Håndværk&Design 2022-1

HÅNDVÆRK & DESIGN

”Kvikke hoveder og kloge hænder” Praksisfaglighed i håndværk og design.

Nr. 1 MARTS 2022

Indhold nr. 1 2022 Redaktionens adresse: Håndværk & Design Møldrupvej 53 A 9510 Arden, tlf.: 60 82 08 55 redaktorhd@gmail.com

Praksisfaglighed

Redaktion: Karsten Bjerregaard.. . . . . . . . 60 82 08 55 redaktorhd@gmail.com Pia Jean Martinussen . . . . . . . 27 59 09 84 smalbyslot@gmail.com Poul Sten Rasmussen . . . . . . . 75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@gmail.com Kent Bjørnholt . . . . . . . . . . . . .20 28 39 28 kent.bjoernholt@gmail.com Tine Friis Petersen . . . . . . . . .30 24 45 22 Tinefp@gmail.com Abonnement, adresseændring og salg af enkeltnumre af Håndværk & Design: Torben Grøn Pilegården 23, 5240 Odense NØ Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 31 00 08 mail@haandvaerkogdesign.dk

Praksisfaglighed er altså meget andet end arbejdet med konkret produktfremstilling, som også vil være en meget snæver måde at definere begrebet i de praktisk-musiske fag.

2 Fra får til færdig vante De prøver både med håndten og på spinderok, men også ved på dogmevis at trække uldfibrene frem af en lanolinfedtet uldtot; fibre som så spindes til tråd på låret.

20 Prøven i valgfaget håndværk og design

Aftale om annoncer: Poul Sten Rasmussen Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@gmail.com Forsidefoto: ”Kvikke hoveder og kloge hænder”.

Foto: Kent Bjørnholt

HÅNDVÆRK & DESIGN

En prøveafvikling i valgfaget, på trods af fjernundervisning og coronarestriktioner, blev en god oplevelse for lærere og elever.

Nr. 1 MARTS 2022

”Kvikke hoveder og kloge hænder” Praksisfaglighed i håndværk og design.

Holdninger og meninger, der kommer til udtryk i bladets artikler, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med redaktionens og/eller bestyrelsens standpunkter Medlemskontingent og abonnement: Mere info, flere tilbud og indmeldelse på www.håndværkogdesign.dk ISSN: 2445-7558 Titel: Håndværk & design Tryk: Litho Repro & Reklamebureau Ryttermarken 11, tlf.:. . . . . . . .62 22 23 03 post@litho-repro.dk

22 Læs i øvrigt: 1 De kvikke hoveder lærer gennem 5 7 9 10 12 15 25 26 28 29 31

de kloge hænder En bredt favnende folkeskole Formandens skriftlige beretning Genbrug af juletræet Mens vi venter på faglokale Forårskonference på Vingstedcentret Det Østjyske sommerstævne 2022 Sjællandsstævne 2022 Indkaldelse til generalforsamling Vitus D og hans deltagelse i HDkursus Boganmeldelser Lokalforeningsnyt

Indlevering af stof til næste udgave Deadline

Udkommer

Nr. 2 1. marts

primo juni

Nr. 3 1. juli

medio sept.

Nr. 4 1. november

medio dec.

Nr. 1 1. januar

primo marts

De kvikke hoveder lærer gennem de kloge hænder Har vi brug for prøver for at dokumentere dette?

Ivrige hænder, der kreerer på forskellig vis, er en fornøjelse. Det gælder fra det lille barns første forsøg med at tegne og bygge med klodser, til de voksne, der passioneret beskæftiger sig med et håndværk, hvad enten det er på hobbyplan eller professionelt. På et hvilket som helst af disse trin er den enkelte i gang med at udforske materialer og sig selv. Egne muligheder og formåen afprøves med ny læring til den enkelte om sig selv.

Barnet, der lykkes med at klippe efter en streg, oplever succes. Det samme gør den voksne, som tager den netop strikkede sweater på. Og glæden og stoltheden er ikke mindre, hvis modtageren og brugeren er en anden.

Når en elev i håndværk og design fortæller, at denne ting, som eleven arbejder med, er en gave til mor, så ved vi som lærere, at vi er lykkedes med at engagere eleven. At eleven er gået endnu

et skridt i retningen af erfaringer om sig selv.

Behovet for den praktiske dimension bliver mere og mere tydelig. Det har også været begrundelsen for at tale om praksisfaglighed. Et begreb, der kan anskues fra mange vinkler. Det er ikke kun et spørgsmål om at sikre, at vi har håndværkere i fremtiden. Det er også et spørgsmål om, at vi sikrer, vi som mennesker har mange handlemuligheder, for at være herrer i vores eget liv. Så lad os lære endnu mere gennem vores hænder og med kroppen.

På årets konference i februar, blev vi netop bekræftede i, at det er gennem hænder og krop, at læring finder sted.

Både gennem foredraget og arbejdet i workshop. Indtryk fra konferencen kan findes inde i bladet.

Enhver krise kan føre til forandringer.

Således også coronakrisen. Igen har den fyldt så meget i vores hverdag i

håndværk og design, og skolens fag og hverdag i det hele taget, at politikerne valgte af aflyse de fleste prøver.

Til prøven i håndværk og design stilles der ét prøveoplæg til hele holdet. Der er ikke områder, der kan udelades, idet alle tre kompetenceområder vil skulle inddrages for at løse denne stillede opgave. Det ligger i hele fagbeskrivelsen.

Der indgår noget design, der skal arbejdes i nogle materialer, og der skal gøres brug af værktøj, redskaber og relevante teknikker. De tre kompetenceområder i faget udgør en helhed.

For tredje år er den praktiske prøve i håndværk og design aflyst og standpunktskarakteren påføres prøvebeviset. Måske skal vi lære af denne krise, at det godt kan lade sig gøre at afslutte et folkeskoleforløb med et afgangsbevis, der indeholder standpunktskarakterer i stedet for prøvekarakterer?

Irene Egeskov Andersen

Deltagere til foredrag på årets konference d. 7. februar.

Håndværk & Design nr. 1 2022 1

Praksisfaglighed - af Rune Johansen, cand. pæd.

Praksisfaglighed er et begreb, der vinder indpas i uddannelsesdebatten på rigtigt mange måder, og er særligt relevant for håndværk og design, da det obligatoriske HD-valgfag er en direkte konsekvens af regeringsaftalen om øget praksisfaglighed i folkeskolen fra 2018. Vi har halvt så mange praktiske fag på skemaet som i f.eks. Norge og Sverige, og der debatteres aktuelt, at skolens fagrække er for teoretisk funderet. I artiklen her vil jeg skitsere nogle facts om praksisfaglighed og komme med nogle eksempler på, hvordan praksisfaglighed kommer til udtryk i en meget bred kontekst. Som lærer kan man nemt fare vild i et politisk begreb, men i sidste ende har praksisfaglighed det mål at give alle elever de bedste forudsætninger for at træffe de valg, der er bedst for dem, når de forlader folkeskolen.

Begrebet ”praksisfaglighed” udsprang af følgende aftaler, som blev indgået i regeringen: En trepartsaftale fra 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. En aftale om en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen, der kom i 2017. Aftalen om styrket praksisfaglighed i folke-

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

skolen blev frigivet i juni 2018, og i november 2018 indgik et bredt flertal af regeringens partier så aftalen: “Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser i fremtiden”. Der var altså en tydelig erhvervsrettet målsætning bag beslutningen om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen gennem en tilføjelse til folkeskoleloven; L 126. Regeringsudspillet om praksisfaglighed indeholder fem konkrete tiltag: 1. Etablering af et toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, hvoraf HD

2 Håndværk & Design nr. 1 2022

skal udbydes.

2. Prøve i praktisk/musisk valgfag.

3. Styrke de praksisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

4. Give alle elever i 8. og 9. klasse ret til erhvervspraktik.

5. Igangsætte udviklingsprojektet: ”Praksisfaglighed i skolen”.

Kilde: (UVM, 2018) Af regeringsaftalen kan man læse, at der er flere underliggende sigter med at indføre praksisfaglig undervisning.

en inspirationsguide og erfaringsopsamling, og materialet anviser, hvordan praksisfaglighed kan indarbejdes i en bredde af udskolingens fag. Hertil udgav projektet en forskningskortlægning, en vejledning til praksisfaglighed i fag og emner, case-eksempler, samt vidensopsamling og vejledninger til lærere og ledere. Alle er tilgængelige online på EMU, Børne- og Undervisningsministeriets læringsportal (EMU, 2021). Projektet udvikler en praksisfaglighedsmodel, fig. 1, og definerer: ”Praksisfaglighed er elevernes kompetence til at koble teori fra fag, med krop og erfaring, i udførelsen og udarbejdelsen af handlinger og produkter”.

PRS bygger også på politiske intentioner om, at styrkelse af praksisfagligheden i grundskolen kan føre til øget søgning til erhvervsuddannelserne (Kilde: Vejledning og inspiration, STUK, s. 4), men lægger vægt på, at der arbejdes med praksisfaglighed i alle fag, gennem tydelige læringsmål, tegn på læring og efterfølgende evaluering. Derfor læringsmålsdiskurs.

Børne- og Undervisningsministeriet

Figur 1: Praksisfaglighedsmodellen Her er nogle essenser trukket ud i punktform: • Flere elever, også de bogligt stærke elever, vil blive bevidste om erhvervsuddannelse som en mulighed efter folkeskolen.

• En praksisfaglig – og anvendelsesorienteret tilgang til undervisningen kan styrke elevernes faglige udvikling og interesse for naturfag og teknologi.

• Aftalen kan være en del af løsningen på den manglende tilgang til erhvervsuddannelserne.

• Praksisfaglighed handler om at kunne omsætte teorier og metoder til konkrete produkter.

På baggrund af den daværende regerings lovtekster, udsprang følgende relevante forskningsprojekter, vi som lærere kan blive inspireret af. Det interessante er, at de hver især gav udtryk for et forskelligt didaktisk grundsyn.

Jeg benævner det her som en erhvervsdiskurs, en læringsmålsdiskurs og en dannelsesdiskurs. ”Øg elevernes valgparathed” blev gennemført i 2017-2018. Projektet finansieredes af Mærsk Fonden og gennemførtes i samarbejde med Kommunernes Landsforening, der udgav en erfaringsopsamling (KL, 2019).

Baggrunden for projektet var den faldende søgning til erhvervsuddannelserne og et ønske om at sætte fokus på praksisfaglige kompetencer hos lærerne. Projektet gennemføres med en stærk tilknytning til erhvervslivet. Fem kommuner deltog med i alt 20 skoler og erhvervsskoler. Projektet argumenterede for at: ”Praksisfaglighed opnås ved at løse en konkret opgave i udarbejdelsen af et produkt, ved at koble folkeskolens undervisning med virksomheder, erhvervsskoler og interesseorganisationer fra skolens lokalområde” (ØEV, 2019, s. 5).

Her definerede KL praksisfaglighed gennem en erhvervsdiskurs med det mål for øje at få flere elever til at søge en erhvervsuddannelse. ”Praksisfaglighed i Skolen” (PRS), var det største og mest omfattende projekt, udført af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), under Børne- og Uddannelsesministeriet, som beskrevet i regeringsaftalen. Der etableredes samarbejdsprojekter på tværs af 50 folkeskoler og erhvervsskoler. I juni 2020, blev der udgivet en digital vejledning i praksisfaglighed for lærere og deres ledere (STUK, 2020). Udgivelsen er

VIA – University College stod i spidsen for ”Praksisnær undervisning i skolen” (PUS). En forskningsbaseret kortlægning og analyse af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i skolen, som er deres måde at benævne praksisfaglighed i daglig tale. Undersøgelsen arbejdede ud fra regeringens devise om, at praksisfaglig undervisning allerede fandt sted på skolerne, og arbejdet tog afsæt i de tiltag, eks Åben Skole, der allerede var iværksat i forbindelse med Folkeskolereformen i 2014. Projektet anlagde et klassisk/pragmatisk dannelsessyn, ved at placere sig teoretisk hos Wolfgang Klafki og John Dewey, og definerede praksisfaglighed ud fra et dannelsespotentiale, der kæder elevernes fag og læring sammen med deres nære og fjerne omverden. VIA-UC udgav: Videngrundlag for praksis og forskning (VIA, 2020) samt en online vejledning for lærere (VPT, u.å.). Projektet definerede praksisfaglighed som: ”Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv er undervisning, der forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden – både den nære lokale omHåndværk & Design nr. 1 2022 3

VIA – University College

verden og den globale store omverden”.

Her skrives praksisfaglighed ind i en dannelsesdiskurs, hvor barnets generelle nysgerrighed mod verden er i centrum.

Et igangværende tiltag kommer fra Professionshøjskolen Absalon, Center for skole og læring, med projektet ”Praksiscirkler”, hvor praksisfaglighed foldes ud i et styrket samarbejde mellem undervisere fra erhvervs- og folkeskoler. Projektet handler om at øge praksisfaglighed i folkeskolen ved at udvikle læremidler og metoder, der fremmer samarbejdet mellem erhvervsskolerne og folkeskolen, og deres gensidige interesse for hinanden (ucviden.dk).

Der kunne nævnes mange andre praksisfaglige tiltag, men ud fra de beskrevne definitioner af praksisfaglighed rummer HD nærmest utallige tilgange til måder, hvorpå du som lærer kan begrunde en praksisfaglig tilgang til undervisningen. Derfor kan det anbefales, at et lærerteam sammen italesæt-

4 Håndværk & Design nr. 1 2022

ter en fælles forståelse af arbejdet med praksisfaglighed og bruger denne argumentation til en kvalificering af HDfaget som centralt placeret i skolens fagrække over for forældre og ledelse, og som begrundelse for et evt. kompe-

tenceløft, hvis du f.eks. er en af de, desværre mange lærere, der er blevet bedt om at varetage HD-undervisning uden at have den fornødne undervisningskompetence.

Praksisfaglighed er altså meget andet end arbejdet med konkret produktfremstilling, som også vil være en meget snæver måde at definere begrebet i de praktisk-musiske fag. Forlaget Unge Pædagoger udgav i okt. 2020 et temahæfte om praksisfaglighed i de praktisk/musiske fag. Her skrev lektor Helle Brønnum Carlsen i sin artikel om praksisfagligheds tilknytning til madkundskab, at: ” I madkundskab bliver praksis udøvelsen af de etiske, æstetiske og videnskabelige dimensioner, og ikke den håndværksmæssige dimension” (Carlsen, 2020). Hvis vi prøver at overføre den tanke til HD, kan det praksisfaglige udledes af en produktkontekst, hvor fagets didaktiske sigte bliver en bred, materiel kulturel tilgang til dannelse, indlært gennem kropsbåren erfaring, og hvor vi lærer at sætte ord på den faglighed, der rækker ud i verden, i som komplementerer lagring af tavs viden. I håndværk og design lærer eleven at koble teori fra fag, læringsmålsdiskurs, sammen med udførelsen af en konkret opgave, erhvervsdiskurs, og der tages udgangspunkt i elevens interesser, dannelsesdiskurs.

Ingen kan tage patent på praksisfaglighed, og vores fag kan derfor skrives ind i alle artiklens ovennævnte praksisfaglighedsdiskurser som mere relevant end nogensinde.

Kilder: Carlsen, H. B. (2020). Praksisfaglighed i madkundskab : nu skal knivene slibes. Unge pædagoger, 81(3), 88-95.

EMU. (2021, 10/1 2021). Praksisfaglighed. Praksisfaglighed i skolen. Retrieved from https://emu.dk/grundskole/praksisfaglighed KL. (2019). Øg elevernes valgparathed. Retrieved from KL: https://www. kl.dk/kommunale-opgaver/boern-og-unge/folkeskolen/materialer/ STUK. (2020). Praksisfaglighed i skolen. Retrieved from https://www.prologio.com/ courses/common/31494_1574265776066 UVM. (2018). Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Regeringen d. 12 juni. 2018 Retrieved from https://www.stukuvm.dk/aktuelt/uvm/2018/ juni/180612-praksisfaglighed-bliver-en-obligatorisk-del-af-udskolingen VIA-UC (2020). Krause-Jensen, N. H., Hansen, B. B., Højlund, C., & Skov, T. K. (u.å.). Videngrundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. VPT. Hentet 6. december 2020, fra https://vpt.dk/praksisnaer-undervisning-i-skolen VPT (u.å). Hentet 6. december 2021 fra: https://vpt.dk/hvad-er-praksisnaerundervisning

En bredt favnende folkeskole En folkeskole der løfter alle - Mere praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning - Bringes efter aftale med Metal Ungdom Vi er en bred skare af forskellige organisationer, der er gået sammen om et fælles mål. Ungdomsfagbevægelse, arbejdsgiverorganisation, elevbevægelse og politiske organisationer på tværs samlet om ét fælles opråb: Vi har brug for at gøre noget i folkeskolen. Vi skal have en folkeskole, der løfter og favner alle elever, men sådan er det desværre ikke i dag. For mange elever går ud af 9. klasse uden at kunne læse, skrive eller regne i tilstrækkelig grad. Samtidig er det omkring 20%, som ikke forventes at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Desuden ser vi, at der er en stor social skævhed i folkeskolen. Særligt børnene fra de mindre boglige hjem slår sig på den lange, stillesiddende og teoretiske skoledag. Der er en overrepræsentation af drenge, særligt drenge fra ringere opvækstvilkår, der sakker bagud ift. andre elever.

Der er tale om en alt for stor gruppe elever, der oplever at blive skoletrætte, inden de er færdige med folkeskolen – dermed bliver det sværere at motivere dem til videre uddannelse. Folkeskolen formår desværre ikke at løfte alle børn.

Det skal vi have lavet om.

Det er en kompleks udfordring, der bl.a. skyldes inklusion, mangel på uddannede lærere og for mange elever i klassen. Vi mener dog også, at det skyldes, at skoledagen er for ensformig, teoretisk og abstrakt. Børn og unge har brug for at kunne se, hvad de kan bruge undervisningen og lektierne til.

Lektier skal kunne løses uden hjælp fra forældre, og der skal være et konkret formål, som er til at forstå. Derfor skal vi arbejde hen imod en mere praktisk skole, hvor den praksis- faglige og anvendelsesorienterede undervisning lever i alle skolens fag, og hvor de praktiske fag får mere plads i folkeskolen.

Det mener vi vil skabe mere trivsel, læring og dannelse for alle elever – både de bogligt stærke elever og de bogligt udfordrede elever. Alle elever har gavn af en mere virkelighedsnær folkeskole med udgangspunkt i flere forskellige undervisningsmetoder.

Folkeskolens opgave er ikke at forberede eleverne til at skulle i gymnasiet, men at forberede dem til at skulle uddanne sig videre, uanset hvilken retning de ønsker at gå – hvad enten det er den gymnasiale vej eller en erhvervsuddannelse. Folkeskolen har en bunden opgave i at åbne elevernes øjne for de mange fremtidsmuligheder.

I dette udspil kommer vi med konkrete forslag til, hvordan vi får en bredt favnende, praksisnær folkeskole. Der er allerede indgået relevante politiske aftaler, herunder aftalen om praksisfaglighed i skolen og initiativet fra folkeskolereformen om ”åben skole”.

Det halter dog med implementeringen både i folkeskolen og på læreruddannelsen. Det er på tide, at pengene følger med de fine hensigter, og at vi investerer i en folkeskole med stærkere rammer og ressourcer til at indfri ambitionen.

NÅR VI TALER OM PRAKSISFAGLIGHED, MENER VI FØLGENDE: 1: Praktiske kompetencer i undervisningen i skolens fagrække – med henblik på at styrke elevernes egne erfaringer med at løse praktiske, konkrete opgaver inden for det enkelte fag. Praktiske kompetencer forstås som de læreprocesser, hvor eleverne gennem anvendelsesorienteret undervisning får kompetencer til at kunne omsætte teori til praksis, skifte perspektiv mellem del og

helhed samt at lære med, gennem og om æstetiske læreprocesser og kropslig læring.

2: Karrierelæring – med henblik på at styrke elevernes overvejelser, refleksioner og tanker om fremtidig uddannelse, job og karriere og dermed give eleven større selvindsigt og kendskab til de uddannelses-, jobog karrieremuligheder, der findes.

Området kan også omfatte styrkelsen af elevernes arbejdspladskendskab.

3: Produktions- og værkstedspædagogiske aktiviteter – med henblik på at styrke elevernes erfaring og kendskab til værkstedsfaglighed, herunder også elevernes omstilling til forskellige typer værksteder og forskellige arbejdskulturer.

4: Undervisning med fokus på innovation – med henblik på at styrke elevernes innovations- og skaberkompetencer samt understøtte elevernes virketrang.

1Vi tager udgangspunkt i de fire forskel-

lige faglige områder, der kan udledes af aftaleteksten om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Fra EVA-rapporten ”Praksisfaglighed i skolen – en forundersøgelse”.

PRAKSISFAGLIGHED IND I FAGENE Undervisningen i fagrækken er nødt til at blive mere varieret med fokus på praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Ønsket om en mere praktisk tilgang i folkeskolen kan ikke løses med flere praktiske fag. Praksisfagligheden skal ind i alle fagene, særligt på mellemtrinnet og i udskolingen.

Håndværk & Design nr. 1 2022 5

For at det kan lykkes, er der dog én gruppe, som er altafgørende: Lærerne selvfølgelig. Der er ingen tvivl om, at lærerne har brug for flere redskaber og ressourcer til at kunne implementere og bruge den anvendelsesorienterede undervisning i praksis.

Derfor foreslår vi, at: • Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse i, hvordan man laver mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i de klassiskboglige fag.

• Hver skole skal udpege en praksisfaglighedskoordinator, der har til opgave at understøtte implementeringen og sparre med de andre lærere.

Denne praksisfaglighedskoordinator kan have diplomuddannelsen i erhvervspædagogik eller lignende.

• Skolerne skal frikøbe lærere til udvikling af konkrete anvendelsesorienterede undervisningsforløb i den obligatoriske fagrække i samarbejde med lokalsamfundet.

• Alle kommuner skal vedtage en flerårig strategi og lave en handleplan med årlig opfølgning – herunder mål for uddannelse af praksisfaglighedskoordinatorer, inddragelse af erhvervsskolelærere og opkvalificering af lærere.

• Det erhvervspædagogiske miljø skal styrkes med henblik på øget forskning og opkvalificering af undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen samt lærere i folkeskolen.

• Der igangsættes et arbejde med at kigge på, hvordan afgangsprøverne i højere grad kan afspejle en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning.

STYRKET “ÅBEN SKOLE” Alle skoler, kommuner og det lokale er hvervs-, kultur- og fritidsliv skal have fokus på for alvor at implementere ”Åben Skole”. Skoledagen bliver mere varieret og bliver bragt tættere på praksis ved et stærkt samarbejde med f.eks. den lokale musikskole, industrivirksomhed og handelsliv. Derfor skal dele af skoledagen flyttes ud af klasselokalet, og lokalsamfundet skal inviteres ind.

Derfor foreslår vi, at: • Kommunerne får til opgave at faci-

6 Håndværk & Design nr. 1 2022

litere et samarbejde mellem særligt skolerne og erhvervs-, kultur- og fritidslivet i lokalsamfundet for at tilrettelægge konkrete “Åben skole”- forløb og sikre lærere digital adgang til et bredt udvalg heraf. For målet er, at lærerne får nemmere ved at byde ind på allerede fastlagte undervisningsmoduler. Kommunerne kan bl.a. skele til DA’s ”Åben Virksomhed”, hvor der allerede er tilbud at hente.

De kan også hjælpe med at skabe dialog til det lokale erhvervsliv. Man kan også lade sig inspirere af Ballerup Kommunes ”adoptionsordning, hvor lokale skoleklasser ”adopteres” af lokale virksomheder.

• Der skal laves øget samarbejde med erhvervsskolerne og erhvervslivet i form af gæstelærere, der kan indgå i forløb eller faste projekter – og hvor klasserne kan besøge de lokale erhvervsuddannelser.

• Alle skoler laver en lokal handleplan for, hvordan man vil implementere den åbne skole, herunder hvordan man ønsker at bringe det lokale erhvervs-, kultur- og fritidsliv tættere på skolen. En sådan plan bør laves i samarbejde mellem lærere, elever og ledelse på skolen og bør desuden genbesøges årligt.

STYRKELSE AF DE PRAKTISKE FAG OG FACILITETER I FOLKESKOLEN Med folkeskolereformen slog man sløjd- og håndarbejdsfagene sammen til fusionsfaget ”håndværk og design”.

Langt de fleste lærere har dog primært kvalifikationer i håndarbejde eller

sløjd3, og det er billigere at indkøbe materialer til de klassiske håndarbejdsfag. Dermed risikerer den ene del af faget hurtigt at fortrænge den anden.

Det er en udfordring for den praktiske undervisning på folkeskolerne, at lokaler og redskaber mange steder er meget mangelfulde. Den manglende prioritering af de praktiske fag hæmmer ambitionen om en mere praksisnær folkeskole.

Derfor foreslår vi, at: • Håndværk og design-faget splittes op, så det igen deles i et håndarbejdsfag og et sløjdfag, herunder metalsløjd.

• Man tilbyder elever et bredt udvalg af praktisk-musiske fag på alle skolens klassetrin.

• Der afsættes et beløb på finansloven til at opgradere fysiske rammer, udstyr og undervisningsmateriale på både værksteder og i musik-, billedkunst- og madkundskabslokaler på folkeskolerne.

3Kilde: Fagbladet Folkeskolen

Udarbejdet af: Erhversskolernes elevorganisation Lærerstuderendes Landskreds HK Ungdom Danmarks socialdemokratiske ungdom Landssammenslutningen af handelsskoleelever Dansk Erhverv 3F Ungdom Metal Ungdom Danske Skoleelever

BUVM og praksisfaglighed I redaktionen henvendte vi os til Børne- og Undervisningsministeriet for at stille spalteplads til rådighed, således at deres vinkel på praksisfaglighedsbegrebet i samspil med faget håndværk og design kunne illustreres.

Ved redaktionens deadline har vi desværre ikke modtaget noget.

Formandens skriftlige beretning forud for generalforsamlingen d. 21. maj 2022 Det føles som en gentagelse af sidste års beretning. Meget har ikke kunnet lade sig gøre pga. coronaens hærgen.

I bestyrelsen havde vi optimistisk planlagt med konference i april 2021.

Vi havde fundet foredragsholder og instruktører. Vi havde også modtaget nogle tilmeldinger, men så spændte coronarestriktioner ben for at gennemføre. Så aflysning for andet år i træk. Foredragsholderen til konferencen, Rasmus Bækkes Fex, hyrede vi så i stedet til et totimers foredrag i september på Fyn. Det var spændende at få indblik i en designers arbejdsmåde; hvordan han kom fra idé/opgave til det færdige produkt, samt hvor mange omveje og benspænd, der kunne være undervejs. Benspænd han gav sig selv.

Generalforsamlingen for 2021, som skulle have været afholdt i april, måtte også aflyses. Den blev lagt i forlængelse af foredraget i september. Arrangementet blev lagt på Fyn. Mange kursusaktiviteter har ej heller kunnet gennemføres. Heldigvis er nogle dog lykkedes. Bl.a. de regionale stævner i Østjylland, Sjælland samt Syd- og Sønderjylland. Alle steder med god stemning og masser af muligheder for kollegial erfaringsudveksling. Det giver noget at have to dage til at nørde med et håndværksområde samt snakken med kolleger hen over de arbejdende hænder.

Prøven i valgfaget efter 8. kl.

I 2020 blev prøven aflyst. Det samme gentog sig i 2021. Begge gange som følge af aflyst undervisning i coronaens skygge. Elevernes standpunktskarakter

ved årets afslutning blev ophøjet til prøvekarakter; den karakter, der påførtes prøvebeviset.

Nogle få lærere og elever har haft mulighed for at gå til prøve. Det gælder nogle af de skoler, der afslutter 8. kl. valgfag i forbindelse med december/ januar prøvetermin. Meldinger derfra lyder, at det er en god prøveform.

I indeværende skoleår er prøven i valgfaget håndværk og design til maj/juni prøvetermin atter engang aflyst grundet for mange aflyste lektioner i nødundervisningsperioden. Så for tredje gang er det en standpunktskarakter, der viser elevernes opnåede niveau i valgfaget, som fremgår af prøvebeviset.

Udmeldingen fra BUVM i foråret vedr. sommerprøverne på 8. og 9. årgang har været, at undlade at lave prøvespørgsmål i områder af faget, hvor eleverne har været nødundervist/fjernundervist. Til en valgfagsprøve i faget håndværk og design ville det ikke være en mulighed at fjerne nogle områder af stoffet i forbindelse med fagbeskrivelsen forud for prøven. Alle fagets dele hænger uløseligt sammen, og da der til et prøvehold skal formuleres ét prøveoplæg til hele holdet, er der ikke reduktionsmuligheder til prøven. Det kan synes ærgerligt, at prøven atter er aflyst, men sådan blev det.

Valgfagsprøvekursus I bestyrelsen valgte vi at satse på valgfagsprøven i form af et kursus. Samtidig har vi afprøvet en kursusidé, hvor samme kursusindhold kan afvikles på flere forskellige lokaliteter på forskellige tidspunkter med samme instruktører. Vi nedsatte et udvalg bestående af interesserede instruktører til dette valgfagsprøvekursus. Dette udvalg har

udarbejdet strukturen i kursusdagen samt kursets indhold. Tyngden i kurset er afklaring af regler i forbindelse med prøven, hvordan det praktiske arbejde med prøven kan gribes an, hvordan lærerne bedst støtter eleverne under prøvens forskellige faser samt idéer til formulering af et prøveoplæg til eleverne.

Selvom prøven nu er aflyst, har kurset bestemt været berettiget. Deltagerne har fået erfaringer, der kan bruges i den daglige valgfagsundervisning i håndværk og design. Der har været afviklet 10 kursusgange med dette indhold, spredt over landet, med ca.

30 kursister pr. gang. Det må betegnes som en succes. Stor tak til de gennemgående instruktører på kurset.

Læreruddannelsen Foreningen har forsøgt gennem DLF at påvirke den kommende revision af læreruddannelsen ved at påpege, at vores fag er øget i omfang, efter det nu påbegyndes i 3. kl. og afsluttes med en valgfagsprøve. Kravet til underviserens håndværkskunnen, differentieringsmuligheder samt didaktiske formåen, er således blevet større. Vi har således ønsket, at faget må øge sit omfang i uddannelsen.

Bestyrelsen På generalforsamlingen i 2021 sagde vi farvel til foreningens mangeårige kasserer, Henning Birk Andersen, som ønskede at udtræde af bestyrelsen. I stedet blev Rune Johansen valgt ind.

Bestyrelsens konstituering fremgår af bladet samt af hjemmesiden.

Også i dette år har mange af vores møder været onlinemøder. Det gør noget ved et møde, at deltagerne kun kan ses på skærm. Dog vil jeg sige, at vi er bleHåndværk & Design nr. 1 2022 7

at coronakrisen sat faget håndværk vet bedre til det,har efterhånden som vi er og design et særligt da fablevet mereunder erfarne.

Noget,pres, der mangget ved kræver en kropslig beherskelse af ler onlinemøder, er spontaniteten, teknikker samt viden om materialer samt den sociale dimension af at møog designprocesser, og selv Mit om at både des med andre mennesker. håb er, lærere og elever gørperiode deres bedste forpå at at den kommende må byde indhente den forsømte undervisning, mulighed for lidt flere fysiske møder. så mener jeg, at der bør være så meget forståelse, blandt os undervisere, for Tak de vanskeligheder, hartak i forbindelse Der skal her lyde envistor til alle jer med coronakrisen.

Vifundamentet bliver også nødt medlemmer, som er for vores forening. Uden jer – ingen forening. Jeres reklame for foreningens arrangementer, når I f.eks. får kollegaen med på kursus, har stor betydning.

Tak til vore udvalg, som gør et godt Børne- med og Undervisningsministeriet arbejde hver jeres område. Tak til har fået ny læringskonsulent i Håndlokalforeningerne for at være foreninværki nærområdet. og Design. Det Wegegen TakertilMarie redaktionen berg, der er lærer ved Skolen på Islands for vores blad, som er ansigtet udadtil Brygge i med København, hvor hun sammen hjemmesiden.

Takfortil uden Håndværk og Design samt Idræt webmaster for hurtig ekspedition af og Historie også varetager Udeskoleopgaverne. vejledning samtmindst, Åben Skole Sidst, men ikke tak tilAmbassabestyreldør og og suppleanterne er tidligere Didaktisk sen for godt Vejviser. og konSideløbende er Mariei i det gang med en struktivt samarbejde forgangne kandidat ved Didaktik - Materiel Kulår. tur på Universitet.

Ses vi Aarhus til generalforsamlingen i Århus Marie Wegeberg er især optaget af, d.

21. maj? hvordan det særligt praksisfaglige Irene Egeskov Anderseni Håndværk og Design kan bringes i spil, både når hun underviser og som læringskonsulent. ”Mit fokus er særligt på det praksisnære og det særlige praksisfaglige, som faget kan. I år har jeg startet valgfag op i 7. klasse, og jeg følger tæt, hvordan eleverne gennem tematiske opgaver i design sætter håndværksmæssige kompetencer og færdigheder, de fik allerede i de små klasser, i spil på en ny måde” fortæller hun.

Derudover anbefaler Marie Wegeberg at inddrage det omkringliggende samfund i Håndværk og Design-faget. ”Jeg har gennem alle årene som lærer samarbejdet med eksterne partnere for netop at bringe samfundet og hverdagen i spil. Dermed bringer jeg det praksisfaglige ind i undervisningen”, fortæller Marie Wegeberg. Hun har gode erfaringer med samarbejder både med enkeltvirkende kunstnere, såvel som med store og små kulturinstitutioner.

Marie Wegeberg er også interesseret i, hvordan faget udmønter sig rent konkret – og kommer til udtryk på forskellig vis på forskellige skoler. ”Hver Løbbinding på Forårskonferencen 2022skole

til at erkende, at der kan gå ganske lang Eleverne savner virkelig at komme tiltid, før at vi er tilbage på det normale bage til HD-værkstedet – efter at have siddet i flere måneder med online-unniveau i håndværk og design.

Det er vigtigt at tænke som HD-lærer, dervisning – og få værktøjet og mateuanset hvor svært situationen ser ud rialerne i hænderne igen, og lade kropfor elevernes viden og færdigheder i pen være en vigtig læringsform efter håndværk og design, så gør hver un- ”kun” at have brugt hovedet i mange læringssituationer Brug dendervisningslektion – som du I sikkerhedsudvalget hargennemder været arbejdet med forslag itilskolen. indretning læringslængsel efter håndværk og fører af med dineværkstedsområder. elever – en forskel og de ne fagets I samme forbindelse er der udarbejdet design til at kick-starte dinkan HD-underkommer hver tættere på kompeforslag tilgang inventar, værktøjsog redskabsmængde, så en klasse visningsom igen! tencemålene for ifaget. undervises de forskellige værkstedszoner, faget benytter sig af.

Det udarbejdede materiale er til inspiration til en drøftelse i fagteamet på skolen, med udgangspunkt i de lokaler og faglige kompetencer, der er til stede på den enkelte skole.

Faglokalers indretning og bestykning – et forslag

Fotos: Irene Egeskov Andersen

Ny læringskonsulent i håndværk og design

8 Håndværk & Design nr. 1 2022

Forslaget kan læses på hjemmesiden på flg. link: har jo sit eget unikke afsæt for at folde giver et unikt indblik i, hvad der rører https://xn--hndvrkogdesign-libt.dk/sikkerhed-og-lokaler-2/ Håndværk og Design ud, siger hun. sig på uddannelsesfronten og i faget, Der kræves medlemslogin, fordet at tilgåfortæller denne del af hjemmesiden.

Det erfarer hun også som tilknyttet hun. ”Jeg glæder mig meget beskikkede censorkorps ved lærerud- til at komme ud og møde jer på skodannelsen i Håndværk og Design. Det lerne”, slutter hun af.

^ŬŝŶĚŚƵƐĞƚ Ğƌ ĊďŶĞƚ ŝ ZƆĚŽǀƌĞ I april overtog vi nøglerne til vores nye lagerbutik og kursuslokaler i Rødovre. Siden 1926 har skindhuset kun været, som altid, i Skindergade. Nu har vi samlet vores lager, der lå i Herlev, og lukket 2 af vores 4 etager i Skindergade, som var utidssvarende og dyre, og samlet det hele i et niveau i Rødovre. Et stort lædersupermarked med et vægte areal på 1400 m2.

Vi ligger ved store indfaldsveje, Jyllingevej og motorring 3, og tilbyder over 20 parkeringspladser.

Vi tilbyder som en slags åbningstilbud, 2 timers materiale gennemgang til en klasse.

Her vil vi se på mange forskellige typer læder, tilbehør, høre om garvning og gode historier fra læder verden. Ring og aftal nærmere...

WƵŶŐďƆũůĞƌ Ɵů ƐŵĊ ƉƵŶŐĞ ŽŐ ƚĂƐŬĞƌ͘ WƌŝƐĨĂůĚ͗ &ƌĂ <ƌ͘ ϭϬ͕ϬϬ

'ŽůĚ YƵĂůŝƚLJ >čĚĞƌĨĞĚƚ ĨƌĂ ĂŶƐŬĞ ZK dŝůďƵĚ͗ ^ǀŝŶĞƌƵƐŬŝŶĚ ϳϱ Ŭƌ Ɖƌ ƐŬŝŶĚ͘

ůǀĞƌĚĞŶƐ ďĞƐůĂŐ͕ ŬĂƌĂďŝŶŚĂŐĞƌ Θ ƐƉčŶĚĞƌ͘ <ĊƌĞƚ ƐŽŵ ǀĞƌĚĞŶƐ ďĞĚƐƚĞ ƐŬŽƉůĞũĞ - ^ŬŽƉŽůŝƐŚ <ƌ͘ ϲϬ͕ϬϬ

ϭϵϬŐ<ƌ͘ ϴϱ͕ϬϬ ĂŶƐŬĞ ZK Ɛ ůčĚĞƌƉůĞũĞ ŽŐ ĨĂƌǀĞ Ğƌ ĂŶĞƌŬĞŶĚƚ ĂĨ ĨĂŐĨŽůŬ ŐĞŶŶĞŵ ĊƌƟĞƌ ƐŽŵ ĚĞ ďĞĚƐƚĞ ƉůĞũĞƉƌŽͲ ĚƵŬƚĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ͘ / ^ŬŝŶĚŚƵƐĞƚ ůŝŐŐĞƌ ĚĞƚ ŶĂƚƵƌůŝŐƚ Ăƚ ĨƆƌĞ ĚĞƩĞ ŵčƌŬĞ ĨƌĂ

^Ğ ǀŽƌĞƐ ƐƚŽƌĞ ƐŽƌƟŵĞŶƚ ŽŶůŝŶĞ ZƵŶĚ ůčĚĞƌƐŶƆƌĞ &͘ĞŬƐ ϭŵŵ ϱϬŵĞƚĞƌ <ƌ͘ ϭϯϱ͕ϬϬ

,ĊŶĚƐŵĞĚĞ ŬƌĂŌŝŐ ŚƵůƚĂŶŐ ŝŶĐů͘ ϲ ĞŬƐƚƌĂ ƉŝďĞƌ d/> h <ƌ͘ ϯϵϴ͕ϬϬ

ůƟĚ ŵĞŐĞƚ ƐŬŝŶĚ ŽŐ ůčĚĞƌ ƉĊ ůĂŐĞƌ͕ Ɵů ŐŽĚĞ ƉƌŝƐĞƌ͘

dŽŬŽŶŽůĞ ĨŝŶŝƐŚ <ƌ͘ ϳϱ͕ϬϬ

Skindergade 6 - 1159 København K - Tlf.: +45 33138831 Bjerringbrovej 147 - 2610 Rødovre - www.skindhuset.dk

Håndværk & Design nr. 2 2021 7

Genbrug af juletræet – af Lars Bjarne Andersen, Harte skole. Lokalforeningsformand HD Lillebælt.

Her i januar – februar har 4. klasse arbejdet i sløjdværkstedet med at genbruge juletræet.

Flere af eleverne har haft toppen fra eget juletræ med hjemmefra, men jeg har også været forbi genbrugspladsen efter jul for at kunne supplere. Bevæbnet med en grensaks, sav og en stor pose er det hurtigt at samle ind til en klasse.

Hjemme i sløjdværkstedet taler vi om genbrug af juletræet, og hvad de forskellige dele af juletræet kan bruges til.

Toppen til piskeris, medaljeophæng, smykkeophæng, ophæng af æbler og fedtkugler til havens fugle mm. Længere nede ad stammen kan der laves knager til ophæng på væggen f.eks. hjemme på værelset. Stammen halveres, hvilket saven klarer fint. En mere avanceret opgave kunne være at lave trofæer, som samtidigt kan bruges som knager. Der kan også laves et kraftigere

ophæng af en hel grenkrans længere nede på juletræet. På nettet, f.eks. Pinterest, kan en søgning på ”genbrug af juletræet” give mange idéer.

Sikre snitteteknikker vises og forklares: ”Aldrig kød foran kniv!” og: Husk god afstand til din sidekammerat. Kniven kan både bruges til at snitte og skrabe med. Til sidst, når alt bark er snittet af, slibes træet dejlig glat og evt. olieres.

Det er en god idé at opbevare juletræsdelene udenfor i en plasticpose fra time til time. Så holder de sig friske i

længere tid og er lettere at snitte i. Hvis der er bark, der er blevet tørt, kan en tur i kogende vand løsne det igen. Aktiviteten er også oplagt at lave udendørs, hvis skolen er så heldig at have f.eks. et bålhus. Det er oplagt at lade eleverne prøve at piske flødeskum med et hjemmelavet piskeris og så skal der måske serveres kage og kakao til.

Til sidst udstilles de færdige ting på skolen, så alle på skolen kan se, hvad vi har lavet.

Fotos: Lars Bjarne Andersen

Håndværk og Design 4. klasse

Håndværk & Design nr. 1 2022 9

Mens vi venter på faglokale – af Sahra Gille, lærer, Lundtofte skole, cand.pæd.

håndtere det på, for samtidig at sikre faglighed og mulighed for rent praktisk at kunne gennemføre undervisningen under byggeperioden.

Jeg har ofte været frustreret over, hvordan de gamle værksteder ”amputeres”, og også hvordan der har manglet tid og måske også viden om, og vilje til at komme til bunds i, hvad der giver de absolut bedste rammer for den læring, vi ønsker at videregive i vores fag.

For hvad er der brug for, at vi kan?

Hvad er det, der er vigtigt, og hvad kan vi undvære? Hvori består en fleksibel tilgang til at skabe synergi og opøve både håndværk og design?

Stort set hver gang jeg har været med i en proces, hvor faglærerne er med og bliver hørt om behov, ønsker og krav til lokalet, drukner det lidt, og det er som om værkstederne og vores kommentarer bliver sekundære. PLC, makerspaces m.m. overtager noget af det, der kunne være det nye i faget, samt delen om teknologiforståelsen i vores fagområde, design flyttes til klasselo-

Fotos: Sahra Gille

Allerede mens man arbejdede med udformningen af det nye fag håndværk og design, og inden faget skulle være endeligt implementeret i 2016, var en af de store udfordringer de fysiske rammer og de forskellige kulturer, som levede i fagene håndarbejde og sløjd.

I denne artikel vil jeg ikke komme meget ind på de problemer, der var og er i uddannelse, efter- og videreuddannelsen. Denne artikel skal i højere grad handle om det at mangle et faglokale, og hvad der kan gro af det.

På mange af landets skoler ligger de gamle faglokaler ikke nødvendigvis ved siden af hinanden, og de er indrettet til en anden form for undervisning end den, der lægges op til i faget nu.

Nogle skoler var hurtige til at arbejde med de fysiske rammer, og mange arbejder stadig med de udfordringer, der er i, at lokalerne ligger langt fra hinanden.

Jeg har været med i en del ombygninger af faglokaler efterfølgende, og der har jeg mødt forskellige måder at

10 Håndværk & Design nr. 1 2022

kalet og lokalerne skal rumme SFO’ernes værksteder.

Jeg tænker, at det måske stadig har baggrund i, at fagene endnu ikke ses som lige så vigtige i skolen som andre, på trods af tiltagene med eksamen osv.?

Høvlebænken og symaskinen er bare ikke lige så sexede som de nye teknologier. Da vi selv i vores pædagogiske weekend skulle arbejde med modeller og indretning af vores skole, var der modeller af klasselokaler, PLC, SFO, men sjovt nok ikke af lokalerne til de praktisk-musiske fag.

Her er kravene til sikkerhed og uddannelse anderledes, og sliddet på lokalet bliver anderledes, og noget som reduceres på stort set alle nye værksteder, er depotplads og opbevaring til elevarbejder, tørrepladser og udstillingsplads.

På min nuværende arbejdsplads pakkede vi for snart to år siden hele vores skole ned. Skolen skulle gennemgå en stor renovering og i to år er vi fordelt på flere matrikler, og mulighederne for de forskellige årgange er fordelt forskelligt. 3. klasse undervises i SFO’ens træværksted og udeatriumgård, 4. klasse undervises i klassen, 5. klasse undervises på Frilandsmuseet og 7.-8. klasses valghold er gæster på naboskolen i deres værksteder. Vi pakkede materiale/værktøjskasser ud fra forventede årsplaner, købte en meget lækker snittekasse og investerede i læderværktøj og materialer. Vi fik lidt depotplads i vores pavillon og SFO, hvor vi pakkede i gennemsigtige plastkasser.

Vi bestilte temadage på Naturskolen i Raadvad, meldte os til prøveforløb på Dansk Center for Arkitektur omkring materialer, design og arkitektur. Vi prøvede os frem med muligheder inden for Åben Skole og brugte desuden forældrebanken til besøg i klassen og i virksomheder.

De første hold på Frilandsmuseet er vores nuværende 6. klasser. Efter deres oplevelser kunne vi konstatere, at

der var udviklingsmuligheder, og da det blev faglærerteamet omkring kommende 5. klasses tur til at skulle cykle derud, inviterede vi til fælles planlægning omkring ønsker til indhold og en forventningssnak om, hvad forløbet skulle indeholde. Hele dette arbejde er dokumenteret i vores blog på folkeskolens hjemmeside: https://www. folkeskolen.dk/blogs/haandvaerk-ogdesign-paa-frilandsmuseet Jeg tænker ikke, at alt hvad vi har lavet, er revolutionerende og helt nyt.

Det har heller ikke været målet i sig selv. Fokus for mine kollegaer og mig har været at tilbyde den størst mulige faglighed også i denne tid, hvor vi ikke har lokaler. Selvfølgelig savner vi at komme tilbage til vores egne rammer.

Selvfølgelig er det hårdt, og det kræver mere, ikke at have sin faste ramme.

Det koster mere i forberedelse og i selve faciliteringen af undervisningen.

Alligevel har det været en meget stor oplevelse, og jeg vil vove den påstand, at vi, hvis vi bearbejder det rigtigt, får noget meget værdifuldt med efter denne proces. I kommentarer til vores blog og i forbindelse med vores nuværende rammer, har vi ofte hørt, at det er en ramme som gør, at andre ikke kan bruge vores erfaringer til så meget, enten fordi vi er for privilegerede og bor tæt på Frilandsmuseet, andre argumenter er økonomi, bemanding og logistik…

Hvad tager vi med fra oplevelsen, og hvad er det, vi kan bruge? Oplevelsen cementerer behovet for, at teamet arbejder og forbereder sammen. At man tænker progression og videndeling

sammen. Vi har brugt meget tid til at tænke på, hvad er det, de skal lære, og hvordan sikrer vi, at de får det med? En gave har for vores 5. klasser været den tværfaglighed, der var, og det at sætte håndværket i en kulturel, historisk og konkret ramme. Det gav overvejelser om, hvordan vores erfaringer i den gave, vi fik, kunne spredes ud til alle landets elever i samarbejde med landets museer eller i nærområdet.

Det som faggruppe at tænke mere over hvad eleverne skal lære i stedet for, hvad de skal lave, flytter fokus og øger fagligheden og udviklingen i faget. Oplevelsen i mødet med de gamle håndværk har også været en stor oplevelse for mig som lærer. Vi har mødt håndværk, som jeg var bekendt med, fik genopfrisket og vi har hele vejen som faglærere snakket om: Hvad kan vi tage med tilbage til skolen, og hvordan kan vi ”oversætte” det i vores nye ramme hjemme, og lade det gro hos os?

Valgfagsholdene har haft det svært.

Samtidig med at træde nye stier i selve det at have valgfag, har vi som alle andre været ramt af corona, og det at være gæster i andres rammer hele tiden.

Vi har været utrolig glade for de muligheder, vi har haft uden for huset – på Naturskolerne, på DAC, på besøg i den socialøkonomiske virksomhed ”I tråd med verden” osv. Der ligger et stort arbejde i at udvikle progressionsplaner inden for det vi efter sommerferien kan tilbyde hjemme. Her tager vi uden tvivl noget af den tænkemåde, vi har mødt hos de professionelle, med i det daglige arbejde. Samtidig skal vi finde en balance, så vi også kan tage fat i de færdigheder, eleverne har med fra 3.6. klasse. I mine øjne kræver det i høj grad et tættere samarbejde i faggruppen, således at man tænker i fundament og overbygning, åbne og lukkede opgaver, og at evnen til at tænke i processer opøves undervejs, sideløbende med de konkrete håndværksmæssige erfaringer.

På DAC har vi lært om analyser af uderum, research af materialer og muligheder og værktøj til designprocesser og skitser. Det skal bruges til at designe uderum med eleverne, så de kan være med til at afklare behov og muligheder.

På Naturskolerne lærte vi at arbejde

med pil og flet-arbejde, der kunne flyttes ud i uderummet, hvor der er højere til loftet. På Frilandsmuseet havde vi gode erfaringer med arbejdsstationer lavet af paller, og vi prøvede at arbejde med halm-simer; også elementer, vi gerne vil implementere hjemme på skolen.

Som jeg ser det, har der været mange gaver i de muligheder og alternative rammer, vi har fået lov til at være en del af de sidste år. Noget af det, der har givet mest, vil jeg mene, man kan få andre steder også. For dialogen og samarbejdet har været alfa og omega.

Mødet med professionelle med andre erfaringer og kontekster har været meget inspirerende. Flere gange har

nogen sagt, men det kan jo ikke lade sig gøre i den ”virkelige” verden, hvor logistik og timeplaner, budgetter osv. ofte bliver hindringer… Til det har jeg kun ét at sige: Hvis vi vil vise, hvad det er, faget kan, og hvorfor det er vigtigt, er det rugbrødsarbejde, som vi selv må være bannerførere for. Nej, vi får det ikke foræret, og der er ikke kun en rigtig måde at gøre det på, men hvis vi hele tiden spørger os selv: ”Hvad er det, mine elever skal lære og hvorfor?” i stedet for: ”Hvad skal de lave”, så er jeg sikker på, at vi sammen får reflekteret os frem til en bedre læring, som passer i de rammer og med de forudsætninger, vi har, lige der hvor vi er. Jeg ville ønske, at vi ikke lod os nøje…

Håndværk & Design nr. 1 2022 11

Forårskonference på Vingstedcentret - Poul Sten Rasmussen, Hatting, og Kent Bjørnholt, Silkeborg Corona har haft godt fat i kursusplanerne. Nu er vi ved at være selvbestemmende. Nu lykkedes det at gennemføre vores Forårskonference. Endelig.

Starten af februar var konferencetid, og sikke dage de godt 50 deltagere fik.

Ankomst, kaffe og brød, og så ellers i gang klokken 10.

FILTNING med Mette Østermann.

Kom man udefra, undrede det nok, at der var så stille i lokalet. Der blev arbejdet, så deltagerne var helt væk i at prøve det, der var vist. Prøve det, så man havde fornemmelsen i hænderne.

Der blev filtet tasker, punge og hjemmefutter. Karteflor i alle mulige farver. Merino. Sæbevand og bobleplast.

Gnubbe og gnide, folde og øge med endnu mere karteflor. Senere blev der også brugt råuld fra andre får. Sådan lige fra fåret med de duftindtryk, det giver. Kaffepauser og spisepauser var korte, man skulle lige tilbage og nå det hele.

PILEFLET med Gert Hougaard Rasmussen.

Lidt henne i forløbet er det et sjovt lokale at komme til. Det stritter til alle sider, så der skal være god plads rundt om hver deltager. Det er, når bundene er fremstillet, og stagerne skal sættes i. Når de sidder, bliver der igen mere plads i lokalet, fordi nu samles stagerne

Fotos: Kent Bjørnholt

Foredrag ved Kjeld Fredens, og sikke et foredrag. Det er godt at være hos en så kompetent foredragsholder.

Et referat er svært at give, men gennemgående var: Hvordan lærer man, og på hvilken måde lærer man bedst?

Al forskning viser, at det er langt bedst, hvis man får indlæringen gennem hænderne. Kun overgået af, hvis man skal undervise andre, lærer man allerbedst. Et kvikt hoved sammen med kloge hænder. Det er himmelråbende, at folkeskolen er så ”upraktisk”, og at der sættes så lidt tid af til praktiske fag.

Hvornår mon politikkerne ser det og tager sig sammen til at ændre på de katastrofer, de har fået lavet? Det kan da næsten kun gå fremad.

Efter frokost var det så ud på de værksteder, man havde valgt.

På de 5 dejligt praktiske kurser, der var oprettet, blev der arbejdet resten af kursusdagen, samt hele næste dag.

12 Håndværk & Design nr. 1 2022

i et punkt lodret over midten af bunden. Alle bindes sammen, og samtidig bindes samlingen ned til den vægt, der bruges til at holde bunden ”stille”. Stagerne skal bue ens ud til siden på en måde, så de giver formen til den nederste del af den kurv, man er ved at lave.

Der dufter dejligt i lokalet. Arbejderne siger ikke noget, instruktørens stille stemme anes, når en på holdet skal have hjælp. Igen et hold, hvor der sanses og oplæres med hænder og hoved.

LØBBINDING med Lone Blom.

I det sidste værksted på Vingsted Mølle blev der bundet løb. Det vil sige, at der blev lavet en pølse af rughalm. Den viklede man lindebast omkring, så den blev holdt sammen. Pølsen blev syet fast til en bund med sy-huller i.

Det er den bund, som skolebørn lærer løbbinding på, når de besøger Jernalderen her på Vingsted historieværksted. Når pølsen var syet på bunden, blev der fortsat så længe som ønsket

af deltageren. Til sidst blev der lavet et låg, også i løbbinding. Sjælen – det er pølsen – kan laves af meget forskelligt.

Der blev brugt rughalm for det meste, men forskellige græsser kan bruges. Ligesom tynd pil eller fyrrenåle.

Fælles er dog, at tykkelsen på pølsen bestemmes af den ting, man kommer fx halmen igennem. Ofte en del af et kohorn, en udhulet gren eller andet med et konisk hul. Hullet holdes fyldt med sjælemateriale, så pølsen hele tiden har den samme tykkelse. Når man er kommet til to lag pølse, sys pølsen

fast til den nederste pølse. Det gør man med ca. fast afstand, da det ser pænest ud. Ved afslutning tyndes pølsen ud så der bliver en jævn overkant. Sådan laves åbent løb. Lukket løb laves ved at beklæde pølsen tæt med fx bast. Efter en valgt afstand sys fast i den underliggende pølse. Når man laver lukket løb, kan mange ting bruges som sjæl. Papirsnor eller sisalreb er gode valg.

SMEDNING med Jonas Bigler.

Så var freden forbi. Her var der hele tiden larm fra de mange hammerslag.

Folk i store forklæder og arbejdshandsker. Esselarm og udluftningssus. Men det generede ikke deltagerne. Der blev gået til den. Jern blev glødende, og der blev hamret. Det første, der skulle laves, var et ildstål. Det vil sige, at der først skulle smedes noget, der skulle ligne en profil af et vikingeskib. Hvis ”bunden af skibet ” ikke var flad, blev den slebet, for nu skulle den hærdes.

Det vil sige, at den skulle gøres meget hård. Opvarmning i essen, så den var hvidglødende på ”skibsbunden”, derefter dyppes skibsbunden i vand til hele

Håndværk & Design nr. 1 2022 13

ildstålet er afkølet. Hvis det er gjort rigtigt, går det i stykker, hvis det tabes på et stengulv. Bestået var man efter at kunne lave gnister ved at slå ildstålet med en flintesten.

Det næste, der skulle laves, var fx skejern eller blade til en falskæde. Også i dette værksted var pauserne korte. Det var så spændende at smede.

HUGGEHUSARBEJDE med Jørn Thomsen.

Også i dette værksted var der arbejdslarm. Dog af den mere venlige slags.

Her blev økset, savet, boret, bugthøvlet, flækket og slebet. Alt sammen for at kunne fremstille fx en snittebænk eller en skammel. Fælles for skammel og snittebænk er, at de skal have ben, fx 3 til det ene og 4 til det andet. Der blev boret huller i siddepladen. Stort sneglebor, træbor, blev brugt. Men hullet skulle være konisk, spidse til, og sådan kan man ikke bore. Jørn har opfundet et specialbor lavet af en kasseret fukssvans. Savklingen virker som siklinge og ”høvler” så det borede hul, så det passer. For at kunne lave benene, måtte der kløves træ, der derefter i snittebænken med bugthøvl blev dannet til, så de lignede ben. Ikke alle nåede af færdiggøre snittebænken, da der var ”alt for lidt tid” på holdet.

Efter oprydning på de enkelte hold var der evaluering af kurset; og kom godt hjem.

14 Håndværk & Design nr. 1 2022

Indbyder til:

Det Østjyske Sommer H&D-stævne 2022:

”Klassiske teknikker og moderne teknologier” Fredag d. 5. august 2022 kl. 12.30-21.00 og lørdag d. 6. august 2022 kl. 08.00-14.30 Østervangskolen i Hadsten - nordvest for Aarhus Det er med stor fornøjelse, at din faglige H&D-forening for femte gang kan invitere dig og dit fagteam til det store Sommer H&D-stævne sammen med dit faglige netværk fra hele landet. Årets tema er, ”klassiske teknikker og moderne teknologier” – ikke som hinandens modsætninger, men nærmere som en undersøgelse af, hvordan de på allerbedste måde kan mødes i H&D-faget.

I løbet af 11 undervisningstimer, vil instruktørerne i de 9 vidt forskellige H&D-workshops, stille håndværksmæssige opgaver, som alle vil undersøge temaets samspil igennem praktisk arbejde og reflekterende dialog.

Du er altså med din deltagelse, med til at definere nye metoder og H&D-forløb, hvor skolens moderne teknologier på bedste måde kan interagere eksemplarisk med håndværket i H&D-faget.

Selvom alle workshops har fokus på temaet, så glemmes fagmetodikken ikke, og alle instruktører præsenterer klare H&D-forløb, lige til at sætte i gang i det nye skoleår, både på mellemtrinnet og i valgfaget.

Orienter dig i de 9 workshopmuligheder, og vælg to i prioriteret rækkefølge ved tilmelding, men vær opmærksom på, at der kun arbejdes i en workshop over begge stævnedage. Tøv ikke med snarlig tilmelding da der er ”først til mølle-princip” på de begrænsede pladser i de enkelte workshops.

Stævnet er åbent for alle interesserede, og især også for H&D-studerende - bemærk den lave studiepris.

Fakta:

Pris: 1.500,- kr. Medlemmer: kr. 1.100,- kr. Studerende medlemmer: 400,- kr. - inkl. fortæring og for 100 kr. grundmaterialer - Evt. ekstra materialer afregnes efter forbrug til de enkelte instruktører.

Tid: Fredag den 5. august 2022 kl. 12.30 - 21.00 og lørdag den 6. august 2022 kl. 8.00 - 14.30 Sted: Østervangskolen; Hammelvej 9, 8370 Hadsten.

Overnatning er ikke med i prisen. Dog er gratis overnatning mulig på feltvis i klasselokale eller i eget telt/campingvogn efter aftale. Der kan anvises BB/hostel/hotel på egen regning ved forespørgsel.

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 30. maj 2022 via: www.håndværkogdesign.dk Spørgsmål vedr. tilmelding og betaling: Anette Juhler - juhleranette@gmail.com Spørgsmål vedr. sommerstævnet i øvrigt: Wisti Pedersen: 23677000 - wp@foraeldreskolen.dk

Følg os på: www.håndværkogdesign.dk og / https://www.facebook.com/groups/536380393074090/ Tilmelding og indmeldelse i Den faglige forening kan ske på: www.håndværkogdesign.dk

Workshop 1: ”Automata - her mødes klassiske træsamlinger med lasercutterens præcision” Instruktør: Frank Egholm Arbejde med klassiske træsamlinger og laser-cutteren i Fablab, er ofte adskilte teknikker i H&D-undervisningen, men ikke i denne workshop, hvor der eksperimenteres frem til fantastiske automataforløb for mellemtrinnet og op.

Instruktøren har mange års erfaringer med at lave automata-maskiner med elever, og sammen med Eduard.dk bliver disse i år optimeret på det tekniske plan.

Med laserudskårne tandhjul og andet spændende, gives der i år muligheder for andre bevægelsesmønstre, større mulighed for at kombinere disse, lave variation af hastigheder og dermed spændende samspil mellem figurer og andet.

Workshoppen arbejder også med grundlæggende træsamlinger, som kan bruges til enkle kabinetter til simple automata-maskiner.

Så vil du fascinere dine elever på mellemtrinnet eller i valgfaget med et designforløb om tjekkisk trævare kultur, så er denne workshop bestemt lige noget for dig. Max: 20 deltagere.

Workshop 2: ”Tryk på maskinerne - i Fablab ” - Instruktører: Lærer Karina Kristensen og Peter Krukow fra www.Eduard.dk I en narrativ fortælling skal workshoppen afprøve en eksemplarisk H&Dopgave: ”Det royale jubilæums-middagsbord”. For at løse opgaven, skal der designes; Dug med motiv, knive, gafler, tallerkener, bordskånere, grydelapper, saltkar, bordkort m.m. Alt dette udføres både på moderne Fablab-maskiner og med klassiske H&D-håndværksteknikker i stof, træ og akryl.

På ankomstdagen introduceres og læres teknikkerne bag maskinerne. Her vil der blive stillet små intro opgaver på laserskæreren, i træ, stof, akryl. Derefter gennemgås ScanNCut’eren, hvor der arbejdes med strygefolie på stof til design af ” Royale servietter”. Sidst på dagen demonstreres vakuum-formeren og sublimations printerens egenskaber. Med disse introduktioner og afprøvninger, kan kursisterne nu selv begynde at designe og realisere designopgavens delelementer. På andendagen vil kursisterne, selvstændigt eller i grupper, fortsætte opgaveløsningen via idégenerering, skitsering, udvælgelsesprincipper og modellering for at kunne producere designede og færdige produkter til ”Dronningens middagsbord”. Alle løsninger anrettes, præsenteres og evalueres ved kursusafslutningen. Max 16 deltagere.

Workshop 3: ”Fra ”sort” til moderne ”grøn” smedning i H&D-faget” Instruktør: Peter Engelbrekt Knøss – PD Sløjd, CanPæd MK Smedning er et must i H&D-faget fra mellemtrinnet til valgfagsprøven, både som dannelseselement i forståelsen af vores materielle kultur, men især også til løsning af designopgaver fra mellemtrinet til valgfagsprøven.

På denne workshop vil du derfor både møde de klassiske smedeteknikker i den oprindelige sorte form, med opvarmning ved afbrænding af træ- og stenkul, men også i en moderne og mere bæredygtig ”grøn” form, hvor stålet opvarmes via gas eller induktion.

I den nye smededidaktik vil workshoppen kun anvende materialer og teknikker som 5.- 6. klasses elever kan anvende med succes, men vil dog samtidig også vise, hvordan disse progressivt kan anvendes helt op til valgfaget.

Du vil således både afprøve og få indsigt i, hvordan du lærer dine elever at designe og lave æstetiske opgaver som: Dyremotiver, lysestager og årstidspynt, eller klassiske hanke, håndtag og beslag, som delelementer til H&D-designopgaver. Der vil også blive vist brug af vand”laser”skæreren i stål.

Workshoppen er både for begyndere og øvede i fagets metaldel, og vil foregå i Østervangsskolens nye smedjehus. Max 18 deltagere.

Følg os på: www.håndværkogdesign.dk og / https://www.facebook.com/groups/536380393074090/ Tilmelding og indmeldelse i Den faglige forening kan ske på: www.håndværkogdesign.dk

Workshop 4: ”Dioder og anden teknologi i H&D-valgfaget” Instruktør: Rasmus Rickie Christensen Teknologiforståelse og arbejde med engineerings processer, er lige nu fremme i skolen, primært via naturfagene. Ikke alle tænker H&D-faget ind, i når mellemtrinsklasser tilmeldes naturfagsmaratonen, eller når den praktiske del af projektopgaven søsættes. Det er en skam, da faget kan byde ind med sine styrende designmetoder, materialekendskab og kernefaglighed for at projekterne kan komme til at fungere i praksis og på den afsatte tid.

Denne workshop er til dig, som vil styrke din praktisk-tekniske kompetence og især inden for diode-lys, motorer og andre småteknologier, før du kaster dig ind i et tværfagligt projekt.

På denne workshop vil du både arbejde i acryl, med klassiske træ bearbejdningsteknikker, og med fablabs maskiner, begyndende med mindre mellemtrins opgaver. Herefter vil du på eksperimenterende vis, alt efter erfaringsniveau, blive stillet overfor mere komplicerede udfordringer. Undervejs tales der om passende designmodeller i aktivt bevidst brug.

Max. 20 deltagere.

Workshop 5: ”Plantefarvning af stof og garn i H&D” Instruktør: Lotte Denckert Andersen.

Tekstilindustrien er en af de allermest miljøbelastende industrier i verden.

Der bliver produceret alt for meget tøj på alt for miljøbelastende måder og dét er et stort problem for vores klima. Derfor vinder bæredygtig dyrkning, redesign slowfashion og tekstilfarvning uden miljøbelastning langsomt ind i den bæredygtige produktion. Hvordan er det med de tekstiler vi anvender i H&D? Denne workshop tager spørgsmålet op, med et ældgammelt håndværk som svar; nemlig ”plantefarvning af garn og tekstiler”. Med oldtidens viden om planter og farvemetoder, kombineret med nutidens bevidsthed om kemi og miljøbelastning, er det muligt, at vi i H&D-faget farver vore egne tekstiler på en miljøbevidst måde - som vores svar på en ”ny” bæredygtig tekstil teknologi.

Workshoppen gennemgår alle grundteknikkerne i plantefarvning, af både animalske fibre som uld og silke og vegetabilske fibre som bomuld og hør.

Gennem en masse praktiske farveprøver, udvikler vi sammen idéer til H&Dforløb, som du kan lave med dine elever. Du får her viden nok til, at du selv kan opsætte dine egne forløb på skolen - ude som inde. Max. 20 deltagere.

Workshop 6: ”Læderbearbejdning via Fablab” Instruktør: Anders Richard Jensen - Yggdrasil Crafts Denne workshop er for dig, der vil udforske designfeltet mellem det klassiske læderhåndværk og de digitale muligheder som laser og 3D print kan give. For hvordan kan vi nå endnu flottere designs og mere læring, når vi kombinerer håndværk med nye teknologier? Fokus vil være på teknikker og værktøj til at arbejde i kernelæder, men workshoppen vil denne gang dykke lidt dybere ned i motivbearbejdning af læderet. Her vil vi bruge både lasercutter og 3D printer som hjælpemiddel til at dekorere læderet.

Igennem et eksemplarisk elevoplæg vil du blive introduceret til, og øvet i basale teknikker til læderarbejde, såsom: opmåling, tilskæring, syling, indfarvning med narvsværte, og forskellige syteknikker. Ligeledes vil vi kigge ind i programmer såsom tinkerCad, som kan bruges til at skabe emner til 3D print.

Disse teknikker indøves eksemplarisk på denne mindre opgave, før der prøves kræfter med større designs.

Denne workshop er både for H&D-lærere på mellemtrinnet og i valgfaget, samt for læder- hobbyisten.

Max. 18 deltagere

Følg os på: www.håndværkogdesign.dk og / https://www.facebook.com/groups/536380393074090/ Tilmelding og indmeldelse i Den faglige forening kan ske på: www.håndværkogdesign.dk

Workshop 7: ”Unik flet i H&D-opgaver” - Instruktør: Marie Skinbjerg - www.skinbjergdesign.com De klassiske flettehåndværket er helt basalt i H&D faget og kan udføres i næsten alle materialer. Brugt progressivt, kan fletteteknikker give unik læring hos alle elever på samtlige trin fra 3. klasse til valgfagsprøven.

I denne workshop vil du gennem flettehåndværkets ædle gamle teknikker, lære at binde og flette naturlige og kunstige materialer sammen til både flade og krumme strukturer.

Du vil således kunne møde enkle fletteteknikker i så alsidige materialer som: pilegrene, græs og bark, og i kombination med simpelt træarbejde vil du kunne designe og fremstille fantastiske produkter, som basis for din undervisning.

Instruktøren vil ud af egen professionelle erfaring også komme ind på design-processens researchfase via moderne medier, og hvordan elever bedst kan opgradere kvaliteten og anvendelsen af disse søgninger.

Max 20 deltagere.

Workshop 8: ”Broderi som hardcore udtryk i H&D” - Instruktør: Trine Runge Jessen - www.broderisten.com Denne workshop bliver fyldt med korssting på den fede måde, for broderiet har i alt for mange år stået i skammekrogen, men er nu i forandring og bryder med traditionerne. Her er fanden fuck... ingen støvede klokkestrenge og hånd-broderede monogrammer, men mulighed for at brodere helt nye unikke designs - via et moderne sprogbrug og statements - der gør langt mere end at pynte!

Du lærer her at beherske korstingsbroderi som teknik vha. lette mønstre.

Når teknikken er indlært, får du til opgave at lave dit eget lille broderimønster.

Her møder det gamle stolte håndværk moderne teknologi, når vi arbejder med at omsætte ideerne digitalt. Den dygtige og bramfri instruktør vil hjælpe dig med at trække broderiet ud af skyggen i H&D-faget!

Max 25 deltagere Workshop 9: ”Klassisk metalbearbejdning og nye metalteknologier” - Instruktører: Henrik Petersen – CandPæd Sløjd Metalarbejde er mange steder et negligeret fokusområde i H&D-faget, og derfor vil denne workshop, med tre-fire større nedslag, give deltagerne et basalt håndværksmæssigt input inden for metalarbejdet. I hvert nedslag vil der være flere eksempler på afprøvede stadieægte teknik-forløb, som alle kan lede frem til nye eksemplariske designopgaver på flere trin.

Der vil være fokus på almene håndværksteknikker til bearbejdning af metalplader, fladjern og aluminium, i form af drivning, bukning og samling med nitter.

Sammen med Eduard.dk vil vi undersøge nogle af fremtidens skolerelevante teknologier til bearbejdning af metal, så som vandskæreren.

Max. 16 deltagere

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 30. maj 2022 via: www.håndværkogdesign.dk

Følg os på: www.håndværkogdesign.dk og / https://www.facebook.com/groups/536380393074090/ Tilmelding og indmeldelse i Den faglige forening kan ske på: www.håndværkogdesign.dk

Fysik service Håndværk og design • Maskiner • Udsugning • Inventar

Sikkerhed • Maskinsikkerhed • Gassikkerhed • Førstehjælp og værnemidler

• Udsugning • Tæthedsprøvning • Gassikkerhed

Special opgaver - Slib af høvlebænke • Slib af klinger - Rep. af elværktøj

L

æs mere om vores servicepakker og tilbud, og se vores inspirationsvideoer, konkurrencer og meget mere på vores hjemmeside www.fagtek.dk eller på vores

Facebook side Fagtek.

Håndværk & Design nr. 1 2022 19

Fra får til færdig vante - af Anne Marie Nielsen, Rågelund Efterskole

vis at trække uldfibrene frem af en lanolinfedtet uldtot; fibre som så spindes til tråd på låret. Det er ikke nemt, når man har hullede cowboybukser på. På et bart lår ville det glide nemmere. Eleverne undersøger, hvordan ulden kan skilles ad i dækhår og underuld, og vi får en snak om, hvordan vore forfædre har forstået at udnytte de to typer fi-

Fotos: Anne Mette Nielsen

Da vi ankommer, står de i fårefolden og kigger skeptisk, en flok korthalede spelsaufår, uldklædte i et utal af nuancer af brunt og hvidt. Fåreavler Birthe er klar til at møde os, og hun har savet en stak grene med det sidste, farverige efterårsløv af. Det skal hjælpe os til at få kontakt med dyrene, for med løv kan selv et menneskesky, men lækkersultent får, lokkes nærmere.

Over fire eftermiddage er jeg sammen med en gruppe elever fra 8. og 9. klasse på Rågelund Efterskole i gang med forløbet ”Fra får til færdig vante”. Efter et kvarter i novemberkulden i fårefolden med grenene i hånden, som de færreste af fårene lader sig lokke med, bliver vi inviteret indenfor i uldværkstedet. ”Det er ligesom Emil fra Lønneberg, det her”, udbryder Håkon, da han bukker hovedet og træder ind i det lune værksted. Her er der garn og garvede skind på hylderne, håndtene og håndkarter i de flettede pilekurve. Nu skal eleverne i gang med at prøve at spinde spelsauuld. De prøver både med håndten og på spinderok, men også ved på dogme-

20 Håndværk & Design nr. 1 2022

bres forskellige egenskaber, for eksempel når der i vikingetiden skulle væves sejl til skibene.

På efterskolen går eleverne den følgende eftermiddag i gang med i papir at klippe mønsterdele ud til deres vanter. Et par elever undrer sig over, hvordan ”Kort tommeldel”, ”Lang tommeldel”, ”Underside” samt ”Overside” overhovedet kan sys sammen og blive til en vante. Skolen har fået foræret en stak store afklip af uldmøbelstof fra en lokal møbelpolstrer, og det stof passer perfekt til vanter. Det er afklip i mange forskellige farver. Eleverne undersøger stofferne og gør sig overvejelser: Skal deres to vanter være ens i farven – eller skal de være i en nautisk farveholdning med grønt til styrbord og rødt til bagbord – eller noget helt tredje? Når farvevalget er truffet, lægges mønsterdelene på stoffet og nåles fast. Delene klippes ud med 1 cm sømrum, som gør det nemmere at sy vanten. Siden kan sømrummene klippes ned på de færdige, håndsyede vanter. ”Jamen, kan det godt holde at sy i hånden?”, spørger Nynne skeptisk. Jeg forsikrer hende, at det kan det sagtens, hvis ellers stingene sys med den rigtige længde og med en stærk, vokset hørtråd. Jeg beder ele-

verne om til næste dag at undersøge, hvor gamle de ældste fund af synåle er – og finde ud af, hvornår man opfandt symaskinen.

Det giver anledning til megen snak, da vi går i gang tredje eftermiddag, og den samtale munder ud i fælles undren over de mange sting, der må være blevet syet i hånden, før man opfandt symaskinen: De ældste synåle, arkæologerne har fundet, er over 20.000 år gamle, mens de første brugbare symaskiner først kom på markedet i 1830’erne. Nålen er menneskets vigtigste opfindelse, skriver den svenske sociolog Louise Waldén i sin bog ”Genom symaskinens nålsöga” fra 1990.

Eleverne skal nu videre med at sy tommeldelene på vantens underside, hvorefter vantens overside skal syes til. ”Husk at I skal lægge det ret mod ret”, forklarer jeg. Anton ser vantro på mig: ”Altså, du mener den pæne side på det ene stykke skal vende ned mod den pæne side på det andet stykke?”. Se, sådan kan en af syhåndværkets grundregler også formuleres her i år 2021.

Efterhånden som syarbejdet er færdigt, skal eleverne til at tænke på udsmykning af manchetterne på vanterne, og jeg viser dem, hvordan man med uldgarn og knipletråd kan lave en særlig type løkkekant, en både dekorativ og funktionel kant, der varmer og kan holde sneen ude af vanten. Jeg har lært denne tekstilteknik i Sverige, hvor den

hedder ”kavelfrans”-kant. Eleverne skal arbejde sammen to og to for at lave en sådan kant. Det kan tage lidt tid lige at finde rytmen mellem de to par hænder, der skal arbejde sammen: På en lineal skal der vikles farvestrålende uldgarn – det bliver til frynserne, og det skal den ene elev sørge for, mens

den anden elev med to hørtråde skal sørge for at uldgarnet på linealen samtidigt bliver bundet sammen, så det, når løkkerne er syet på vanten og klippes op, ikke bare bliver en række kort løse tråde, der falder af. Man kan sy en enkelt række ”kavelfrans” på kanten af sin vante, eller flere rækker ved siden af hinanden på manchetten – eller et par rækker på indersiden af manchetten.

På fjerde og sidste-dagen i forløbet begynder eleverne at blive færdige med deres håndsyede vanter. Vi når også at lave brandprøver på såvel råuld som på noget af afklippet fra de færdigsyede sømme. Lugten af afsveden uld sætter sig nok i næseborene, men giver dog også anledning til at diskutere, hvorledes ulds manglende evne til at brænde kan udnyttes i for eksempel boligtekstiler.

Vil man prøve at lave en kavelfranskant, kan man ved at søge på ”göra kavelfran” på YouTube finde en instruktiv video til teknikken. Denne type frynsekant har i særdeleshed været anvendt i Skåne – og der tales da også skånsk i videoen: https://www.youtube.com/ watch?v=qHVI0wR3as0 .

Håndværk & Design nr. 1 2022 21

Prøven i valgfaget håndværk og design - af Ingrid Bianco Petersen og Jeanett Amandis, Skælgårdsskolen

met Sketch-up. På denne måde kunne vi sikre, at alle elever fik relevant undervisning i alle fagets timer. Vi tjekkede ind med de elever, der arbejdede hjemme, om morgenen og ved middag for at gennemgå opgavebeskrivelsen, og for at give dem mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål. De skulle selvfølgelig dokumentere deres arbejde med en aflevering ved dagens afslutning. Men denne proces styrkede deres arbejde med afkodning og besvarelse af en opgavebeskrivelse som den, de ville møde til deres valgfagsprøve, da vi bevidst formulerede og satte hjemmeopgaverne op, så de var så lig et muligt oplæg til en valgfagsprøve, dog

mindre i omfang. Denne løsning gav os også en hurtig back-up-plan, når elever sad hjemme symptomfri, men grundet smitte eller grundet regler om nærkontakt.

Vi havde skemaer, hvor vi skrev, hvilke opgaver de forskellige elever havde været igennem, og hvilke teknikker de havde fået undervisning i på værkstedet. Hvilket gav os mulighed for hele tiden at have et overblik over, hvilke kompetenceområder eleverne havde modtaget undervisning i, eller havde arbejdet “selvstændigt” med hjemme.

Der var to elever/grupper ved hver 4-firmandshøvlbænk. Hver elev/gruppe havde en plads på opslagstavlen.

Fotos: Ingrid Bianco Petersen

I bekendtgørelsen om folkeskolens prøver af 14/11/2019 blev det obligatorisk, at elever, der havde modtaget undervisning i ét eller flere valgfag, skulle aflægge prøve i samme, og dette midt i en pandemi, med restriktioner og “benspænd”, som i forvejen gjorde undervisningen til et puslespil, når de forskellige klasser ikke måtte blive blandet, og afspritning og lign. krævede sin tid på de forskellige værksteder.

På Skelgårdsskolen satte vi os, som det første, ned og delte vores hold i to. Vi havde 34 elever fordelt fra fire forskellige klasser, og ved at dele dem i to hold med elever fra “kun” to klasser på hvert hold, kunne vi bedre hæmme risikoen for krydssmitte mellem klasserne. Hvilket i praksis betød, at vi havde ca.17 elever til stede fysisk fra to ud af de fire klasser ad gangen, hvilke vi yderligere inddelte i deres respektive klasser på værkstederne, og ca. 17 elever siddende hjemme online. Dette var muligt for os, da vores undervisning ligger på “blokdage”, altså hele onsdage af 7 lektioner.

Når den ene del fik undervisning på skolens værksted, var den anden del hjemme og løse opgaver, som lå i forbindelse med valgfagets “design”-mæssige del, såsom produktion af moodboard, persona, mock-ups, træning af arbejdstegninger i målestoksforhold, og for vores skoles vedkommende, tegning af produkter og lign. i program-

22 Håndværk & Design nr. 1 2022

På disse skemaer gav vi også eleverne “karakterer”, så da vi skulle give standpunktskarakterer, så havde vi et godt billede af, hvor eleverne lå i gennemsnit, og kunne også tydeligt se, hvilke kompetenceområder der skulle stilladseres yderligere. Mange elever havde slet ikke haft undervisning i de forebyggende stadier på 6. årgang, fordi pandemien havde aflyst eller hæmmet den pågældende undervisning i en sådan grad, at der ikke var blevet udviklet de kompetencer hos eleverne, som man ved opstart på valgholdene på 7. årgang kunne forvente. Så derfor stod vi og skulle sikre elevernes læring og kompetencer på flere stadier, end hvad der ellers var planlagt i valgfagets undervisning. Så en ting var at finde en løsning på afholdelse af valgfagsprøven, uden at man “bøjede” de pågældende restriktioner i en grad, der blev uforsvarlig, men en anden ting var også kvaliteten af den undervisning, der lå forud for elevernes valgfagsprøve. Ydermere var vi, som sagt, stadig bundet af restriktioner, som gjorde det Billederne af produkterne er opbevaring til entreen som var prøveoplægget.

umuligt at blande elever på tværs af klasser.

Tiden nærmede sig nu den egentlige afholdelse af valgfagsprøven, og vi kunne jo godt se, at vi muligt ville blive ramt af hjemsendte elever, og derfor måtte vi udarbejde nogle forskellige scenarier for afholdelsen, så vi hurtigt kunne imødekomme de komplikationer, der kunne forekomme.

Restriktionerne var lempet en smule, og vi kunne derfor samle næsten alle eleverne til den indledende del A af valgfagsprøven. De elever, der var hjemsendt, fandt vi nogle timer tid på andre tidspunkter, og disse fik et andet prøveoplæg, så vi kunne undgå forekomsten af snyd grundet den forskudte start på valgfagsprøven. Nogle gruppemedlemmer måtte deltage over Meet grundet hjemsendelse, men det lykkedes os at overholde reglerne for afholdelsen af valgfagsprøvens del A uden at overskride hverken bekendtgørelse, vejledninger for valgfagsprøven eller de pågældende restriktioner grundet pandemien. Del B fik vi løst ved at dele holdet i to, så vi kunne overholde restriktionen om afstand på værksteder-

ne, samt ved at afholde denne del over to dage, og valgfagsprøvens del C blev så strakt ud over tre dage, så vi havde mulighed for at rykke rundt på eleverne, hvis der skulle opstå hjemsendelser eller lign. igen.

Som man kan udlede, så var det tiden op til afholdelsen af valgfagsprøven, der kostede mest logistik, praktik og overblik i forskellige afkrydsningsskemaer med besvarede/ikke-besvarede opgaver og lign. Afholdelsen af den egentlige prøve, gik forholdsvis smertefrit, mest fordi vi var på forkant med back-up-planer og havde lagt “luft” ind på oversigten over valgfagsprøvens del C, så vi kunne rykke lidt rundt på eleverne, hvis det blev nødvendigt. Én elev var hjemsendt i prøvens del C, og det blev besluttet blot at ophøje denne elevs standpunktskarakter.

Men at skulle sikre, at eleverne havde udviklet kompetencer nok til at gå op til valgfagsprøven, var det, der gav søvnløse nætter, fordi man løb om kap med tiden. Vi var allerede bagud, da vi startede kapløbet, og vi blev fældet gentagende gange af hjemsendelser, nedlukning og lign., men vi kom i mål, og vores elever gik derfra med en god oplevelse og en del endda også med nogle rigtig flotte karakterer. Vi lærere på Skelgårdsskolen fik en masse god erfaring, men det blev i særdeleshed også en rigtig god oplevelse for os, fordi vi har haft en ledelse, der har bakket op hele vejen og hjulpet i de allermest pressede situationer.

Håndværk & Design nr. 1 2022 23

Teori og praksis mødes i ny bog Ny arbejdsbog til valgfaget i Håndværk og design

Håndværk & design – valgfag og prøve er elevens arbejdsbog til valgfaget i 7.-8. klasse.

I bogen træner og samler eleverne deres viden om materialer, brugen af værktøj og tilegnelsen af teknikker. I alle opgaver er der fokus på, at eleverne lærer at reflektere over og italesætte deres praksis. Undervejs i bogen præsenteres nogle af fagets mest centrale designmetoder gennem praktiske øvelser, og eleverne får eksempler på prøveoplæg og opgaver, som forbereder dem på den afsluttende prøve.

Læs mere og kig i bogen på GU.dk Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole

Gyldendal Uddannelse

24 Håndværk & Design nr. 4 2021

Håndværk og design

Sjællandsstævne på Brøndbyvester Skole Fredag d. 7. oktober kl. 12 til lørdag d. 8. oktober kl. 15.

2 dage med stor inspiration, kollegial og faglig sparring.

Sjællandsstævnet indledes med foredrag om de nyeste tiltag i faget håndværk og design. Herefter arbejder vi i workshops. Ved tilmelding vælger du, hvilken workshop du vil arbejde i.

• Kurveflet • Læder

• At arbejde i metal • Børstenbinding • Broderi • Trædrejning.

Vi mødes fredag d. 7/10 kl. 12.00. Efter indledningen arbejder vi i workshops indtil aftensmaden kl. 18.00. Herefter kan du arbejde i værkstederne, så længe du orker. Lørdag arbejdes i work-

shops fra kl. 9.00 til 14.00. Herefter oprydning, udstilling og afslutning.

Det samlede kursusprogram vil være tilgængeligt på hjemmesiden, hvor du også udfylder tilmeldingsformularen.

Info: Bent Illum, bent.illum@gmail.com tlf.: 2213 4496

Håndværk & Design nr. 1 2022 25

Indkaldelse til

generalforsamling i Den faglige forening Håndværk og Design Lørdag d. 21. maj kl. 10:30 i ”Den gamle By”, Århus Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Valg af dirigent Vedtagelse af forretningsorden Formandens beretning Regnskab Indkomne forslag Prioritering af indsatsområder Fastsættelse af lokalforeningernes rådighedsbeløb Fastsættelse af vederlag/ godtgørelser Kontingentfastsættelse Budgetoversigt for indeværende år Valg Evt. På valg:

• Karsten Bjerregaard • Torben Grøn

• Birgit Pedersen Forslag til bestyrelseskandidater fremsættes via lokalforeningerne skriftligt til formanden senest en måned før generalforsamlingen.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes skriftligt gennem lokalforeningerne til formanden, senest tre uger før generalforsamlingen.

Læs om de opstillede kandidater på foreningens hjemmeside.

Efter generalforsamlingen byder foreningen på en let anretning. Kl. 13 er der rundvisning i “Den gamle By”.

Generalforsamlingen afvikles under hensyntagen til evt. gældende coronarestriktioner.

Af hensyn til forplejning samt rundvisning, skal der tilmeldes til arrangementet på foreningens hjemmeside senest d. 1. maj 2022. Følg med på hjemmesiden.

26 Håndværk & Design nr. 1 2022

Håndværk & Design nr. 1 2022 27

Vitus D og hans deltagelse i HD-kursus fredag d. 19. november 2021, Silkeborg - Clauscarl Virtus Dinesen, Mølleskolen, Ry.

28 Håndværk & Design nr. 1 2022

ikke om frygt/begrænsninger/manglende undervisning i forbindelse med corona-restriktioner forud for prøven.

Tak for det.

Kursets særlige styrke var blandingen af teori om proces/prøve og punktvis nedslag i stemningsoplæg, brainstorm/idé-fase og praktisk øvelse. Sjovt at prøve på egen ”krop”, hvad vi friskt udsætter vores elever for. Som novice i faget var det inspirerende at møde andre undervisere med stor erfaring og idérigdom. Jeg vil særligt fremhæve 2 ting, nemlig: 1. det stemningsoplæg, vi fik forud for idé-fase/brainstorm og 2. den praktiske del af dagen, hvor der skulle udtænkes, bygges og konstrueres. Det er jo et praktisk fag, vi underviser i, og hjernen husker bedre, når den arbejder sammen med hånden, som bekendt.

I brugen af lyd og levende billeder satte underviserne på kurset en stemning og skærpede derved vores sanser og hjerne i forhold til løsningen af opgaven.

Idet vi forlod den lineære tids tænkning og rum, åbnedes der for et andet sted og en anderledes kreativ tilgang til at skabe noget. En vidtløftig tanke og et håb, men jeg tænker, at den proces sker automatisk for selv den mest træge elev. Dog skal det under alle omstændigheder forklares for eleverne; hvad det nu er godt for? Det er nok ikke alle elever, der bliver lige så begejstrede for Peer Gynts morgenstemning, som jeg gør (50+).

Stemningsoplægget og idé-fasen var sat til 60 min., som det står beskrevet i vejledningen. Det var særligt godt at mærke, hvor fokuseret det var nødvendigt at være igennem denne fase. Samtidigt bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at øve denne fase med eleverne, så de føler sig trygge med den stramme

tidsramme.

- Så skal der konstrueres, var beskeden, og som øko-kalve på frisk græs om foråret blev der rykket i materialer, målt, sat blyantstreger og svinget værktøj.

Underviserne på kurset havde et udvalg af materialer og værktøjer med, og dermed lavede de det første benspænd, fornuftigt. På den måde var det ikke materialeønsker, der dikterede det videre arbejde, men materialemuligheder og egenskaber. Her ligger også en mulig øvelse for vores elever, så deres materialekundskaber skærpes.

Jeg fik personligt meget ud af kurset og håber, det vil gentage sig årligt, således at både erfaringer i faget og til prøven fortsat kan deles. Samtidig vil det også kunne bidrage til en rimeligt fælles forståelse af indhold, processer og prøveafholdelse.

Fotos: Kent Bjørnholt

Det er altid godt med klar besked, og det fik kursusholdet denne fredag; kurset handler om optakten til, processen og selve afholdelsen af HD-prøven,

Pileflet på Forårskonferencen 2022

BOGANMELDELSER forståelsen af faget håndværk og design.

Irene Egeskov Andersen

Sashiko Japansk broderi Forfatter: Elise Nilsson ISBN: 9788740674842 Udgiver: Turbine 2022 Sidetal: 128 Pris: 249,95 kr. ”Sashiko – det meditative japanske sting”. Sådan indledes bogen med samme titel. Sashikostinget er i sin enkelthed gentagne forsting.

Læseren får et indblik i den historiske baggrund for broderiet, samt hvordan det har udviklet sig til i dag. Så følger en oversigt over materialer og redskaber til broderiet. Derefter er det i gang med at overføre mønsteret til stoffet og så ellers træde nålen og begynde med sashiko.

Bogen indeholder en del sashikomønstre. I alle tilfælde er deres japanske navn nævnt, samt hvad mønsteret symboliserer. Dette er en god forbindelse til den materielle kultur. Disse mønstre er lige til at kopiere og overføre til stof. Mønstrene præsenteres på små broderede projekter.

En styrke ved bogen er den grundige gennemgang af monteringen og ikke mindst de mange flotte billeder, der inspirerer til at komme i gang med sashiko. Et sting, som i sandhed er meditativt.

Bogen anbefales til brug i undervisningen og til enhver, der finder glæde og fordybelse i broderi.

Irene Egeskov Andersen

Et fag i skolen 2. udgave Forfattere: Rachel Zachariassen og Ove Krog Eskildsen ISBN: 9788702330618 Udgiver: Hans Reitzels Forlag Sidetal: 536 Pris: 450 kr.

Dette er anden udgave af bogen om håndværk og design, hvor første udgave kom i 2016.

Her i anden udgave tales ikke om læringsmål og målstyret undervisning. I stedet tales om undervisningsmål, og de didaktiske modeller og teorier er tilpasset den seneste revidering af fagets Fælles Mål, hvor færdigheds- og vidensområdernes mål blev gjort vejledende.

I bogen er mange henvisninger til teoretikere og didaktikere. Deres tanker og idéer præsenteres kort.

Fagets udvidelse til at starte i 3. kl. får et par ord med på vejen, ligesom valgfaget med prøve efter 7. og 8. kl. er behandlet grundigere i denne udgave.

Ca. halvdelen af bogen er idéer til undervisningsforløb, som inspiration til planlægning og gennemførelse af egen undervisning. Nogle idéer arbejder i bløde materialer, andre i hårde materialer, og en del inddrager begge materialetyper. Der er også eksempler på anvendelse af andre materialer, som kan forarbejdes til produkter inden for fagets ramme.

Bogen afsluttes med et par eksempler på temaer til valgfagsprøven.

Bogen er lærerens bog, der kan støtte

Mens vi strikker Forfatter: Trine Gadebjerg, Ditte Hansen & Christiane Gjellerup Koch ISBN: 9788727000688 Udgiver: Lindhardt & Ringhof Sidetal: 225 Pris: 299,00 kr Dette er en bog, der er så meget mere end en strikkebog! Det er en bog om venskab, fællesskab, vinterbadning, katastrofer og meget meget mere.

Vi møder Trine, Ditte og Christiane, der har det til fælles, at de strikker, og herigennem har de skabt et forum for store tanker, sorg og gode grin.

Vi hører, hvordan de blev introduceret til strik, og hvem der introducerede dem for strik. I historierne er indsat de strikkeopskrifter, der er relevante for fortællingen.

Bogens strikkeopskrifter er inddelt i nogle utraditionelle kapitler, såsom Kropshad, Hipsterstrik og vinterbadning. En sjov og anderledes vinkel på strikkeopskrifter.

Udover strikkeopskrifter er der strikke-fif, blandt andet fra Ulla fra Fyn, endvidere er der opskrifter på forskellige drinks, som med fordel kan nydes, mens man strikker. Og sidst men ikke mindst er den fyldt med tanker og anekdoter om alt, hvad der rører sig i et helt almindeligt liv, stort som småt.

Der er hele bogen igennem flotte og farverige billeder.

En bog fyldt med kærlighed og humor.

Pia-Vera Mølgaard Håndværk & Design nr. 1 2022 29

Læring med kroppen forrest Forfatter: Kjeld Fredens ISBN: 9788741268194 Udgiver: Hans Reitzels Forlag Sidetal: 286 Pris: 300 kr At åbne en bog, begynde at læse og opleve, at man møder sig selv og den måde, man selv oplever, at læring fungerer bedst på. Dette var min umiddelbare reaktion på denne fantastiske beskrivelse af læring, som Kjeld Fredens arbejder med i denne bog.

Kjeld Fredens er hjerneforsker, læge og har en livslang erfaring med læring, og er dermed yderst kompetent inden for området.

Bogen er inddelt i tre hovedkapitler: • Omverden • Hovedet • Kroppen Kapitlerne slår fast, at læring ikke foregår i hjernen alene, men er en sammenhæng mellem alle omverden, hjerne og krop.

I bogen anvender Kjeld Fredens begreberne embodiment (kropsliggjort kognition) og enaktiv, og når man inde i sit læsehoved får begrebet enaktiv til ikke at lyde som inaktiv, giver det hele mening. Begrebet enaktiv betyder handleorienteret og er derfor en modpol til inaktiv.

Begreber, der holder fokus på kroppens betydning for læring.

Bogen taler direkte ind i vores fag, hvor det er hændernes arbejde, der bygger bro til hjernen og sætter læringen i gang hos individet. Fordi læringen her

30 Håndværk & Design nr. 1 2022

bygger på en konkret handling, vil den lagre sig i vores krop, og kroppen vil undervejs kunne udføre denne handling selv. Det er for eksempel svært at sidde i sofaen og forklare, hvilken fod man bruger til hvad, når man kører bil.

Men når vi sidder i bilen, har kroppen fuld kontrol over denne handling.

Læring med kroppen, hvor der skabes en kropslig erfaring, for at læringen finder sted, er det centrale i denne bog; og i den skole, vi mange steder har i dag, er kroppen sat ud af spillet. Derfor er denne forskning og dermed denne bog så vigtig.

Jeg vil derfor anbefale alle, der har interesse i læring at læse Læring med kroppen forrest.

Pia-Vera Mølgaard

Den forunderlige skov – strikkeopskrifter på 12 skønne, livagtige dyr Forfatter: Claire Garland (oversat af Rachel Søndergaard) ISBN: 9788740665642 Udgiver: Turbine Sidetal: 128 sider, paperback Pris: 249,95 kr.

Claire Garland, der bor i Cornwall, England, vil tydeligvis med denne bog dele sin passion for såvel naturen som for at strikke. Bogen går meget grundigt til værks; indledningsvis med lister over anvendte materialer og garntyper, derefter en vejledning i, hvorledes opskrifterne skal læses.

De tolv opskrifter: Kanin, egern, halsbåndsmus, fasan, rålam, ræv, gråand, slørugle, rødhals, blåmejse, ulv og

grævling er, naturligvis, taget ud fra den engelske natur, men dyrene er også alle til stede i Danmark.

Resultaterne er imponerende naturtro og flere gange skal man som læser lige kigge efter en ekstra gang for at se, om det er strikket eller ”the real thing”.

Bogen er flot oversat til dansk. Sværhedsgraden er nok lidt over folkeskoleniveau, men bogen kan fint stå i HDbiblioteket som inspiration.

Pia Jean Martinussen

52 uger med strømper Forfattere: Diverse forfattere (udenlandske) Oversat af Rachel Søgaard ISBN: 9788740669893 Forlag:Turbine Sidetal: 258 sider, stiftindbundet Pris: 299,95 kr.

Godt håndværk, godt håndarbejde må aldrig uddø! Måske vi alle kan nikke genkendende til de evindelige, hjemmestrikkede strømper, vi altid fik af moster Oda juleaften. Men det var, trods alt, godt håndværk – og anmelderen har faktisk stadig to par raggsokker strikket af hendes mor fra ungdomstiden. I denne bog, der udkom sidste år, er der samlet 52 opskrifter på strømper fra hele verden og fra 46 designere. Bogen er temmelig spændende, inspirerende og ikke mindst rigt illustreret i farvetryk. Sværhedsgraden ligger nok over folkeskoleniveau, men bogen kan trods dette tjene som inspiration til eleverne på valghold på de ældste klassetrin.

Pia Jean Martinussen

LOKALFORENINGSNYT Syd- og Sønderjylland

kjo2101@gmail.com (mobil 21421436)

Slibekursus – kend din slibemaskine.

Tid: Torsdag 21.04.2022. kl. 16.0020.00 Sted: Sønderskov-Skolen, Grundtvigs Allé 100, 6400 Sønderborg.

Instruktør: Kristian M. Jørgensen Indhold: I disse år er der mange nye undervisere i HD-værkstedet, der ikke har erfaringer med værktøjsslibning.

Vi tilbyder et lille grundkursus i slibning af kniv, høvl, båndkniv, stemmejern, billedskærerjern m.v. Medbring selv værktøj, der trænger til slibning.

Der vil være indføring i brug af våd/tør sten. Da værkstedet ikke har et uanet antal slibesteder, må du gerne medbringe egen maskine.

I pauserne kan vi fordybe os i at arbejde med grøn sløjd.

Pris: kr. 400,- for medlemmer af HDforeningen (675, kr. for ikke-medlemmer). Eventuelle materialeudgifter efter forbrug.

Tilmelding: via HD´s hjemmeside

Slibekursus – kend din slibemaskine.

Tid: Tirsdag 06.09.2022. kl. 16.0020.00 Sted: Bakkevejens Skole, Bakkevej 2, 6740 Bramming Instruktør: Kristian M. Jørgensen Indhold: I disse år er der mange nye undervisere i H&D-værkstedet, der ikke har erfaringer med værktøjsslibning. Vi tilbyder et lille grundkursus i slibning af kniv, høvl, båndkniv, stemmejern, billedskærerjern m.v. Medbring selv værktøj, der trænger til slibning. Der vil være indføring i brug af våd/tør sten. Da værkstedet ikke har et uanet antal slibesteder, må du gerne medbringe egen maskine.

I pauserne kan vi fordybe os i at arbejde med grøn sløjd.

Pris: kr. 400,- for medlemmer af H&Dforeningen (675, kr. for ikke-medlemmer). Eventuelle materialeudgifter efter forbrug.

Tilmelding: Yderligere oplysninger: kjo2101@ gmail.com (mobil 21421436)

Snit og filt – et HD-kursus i naturen.

Tid: Tirsdag 16.08.2022. kl. 16.0020.00 Sted: Haderslev Dyrhave. Nørskovgård, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev.

Instruktør: Jørn Thomsen Indhold: I Haderslev Dyrhaves naturværksted vil vi snitte, filte m.m. Vi har fyldt en trailer til randen med værktøj til forskellige former for outdoor-aktiviteter, der kan foregå i skoven, ved søen, i skolehaven eller bare omkring et bålsted ved skolen (det kan også foregå indendørs, men så er det nok bedst at udelade bålaktiviteterne). Der er værktøj til alle former for snitteaktiviteter, værktøj til at lave snore og reb, baljer og skumplader til forskellige former for filteaktiviteter.

Pris: kr. 400,- for medlemmer af H&Dforeningen (675, kr. for ikke-medlemmer). Eventuelle materialeudgifter efter forbrug.

Tilmelding: Yderligere oplysninger:

Lillebælt (Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Fredericia, Kolding) Æsker i træ.

Tid: 28. April kl. 14 – 18 Sted: Harte Skole, 6000 Kolding.

Indhold: Vi tager udgangspunkt i den samme æske. Sider i fyrretræ, bund i birkekrydsfinér. Samling med dykkere. Låget laves efter eget design i forskelligt løvtræ. Vi kommer ind på mange håndværksmæssige teknikker.

Du kommer hjem med et grydeklart undervisningsforløb, som du kan bruge fra 5. – 6. klasse og op.

Max. deltagerantal: 12 Tilmelding fra uge 8 på www.håndværkogdesign.dk Legetøj, primært i træ.

Tid: 19. Maj kl. 14 – 18 Sted: Harte Skole, 6000 Kolding.

Indhold: Boomeranger i birkekrydsfinér, simple buer i hasseltræ, klatrefigurer, ringfanger, legetøjsdyr m.m.m.

Vi kommer ind på mange håndværksmæssige teknikker. Du kommer hjem med et grydeklart undervisningsforløb, som du kan bruge fra 5. – 6. klasse og op.

Max. deltagerantal: 12 Tilmelding fra uge 8 på www.håndværkogdesign.dk

Fyn Børstenbinding – en kulturteknik.

Tid: Onsdag d. 23/3 kl. 16-20 Sted: Læreruddannelsen Niels Bohrs Alle 1 Indhold: Kom på kursus, og lær den ædle kunst at binde en børste.

Her kommer du til at arbejde med alternative materialer, nemlig hestehår, og lærer hvordan hestehårene bindes på børsteunderlaget, et stykke træ. Der vil kunne eksperimenteres med både børstens former og hårenes mønstre.

Børstenbinding kan i skolen finde sted fra 5. klasse og giver en god afveksling til både de bløde og hårde materialer.

Pris: Ikke-medlem af H&D 750 kr.

Medlem af H&D 250 kr. Medlem studerende 150 kr.

Generalforsamling i HD FYN Generalforsamling i HD FYN Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tid: Tirsdag d. 29/3 Følg med på hjemmesiden https://håndværkogdesign.dk/kursustilbud/ Læderkursus Tid: Torsdag d. 5/5 kl.16-20 Sted: Munkebjerg Skolen, Odense Indhold: Læder er et spændende materiale; det kan indgå sammen med mange andre af de materialer, vi arbejder med i Håndværk & Design. Læder har sine egne teknikker og muligheder; dem vil vi udforske og arbejde med i forhold til et lille H&D-forløb.

Pris: Ikke-medlem af H&D 750 kr., medlem af H&D 250 kr., medlem studerende 150 kr.

Håndværk & Design nr. 1 2022 31

Tilmelding: 21. april

Sjælland

Yderligere info og tilmelding: Bent Illum, bent.illum@gmail.com , tlf.: 2212 4496.

Slibning af værktøj.

Tid: 19. april kl. 16 – 20.

Sted: Skælskør Skole. Se opslag i sidste H&D-blad eller på hjemmesiden.

Find vejledning til filtede bogstaver på www.FILTESTEDET.dk eller skan koden.

Dioder, Teknikken og Design.

Tid: 7. maj og 8. maj Sted: Mosede Skole i Greve.

- Uld i mange kvaliteter til nåle- og vådfiltning

Begge kurser er helt udsolgt. Vi arbejder på at tilbyde endnu en kursusdag efter sommerferien.

Generalforsamling Tid: 9. maj kl. 17.

Sted: Ellebækskolen afd. Kalbyris, Næstved.

Hermed indkaldes til generalforsamling.

Dagsorden indeholder beretning, regnskab, indkomne forslag, valg og eventuelt.

Endelig dagsorden vil foreligge på hjemmesiden 4 uger inden generalforsamlingen finder sted. Tilmelding er nødvendig af hensyn efterfølgende spisning.

Weekendkurser i trædrejning.

I skoleåret 2021-22 er der gennemført 7 weekendkurser i trædrejning med Bent Illum. Alle foregår over 3 dage, fredag - lørdag - søndag. Kurserne bliver udbudt i samarbejde med aftenskolen. Vi udbyder et tilsvarende antal kurser i trædrejning i kommende skoleår. Programmet er ikke udkommet i skrivende stund, men hvis du vil sikre dig en plads på et kursus i trædrejning i Næstved, så ring allerede nu til Bent Illum på tlf.: 2212 4496 for at aftale, hvornår du kan komme på kursus.

Sjællandstævne Tid: 7. og 8. oktober Sted: Brøndby 2 dage med stor inspiration, kollegial og faglig sparring. Se opslag andet sted i bladet. En bred vifte af workshops.

Hovedvægten på kurset er på at lære det gode håndværk og at implementere det i dine elevers hverdag.

Se i øvrigt udførlig omtale af alle arrangementer på hjemmesiden, hvor du også tilmelder dig.

32 Håndværk & Design nr. 1 2022

- børnevenlige filtenåle - hurtig levering - gratis videovejledninger

F I LT EST E D ET

-alt til filtning

Søndersig 27, Hallund, 9700 Brønderslev, tlf: 9883 5307 kontakt@filtestedet.dk,

www.FILTESTEDET.dk

Elevens Bog i Håndværk og Design

Bestil bogen og læs mere på www.dsforlag.dk

HÅNDVÆRK & DESIGN Lokalforeninger Fyn Torben Grøn Pilegården 23, 5240 Odense NØ Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 31 00 08 torbengroen@me.com Storkøbenhavn Metha Bertelsen Holcks Plads 17, 2700 Brønshøj Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 92 90 34 methabertelsen@gmail.com Shamirra Aisinger Godsbanegade 9 st. tv.

1722 København V Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 28 78 68 tingfinder@hotmail.com Sjælland Bent Illum Gartnervej 10, 4700 Næstved Tlf: . . . . . . . . . . .55 77 26 96/22 13 44 96 bent.illum@gmail.com Annette Bruun Frederiksen Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 34 23 67 bruun.frederiksen@gmail.com Nordjylland Karsten Bjerregaard Møldrupvej 53 A, 9510 Arden Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 82 08 55 kars0578@vhkskole.dk Karin Stensgaard Jensen Grønningen 43a 9800 Hjørring Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 70 12 39 Sønderjylland Kristian M Jørgensen Carstensgade 9, 6270 Tønder Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 42 14 36 kjo2101@gmail.com Lillebælt Lars Bjarne Andersen Storegade 18, 8700 Horsens Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 22 71 20 lars.bjarne.andersen@stofanet.dk Poul Sten Rasmussen Eriknaurvej 25, Hatting 8700 Horsens Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@gmail.com

MidtVestjylland Tine Friis Petersen Ejstrupvej 2 6900 Skjern Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 24 45 22 tinefp@gmail.com Østjylland Wisti Pedersen Høskovvej 30, 8260 Viby J Tlf.:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 67 70 00 wp@foraeldreskolen.dk

Hovedbestyrelse Formand Irene Egeskov Andersen Puggårdsvej 10 Sejstrup 6740 Bramming Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61 50 44 26 ireneea@outlook.dk

Anette Juhler Hjarsbækvej 3, Gl. Rye , 8680 Ry Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 12 11 18 juhleranette@gmail.com

Næstformand Wisti Pedersen Høskovvej 30 8260 Viby J Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 67 70 00 wp@foraeldreskolen.dk

Uddannelsessteder

Kasserer Torben Grøn Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 31 00 08 mail@haandvaerkogdesign.dk

UC Syd Esbjerg, Haderslev Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 66 20 66 E-mail: ucsyd@ucsyd.dk UCL Odense, Jelling Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 18 30 00 ucl@ucl.dk VIA Holstebro, Nørre Nissum, Silkeborg, Skive, Aarhus Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .87 55 00 00 via@via.dk UCN Aalborg Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 69 10 00 campus-hv@ucn.dk Hjørring Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 69 60 00 campus-sv@ucn.dk Professionshøjskolen Absalon Vordingborg, Roskilde Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 48 10 00 absalon@pha.dk KP København, Frederiksberg, Bornholm, Helsingør Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 89 09 90 info@kp.dk

Birgit Pedersen birg4556@hkcloud.dk Pædagogisk udvalg: Torben Grøn Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 31 00 08 torbengroen@me.com Redaktion: Karsten Bjerregaard Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 82 08 55 kars0578@vhkskole.dk Pia Vera Mølgaard Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 59 85 77 pv24@me.com Rune J Johansen runejo@mail.dk Suppleanter: 1. Kristian M Jørgensen kjo2101@gmail.com 21421436 2. Tine Friis Petersen tinefp@gmail.com 30244522 Læringskonsulent for håndværk og design: Marie Wegeberg marie.wegeberg@stukuvm.dk Træffes bedst på telefon torsdag og fredag kl. 8-16 www.håndværkogdesign.dk

Sorteret Magasinpost 46592

LÆR MED HÆNDERNE

DIN MEDSPILLER I HÅNDVÆRK & DESIGN