Kan unges trivsel fremmes ved at styrke læsekulturen i en skoleklasse?
Af Cecilie Riis, projektleder, cecri@helsingor.dk, og Stine Skotte Mikkelsen, udviklingskonsulent, stimi@helsingor.dk, Helsingør Kommunes Biblioteker
At biblioteket kan spille en væsentlig rolle i identificeringen af løsninger til at afhjælpe læsekrisen blandt børn og unge er naturligvis ikke nyt for kernelæseren af dette magasin. Men kan biblioteksansatte også være relevante aktører, når det kommer til at finde svar på, hvordan vi løser den omdiskuterede trivselskrise blandt de unge? Dette spørgsmål har vi på Helsingør Kommunes Biblioteker forsøgt at finde svar på gennem et etårigt udviklingsprojekt, som vi har gennemført i samarbejde med FGU Øresund og HF & VUC Nordsjælland.
Vores hypotese har været, at unges mentale trivsel kan understøttes og forbedres af kunsten og kulturen. Litteratur kan spille en afgørende rolle for de unges velvære qua læsningens mange positive kvaliteter: læsning styrker vores identitetsdannelse, empati og almene dannelse, træner vores opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement, virker afstressende og mindsker ensomhed, fordi vi gennem litteraturen både kan spejle os selv og få indsigt i andre menneskers livstyper, erfaringer og livssyn.
Læsekultur frem for læselyst I stedet for at fokusere på, hvordan vi kan skabe læselyst blandt de unge, har vi ønsket at fokusere på læsekultur, hvor fokus flyttes fra individet til værdier, præferencer og ressourcer i institutioner, omgangskreds og samfund. Årsagen til dette er, at vi tror på, at vi ved at skabe en kultur omkring læsning i en skoleklasse kan flytte ansvaret fra den enkelte elev til fællesskabet og her-
igennem motivere til læsning, fordi det bliver en naturlig del af klassekulturen. Helt konkret har vi via gennemførelsen af 20 læse- og litteraturaktiviteter med fire forskellige HF- og FGU-klasser undersøgt, hvordan det at styrke læsekulturen i udvalgte klasser kan understøtte et trivselsfremmende fællesskab.
Aktiviteterne har varieret i form og indhold – fx har vi lavet hekseritualer rundt om et bål ude i efterårsskoven, fælleslæsning af Hamlet på smukke Kronborg og smykke-workshop relateret til tekster af Tessa og Enheduanna.
Kvalitativ research blandt de unge
Inden vi gik i gang med at udvikle de konkrete aktiviteter, brugte vi tid på at tale med de unge, få deres input og tanker om, hvad de allerede gjorde eller ikke gjorde i læsningens tegn. Det
Om projektet
viste sig at være vigtigt at spørge ind til deres liv og interesser helt generelt for at blive klogere på, hvilken type litteratur vi skulle introducere dem for. Det hjalp os også til at kunne gøre eleverne til medskabere af aktiviteternes indhold og tematikker. Efter projektets afslutning er det tydeligt for os, at det er mindst lige så vigtigt at afsætte god tid til at aktivere den indsamlede viden om de unge undervejs i et projektforløb. Både fordi det gør det nemmere at sikre, at aktiviteterne har relevans for eleverne, men også fordi det understøtter opbygningen af en egentlig relation til eleverne.
Involvering af eleverne
Gennem projektet er det blevet tydeligt, at de aktiviteter, som har fungeret bedst, er dem, hvor der også har været et element af elevaktivering. Man kan
Helsingør Kommunes Biblioteker har i perioden maj 2024-maj 2025 gennemført projektet ”Styrket læsekultur” i samarbejde med FGU Øresund og HF & VUC Nordsjælland. Projektet har fået økonomisk støtte fra Region Hovedstadens Kulturpulje.
Formålet med projektet har været at undersøge, hvordan aktiviteter til at styrke læsekulturen på ungdomsuddannelser kan understøtte et trivselsfremmende fællesskab. Et benspænd fra start var, at projektet skulle startes op med ungdomsuddannelser i kommunen, som Helsingør Kommunes Biblioteker ikke i forvejen havde samarbejde med for at bruge projektet som katalysator for nye samarbejder.
I løbet af projektet er der blevet planlagt og gennemført 20 læse- eller litteraturaktiviteter fordelt på fire klasser. Forud for aktiviteterne gennemførte projektteamet kvalitativ research blandt de unge elever for at blive klogere på deres adfærd, vaner, behov og ønsker.
På baggrund af projektet har Helsingør Kommunes Biblioteker udviklet seks konkrete litteratur- og trivselskoncepter, som forhåbentlig kan inspirere andre, der ønsker at bidrage til at styrke læsekulturen blandt unge. Konceptkataloget kan erhverves ved at henvende sig til projektleder Cecilie Riis: cecri@helsingor.dk
fristes til at tænke, at de unge ville blive glade for en aktivitet, hvor de blot skulle læne sig tilbage og fx lytte til et oplæg. En lille pause på en ellers travl skoledag. Men efter projektets afslutning står det klart, at mange af de elever, vi har samarbejdet med, gerne vil have konkrete opgaver relateret til fx et oplæg, være udførende i forhold til gennemførelsen af en aktivitet eller selv facilitere dele af aktiviteten. Det har skabt større engagement og tilfredshed med aktiviteten fra elevernes side, når vi har uddelegeret ansvaret og har derved også bidraget positivt til opbygningen af en læsekultur.
Det kræver tid og brugerindsigt at opbygge en læsekultur
Da vi opstartede projektet, var vi bevidste om, at det er ambitiøst at sætte sig for at understøtte etableringen af en læsekultur i fire klasser på to forskellige ungdomsuddannelser gennem et etårigt projekt, hvor vi kun møder de unge sporadisk. Nu hvor vi er færdige med projektet, er det svært at svare entydigt ja eller nej til, hvorvidt vi er lykkedes med denne mission. Dog kan vi konkludere, at oplevelsen af succes er størst i de klasser, hvor vi har set eleverne hyppigst, og hvor det har været det samme team fra biblioteket, som har været involveret gennem hele forløbet. Som afslutning på vores projekt har vi gennemført en evaluering blandt de involverede elever og lærere. Baseret på svarene fra denne evaluering samt løbende samtaler med lærere og elever, kan vi se, at vi gennem forløbet har skubbet til og udfoldet opfattelsen af, hvad litteratur er og kan, og hvordan man kan arbejde med litteratur i
et klassefællesskab. Har det så ført til øget trivsel i klasserne? Muligvis. Det har i hvert fald vist eleverne, at litteraturoplevelser også kan være noget, man er fælles om. Som en elev fortæller i evalueringen: ”Det bedste ved forløbet har været at lære mange nye ting og være sammen i et fællesskab på en anden måde” (FGU-elev).
Biblioteket kan være en relevant aktør
Selvom projektet til tider har været både udfordrende og krævende (den unge målgruppe kan bestemt være svær at engagere), så står vi tilbage med en oplevelse af, at vi som bibliotek kan spille en rolle i forhold til at finde løsninger på trivselskrisen blandt
de unge. Det at kunne lave anderledes litteraturaktiviteter, som ikke har noget med pensum at gøre, og som ikke nødvendigvis foregår inden for skolens fire vægge, er noget, der kan bidrage til, at flere elever engagerer sig i fællesskabet og får nye syn på livet og andre mennesker. Noget som kan bidrage til oplevelsen af at være i trivsel. Som kommunal kulturinstitution er vi også meget tilfredse med, at vi gennem projektet er lykkedes med at etablere et godt samarbejde med to af kommunens ungdomsuddannelser, som vi ikke tidligere har arbejdet sammen med. Et samarbejde, som vi vil bygge videre på fremover for sammen at bidrage til øget trivsel blandt vores unge borgere.
Projektgruppen fra Helsingør Kommunes Biblioteker. På fotoet ses (fra venstre): Jette Eriksen, Louise Klingenberg, Andrea Godvin, Cecilie Riis og Stine Skotte Mikkelsen.