel’ på, hvordan man tænker innovativt. Mange har været igennem kurserne, mens andre stadig mangler deres kursusdage. Det betyder, at eleverne kan opleve, at deres lærere er væk på Boost-kursus i nogle dage – og at eleverne derfor skal have vikar.

• Trekløveret bag ’Boost – Innovativ Skole i Helsingør’ er Helsingør Kommune, Professionshøjskolen Metropol og INDEX: Design to Improve Life. Derudover bliver de faglige organisationer BUPL, FOA og Danmarks Lærerforening løbende inddraget i forløbet.

18

BOOST INOVATIVT DESIGN

19

20

MOTION & BEVÆGELSE

45 MINUTTERS MOTION OG BEVÆGELSE: HVORDAN KAN DET OGSÅ GØRES? Motion og bevægelse i skoledagen kan være meget andet en idræt på skemaet. På Tikøb Skole har ledelse, personale og børn eksperimenteret med at lægge motion ind hver dag i ugen i undervisningen, både adskilt og som en del af den faglige undervisning. Det giver 25 minutters ekstra bevægelse hver dag op til frokostpausen – udover idrætstimerne.

Motionen kan have et pædagogisk sigte, for eksempel når eleverne løber efter bogstaver og hopper på bestemte tal, der også styrker den rummelige forståelse. Et ekstra motionsløb fredag op til påske er også en måde at få bevægelse ind i elevernes hverdag, så gennemsnittet på de 45 minutter altid er sikret.

21

”

Vi har valgt at prøve os frem med forskellige metoder. Blandt andet forsøger vi at vægte de praktiske principper lige højt med en balance mellem sundhed, fællesskab og udfordring. Og der er helt sikkert udfordringer forbundet med det faste motionstidspunkt - både logistisk og i forhold til elevernes motivation for at være uden for på en dag med regnvejr for eksempel. Men vi arbejder stadig videre med at finde en model, der passer vores børns engagement og nysgerrighed, siger skoleleder Ole Richter på Tikøb Skole.

Tikøb skole er som den eneste skole i kommunen blevet DGI-certificeret – ligesom alle kommunens daginstitutioner bliver det inden årets udgang. Det betyder kort fortalt, at det pædagogiske personale lærer at tænke bevægelse ind i alle dagens aktiviteter.

22

MOTION, LEKTIECAFE OG UU

På Nordvestskolen rykkede fysik- og kemilærer Enes Ünsün undervisningen til gymnastiksalen, da eleverne i 9.B skulle lære om alkoholer og deres kemiske sammensætning. Det kom der masser af bevægelse, samarbejde og gode grin ud af.

Se videoen fra gymnastiksalen her.

23

DEN ÅBNE SKOLE Den åbne skole betyder, at skolen åbner sig mod omverdenen og samarbejder med det omgivende samfund om elevernes læring og trivsel.

Målet er, at elevernes kreativitet og fantasi skal stimuleres i mødet med verden uden for skolen.

I Helsingør Kommune samarbejder vi med aktører inden for blandt andet kulturlivet, idræts- og foreningslivet og erhvervslivet og bringer på den måde “det virkelig liv” ind i elevernes hverdag.

På www.skolenivirkeligheden.dk kan du se en lang række virksomheder, foreninger og institutioner, der tilbyder sig som en del af elevernes sammenhængende skoledag.

Hvis du har en god ide – eller selv har en virksomhed eller aktivitet, som kan være interessant for eleverne, så klik endelig ind og lad høre fra dig.

24

17

ELEVER BLEV KLOGERE PÅ PENGE I april blev alle 7. og 8. klasser og en enkelt 9. klasse fra kommunes skoler klogere på penge, de prøvede kræfter med at etablere selvstændig virksomhed.

I to uger erstattede forløbet en del af skoletimerne, og eleverne skulle selv udvikle forretningsplan, lægge budget og regne på indtægter og udgifter for deres fiktive virksomhed. Til sidst blev det hele præsenteret i Toldkammeret, hvor en dommerkomite bestående af personale fra Spar Nord, kommunen og en enkelt iværksætter uddelte 10.000 til vinderholdet samt andre præmier.

”

Det var en rigtig god følelse at stå på finaledagen og mærke elevernes iver og engagement, siger Piet Petersen, direktør i Spar Nord, og fortsætter:

”

Vi spurgte meget ind til, hvordan de havde grebet opgaven an – og jeg kunne høre, at de havde fordelt arbejdet i forhold til, hvem der gerne ville skrive, 26

ELEVER BLEV KLOGERE PÅ PENGE

hvem der ville være kreative og hvem der gerne ville præsentere. Alle kom på banen med noget.

Piet Petersen havde sammen med en af sine ansatte i hele forløbet været ude på skolerne og vejlede eleverne om alle de udfordringer, en iværksætter kommer til at stå med.

”

Det handler i høj grad ikke kun om at få den gode idé. Der skal også lægges forretningsplan, konkurrenterne skal analyseres og ikke mindst: hvad koster det at låne penge? Især de økonomiske beregninger åbnede øjnene for mange, siger Piet.

”

Jeg er sikker på, at eleverne nu har fået en langt bedre forståelse af, hvad det vil sige at etablere en virksomhed, og jeg håber, at vi ser flere iværksættere om nogle år. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som erhvervsvirksomhed bidrager til elevernes forståelse af samfundet – og derudover kom vi også med noget, som lærerne kunne bruge.

27

Læs mere om jeres skole på nettet.

Sådan er det sikkert med mange brancher, slutter Piet Petersen.

”

28

ELEVER BLEV KLOGERE PÅ PENGE

På billedet ses vinderholdet med Frederik, Nikoline, Oliver og Nikolas, der går på Hornbæk og Hellebæk skoler i 7., 8. og 9. klasser. De havde udarbejdet et koncept med ”Quick-and-eat”, som er en hjemmeside, der kombinerer opskrifter og mulighed for levering af færdigretter. Piet Petersen Fra Spar Nord Bank står til venstre.

Læs mere om Skolen i virkeligheden.

Nethe Fals, konsulent for matematik og it i Helsingør Kommune, har skrevet en artikel til fagbladet Matematik om forløbet.

29

SKOLERUGBY FESTIVAL HOS HAMLET RUGBY KLUB Hamlet Rugby Klub afholdte en rugby-festival for drenge og piger fra Skolen ved Gurrevej, Hellebækskole samt Byskolen. Over 100 børn fra 5. og 6. klasse spillede 24 kampe over 4 timer på banerne ved Helsingør-hallen, hvor Hamlet Rugby Klub holder til.

Eleverne havde forinden fået to gange undervisning fra Hamlets egne senior rugby-spillere med vægt på de basale færdigheder, men også fysiske taklinger, hvilket blev flittigt brugt.

Selvom der var stor forskel i spillerne fysik skulle det vise sig, at meget kan klares med den rette teknik – og en hurtig lille fyr kan sagtens vælte en større, når det kommer til stykket. Eleverne tog også andre af rugbysportens kerneværdier til sig – fair play og respekt for hinanden, samt for trænere og dommere.

30

SKOLERUGBY FESTIVAL

Helsingør Kommune samarbejder med mere end 20 idrætsforeninger, og læringsforløbene med eleverne spænder over ridning, judo, tennis, dans, rugby, sportsbillard, håndbold og meget mere.

Læs mere om Skolen i virkeligheden.

31

32

KUNST OG KULTUR I SKOLEN

KUNST OG KULTUR I SKOLEN I Helsingør Kommune møder skoleeleverne på alle klassetrin kunst og kultur gennem biblioteksbesøg og samarbejde med Billedskolen, Musikskolen, museer og andre kulturinstitutioner.

Se udpluk som alle klasser på en årgang på Helsingør Kommunes skoler har fået i 2015/16: 1 KLASSE: KRIBLE KRABBE I ØRESUND 25 klasser deltog i november og juni i et forløb på Øresundsakvariet og en krabbe-dag ved Kronborgstrand, hvor de lærte de mindre dyr i havet at kende, fik viden om dyrenes levesteder, hvordan man håndterer havdyr og meget mere.

Se fotos fra Store Krabbedag.

3. KLASSE: DANSEWORKSHOP: ”DANSEMATEMATIK” OG ”SÅDAN ER JEG” 28 klasser deltog i en heldagsworkshop med kreativ dans. Nogle klasser arbejdede med at løse matema33

tiske opgaver via kroppen, mens andre havde fokus på sociale kompetencer. Alle havde en sjov dag med masser af bevægelse og kreativ udfoldelse.

Se Dansehallernes video fra Dansebesøg på Skolen Ved Gurrevej.

5. KLASSE: LYVESKOLEN 15 klasser lærte at fortælle løgnehistorier uden manuskript. Klasserne dystede om at blive regionens bedste lyveklasse. Mørdrupsskolens 5. klasse vandt æren, og alle elever fik styrket deres evner til at udtrykke sig mundtligt gennem historiefortælling.

Se film fra Lyveskolen.

Mange klasser har også deltaget i andre projekter, fx: MIN FLYVENDE KUFFERT I november 2015 drog ca. 175 elever fra børnehaveklasserne på Skolen ved Gurrevej, Nordvest- og 34

KUNST OG KULTUR I SKOLEN

Borupgårdskolen fra fest på Kulturværftet med hver sin kulturkuffert. I kufferten var bøger og film, som eleverne gennem de næste 2 skoleår skal bruge i undervisningen og involverer besøg på kulturinstitutioner og nærkontakt med levende fisk.

Læs om Kultur-rejsen med Den Flyvende Kuffert.

35

DESIGN MED LYS Elever på mellemtrinnet designede lamper sammen med instruktører fra Dansk Arkitektur Center og Billedskolen.

Fotos fra Design med lys.

SMÅ KOMPONISTER Elever i 5. klasse komponerede musik sammen med komponister og musikere fra FIGURA Ensemble.

36

KUNST OG KULTUR I SKOLEN

NYCIRKUS PÅ SKEMAET 6. til 8. klasses elever mødte garvede nycirkusartister, der lærte dem at samarbejde, blive modige og bruge kroppen på nye måder gennem parkour, jonglering og luftakrobatik. Det var andet år Helsingør Kommune deltog i projektet.

Se film om Nycirkus.

MIO MIN MIO En teaterforestilling på Helsingborg Stadsteater der indgik i Helsingør-Helsingborg skole- og kultursamarbejdet. Nabosprogsaktiviteterne er et åbent tilbud til alle klassetrin. Formålet er at eleverne oplever nabosprog og -kultur.

Hvad sker der til næste skoleår?

Følg med i kulturinstitutionernes aktiviteter.

37

KENDER DU ET LETTERE LIV ?

I Helsingør Kommune har vi en udfordring. Antallet af overvægtige børn og unge stiger – og med overvægt følger ikke kun livsstilssygdomme, men også tit ensomhed og mistrivsel.

For at komme overvægten til livs har Helsingør Kommune startet indsatsen Et lettere liv. Initiativet skal sikre, at alle børn og unge trives og er sunde.

Et lettere liv løber frem til 2019 og bygger på metoden collective impact. Tanken er, at hele lokalsamfundet i fællesskab bliver nødt til at hjælpe børn og unge til et lettere liv, hvis vi for alvor skal gøre en forskel. Derfor er mange forskellige aktører involveret – fra erhvervsliv og frivillige foreninger til kommunalt ansatte.

Hen over årene vil forskellige initiativer blive sat i værk.

Også Helsingør Kommunes skoleelever kommer til at give et vigtigt bidrag til Et lettere liv, når de i januar 2017 har sundhed som tema ved deres næste Boostudfordring.

38

ET LETTERE LIV

Håbet er, at eleverne kan udtænke kreative designløsninger, der kan være med til at hjælpe deres kammerater til et lettere liv.

Alle ideer til eventuelle initiativer er velkomne.

Du kan læse mere om Et lettere liv på hjemmesiden eller på Facebook (Et lettere liv i Helsingør Kommune).

Du er også altid velkommen til at kontakte projektleder Hanne Hørlyck, etlettereliv@helsingor.dk eller tlf. 41 86 81 94.

39

FEM SKOLEKLASSER MED TIL FINALEN I SKOLE-OL I Begyndelsen af maj dystede alle 4., 5., 6. og 7. klasser på Helsingør Kommunes skoler mod hinanden i det store Skole-OL. Det var to gode dage, hvor der blev løbet stafet, sprunget hæk, kastet med bolde og meget mere.

Fem af klasserne kvalificerede sig til finalerne i SkoleOL, der blev afholdt i København på Østerbros Stadion i begyndelsen af juni. Det var Snekkersten Skole, Hellebækskolen, Tikøb Skole og to klasser fra Borupgårdskolen.

Om formiddagen var der indledende heats, og det lykkedes at få 9 elever videre til finalerne om eftermiddagen.

På billederne ser du Nicolaj fra Tikøb Skole kaste en hyler 53,94 meter ud - han blev nr. 7.

40

SKOLE-OL

Ovenover Nicolas – også fra Tikøb, løbe 60 meter hæk i tiden 10,30, han blev nr. 6. Sidste elev fra Tikøb måtte desværre udgå inden 80 meter løbet.

41

Resten af placeringerne ser du her:

Disciplin

Placering

Navn

60 m

3

Milan

Længdespring

1

Tobias

Boldkast

2

Julie

60 m

2

Ida

Længdespring

2

Tobias

400 m

3

”

Freja

Det har været en fantastisk oplevelse for hele klassen – og nu har alle elever fået blod på tanden. Derfor satser vi næste år på at stille flere klasser op til stævnet i kommunen, og vi har da også allerede indkøbt både hylere og hække, så vi kan give eleverne de bedste betingelser, siger Peter Gottschalck, viceinspektørpå Tikøb Skole.

42

SKOLE-OL

Klasse 4. K

Skole

Snekkersten Skole

Resultat

4. K

Snekkersten Skole

09,20

4. K

Snekkersten Skole

4,30

5. C

Hellebækskolen

45,18

5. S

Borupgårdskolen

09,02

6. A

Hornbæk Skole

4,84

43

1:17,00

INKLUSION ER PÅ RETTE SPOR I en ny landsdækkende rapport om inklusion er forskere kommet med 8 anbefalinger til, hvordan kommunerne kan lykkes bedre med inklusions-indsatsen.

Flere af anbefalingerne er allerede en del af Helsingør Kommunes praksis på skoleområdet, hvor alle lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale arbejder for, at alle børn skal være en del af et meningsfuldt fællesskab.

”

Rapporten og vores egne erfaringer viser, at inklusion i kommunen går den rigtige vej. Flere elever trives nu i det brede fællesskab – og det faglige niveau er stadig højt, siger Christian Holm Donatzky, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Blandt andet anbefaler rapporten, at regeringen fjerner målet om, at 96 % af alle børn skal gå i den almindelige folkeskole, da jagten på tal fjerner fokus fra det enkelte barn.

44

INKLUSION ER PÅ RETTE SPOR

”

Pædagogik er vigtigere end tal, og det enkelte barns trivsel skal altid sættes i højsædet. Derfor vil nogle børn med særlige behov fortsat benytte tilbud, som den almindelige folkeskole ikke indeholder.

Det er dog vigtigt, at intet barn bliver låst fast i specialtilbuddet. De skal kunne rykke sig hurtigt, hvis der er mulighed for det. Derfor ligger dialogen om barnets skolegang, og de ressourcer det kræver, også ude på de enkelte skoler, hvor de kender barnet. Det anbefaler rapporten også”, siger Christian Holm Donatzky.

Derudover nævner rapporten blandt andet en tidlig indsats og opmærksomhed på barnets overgang mellem dagtilbud og skole som meget vigtig samt fokus på hver enkelt elevs personlige udvikling.

Læs artikel og rapporten hos Skolelederforeningen.

45

En anden klar anbefaling fra rapporten er, at specialtilbuddene skal knyttes tættere til almenmiljøet. Det er også erfaringen i Helsingør Kommune, og blandt andet derfor besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget på et møde den 30. maj 2016 at samle de nuværende specialskoler Løvdalsskolen og Bregnehøj under Skolerne i Snekkersten. Det giver mulighed for et tættere samarbejde og større fleksibilitet i overgangene mellem almenmiljøet og specialtilbuddet.

Læs mere i referatet fra mødet på side 10.

I Helsingør Kommune er der inklusionsvejledere på hver skole og hver daginstitution, som vejleder lærerne og pædagogerne. På den måde bliver lærere og pædagoger bedre til at skabe de bedste betingelser for gode fællesskaber i klasserne og på institutionerne.

Derudover har Byrådet besluttet, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd skal udføre et servicetjek af vores inklusionsindsats til efteråret, hvor elever, forældre og medarbejdere bliver interviewet m.m.

46

INKLUSION ER PÃ… RETTE SPOR

47

MEEBOOK SAMLER ALT I UNDERVISNINGEN Alle skoler i Danmark er ved at indføre nye it-systemer i folkeskolen, i takt med nye krav om digitale elevplaner. Noget af det første, skolerne skal have på plads, er den såkaldte ’læringsplatform’ - altså et it-system, hvor lærerne kan årsplanlægge, bygge undervisningsforløb, arbejde med Fælles Mål og elev-evaluering.

I Helsingør Kommune har vi valgt Meebook.

Med Meebook sammensætter læreren tekster, forlagsmateriale, billeder, videoer og andre digitale medier til digitale undervisningsforløb. Herefter kan eleverne logge ind fra deres computer eller iPad og få overblik over det faglige indhold, diskutere emner, aflevere opgaver og meget mere.

Fremover vil elevplanen blive lavet i Meebook, og her kan eleverne også gå ind og se deres udvikling og aftaler, der er lavet mellem dem og skolen. Med Meebok er det også muligt at differentiere undervisningsmateriale til elever.

48

MEEBOOK

10. klasserne har som de eneste brugt Meebook et år allerede.

”

Styrken ved Meebook er, at alt er samlet ét sted og er nemt at gå til for både lærere og elever, siger Susanne Sejer Larsen, daglig pædagogisk leder på 10. klassesskolen og fortsætter: Den store fordel for eleverne er, at de altid har adgang til alt, hvad der har været undervist. Hvis de for eksempel har været syge, kan de finde materialet og holde sig opdateret. For lærerne er det blevet nemmere at vidensdele, da det meste af deres undervisningsmateriale nu ligger på Meebook. Deling af materialer gør det nu også langt nemmere at være vikar, når det er nødvendigt.

”

49

FLYGTNINGEBØRN BEGYNDER HURTIGST MULIGT I SKOLE Børn og unge af flygtninge, som har fået asyl og skal bo i Helsingør Kommune, begynder hurtigst muligt i en af kommunens folkeskoler.

Børn i 0.-3. klasse begynder i en almindelig klasse i den skole, som familien tilhører. De får støtte, indtil de kan forstå og tale så meget dansk, at de kan deltage i den almindelige undervisning.

Til børnene på 4.-7. klassetrin er der oprettet en modtageklasse på Nordvestskolen, hvor de først begynder for sig selv, men derefter bliver tilknyttet en klasse, så snart de kan deltage i nogle af fagene. Det sker løbende, så børnene f.eks. tidligt kan deltage i idræt og andre ikke-boglige fag, mens andre fag må vente lidt.

De unge i 8.-10. klasse begynder i de Internationale Ungdomsklasser på Ungdomsskolen.

50

FLYGTNINGEBØRN BEGYNDER HURTIGST MULIGT I SKOLE

Skolerne i Helsingør Kommune får besked om, at en ny elev begynder ca. 1 ½ måned før ankomsten til kommunen.

Kort efter ankomsten har familien det første møde med en familiekonsulent og skolen om, hvordan det er at gå i skole, SFO og klub i Danmark og Helsingør Kommune. På mødet får skolen også oplysninger om f.eks. barnets tidligere skolegang og -niveau, så undervisningen kan tilpasses den enkelte elev.

Familiekonsulenten følger løbende familien og hjælper med introduktion til skole samt kommunens kultur-, fritids, og idrætstilbud.

51

finse n s. dk

finsens.dk

RIGTIG GOD SOMMERFERIE VI GLÆDER OS TIL AT SE JER IGEN