Natblomst

Page 1



NAT BL OM S T

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 1

25-08-2021 14:49:23


Af samme forfatter Troldmandens søn, 1993 Kongebarnet, 1995 Sikkas fortælling, 1997 Heksehuset, 1998 Vingekatten, 2000 Sølvblomst, 1. udgave, 2002 Valravnen, 2003 Mørkebarnet, 2007 Den Sorte Safir 1-6, 2007-2009 Det Levende Sværd 1-4, 2010-2014 For evigt din, 2011 Max Vero 1-5, 2014-2016 Natulv, 2015 V, 2016 Tante Stellas hus, 2018 Karanagalaksen Log I-III, 2018-2019 Natblomst, 2021

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 2

25-08-2021 14:49:23


CECILIE EKEN

Natblomst

GU T K I N D

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 3

25-08-2021 14:49:24


Natblomst © Cecilie Eken og Gutkind Forlag A/S, København 2021 1. udgave,1. oplag, 2021 Omslag: © Kamilla Wichmann Sat med Stone Serif hos Christensen Grafisk og trykt hos [ScandBook EU / ScandBook Sverige] ISBN 978-87-434-0201-5

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Forfatteren takker Statens Kunstfond for støtte til denne bog.

Til Alba

cecilieeken.dk

Gutkind Forlag  ·  Læderstræde 9, 1.  ·  DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag ·

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 4

gutkind_forlag

25-08-2021 14:49:24


Selenicereus grandiflorus Nattens dronning Hjemland: Haïti Vækst: Rigt forgrenet klatreplante med femkantede, mørkegrønne skud med korte torne og luftrødder på en del af skuddene. Store blomster, 30 cm lange og 30 cm i tværsnit, som er gyldenbrune udvendig og rent hvide indvendig. Meget fin duft. Springer ud i mørke og holder kun få timer. Først 8 år gamle planter er blomsterdygtige. FRA: Stueplanter i farver, håndbog for stuegartnere

5

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 5

25-08-2021 14:49:24


6

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 6

25-08-2021 14:49:24


FØRSTE K APITEL

Skiltet

Den første dag efter sommerferien følger mor mig hen til den nye skole. Jeg har aldrig været der før, og den er grim. En lang, flad bygning med firkantede vinduer og en skolegård med en masse børn, jeg ikke kender. Mikkel skal ikke møde før om en time og blev sammen med Jan i det nye hus. Han glæder sig, men han er også så lille, at han ikke fatter noget som helst. „Det er da et meget flot klatrestativ,“ siger mor og peger over i et hjørne. Som om jeg stadig er syv år gammel. Jeg er iskold, men Mikkel bliver sikkert lykkelig, han elsker den slags. 7

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 7

25-08-2021 14:49:24


Vi skal først hen til kontoret. Før en eller anden lederdame får vist os over til min nye klasse, er timen allerede i gang. En masse fremmede ansigter drejer sig mod mig, da vi åbner døren. „Det her er Mia, der lige er flyttet hertil. Kan I være søde at tage godt imod hende?“ Nogle piger lover, at det skal de nok. K lasselæreren hedder Kirsten og er korthåret og lidt tyk. Hun giver mig hånden. „Velkommen, Mia. Det her er en god klasse, så jeg er sikker på, at du nok skal få det rart hos os. Du kan sidde derovre ved siden af Johanne.“ Johanne har store øjne og lille næse som en Disneyprinsesse. Hun smiler venligt, men jeg smiler ikke igen. Mor bliver stående lidt henne ved døren, men jeg sender hende et skrub-af-nik, og så vinker hun heldigvis og går. Jeg skal selvfølgelig høre, hvad de andre hedder, og fortælle, hvor jeg bor, og hvor jeg kommer fra og alt det der. Hvis jeg var ærlig, ville jeg sige, at jeg kommer fra en rigtig dejlig by, og at jeg havde en rigtig god klasse og gode veninder som Ella og Simi og en far og en hund og et rækkehus og et værelse med en skråvæg. Men så meget gider jeg slet ikke fortælle. Jeg håber ikke, jeg skal blive her særligt længe. 8

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 8

25-08-2021 14:49:24


Johanne og nogle af de andre stiller spørgsmål. En dreng med rødligt hår vil vide, om jeg har nogen dyr. Som om det er vigtigt. Og jeg har overhovedet ikke lyst til at tale om Matti, for så savner jeg ham endnu mere. Så jeg ryster bare på hovedet. Mor syntes, at far ikke skulle være helt alene, da hun og Mikkel og jeg flyttede. Endelig begynder hende Kirsten at snakke om noget andet og give en masse beskeder, og jeg kan sætte mig til at glo ud ad vinduet og vente på, at tiden går. Men lidt efter må jeg op at stå, fordi vi skal flytte rundt på bordene og aftale, hvordan vi indretter det nye klasselokale på en hyggelig måde. Alle får besked på at medbringe en plante til at pynte op med. De skal også bruges til et projekt i natur og teknik. „Mia, er der noget specielt, du gerne vil tage med?“ spørger Kirsten. Jeg trækker bare på skuldrene. Whatever. Det bliver alligevel mor, der ordner det. Kirsten foreslår en kaktus. Fint med mig. Jeg aftalte med mor, at hun bare kunne hente Mikkel, så ville jeg selv finde vejen tilbage. Hundrede meter fra skolen bliver jeg overhalet af den rødhårede dreng på sin cykel. Christian vist nok. Han sætter farten helt ned og triller af sted ved siden af mig. 9

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 9

25-08-2021 14:49:24


„Jeg bor på samme vej som dig,“ siger han. „Det er nummer 12, I er flyttet ind i, ikke?“ „Jo.“ Jeg kigger ned på de grå fortovsfliser. Allerhelst vil jeg gerne ignorere ham, men så begynder han måske at bagtale mig i klassen, og det gider jeg heller ikke. De skal bare lade mig være i fred, til jeg er væk herfra igen. Lige om lidt må det gå op for mor, at alt det her er totalt forkert. „Jeg så jer i forgårs, da flyttebilen kom. Var det din lillebror, ham drengen?“ „Ja.“ „Og din far er sådan høj og mørkhåret?“ „Det er ikke min far.“ „Nårh. Så din papfar.“ Han får det ord til at lyde helt normalt. „Jan,“ retter jeg. „Nå, okay.“ Eftermiddagssolen skinner varmt ned over os og vejen og hækkene og husene og alt det andet i den her latterlige by. Jeg har ikke tænkt mig at forklare ham en masse om, at først skulle Mikkel og jeg være hos mormor og morfar flere uger i sommerferien, og så havde mor pludselig fundet Jan, som hun hellere vil være sammen med, og far og hende skulle skilles. Der opstår en pinlig tavshed, der kun bliver brudt af lyden af mine fodtrin. Jeg nægter at finde på noget at sige. Langt 10

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 10

25-08-2021 14:49:24


om længe rejser han sig op i pedalerne for at få mere fart på. „Vi ses i morgen så.“ „Ja. Hej.“ Han suser videre, og jeg fortsætter efter ham og drejer om samme hjørne ned mod den vej, hvor det nye hus ligger. Jeg holder øjnene halvt lukkede, sådan så alting ligesom ligger lidt på afstand og ikke lige foran mig. Et hegn af fyrretræer bliver bagt af solen, så jeg kan dufte harpiksen, og jeg tænker på sommer og skoven ved mormor og morfars strand. På at lege i vandet og dykke. Hele kvarteret omkring mig virker øde, de eneste lyde kommer fra nogle spurve, der pipper inde i hækkene, og så den fjerne larm af bilerne oppe på hovedvejen. De fleste er selvfølgelig stadig på arbejde, bortset fra mor, der ikke begynder på sit nye job før i overmorgen. Lige nu drøner hun sandsynligvis rundt og pakker kasser ud og stiller vaser i vindueskarmene og taler om, hvor stor haven er, mens Mikkel lytter artigt, inden han spørger, om han må få en kanelgiffel til. Faktisk gider jeg ikke gå hjem. Eller ikke hjem. Jeg gider godt gå hjem, men hjem er ikke her i byen, det er over 200 kilometer væk, og så langt kan jeg ikke gå. Min telefon summer i baglommen, men det er sikkert bare en besked fra mor, så jeg tager 11

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 11

25-08-2021 14:49:24


den ikke op. Eller jo, det gør jeg, da jeg kommer i tanke om, at den godt kan være fra far. Det er den så ikke, og mor bruger alt for mange hjerter og smileys. Jeg svarer ikke på den slags. Det nye hus, som mor og Jan har købt, ligger tæt på en lille skov. Vejen har ingen fortovsfliser, kun grus med en stenkant ud mod asfalten. Da jeg når indkørslen, standser jeg op. Huset er meget større end vores rigtige derhjemme, men Jan har også flere penge end far, tror jeg. Og han gad ikke noget, der skulle repareres eller bygges om, det hele skulle fungere. Så det her hus er ikke særlig gammelt, de tidligere ejere rev alt ned og startede forfra. Det har kun en etage og et tag med mørke tegl, der stråler i solskinnet. Jeg synes, alting ved det er forkert. Dørene, vinduerne, rummene, fliserne i badeværelset, en masse fuldkommen lige linjer tegnet med lineal. Henne ved terrassen står havedøren åben, og jeg får et glimt af mor derinde med nogle puder i favnen. Hurtigt træder jeg lidt bagud, så hun ikke får øje på mig. Efter nogle øjeblikke bestemmer mine fødder sig for bare at gå videre hen ad vejen mod vendepladsen for enden. Jeg har ikke taget mere end tyve skridt, før jeg lægger mærke til noget ovre på den anden side et stykke længere fremme: en tæt trækrone, der rager op over alle 12

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 12

25-08-2021 14:49:24


andre i hele kvarteret. Den fylder vist det meste af en have, jeg må lægge nakken helt tilbage for at se toppen. Hvorfor nogen har plantet så gigantisk et træ, forstår jeg ikke. Det må jo tage al pladsen og skygge helt vildt. Så standser jeg brat op. Midt i rækken af pænt klippede hække og fine blomsterbede langs det modsatte fortov står et højt plankeværk af lodrette brædder. Den grønne maling er falmet, og mælkebøtterne gror tæt foran det. Ikke nogen låge eller indgang noget sted. Tværtimod. I hver ende af plankeværket hænger et gult skilt med store, sorte bogstaver. P R I VAT O M R Å D E A DGA NG FOR BU DT OVERTRÆDELSE ANMELDES TIL POLITIET Først tjekker jeg, at der ikke er andre end mig på vejen, så går jeg over til plankeværket. Nogle lange grene rager ud over toppen, som om alting i haven bagved bare får lov til at vokse, som det selv vil. Jeg prøver at kigge ind gennem en sprække mellem brædderne og får et glimt af noget, der vist engang har været en indkørsel med hvide småsten. Nu dækker ukrudt det meste. Jeg rykker lidt bagud og strækker hals, men jeg kan ikke få øje på taget af et hus, kun den 13

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 13

25-08-2021 14:49:24


der enorme trækrone, der breder sig ud over det hele. Til gengæld opdager jeg, at et par af brædderne helt henne for enden af plankeværket sidder lidt løst forneden. Jeg tvinger mig selv til at gå stille og roligt derhen. Hvis man holder de to brædder lidt ud, kan en tynd person akkurat mase sig igennem. Inde bagved har nogen lavet et hul mellem de gamle hækplanter, og græsset er trampet ned. Jeg tjekker lige, at der stadig ikke er andre end mig på vejen. Så tager jeg skoletasken af og presser den gennem åbningen i plankeværket, inden jeg selv følger efter.

14

bb1149_natblomst_125x205mm.indd 14

25-08-2021 14:49:24