Issuu on Google+

EMNE

Undersøgelse af familiens erfaringer med plejebørn

Undersøgelse af

METODE

FORMÅL

Samtale med begge plejeforældre, hvor der stilles åbne, nysgerrige spørgsmål.

Undersøge hvordan plejeforældrene kan bruge egne og fælles erfaringer.

Vi er de styrende og følger vores egne fornemmelser i processen.

Undersøge om den samlede familie kan godkendes som projektplejefamilie.

Vi spørger ind til både den enkeltes og fælles erfaringer.

Undersøge plejeforældrenes evne til refleksion.

Spørgsmål til inspiration: • Hvilke børn/unge har været anbragt hos jer? • Hvordan forløb disse anbringelser? • Hvad har I lært af disse forløb? • Hvad gik godt/skidt? • Er der noget, I vil gøre anderledes næste gang – hvis ja: hvilket og hvordan? • Har I stadig kontakt til tidligere plejebørn – hvis ja: hvordan er kontakten? • Har erfaringerne fra de tidligere forløb afstedkommet nye krav/forventninger hos jer? • Har de tidligere forløb givet jer specielle kompetencer i forhold til specielle problematikker/aldersgru pper? • Har I erfaring med at arbejde efter handleplaner?

Afdække plejeforældrenes specielle kompetencer i forhold til specielle problematikker og aldersgrupper.

Samtale med begge

Undersøge plejeforældrenes

Undersøge plejeforældrenes evne/parathed til etablering og vedligeholdelse af relationer.


plejeforældrenes ”professionelle” erfaringer med arbejde med børn og unge

plejeforældre, hvor der stilles åbne, nysgerrige spørgsmål. Vi er de styrende og følger vores egne fornemmelser i processen. Vi spørger ind til begge plejeforældres erfaringer.

teoretiske/erfaringsmæssige forudsætninger for at arbejde professionelt med opgaven. Afdække plejeforældrenes specielle kompetencer i forhold til specielle problematikker og aldersgrupper.

Undersøge plejeforældrenes ”Professionel” erfaring kan også evne til at overføre professionel være frivilligt arbejde i praksis til eget hjem. sportsklub eller lignende – f.eks. hos en forælder, som ikke har en professionel, socialfaglig baggrund . Spørgsmål til inspiration: • Hvilke erfaringer har I? • Har I erfaringer med behandlingsarbejde eller arbejde med ”anderledes” børn og unge – hvis ja: hvilke? • Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til at overføre disse professionelle erfaringer til arbejdet i jeres eget hjem? • Hvilke kompetencer har jeres professionelle virke givet jer i forhold til rollen som projektplejefamilie? • Har disse erfaringer givet jer specielle erfaringer i forhold til specielle problematikker og aldersgrupper? • Er der områder/emner, som I mener, I skal opkvalificeres på i form af kurser eller lignende? • Har I fra jeres professionelle virke erfaringer med at arbejde efter handleplaner og at


omsætte disse til ”behandlingsplaner”?

Undersøgelse af plejeforældrenes forståelse af/forventninger til opgaven som projektplejefamilie

Samtale med begge plejeforældre, hvor der stilles åbne, nysgerrige spørgsmål. Vi er de styrende og følger vores egne fornemmelser i processen. Spørgsmål til inspiration: • Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til forskellen på at være ”almindelig” plejefamilie og projektplejefamilie? • Hvad er jeres motiv for at skifte fra ”almindelig” plejefamilie til projektplejefamilie? • Hvem af jer har fået ideen – hvis projekt er det? • Hvilke forventninger har I til jer selv i forhold til opgaven? • Hvad forestiller I jer, bliver det sværeste? • Hvad får I brug for hjælp til – og hvilken hjælp? • Hvad er jeres succeskriterier– i forhold til jer selv – i forhold til barnet/den unge? • Hvad gør det ved jer, hvis I ikke synes, at I ”lykkes”, og hvordan reagerer I?

Undersøgelse af plejefamiliens tilgang til opgaven som ”et arbejde”

Samtale med begge plejeforældre, hvor der stilles åbne, nysgerrige spørgsmål. Vi er de styrende og følger

Undersøge plejeforældrenes evne til at sætte realistiske mål for sig selv og det anbragte barn. Undersøge plejeforældrenes parathed til at bede om hjælp i forhold til problematiske opgaver. Undersøge plejeforældrenes forståelse for forskellen mellem ”almindelig” og projektplejefamilie.

Undersøge om plejeforældrene kan se sig selv som en del af et team omkring barnet/den unge – en ligeværdig samarbejdspartner.


vores egne fornemmelser i processen.

Undersøge om den samlede familie kan anerkende et barn med anden adfærd og andre normer end familiens egne.

Vi spørger ind til både den ægtefælle, som skal være den hjemmearbejdende, og til den, som skal bevare tilknytningen til Undersøge familiens normer og det ”almindelige” værdier med henblik på arbejdsmarked. eventuel senere matchning. Vi supplerer vores spørgsmål med ”cases” fra det ”virkelige liv: ”Hvad nu hvis ………..?” Inspiration til spørgsmål: • Hvilke overvejelser har du/I gjort jer i forhold til, at jeres hjem bliver din/jeres arbejdsplads? • Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet – manglende kolleger – ensomhed m.m.? • Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til, at der er tale om et ”24 timer i døgnet” arbejde? • Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til mødet mellem jeres normer og barnet/den unges normer? • Hvem skal tilpasse sig den anden parts normer – jer eller barnet/den unge? • Hvor er jeres grænser i forhold til f.eks.: sprog, seksualitet, alkohol m.m.? • Har I gjort jer overvejelser i forhold til at arbejdet som projektplejefamilie kan sætte begrænsninger for


• •

Undersøgelse af plejefamiliens holdning til de faktuelle krav, som stilles til det at være en projektplejefamilie

jer i forhold til omgivelserne – hvis ja: hvilke? Hvilke erfaringer har I med samarbejdet med anbringende myndigheder? Hvilke krav/forventninger har I til dette samarbejde? Hvordan vil det være for jer at skulle udføre beslutninger, som andre har truffet, og som i muligvis ikke er enige i? Hvilke overvejelser har I gjort jer omkring den kendsgerning, at den ene af jer har denne opgave som sit arbejde, mens den anden har sit primære erhverv udenfor hjemmet?

Ved vores første besøg i familien er de blevet præsenteret for de krav, som stilles til en projektplejefamilie. De har nu haft tid til at forholde sig til disse. Samtale med begge plejeforældre, hvor der stilles åbne, nysgerrige spørgsmål. Vi er de styrende og følger vores egne fornemmelser i processen. Inspiration til spørgsmål: Hvad er jeres holdning til vores krav om: - At barnet den unge skal i aflastning? - At I skal

Undersøge plejeforældrenes evne og parathed til at fungere på de præmisser, der er for arbejdet, og undersøge om de er enige i metoden.


-

-

-

-

-

-

-

-

modtage supervision hyppigt? At I skal deltage i kurser og temadage for at opkvalificere jer til de enkelte opgaver? At I skal udfærdige skriftligt materiale – statusrapporter, observationer og lign.? At I skal deltage i diverse møder med anbringende myndighed og os? At vi anser jer som en del af et team omkring barnet/den unge (en ligeværdig samarbejdspartne r)? At mindst en af jer skal være hjemmegående? At I sammen med barnet/den unge udarbejder en ”barnets bog” om tiden i jeres familie. At I ikke må have børn/unge fra andre kommune i pleje, samtidig med at I er ansat som projektplejefamil ie ved Aalborg Kommune? At barnet/den unges samvær


-

Inddragelse af eventuelle hjemmeboende børn

med biologisk familie ikke skal foregå i jeres hjem. At I skal kontakte specialteamets vagt i følgende tilfælde: hvis barnet/den unge stikker af eller ikke kommer hjem – hvis biologisk familie optræder truende, eller der opstår andre problemer i forhold til biologisk familie, som kræver handling her og nu – hvis barnet/den unge er selvskadende, og I ikke magter situationen – hvis I er usikre på jeres ageren og har behov for faglig sparring – hvis I ikke formår at overholde den fastlagte behandlingsplan, og I vurderer, at I har behov for sparring i forhold til dette her og nu.

Samtale med eventuelle hjemmeboende børn og begge plejeforældre.

Undersøge om den samlede familie kan rumme et barn med komplekse vanskeligheder.

Vi er de styrende og følger vores egne fornemmelser i

Undersøge hvordan plejeforældrene har forberedt


processen. Vi spørger ind til såvel begge forældre som de hjemmeboende børn. Spørgsmålene til børnene afpasses efter disses alder. Inspiration til spørgsmål til forældrene: • Hvordan har det været for jeres børn, at der har været plejebørn i jeres hjem? • Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til, at børn der anbringes i projektplejefamilier har sværere problematikker, end de børn I tidligere har haft i jeres familie? • Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til normer, regelsæt, krav m.m. i relation til jeres egne børn og plejebarnet? Inspiration til spørgsmål til hjemmeboende børn: • Hvordan har det været for dig, at der har boet ”fremmede” børn i jeres familie, som du har skullet dele din mor og far med? • Hvad har du lært af at have de fremmede børn boende? • Hvad har været træls ved at have dem boende? • Har din mor og far fortalt dig om, at der måske flytter et barn ind, som har større problemer, end I tidligere har oplevet? • Har de fortalt dig, hvordan disse problemer

eventuelle hjemmeboende børn på opgaven.


Undersøgelse af plejefamiliens holdning til samarbejde med biologisk familie

evt. kan komme til udtryk? Hvad tænker du om, at der måske flytter et barn ind med store problemer, som vil tage meget af din mor og fars tid og opmærksomhed? Hvordan vil det være for dig i forhold til dine kammerater, at der bor et barn hos jer, som måske sommetider ”opfører sig uartigt eller mærkeligt”? Hvad gør du, hvis du synes, at plejebarnet overskrider dine grænser ? (suppleres med et eksempel, som svarer til barnets alder).

Samtale med begge plejeforældre, hvor der stilles åbne, nysgerrige spørgsmål. Vi er de styrende og følger vores egne fornemmelser i processen. Vi supplerer vores spørgsmål med ”cases” fra det ”virkelige liv: ”Hvad nu hvis ………..?” Inspiration til spørgsmål: • Hvilke erfaringer har I med samarbejde med biologisk familie? • Hvordan har samarbejdet fungeret i praksis? • Hvad er jeres holdning til samarbejde med biologisk familie? • Hvad er jeres holdning til barnet/den unges kontakt med biologisk familie? • Hvad synes I, der skal

Undersøge plejeforældrenes forståelse for og empati overfor ”afvigende” forældre og deres evne til at omsætte dette til gavn for det anbragte barn.


31.08.2009

til, for at samarbejdet fungerer? Hvordan vil det være for jer, hvis samvær og samarbejde ikke er muligt? Hvordan vil det være for jer, hvis samværet ikke er godt for eller direkte skader barnet/den unge? Hvad vil I f.eks. gøre, hvis barnet/den unge har et stort behov for at ”passe på” sin biologiske forælder?


/Interviewguidetilgodkendelseafp