STYRK UNGES LÆSE KULTUR 6
Konkrete litteraturog trivselskoncepter til inspiration for dig, der arbejder med unge
Indledning
Ordet krise fylder ofte en del, når talen går på de unge i vores samfund. Den omdiskuterede trivselskrise har blandt andet ført til, at regeringen i 2023 nedsatte Trivselskommissionen. En af kommissionens anbefalinger er, at folkebibliotekerne fortsætter med at udvikle og udbrede læseglædeinitiativer for at øge unges trivsel.1 Indenfor kultur- og undervisningssektoren har der i de seneste år været stort fokus på læsekrisen blandt børn og unge. Dette har ført til en række nye indsatser, ofte med fokus på læselyst – altså den individbaserede og impulsive lyst til at læse.
Læsekrisen såvel som trivselskrisen har været udgangspunkt for igangsættelsen af projektet ”Styrket læsekultur”, som vi hos Helsingør Kommunes Biblioteker har gennemført i perioden maj 2024-maj 2025 i samarbejde med FGU Øresund og HF & VUC Nordsjælland og med økonomisk støtte fra Region Hovedstadens Kulturpulje. Vi ser det som bibliotekers rolle at indvie de unge i læsningen og litteraturens glæder og bidrager meget gerne med bud på, hvordan vi kan belyse og løse de større samfundskriser.
Vores hypotese har været, at unges mentale trivsel kan understøttes og forbedres af kunsten og kulturen. Litteratur kan spille en afgørende rolle for de unges velvære qua læsningens mange positive kvaliteter: læsning styrker vores identitetsdannelse, empati og dannelse, træner vores opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement, virker afstressende og mindsker vores ensomhed.2
Men i stedet for at fokusere på, hvordan vi kan skabe læselyst blandt de unge, har vi i dette projekt ønsket at fokusere på læsekultur, hvor fokus flyttes fra individet til værdier, præferencer og ressourcer i institutioner, omgangskreds
og samfund. Årsagen til dette er, at vi tror på, at vi ved at skabe en kultur omkring læsning i en skoleklasse kan flytte ansvaret fra den enkelte elev til fællesskabet og herigennem motivere til læsning, fordi det bliver en naturlig del af klassekulturen.
Helt konkret har vi undersøgt, hvordan det at styrke læsekulturen i skoleklasser kan understøtte et trivselsfremmende fællesskab.
Dette konceptkatalog er udviklet på baggrund af vores arbejde med de unge, hvor vi har gennemført 20 læse- og litteraturaktiviteter med fire forskellige HF- og FGU-klasser ud fra et princip om, at det skulle være fællesskabsorienteret, spændende, sjovt, forundrende og måske give et indblik i, hvad læsning og litteratur kan, når vi tager eksamener og læreplaner ud af ligningen. Inden vi gik i gang med at udvikle de konkrete aktiviteter, brugte vi tid på at tale med de unge, få deres input og tanker om, hvad de allerede gjorde eller ikke gjorde i læsningens tegn. Det viste sig at være vigtigt at spørge ind til deres liv og interesser helt generelt for at blive klogere på, hvilken type litteratur, vi skulle introducere dem for, samt for at kunne gøre dem til medskabere af aktiviteternes indhold og tematikker.
Håbet med dette konceptkatalog er at inspirere jer, der arbejder med unge skoleelever – hvad end det er som bibliotekarer, litteraturformidlere, lærere, pædagoger eller noget helt andet. Koncepterne kan udføres som enkeltstående aktiviteter eller kan sammensættes til et mindre forløb af forskellige aktiviteter, hvor der også er plads til at prøve nogle helt andre aktiviteter af. Det er et lille bidrag til at belyse og løse nogle store samfundskriser, og vi håber, I finder det anvendeligt.
Helsingør, juli 2025
Vores hypotese har været, at unges mentale trivsel kan understøttes og forbedres af kunsten og kulturen. Litteratur kan spille en afgørende rolle for de unges velvære qua læsningens mange positive kvaliteter
Foto: Christopher Egeberg
Læringer 5
Gennem projekt Styrket læsekultur har vi lært mange ting omkring det at gennemføre et udviklingsprojekt målrettet unge i samarbejde med to ungdomsuddannelser. De vigtigste indsigter har vi kogt ned til fem konkrete læringer:
1. Det kræver tid og brugerindsigt at opbygge en læsekultur
Da vi opstartede projektet, var vi bevidste om, at det er ambitiøst at sætte sig for at understøtte etableringen af en læsekultur i fire klasser på to forskellige ungdomsuddannelser gennem et etårigt projekt, hvor vi kun møder de unge sporadisk. Nu hvor vi har gennemført 20 prøvehandlinger med de unge, er det svært at svare entydigt ja eller nej til, hvorvidt vi er lykkedes med denne mission. Dog kan vi konkludere, at oplevelsen af succes er størst i de klasser, hvor vi har set eleverne hyppigst, og hvor det har været det samme team fra biblioteket, som har været involveret gennem hele forløbet. Det er også tydeligt for os, at det er værdifuldt at prioritere at tilbringe tid med eleverne og undersøge deres adfærd, vaner og behov, inden der udvikles idéer til de konkrete aktiviteter i forløbet samt at afsætte tid til at aktivere denne viden i forløbet. Både fordi det gør det nemmere at sikre, at aktiviteterne har
relevans for eleverne, men også fordi det understøtter opbygningen af en egentlig relation til eleverne.
2. Forløbets succes afhænger af lærernes engagement Lærernes opbakning og involvering i forløbet har betydet alverden for elevernes begejstring og deltagelse og dermed også for forløbets succes. I de klasser, hvor lærerne tydeligt har udvist entusiasme for projektet, har der også været flere elever, som har deltaget aktivt i forløbets aktiviteter. Samtidig har det været afgørende, hvordan lærerne har italesat forløbet og de enkeltstående aktiviteter, da det i høj grad er herigennem elevernes forventninger er blevet skabt. Hvis ikke lærerne formår at give et realistisk billede af, hvad der skal ske og hvorfor, kan eleverne blive skuffede over forløbet som helhed eller de enkeltstående aktiviteter. Vi har erfaret, at det er nødvendigt, at se forventningsafstemning som en løbende ting. Derudover er det vigtigt at turde stille krav til lærerne; hvis vi skal lykkes med at understøtte opbygningen af en læsekultur og derved bidrage til øget trivsel, skal både biblioteket og lærerne gøre en indsats og afsætte den nødvendige tid til projektet.
3. Aktivering af eleverne bidrager positivt til opbygningen af en læsekultur
Gennem projektet er det blevet tydeligt, at de aktiviteter, som har fungeret bedst, er dem, hvor der også har været et element af elevaktivering. Man kan fristes til at tænke, at de unge ville blive glade for en aktivitet, hvor de blot skulle læne sig tilbage og fx lytte til et oplæg. En lille pause på en ellers travl skoledag. Men efter projektets afslutning står det klart, at mange af de elever, vi har samarbejdet med, gerne vil have konkrete opgaver relateret til fx et oplæg, være udførende i forhold til gennemførelsen af en aktivitet eller selv facilitere dele af aktiviteten. Det har skabt større engagement og tilfredshed med aktiviteten fra elevernes side.
4. Der må tages højde for årshjul for at kunne gennemføre
En noget lavpraktisk, men dog væsentlig læring fra projektet er, at det eksisterende årshjul ikke skal undervurderes. Og her tænker vi på både uddannelsesinstitutionens og bibliotekets årshjul. Det har været afgørende, at aktiviteterne er blevet planlagt, så de bedst muligt har harmoneret med øvrige forløb og events. For det første har vi kunnet se, at det er en fordel, hvis aktiviteterne planlægges, så de har relevans for det, eleverne ellers arbejder med i dansk eller andre fag, og at de ikke ligger tæt på fx eksamener, årsprøver eller lignende. For det andet er det vigtigt, at de involverede biblioteksansatte har både tid og kapacitet til at innovere på meningsfulde aktiviteter.
5. Det kræver mod at gennemføre aktiviteter på udebane
Som biblioteksansatte er vi vant til at planlægge og gennemføre aktiviteter for mange forskellige målgrupper og møde alle typer af borgere på de fysiske biblioteker. Vi er dog ikke meget erfarne, når det kommer til at bringe vores viden og kundskaber ud af de rammer, der føles trygge for os, og møde vores brugere på deres hjemmebane. Gennem dette projekt har vi stået i situationer, som har virket nye og ukendte, og hvor det ikke har været os, der har kunnet styre udfaldet. Det har både været
spændende, lærerigt og bestemt også udfordrende at gennemføre et projekt på udebane. Derfor har det været ekstra vigtigt for os i projektgruppen altid at være to kolleger, der tog afsted for at møde de unge, at kunne sparre med hinanden undervejs og også acceptere, at i et udviklingsprojekt er det ikke alle aktiviteter, der lykkes lige godt, men at alt fører til læring. Forberedelse er alfa og omega, men det er også vigtigt at fornemme målgruppen, at kunne skifte form undervejs i en aktivitet og at kunne navigere i kaos inden for den ramme, man har sat.
3
3
2 5 4 1
koncepter, der kan styrke unges
læsekultur
Koncept #01: På litteraTUR
Koncept #02: Krea-sammenhold
Koncept #03: Lyt, læs, tal
Koncept #04: Bingo banko
Koncept #05: Peer-to-peer inspiration
Koncept #06: Favoritmix
Foto: Christopher Egeberg
På litteraTUR
Hvad?
Inviter eleverne ud i uvante omgivelser (hverken skole eller bibliotek) med det formål at opleve et udvalgt sted gennem tekst. Eleverne præsenteres for litteratur og viden, som har relation til det konkrete sted og får derved oplevelsen af at være læsende udenfor skoleregi. Samtidig er idéen at lade omgivelserne hjælpe eleverne med at forstå teksten bedre og mere levende. Tilgangen kan enten være tematisk eller historisk. Et tema kan eksempelvis være ”hekseri”. Her kan aktiviteten fx foregå ved et shelter i skoven, hvor der laves bål, og hvor der gennemføres rituelle skriveøvelser, oplæsning og vidensdeling om traditioner og myter omkring ”naturens magi”. Et eksempel på en historisk tilgang kan være at lade aktiviteten foregå i en historisk vigtig bygning (fx Kronborg), hvor den udvalgte litteratur er konkret stedsligt forankret i den litterære historie relateret til bygningen (fx ”Hamlet”, ”Kronborgvalsen”, ”Spøgelset på Kronborg”).
Hvorfor?
For at føle, sanse og være tættere på litteraturen inviteres eleverne ud af skolen. Ude af vant kontekst for både litteraturformidlere, elever og lærere oplever man mere umiddelbart, og koncentrationen og fokus er anderledes end i et klasseværelse, på biblioteket eller i ens eget hjem. Samtidig kan det føre til et ændret forhold til læsning af litteratur som noget, der ikke nødvendigvis har en forkromet mening. Litteratur kan også ”bare” være noget, der understøtter fællesskab og gode relationer gennem en fælles oplevelse ud af huset – og måske bliver man endda klogere på et sted og et tema og oplever at blive en smule mere dannet på baggrund af oplevelsen.
Igangsæt en snak om, hvordan eleverne har oplevet at lære stedet at kende gennem litteraturen, og hvad det har gjort ved litteraturen at opleve den på det relaterede sted.
Hvordan?
Forberedelse:
• Udvælg et sted, som I ønsker at udforske sammen med eleverne. Helt lavpraktisk skal stedet give mulighed for, at klassen kan stå/ sidde sammen og læse og snakke uforstyrret.
• Læs dig ind på stedet gennem tematisk eller historisk relevant litteratur. Det kan med fordel være flere forskellige litterære genrer eller formidlingsgreb, der kan få litteraturen og dermed læsningen ud over stepperne.
• Besøg det udvalgte sted inden selve klasseaktiviteten for at lære det lidt bedre at kende.
• Overvej om der er særlige rekvisitter, der kan være gode at vise frem sammen med litteraturen for at understøtte oplevelsen (fx historiske genstande).
• Udarbejd en plan for, hvordan aktiviteten skal gennemføres. Hvordan kommer vi hen til det udvalgte sted? Hvordan skal den udvalgte litteratur præsenteres (fx fælleslæsning, højtlæsning, individuel læsning, guidet fælleslæsning, lytning), og i hvilken rækkefølge? Hvilke andre aktiviteter skal gennemføres (fx tænde bål, gennemføre ritual, samle sten, lave quiz om stedet)?
• Præsentér eleverne for en overordnet plan forud for aktiviteten, så de er med på, hvad der skal ske og evt. kan gøre sig indledende tanker herom.
Klasseaktivitet:
• Tag afsted til den udvalgte lokation i samlet flok, så vejen dertil også bliver en del af den fælles oplevelse. På vejen kan der med fordel tales om, hvad eleverne ved om det udvalgte sted, og hvordan de har det med at skulle besøge det.
• Gennemfør de planlagte aktiviteter på en måde, så der er tid nok til både litterære og ikke-litterære aktiviteter for at give oplevelsen af, at dette ikke kun handler om litteratur, men at litteraturen kan hjælpe til at forstå stedet og omvendt.
Efterbearbejdning:
• Igangsæt en snak om, hvordan eleverne har oplevet at lære stedet at kende gennem litteraturen, og hvad det har gjort ved litteraturen at opleve den på det relaterede sted.
Koncept #02
Krea-sammenhold
Hvad?
En aktivitet, der har fokus på at sammenholde to forskellige forfattere eller litterære værker samtidigt med, at der laves en kreativ aktivitet, som understøtter sammenholdet i klassen. Den udvalgte litteratur skal kaste lys på et tema fra to meget forskellige vinkler eller tidsaldre. Fx kan der laves en komparativ analyse af Tessa og Enheduanna under overskriften ”Bossbitches med ordet i deres magt”.3 Den kreative aktivitet bruges til at udfolde det udvalgte tema yderligere – fx en smykke-workshop, som relaterer sig til Tessa og Enheduanas udfoldning af at være dronning og en ”bossbitch”.
Hvorfor?
Aktiviteten er med til at give en følelse af ”empowerment” blandt de elever, som finder det lettere at gå til det kreative end til det litterære. Samtidig kan konceptet give et indblik i, at litteratur er mange forskellige ting, og selv litteratur fra en helt anden tid kan have relevans i nutiden. Som i eksemplet med Tessa og Enheduana tydeliggøres det, at nutidens musik også kan være litteratur og ligne og behandle samme emner som i tekster af verdens allerførste forfatter. Det er både givende og underholdende at sætte to så forskellige tekster op mod hinanden, og det giver indblik i den diversitet, der findes i litteraturhistorien. Sidst, men ikke mindst, understreges det gennem dette koncept, at de unge på sin vis også har en læsekultur, hvis de lytter til musik med sangtekst.
Foto: Laura Adai
Aktiviteten er med til at give en følelse af ”empowerment” blandt de elever, som finder det lettere at gå til det kreative end til det litterære.
Hvordan?
Forberedelse:
• Udvælg et tema og to ”forfattere”, som tematisk kan snakke sammen. Hvis der udvælges en sangtekst, kan der med fordel fremfindes musikvideo, hvis muligt.
• Find uddrag fra de valgte kunstneres værker. Forbered en præsentation af begge kunstnere.
• Forbered en krea-aktivitet, som understøtter temaet, og som kan laves imens der fx lyttes til højtlæsning af de udvalgte tekster.
• Udarbejd spørgsmål, som kan understøtte en dialog om de forskellige værker og deres vinkel på temaet.
• Udarbejd en plan for, hvordan aktiviteten skal gennemføres. Hvordan skal de udvalgte værker præsenteres (fx fælleslæsning, højtlæsning, individuel læsning, guidet fælleslæsning, lytning), og i hvilken rækkefølge?
• Præsentér eleverne for en overordnet plan forud for aktiviteten, så de er med på, hvad der skal ske og evt. kan gøre sig indledende tanker herom.
Klasseaktivitet:
• Giv en introduktion til dagens program.
• Præsentér de to udvalgte kunstnere.
• Del krea-artikler ud. Gennemfør de planlagte aktiviteter på en måde, så det er muligt for eleverne at lave krea-aktiviteten undervejs. Fx kan en biblioteksansat, lærer eller elev læse højt, eller der kan lyttes til et uddrag af en lydbog eller en sang.
• Igangsæt en samtale om, hvordan de litterære værker taler sammen på tværs af tid og genrer.
Efterbearbejdning:
• Udarbejd en udstilling af kreative værker, som eleverne har udarbejdet.
• Igangsæt en snak om, hvorvidt der er kommet nye syn på temaet eller kunstnerne.
Lyt, læs, tal
Hvad?
En konceptidé til, hvordan man kan igangsætte en dialog, diskussion eller debat om et udvalgt tema – fx et tema, der ellers sjældent eller slet ikke bliver diskuteret i klassefællesskabet. Udover at agere samtalestarter er det målet, at konceptet inspirerer til yderligere læsning og refleksion, da der gives smagsprøver på udvalgte litterære værker af forskellig karakter. Det kan fx være en blanding af et romanuddrag, et digt, en avisartikel, en brevkasseudveksling, en SoMe-post og/ eller en sangtekst. Eleverne skal altså ikke sidde hver for sig og læse lange tekster fra start til slut, og der fokuseres ikke på én udvalgt genretype eller ét forfatterskab. Idéen er derimod at udarbejde et potpourri af forskellige teksttyper, som kan perspektivere det udvalgte tema på forskellig vis. Herudover udarbejdes der relevante spørgsmål, som rammesætter og inspirerer til den gode samtale.
Hvorfor?
Nogle emner er lettere at tale om end andre. Især når målgruppen er unge, hvoraf nogle har støttebehov, og hvor mange naturligt er ved at finde deres eget ståsted i voksenlivet. Her kan litteraturen med fordel spille rollen som igangsætter af den svære dialog, diskussion eller debat, såfremt den kurateres kyndigt og bruges til at stille relevante og inspirerende spørgsmål. Ved at opstarte en samtale, der tager udgangspunkt i andres stemmer og oplevelser, bliver det nemmere at åbne op for det udvalgte tema. Herefter kan samtalen eventuelt gøres mere personlig ved at lade de unge spejle sig i, nuancere eller udfordre det, der præsenteres i litteraturen. Samtidig kan de kortere tekstbidder af forskellig karakter åbne op for en nysgerrighed blandt målgruppen som ikke nødvendigvis før har stiftet bekendtskab med de forskellige genrer. Håbet er at ramme en bred skare af elever med forskellige litterære præferencer, og også gøre det tydeligt, at litteratur er meget andet end en lang bog, der skal læses fra ende til anden.
Ved at opstarte en samtale, der tager udgangspunkt i andres stemmer og oplevelser, bliver det nemmere at åbne op for det udvalgte tema.
Foto: Christopher Egeberg
Hvordan?
Forberedelse:
• Udvælg et tema, som I ønsker at igangsætte en dialog, debat eller diskussion omkring i klassefællesskabet.
• Find relevant litteratur (fx romanuddrag, digt, avisartikel, brevkasseudveksling, SoMepost og / eller en sangtekst), der kan belyse det udvalgte emne på forskellig vis, og som kan fungere som samtalestartere.
• Udarbejd relevante spørgsmål, der kan rammesætte og inspirere samtalen. Spørgsmålene kan med fordel udarbejdes som åbne spørgsmål, der ikke er præget af egne holdninger.
• Udarbejd en plan for, hvordan litteraturen præsenteres (fx fælleslæsning, højtlæsning, individuel læsning, guidet fælleslæsning, lytning), og det besluttes, hvor aktiviteten skal foregå. Det bør være et sted, hvor eleverne føler sig trygge, men kan sagtens være uden for klasseværelset.
• Præsentér eleverne for en overordnet plan forud for aktiviteten, så de er med på, hvad der skal ske og kan gøre sig indledende tanker om emnet.
Klasseaktivitet:
• Introducér klassen til det udvalgte tema og program for aktiviteten.
• Gennemfør de planlagte aktiviteter på en måde, så der er god tid til refleksion og sam tale efter hvert litteratære indslag med udgangspunkt i de udarbejdede spørgsmål.
• Facilitér afslutningsvis en fælles dialog, diskussion eller debat om det udvalgte tema.
• Igangsæt en samtale om, hvordan de litterære værker taler sammen på tværs af tid og genrer.
Efterbearbejdning:
• Genbesøg det udvalgte tema noget tid efter selve klasseaktiviteten, så eleverne har haft mulighed for at reflektere yderligere over temaet.
Bingo banko
Hvad?
En underholdende og uformel måde at opleve litteratur på. Konceptet tager udgangspunkt i det klassiske bingo eller banko, men i stedet for tal er pladerne fyldt ud med udvalgte ord eller citater fra håndplukkede litterære værker. Spillet gennemføres ved, at en biblioteksansat, lærer eller elev læser de udvalgte tekster højt, mens de resterende deltagere lytter efter og afkrydser de ord/ citater, der er skrevet på netop deres plade. Når en deltager har fået en hel række eller en fuld plade, uddeles en præmie. Efter spillet kan der med fordel afsættes tid til en samtale om de udvalgte tekster og citater.
Hvorfor?
Læsning skal være sjovt. Og ikke alle skoleaktiviteter skal være meget seriøse. Det at spille et spil, som tager udgangspunkt i litteraturen, kan være en måde at engagere elever i en anderledes fælles, læseaktivitet, der ikke kræver forberedelse, men som stadig kan danne grobund for en god samtale eller inspirere til yderligere læsning. Samtidig er konceptet en god måde at give elever, som måske finder læsning udfordrende eller kedelig, en litterær succesoplevelse. Endvidere fungerer konceptet godt til at introducere en ny genre eller et forfatterskab på en uformel måde.
Foto: Helsingør Kommunes Biblioteker
Hvordan?
Forberedelse:
• Udvælg et relevant tema – fx et tema, som der arbejdes med i klassen i forvejen (det kan være et forfatterskab, en historisk periode, en udvalgt litterær genre).
• Find relevant litteratur og udarbejd bingoplader og -brikker med udvalgte citater eller ord fra de håndplukkede tekster.
• Forbered en præsentation af de udvalgte tekster (det kan også være elever der får denne opgave).
• Fremskaf præmier, som eleverne har interesse i at vinde (fx kasserede bøger fra biblioteket eller bøger, der er klar til at skifte ejer, og som eleverne selv medbringer hjemmefra).
• Aftal hvor aktiviteten skal finde sted.
• Udarbejd evt. spørgsmål eller opgaver relateret til de udvalgte tekster, som kan tages i brug efter bingospillet.
Klasseaktivitet:
• Aftal hvem der skal være oplæser (det kan være en elev). Rollen kan evt. gå på tur undervejs i spillet.
• Uddel bingoplader og penne, forklar reglerne og præsentér de præmier, der er på høj kant i hver runde.
• Præsentér den udvalgte tekst og læs højt. Når en deltager har sat kryds ved en hel række citater eller en fuld plade, kan vedkommende råbe ”Bingo!”.
• Eftertjek pladen ved at lade deltageren læse citaterne/ ordene højt. Uddel præmie til vinderen.
Efterbearbejdning:
• Igangsæt en samtale om de udvalgte værker/ forfatterskaber, som evt. relaterer sig til et emne, der i forvejen arbejdes på i klassen. Har bingospillet ført til nye tanker omkring dette?
Det at spille et spil, som tager udgangspunkt i litteraturen, kan være en måde at engagere elever i en anderledes fælles, læseaktivitet, der ikke kræver forberedelse, men som stadig danner grobund for en god samtale eller inspirere til yderligere læsning.
Peer-to-peer inspiration
Hvad?
En konceptidé til, hvordan det klassiske forfatterbesøg kan udvikles og afvikles på en måde, der rammer den unge målgruppe. En udvalgt, ung forfatter, som eleverne kan spejle sig i, inviteres til en samtale med eleverne. Det kan med fordel være en samtale, som kan vise eleverne personen bag et litterært værk, og hvordan litteratur bliver til ved fx at lade samtalen tage udgangspunkt i forfatterens vej til at blive forfatter, inspirationskilder og arbejdsmetoder. Samtalen skal også gøre det muligt for forfatteren at lære eleverne bedre at kende. Det skal netop være en samtale og ikke et foredrag. Endvidere er målet at inspirere eleverne til selv at begynde at skrive – ikke nødvendigvis en bog, men alle former for skrivning – da dette også kan motivere til at læse mere.
Hvorfor?
En effektfuld måde at inspirere til læsning af et litterært værk er at møde den forfatter, der står bag. Derfor afholder bibliotekerne med stor succes mange forfattersamtaler. Oftest er det brugere, der allerede har læst forfatterens værk, eller som minimum kender til forfatteren i forvejen, der møder op til disse arrangementer, hvorfor samtalerne mange gange er målrettet den oplyste læser og tager udgangspunkt i en konkret udgivelse. Men under denne type forfattersamtale kan de, der ikke kender til forfatteren eller værket, eller som måske slet ikke interesserer sig for litteratur, føle sig hægtet af. Derfor er idéen med dette koncept at lade de unge på ungdomsuddannelserne stifte bekendtskab med en ung forfatter på en måde, hvor det opleves som en ligeværdig samtale frem for et foredrag. En samtale der koncentrerer sig om andre elementer end selve det litterære værk, og hvor eleverne også agerer aktive samtalepartnere. Samtidig indlægges der konkrete skriveøvelser, som alle kan være med til, og som også kan inspirere til øget læsning og derved understøtte læsekulturen i klassen.
Samtalen skal også gøre det muligt for forfatteren at lære eleverne bedre at kende.
Det skal netop være en samtale og ikke et foredrag.
Hvordan?
Forberedelse:
• Udvælg og tag kontakt til en ung forfatter, som I ønsker, at klassen skal møde.
• Planlæg sammen med forfatteren, hvordan samtalen med eleverne skal igangsættes. Er der temaer, som I skal komme ind på?
• Udarbejd oplæg til konkrete skriveøvelser, hvor båe elever og forfatter deltager aktivt. Det kan med fordel være øvelser, som også kan gennemføres af elever, der ikke er kom fortable med at skrive.
• Introducér eleverne for den kommende aktivitet og lad eleverne forberede spørgsmål til forfatteren.
Klasseaktivitet:
• Præsentér klassen for den inviterede forfatter samt for dagens program.
• Lad forfatteren opstarte samtalen med eleverne, men sørg for at det bliver en samtale og ikke et foredrag.
• Introducér eleverne for skriveøvelsen, som gennemføres af alle i rummet.
• Igangsæt en snak om, hvorfor det er godt at skrive, og hvordan man får gode skrivevaner.
Efterbearbejdning:
• Læs værker af den forfatter, der besøgte klassen, sammen med eleverne.
Foto: Helsingør Kommunes Biblioteker
Favoritmix
Hvad?
Mange biblioteker afvikler forskellige afarter af booktalks, hvor dygtige litteraturformidlere anbefaler bøger til borgerne. Konceptet tager udgangspunkt i den klassiske booktalk, men er målretter elever på en ungdomsuddannelse. Når målgruppen er unge, er det nemlig særlig vigtigt at specialisere litteraturudvalget efter bredden af interesser i den specifikke klasse. Idéen er at udvælge et bredt udsnit af litteratur, som I forestiller jer, at en eller flere i klassen vil kunne lide, bedømt ud fra elevernes interesser. Derudover er det en god idé at medtage forskellige typer af medier, så det ikke kun er den fysiske bog, der præsenteres. Der medtages også noget overraskende litteratur, som passer til målgruppen generelt. Det er en hårfin grænse, om det er YA/ ungdomslitteratur eller ”voksenlitteratur”, der præsenteres for de unge, men et mix er at anbefale, så målgruppen hverken føler sig talt henover eller føler sig behandlet som børn.
Hvorfor?
Gennem konceptet introduceres eleverne til et bredt udsnit af forskellige typer af litteratur, som de måske ikke troede fandtes i bogformat, men blot kender fra andre steder eller medier i deres hverdag. Formålet er at understøtte en samtale omkring bøgernes tema, inspirere eleverne til ny læsning samt udvikle elevernes begreb om, hvad litteratur og læsning kan være.
Foto: Christopher Egeberg
Hvordan?
Forberedelse:
• Undersøg hvilke hobbyer og interesser, eleverne i den specifikke klasse har.
• Planlæg hvem der skal komme med læseanbefalinger (skal det være en litteratur formidler, elev og/eller en lærer?). Det er en fordel, at det er mindst to personer, så der er en naturlig variation i præferencer.
• Find bøger (gerne flere typer medier), der matcher klassens individuelle og/eller fælles interesser.
• Indtænk også gerne faglitteratur lige så vel som andre medier, der kan læses udover den fysiske bog.
• Forbered et kort oplæg til hver bog/materiale.
• Planlæg hvor aktiviteten skal foregå. Hvis den gennemføres på biblioteket, kan der med fordel indtænkes en introduktion til biblioteksrummene og rummenes mulige brug for netop denne målgruppe.
Klasseaktivitet:
• Præsentér min. 5 bøger/ materialer hver.
• Initiér imellem hver anbefaling en samtale om, hvorfor dette materiale er blevet valgt, hvad det handler om, og hvem forfatteren er.
• Imødekom alle slags spørgsmål både om tekst, medier og bibliotekets funktioner.
Efterbearbejdning:
• Følg op på, hvorvidt nogle af eleverne har læst nogle af anbefalingerne.
• Indtænk hvordan det at anbefale litteratur til hinanden kan blive en naturlig ting i klas sefællesskabet. Fx kan man introducere ”ugens anbefaling”, hvor eleverne på skift anbefaler litteratur til hinanden.
Gennem konceptet introduceres eleverne til et bredt udsnit af litteratur, som de måske ikke troede fandtes i bogformat, men blot kender fra andre steder eller medier.
Konklusion
og tak
Som afslutning på vores projekt har vi gennemført en evaluering blandt de involverede elever og lærere. Baseret på svarene fra denne evaluering samt løbende samtaler med lærere og elever, er det vores opfattelse, at vi gennem forløbet har ramt mange elever, men ikke alle. Vi har skubbet til og udfoldet opfattelsen af, hvad litteratur er og kan, og hvordan man kan arbejde med litteratur i et klassefællesskab.
Har det så ført til øget trivsel i klasserne?
Muligvis. Det har i hvert fald vist eleverne, at litteraturoplevelser også kan være noget, man er fælles om. Som en elev fortæller i evalueringen: ”Det bedste ved forløbet har været at lære mange nye ting og være sammen i et fællesskab på en anden måde.”
Som kommunal kulturinstitution er vi også meget tilfredse med, at vi gennem projektet er lykkedes med at etablere et godt samarbejde med to af kommunens ungdomsuddannelser, som vi ikke tidligere har arbejdet sammen med. Et samarbejde, som vi vil bygge videre på fremover for sammen at bidrage til trivslen blandt vores borgere.
Vi håber, dette konceptkatalog kan inspirere jer, der arbejder med unge skoleelever.
Hvis I ønsker at høre mere om projektet, til konkret litteratur, er I meget velkomne til at kontakte projektleder Cecilie Riis på: cecri@helsingor.dk.
En stor tak skal lyde til alle elever og lærere i 2.P og 2.M fra HF & VUC Nordsjælland samt Klar- og GED-klassen fra FGU Øresund, som har deltaget i projektet. Tak for jeres engagement og mod i forhold til at involvere jer i et anderledes samarbejde med biblioteket.
Mange tak til alle de dygtige og engagerede kolleger, som har bidraget til projektet og sparret med os undervejs.
Tak til de to forfattere, Ditte Wiese og Saynab Dahar Fahir for at inspirere eleverne til selv at komme i gang med at skrive.
Og sidst men ikke mindst tak til Region Hovedstaden for at tildele projektet regionale udviklingsmidler.
Foto: Christopher Egeberg
”Det bedste ved forløbet har været at lære mange nye ting og være sammen i et fællesskab på en anden måde ”
FGU-elev
