Virksomhedsrapport 2021

BACHELOR VIRKSOMHEDS PROJEKT

Gustav Børre Østerby Phd944 Bachelor i landskabsarkitektur Københavns Universitet

Indhold Indledning: Tegnestuen

3 4

Projekter:

Indledning:

Almas intelligente have

8

Lyngholt familiecamping

10

Hejnsvig Green Lounge

12

Gjerlev byfornyelse – Pakourpark

16

Kunstfond projekt - Det upåagtede skønne overskudslandskab

18

Afrunding

22

Denne rapport indeholder en beskrivelse af mit praktikophold hos tegnestuen GUSTIN Landskab. I rapporten vil der forkomme en gennemgang af udvalgte projekter/ arbejdsopgaver som jeg har arbejdet på i løbet af mit praktikforløb samt dertilhørende diskussion og refleksion til hvert enkelt projekt. Diskussionen vil tage udgangspunkt i hvad jeg har lært og hvilke kompetencer jeg har tilegnet mig undervejs.

De fleste af tegnestuens opgaver i foråret 2021 var fokuseret omkring vundede udbud/ konkurrencer og er derfor projekter som skulle anlægges og arbejdes hen imod endelig skitseforslag og færdig projektering. Samtlige af de projekter jeg hjalp til med var i forevejen vundede udbud/konkurrencer.

Tegnestuen Jeg var i praktik hos GUSTIN Landskab, som er en tegnestue belligende på sydhavnen i Aarhus. I skrivende stund har de et team på 10 personer primært uddannet fra arkitektskolen i Aarhus med en kandidat i landskabsarkitektur.

Tegnestuen er stiftet af lederen Setphan Gustin (Landskabsarkitekt MAA) i 2004 . Han agerer selv kreativ leder, imens Signe rabølle Nielsen (Landskabsarkitekt MDL) agerer tegnestueleder.

Tegnestuen beskæftiger sig udelukkende med uderum af forskellige karakter lige fra torve, pladser, legepladser, skolegårde, campingpladser, naturområder og større sammenhængende byfornyelser.

Tegnestuen udvikler og tegner også oftest selv specialdesignede møbler og inventar til projekterne, der har til hensigt at skabe forskellige former for ophold og leg.

Tegnestuens vision: Citereret fra egen hjemmeside: ”Vi tilstræber at skabe kreative landskaber og byrum – der er legende, poetiske, levende og bæredygtige – som skaber en sammenhængskraft og får os til at smile til hinanden. Vi vil skabe kvalitet – og holder et fokus på en finurlig tilgang til landskabet!”

Arbejdsgang og ledelses struktur Afhængigt af projektets omfang, var der ofte 1-3 personer tilknyttet et givent projekt. Hvor skitseforslag og senere projektering oftest blev udarbejdet af samme gruppe.

Arbejdsprocessen fremkom meget dynamisk idet projekter udfoldede sig ofte gennem skitseringsmøder på arbejdspladsen, hvor kreativ leder Stephan Gustin oftest deltog.

Den legende og kreative del af processen var særligt tilstedeværende under disse møder. Der herskede generelt en meget fri struktur, hvor ansatte selv i startsfasen kom med skitser til hvad de kunne forestille sig at gå i retning af, og med udgangspunkt i de givne rammer for det specifikke projekt. Hvor den kreative leder fungererede som vejleder/sparingspartner i processen. undervejs foregik der mange byggemøder, møder med kommuner / bygherrer DEt var fast kotume at projekter blev gransked og kigget igennem af enten tegnestueleder eller kreativ leder forinden afsending til bygherrer.

Hver mandag morgen havde vi ”mandags møde” hvor alle hver især gennemgik, hvad de skulle arbejde på i løbet af ugen, hvor vi samtidig kordinerede interne skitsemøder og uddelligerde arbejde til dem der manglede.

Almas intelligente have

Refleksion og læring Først og fremmest var dette min debut med programmet Sketchup. Idet jeg blev kastet ud i opgaven, opøvede jeg relativt hurtigt mange kompetencer indenfor programmets funktioner og fik produceret en hel 3d model af hele skolegården. Dette gav mig en god ballast til senere hen at mestre programmet. mine forhenværende kompetencer indenfor blandt andet Rhino var en hjælp for mig i læringsprocessen.

Skanderborg Kommune, Mølleskolen i Ry, Plejecenter Ryvang og Ældre Sagen er gået sammen om projektet Almas Intelligente Have - et MakerSpace 2.0.

Fondssøgningen bag projektet byggede på en motivation om at skabe en skolegård med et levende læringsrum og et udendørs MakerSpace for alle. Fokus var særligt på naturvidenmskabelige eksperimenter med vind, vand, solceller, lys, plantestrøm, pilebyg, 3D-print, luftfugtighed og meget mere.

Jeg kom med på projektet i projekteringsfasen. Min første opgave var at tegne cad planen op i en 3D-model i sketchup, for at kunne danne et indtryk af skolegårdens rumlighed og skala. 3D-modellen muliggjorde også at kunne dobbelttjekke at koteringen hang sammen og gav mening - både rent byggeteknisk såvel som æstetisk.

3D-modellen blev også brugt til at lave stemningsvisualiseringer til bygherrer.

Ydarbejdelsen af Beplantningplanen var et særligt lærerigt forløb. Hvot særligt løbende dialog/sparring med min kollega Nina Walsch var givende. Idet jeg fremlagde mine foreløbige beplantningsplaner og diskutterede dem med hende. Hun er en erfaren arkitekt og har haft udarbejdet et hav af beplantningsplaner. Så hun kunne hjælpe mig med det rent autocad tekniske i at lave en færdig projekteret beplantningsplan. Og havde samtidig et stort katalog af reference projekter og en indsigt i hvilke beplantningssammensætninger der fungerede og et stort katalog af artsforslag.

Sketchup model - visualiseringsfoto

Jeg følte dog samtidig at jeg med mine kompetencer om planteøkologi og artskendskab fra KU, havde noget at bidrage med, og også kunne lærer hende lidt om alternative artsvalg og beplantningsammensætninger.

Såsom hvordan man kunne se på at lave en beplantningsammensætning der virkelig fokuseret på at øge biodiversiteten, med blandt andet planter der tiltrak insekter og bier.

Hernæst fik jeg til opgave at designe en beplantningsplan, for den sydlige del af skolegården, med hjælp fra og sparring med kollega.

Sketchup model - visualiseringsfoto

Særligt lærerrigt og udfordrende var det at udforme en beplantningsplan der skulle opfylde en række kriterier Herunder at den skulle være: Robust (langtidsholdbar, samt tåle slid i form af legende børn i eller omkring beplantningen), sørger for høj biodiversitet, lang blomstrings sæson, spiselige (ikke giftige) træer og buske.

Faget beplantningsdesign Som jeg havde som valgfag på andet år var til stor hjælp for denne opgave da det er emner vi beskæftigede os med.

Referencefoto regnbede

Proces plantelist

Endelige beplantningplan og planteliste

Lyngholt familiecamping

Refleksion og læring Særligt lærerigt var det at deltage og være observatør på planudvilings møder med ejerne samt projektplans fremlæggelser.

projektet drejede sig om at lave en udviklingsplan for campingpladsen ”Lyngholt familiecamping, beliggende på Bornholm ved byen Vang.

Projektet var fondet af dansk kyst og natur turisme, på bagrund af deres projekt kampagne ”camp now” som fokuserede på at styrke campingpladseer med fokus på outdoor turisme.

Hvor dialogen med kunden fremstod særlig vigtig og som en stor del af processen. I det at vi skulle påvirke og imødekomekomme deres drømme og visioner for pladsen. Og hvordan vi som landskabarkitekter med vores tegninger og skitser kan åbne folks forestillinger og drømme og på den måde skabe et endeligt design som vi selv og kunden er tilfreds med.

Mine indledende arbejdsopgave var at jeg blev sendt over og lave en besigtigelse af pladsen og møde campingejeren og blive vist rundt.

Det var lærerigt at indhente masser kortdata for caseområdet. og på baggrund af dette lave diagrammer og målfaste ortofotos. Og lærte nye kortforsyninger at kende herunder Scalgo.live

Min besigtigelse bestod primært af fotoregistering af caseområdet og egne notationer, sansninger og skitseringer.

Senere hjalp jeg med at lave og samle kortdata og producere diagrammer af caseområdet og det omkringliggende landskab. Dette skulle bruges til projektfremlæggelsesmøder sammen med campingejerne og tilsynsperon fra danskkyst og naturturisme samt fuingere som baggrund og argumentation for designvalg.

Diagram over områder og faciliteter

Diagram over stier og forbindelser

Diagram over landskabelige karakterer

Diagram over Højderkurver og bluespots

Dette projekt var, hvad der viste sig at gå hen at blive baggrund for mit bachelorprojekt.

Ortofoto matrikelkort

Fotoregistreringer

Hejnsvig Green Lounge Et Recyclingsprojekt hvor vi ved brug af overskydende PLASTPLADER havde til opgave at designe et opholdssted/pavillion for ”Naturuvante unge” (som omtalt i fondssøgningen). Hejnsvig Green Lounge skulle placeres i skoven lige uden for hejnsvig i Billund Kommune, midtjylland. Projektet skulle fungerer som et opholdstedi skoven og herunder opfylde en række kriterie: Siddepladser til min. 15 personer, overdække , være gjort plads til ophæng af projekter og filmlærred til udebiograf samt eludtræk til mobilladninger.

Sammen med min medpraktikant skulle vi lave skitseforslag på et design af en pavillion.

Processen indbeffatede skitseringsmøder med blandt andet kreativ leder Stephan Gustin.

Referencebillede 1

Projektet var det første jeg var med til at færdigprojekterer og følge til dørs med bygherrer og håndværker (Tømremester Rasmmus Scherfig). Desuden havde jeg privatdialog om materialer og drøftede prisoverslag. Budgettet skulle desuden holdes under 200.000 kr.

Model skitser

Sketchup model - konceptudvikling

Referencebillede 2

Refleksion og læring Processen involverede en håndfuld skitseringsmøder med referenceprojekter og skitsemodeller til at få løst opgaven på en tilfredstillende funktionel og æstetisk måde.

Processen indebar meget modelbyggeri. Både skalafaste fysiske modeller og sketchup moddeler, som vi også brugte til at få fornemmelsen få brugen og skalaen ifht. de rette dimensioner for menneskelig anvendelse og æstetik.

Endelige snit

Det var nødvendigt med sparing med vores kreative leder Stephan Gustin og møde med tømrer Rasmus Scherfig, for at få en samlet forståelse og overenstemmelse af, hvordan pavilionen skulle bygges.

Det var en alt i alt en rigtig lærerig og spændende opgave at skulle design og tegne noget til ende.

Hvor det var vigtigt, at de tekniske tegninger var forståelige og teknisk korrekte således at håndværkerne kunne bygge ud fra dem.Valg af materialer blev aftalt ved byggemøde og nedskrevet.

Den endelige plantegning med dimensioner

Endeligt snit

Gjerlev byfornyelse – Pakourpark

Refleksion og læring Særligt udfordrende og lærerigt var det at skulle designe indefor virkelighedsnære begrænsninger såsom økonomi og legeplads regulativer.

Særligt indsigt i legeplads regulativer ift. sikkerhed og børnevenlig leg og de forskllige krav om faldunderlag og faldradius til nærmeste kant.Var lærerigt at lærer om og en udfordring at skulle designe inden for.

Og samtidig refleksion og overvejlser omkring parkens brug, af både store og små børn. Med en ambition om at skabe hensigtsmæssig nivilerering og vekslen imellem tryghed, udfordring og spænding fotr alle aldre.

Som en del af en større byfornyelse af den nordjyske

by Gjerlev skulle der designes en parkourpark på et henlagt grusareal tilhørende SFO’en Grøftekanten.

Jeg fik til opgave at designe en håndfuld skitseforslag til en parkourpark, hvilket jeg gjorde med hjælp fra sketchup og autocad.

Gennem sparing med kollegaer blev vi enige om et færdigt design på baggrund af mine skitseforslag.

Endelige model af parkourpark med dimensioner (Sketchup tegning). Set fra 4 forskellige vinkler

Endelige Plantegning (Autocad print)

Kunstfond projekt - Det upåagtede skønne overskudslandskab Med støtte fra Kunstfonden havde tegnestuen til opgave at udarbejde et projekt som skulle belyse de bynære overskudslandskaber og deres skønne og kunstneriske kvaliteter. Rammer og med et beskedent budget på omkring 80.000 kr.

Min medpraktikant og jeg blev sat på opgaven. I starten besluttede vi sammen med kollegaer Stephan Gustin og Jonas Toft at fokusere på Sydhavnen, i Aarhus, og dets overskudlandskab og nærmere et afgrænset område tæt ved tegnestuen Gustin.

Vi fik til opgave at designe en plantebog/hæfte der først og fremmest fremlagde caseområdets overskudslandskaber og plantearter både vha. systematisk data (plante og jord) indsamling. Projektet skulle belyse og formidle overskudslandskabernes poetiske og kunstneriske kvaliteter.

Sydhavnen

REUSE

Dokk1

GUSTIN

Husforbi

N

Kulbroen Parkeringsplads

Den grønne sti filmbyen

Nuværende byggeplads

Bassin 3 Reuse shipping1

Forarbejdet skulle danne grundlag for en senere installation, som skulle udstille det indsamlede mateirale på kunstnerisk vis. Installationen er stadig i udarbejdelsesproces.

Multiterminal vest

Jernbane

Bassin 3 Sydhavnsgade

Bassin11

Sydhavnsvej

Parkeringsplads Marienlyst bådhavn

Multiterminal øst

Byggeplads Område kort viser arbejdsområde og potentil grøn sti.

3d kort over arbejdsområde

N

Refleksion og læring Idet projektets første fase baserede sig meget på planteindsamling og artsbestemmelse, kunne jeg bruge mine kompetencer indenfor artsnøgling og systematisk botanik. Det var dog noget af en prøvelse at bestemme arter fra overskudslandskaber og ruderater, som ikke er de mest alment kendte prydplanter.

Indsamligningen foregik desuden i maj måned, hvor mange af planterne ikke var sprunget i blomst endnu.

Vi indsamlede over flere uger og feltarbejdet gav en rigtig god forståelse for plantelivet på overskudslandskaber bestående af primært grusset og sandede jorde med byggeaffaldsrester. Det gav en god forståelse for sammenhængen mellem jordbundstype og de forskellige planters udbredelse og foretrukne habitat samt levedygtighed.

Plante collage

Billede 1

Billede 3

Den største udfordring ved projektet var de meget frie rammer og samtidig et krav og ambition om at lave en kunstnerisk formidling af planteindsamlingerne.

Billede 2

Lysbordsfoto

Billede 4 Lysbordsfoto

Afrunding Praktikforløbet var meget givende og læringsrigt. Tegnestuen var kompetent og bød på en masse spændende opgaver og projekter - og ikke mindst meget rare og hjælpsomme kollegaer til sparring og vidensdeling. Det gav mig meget bare at være med i den daglige gang på tegnestuen, og en god forståelse og indsigt i, hvordan erhvervet fungerer på et professionelt plan.

Jeg fik skærpet mine kompetencer inden for mange forskellige tegneprogrammer og mit generelle grafiske layout. Da jeg havde varirede arbejdsopgaver der både involverede Autocad, Indesign, Photoshop, Illustrator og Sketchup.

Jeg følte mig relativt godt klædt på til mine arbejdsopgaver. Idet jeg havde kompetencer inden for de fleste af de anvendte programmer bortset fra sketchup. Jeg kunne anvende tidligere tilegnet kompetencer og arbejdsmetoder fra første 2,5 år af bacheloruddannelsen.

Men jeg tilegnede mig samtidig også mange nye metoder, fra mine erfarne kollegaer til hvordan man kan arbejde godt og effektivt.

Derudover kunne jeg anvende en del af min plantekendskab og naturbiologiske viden fra fagene på KU, og havde kompetencer til at hjælpe til med beplantningsplaner.

En markant forskel i det professionelle erhverv, er hastigheden hvormed projekter færdigbearbejdes. Jeg fik som praktikant sommetider lov at udfører opgaverne i mit eget tempo, men havde også afleverings deadlines på nogle af projekterne.

Jeg forstod også hvor vigtigt det er at kunne trække på erfaringer fra tidligere projekter og genbruge metoder, som er en stor del af at blive og være en dygtig landskabsarkitekt.

Det var også en læringsrig indsigt at følge projekter, og deltage i byggemøder og projektfremlæggelser. Og forstå hvordan et projekt bliver til i en dialog med kunden (oftest Kommune/bygherrer).

Da jeg søgte praktiksted var jeg interesseret i at finde en tegnestue der lavede offentlige uderum som særligt orienterede sig mod bevægelse og leg, grundet min egen baggrund med tidligere idrætsuddannelse. GUSTIN var derfor et rigtig passende match til mig, og jeg har fået lov at beskæftige mig med og få en del indsigt i udarbejdelsen af dette.

Samtidig var jeg ganske interesseret i at udvikle flere kompetencer inden for projektering og detailtegning. Og jeg var heldig få god indsigt i denne del arbejdet som landskabsarkitekt., grundet de mange vundede udbud i det forgange år.

Generelt var praktikforløbet en stor fornøjelse og har givet mig et hav af indsigt og kompetencer. Samt givet mig yderligere gejst og lyst til at videreuddanne mig og arbejde som landskabsarkitekt.