Skæve Nuancer #9 by Heart Talk Kommunikation

alt behĂ¸ver jo ikke vĂŚre sort/hvidt 1 #9 - september 2014

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt. Tidligere udgaver kan læses på www.hearttalk.dk/nuancer/ Skæve Nuancer findes på www.facebook.com/SkaeveNuancer

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner. ISSN 2246-2112

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2 2

Foto: Flemming Holm. Hun stod på en lastbil til Copenhagen Pride. Det virkede som om, at hun kunne lide, at der blev taget billeder.

Skæve NUANCER #8: Leder: Homo-legetøj..................................................................................4 Det har du ret til........................................................................................6 Ingen skal sidde alene i livskriser...............................................................8 Fest og regnbuefarver..............................................................................16 Døden er lidt besværlig............................................................................24 Man skaber noget nyt sammen...............................................................34 Den amerikanske superfar.......................................................................44 Kaffeklubben: Rød front og sort kaffe.....................................................53

Fremtrædende nuancer - leder:

Homo-legetøj Den sidste weekend af august var præget af Copenhagen Pride. Gaderne var fyldte med regbuefarvede flag, og firmaer gav den fuld skrue, når de skulle vise, at de også hyldede mangfoldigheden. God signalpolitik.

Uddannelsessteder, brandvæsen, militær og politiske partier (og politikere) var på gaden for at hylde mangfoldigheden. Jeg er klar over, at virksomheder også bruger Copenhagen Pride til et reklamevindue. Budskabet er blevet så politisk korrekt, at firmaerne gerne vil associeres med de gode tanker, og umiddelbart var jeg ved at synes, at BR var gået over stregen, når børn og seksualitet blev blandet sammen.

Under selve paraden var medarbejdere fra BR-legetøj på gaden. De uddelte balloner i alle mulige farver. Ja, legetøjsgiganten gik ”all-in” på frisind og mangfoldighed. Er det for meget af det gode, når BR forsøger at bruge priden til reklame?

Ved andre lejligheder har jeg undret mig over andre sammenblandinger. For eksempel er det lidt besynderligt, at homoseksuelle skal have egne sportsbegivenheder. Er evnen til at dyrke sport, svækket af seksuel orientering? Kan man ikke konkurrere på lige vilkår?

Andre var med i koret af frisindede. På industriens hus, blev der vist neon i regnbuefarver. Flere virksomheder deltog aktivt i paraden - Der var biler, der var udsmykket med firmafarver og drag-queens.

Disse spørgsmål viser jo, hvor let mit liv er. Hvor sjældent, jeg skal forsvare min 4

livsførelse. Hvor lidt, jeg må kæmpe for forståelse og anerkendelse. Jeg er havnet på jorden med den rigtige hudfarve, med god økonomi og muligheden for at skabe et liv, der ikke fortælles vittigheder om (eller tørre tæsk).

forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering.

Hvis jeg gik ind i politik ville ingen afkræve svar om min seksualitet, og ingen ville tænke, at mine politiske evner, kunne være udfordret af mine referencer for kærlighed.

Og jeg er glad, for at BR-legetøj støtter Priden. De får goodwill, men samtidigt blåstempler de, at ansatte kan have forskelligheder. På dagen viser de til børnene, at bøsser, transer, lesbiske og alle andre, ikke er farlige. Måske står der endda en knægt fra en regnbuefamilie, der har særligt brug for en BR-ballon.

Jeg er glad for at bo i et land, hvor vi kan fejre mangfoldigheden sammen med høje mænd i fjerboaer og tung øjenskygge. jeg kommer sikkert ikke til at gå sådan klædt, men jeg hylder vores ret til at gøre det.

Om nogle år er signalpolitiken sikkert ikke så vigtig. Så kan vi bare nøjes med at have en god fest i mangfoldighedens navn og fejre, at vi bor i et af de få lande, hvor det er tilladt og muligt.

Jeg er glad for, at virksomheder støtter op om arrangementet. På den måde viser disse arbejdspladser, at de ikke vil tolerere

Hæfte fra Socialstyrelsen:

Det har du ret til Socialstyrelsen har, i samarbejde med ForældreLandsforeningen FBU, udarbejdet en pjece om, hvilke rettigheder forældre har, når deres barn skal anbringes eller er anbragt.

Pjecen har flere eksempler, hvor man fortæller om specifikke anbringelser (anonymiserede). Pjecen har selvfølgelig også vejledninger om, hvad man gør hvis man ikke er tilfreds med anbringelsen eller den hjælp, man har fået.

Pjecen gennemgår på 28 sider, de rettigheder forældre har, paragraffer og andre ting, der er relevante for forældrene.

Pjecen kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside:

Pjecen beskriver handleplan, bissidder, støtteperson, valg af anbringelsessted, skolegang, fritidsaktiviteter, samvær og meget meget mere.

http://shop.socialstyrelsen.dk/products/det -har-du-ret-til-til-foraeldre-hvis-barn-skalanbringes-eller-er-anbragt

Der diskuteres og grines p책 PS-Foreningens grundkursus

Ingen skal sidde alene i livskriser Forældre til anbragte børn har ret til en støtteperson, og Foreningen af Professionelle Støttepersoner forsøger at samle den største viden om området og give den til nye støttepersoner. Til forældrenes bedste. I starten af september var der grundkursus for nye medlemmer af foreningen Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Det er ikke helt let at blive optaget i Foreningen af Professionelle Støttepersoner; også kaldet PS-Foreningen. Foreningen optager kun medlemmer, der har en grunduddannelse på mindst tre år, der retter sig mod børne- og familieområdet. Og medlemmerne skal have erfaring i arbejdet med sårbare børn og familier. Ud over disse krav, skal en ansøger godkendes af foreningens bestyrelse og gennemføre foreningens grundkursus. I starten af september afholdt PS-Foreningen endnu et grundkursus for nye medlemmer. Det var hovedbestyrelses-

medlem Lotte Pilgren, der stod for undervisningen i de to dage, som kurset varede. Etik er vigtigt ”Kurset skal give viden om foreningen, vores vedtægter og etiske regler,” fortæller Lotte Pilgren, ”men vi underviser også om den lovgivning, der knytter sig til en anbringelse.” Kurset finder denne gang sted på et dejligt kursusted, der ligger ned til Bagsværd sø. Her er der et intensivt program, der på to dage skal give de nye 10

Lotte Pigren afholder grundkursus i PS-Foreningen. Hun er hovedbestyrelsesmedlem og har mange ĂĽrs erfaring som stĂ¸tteperson

En deltager på PS-Foreningens grundkursus lytter opmærksomt

medlemmer viden om handleplaner, hjemgivelser, samvær, økonomi og meget andet. ”Vi bruger meget tid på, at gennemgå Socialministeriets vejledning, der fortæller om forældrenes ret til en støtteperson.” Lotte Pilgren pointerer, at det er denne vejledning, der danner grundlag for foreningens etiske regler. ”Støtteperson er en unik opgave, hvor fagpersonen ikke har forbindelse til sagsbehandleren. Vi arbejder alene sammen med forælderen,” fortæller Lotte Pilgren. ”Vi har ikke kendskab til andet 12

end det, forældrene fortæller os og vi har ikke aktindsigt.”

Nogen at tale med

På grundkurset undervises der i kommunikation, og der gives pædagogiske redskaber. Kursisterne lærer om rolleafgrænsning og relationsarbejde. Det hele øves gennem rollespil, så kursisternes medmenneskelighed og faglighed kan komme i spil, inden de skal have samtaler med forældrene. Dette er vigtigt i forhold til at støtte forældrene bedst muligt, og have respekt for de voldsomme følelser forældrene ofte sidder alene med.

Fay Grand fra Hørsholm er uddannet socialpædagog og arbejder som familiekonsulent. Hun ser frem til, at komme i gang med støttepersonopgaver. ”Jeg er rigtig glad for, at jeg nu kender til, hvad min opgave er,” fortæller Fay Grand, ”det er vigtigt, at jeg ved, hvad jeg må og kender til lovgivningen.” En anden deltager, socialpædagog Sanne Hansen, fortæller, at støttepersonretten er meget vigtig, for hun oplever, at mange forældre har behov for støtte.

Sanne Hansen

”Det er vigtigt for folk i krise, at have nogen at tale med”, siger hun. Inden grundkurset er Sanne Hansen begyndt som støtteperson for to familier og har derfor allerede en fornemmelse af, at funktionen har stor virkning.

”Vi skal have en basal viden om børns normaludvikling og fejludvikling. Den viden hjælper, når vi skal støtte forældrene,” fortæller Lotte Pilgren. Hun giver eksempler på, hvordan ukvalificerede støttepersoner har dannet venindeforhold og lavet alliancer.

Fagfolk PS-Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til støttepersonordningen og sikre, at der er personer med den rette viden og erfaring. Lotte Pilgren fortæller, at foreningen gerne vil kvalitetssikre rettigheden, så forældrene får den bedste og mest kompetente støtte.

”En støtteperson er neutral, så man fastholder fokus på at støtte forældrene,” siger Lotte Pilgren, ”vi skal rumme mange følelser, blandt andet vrede hos forældrene, men vi skal ikke tage stilling til selve anbringelsen.” Lotte Pilgren fortæller, at hun er overbevist om, at alle parter kan mærke, 14

Fay Grand

hvis forældrene får kvalificeret støtte. På den måde kommer der ro på mange ting, så barnets udvikling kan komme i fokus. Og barnet er altid det vigtigste.

Foreningen af Professionelle Støttepersoner, i daglig tale PSForeningen, optager medlemmer, der har en grunduddannelse på mindst tre år inden for børne- og familieområdet. PS-Foreningen arbejder på at udbrede kendskabet til retten til støtteperson og forsøger endvidere at give medlemmerne ny viden om lovgivning med mere. Læs mere om foreningen på www.psforeningen.dk 15

Den 30. august gik Copenhagen Pride Parade fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhus. Undervejs kom de festklædte forbi Værnedamsvej, hvor Skæve Nuancer stod parat med smil og kamera Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Det småregner og i ventetiden på Vesterbrogade, må jeg spørge mig selv om, det er værd at vente på et optog, der intet har med mig at gøre. Skal jeg ikke bare gå hjem? Efterhånden kan jeg høre musikken dunke mellem Vesterbros huse. Politimotorcykler regulerer trafikken. Spærer af og giver fremkommelighed til paraden. På fortovet stor en masse mennesker, der også venter på ladvogne og gående, der skal komme fra Frederiksberg Rådhusplads og ende på Rådhuspladsen midt i København. Festtøj og stolthed Endelig ankommer regnbuerne til mit ’spot’, og jeg er glad for, at jeg ikke gik hjem. For

sikke en fest for øjnene. Rigtig mange er klædt festligt på til lejligheden og giver den fuld gas med musik, alkohol, dans og stolthed. Jeg ved, at mange, der kommer til festen i fuld ornat, er ganske almindelige mennesker, der ikke er homosexuelle, biseksuelle eller transeksuelle. Det er mennesker, der deltager fordi de har venner, der tilhører et af de seksuelle mindretal, og som de gerne vil give deres anerkendelse. Samtidigt med, at de har en dejlig fest. Opbakning af politikere Og det er en fest. Jeg står med et lille smil på, men jeg tager en masse billeder, af en

parade, der banker de sidste ti års karneval Tilsammen! Blandt paradens deltagere er en række politikere, der også vil hylde forskellighed og livsglæde. Blandt andre Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, Overborgmester Frank Jensen, Johanne Smith-Nielsen, tidligere Kulturminister Uffe Elbæk og tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr. Paraden er en fest, men der er alvorlige skygger, der bliver markeret og forsøgt festet væk. En lang række arbejdspladser fejrer mangfoldigheden og i paraden deltog brandbiler og ambulancer. Mænd i uniform eller på bonede gulve må gerne være til andre mænd. Det er helt officielt.

Der skal stadig kæmpes Religion og regnbuefarver bliver ofte beskrevet som modsætninger. Kirkens mørkemænd argumenterer for, at bøsser bedriver synd og der diskuteres lystigt, om der kan foretages vielser af homoseksuelle mennesker. Og det var bare de bløde eksempler fra den danske folkekirke. Hvis man er muslim eller jøde er det vist betydeligt mere tabubelagt og problematisk. Mit indtryk er, at fundamentalister har bedre plads inden for disse religioner. På samme måde er det vist yderst problematisk, at være i nærheden af Putin i Rusland. Der skal stadigt kæmpes!

løbet af året, kulminerende i Copenhagen Pride Week på Rådhuspladsen. ● Copenhagen Pride støtter andre LGBT organisationer og Charity foreninger i Danmark og placerer sig markant i pressen og i de sociale medier.

Copenhagen Pride 2014 havde deltagelse af mere end 20.000 i paraden. Man anslår at der var omkring 110.000 tilskuere langs paradens rute fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhus.

Mål: Næste Copenhagen Pride er 11/8 til 15/8 ● Copenhagen Prides mål er et være den bedste, mest inkluderende og rummelige 2015. Pride world wide. Kilde: www.copenhagenpride.dk ● Copenhagen Pride skal promovere og synliggøre LGBT (Lesbian Gay Biseksual Transgender) miljøet i Danmark. Dette sker ved diverse kulturarrangementer i 22

Døden er lidt besværlig Konceptet er ret simpelt. Der skal være kaffe, te og kage. Deltagerne skal kun snakke om en ting. Døden. Når de forudsætninger er tilstede, er der tale om en dødscafé. Skæve Nuancer deltog i den anden dødscafé i Danmark og fik en bevægende oplevelse af Flemming Nim Holm

Min første dødscafé Død lugter lidt af tabu og meget lidt ungdommeligt. Emnet egner sig ikke til sociale sammenhænge, hvor der skal skabes en festlig stemning. Måske egner emnet sig slet ikke til en snak med fremmede mennesker. Jeg har deltaget i min første dødscafé. Min tanke var, at kunne lave en reportage fra noget nyt og skævt i Danmark. Beskrive cutting-edge fra cafémiljøet. Men sådan skulle det ikke gå, for arrangørerne bad mig holde min blok og lydoptager væk. Jeg måtte gerne være med, men på dødscaféens præmisser. Jeg skulle være der på lige fod med de øvrige deltagere. Jeg havde sagt ja til de betingelser. Vigtigt at snakke om Døden er ikke så livsbekræftende. Det giver ikke plads til megen latter, men giver mere en klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen. Det var mit følelsesregister. Andre havde flere tårer og endog vrede. Der var mennesker med filosofisk tilgang, faglig tilgang eller en undersøgende tilgang. Og vi kom hele vejen rundt. Tror jeg. Måske. 26

Døden er lidt besværlig. Lidt som at snakke om pension. Vi ved godt, at det er vigtigt at snakke om. At forholde os til. At forberede os på. Vi er så oplyste, at vi er helt på det rene med, at døden er en forudsætning for livet og at vi alle må forlade livet. Før eller siden.

en befrielse for de efterladte. Den ældre mand, der fortalte om sin far planlægning, havde dog ikke selv planlagt sin egen sidste rejse, så faderens indtryk havde ikke givet ham inspiration. Må man tale ilde om de døde

Smertefuldt nærværende Ved mit dødscafébord sad vi otte personer. Tre mænd og fem kvinder. En aldersspredning på mere end halvtreds år. I den seneste tid, har jeg været bange for, at min mor skal dø. Noget i den stil, var det første, der blev sagt, som jeg husker det. Det var den yngste ved bordet, der slog tonen an, og vi var en del, der fik medfølelse for den smerte, der lå i udsagnet. Man kunne ikke trøste, for moderen var endnu ikke død. Omvendt kunne ingen slå følelsen hen, for den var smertefuldt nærværende.

En deltager spurgte, hvad den gamle havde følt ved lejligheden. Måske ville spørgeren gerne kende til tankerne om den detaljerede planlægning af døden. Men fortælleren sagde nøgternt, at han ikke havde følt noget, for faderen havde været en tyran. Må man tale ilde om de døde? Cafébordet gav tydeligt lov til, at den vej var rimelig. Ja, befriende. Undervejs tænkte jeg en del over, at livet er så tæt med døden. Hvis den afdøde har levet livet og sat sine aftryk, giver det en anden død for de mennesker, der står tilbage. Strikketøj i kisten

Forholdet til forældre og bedsteforældres død var ofte på cafébordet. Den ældste deltager kunne berette, at hans far havde planlagt sin død i mere end tyve år. Salmerne, Chopins dødsmarch og andre detaljer om mandens egen begravelse. Vi talte om, at den planlagte død, kunne være

En smuk fortælling handlede om en mor, der døde i en rimelig høj alder. Det skete pludseligt og uventet, så de voksne var i chok og havde svært ved at forholde sig til situationen. Der var lidt berøringsangst i forhold til liget. Eller de voksne forholdt sig 29

voksent til situationen – Som man jo sikkert gør. Børnene forholdt sig mere umiddelbart til liget. Redte hår på hende. Forsøgte at samtale med liget. Gav et sidste knus. Et oldebarn fandt, at den døde var forkert, når der ikke var strikketøj i hænderne. Det ordnede hun. Denne barnlige mangel på berøringsangst var befriende, og gav de voksne en vej til at tage afsked på en mere umiddelbar måde. Særligt havde børnenes måde en god effekt på den afdødes mand. Han fik også modet til at tage afsked. Dækket op til dødshygge Sådan husker jeg et par af historierne fra dødscaféen. Måske har jeg lagt vægt på detaljer, der ikke var vigtige for fortælleren. Måske har jeg ændret historien, uden at ville det. Men jeg har hørt det, som jeg ville høre. Og nødvendigvis ikke alle detaljer fra alle fortællingerne. Cafébordet var dækket med flere slags kager, kaffe og te. På mange måder var kulissen, som et kaffebord hos en faster eller en bedstemor. Pæne kopper. Serviet. Kagetallerken. Der var dækket op til hygge om døden.

Hyggen var dog ikke altid lige nærværende. En deltager begyndte at græde stille, og de øvrige ved bordet fik lyst til at rådgive, så cafégæsten kunne få døden sat på plads. Det var vist ikke det behov, hun nødvendigvis havde, men en trang, som vi andre følte. Det løste sig, da andre dødshistorier blev fremlagt. Gik bort med en vrissen Hyggen forsvandt også, da en mand ønskede at få samtalen i en bestemt retning. Han var i hvert fald insisterende med spørgsmål og små rettelser. Han ville gerne fortælle om sin egen forestilling om gud og døden. Det var ikke uinteressant, det han sagde, men hans insisteren på en særlig vej i snakken, gav ikke megen plads til, at andre deltagere kunne fastholde deres eget billede af døden, afsked og minder. Flere gange blev det lidt uhyggeligt, når andre forsøgte at få plads til at gøre en historie eller pointe færdig. Det endte med, at manden gik bort med en vrissen. Det ville han ikke spilde sit liv med. Det var ikke tid og sted til, at han kunne have fået plads, men mens jeg skriver om mine

oplevelser, er der stadig en god del nysgerrighed. Hvad var hans agenda? Hvad ville han fortælle? Hvad var hans pointe? Hans fortælling kom aldrig frem, men havde sikkert også kunne bringe noget interessant til dødscaféen. Snak om det ultimative farvel Døden er ikke præget af hygge og sjov. Men det var ikke en dårlig oplevelse, at få et rum til at snakke om det ultimative farvel. At give sig selv lov til at tale om egne oplevelser. Mindes afdøde. Dele sin frygt. Undervejs kom der en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen, men dødscaféen gav lov til disse fysiske udtryk. OG en kaffetår og et stykke trøstekage.

Den næste dødscafé i København er den 6. november 2014. Læs mere på http://deathcafe.com/deathcafe/1085/ Andre kan også lave en dødscafé. Læs mere på http://deathcafe.com/how/

De kommende sider: Den Økologiske Produktionsskole ligger på Nørrebro i København og er en rigtig storbyskole.

Man skaber noget

nyt sammen

Den Ă&#x2DC;kologiske Produktionsskole er ikke som skoler er flest. Det er en rigtig storbyskole. Men alligevel gĂ¸r den det samme som alle produktionsskoler. Tilbyder en overgang til en ungdomsuddannelse ved at give de unge mulighed for lĂŚrdom om sig selv og et fag Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Der er baggårdsmiljø og storbydufte, når man nærmer sig Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro i København. I porten er der masser af graffiti og i skolens opgang er der tags på døre og vægge. Produktionsskolen er helt sikkert mere på ungdommens præmisser, end de fleste skoler er. Men det skal ikke lyde som en beklag-else, for i sidste ende er det fin storbyidyl. Ikke poleret, men trygt alligevel. Det er Jesper Lund, der fortæller og viser rundt på indre Nørrebro. Det gør han også hver tirsdag, hvor interesserede unge kan se skolens tilbud. Og noget af det han fortæller om, er netop tryghed og plads til unge, der er lidt indadvendte og forsigtige.

”Vi har en kontorenhed, hvor der er plads til fire unge. Måske starter de med at krybe langs panelerne, men hurtigt de finde tryghed ved skrivebordet og så kan de møde alle de andre unge, når de kommer på kontoret.” Jesper Lund fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at der kommer unge med psykiske problemer. Unge, der skal bruge tiden på produktionsskolen til at få styrke til, at komme i gang på en ungdomsuddannelse.

Lærer noget ved at lave noget

Der ordnes økologisk kød til kantinen

Den Økologiske Produktionsskole udspringer af aktivist-miljøet på Nørrebro og på den måde, er den noget anderledes end andre produktionsskoler. Gennem årene har man justeret tilbuddene, så det passer til de unges ønsker og den gældende lov for produktionsskoler. Den sidste del betyder, at der skal være en produktion, der kan sælges til andre mennesker. På linjen til Kulturcoach, der blandt andet rummer hip hop og dans, er der specifikke mål om forestillinger mod betaling. Så kan produktions-kravet opfyldes – Også for et kreativt værksted.

kunst og projekt, beklædningsdesign, foto og grafik, kampagne-værksted, økologisk køkken og den nævnte kontorlinje. Produktionsskolen driver desuden en café på Nørrebrogade, hvor der serveres for almindelige kunder. Jesper Lund fortæller, at både ansatte og elever værd-sætter kravet om produktion, da det er med til at give struktur i hverdagen. ”Jeg plejer at sige, at i folkeskolen producerede de en stil, der bagefter aldrig blev brugt. Sådan er det ikke på en produktionsskole. Her laver vi ting, der skal bruges.”

Den Økologiske Produktionsskole har en række linjer. Foruden Kulturcoach, med hip hop/dans, idrætspædagogik og kokkeværksted, har skolen træværksted, 38

Stemmejernet er i brug på trælinjen

Stolthed Den Økologiske Produktionsskole har plads til 150 elever, men det er ikke altid, at der er helt fyldt op. ”I praksis er her vel omkring 130 elever,” fortæller Jesper Lund. Der er løbende optag på skolen, så et skoleforløb er meget individuelt, men fælles for alle eleverne, er formålet at hjælpe de unge i overgangen til en ungdomsuddannelse. ”Vi måler på hvordan det går, med vores tidligere elever, og vi kan se, at 70 % fastholder den ungdomsuddannelse, vi hjalp dem til.” På turen rundt på værkstederne, mærker man en stolthed hos elever og ansatte.

Der hænger fine kostumer på designlinien. Der er tapsamlede snedkermøbler på træværkstedet. Kantinen har lige hentet det fineste økologiske kød. Skolen har nogle visioner for at medvirke til en bedre verden og er engageret i det lokale miljø. ”Hos os er økologi mere end bare mad. Det er en tænkemåde, hvor der skal være plads til det sociale og kulturelle forskelligheder,” fortæller Jesper Lund. På den måde er nørrebroskolen anderledes end mange andre produktionsskoler.

Fremtiden Produktionsskolen i København skal, som alle andre produktionsskoler, gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. 40

En elev bliver vejledt på designlinjen

spørgsmål om hvem de er og hvor de er på vej hen. De spørgsmål skal være en del af undervisningen, så de unge forlader skolen med en plan, der har tre punkter: De ved hvilken uddannelse, de vil starte på. De ved hvordan, de bliver tilmeldt. Og de har mod på at starte.

Jesper Lund forventer, at produktionsskolerne vil få fokus på, at give mulighed for at få karak-teren 2 i dansk, matematik og engelsk. Det er den karakter, der er nødven-dig for at komme på teknisk skole, så derfor vil det være et vigtigt punkt i fremtiden.

Så er man videre i livet.

Men Jesper Lund vil også gerne fastholde fokus på den enkelte elevs udvikling. Eleverne kommer med en masse 42

To elever er i gang med maden på produktionsskolens café

Om produktionsskoler: Der findes produktionsskoler i hele Danmark. Elever kan optages, hvis de ikke er fyldt 25 år og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Eleverne får skolepenge for fremmøde. Skolepengene afhænger af alder og bopæl. Læs mere på www.produktionsskoler.dk 43

Verdens bedste far kan have behov for en kop kaffe, inden datteren fĂĽr opmĂŚrksomhed

Den amerikanske Dave Engledow startede med at tage billeder af sig selv og den otte uger gamle datter. Det er der kommet en række sjove billeder ud af og nogle af dem, er samlet i bogen ’The World’s Best Father’ Tekst: Flemming Nim Holm Fotos: Dave Engledow

Det er hĂĽrdt arbejde, at vĂŚre verdens bedste far. Det kommer man ikke sovende til.

Confessions of The World’s Best Father er en fotodagbog, hvor Dave Engeldow fortæller om sit liv med datteren Alice Bee. Bogen starter med et yndigt sort/hvidt billede af den nyfødte Alice og bevæger sig over i en række dagligdags situationer, hvor Dave Engeldow virkeligt sparker røv som verdens bedste far. Confessions of The World’s Best Father tager udgangspunkt i Dave Engeldows frygt for, ikke at slå til som nybagt far. Blandet op med en god portion sort humor, hvor det amerikanske glansbillede tages under kærlig behandling. Billederne er amerikanske og bruger et amerikansk billedsprog. Men trods det synes billederne at ramme en humor, der taler til de fleste forældre og særligt fædrene. Billederne på disse sider, taler deres eget sprog. Fotobogen Confessions of The World’s Best Father er en oplagt gaveidé til nybagte fædre.

Verdens bedste far mĂĽ vĂŚre foregangsmand og vise et godt eksempel

Selv den bedste far kan komme ud for, at der sker uforudsete ting i livet. Tillidsbrud skal afslĂ¸res hurtigt

Træning er nødvendigt, hvis barnet skal nå landsholdet. Man må starte tidligt.

Det er jo ikke for sjovt. Piger læser Twilight, og Verdens Bedste Far må selvfølgelig være på forkant. Uanset hvad…

Confessions of the World's Best Father af Dave Engledow Sprog: Engelsk Forlag: Penguin Group USA Indbinding: Bog, paperback Bogen kan købes på: www.saxo.com Pris: kr. 139,95 — Dave Engledow og Confessions of The World’s Best Father kan følges på Facebook: https://www.facebook.com/EngledowArtPhotography 52

kaffeklubben et fagligt netværk

Rød front og sort kaffe socialarbejdere kan skubbe til hinanden. Udfordre selvtilstrækkeligheden. Udveksle idéer og være til inspiration.

Jeg henvendte mig til Socialpædagogernes Landsforbund da jeg blev selvstændig. Ville lige tjekke, at jeg kunne forblive medlem. Det kan man i mange andre forbund. Blandt andet min nye fagforening Dansk Journalistforbund. Men det kan man ikke i SL.

Mange af os er selvstændige og har et meget direkte forhold til at tjene penge. Der skal kunder i butikken. Men det skal de ikke for en hver pris, for etikken i arbejdet må aldrig gå fløjten.

Jeg vil gerne være solidarisk og indbetale til den fælles kasse. Jeg vil gerne modtage et fagblad, så jeg kan følge med på den front (kan dog downloades på nettet). Og jeg vil gerne være en del af den etiske og faglige diskussion. Men sådan skulle det ikke være.

Fagforeningerne skal være med til at holde den etiske fane højt. De skal ikke kun varetage medlemmernes umiddelbare interesse, men også sikre at brugernes interesser er hørt. Det samme skal Kaffeklubben.

Manglen på den faglige diskussion var blandt grundene til, at der skulle være en kaffeklub. Kaffeklubben skulle være et sted, hvor

www.ungenet.dk/kaffeklub/

Skæve Nuancer i sin niende udgave tager, gennem fotos, til USA, hvor Dave Engeldow viser hvordan verdens bedste far er sammen med sin datter. Jo, der er ingen smalle steder når forældreevnen skal løftes i lille Danmark. Dette nummer bringer en række fotos fra Copenhagen Pride. Der er fest og farver. En hyldest til mangfoldighed og frisind. Det kan ikke hyldes for meget. Dødscaféer er nået til København. Taler vi nu om alvorlige mænd i sort tøj, der ikke kan få nok af sortsyn og dommedagsprofetier? Skæve Nuancer har drukket sort kaffe med andre cafégæster og bringer en reportage. Støttepersoner skal støttehjælpe forældre, der har fået et barn anbragt. Men det skal selvfølgelig gøres med viden og etik. Derfor holder PSForeningen grundkurser for nye medlemmer af foreningen. Skæve Nuancer har talt med underviser og deltagere. På Nørrebro i København findes en produktionsskole, der hylder økologi, og fællesskab. Skæve Nuancer har besøgt skolen og belyser en mulighed for unges udvikling

Skæve Nuancer er også på Facebook

Næste udgave af Skæve Nuancer udkommer december 2014 ISSN 2246-2112