Brug af Google Docs til ”Tale-til-tekst” Man kan via Google Docs lave tale til tekst, til brug for de elever der har staveproblemer. Eleven bruger sin telefon som diktafon og den indtalte tekst kommer så via Google Docs over på computeren. Teksten kommer ind i et Google dokument på computeren og kan så kopieres over i Word, hvor man kan benytte stave og grammatikstøtten samt støtte fra ViseOrd.
Fremgangsmåde:
Hvis brugeren ikke har en Google konto, skal der oprettes en. Hvis man skal oprette en konto går man ind på www.google.com og vælger at oprette en bruger. Følg vejledningen på skærmen. Hvis brugeren har en Google konto logger man ind på denne.
Efter login vælges Google Drev. Klik på kvadratet med de små firkanter og vælg Drev.