/Voldmodungeidksprgeskema8_ele

Page 57

SAMMENFATNING

Vi har spurgt til de unges oplevelser af vold i de nære relationer. Vores tal viser, at 2,5 pct. af de unge har været vidne til, at moren udsættes for vold, mens kun 1 pct. har været vidne til, at faren udsættes for vold. Under 5 promille af de unge har været vidne til vold mod begge forældre. Tallene er relativt små og kan være influeret i nedadgående retning af vores dataindsamlingsmetode. Om end tallene skal tages med et vist forbehold, har flere unge været vidne til, at deres mor end deres far har været udsat for vold. Mødres større udsathed bekræftes eksempelvis i undersøgelsen af HelwegLarsen et al., hvor forfatterne finder, at de unge uanset køn oftere er vidne til, at deres mor end deres far udsættes for vold. Det gælder, uanset om vi ser på den milde eller den grove vold (Helweg-Larsen et al., 2009). Samme billede ses i LG Insights undersøgelse af de københavnske skolebørn, hvor 17 pct. samlet set har oplevet vold i hjemmet – også i denne undersøgelse er det kun sjældent faren, der er den udsatte (LG Insight, 2009). Mossige og Stefansens undersøgelse fra Norge bekræfter ligeledes morens udsathed. I deres undersøgelse har 2,7 pct. af de unge været vidne til, at deres mor er blevet udsat for vold, og 1,6 pct. af de unge har været vidne til, at deres far er blevet udsat for vold inden for det seneste år. De unge blev også spurgt, om de på noget tidspunkt i deres opvækst havde været vidne til, at deres forældre blev udsat for vold. Her svarede 9 pct., at de havde været vidne til, at deres mor var blevet udsat for vold, og 4 pct. svarede, at deres far var blevet udsat for vold (Mossige & Stefansen, 2007).

55


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.