Kirkebladet December 2021 - Februar 2022 by Havsogne

KIRKEBLADENE I DANMARK

DECEMBER 2021 · JANUAR · FEBRUAR

2022

Foto: Ane M Bjerre

VA N D B O R G

FERRING

F J A LT R I N G

TRANS

DÅB Dåben aftales med præsten. Ud over den, der bærer barnet, skal der være 2 til 5 faddere (dåbsvidner), der indføres i kirkebogen med korrekt navn og adresse. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb. For at blive fortrolig med dåben i kirken, forudsættes en samtale med præsten. DØDSFALD OG BEGRAVELSE/ BISÆTTELSE Anmeldelse af dødsfald samt anmodning om begravelse eller ligbrænding skal ske på Borger. dk. Anmelderen er nærmeste pårørende (ægtefælle, forældre, børn, søskende, i nævnte rækkefølge). Hvis man henvender sig til bedemanden, vil han/hun træffe de nødvendige aftaler med præst, kirkegård og kirkekontor.

NAVNEÆNDRING Ved ønske om navneændring udfyldes ansøgningen på Borger. dk. Samtidig med udfyldelse af den digitale ansøgning betales gebyret digitalt. I 2021 er gebyret for behandling af en navneændringssag 513 kr. NAVNEÆNDRING VED VIELSE Hvis man i forbindelse med vielse ønsker at ændre sit navn og dermed opnå fælles mellem- eller efternavn med ægtefællen, er navneændring gratis. Der skal heller ikke betales gebyr for en navneændring for et barn under 18 år, hvis barnets navneændring følger af en navneændring, som en af forældrene får. Ændringen kan tidligst træde i kraft ved vielsen. Der kan søges indtil 3 måneder efter vielsen. Navneændring ved vielse ansøges ligeledes digitalt på Borger.dk ATTESTER Kirkelige attester fås ved henvendelse til præstesekretæren.

KIRKEBLADET Udgiver: Menighedsrådene Redaktion: Ane M. Bjerre (ansv.) Karl Bencke Kirsten Wolf Trine Rosenstand Heine Sand Heidi Røn

Layout og tryk: Grafisk Tryk Distribution: Distribution Plus

Deadline for stof til næste nummer af kirkebladet er den 20.01.2022. Sendes til maam@pc.dk

VANDBORG

KIRKESANGER Gitte Smith Jakobsen, T: 2745 4045 GRAVER & KIRKETJENER Brigitte Kjær Andersen, T: 2420 5606 ORGANIST Hanne Borg, T: 9783 6273 KIRKESANGER Bente Møller Jensen, T: 2624 5254

FERRING

NAVNGIVNING Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Hvis man ønsker at få sit barn døbt, bliver barnet navngivet i denne forbindelse.

VIELSE Kirkelig vielse aftales med præsten. Forud for vielsen aftales en samtale med præsten, hvor man sammen gennemgår ritualet, vælger salmer m.m. Tidligst 4 måneder før vielsen anskaffes via Borger.dk en prøvelsesattest fra bopælskommunen. Prøvelsesattesten afleveres til præsten forud for vielsen.

KIRKETJENER Birgit Klose Madsen T: 4073 8550 GRAVER Brigitte Kjær Andersen, T: 2420 5606

FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET Arne Noe, Toelbjergvej 3, Vandborg, T: 4043 0685 KIRKEVÆRGE Kaj Pedersen, Engbjergvej 84, Vandborg, T: 6139 1754

FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET Niels Chr. Lind T: 5174 0999 KIRKEVÆRGE Lars Nielsen, Brændgårdvej 7, Ferring, T: 9789 5245 KIRKEGÅRDSGARTNER Karsten Gade, T: 4089 5048

ORGANIST Hanne Borg, T: 9783 6273

FJALTRING-TRANS

FØDSEL OG FADERSKAB Et barns fødsel anmeldes af hospitalet, hvor fødslen er foregået. Ved hjemmefødsel skal jordemoderen anmelde fødslen. Er forældrene ikke gift med hinanden, kan der indsendes en Omsorgs- og Ansvarserklæring for at fastslå faderskabet. Erklæringen indsendes digitalt via Borger.dk

VEJVISER

PRÆSTEN

HVOR HENVENDER MAN SIG?

KIRKESANGER Gitte Smith Jakobsen, T: 2745 4045 ORGANIST Christian R. Thomsen T: 2947 2178 E: Chr.risgaard@gmail.com FORMAND FOR MENIGHEDSRÅDET Asger H. Nielsen Transvej 87, Trans T: 9690 0949 M: 4296 7188

SOGNEPRÆST Heidi Røn Gåskærvej 23, Vandborg T: 20183986 E. hrp@km.dk

GRAVERMEDHJÆLPER OG KIRKETJENER Rikke Trillingsgaard T: 2320 4976 KIRKEVÆRGE FOR FJALTRING & TRANS KIRKER Karl Bencke, Mårupgårdvej 6, Fjaltring, T: 6016 5485

PRÆSTESEKRETÆR Britta Sunesen Lomborgvej 108, Lomborg T: 2945 1830 E: blsu@km.dk

Forventningens glæde... Forventningens glæde er den største, siger man. Og hvem kan bedre illustrere, at det er sådan fat end selveste Søren Kierkegaard? Om Kierkegaard siges det nemlig, at han engang inviterede sin forlovede, Regine Olsen, i teatret. Regine talte efter sigende dage og timer til at tæppet for Don Juan skulle gå op og forestillingen begynde. Og da dagen så endelig oprandt, gik hun og Kierkegaard forventningsfulde mod Det Kongelige Teater, fandt deres pladser og satte sig. Men i det samme ouverturen havde lydt, skulle Kierkegaard ha’ rejst sig op, taget Regine under armen og spadseret ud af salen, alt imens han sagde noget i retning af: ”Nu går vi! For nu har du fået det bedste: Forventningens glæde!” Om det virkelig har forholdt sig sådan, ved jeg ikke. Men hvis det er tilfældet, er der ikke at sige til, at forlovelsen mellem de to ikke holdt! Forventningens glæde er dog stor. Så langt vil jeg give Kierkegaard ret. Og herhjemme

i præstegården er vi passionerede omkring forventningens glæde. Nogle mere end andre. Og særligt én indtager førstepladsen ud i dét at forvente sig alt det bedste med glæde: nemlig den 6-årige. Han ser konstant frem til noget og tæller ned. Han tæller ned til fødselsdag. Han tæller ned til Halloween og til Lalandia-turen. Og ikke at forglemme til jul. ”Nu er der kun 24 dage til juleaften!”, siger det forventningsfulde barn, mens søvnen gnides ud af øjnene. Tænk! Ja, tænk at vågne op hver eneste morgen med så megen forventning og glæde i kroppen! Det er da om noget en velsignelse! Den største synd i verden er bespottelse mod Helligånden. Dernæst kommer at tage forventningens glæde fra børnene. Det må man ikke! Men man kan da godt engang imellem tænke ved sig selv, om al den forventning og glæde mon overhovedet kan indfries. For hvad nu hvis fødselsdagskagen ikke smager, som den skal? Eller hvad nu hvis julegaven er den forkerte? Eller juletræet er for lille?

Som voksen véd man, at meget kan spænde ben for glæden. Bedst som man forventer alt det bedste, kommer en anden Kierkegaard ind fra højre og frarøver én det hele. Eller sådan kan det i hvert fald føles, når dét man havde glædet sig til, set frem til og håbet på ikke bli’r… I adventstiden og juletiden kan man komme i kirke og høre den store fortælling om både forventning og glæde. Og selvom ethvert menneske efter konfirmationsalderen af erfaring véd, at glæden kan være en flygtig størrelse – ja, så er det skønt engang imellem at blive udfordret og modsagt. For hvad nu hvis der findes en glæde, der overstiger al forventning? Hvad nu, hvis der findes en glæde, som ingen kan tage fra dig? Ja, hvad nu, hvis der i december fødes en glæde SÅ stor, at den rækker hele året – ja, hele livet? En glæde at vågne op til. En glæde at trøste sig på. En glæde at leve på. Tro på. Håbe på. Elske og tilgive på. Tænk, om en sådan glæde findes… Det gør den! Det er julepåstanden. Både til store og små. Til de forventningsfulde, som tæller ned og håber på alverden, men også til dem, som ikke længere tør glæde sig og håbe på noget som helst. Nu er der kun … dage til jul! Glædelig advent. Glædelig jul. Glædelig januar. Og februar. Og…

Forventningsfulde og glædelige hilsner, Heidi Foto: Ane M Bjerre

Kærlighed og ansvar En samtale med Lars Busk Sørensen om kærlighed, ansvar, liv og død, skabelse og opstandelse. nu. Til Bodil. Og poesien. En kærlighed, som i sidste ende vel kommer fra Skaberen selv? Lars Busk Sørensens baggrund for at skrive salmer begyndte i poesien. Og som han siger: ”Det var ikke Grundtvig, der lærte mig at skrive salmer. Det var Thorkild Bjørnvig”. Og man fornemmer tydeligt, hvad han mener. Lars’ salmesprog er nutidigt. Det er letforståeligt og umiddelbart – uden at gå på kompromis med hverken poesiens eller evangeliets kerne. Og det er netop dét, der kendetegner den gode salme, mener Lars: Poesien og evangeliet skal gå op i en højere enhed. Troen skal udtrykkes i sanselige billeder, der vækker både fantasi og følelsesliv.

Foto: Ane M Bjerre Nogle mennesker gør et særligt indtryk. Sådan et menneske er Lars Busk Sørensen. Jeg husker både ham og hans hustru, Bodil, fra Harboøre Skole. Jeg begyndte i børnehaveklasse i 1989 – året efter gik Lars på pension. Men jeg husker tydeligt, hvordan han læste eventyr for os, når vi kom på biblioteket med vores store øjne og nysgerrigheden siddende udenpå tøjet. Lars åbnede verdener. Og det gør han stadig. Jeg har haft den store fornøjelse at samtale med Lars Busk Sørensen. Om salmerne. Om kærligheden, naturen, livet og døden. Og lad os begynde med kærligheden – til poesien men ikke mindst til hustruen, Bodil. Lars har i flere år hver eneste måned skrevet et digt til Bodil i sonetform; kærlighedsdigte, som senere blev til udgivelsen ”Hvor kærlighed førte os hen…” Efterhånden kniber det med at få skrevet, men kærligheden er der end-

”Min mageløse opdagelse” Nøjagtig som Grundtvig har Lars Busk Sørensen også haft sin mageløse opdagelse; nemlig at Guds kærlighed kommer til os gennem andre mennesker. ”For hvordan fornemmer man Guds kærlighed?”, spørger Lars, og fortsætter: ”Gud sender ikke sine engle for at skabe fred på jorden, men forsøger i stedet at gøre os mennesker til redskaber for sin kærlighed. Guds Helligånd motiverer os simpelthen til det gode.” Lars’ mageløse opdagelse kommer til udtryk i hans salmer. I ”Menneske, din egen magt” lyder det blandt andet:

Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. Oprindeligt var ordlyden: Livets Gud har ingen hænder, men den formulering blev

alligevel fundet for provokerende af salmekommissionen. Kritikere påpegede, at menneskets eksistens netop er i Guds hånd, og at Lars Busk Sørensen med sin formulering gjorde Gud lille og næsten ubetydelig. En kritik han ikke selv er enig i. ”For selvfølgelig er mennesket i Guds hånd. Dét jeg ønskede at understrege i salmen var, at vi som mennesker har et særligt ansvar over for hinanden. Og det ene udelukker vel ikke det andet?” Skabelse og ansvar Lars og jeg taler om, at det hebraiske ord for ”herske over” også kan oversættes med ”at tage vare på”. Således får skabelsesberetningen en ny betydning, der pointerer ansvaret frem for magten. ”Vi bør stoppe med at se os selv udelukkende som Guds småbørn”, siger Lars. ”Nej, vi er Guds voksne børn – og som sådan har vi et ansvar både for hinanden og for den jord vi lever på”. At vi som mennesker ikke har respekteret skaberværket, er en tanke og en realitet, der bekymrer den 91-årige poet – særligt når han tænker på de kommende generationer. ”Vi har i mange år bildt os ind, at vi er herskende stormænd. Hvor blev ydmygheden af? Hvor blev ansvaret og taknemligheden af? At vi blot er mennesker og ikke almægtige stormænd, er måske for alvor gået op for os under corona-pandemien. For tænk, at der ikke skal mere end en ”lille” virus til for at pille os ned fra den piedestal, vi har sat os på… Ja, det er næsten tragikomisk. Nej, det nytter ikke at lukke øjnene for skabelsens og livets skrøbelig. Vi har fået denne jord – de tte liv – og dét ansvar der hermed følger, skal vi tage på os”.

Foto: Ane M Bjerre Livets grundtone ”Jeg ved godt, hvor gammel jeg er”, siger Lars Busk Sørensen, da talen falder på livet og døden. Han har måske skrevet sin sidste salme, siger han – og dog citerer han en nyligt skrevet julesalme omhandlende den smukkeste fortælling, verden kender og måske alligevel aldrig helt forstod. Julen betyder meget for Lars. ”At Gud kommer til mennesket er fuldstændig uhørt”, siger han og fortsætter: ”Tænk, at Gud gør sig til én af os! Ja, det er næsten ubegribeligt!” Lars og jeg taler om, at fødsel er forudsætning for opstandelse – ja, at skabelse og opstandelse hører sammen, hvilket også kommer til udtryk i stort set samtlige af Lars’ salmer.

”Vi kan ikke leve uden evigheden”, siger han. Tanken om evigheden. Troen på evigheden. Og således lyder det i sidste vers af ”Nu står der skum fra bølgetop”:

Her mellem modenhed og død, velsign os med den sidste glød af jordens lyse sommer, og bryd så sindets frøskal ned, så alt i os er kærlighed den nat, da kulden kommer. Naturens gang tematiseres her. Og det samme gør livet. Og døden. Og evigheden. ”Livet skylder mig ikke noget” siger Lars som noget af det sidste denne efterårsdag

sidst i oktober. ”Jeg er glad for tilværelsen. Og taknemlig.” Disse ord må ses som grundtonen. I liv såvel som poesi: En taknemlighed og en glæde over skaberværket, kærligheden og livet. Og deraf et ansvar, der aldrig må negligeres eller glemmes. Jeg takker Lars og Bodil Busk Sørensen for gæstfrihed og venlighed. Og således blev verden også denne dag åbnet på ny. Nøjagtig som i 1989. Dog ikke med eventyr denne gang. Men med poesi og evangelium i smuk forening. /Heidi Røn

Forfattereftermiddag på Bovbjerg fyr Søndag den 10. oktober var der mulighed for at møde forfatteren Gunvor Ganer Krejberg på Bovbjerg Fyr. Gunvor - som har rødder her på egnen - har ved flere lejligheder holdt foredrag her på fyret om sin fantasy/eventyrlige serie for yngre børn om alfepigen Mirja. Denne eftermiddag drejede det sig dog om hendes seneste roman: “Den som alle ser”. Romanen udkom i marts i coronaåret. Den blev udgivet i Gyldendals Hjerteserie for unge læsere. Dermed er temaet ligesom lagt - ung kærlighed. Og dog - denne roman indeholder så mange andre temaer og aspekter af værdi og interesse for sin målgruppe: Nemlig de unge læsere i teenagealderen. Gunvor Krejberg fortalte levende og inspirerende for et lydhørt publikum, dels om romanen, dels om forfattervirksomheden. Vi fik et interessant indblik i hvilke glæder og vanskeligheder en forfatter kommer ud for undervejs fra ide til udgivelse. Vi hørte om selve skriveprocessen, om de mange benspænd på vejen, om overraskelser, uventede problemer at forholde sig til, deadlines. Dette kig bag kulissen i forfatterens verden blev fortalt i en meget fin vekselvirkning med oplæsning af brudstykker fra teksten og fokus på selve romanen. I “Den som alle ser” følger vi tvillingesøstrene Anna og Isabel samt drengen Said. Anna er handicappet og sidder i kørestol. Isabel den gudeskønne som alle elsker. Said indvandrerdrengen med den mørkere hud. Alle tre således klassificerede af omgivelserne.

Handlingen strækker sig over et ganske kort tidsforløb der indledes af en “katastrofe” og efterfølges af forsøg på at redde situationen. Historien fortælles gennem Annas synsvinkel. Gennem hende sættes der fokus på de båse vi mennesker er hurtige til at sætte hinanden i, de roller man ikke kan komme ud af. Det præciseres i bogen om f.eks. både mennesker med handicap og med anden etnisk baggrund. Romanen gør op med den misforståelse at handicappede per definition er svage stakler og folks fastlåste meninger om hvad man er for en - også hvis man har en anden hudfarve. Fordomme stilles til skue - og til debat. Også søskendeforholdet spiller i romanen en vigtig rolle. Had/kærlighed, hensyntagen og søskendejalousi - med kærlighed som omdrejningspunktet. Gunvor Krejberg giver udtryk for at hun tiltrækkes af og skriver for ungdomsgruppen på grund af dens nysgerrighed og åbenhed. Væsentligt i romanen er sproget, et af forfatterens mål er at åbne op for sproget - at forholde sig til sin tid og dens ord. Det er hun lykkedes rigtig flot med, hun rammer de unges sprogtone og humor, bruger modigt politisk ukorrekte udtryk som for ældre generationer vil være grænseoverskridende - ord som “spasser” og “perker”. Men i en kontekst der gør os opmærksom på at ord kan sætte i bås - og åbne båsen igen.

Meget rammende beskrives de følelsesstorme der hører ungdomstiden til. Som Goethe udtrykker det: “Himmelhoch jauchzend, zu Tode betrybt” eller som Gunvor Krejberg: “Den aggressive hveps der irriteret svirrer rundt i hjernen på mig, skal jo have nogen at sætte sin brod i”. Afslutningsvis skal lyde stor ros for en tankevækkende roman der tager hul på nogle væsentlige og relevante problemstillinger. Efter læsningen bliver den hængende i tankerne. “Den som alle ser” vil være et godt valg til fælleslæsning og diskussion i 7. - 8. klasser. Men ikke mindst til en dejlig højtlæsning og snak i familiens skød. Min varmeste anbefaling.

Margit Bjerre

Til kamp mod fugten Det lyder paradoksalt, men fugtproblemer i vore gamle kirker er noget der særlig ses i årets varmere tid. I Trans Kirke har vi døjet med høj luftfugtighed, klamme mure med sorte skjolder og optræk til skimmelsvamp. Derfor har kirken været lukket i september og oktober mens en dertil indkøbt elektrisk affugter har kørt i døgndrift for at få bragt den relative luftfugtighed ned. Fra over 90 pct. luftfugtighed er vi efterhånden kommet godt på vej til de optimale 65 pct. Det må heller ikke komme for langt ned, idet en for tør luft kan give problemer med udtørring af træværk. At luften udefra er årsag til problemerne, skyldes at varm luft kan bære mere vanddamp

end kold luft kan. Når den varme luft udefra kommer ind i kirkerummet, afkøles den, og dens indhold af vand udskilles. Medvirkende til problemet er naturligvis at det ikke er muligt at holde en ensartet temperatur i kirkerummet som kun benyttes en brøkdel af tiden. Det ville blive alt for dyrt. Den gode måde at lufte ud på, er at gøre det når luften udenfor er kølig og tør. Karl Bencke I september og oktober var Trans Kirke lukket, så turister og andre måtte nøjes med at opleve den udefra - dette hold fra Seniorhøjskolen i Nr. Nissum fik dog lov at komme ind. (Foto: Karl Bencke)

Hans Petersen i gang med stemmeprocessen i orglets indre, fra bagsiden. (Foto: Karl Bencke)

Nu stemmer det Den årlige orgelstemning i Fjaltring Kirke fandt sted i oktober, denne gang med udtagning af samtlige piber og grundig rensning - noget der sker med ca. 25 års mellemrum.

størrelser, ikke kun store som dem man ser udefra, men adskillige bittesmå, mindre end en blyant. Efter stemningen fik hele orgelværket en grundig rensning for støv og små indfløjne sandkorn.

Hans Petersen fra orgelbygger Bruno Christensen, Terkelsbøl i Sønderjylland, har det nordlige Jylland som sit arbejdsområde og er glad for det - selv om det er langt hjemmefra.

Det nuværende orgel er bygget til Fjaltring Kirke af Bruno Christensen i 1980, men med genanvendelse af mange af piberne i det tidligere orgel fra 1928, bygget af A.C. Zachariasen, Aarhus. Også orgelfacadens træværk er genbrug fra det tidligere orgel. Karl Bencke

Denne gang blev alle orgelpiber taget ud, stemt og sat forsigtigt på plads. Og der er mange af dem, i alle mulige

HAVMESSE – HAV. TRO. Herude bliver vi nogle gange lidt lange i blikket. Herude siger vi ikke altid så meget. Herude trives stovtheden. Og styrken. Men også skrøbeligheden. Hvorfor? Fordi havet er vores nabo. Og det gør noget ved tankerne og troen. Ja, det gør noget ved ens måde at være i verden på. Havets skønhed og dets brutalitet – det minder alt sammen om noget jeg kender: menneskelivet! Når det er størst og smukkest – men også når det barskt og værst.

Torsdag d. 13. januar kl. 19.30 inviterer sognepræst Heidi Røn, organist Christian Risgaard og kirkesanger Gitte Smith Jakobsen til Havmesse i Fjaltring Kirke. Her vil aftenens tema Havblik og Kærlighed blive behandlet musikalsk, bibelsk og litterært. En Havmesse varer ca. 40 minutter. Efterfølgende serveres vin og kaffe. Vi glæder os til at se dig/jer!

Foto: Ane M Bjerre

LYS/MØRKE KONCERT MED NOTES Tirsdag den 18. januar kl. 19.00 er der koncert med Notes i Trans Kirke. Notes er et lokalt kor fra Lemvig Kommune på 12 kvinder, som synger et dansk sproget rytmisk repertoire i 3-6 stemmer under ledelse af Heine Juul Warming. Koncerten vil være delt op i 2 afdelinger: Et hvor Lyset vil være tændt samt en afdeling i Mørke! (hvor der måske også sker noget andet!) Efter koncerten går vi udenfor og hen til kanten og kigger ned på

islygter, som lyser i vandkanten, mens Notes synger både for os og sammen med os. Vi går, måske i lyset fra fuldmånen, ned til Vesterhavet og islygterne, hvor vi sammen synger igen. Tilbage ved Trans Kirke vil der være en form for ”aftenkaffe”. Vi håber på at vejret denne aften vil spille med og at vi ”ses” i Mørket og Lyset. Anne Marie Nielsen

Kyndelmisse i Vandborg Kirke Onsdag d. 2. februar kl. 19.30 fejrer vi Kyndelmisse i Vandborg Kirke.

Foto: Ane M Bjerre

Og der er god grund til at fejre lyset midt i mørket! Det trænger vi til! Med salmer, sange og smukke tekster sættes der ord på det lys, der julenat åbenbaredes for alle – og som skinner selv i den mørkeste midvinter.

Notits

Ny video om kalkmalerierne i Ferring Kirke

Efter gudstjenesten serveres vin og kaffe. Vi glæder os til at se dig/jer til en stemningsfuld aften i Vandborg Kirke.

Lys til næroptagelser af detaljer i kalkmalerierne.

Asger Nielsen havde for flere år siden arrangeret en temalørdag om Bayeuxtapetet og kalkmalerier i danske kirke. Arrangementet har været udsat flere gange pga. cowid19, men den 2. oktober blev temalørdag gennemført. Vi startede klokken 9 i Ferring Kirke med morgensang herefter gennemgik museumsinspektør ved Nationalmuseet Sissel F. Plathe den nyeste viden om fortællingerne i kalkmalerierne. Resten af temalørdagen foregik i Fælleshuset i Vandborg med foredrag af mag. Art, ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen om Bayeuxtapetet og falkoner Frank Skaarup Hansen.

Museumsinspektør ved Nationalmuseet Sissel F. Plathe.

En spændende og interessant dag! I forbindelse med Sissels F. Platheds gennemgang af kalkmalerierne i Ferring Kirke bliver der produceret en video, som vil blive tilgængelig på www.havsogne.dk når hjemmesiden går i luften til foråret. /Heine Sand

Fotos: Heine Sand

Den har bimlet i 250 år Gennem 250 år har den lydt i fjaltringboernes ører. Dag efter dag. Slægt efter slægt. Med sin bimlen har den indrammet dagen fra morgen til aften. Den har kaldt til søndagsmesse, højtid, bryllup og begravelse. Den har advaret om farer der var på vej og den har sendt vigtige budskaber ud til alle i sognet, Fjaltrings kirkeklokke deroppe under tårnets tophat. At den har gjort det så længe, fortæller den selv i sin indstøbte relieftekst: “S.D. BILDE SALIG HER BARON IULS KØNIG ME FVDIT WIBURG 1771” - det vil sige at Sophia Dorothea Bilde, enke efter baron Otto Henrich Juel-Rysensteen har bekostet den, støbt af klokkestøber Caspar Kønig i Viborg, 1771. 250 år er ingen alder for en kirkeklokke, men den tidligere klokke - hvis alder vi ikke kender - blev i 1766/68 betegnet som “ganske gennemrevnet og ej i brugbar stand” og blev i 1770 nedtaget til omstøbning. Kirken hørte dengang under Rysensteen baroni.

Klokken blev indtil 2009 ringet ved håndkraft fra tårnrummet, herefter overgik den til automatisk ringning.

Hvem der har bekostet klokken, hvor og hvornår den er støbt, er tydeligt nok at se. (Foto: Karl Bencke)

Klokken måler 84 cm i tværmål og har udover teksten en bladbort og tre ottetakkede stjerner. Klokken har det godt, så måske kan den bimle i endnu 250 år. Karl Bencke

Kilde: “Danmarks kirker”, Nationalmuseet

Notits

Ny hjemmeside De tre menighedsråd - Vandborg, Ferring, Fjaltring/Trans - har nedsat et hjemmeside udvalg. I udvalget sidder Trine Rosenstand, Kirsten Wolf, Etha Mouritsen, Heidi Røn og Heine Sand.

Vi har indtil videre holdt tre møder og håber, at vi i løbet af vinteren og tidlige forår er kommet så vidt, at de fire havsognes nye hjemmeside måske kan se ses og følges fra omkring påske 2022 på denne adresse www.havsogne.dk /Heine Sand

SOGNEKALENDER

KIRKEBOGEN

INDRE MISSION VANDBORG

Onsdag d. 12. januar. Bedemøde hos Chresten Gjelstrup, Hyldalvej 19.

DØBTE

Onsdag d.8. december. Bibeltime hos Anna Kirstine og Niels-Jørn Præstholm, Engbjergvej 87.

VANDBORG SOGN 12.06.2021 Alfred Møller Mikkelsen, Vandborg

08.08.2021 Anton Wang Aagaard, Trans

Onsdag d. 26. januar. Bibeltime hos Jørgen Jellesmark, Sønderbyvej 42.

Hvor ikke andet er nævnt, er møderne kl. 19.30

Eventuel henvendelse kan ske til: Niels-Jørn Præstholm Engbjergvej 87, Vandborg, 7620 Lemvig Tlf. 2421 7466. Mail: njp@c.dk

VANDBORG SOGN 30.05.2021 Ingolf Lisby, Lemvig

DØDE

Onsdag d. 23. februar. Temaaften i Klippen Lemvig ved psykoterapeut Hanne Esmarch, Videbæk.

08.08.2021 Ebbe Gregers Riis Pedersen, København FJALTRING SOGN

Lørdag d. 15. januar. Bibelkursus i Humlum Kirkehus kl. 10. ved Henri Alex Jensen, Silkeborg.

Onsdag d. 9. februar. Bibeltime hos Mie og Niels Jørgen Nielsen, Knakkervej 33.

FERRING SOGN

FJALTRING SOGN 13.06.2021 Aase Led Anneberg, Fjaltring bisat i Gudum TRANS SOGN 14.07.2021 Hans Gunnar Husted Kirkeby, Trans

Forbehold for ændringer Vi beder om, at man er opmærksom på, at det kan blive aktuelt at aflyse eller flytte arrangementer.

GUDSTJENESTER

VANDBORG

FERRING

FJALTRING

TRANS

NOVEMBER 28

1. s. i advent

16.00 Musikgudstjeneste

DECEMBER 5

2. s. i advent

10.30 (SN)

3. s. i advent

14.00 Koret medvirker

4. s. i advent

INGEN

Juleaften

15.30

Juledag

2. juledag

Nytårsaften

9.00 (SN) 10.30 INGEN

INGEN

11.00

13.00

14.00

10.30 INGEN

INGEN

INGEN 23.15 Nytårsgudstjeneste (AN)

JANUAR 1

Nytårsdag

Hellig3Konger

1. s. e. H3K

INGEN

9.00

INGEN 10.30

10.30 (EB)

9.00 (EB) 19.30 Havmesse

2. s. e. H3K

Koncert

3. s. e. H3K

4. s. e. H3K

10.30

9.00 19.00 Koncert med Notes

INGEN

9.00

10.30

INGEN

FEBRUAR 2

Kyndelmisse

Sidste e. H3K

19.30 Kyndelmissegudstjeneste

Septuagesima

9.00

Seksagesima

INGEN

Fastelavn

10.30 (SN)

9.00 (SN) 10.30

INGEN

9.00

10.30

INGEN

6/3

1. s. i fasten

10.30 (EB)

Forkortelser: AN er Asger Nielsen, SN er Søren Nielsen og EB er Erik Bitsch

9.00 (EB)

GRAFISK TRYK · 9782 1500

MARTS