Håndværk & Design 2024 - 3

Indhold nr. 3 2024

Redaktionens adresse:

Håndværk & Design

Møldrupvej 53 A

9510 Arden, tlf.: 60 82 08 55 redaktorhd@gmail.com

Redaktion:

Karsten Bjerregaard..

60 82 08 55 redaktorhd@gmail.com

Pia Jean Martinussen

27 59 09 84 smalbyslot@gmail.com

Poul Sten Rasmussen

75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@gmail.com

Kent Bjørnholt

.20 28 39 28 kent.bjoernholt@gmail.com

Tine Friis Petersen

.30 24 45 22 Tinefp@gmail.com

Abonnement, adresseændring og salg af enkeltnumre af Håndværk & Design:

Torben Grøn

Pilegården 23, 5240 Odense NØ Tlf:.

30 31 00 08 mail@haandvaerkogdesign.dk

Aftale om annoncer:

Poul Sten Rasmussen Tlf:.

20 33 33 96 poul.sten.rasmussen@gmail.com

Forsidefoto:

Hvad er målet med håndværk og design

I den nye udgave af Når Klokken Ringer gives der mulighed for at bruge større bor af forskellige typer. For at bruge større bor sikkert i søjleboremaskinen, skal emnerne spændes sikkert fast. Et borebord med klemmer kan være en mulighed.

Foto:

Karsten Bjerregaard

Holdninger og meninger, der kommer til udtryk i bladets artikler, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med redaktionens og/eller bestyrelsens standpunkter Medlemskontingent og abonnement:

Mere info, flere tilbud og indmeldelse på www.håndværkogdesign.dk

ISSN: 2445-7558

Titel: Håndværk & design

Tryk: Litho Repro & Reklamebureau Ryttermarken 11, tlf.:.

. .62 22 23 03 post@litho-repro.dk

Anette Bruun Frederiksen har været med på hele rejsen fra håndarbejde og sløjd til håndværk og design. Hun beskriver hvordan denne rejse har været i lokalerne og erfaringer med undervsiningen undervejs.

Hvad er formål med Håndværk og design?

AI, GPT4 og så håndværk og design

Borebord til søjleboremaskinen

Grundskolens oversete perle

Vældig velegnet væv

Skaberglæde Konferencen i Skjern

Håndbroderi på tælbart stof - bogmærke

Symaskines spændende knapper Design og håndværksdag

Håndværk og design på regionalkursus 2024

Boganmeldelser Lokalforeningsnyt

Ida-Marie Andersen kommer her med en smart lille væv som nemt kan bruges i undervisningen i håndværk og design

af

Hvad skal vi lære?

Håndværk og designfaget er en vigtig brik i elevernes alsidige udvikling.

Hvad skal vi lave?

Dette spørgsmål stiller eleverne i håndværk og design. Med spørgsmålet er de, naturligt nok, orienteret i retning af det færdige produkt. De tænker i første omgang ikke så meget på processen, der fører dem frem mod produktet. Af og til hører jeg, at skoleledere også italesætter faget med, hvad eleverne skal lave. Det samme hos nogle skolepædagoger, der varetager håndværk og designundervisningen. Det giver mig associationer i retning af et syn på faget som et pausefag. En pause fra de mange boglige fag. Eller som en mellemtrinselev en gang svarede mig på et spørgsmål om, hvordan man kan beskrive et praktisk/musisk fag: ”Det er der, hvor man ikke skal bruge hovedet”.

Hvad skal vi lære?

Alle skolens fag spiller sammen om at opfylde folkeskolens formål, som bl. a. er, at: …”give eleverne kundskaber og færdigheder”. Og senere, i samme formålsparagrafs stk 1, at skolen: ”… fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”

Kundskaberne og færdighederne i håndværk og design er f.eks. viden om designmetoder og hvordan disse kan anvendes, når en opgave, en problematik skal løses. Kundskaber og færdigheder er håndværksteknik- og materialeviden og erfaringer. Disse kundskaber og færdigheder bringes i anvendelse, både undervejs i idegenereringsprocessen og når den valgte ide skal udføres konkret i fysiske materialer. Undervejs i ideprocessen spiller udøverens kundskaber ind på til- og fravalg af materialer og teknikker. Der foregår en løbende vurdering af, hvilke materialer, der er egnede til opgaven. Kan de holde til den tiltænkte funktion? Kan de bearbejdes med de redskaber og værktøjer, som der er erhvervet læring om og som er tilgængelige? Vil det æstetiske udtryk af produktet blive som ønsket?

Alle disse spørgsmål kører ubevist hos den erfarne håndværker. I undervisningen i håndværk og design, skal vi arbejde henimod, at eleverne gradvist får opbygget deres erfaringsmængde, så de vil være i stand til at begå sig håndværksmæssigt i et eller andet omfang. At de får tillid til, at de godt kan løse mindre håndværksudfordringer. Det vil desuden give mere mod til at kaste sig ud i håndværksområder, som måske ikke direkte var en del af håndværk og designundervisningen, mens eleven havde faget, men hvor viden om processer alligevel gør, at det er muligt at sætte sig ind i nye håndværksområder. Herved yder faget et vigtigt bidrag til elevernes alsidige udvikling. At bidrage til eleverne kan håndtere deres liv og hverdag. Alle skolens fag lægger bagage i elevernes rygsæk, så de har handlemuligheder at trække på i forskellige situationer. Denne ballast vil gavne alle elever, uanset hvad de senere måtte vælge af profession. Håndværk og designfaget er meget bredt hvad angår materialer og dertil knyttede teknikker. En tidligere læringskonsulent i faget, Uffe Bjerre, beskrev håndværk og design som en stor ramme. Den indeholdt hele faget. Bløde og hårde materialer, de forskellige værktøjer, redskaber og maskiner, de forskellige teknikker, de forskellige designmetoder, m.m. Inde i denne store ramme er der en meget mindre ramme, som indeholder elementer af alle de forskellige dele fra den ydre ramme. Det, som den lille ramme rummer, er hvad den konkrete lærer underviser sine elever i indenfor fagområdet. Både set ud fra fagets rammer i skolen samt lærerens egne kvalifikationer. At lære eleverne at betjene en symaskine, kan ske gennem mange forskellige slutprodukter. Som underviser skal læreren sikre, at eleverne får kundskaber og færdigheder indenfor de af læreren valgte områder. Disse valg skal tilgodese fagets bredde og de skal have dybde. Også kaldet progression.

Fagfornyelsen

Håndværk og design har været på sko-

leskemaet i 8 – 10 år. Rødderne, håndarbejde og sløjd er stærke. Så stærke, at faget mange steder endnu ikke er nået til en et-fagsforståelse. Da Fælles Mål blev skrevet, så de lå klar til skolestart 2014, var tanken, at fagområdet skulle dækkes af to lærere, med bred faglig baggrund. Både fordi virkeligheden på skolerne var uddannede sløjd- eller håndarbejdslærere og for at sikre fagets bredde i bløde og hårde materialer. På læreruddannelsen havde der været et fag, Materiel design, indført i 2007, som afløste sløjd og håndarbejde. På landsplan var der således ganske få lærere, der i deres uddannelse havde arbejdet med begge fagområderne. Det var først i 2015, der kom en bekendtgørelse, som satte undervisningsfaget håndværk og design på læreruddannelsen. Derudover var der sket en kraftig beskæring af undervisningstiden på læreruddannelsen sammenlignet med undervisningstiden til de gamle linjefag. En gennemgang af tiden op til indførelsen af håndværk og design kan findes i Håndværk&Design nr. 1 –2024.

Vi står nu foran, at der skal skrives nye fagplaner. Alle fag skal beskrives på meget lidt plads. Samtidig skal beskrivelsen af fagene have en vis ensartethed i opbygningen. Når vores fag skal beskrives, vil det være meget vigtigt, at få fagets dna skrevet tydeligt. Det skal fremgå, hvad kernen i faget er. Samtidig skal der være plads til den enkelte lærers egen udvælgelse af fagområder, jf. den ovenfor omtalte lille ramme i den store. Det er vigtigere, at underviseren er godt hjemme i sit område, end at et bestemt område absolut skal indgå i undervisningen.

Jeg håber fagfornyelsesprocessen bliver præget af åbenhed, således at den skrivegruppe, der skal nedsættes, får så megen inspiration fra os praktikere i faget, at faget beskrives stærkt og solidt, så vore elever tilegner sig kundskaber og færdigheder at gå videre ud i livet med.

Irene Egeskov Andersen

Hvad er formål med Håndværk og design?

- af Andreas Rasch-Christensen Forskningschef, Forsk.center Pædagogik og dannelse, Campus Aarhus C

Spørgsmålet er aktuelt af flere årsager. D. 31. januar 2024 besluttede et flertal i Folketinget at udarbejde nye læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner skal kaldes fagplaner og kobles tættere til folkeskolens formål, og fagenes indhold skal være omdrejningspunkt for undervisningen. Gennem fagplanerne skal man kunne identificere fagenes kerneindhold. Dertil skal antallet af mål reduceres, og fagenes samspil mellem det teoretiske og det praktisk skal skærpes (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).

Udformningen af de overordnede anbefalinger til de nye fagplaner er afsluttet ved årsskiftet. Dernæst skal de anbefalinger indarbejdes i fagenes nye fagplaner. Følgelig er det yderst aktuelt at se på de respektive fags fagformål, mål og kerneindhold.

Det er også relevant, fordi Håndværk og Design trods alt er et relativt nyt fag. Eller rettere så blev der med skolereformen i 2014 skabt et nyt fag funderet på to tidligere fag med lange og stolte traditioner baseret på solid historik. Sløjd og Håndarbejde opstod i slutningen af 1800-tallet og var kønsopdelte fag. Pigerne lærte den rette strikketeknik, men også generelle dyder som flid, tålmodighed og arbejdsomhed. Sløjdundervisningen var for drengene, og de skulle også lære de rigtige teknikker, så deres færdigheder i at save og snitte resulterede i små træfigurer og skærebrætter til at tage med hjem. Processen hen imod at skabe noget var i højsædet, fordi den skulle udvikle elevernes ånd og sjæl (Gjerløff & Jacobsen)

I 1970’erne blev skoleskemaet kønsneutralt, men fagene forblev separate helt frem til 2014, hvor deres indhold blev ændret. Ambitionerne var store. Eleverne skulle eksperimentere og udvik-

le deres kreativitet. De skulle arbejde med både bløde og hårde materialer og reflektere over bæredygtighed. Hvorvidt ambitionerne er indfriet eller om de snart gamle læreplaners mange mål, skolereformen, mangel på uddannede lærere og meget mere har stået i vejen, skal i denne sammenhæng være usagt. Det er dog interessant at skue både fremad og bagud i forhold til Håndværk og Design, eftersom det relativt nye fags nye fagplaner skal udvikles med inspiration fra folkeskolens faghæfter fra 1976. Dvs. med inspiration fra den gang, hvor man stadigvæk havde både Sløjd og Håndarbejde som selvstændige fag, og hvor de praktiske færdigheder var omdrejningspunkter. Betyder det en tilbagevenden til håndelaget og de praktiske færdigheder og et fravalg af de teoretiske refleksioner, der præger fagbeskrivelsen i de eksisterende læreplaner?

Særlig interessant er begrebet praksisfaglighed. Det står fuldstændig centralt i de fleste af den siddende regerings uddannelsesudspil. Både som dimension i alle fag, men også som særlig dimension i de praktisk-musiske fag (Rasch-Christensen 2023). Her kan Håndværk og Design siges at have en særlig rolle, fordi det hører til blandt de praktisk-musiske fag.

Praksisfaglighed forstås forskelligt og ledsages af forskellige politiske ambitioner. En af hovedformålene har været at motivere bestemte elevgrupper, der ofte indkredses som dem, der har faglige udfordringer. Dernæst har ønsket om flere elever til erhvervsuddannelser influeret på de politiske målsætninger om et styrket praksisfaglighed i skolen (Rasch-Christensen 2023).

Praksisfaglighed får dermed en særlig funktion. Den skal bidrage til, at flere elever kan komme videre i uddannel-

sessystemet. De politiske ambitioner indeholder gode intentioner, og det er en af skolens udfordringer at sikre, at flere elever kan komme videre til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Tilsvarende er det vigtigt, at erhvervsuddannelsesområdet styrkes.

Udfordringen kan være, at praksisfaglighed kommer til at rangere som en andenrangsfaglighed, der primært skal understøtte nogle af de elevgrupper, der har boglige udfordringer. Praksisfaglighed og de praktisk-musiske fag er dog ikke kun til for bestemte elevgrupper. De er en del af hele skolens fagpakke og dannelsesformål. De er vigtige for alle elevgrupper, og de har en værdi i sig selv og ikke kun en funktion i forhold til noget, der følger efter elevernes skoletid.

Skolens formål er netop dobbelt. Den skal udstyre elever med kundskaber og færdigheder, som de skal bruge i en senere sammenhæng, men den har også et dannelsesmæssigt formål. En værdi for eleverne, mens de er i skole. Der åbner sig en anden verden for dem, hvis de har Håndværk og Design. Det er vigtigt, at faget finder sine ben i de forskellige krydspres. Håndværk og Design er et praktisk-musisk fag, og indeholder praksisfaglighed. Det betyder, at elever skal praktisere, men også reflektere. Nogle gange baseret på egne opsamlede erfaringer. Andre gange på baggrund af teorier om bæredygtighed og innovation. Faget indeholder som andre fag både teori og praksis, og det er samspillet mellem de to, der er det interessante.

Alle fag indeholder potentielt set praksisfaglighed, men Håndværk og Design kan af gode grunde indeholde nogle særlige muligheder for at udvikle bestemte sider af elevers praksisfaglighed. Ligeledes er Håndværk og Design

et fag på lige fod med alle andre fag. Det er en del af skolens samlede dannelsespakke.

Det betyder ikke, at Håndværk og Design ikke kan adressere nogle elevers særlige udfordringer, herunder motivere og inspirere gennem fagets særlige indhold og erkendelsesformer. Når disse - for fagets insidere – relativt banale forhold fremhæves, så er det med en opmærksomhed mod, at et fag eller en særlig faglighed potentielt skal være vigtig for alle elever i skolen. Ikke kun særlige elevgrupper, der ikke motiveres i andre fag eller med et isoleret funktionelt perspektiv for øje.

Håndværk og Design skal spille en lige så stor rolle for skolernes pædagogiske og didaktiske arbejde som andre fag. Ikke kvantitativt, men kvalitativt. Ikke gennem at være et eksamensfag, men fordi faget betyder noget i sig selv. Faget skal være en del af skolens kultur og spille en lige så stor rolle ved skole-

hjem-samtaler som dansk og matematik.

Vi har ikke primært praktisk-musiske fag, fordi de skal levere en adspredelse eller en variation i forhold til andre fags didaktikker. Håndværk og Design giver elever særlige kundskaber og færdigheder, som anses for at være lige så væsentlige som at kunne regne og skrive. Det kræver, at undervisningen har gode rammer og hovedsagelig varetages af lærere, der er uddannet i faget.

Der forestår nu en udvikling, hvor læreplanerne skal slankes, målene skal være færre og så skal kerneindholdet identificeres. Sidstnævnte forhold kan afstedkomme gode konstruktive faglige brydninger mellem fagets centrale aktører. Forhåbentlig ender det ud med et fag med velvalgte teoretiske perspektiver , der understøtter udviklingen af praktiske færdigheder og det håndelag, der beherskes af alt for få.

FOR MERE INFO

BESØG: felder-group.dk

HAMMERGODT I ALLE TILFÆLDE

Med Hammer oplever du kompromisløs præcis træbearbejdning. Stabilitet, funktionalitet og lang levetid – vi har lige præcis det, som du leder efter: Pladsbesparende træbearbejdningsmaskiner, som begejstrer på alle måder.

FELDER GROUP DENMARK

Info Tel. 70 203 160 | Teknikervej 18, 7000 Fredericia www.felder-group.dk

Litteratur:

Børne- og Undervisningsministeriet (2024a). Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om folkeskolens kvalitetsprogram –frihed og fordybelse. BUVM. Gjerløff, A. & Faye Jacobsen, A (2014). Da skolen blev sat i system 1850-1920. Dansk Skolehistorie Bind 3. Århus Universitetsforlag Rasch-Christensen, A. (red.) (2023): Praksisfaglighed i skolen. Frederikshavn: Dafolo.

AI, GPT4 og så Håndværk og Design

- af Jørgen Mogensen. Fhv. konsulent i sløjd, håndarbejde og motorlære

I november 2022 så GPT4 dagens lys, og den fødsel sendte chokbølger igennem samfundet i almindelighed og undervisningssektoren i særdeleshed. Italien forbød GPT4, Elon Musk (opfinderen af Tesla) og 50 andre forskere sagde, at vi skulle stoppe GPT og IA i et halvt år og bruge tiden til at finde ud af, hvad vi skulle gøre ved dem. I Danmark har Dansk Folkeparti foreslået at vi til eksaminer, termins.- og afgangsprøver går tilbage til at bruge pen og papir.

Men hvad er det, der er så slemt ved GPT og AI, og hvordan tackler vi dem? Takket være 4. generation af GPT kan kunstig intelligens (AI) i løbet af ingen tid skrive en dansk stil, regne matematikstykker, lave en engelsk stil, skrive en artikel etc. Du kan for eksempel ikke vide, om det, du læser lige nu, er skrevet af en maskine eller af et menneske. Ikke en eneste censor kan se, om det er en elev eller en maskine, der har lavet eksamensopgaven. Alle vore eksaminer og store dele vores undervisning, som de ser ud i dag, er nu ubrugelige. Prøver kan ikke bruges som bedømmelse. For skal en elev for eksempel lave tre matematikopgaver, så laver GPT4 det for hende. Også fordi GPT4 blot er begyndelsen. Når dette læses er GPT og AI indkorporeret i Google, i Officepakken og dermed i Word. Med mindre staten forbyder det. Men så vil opfindelsen blot pible op igennem “Free Office” og andre platforme. Og er der overhovedet nogen, der kan sætte begrænsninger for Google? Eller for kineske virksomheder?

I den stort anlagte konference om disse problematikker på Københavns Universitet den 12. april i 2023, arrangeret af lex.dk og med deltagelse af undervisere fra universiteter, DTU, gymnasier og forskere fra ind- og udland, var man enige om at udviklingen ikke kunne stoppes, men også om, at prøver

og undervisning skulle nytænkes. Der var rimelig enighed om at vi i fremtiden skulle fokusere på det, der er specifikt menneskeligt, mens det at kunne skrive en stil, løse en matematikopgave etc, var af sekundær betydning. Camilla Mehlson fra Mehlson Medina påpegede de 7 K’er, som noget af det, vi skulle bedømme på og undervise i i fremtiden: Kritisk tænkning, Kreativitet, Kuriositet, Karakterdannende, Koncentration, Kommunikation (samtale) og Kollaboration (samarbejde).

GPT og H&D

GPT vil også påvirke vores fag. Fra og med nu kan alle elever lave en flot designmodel med beskrivelser, tegninger, materialeforbrug og hvad man ellers kan tænke sig. Det klarer AI og GPT på to sekunder. Den formelle designproces, skal altså nedprioriteres, for den viser ikke længere noget om elevens kunnen eller forståelse, ikke engang om hun kan bruge AI. For det sker automatisk.

Til gengæld bør den manuelle udførelse af produktet opprioriteres. Det kan AI ikke gøre, ligegyldig hvor mange RAM vi udstyrer maskinerne med. Og her kommer de 7 Ker til sin ret: igennem den manuelle proces kan vi bedømme elevens færdigheder med de 7 K’er:

• Kritisk tænkning (hvordan udføres en samling bedst, hvad er mest bæredygtigt, og hvad har jeg tid til at lave),

• Kreativitet (kan en ting laves på en ny måde),

• Kuriositet (pudsige eller overraskende detaljer),

• Karakterdanelse (bliver eleven bedre til at formulere sig og omgås andre under processen/i løbet af årets undervisning),

• Koncentration (formår hun at holde fokus på produktet og arbejdsproces-

sen gennem hele forløbet),

• Kommunikation (formår hun at tale med de andre elever om opgaven på en konstruktiv måde)

• Kollaboration (kan hun samarbejde om opgaven).

Håndværk og Design som foregangsfag

I vores fag er der indbygget de 7 K’er, altså de menneskelige egenskaber, vi skal bedømme i fremtiden. Dermed er vores fag i højere grad end mange andre fag fra fødslen gearet til de nye udfordringer. Det er vigtigt, at vi allerede nu omsætter denne fødselsgave til praktisk undervisning og vi burde tage højde herfor allerede til afgangsprøven i år. Det sidste kan vi dog ikke, da vi jo skal følge de ministerielle retningslinjerne. Men forhåbentlig er disse ændret inden næste afgangsprøve.

Tema for Håndværk & Design nr. 4

Makerspace

Redaktionen efterlyser i denne forbindelse indlæg:

Indholdet kan f.eks. være

· Hvordan bruges makerspace i håndværk og design (gerne konkrete eksempler)

· Erfaring og anvisning på opstart af makerspace

· Hvilke maskiner er must have i håndværk og design

· Er det ”snyd” at bruge laserskærer eller hvordan bruger vi den til at forbedre undervisningen?

· Hvad kan vi bruge 3 d printeren til?

Indlæg sendes til redaktorhd@mail.com

Tekst i word og billeder som selvstændige filer

H Å N DVÆ R KT ØJ T I L

D I N S KO L E

Ventilation til skoler

Mangler din skole nyt udsugningsanlæg, så kan vi også hjælpe her.

Kontakt os gerne og hør mere om vores priser.

T l f.: 66 1 5 5 0 4 0 M a i l : i nfo @do rchda no l a .dk

H je mme s i de : do rchda no l a .dk

Borebord til søjleboremaskine

- af Karsten Bjerregaard, Sikkerhed og lokaler

De fleste søjleboremaskiner er beregnet til at arbejde i metal. Det kan derfor være svært at gøre træet ordentligt fast, når der skal bores et hul. En maskinskruestik er ofte det hurtigste og nemmeste. Desværre resulterer det ofte i en flosset bagside, hvis hullet skal hele vejen igennem træet. I den nye udgave af ”Nkr” når klokken ringer er der mulighed for, at eleverne kan bruge nogle større bor end vi har været vant til tidligere. For at eleverne kan bore sikkert, kan et tilføjet bord til søjleboremaskinen være en god ide. Med et sådant bord kan materialet, der skal bores i, gøres fast og derved leve op til

Bortype søjleboremaskine træ

Borebordet er limet sammen og T-skinner er skruet fast. Det midterste stykke MDF kan skiftes ud efterhånden som det bliver slidt.

Det færdige borebord med et stykke træ fastspændt og klar til at bore hul.

Fotos: Karsten Bjerregaard

reglerne for at bore med en søjleboremaskine. Udover øget sikkerhed for eleverne giver et sådant bord også en række muligheder for at øge præcisionen ved søjleboremaskinen. Landet giver mulighed for at lave en række huller med nøjagtig den samme afstand

til kanten af træet. Hvis der skal laves flere huller i forskellige stykker træ det samme sted, giver landet sammen med stoppet mulighed for dette.

I skemaet på forrige side kan du se de nye borstørrelser fra den nye udgave af ”Når klokken ringer,”

Bordebordet kan gøres fast til søjleboremaskinen med disse

Disse boreborde eller (drill press table på engelsk) kan købes færdige eller laves selv. I Danmark har Dorch og Danola samt Global Tools dem til salg. Der er som sædvanligt masser af videoer på Youtube. Det kan godt være svært at finde de forskellige dele i Danmark. Ebay, Amazon og diverse kinesiske sider har masser af muligheder. Fælles for borebordene er, at der er to skinner som et styr/land kan køres frem og tilbage i. I disse skinner kan der også sættes forskellige klemmer fast til at fastholde emner der skal bores i. Skinnerne hedder T-skinner eller T-tracks.

Jeg har lavet en udgave til mine søjlebormaskiner af MDF-plade. MDFplade er meget formstabilt og derfor velegnet til sådan en opgave. Borebordet består af to lag MDF. Det nederste

Landet til borebordet skal have to aflange huller for at landet kan køre let i de to T-skinner. Dette kan gøres ved at bore en række huller tæt på hinanden.

Der er savet så T-skinne kan skrues fast på landet.

Landet færdigt og set fra enden.

klemmer.

Landet kan nemt indstilles så flere huller kan komme til at sidde på række.

lag MDF er det tykkeste og må gerne være 22 mm. Det udgør bunden og har samme størrelse som det færdige bord. Øverst skal tykkelse af MDF-pladen passe med højde på T-skinnerne. De er ofte 9,5 mm. Så jeg bruger 10 mm MDF. Midten mellem de to T-skinner består af tre stykker MDF. Den midterste kan skiftes, vendes og skiftes ud

Ved hjælp af landet kan der nemt laves en række huller midt i et stykke træ. Med stoppet kan huller i flere stykker træ laves med stor nøjagtighed det samme sted.

efterhånden som den bliver slidt og hullet.

Landet består af to stykker træ. Et stykke 12 mm krydsfiner og et stykke bøgetræ. I krydsfineren er der lavet to aflange huller til en T-bolt. Øverst på bøgetræet er der savet så et stykke Tskinne kan skrues fast. I T-skinner kan der monteres et stop, som kan flyttes frem og tilbage.

Hvad mener politikere er målet med faget håndværk og design

Vi har sendt spørgsmålet afsted til medlemmer af folketingets uddannel-

sesudvalg, men ramte desværre ind i ferie m.m.

Herunder hvad redaktionen har modtaget inden deadline:

Håndværk og design:

Grundskolens oversete perle

Håndværk og design er mere end blot en praktisk disciplin i grundskolen –det er en nøgle til at frigøre elevernes kreativitet og praktiske færdigheder. Alligevel bliver faget ofte nedprioriteret i forhold til mere teoretiske fag. Det er på tide, at vi anerkender håndværk og design som en fundamental del af folkeskolens formålsparagraf og sikrer, at det får den nødvendige tid og opmærksomhed i skoleforløbet. Kun på den måde kan vi ruste vores børn til en alsidig og virkelighedsnær fremtid. For at forstå håndværk og designs reelle værdi i grundskolen må vi først kigge på folkeskolens formålsparagraf. Paragraffen understreger vigtigheden af at fremme den enkelte elevs alsidige

udvikling og livsduelighed, og her spiller håndværk og design en central rolle. Dette fag styrker ikke kun elevernes kreative og praktiske evner, men også deres problemløsningsevner og samarbejdskompetencer – færdigheder, der er essentielle i et moderne samfund. Når vi ser på fagets udstrækning og timetal, er det tydeligt, at der er behov for en betydelig opgradering. På nuværende tidspunkt får faget ofte ikke tilstrækkelig tid til at udfolde sig fuldt ud, hvilket resulterer i overfladisk undervisning og manglende dybde i elevernes færdigheder. Ved at øge timetallet og sikre bedre placering af faget i skoleforløbet, kan vi give eleverne de rammer, de har brug for, til at udvikle

deres fulde potentiale.

Håndværk og design er ikke blot et fag, men en essentiel del af den grundlæggende dannelse i folkeskolen. Ved at prioritere dette fag højere kan vi sikre, at vores børn ikke blot bliver dygtige teoretikere, men også praktisk orienterede og kreative individer. Det er på tide, at vi anerkender og værdsætter værdien af håndværk og design og sikrer, at det får en central placering i skoleforløbet. Ved at gøre dette opfylder vi folkeskolens formål om at fremme elevernes alsidige udvikling og ruste dem til en fremtid, hvor både hoved og hænder spiller en vigtig rolle.

Alex Ahrendtsen, MF, Dansk Folkeparti

Alt du skal bruge til din valgfagsundervisning

Bliv klar til valgfag og prøve til håndværk og design

På fagportalen for håndværk og design finder du forløb til alle klassetrin i hårde og bløde materialer. Find også valgfagsforløb, prøvevejledning, klar til prøven-forløb og illustrerede prøveoplæg på portalen. Supplér din valgfagsundervisning med elevens arbejdsbog til begge valgfagsår, og få styr på alt det praktiske vedrørende prøven i Lærervejledning til prøven i Håndværk & Design.

Se materialerne til håndværk og design på gyldendal-uddannelse.dk/haandvaerkogdesign

Prøvevejledning

Arbejdsbog

Lidt filosoferen over HD-faget og vejen hertil

- af Annette Bruun Frederiksen

Om det er en præstation, skal jeg ikke lige kunne sige, men jeg kan godt sige at jeg har været med fra starten i det fag der hedder håndværk og design, og når jeg filosoferer lidt over alt det vi forsøgte os med fra starten, tror jeg egentlig vores overvejelser var ret eksemplariske for implementeringsforløbet, og stadig er det for den lærer/det team der skal i gang med faget på en vilkårlig skole. Dette som denne artikels berettigelse med nogle synspunkter helt nede i gulvniveau.

Nu venter endnu et skoleår, forårets HD-eksaminer er vel overstået med nye erfaringer at bruge i den nye årsplan, og vi kan vist roligt konstatere at faget ”Håndværk og Design” er implementeret, og at det kun er os gamle, der dvæler ved sammenlægning af to fag, og hvilken del vi selv kommer fra. Dette er dog stadig, og vil altid være, en væsentlig del af fagets historie og dermed også en del af dagligdagen for alle. Lidt pudsigt oplever jeg faktisk på

kurser i foreningsregi, at de unge/nyuddannede stadig bliver afkrævet hvad deres favoritter er, ud fra de gamle termer, om man er til det hårde eller det bløde. Det bliver interessant, hvordan samtalerne kommer til at forløbe om 10-15 år, når ingen længere kan huske de gamle fag fra egen krop, så at sige. På den skole hvor jeg underviste, da det nye fag begyndte at blive italesat, kastede vi os ud i det med entusiasme og begyndte med det samme at eksperimentere med noget vi kunne se os i med hhv den bløde og den hårde baggrund.

Det skal lige siges, at der også var kolleger, som trak sig ud, fordi de netop ikke kunne få det til at give mening at skabe et nyt fag, men vi var altså nogle, som var overbeviste om, at der ikke var nogen vej uden om, og så kunne vi ligeså godt gå i gang.

Der var selvfølgelig undervejs ting vi aldrig ville gentage, men vi gjorde os rigtig mange erfaringer fra den spæde start, og noget af det allervigtigste var faktisk i fht vores ledelse, for hvis ikke vi havde dem med, kunne vi ikke ret meget med antallet af elever som den allerstørste udfordring.

Vi arbejdede fra starten i to gamle faglokaler, sløjd og håndarbejde, ud fra et fælles emne/fælles overskrift, alt planlagt i fællesskab ned i mindste detalje og underviste så hver især ud fra det der var vores ”gamle” fag, og kunne på den måde opnå, at eleverne begyndte at opleve sammenhæng på vej mod et fag.

Gennem den faglige forening havde vi ret god fornemmelse af hvad der skete rundt omkring i landet, og det foregik virkelig forskelligt rundt omkring på vidt forskellige betingelser. Med det som grundlag er det stadig fuldstændig forskelligt hvilke rammer faget bedrives under, afhængig af den proces implementeringen har været igennem

på den enkelte skole.

Måske ikke så overraskende betød det også, og er dermed virkeligheden nu, at der hvor der var nogle faglige ildsjæle, som kæmpede for de nye rammer, er betingelserne i dag væsentlig bedre, end der hvor de nye rammer blev skabt på administrationsniveau.

Vi afkrævede, vil jeg næsten påstå, hurtigt vores ledelse to årlige møder, hvor vi snakkede muligheder, udfordringer, rammer, love og regler, og hvor vi lavede aftaler, som blev fuldt op til næste møde.

Efter de første syv år lykkedes vi med at få lov at lave en model, der hed tre lærere til to klasser og fik tilført et tredje faglokale. Den model kører stadig, selvom man selvfølgelig kan drømme om ½ klasse pr. lærer. Indtil da havde vi været to lærere til to klasser i ditto faglokaler.

Noget det også var vigtigt at tale med ledelsen om, var hvilke kompetencer det krævede at undervise i faget, (nej, det er ikke det samme at være billedkunstlærer, eller være ferm med en snittekniv ved lejrbålet), og italesættel-

sen af hvor lang til det tager at forberede sig til et praktisk fag.

Eftersom hele fagets dna er ”funktion” i modsætning til billedkunsts ”udtryk”, bliver vores egne tekniske kompetencer vigtige for elevernes udkomme, især for at kunne implementere designdelen. Eleven skal have noget at designe med, så at sige, for at komme fra skitse til udførelse.

Helt grundlæggende gjaldt det, og gælder i allerhøjeste grad stadig, at læreren selv skal have kropslig erfaring med håndværket; start med at undervise i det du er bedst til, og udvid repertoiret efterhånden.

Hverken jeg, eller tilgængelige teorier, tror på at der kan spares forberedelsestid på at ”lære det sammen med eleverne”, som en kollega på et tidspunkt argumenterede.

Mens faget var under opbygning og afprøvning, blev der i foreningsregi luftet bekymringer for, hvad vi kom til at give køb på, når de bløde, som oftest kvinder, skulle til at lære det hårde materiale, og de hårde, en stor del mænd, men også flere og flere kvinder, der som oftest bevidst havde valgt det

hårde, skulle til at lære det bløde. Det er lidt elefanten i rummet vi sjældent taler om, men jeg vover alligevel at beskrive mine erfaringer og observationer som deltager på rigtig mange kurser, og som bestyrelsesmedlem i en lokalforening helt tilbage fra de gamle foreninger/starten af de nye lokale foreninger: Der er stadig rigtig mange bløde kvinder på kursus i det hårde, mens det kniber gevaldigt med det omvendte, jeg siger det bare, og kan ikke lade være med at påpege, at det selvfølgelig også er det, vi samfundsmæssigt er påvirket af, men aldrig taler om, lige nu eksemplificeret af den olympiske deltager, der er i medierne, fordi han strikker i pauserne. Svært at forestille sig at nogen ville undre sig over en kvindelig deltager, der strikkede.

Tilbage til det med selv at have faget i hænderne og i kroppen, vil jeg bare afslutningsvis sige: Foreningens kurser er altså på ret højt niveau rundt omkring, så søg, pres og søg din ledelse om at få lov.

Når først vi er færdige på seminariet, er det forholdsvis sjældent at vi læser ret meget mere teori, men det er sådan jeg

har kunnet være lærer i så mange år, altså læse nye teorier, praksis skal jeg nok selv tage mig af.

Hvis man virkelig vil give den gas i den retning+, kan jeg anbefale den ultimative efteruddannelse i form af kandidatstudiet ”Materiel Kultur Didaktik” på Århus Universitet i Emdrup, altså den gamle Danmarks Lærerhøjskole. Der er nu ikke meget tilbage af den del, det er udelukkende en akademisk uddannelse, ingen værksteder el. lign., men med muligheden for at nørde helt ud i teorier og syrede analysemodeller om håndens arbejde, tavs viden osv. Hvis det altså kan hænge sammen for dig, tror desværre ikke der er mange skoleledere, som vil betale.

Jeg havde orlov i 2 år, var på SU, (og kørte på Ungdomskort med DSB, selvom jeg på det tidspunkt havde været lærer i 36 år).

De sidste to år har jeg arbejdet på en fagskole/efterskole, og lige nu sidder jeg og er ved at have årsplanen klar til et nyt linjefag ”Tekstil Design” med 10 ugentlige lektioner og 10. klasses elever, som brænder for at sy og designe. Det er godt nok en helt anden historie, (den kan jo komme om et års tid), men mit fundament er stadig Håndværk og Design i grundskolen.

- og hvis du nåede her til, og undervejs har nikket, rystet på hovedet, vendt øjne og tænkt ”Det skal jeg lige huske” eller ”Vorherre bevares”, så er jeg egentlig godt tilfreds.

Vi ses på kursus derude.

Vældig velegnet væv

- af Ida-Marie Andersen, professionsbachelorstuderende i tekstildesign, -håndværk og formidling

Overordnet skelner man mellem de strikkede og vævede stoffer, der udgør størstedelen af alle tekstiler. Som underviser kan de vævede tekstiler præsenteres for eleverne via en simpel væv af pap. Det er en let gennemskuelig teknik, der er enkel at gå til, både med hensyn til materialer og færdigheder. Samtidig imødekommer den fagets kompetencemål og kan fagligt favne bredt.

I vinters afsluttede jeg et 17 uger langt praktikforløb som underviser i håndværk og design for 3.-8. klasse. Forløbet blotlagde fagets mange styrker og svagheder, hvor tidsknapheden og manglende hænder stod højt på listen over svaghederne. Det blev dog overskygget af elevernes personlige sejre, når de stolte kunne fremvise deres produkter.

For at imødekomme svaghederne og give gunstige forhold til sejrene, kan eleverne introduceres til papvæven. Her kan selv de yngste simpelt og hurtigt frembringe et produkt med en teknik, der rummer meget potentiale.

Gør klar

Selve væven består af et rektangulært stykke pap med hakker i de korte sider. Jeg foreslår et stykke på 15x20 cm med 10-12 klippede hakker med 1 cm mel-

lemrum.

For at klargøre væven bindes en knude i enden af trendtråden og snoren sættes i det yderste hak. Trendtråden er den lodrette tråd, der spændes op på væven, inden selve vævningen går i gang. Tråden kan med fordel være en tynd, blød men stærk bomuldstråd i en neutral farve. Dog ender man ikke med at kunne se den.

Tråden trækkes stramt fra den ene ende til den anden og fæstnes i det tilsvarende hak. Tråden bringes igen om på forsiden gennem nabo-hakket, og sådan fortsættes indtil alle hakkene er besat. Afslutningsvis bindes endnu en knude, som placeres i sidste hak. Væven er nu klar, og selve vævningen kan påbegyndes.

Væveteknikken

Til de vandrette tråde, kaldet skudtråde, anbefaler jeg at bruge garn i forskellige farver, materialer og tykkelser. Ved den simpleste væveteknik, kaldet lærredsvævning, føres garnet skiftevis over og under trendtrådene. Når alle trendtrådene er passeret, kan man enten skifte farve eller fortsætte tilbage igen. Sørg dog for at veksle mellem at væve over og under trådene, så garnet bliver låst.

Klip en passende mængde garn og rul det evt. sammen, hvis det er meget langt. Start med at lade en lille hale af garn hænge, så enden senere kan hæftes fast. Når der ikke er mere garn, eller det er tid til en ny farve, hæftes startenden ved hjælp af en nål, der føres parallelt med den yderste trendtråd. Klip overskydende tråd af.

To ting at holde øje med:

• Skub gerne løbende garnet sammen for at gøre vævningen tættere.

• Undlad at stramme for meget, når der væves fra side til side, da det kan resultere i at arbejdet langsomt bliver smallere og smallere.

Fra inspiration til produkt

Du kan som underviser med fordel lade eleverne tage farveinspiration fra et medbragt billede eller fotografi. Opstil evt. et fælles tema som f.eks. feriebilleder.

Lad eleverne lave et par skitser, så de kan gøre sig overvejelser over, hvor meget den enkelte farve skal fylde, og om farverne evt. skal gentages i et mønster. Ud over at give eleverne en fornemmelse for det færdige produkt, overskueliggøres arbejdsprocessen også, idet de får en fornemmelse af, hvornår der skal skiftes farve. Når eleven har hæftet den sidste ende, klippes de nederste trendtråde over, og de løse snore bindes sammen. Enderne kan hæftes på samme facon som garnet eller blive hængende som pynt. Kom en pind eller rundstok gennem de øverste løkker og bind en snor i hver ende så værket kan hænges op. Med det færdige produkt i hånden har eleverne fået ny viden inden for grundlæggende teknikker til bearbejdelsen af bløde materialer, der ikke altid kræver store maskiner og vilde redskaber. Dermed har de rundet kompetenceområdet Håndværk - forarbejdning.

Skal niveauet højnes

Har eleverne begrænset erfaring eller teknisk kunnen med de bløde materialer, er fanden endnu ikke løs i Laksegade. Som udgangspunkt egner teknikken sig til 3.-4. klasse, men niveauet kan sagtens skærpes. De ældre elever kan også gøre brug af teksturerne i deres inspirationsbillede: En hund kan f.eks. gengives i plysset garn, havet i strimler af blåt plastik eller en stenstrand med perler på skudtråden. Sådan kan der arbejdes med kompetenceområdet Håndværk - materialer, med særligt fokus på Materialekombination og udtryk.

Lad eleverne selv eksperimentere og finde på sjove materialer at væve med, men husk at tilpasse vævens størrelse og afstand mellem trendtrådene til de valgte materialer. Der kan samtidigt være fokus på bæredygtighed og genbrug af materialer ved at gøre brug af nedslidt tøj, der er klippet i strimler, garnrester, plastik mm.

Væven kan selvfølgelig også bruges mere teknisk til at udforske andre vævninger. Indtil videre er der taget udgangspunkt i lærredsvævning, men

andre simple vævetyper er kiper-, panama- og satinvævning.

Materialer

• Pap

• Trendtråd, stærkt bomuldsgarn. F.eks.tyndt knyttegarn

• Garn til skudtråde

• Pind eller rundstok

• Stoppenål

• Billede/fotografi

NYHED Nu kan lodning være en del af din undervisning allerede

fra 6. klassetrin

Nye muligheder for kreativ udfoldelse

Lodning på metaller som sølv, kobber, bronze og messing har traditionelt set været en udfordring i folkeskolen på grund af komplekse teknikker og sikkerhedsrisici, hvilket har begrænset, hvad eleverne kunne lære og skabe.

Kontakt Ravstedhus for råd og vejledning

Nu er det muligt at bruge en nanokeramisk sammenføjningsvæske, der gør det sikkert og enkelt for eleverne at sølvslaglodde allerede fra 6. klasse. Denne metode overholder substitutionsprincippet, og giver helt nye muligheder i undervisningen

Vi forhandler alt værktøj, udstyr og materialer til smykke fremstilling i din undervisning.

Besøg www.ravstedhuspro.dk og www.smykkekurs.dk

Spørgsmål er du altid velkommen med. Ring til os på +45 74 64 76 25

Varenr. 233380

Varenr. 229994

Skaberglæde

Konference 2025 torsdag d. 27/3 & fredag d. 28/3

En

konference

med foredrag, workshops og kollegial sparring.

Glæden ved at skabe noget med hænderne er iboende ethvert barn. Vi møder det i håndværk og designs begynderundervisning, hvor de fleste elever oplever glæde ved at udføre deres små opgaver i faget. Glæden er også skrevet helt frem i fagets formål, stk. 2, hvor eleverne skal ”…opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne”.

Denne glæde ved at skabe, ved at opleve at det lykkes på trods af modstand, kender vi alle, og den er værd at give videre til de kommende generationer. Erfaringen med selvforglemmelse undervejs i processen, når man er i flow, at opleve succes med sit arbejde, at være vedholdende og prøve igen, er alt sammen egenskaber, der er med til at danne og ruste vores elever, så de opnår handlemuligheder i deres færden fremover.

Skaberglæden vil gennemsyre både foredrag med Lærke Bagger og workshopsarbejdet. Til slut vil vi præsentere arbejder fra workshops og derigennem dele vores glæde ved at skabe.

Tilmeldingsfrist: 21. februar 2024

Lærke Bagger

”Just tie knots” foredrag

Om at strikke toppe på pigeværelset til tonerne af Oasis. Om at komme fra Jylland med drømme om modeugen i London, Paris, New York. Om at søge og blive optaget på Danmarks Designskole. Om at lave sweaters til alt fra Miley Cyrus og Jacob Haugaard. Om at få lov til at udgive bøger på Danmarks ældste og største forlag Gyldendal. Om at være mor til to, nægte at tage sine navlepiercing ud, være selvstændig og have en fuldstændig uforudsigelig karriere.

Om at lære teknikkerne og reglerne blot for at bryde dem alle. Om at få 1000 nej’er før der kom et ja. Om at være et menneske med høj selvtillid, men lavt selvværd. Om en masse fed, vild og crazy strik. Men frem for alt et foredrag om at have en altoverskyggende, endeløs kærlighed og fascination for strik og håndarbejde.

Kom og bliv inspireret! Få mod til at kaste dig ud i nye sammenhænge og kreationer og få et mildere syn på dine igangværende projekter (og dig selv)

Formspænding Instruktør: Niels-Ole Zip

Formspænding af finer er egentlig en industriel proces, MEN kan også anvendes til unika og prototyper. Formspændte fineremner er karakteristiske ved at være stærke, tynde og fleksible på samme tid. I sammenligning med traditionelle trækonstruktioner er der tale om materialebesparelse.

Du vil lære, at ved at placere finer på ’den rigtige’ måde, kan du kontrollere en række egenskaber i det færdige arbejde. Du vil lære om tre forskellige måder at fremstille formspændte emner på, så du forstår, hvordan man kan ændre på designet ved at ændre på det nødvendige værktøj. Jeg vil meget kort introducere et par ’kernepunkter’ om træegenskaber, derefter er workshoppen meget ’hands-on’. Vi bruger det meste af tiden på værktøjsopbygning. Selve spændeprocessen er den mindste del, og derefter er det bare at vente på, at limen hærder.

Du får helt sikkert støv på tøjet og lim på fingrene – OG en forståelse for træ, som også kan anvendes i andre sammenhænge.

Maskinbroderi

Instruktør:

Pelse Asboe

Maskinbroderi er en sjov fabulerende teknik.

Med en stoppetrykfod, kan man trylle sin symaskine om til en blyant, så man kan tegne frit og frejdigt.

Teknisk set, kan maskinbroderiet måske være lidt udfordrende i forhold til de yngste klasser, så vi vil varme op med et lille projekt, der kan differentieres i sværhed, startende med de ting man lærer til symaskinekørekortet.

Derefter kan vi lade fantasien få frit løb over broderede fødselsdagskort på karton, hjertelige applikationer, snyde-tegnings-teknikker og briller og bling...

Og sidst men ikke mindst vil du få svar på, hvorfor en grydesvamp, en plastikgaffel og en gammel mayonnaisetube er væsentlige hjælpemidler i enhverv maskinbroderers syæske.

Rammetryk

Instruktør: Susanne Klose

På kurset er der lagt vægt på skaberglæden i designprocessen og det efterfølgende håndværk. I introduceres til et eksemplarisk forløb fra skitse til udvikling af

mønstre til rammetryk og hvordan trykket kan anvendes til produkter i et undervisningsforløb. Det eksemplariske forløb henvender sig til valghold, men kan med få greb omsættes til et forløb, der henvender sig til alle klassetrin 3.-8. klasse. På workshoppen vil I lære forskellige teknikker og herigennem få kendskab til redskaber og materialer.

Vi arbejder med miljøvenlige vandbaserede pigmentfarver, som vi selv blander og forskellige binderes egenskaber. Der fikseres med varme (strygejern).

I workshoppen indgår opspænding af underlag og tekstiler før tryk samt forskellige afdækningsmetoder så som tape, papir og plast samt farvelære. Rammerne kan genanvendes til et uendeligt antal tryk og farvekompositioner. Du får din egen ramme og rakel, så du efter kurset kan eksperimentere videre. For begyndere som øvede.

Smedning for alle Instruktør: Jonas Bigler

Med udgangspunkt i det gamle smedehåndværk, som har været en vigtig brik overalt i landet i mere end 2000 år, er fascinationen og skaberglæden en naturlig indgangsvinkel for store og små. Vi skal smede både mindre værktøjer som huljern, krumknive og knivklinger, men også smykker som begejstrer både ham og hende. Ikke alle skoler har mulighed for at smede med deres nuværende faciliteter. Det skal ikke være en hindring. På workshoppen gennemgår vi nogle af de ganske enkle, men effektive muligheder, du som underviser i Håndværk og Design har, for også, at du og din skole implementere bearbejdningen af de hårde jernmaterialer. Det behøver hverken være dyrt eller kompliceret at smede med eleverne fra 3.’

Læder

Instruktør Mikkel Ankerstjerne

”Skaberglæde” er designet til at give deltagerne en grundig introduktion til læderhåndværkets ædle kunst. Vi starter helt fra bunden, så ingen forudgående erfaring er nødvendig. Du guides gennem hele processen – fra valg af materialer og værktøjer til de grundlæggende teknikker i skæring, syning og dekoration af læder.

• Materialeforståelse: Lær om de forskellige typer læder og deres anvendelsesmuligheder.

• Teknikker: Bliv fortrolig med basale teknikker som skæring, farveteknikker og manuel syning.

• Design og kreativitet: Få indsigt i designprocessen og hvordan du kan skabe unikke, personlige læderprodukter.

• Praktisk erfaring: Arbejd på egne projekter f.eks punge, bælter, A5-journaler eller nøgleringe, hvor du får lov til at udfolde din kreativitet og håndværksmæssige færdigheder.

Tufting med Danella-nål

Instruktør: Gitte Elbæk

”At sidde med sine garnrester og tufte små vægbilledtæpper eller tæpper til gulvet er blevet det helt store hit. I denne workshop lærer du , hvordan du kommer i gang med at bruge en Danella-nål, og hvordan du kommer fra arbejdstegning til det færdige produkt. Færdigmontering af arbejdet sker ved at smøre latex på bagsiden.

Træ på ny

Instruktør: Søren Madvig Jeremiassen

Under navnet PåNy forvandler jeg gamle udtjente møbler til noget nyt og smukt.

Jeg har forkærlighed for de møbler, som ingen vil eje eller ha’ f.eks. udtjente havemøbler og afsyret egetræs møbler.

I mine designs har jeg selvfølgelig fokus på smukt design, men det er vigtigt for mig at have respekt for materialernes historie og designe noget, som er brugbart og af god kvalitet.

Ud over virksomheden og instagram profilen Soeren_Paany, underviser jeg i Håndværk Design.

I min workshop, vil jeg give dig indblik, i hvordan du nemt kommer i gang med at arbejde bæredygtigt med eleverne i din undervisning.

Program

Torsdag d. 27. marts

8.45 - 9.30 Ankomst og kaffe/te m. rundstykke

9.45 - 11.15 Foredrag ved Lærke Bagger

11.30 - 12.30 Frokost

12.30 - 18.00 Workshops. Herunder kaffe. 18.30 - 19.30 Middag. Herefter kollegial hygge

Fredag d. 28. marts:

7.30 Morgenmad

8.30 - 12.00 Workshops

12.00 - 12.45 Frokost

12.45 - 15.00 Workshop incl. oprydning i værksted

15.00 - 15.30 Udstilling og evaluering med reflektion 15.30 Tak for denne gang.

Det praktiske

Pris

Medlemmer: 2595 kr.

Ikke medlemmer: 2995 kr.

Studerende (medl.): 925 kr.

• Tilmelding på håndværkogdesign.dk senest d. 21. februar 2025

• Overnatning er inkluderet i deltagerafgiften til konferencen og finder sted på efterskolen. Deres elever er på forlænget weekend, og vi låner således deres værelser. Ønskes anden overnatning er dette arrangørerne uvedkommende.

• Ret til ændringer i programmet forbeholdes, ligesom vi forbeholder os muligheden for at fastholde deltagerbetaling helt eller delvis ved afbud senere end 4 uger før kursusstart.

• Konferencen afholdes på DHE i Skjern, Skolebyen 11, 6900 Skjern

• Følg med på hjemmesiden www.håndværkogdesign.dk

• Yderligere info om konferencen: Kontakt venligst Irene Egeskov Andersen på tlf. 6150 4426 eller send en mail til ireneea@outlook.dk

Håndbroderi på tælbart stof – bogmærker

- af Irene Egeskov Andersen, forhenv. lærer på Bakkevejens skole, Bramming.

Dette forløb har været et af de første i 4. kl. Den pågældende klasse har faste tidspunkter i ugens løb, hvor der skal læses, så derfor blev det bogmærket, der blev produktet til et forløb i håndbroderi.

Mål:

• Eleven tråder en nål

• Eleven starter og afslutter de enkelte tråde.

• Eleven designer sit eget bogmærke

Materiale:

• Grov aida. Der udleveret et stykke til

hver elev, som er kantet med zig-zag.

• Alm. bomuldsgarn nr. 8. Der broderes med garnet som det er.

• Broderinål uden spids med passende nåleøje.

Teknik:

• Primært forsting og stikkesting Design:

• Der kan fabuleres frit med garnfarver og sting.

• Der kan tegnes mønstre på kvadreret papir, som anvendes som broderiforlæg. Der kan broderes fornavn eller forbogstaver.

Opmærksomhedspunkt:

• At eleverne er opmærksomme på at undgå dobbelttråd.

• At eleverne arbejder hensigtsmæssigt med nålen. F. eks. undgå, at hånden henter nålen på bagsiden af stoffet.

Forløbet giver rige muligheder for, at eleverne selv designer deres håndbroderi. Der kan tegnes mere eller mindre komplicerede mønstre på kvadreret papir. Noget kan se let ud på papiret, men kræver brug af forestillingsevnen, når det skal broderes med stikkesting. Forløbet er let at differentiere fra elev til elev. Er eleven for ambitiøs fra starten, kan der trækkes fra i designet. Det modsatte kan også være tilfældet, hvor eleven tilføjer mere til designet efterhånden som arbejdet skrider frem. Af samme grund er det en fordel at starte broderiet midt på stoffet, så det bliver centreret.

Vi har arbejdet med dette forløb i 4. kl., da det er begynderåret for håndværk og design hos os. Det vil også kunne afvikles i 3. kl.

Elsikkerhed LOVLIGE FAGLOKALER

Etablering og

rådgivning ift.

nye faglokaler

Ombygning og renoveringer

Reparationer

Certificeret forhandler af procesudsugning og service

Autoriseret GAS/ VVS installatør

Brandtilsyn

Brand- og førstehjælpskurser til børn og voksne

DS certificeret brandog flugtvejssikring, ABA

Symaskinens spændende knapper

- Irene Egeskov Andersen

Når mine elever starter med at lære symaskinens funktioner at kende, arbejder de med stikkesting (ligeudsyning) og zig zag. Dette foregår som oftest på 4. klassetrin. Målet med den første øvelse er, at eleverne bliver fortrolige med basal betjening som klargøring, at styre stof under syningen samt at pakke maskinen sammen igen efter brug. Hele tiden kribler det i deres fingre efter at afprøve mange af maskinens andre knapper. Især de spændende pynte- og nyttesømme.

Det følgende forløb giver los for alle de spændende knapper.

Brodér et stykke stof med brug af symaskinens pynte- og nyttesømme.

Mål med forløbet:

• Opnå mere sikkerhed i at skifte tråd på symaskinen. Både over- og undertråd.

• Udvælge et passende udsnit af den

Fotos: Irene Egeskov Andersen

broderede flade til det endelige produkt.

Arbejdsgang:

1. Klip et stykke vliseline i en passende størrelse. Vi arbejdede med A-4 papir som største størrelse.

2. Stryg vliseline på ensfarvet bomuldslærred.

3. Klip stoffet ud.

4. Maskinen trådes med samme farve i over- og undertråd. Vælg en pyntesøm og sy løs.

5. For hver pyntesøm, skal der skiftes både over- og undertråd.

6. Udvælg et passende udsnit af broderiet og montér.

Undervejs lærte nogle elever at spole en undertråd. Denne kunnen delte de med andre elever.

Visse af pyntesømmene kørte bedst, hvis der blev skiftet fra standardtrykfod til applikationsfod. Til nogle maskiner hedder denne fod en åben broderfod. En trykfod, hvor der under foden ligesom er en kanal i midten, der tillader helt tætte, brede sømme at komme ud af maskinen. Så lærte nogle elever den detalje.

Monteringen kunne være i en lille notesbog, som et bogmærke eller noget andet, som eleverne foreslog. Eleverne opnåede stor sikkerhed i at betjene maskinen; erfaring med trådning samt hvordan stoffet skulle føres, så sømmene blev tilfredsstillende. Det var en fabulerende tilgang til broderiet på symaskinen.

Elevernes produkter levede i høj grad op til fagets formål med funktion og æstetik, samt at eleverne var glade for deres resultater.

Forløbet gennemførtes på 2 dobbeltlektioner.

KUN KR. 105,- I FORSALG

PARTOUTKORT KUN 190,- FOR 3 DAGE

NORDENS STØRSTE KREATIVE MESSE ER BLEVET ENDNU STØRRE

24.000 m2 med fem scener, 280 udstillere, 100-vis af inspirerende events, foredrag og workshops. Stort JUNIOR-kvarter med komplet sceneprogram, events og workshops for børn og unge.

LÆS MERE OG KØB BILLET PÅ KREATIVEDAGE.DK

Design- og Håndværksdag torsdag den 7. november 2024

- Af Anne Karin Bendix Duus, lektor og praktikleder på professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling, Københavns Professionshøjskole KP

Fotos: Studerende fra TFU

Den 7. november 2024 afholdes den årlige, landsdækkende Design- og Håndværksdag. Det bliver 28. gang, at arrangementet finder sted, i og med det til november er 27 år siden, at Håndarbejdets Dag startede. Til 10-års jubilæet i 2007 i Odense skiftede dagen navn til det nuværende Design- og Håndværksdag

Torsdag den 7/11-2024 er dagen, hvor skoler, foreninger samt private design- og håndværksudøvere opfordres til at sætte fokus på deres interesse for området i offentligheden. Design- og håndværksområdet har generelt oplevet en fornyet interesse i 2020´erne, og på det tekstile område bliver der for alvor hæklet, strikket, syet, vævet og ikke mindst upcyclet. Interessen er steget støt blandt unge, da flere også oplever,

at der her kan gøres noget på klimaområdet ved at genanvende tekstile materialer. Også forskningsmæssigt er der interesse for området. Konkret appellerer professor på Aalborg Universitet Julie Borup Jensen til, at hænder og sanser skal mere med i skolen, da læring også foregår med kroppen. Et område hun har forsket i.

Det er en oplevelse at se, hvordan der rundt i landet skabes produkter, der

i den grad er fornyende i deres form. Mit håb er derfor, at dette kan udbredes yderligere, når Design- og Håndværksdag 2024 afholdes den første torsdag i november.

Studerende fra Københavns Professionshøjskole I efteråret 2023 arrangerede studerende fra professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling, Københavns Professionshøjskole aktiviteter på Design- og Håndværksdagen ni forskellige steder i København med udgangspunkt i FN´s bæredygtighedsmål.

Aktiviteterne foregik i RonaldMcDonald-huset, i lokalet Atrium på Campus Carlsberg, på Kræftafdelingen for børn på Rigshospitalet, i et værkstedslokale på Campus Carlsberg, på

Børn fra 3.-, 4.- og 5. klasse fra Den grønne Friskole til penalhus-workshop på Valby Kulturhus.

6. klasse fra Børne UNI til nøglerings-workshop på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, på

Valby Kulturhus, på Øbro Jagtvej Bibliotek, på Østerbro Bibliotek samt på

BIBLIOTEKET på Rentemestervej. De studerende engagerede de indbudte og besøgende i det tekstile arbejde med henblik på at udføre det på en forsvarlig, bæredygtig måde. Atrium på Campus Carlsberg blev omdannet til en udstilling med årgangens egne, tekstile kreationer udarbejdet til et offentligt modeshow i oktober 2023 og med en workshop i udvalgte teknikker. På udvalgte biblioteker i København var der på forhånd inviteret en 6. klasse og en 7. klasse fra BørneUNI, børn fra en SFO på Østerbro, samt en 3. klasse, en 4. klasse og en 5. klasse fra Den grønne Friskole til at deltage i aktiviteterne. Derudover deltog elever fra 10. klasse fra Textilskolen i Holte. Alt i alt var der flere end 200 deltagere til at fejre

Børn

Design- og Håndværksdagen sammen med vores studerende.

Deltag til november

Opfordringen til alle jer derude, som arbejder med design- og/eller håndværk, er at få sat fokus på design- og håndværksaktiviteter i offentligheden torsdag den 7/11-2024, så vi sammen kan arbejde for, at design- og håndværksfaget bidrager til en mere kropslig læring og klimabevidst ageren.

10. klasse fra Textilskolen i Holte til Luffe-workshop

Elever fra SFO til workshoppen ”Fra Skrald til spræld” på Østerbro Bibliotek

Børn og familier på Ronald McDonaldhuset

7.-klasse fra BørneUNI på BIBLIOTEKET Rentemestervej til Statement-workshop..

fra kræftafdelingen på Rigshospitalet

Håndværk & Design på Regionalkursus 2024

Tema: Traditionen, teknikken og materialet

Regionalkurset afholdes fredag den 8. november og lørdag den 9. november 2024 på Vingsted Historiske Værksted, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Der er fuld forplejning under kurset. Der vil være mulighed for at overnatte i køjerum. Du skal selv have sovepose eller dyne med. Alt dette er inkluderet i kursusgebyret: 1495,- kr. for medlemmer af Den faglige forening Håndværk & Design. (1895,- kr. for ikke medlemmer. -Studerende under uddannelse til H&D lærer, 500- kr.) Man kan også for egen regning overnatte på Bredehus eller Vingsted Hotel og Konferencecenter.

PROGRAM:

Fredag kl 8.30-9.00

Fredag kl 9.00- lørdag kl. 14.00

Fredag kl. 12.00

Fredag kl. 18.00

Lørdag kl. 8.00

Lørdag kl. 12.00

Lørdag kl. 14.00-15.00

Kursusforslag:

1. Læder

Instruktør: Lisbeth Johannsen

Indhold:

Læder er et fantastisk naturmateriale.

Det dufter fantastisk, det bliver smukkere og smukkere som tiden går og så kræver det ikke et stort værksted at arbejde med læder - en hyggelig hobby til køkkenbordet.

På kurset vil du lære at håndtere kernelæder fra grunden. Valg af læder og mønster, farvning og behandling af læderet, tilpasning, syning og nitning. Du vil få mulighed for at lave mere eller mindre enkle ting, alt afhængig af erfaring og håndelag. Men efter at have lavet enkle ting som punge, æsker, bog-

Chek-in og morgenkaffe

Værkstedsarbejde (min. 12 timer)

Frokost

Aftensmad

Morgenmad

Frokost

Oprydning, kaffe og udstilling

omslag, små tasker eller penalhuse, vil du have lært de teknikker, der vil gøre dig i stand til at lave større tasker m.m. i kernelæder. Jeg har flere modeller du

kan vælge imellem og du vil få udleveret et kompendie til et konkret projekt, med en trin for trin vejledning. Der vil på dette kursus udelukkende blive arbejdet med kernelæder, lige som der kun bliver undervist i syning i hånden. Materialer bliver afregnet efter forbrug.

2. Kurveflet

Instruktør: Gert Hougaard Rasmussen

Indhold:

Fra pilekvist til nordisk kunsthåndværk.

Kurveflet for begyndere og let øvede. Vi fletter en rund pilekurv med afsæt i historiske flettetraditioner og kom-

mer herved rundt om alle væsentlige grundteknikker ved kurveflet: krydsbund, opstagning, kimning, forskellige former for sideflet, kantafslutning, slidkant og hank.

Let øvede kan yderligere lade sig udfordre med forskellige variationer af form, sideflet og kanter.

Undervejs snakker vi pilesorter og egenskaber, teknikker og arbejdsstillinger samt værktøj - og selvfølgelig en masse kurvehistorie og historier om kurve.

Materialepris: 250,- kr./deltager

3. Smedning

Instruktør: Jan Birkkjær Lauritsen

Indhold:

Bæredygtig ”Grøn smedning” i HD-faget

Smedning er et must i HD-faget fra mellemtrinnet til valgfagsprøven, via den nye smededidaktik. Den traditionelle sorte smedning med stenkul, er kulturelt vigtig at kende til, men ikke særlig bæredygtig i en CO2-bevist grundskole.

Derfor sætter denne workshop, udover de grundlæggende smedeteknikker, metodikken og didaktikken, også fo-

kus på en CO2-neutral opvarmning af smedeemnerne. Det gør vi ved at svide vores eget trækul, og bruge forskellige typer hånddrevne esser uden brug af el. Workshoppen er både for begyndere og øvede i HD-fagets metaldel.

4. Keramik

Instruktør: Anne Mette Trans

Indhold:

Keramik- fremstilling og brænding Leret er et fantastisk materiale, som har utrolig mange anvendelsesmuligheder både for sjov og for alvor. Det kan graves lige op af jorden, helt gratis. Det skal ikke gennem lange bekostelige forarbejdningsprocesser, men det koster selvfølgelig energi, at få leret til at blive til keramik.

Kurset skal give jer indblik i traditionelle metoder til fremstilling af lerkar og brændingsmetoder.

Vi lægger ud med et kort oplæg om

leret, lerkarrene, dekoration og brænding af lerkar fra oldtiden op til i dag. Leret har været afgørende for et væld af brugsgenstande i årtusinder og er det stadig.

Kurset giver dig indblik i de grundlæggende teknikker omkring leret, håndmodellering af lerkar og mere skulpturelle genstande og ideer til primitive brændingsmetoder.

Jeg vil glæde mig til et par hyggelige dage sammen med jer.

Venlig hilsen Anne Mette Trans

Tilmelding:

Via hjemmesiden

Venlig hilsen

Håndværk & Design- lokalforening Sønderjylland.

Kristian M Jørgensen, Carstensgade 9 6270 Tønder. Tlf. 21421436. Mail. kjo2101@gmail.com

BOGANMELDELSER

RAMMEVÆVNING.

Lær at væve til dig og din bolig

Forfatter: Vibe Munck

ISBN: 9788794446440

Udgiver: Bogoo

Sidetal: 104

Vejl. pris: 249,95

Førstehåndsindtrykket af bogen vækker nysgerrighed. Flotte og inspirerende billeder af de vævede projekter. Når bogen åbnes, åbenbarer der sig en meget grundig gennemgang af rammevævens væveprincip, lærredsbindingen, vævens enkelte dele og vævningens fagudtryk. Der er en oversigt over de forskellige garntyper, der er brugt til bogens opskrifter. Oversigten beskriver garntype, løbelængde og hvilke projekter garnet egner sig til. Meget nyttige oplysninger til inspiration til egne projekter.

Selve opsætningen af rammevæven beskrives meget grundigt og visse steder understøttes der med QR-koder, som det bestemt anbefales at bruge. Der gives forskellige forslag til afslutninger, alt efter hvad det vævede stof skal bruges til.

Det er tydeligt, at forfatteren ønsker, at væveren opnår succes med vævningen. F. eks. gennemgås grundigt, hvordan endehæftninger og øgninger foretages så usynligt som muligt, så slutproduktet fremstår flot.

Der er 19 grundige opskrifter at tage udgangspunkt i; tørklæder, puder, viskestykker, plaid, m.m. Disse giver også inspiration til at arbejde videre på egen hånd.

Alt i alt er det lykkedes forfatteren, på

relativt få sider, at skrive en fin bog, nærmest en grundbog, om rammevævning, så alle, der har lyst, trygt kan gå i gang.

Jeg håber bogen giver inspiration til at tage vævningen op, både i folkeskolen og blandt håndværk og designstuderende på læreruddannelsen. At væve giver forståelse for, hvordan vores tøj bliver til.

Irene Egeskov Andersen

Håndværk og Design træ og metal

Forfatter: Niels Lyngbo

ISBN: 978-87-7150-162-9

Udgiver: Meloni

Sider:139

Pris: 500,00 kr.

Som titlen antyder handler bogen kun om de hårde materialer i håndværk og design. Så hvis du mangler ideer og inspiration til arbejdet med træ og metal er bogen en mulighed for ekstra inspiration og nye ideer.

Bogen er en god blanding af ideer, små fif til at lykkes og teori om teknikker, materialer og værktøjer. Til bogen kan man også få en flot plakat med de forskellige værktøjer eleverne støder på i de hårde materialer. Man ser tydeligt at Niels har mange års undervisningserfaring, da bogen er en god blanding af gamle kendinge og nye ideer. For nye undervisere er der mange gode ideer og for de mere erfarne kan bogen være en tur ned af memory lane. Hvor man flere gange tænker god idé. Den har jeg da helt glemt vi lavede på et tidspunkt. Bogens opgaver strækker sig fra mindre og hurtige opgaver til 3.-4. kl. til

længere og mere krævende opgaver i 6. kl. og på valgholdet. Bogen slutter med et par bud på hvordan håndværk og design kan være med i andre fag i skolen.

Ideerne i bogen kan bruges enten som de er præsenteret i bogen eller som inspiration til udvikling af egne undervisningsideer.

Karsten Bjerregaard

Hæklede krammebamser

Forfatter: Laurence Jourdan ISBN: 9788740697216

Udgiver: Trubine

Sider: 143

Pris: 279,85 kr.

Bogens forfatter er også kendt fra Instagramprofilen @Arkidée. Så det er muligt at finde endnu mere inspiration til andet hæklearbejde. Bogen giver opskrifter på 15 forskellige hæklede krammebamser som er enkle at gå til og samtid er nuttede. Bogen indledes med en gennemgang af garn, hæklenåle og gode råd. Herefter kommer et meget grundigt teknikafsnit med trin for trin forklaringer. Bogen kan derfor bruges af ikke så øvede hæklere til at komme i gang med hæklings kunst. De 15 forskellige krammebamser starter med de nemmeste og igennem bogen stiger sværhedsgraden gradvist med de forskellige bamser. Bogen kan helt klart anbefales og de mange nuttede krammebamser giver lyst til at finde hæklenålen frem og komme i gang.

Katrine Pinstrup

Nye masker fra Wiola

Forfatter: Kristin Wiola Ødegård

ISBN: 9-788794-321884

Udgiver: Bogoo

Sider: 175

Pris: 499,00 kr.

Wiola har skrevet flere bøger om strikningens kunst. Alle er flot sat op og denne er ingen undtagelse. Der er mange flotte billeder, hvor der er gjort meget ud af, at de forskellige designs skal tage sig flot ud. Bogen indledes med svar på et spørgsmål som mange strikkere nok får. Her er svaret at arbejdet med hænderne giver ro og afslapning. I bogen er der en lang række flotte designs og opskrifter som er nemme at gå til for den øvede/rutinerede strikker. Ideerne spænder fra håndledsvarmere, tørklæde, halsedisse til sweatere og cardigans. Der er således masser at kaste sig over og de flotte billeder giver skaberlyst.

Katrine Pinstrup

Moderne flerfarvehækling

Forfatter: Brenda K. B. Anderson

ISBN: 9788740697872

Udgiver: Turbine

Sidetal: 144

Pris: 279,95

Jeg har nu i mange år ønsket at finde en let genvej til at hækle flerfarvet. Jeg synes altid det driller. Mønsteret skubber sig og overgange blever mildest talt ikke særlig kønne.

Nu har jeg fundet en hækle ven. Bogen

“Moderne flerfarvehækling” indeholder mest forskellige mønstre man kan hækle efter. Mønstrene er mange og de er både grafiske, humoristiske og smukke. Der er alt fra dinoer til donuts.

Det der gør bogen til min ven, er siderne hvor der tydeligt forklares og vises med billeder hvordan man griber flerfarve hækling an, så mønstre ikke forskydes.

Bogen indeholder ydermere opskrifter på forskellige beklædningsgenstande. Sidst men ikke mindst indeholder bogen en vejledning i hvordan man retter fejl i flerfarve hækling.

Alt i alt en god bog, der vil være et fint supplement til de elever der har lært at hækle og som ønsker at prøve kræfter med flerfarve hækling.

Pia-Vera Mølgaard

En Hæklet Glimmerverden

Forfatter: Jeanette Bøgelund Bentzen

ISBN: 9788740697223

Udgiver: Turbine

Sider: 185

Pris: 279,00 kr.

Bogen er et overflødighedshorn for hæklere som har en lille prinsesse i deres omgangskreds om det er datteren, barnebarnet eller naboens datter er vist lige meget. Bogens opskrifter vil vække lykke uanset hvem der bliver den glade modtager. Forfatteren har hæklet i en del år og var tidligere kendt under navnet Lutter Idyl og nu kendes hun på navnet Air Crochet. I bogen er der QR koder, som i små videoer viser nogle af de lidt svæ-

rere teknikker.

I bogen er der 13 ideer, som kan være med til at sætte lege i gang hos små piger. Der er flere forslag til variation til de forskellige ideer - så de kan tilpasses modtageren. Blandt ideer er krone, enhjørning hårbøjle, kæphest, legvinger og forskelligt pynt til værelset. Til hver ide er der en udførlig opskrift på hvordan man kommer frem til de skønneste hæklede ting.

Katrine Pinstrup

Broderi - på tværs af generationer

Forfatter: Karen Marie Dehn

ISBN: 97877802392258

Udgiver: Gyldendal

Sidetal: 180

Pris: 349,95

Da jeg var barn var broderi noget jeg lavede sammen med min gamle mormor. Hun broderede korssting og alle i familien blev beriget med puder, billeder og klokkestrenge… Den tid er på mange måder forbi og broderi har fået en oprejsning og meget mere er tilladt i dag.

I bogen “Broderi på tværs af generationer” har Karen Marie Dehn samlet broderiinspiration fra både broderiet grand old lady Lis Paludan og 26-årige designer Mathilde Mortensen. Bogen er fyldt med ideer til, hvordan man kan bruge broderiet på en ny og kreativ måde, så man kan give sit tøj nyt liv. Det er en bog, der dermed taler ind i klimadebatten og giver genbrug en stemme.

En super fin broderibog til både nybegyndere og øvede.

Bogen vil passe fint ind i undervisningen på udskolingsniveau.

Pia-Vera Mølgaard

LOKALFORENINGSNYT

FYN

SERIEGRAFI TRYK WORKSHOP,

Odense, 14. November

Dyk ned i trykteknikken seriegrafi Serigrafi er en gammel kinesisk trykmetode, som er fantastisk at bruge i undervisningen.

Med serigrafiens utallige muligheder, giver det rig mulighed for, at eleverne kan personificere produkter i håndværk og design. Man kan trykke på alt fra tekstiler, glas og træ.

Teknikken kan bruges af både store og små og kan genbruges over 1000 gange. På kurset lærer du at opspænde væv på rammen, håndtere fotoemulsion, om tørretid, hærdning, motiver og trykteknik. Et hands-on kursus hvor du lærer alle steps i processen, som du kan bruge i din egen undervisning. Forplejning og materialer er inkluderet i kurset.

Har du lyst til, at afprøve dit tryk på en t-shirt eller lignende er du velkommen til at medbringe den.

Sted: Provstegårdskolen, Middelfartvej 180, 5200 Odense

Tid: Torsdag d.14/11 17-20. Max 15 deltagere.

Instruktør: Anne Algren

Pris: Ikke H&D medlem: 600 kr, H&D medlem: 300 kr, H&D medlem Studerende: 150 kr.

Tilmelding på foreningens hjemmeside.

Lillebælt

Langsdrejning for begyndere, 20. november

Sted: Vonsild Skole, Hoppesvej 21, 6000 Kolding

Tid: onsdag d. 20/11 kl. 15 til 18

Antal: 10

Instruktør: Hulda Hauge Svendsen, Lars Bjarne Andersen og Søren Jark Beskrivelse:

Vi langsdrejer i løvtræ, hvor der vil blive mulighed for at lave små fugle, nøglevedhæng, svampe m.m.

I kommer til at kende de mest almindelige værktøjer til drejning og sikkerhed med elever.

Vi anbefaler I selv medbringer værktøj, hvis I har. Hvis du selv har noget træ

www.håndværkogdesign.dk

Her finder du den komplette oversigt over kurser i foreningen.

du kunne tænke dig at bruge, så tag det endelig med!

Tilmeldingsfrist: mandag d. 21. oktober. Tilmelding foregår via foreningen hjemmeside

Pris: 300 kr. der dækker instruktion, kaffe/the kage samt træ

Nu er det jul igen - Lysholdere i metal, 22. oktober Udforsk metalarbejdet, Odense Metalarbejde så alle kan være med!

Metal Workshop hvor du kan komme hurtigt igang uden det store udstyr. Vi skal arbejde med metaltråd, formning, kobberplader og emaljering.

Emnet er Jul med udgangspunkt i metalarbejde. Vi kommer omkring ting der både kan laves på mindre og større klassetrin og der vil være mange konkrete eksempler du kan lade dig inspirere af. Lyseholderen til juletræet er vores fælles udgangspunkt – kun fantasien sætter grænsen. Vi snakker anvendelsesmuligheder i undervisningen mens vi arbejder så du er klar parat til et nyt juleprojekt.

Har du selv ideer, så tag dem med. Vi starter med kaffe og kage, og senere vil der være lidt aftensmad.

Instruktør: Gudmund Pedersen

Tid: Tirsdag d. 22. oktober kl. 16 – 20. Sted: Sløjdlokalet på Munkebjergskolen, Fengersvej 6. 5230 Odense M

Pris: Medl. 300.-kr., ikke-medl. 450,kr., studerende 150,-kr.. Max 12 deltagere.

Tilmelding på foreningens hjemmeside

Macramé workshop, 30. oktober Udforsk Macremés mange muligheder, Odense

Macramé er en knytteteknik, som handler om, at binde forskellige knuder til flotte mønstre.

På workshoppen vil du blive introduceret til nogle basis knytteteknikker, som du vil kunne bruge på alle klassetrin, og som vil give dig mulighed for, at lave både små og store projekter med dine elever. Instruktøren medbringer forskellige ting du kan lade dig inspirere af – både på selve workshoppen, men også til din undervisning.

Når man først har lært de grundlæggende knytteteknikker, giver de næsten uanede muligheder for at konstruere nøgleringe, armbånd, bælter, net, tasker, hylder, blomster/planteophæng og meget mere.

Workshoppen er for dig som er nysgerrig på:

• Teknikkerne bag Macrame.

• Hvordan man kan implementere macrame i egen undervisning.

Forplejning og materialer er inkluderet i kurset.

Sted: Provstegårdskolen, Middelfartvej 180, 5200 Odense

Tid: 30/10-24 kl. 17-20

Max 15 deltagere.

Instruktør: Ana-Maria Jensen

Pris: Ikke H&D medlem: 500 kr, H&D medlem: 250 kr, H&D medlem Studerende: 150 kr.

Medbring gerne: Urtepotte, lille krukke eller lignende og eventuelt egen snor. Vi har farverne: Sort, Beige og naturhvid – materialerne er inkluderet i prisen.

Tilmelding på foreningens hjemmeside

Østjyllland

Lampefabrikken, design med laserskæreren, Galten, 2. november Har din skole en laserskærer, men har du følelsen af, at du mangler kompetencer og inspiration til at bruge den optimalt i dine H&D-forløb med eleverne – så er dette kursus måske løsningen for dig?

Kurset vil på eksemplarisk vis føre dig igennem et afprøvet og overskueligt H&Dforløb med laserskæreren i fokus, lige til at anvende i din undervisning. I designforløbet ”lampefabrikken” lærer du at designe en lamellampe, der kan justeres efter dine elevers ønsker. Der er fokus på simpelt design og hermed en overskuelig proces for elever fra 6. klasse og på valgfaget. Forløbet er tænkt som elevernes første designforløb med laserskæreren. Du vil få din færdige lamellampe med hjem, samt materialer til undervisningen.

Vi arbejder i det online redigeringsprogram makerstud.io, som du får et

login til og kan anvende i undervisningen på elevernes egne computere.

Dette kursus er både for nybegyndere og øvede, der gerne vil have et overskueligt forløb med hjem til undervisningen. Du skal medbringe din computer til kurset og et usb-stik.

Kursusgebyret dækker let forplejning og materialer til én lampe.

Laves der flere projekter, skal der beregnes en ekstra udgift.

Kurset foregår i H&D-lokalerne på Stjærskolen, Stjærvej 100, 8464 Galten.

Instruktør: Karina Sandø fra Skabervaerker

Lørdag den 2. november 2024 kl. 9.3016.00

Sted: H&D-lokalerne på Stjærskolen, Stjærvej 100, 8464 Galten.

Instruktør: Karina Sandø /Skabervaerker

Pris:Medlemmer 650 kr. andre: 950 kr., Studerende medlemmer: 200 kr.

Tilmelding: senest fredag d. 25. oktober 2024 på haandvaerkogdesign.dk/ kalender

Væv med Vivi Mailund på Mølleskolen i Ry, 9. november

Vævning kan for mange virke uoverskueligt og kompliceret at begive sig ud i. Vævning på væveramme er anderledes. Væverammen er nem at gøre klar til selve vævningen, men er stadig fyldt med muligheder. Alle garner kan anvendes i vævningen. Både naturlige fibre og kunstfibre. Derudover kan der også anvendes alternative materialer som stofstrimler, bånd, læder, gummi osv.

Væveprocessen kan sammenlignes med at tegne. Vævenålen og garnerne er dine farveblyanter og papir. Væv-

ning er også langt mere end op og ned. Vævning er et gammelt håndværk og meget relevant at inddrage i håndværk og design undervisningen på flere klassetrin.

Vivi guider dig gennem hele processen fra start med at sætte trend op og komme i gang med vævningen, over forskellige teknikker til at tage dit vævede stykke tekstil af væven.

Kursusafgiften dækker let forplejning, materialer på kurset samt at de første 10 tilmeldte får den væv (værdi 230 kr.) med hjem som bruges på kurset. På kurset kan købes yderligere materialer til vævning samt bøger om emnet.

Lørdag den 9. november 24 kl. 9.3015.00 på

Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680

Ry

Instruktør: Vivi Mailund

Medlemmer 600 kr., Studerende 200 kr. Ikke-medlemmer 750 kr.

Tilmelding senest d. 2. november 24 på haandvaerkogdesign.dk/kalender

METAL, Aarhus,

Didaktisk grundkursus i drivning Drivning er formgivning i tynd metalplade. Man kan drive mange forskellige metaller, men oftest anvendes aluminium, kobber og messing. Processen kan virke helt magisk.

På kurset vil du opnå en sikker kompetence i arbejdet med at klippe, file og drive metal, få erfaringer med at samle drevne emner samt få konkrete ideer og inspiration til din undervisning.

Vi anvender værktøj som kan lånes gennem CFU og er en del af Den Gamle Bys undervisningsforløb “Kobbersmeden” – læs mere på Den gamle bys hjemmeside under undervisningsmaterialer. Et forløb med drivning vil således både kunne undervises som et rent teknikforløb eller som et forløb med et historisk perspektiv.

Efter kurset vil du have flere produkter, som du kan tage med hjem og bruge som modeller i din undervisning. Kurset inkluderer alle materialer, samt let forplejning.

Tid: torsdag den 24. oktober 2024 kl. 15.00-19.30

Sted: Kochs skole, Sankt Johannes Alle 4, 8000 Århus C

Instruktør: Anne Bentsen og Wisti Pedersen

Pris: Medlemmer 500 kr., Studerende

200 kr. Ikke-medlemmer 750 kr.

Tilmelding senest d. 17. oktober 2024 på haandvaerkogdesign.dk/kalende

Sjælland

EKSAMEN I HD - MED TEKSTIL FOKUS, 26. oktober

Med tekstil fokus – Tekstile detaljer og finish på valgholdet

Tekstile detaljer og finish på valgholdet Undervisningen på valgholdet går mere i dybden. Detaljer som lynlåse, knapper og knaphuller, isyning af foer, sammensyning af et rundt og et lige stykke stof kan alle være med til, at elevens arbejde opnår en højere kvalitet, både funktionelt og æstetisk. En anden vigtig faktor for at opnå flot finish, er pressearbejdet undervejs i syprocessen. På kurset vil vi arbejde med en selvvalgt designopgave, hvori disse elementer indgår. Vi vil også arbejde med strækstof og hvilke syteknikker der kræves, for at sy i disse materialer. Andre materialer, der kan bearbejdes med en symaskine, kan indgå i kurset. Med dette afsæt på valgholdet, får eleverne flere muligheder i deres ”værktøjskasse”, som de kan inddrage til opgaveløsningen til prøven. Medbring symaskine med diverse trykfødder (lynlåsfod, knaphulsfod) og gerne betjeningsvejledningen, diverse stoffer og tråd, der passer til. en eller flere lynlåse samt knapper, samt alm. sygrej som knappenåle, målebånd, osv. Underviser: Irene Egeskov Andersen

Dato: 26. oktober

Instruktør: Irene Egeskov Andersen

Pris: Medlemmer kr: 700,- / Ikke medlemmer kr: 900,-

Sted: Tjørnegårdsskolen, Hyrdehøj 3, 4000 Roskilde

Tid: 9:30 – 15:30 Morgenbrød og kaffe fra kl. 9:00

Tilmelding: haandvaerkogdesign.dk/kalender

EKSAMEN I HD - Med metal fokus –

Sorte fingre – teknik og materiale

Sorte fingre Teknik og materialekendskab i metal. Når der undervises på et valghold i H&D er der mange ting at tage hensyn til f.eks.: Stk. 2. ”Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde

Ombr. nr. 2- 2015_Sløjd Ny t 26/08/15 16.30 Side 54

undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes -------- og opleve glæde ved at arbejde med hænderne.” Stk. 3. ”Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder”. Ovennævnte er noget af det som eleverne bliver bedømt i til afgangsprøven – også i metalområdet. Og hvordan er så lige: Forståelse for materiel kultur i hverdagen? Nå ja. Hvordan loddes denne her lige, hvordan bukker man fladt eller rundt, er det her plade eller stangmateriale, hvordan bores der lige i tyndt metal og er boring i tykt metal det samme, hvad er nitning, hvordan banker man metaller op, hvad er udglødning, hvordan laves et 4 mm gevind, hvad er hærdning? Der er et væld af spørgmål, der kan poppe op i hverdagskulturen. På dette kursus vil der blive mulighed for at arbejde med forskellige metaller som aluminium, zink, messing og jern. Der vil blive mulighed for at bearbejde materialer på forskellige måder som f.eks. savning, klipning, filing, fladbukning, rundbukning, stukning og snoning. Der vil blive mulighed for at arbejde med samlingsformer som f.eks. lodning, nitning, gevind. Der vil blive mulighed for at arbejde med de her nævnte materialer og teknikker gennem de oplæg og forlæg, der vil forekomme på kurset. Det er væsentligt at nå det rette niveau på progressionsstigen så det bliver muligt at kunne videregive erfaringerne til eleverne.

Underviser: Bent Illum

Dato: 2. november

Instruktør: Bent Illum

Pris: Medlemmer kr: 600,- / Ikke medlemmer kr: 800,-

Sted: Tjørnegårdsskolen, Hyrdehøj 3, 4000 Roskilde

Tid: 9:30 – 15:30 Morgenbrød og kaffe fra kl. 9:00

Husk at medbringe madpakke og godt humør

Tilmelding: haandvaerkogdesign.dk/kalender

holder fyraftensmøde - kom og del din bedste juleidé.

Vi byder dig velkommen til et kort kursus, hvor vi afprøver og deler ideer til julegaveværkstedet.

Dato: 28. oktober 2024 kl 16.30 - 19.00

Sted: Vejgaard Østre Skole, Christen Kolds Vej 1, Aalborg

Pris: Gratis

Forplejning: Pizza, sodavand og julegodter.

Tilmelding på ULVSIG@HOTMAIL. COM eller på facebook Håndværk og design - Nordjylland. Tilmelding er bindende af hensyn til bestilling af mad

Medbring: Gerne selv din egen bedste julegaveidé, vi lærer af hinanden.

Indhold:

5 fede julegaveidéer/værksteder:

1) Det enkle krydsfiner

2) Julestempler og julekort i mosgummi - Kort intro til brother scan´n´cut.

3) Små snittede nisser.

4) Juletræer i avis og reklamer (medbring selv).

5) Stjerner i spåner.

"Kan du teknikkerne fra det gamle fag sløjd?"

"Hvis

så

Nordjylland

5 fede juleideer

Håndværk og design- Nordjylland

HÅNDVÆRK & DESIGN

Lokalforeninger

Fyn

Torben Grøn

Pilegården 23, 5240 Odense NØ

Tlf:

30 31 00 08 torbengroen@me.com

Storkøbenhavn

Claus Eriksen

Hyrdeengen 101 2625 Vallensbæk

Tlf:

29 92 78 02 claus.eriksen50@gmail.com

Sjælland

Bent Illum

Gartnervej 10, 4700 Næstved

Tlf:

22 13 44 96 bent.illum@gmail.com

Annette Bruun Frederiksen

Tlf:

22 34 23 67 bruun.frederiksen@gmail.com

Nordjylland

Jens Kristian Møldrup Jensen Bolejevej 196 , Lendum 9870 Sindal

Tlf:.

60 21 97 52 ulvsig@hotmail.com

Karsten Bjerregaard

Møldrupvej 53 A, 9510 Arden

Tlf:

.60 82 08 55 kars0578@vhkskole.dk

Sønderjylland

Kristian M Jørgensen

Carstensgade 9, 6270 Tønder

Tlf:

21 42 14 36 kjo2101@gmail.com

Lillebælt

Lars Bjarne Andersen

Storegade 18, 8700 Horsens

Tlf:

20 22 71 20 lars.bjarne.andersen@stofanet.dk

Østjylland

Wisti Pedersen

Høskovvej 30, 8260 Viby J

Tlf.:. .

23 67 70 00 wp@foraeldreskolen.dk

Anette Juhler

Hjarsbækvej 3, Gl. Rye , 8680 Ry

Tlf:

21 12 11 18 juhleranette@gmail.com

Hovedbestyrelse

Formand

Irene Egeskov Andersen

Puggårdsvej 10

Sejstrup

6740 Bramming

Tlf:

Poul Sten Rasmussen

Eriknaurvej 25, Hatting 8700 Horsens

Tlf:

20 33 33 96 poul.sten.rasmussen@gmail.com

MidtVestjylland

Tine Friis Petersen Ejstrupvej 2 6900 Skjern

Tlf:

30 24 45 22 tinefp@gmail.com

Uddannelsessteder

UC Syd

Esbjerg, Haderslev

Tlf:

E-mail: ucsyd@ucsyd.dk

UCL

Odense, Jelling

Tlf:.

.63 18 30 00 ucl@ucl.dk

VIA

Holstebro, Nørre Nissum, Silkeborg, Skive, Aarhus

Tlf:

.87 55 00 00 via@via.dk

UCN

Aalborg

Tlf:

.72 69 10 00 campus-hv@ucn.dk

Hjørring

Tlf:

.72 69 60 00 campus-sv@ucn.dk

Professionshøjskolen Absalon

Vordingborg, Roskilde

Tlf:

72 48 10 00 absalon@pha.dk

KP

København, Frederiksberg, Bornholm, Helsingør

Tlf: 70 89 09 90 info@kp.dk

ireneea@outlook.dk

Næstformand

Kristian M Jørgensen kjo2101@gmail.com

Tlf:

Kasserer

Karsten Bjerregaard

Tlf:

mail@haandvaerkogdesign.dk

Webmaster

Pia-Vera Mølgaard

Tlf:

pv24@me.com

Redaktion

Karsten Bjerregaard

Tlf:

kars0578@vhkskole.dk

Wisti Pedersen Høskovvej 30, 8260 Viby J

Tlf.:.

wp@foraeldreskolen.dk

Rune J Johansen runejo@mail.dk

Anne Algren anne28r2@appsodense.dk

Suppleanter:

1. Birgit Pedersen birg4556@hkcloud.dk

2 Bent Illum bent.illum@gmail.com

Læringskonsulent for håndværk og design: Marie Wegeberg marie.wegeberg@stukuvm.dk

Træffes bedst på telefon torsdag og fredag kl. 8-16

www.håndværkogdesign.dk

Sorteret Magasinpost 46592

Følg os på Pinterest @laermedlinaa

Følg os på YouTube @linaadk

Følg os på Linkedin Linå A/S

Følg os på Instagram @linaadk