LINK 2024 - Årsmagasin for GS1 Denmark

LINK

Meningsdannerne Hvordan bruger vi data klogt?

Fem bud på, hvordan vi som samfund bedst udnytter den enorme datapool. Mød blandt andre en minister, en cyberwitch og en elektronisk musiker

Data understøtter grøn udvikling

Læs, hvordan GS1 hjælper virksomheder, når der er nye krav om regulering

Frontløber

Ny app giver mindre medicinspild

Region Midtjylland har udviklet en ny app, som ved hjælp af data fra stregkoderne giver langt bedre mulighed for at dele medicin

ÅRSMAGASIN FOR GS1 DENMARK •

5 veje til bedre global sundhed

De data, der gemmer sig i stregkoder og standarder, er med til at styrke verdens sundhed. Det kan for eksempel handle om at finde forfalsket medicin, spore medicinsk udstyr eller mindske fejl ved udlevering af medicin. Her viser vi eksempler fra fem internationale GS1-cases.

USA

Siden de amerikanske myndigheder i 2013 etablerede et fælles system til identifikation af medicinsk udstyr, der sælges i USA, har medicinalvirksomheden Johnson & Johnson haft sit eget team, som har arbejdet fokuseret med at overholde den såkaldte UDI-lovgivning. For at UDI skal være effektiv, kræver det en harmoniseret og konsekvent tilgang, og det har virksomheden haft. Nøglekomponenter har været samarbejde, datastyring og produktidentifikation. Virksomheden har brugt GS1-standarder og tildeler GTIN’er til alt medicinsk udstyr.

PORTUGAL

GS1 Portugal blev bedt om at hjælpe virksomheden MC, der blandt andet sælger medicinsk udstyr og håndkøbslægemidler. Virksomhedens lagerstyring fungerede dårligt. Første skridt for GS1 var at observere arbejdsgangene og derefter gå i gang med at introducere mærkning af pakker og paller baseret på GS1standarder. Samtidig blev GS1 bedt om at inddrage leverandørerne og støtte dem i at opdatere den relevante database med de relevante stamdata. Det førte til en reduktion af tidsforbruget for MC med 50 procent i forbindelse med modtagelse af en kasse på lageret og 60 procent færre afviste produkter.

TEKST: KAREN GAHRN GS1

UK

Royal Cornwall Hospital har brugt scanning til at reducere medicineringsfejl. Der er anslået 37,8 millioner fejldoseringer i England hvert år. Små forskelle i lægemiddelnavn, styrke og form gør den såkaldte dispensering af medicin meget modtagelig for menneskelige fejl. Ved at introducere GS1-standarder og stregkodescanning har hospitalet været i stand til at reducere det samlede antal doseringsfejl med 76 procent.

AUSTRALIEN

Flere lande kræver serienumre på medicinpakninger, og at data overføres fra producenten til myndighederne. Den australske medicinalvirksomhed Aspen Australia har udviklet en løsning, der gør det muligt at levere store mængder serieproduktioner til de mange forskellige eksportmarkeder – alle i overensstemmelse med landenes lovgivning. Brugen af GS1 Datama-

JAPAN

I Japan har lovgivning siden 2019 opfordret til, at lægemidler og medicinsk udstyr går fra papirbaserede indlægssedler til elektroniske indlægssedler (digital produktinformation). Det har ført til, at næsten alle producenter har knyttet et GS1

GTIN-nummer på for eksempel et lægemiddel til Pharmaceuticals and Medical Devices Agencys (PMDA) hjemmeside. Derfor kan sundhedsudbydere og patienter nu scanne

GTIN og via GS1 Digital Link se produktets indlægsseddel elektronisk.

Foto: Kasper Løftgaard

Velkommen til en ny udgave af vores årsmagasin LINK. Vi har glædet os til at dele historier, der er vigtige for os.

Hos GS1 ved vi, at vores medlemmer står over for en lavine af krav på dataområdet. Vores forpligtelse er at hjælpe vores medlemmer ved at investere i teknologi og servicer, som er robuste og kan understøtte de krav, der vil komme som perler på en snor de kommende år.

Data udveksles, hver gang en GS1-stregkode scannes – og det gør den 10 milliarder gange i døgnet et eller andet sted i verden. Den dataudveksling har GS1 i mange år gjort mulig. Man kan sige, at data er vores dna.

Meget af den regulering, der er undervejs, handler om at reducere for at hjælpe en grøn omstilling på vej. Men for at kunne reducere er du nødt til at kende dit udgangspunkt – og derfor skal du have styr på dine data, så den er klar til at blive udvekslet. Her har GS1 en afgørende rolle med vores globale standarder for unik identifikation og i at understøtte det dataudvekslingsbehov, som den stigende regulering skaber – i EU og i resten af verden.

Helt aktuelt handler det i Danmark om at understøtte kravet om udvidet producentansvar for emballage, der ventes at ramme op mod 41.000 danske virksomheder. I GS1 arbejder vi på en digital emballagedataservice, der skal gøre det nemt og effektivt for vores medlemmer at registrere emballagedata for produkter og derefter udveksle dataene med relevante aktø-

Redaktion GS1 Denmark

Toke Mølgaard, chief communications officer (ansvarshavende)

Valdemar Glahn-Abrahamsen, senior digital designer

Produktion og design OTW A/S

Karen Gahrn, redaktør

rer. Vores nye service, GS1Trade Packaging, bliver udviklet i samarbejde med medlemmer, kollektivordninger og myndigheder og forventes klar i løbet af 2024.

Det er også GS1, som har systemerne til at gøre disse data tilgængelige ude i samfundet. Den velkendte stregkode med sine sorte lodrette streger står over for at blive udskiftet med interaktive QR-koder, som er langt bedre i stand til at invi tere forbrugerne indenfor i den uendelige verden af data. I ma gasinet kan du læse mere om, hvordan data om for eksempel varens klimaaftryk og affalds håndtering kan blive en del af produktets brand – til glæde for virksomheder, forbrugere og miljøet.

For os i GS1 har data kun værdi, hvis de er til at stole på. Derfor udvikler GS1 systemer og standarder, som understøtter høj datakvalitet og transparens i for hold til, hvem der har adgang til hvilke data. Det er her, vores GS1 guiding principles om sektorneutralitet, medlemsdrevet ud vikling og globalt mindset styr ker os i vores produktudvikling. Årets LINK-magasin sætter den stigende mængde af data under lup og fortæller, hvordan og hvilken rolle GS1 Denmark vil spille. Vi håber, det kan gøre dig klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig som medlem, og hvordan vi forsøger at bidrage til en effektiv og grøn samfundsudvikling!

Per Ahlmann Andersen CEO, GS1 Denmark

Nicolai Grønnegaard Ditlev, designer

Cathrine Park, projektleder

Artikler i magasinet kan frit citeres mod kildeangivelse.

SVANEMÆRKET

Magasinet er trykt med god samvittighed og er Svanemærket.

Forsideillustration: Ditlev & Erik Nylund

15

For Annette Wisler Houmann, Peter Larsen Kaffe, har GS1 betydet en langt højere kvalitet af data.

Foto: Andreas Bang Kirkegaard

06 GS1 KORT

10 NYE VEJE

Gennemsigtighed er en vigtig del af Roccamores fællesskab om kvalitetssko.

15 GS1’s MEDLEMMER

Annette Wisler Houmann, Peter Larsen Kaffe: GS1 er en tryghed i hverdagen.

16 DEN KLOGE FREMTID

Produkter skal have eget digitalt pas. Vi zoomer ind på et par jeans’ livscyklus.

18 FRONTLØBER

En ny app udviklet i Region Midtjylland bruger stregkoden til at mindske spild af medicin.

25 GS1’s MEDLEMMER

Lars Kejser Bob, Matas: Kvalitetsdata er vigtigt for onlinesalg.

26 SAMMENHÆNG

Den forunderlige historie om, hvordan et landkort over regnskabsdata kan ende med at styrke miljøet.

Foto: Andreas Bang Kirkegaard

16

Det digitale produktpas vil kræve præcise data tilbage til første led. Vi følger et par jeans fra bomuldsmark til genbrug.

Farmakonomer og it-folk fra Region Midtjylland har i fællesskab udviklet en revolutionerende ny app, som kan mindske medicinspild.

Foto: Kasper Løftgaard

28 STANDARDER I GÅR, I DAG OG I MORGEN

Sådan får standarder verden til at hænge sammen.

30 MENINGSDANNERNE

Hvordan bruger vi data klogt? Se fem gode bud.

36 VERDEN I FORANDRING

Fem spørgsmål til VANA om det udvidede producentansvar for emballage.

DANMARK I VERDEN

Plantedrikken Dryk har taget turen fra lokal idé til verdensomspændende produkt.

DEN KLOGE FREMTID

’Farm to Fork’ skal gøre Europa mere klimaneutral. Det handler blandt andet om stregkoder.

EFFEKTIV HVERDAG

Sådan bruger Coop GS1 servicer i hverdagen.

46 BÆREDYGTIG INNOVATION

True Gum vil skabe en bedre verden med plastikfrit tyggegummi.

51 GS1’s MEDLEMMER

Rasmus Nørgaard, Dansk

Cater: GS1 bringer vores holdninger videre til Borgen.

52 SIDSTE SIDE

Stregkoden i fornemt selskab: 50 ting, der har skabt den moderne økonomi.

Jacob

GS1 KORT

SMÅKAGER TIL HELE VERDEN

Karen Volf var iværksætter og skabte et internationalt kageimperium i en tid, hvor kvinder blev anset for at høre til i hjemmet.

Lille Karen kommer til verden i 1864, samme år som danskerne lider et smerteligt nederlag og må afstå store dele af Sønderjylland. Hun vogter som barn kvæg på bedsteforældrenes marker ved Roskilde og kommer siden som andre af tidens unge kvinder på hushold-

Men Karen Volf vil videre ud i verden og bliver som helt ung køkkenchef på Casino-teatret i København. Som bare 26-årig åbner hun

bageri i lejede lokaler på Strandvejen i Hellerup, og rygterne om hendes kager spreder sig. I 1900 får bageriet eget automobil, og man kan nu telefonere og få sine kager bragt ud, en slags datidens Wolt. I dag ligger bageriet i Stege på Møn som en del af Bisca A/S med en årlig omsætning på omkring 380 millioner kroner. Og Karens småkager er kendt over hele verden med den runde kagedåse med ’Butter Cookies’ som den største salgssucces.

VIDSTE DU

AT GS1’S GLOBALE HOVEDKONTOR ER PLACERET I BRUXELLES

TEKST: KAREN GAHRN

DANSKE EROBRERE

NY SERVICE I KLASSEN

2024 er året, hvor GS1 præsenterer en helt ny service i rækken af værktøjer skabt til at hjælpe medlemmerne. Navnet er GS1Trade Packaging. Når lovgivningen giver virksomheder ansvaret og omkostningerne for at håndtere emballage for at begrænse affaldsproduktion og øge genanvendelsen, så kan denne service hjælpe med håndtering af de omfattende emballagedata. Ideen er at gøre det nemmere for GS1-medlemmer at indberette emballagedata til myndigheder og kollektivordninger.

LÆS MERE PÅ GS1.DK

GS1Trade Packaging

Deklarering af emballagedata

VIDSTE DU

AT GS1 DENMARK AFHOLDER

ONLINEKURSER, HVOR DU KAN BLIVE

DYGTIGERE TIL GS1-STANDARDER?

TILMELD DIG PÅ GS1.DK

10

MILLIARDER

SÅ MANGE GANGE BLIVER EN GS1-STREGKODE SCANNET

HVER DAG. DET ER CIRKA TRE

GANGE SÅ MANGE GANGE, SOM

DER SØGES PÅ GOOGLE

Malene

GS1 FORUM 2023

Med flere end 600 tilmeldte, både fysisk og online, til årets

GS1 Forum 2023 var de ikoniske lokaler på Carlsberg Museum & Business Centre i København fyldt med medlemmer og samarbejdspartnere, der var kommet for at blive klogere på, hvordan reglerne for udvidet producentansvar for emballage kommer til at påvirke virksomhederne.

’Den grønne omstilling bakkes op af forbrugerne, men den starter hos erhvervslivet. Og vi har tillid til jer – vi ved godt, at det er jer, der skal redde verden. Vi forbrugere vil virkelig gerne, men vi skal holdes i hånden’.

Anne Glad, livsstilsekspert

’Vi vil nå et forhold på 1:1 mellem solgte it-enheder og genbrugte. For hver af enhed, vi sender på markedet, tager vi mindst én enhed tilbage. Det forlænger it-levetiden og bevarer ressourcerne’.

Andreas Schjølin, sustainability manager, Atea

’Hver europæer producerer 189 kilo affald hvert år, og mængden af affald stiger med 1011 kilo per person hvert år. Der er ikke så mange ressourcer på jorden, og det er meget jomfruelige ressourcer, der bruges til emballage – så det skal vi have gjort noget ved’.

Lise Larsen, fuldmægtig, Miljøstyrelsen

’Start med én ændring ad gangen – og sørg for at få dokumenteret udbyttet af jeres ændringer’.

Trine Schmidt, purchasing manager, MC Emballage

’Vi har en stor optimisme omkring, hvordan vi kan hjælpe industrien med de her udfordringer. Vi har fået mange gode input her på GS1 Forum – dem vil vi bruge til at udvikle vores platform for emballagedata, GS1Trade Packaging’.

Per Runchel, chef for forretningsudvikling, GS1 Denmark

Busk Pedersen

KONTRA COFFEE TOMME TØNDER KAN HJÆLPE MILJØET

Der er stort fokus på mere bæredygtig emballage, og et godt eksempel kan findes hos firmaet Kontra Coffee, der har lanceret en kaffetønde som et bæredygtigt alternativ til den almindelige emballage.

Efter at beholderne er tømt hos kunderne, tages de retur, vaskes og genfyldes med friskristet kaffe. Præcis som mælkemanden gjorde det i gamle dage. Et cirkulært system med en genbrugstønde af 100 procent virgin HDPE, som derfor er 100 procent genanvendelig og har en levetid på omkring tre år.

– Allerede fra 2022 leverede vi mere end 10 tons kaffe i tønder til vores virksomhedskunder. Det giver en besparelse på CO 2-budgettet på lige omkring 1,5 tons CO 2 – alene på emballagen. Det kommer alle vores kunder til gode, da

de også kan indregne det i deres grønne regnskab, siger Kontras direktør Kurt Dalsgaard.

Han stiftede Kontra Coffee i 2005 sammen med fire partnere, der ønskede at bringe god kaffe til både private og firmaer. Der blev købt en ristemaskine, og kaffen blev købt hjem via relationer til de enkelte kaffefarme.

– Ordentlighed, ærlighed og gennemsigtighed er en del af vores forretning og det fundament, vi tror på skaber den bedste kop kaffe. Vi er den store af de små i branchen, og med det følger også et ansvar for at værne om vores jord, siger Kurt Dalsgaard.Teknologisk Institut har regnet på tøndens CO2 aftryk og her fremgår det, at der er 63 procents reduktion i CO2 aftryk alene på emballagen.

GLOBAL HANDEL FRI FOR PAPIR

GS1-standarder skal være med til at gøre global handel fri for de enorme mængder papir, der bruges hvert år. International Chamber of Commerce og World Trade Organization (WTO) har indskrevet GS1 og en række GS1standarder i deres guide til verdensmarkedet omkring ’papirløs handel’. Du kan læse meget mere på International Chamber of Commerces hjemmeside, søg på ’Cross-border paperless trade’.

VORES MEDLEMMER

SKOLEELEVER OM DE SMARTE STREGKODER

»Det er skidesmart!«

Sådan sagde fødevareminister

Jacob Jensen, da Andreas fra 7. klasse på Læringshus Nærheden fortalte ministeren om, hvordan 2D-stregkoder, for eksempel QR-koder, kan være med til at mindske madspild.

Anledningen var sidste års internationale madspildsdag på Frederiksberg Rådhus. Her deltog GS1 sammen med skoleelever for at præsentere løsninger på, hvordan vi med de unges hjælp kan blive mere bæredygtige på fødevareområdet.

GS1 delte stand med elever fra 7. klasse på Læringshuset i Høje Taastrup, som GS1’s madspildsekspert, Mads Kibsgaard, havde været fagmentor for. Eleverne var så stærke i stregkoder og madspild, at de kunne fortælle om projektet og imponere ministeren.

De smarte stregkoder er nemlig rigtig – smarte. De kan eksempelvis give forbrugere information om klimaaftryk, madopskrifter og holdbarhed, ligesom de automatisk kan foretage prisjusteringer baseret på produkters holdbarhedsdatoer, hvilket de traditionelle 1D-stregkoder, vi kender fra supermarkedet, ikke kan.

NÅR AI GÅR AMOK

Stregkoden er for mange en overset om end uundværlig del af dagligdagen. Stregkoden hjælper, når verdens varer skifter hænder, men er ikke ligefrem en visuel oplevelse i sig selv.

Det har flere kunstnere forsøgt at ændre. Vi skal tilbage til 1990’erne, hvor amerikanske Bernard Solco præsenterede sin version af ’Barcode-art’ på gallerier i New York. Siden har mange andre fulgt i hans fodspor. Blandt andet har Scott Blake skabt et billede af Bruce Lee ud af stregkoder.

Et er at bruge stregkoder som basis og inspiration til et kunstværk, noget andet er når stregkoden på et produkt bliver så kreativt udformet, at den ikke er til at læse. I takt med nye AIværktøjer er mange virksomheder faldet for fristelsen til at udforme stadig mere visuelt kreative stregkoder.

Her er det værd at være opmærksom på, at hvad der starter som en sjov idé, kan ende med at koste dyrt, hvis koden ikke kan aflæses.

BRUG GS1STANDARDER, OPFORDRER SKI

En af årets GS1-nyheder er, at SKI, der er hele den offentlige sektors indkøbsservice og videncenter, stiller som krav, at GS1-standarder bliver brugt af fødevareleverandører i hele Danmark. De informationer, kommunerne har brug for til løbende at opdatere deres udbudsmateriale, findes allerede i GS1Trade Sync. Hvis en kommune for eksempel ønsker at handle grønnere og mere bæredygtigt, er der hjælp at hente hos GS1, der sørger for, at data ikke bare er nemmere tilgængeligt, men også at datakvaliteten forbedres. – GTIN eller stregkoden som den hedder i hverdagssprog, er identifikation af produktet. Med denne information kan SKI nu søge data på det pågældende produkt og derved få information om alt fra ernæringsværdier og allergener, miljømærkninger, emballage og affaldshåndtering for eksempel via GS1Trade Sync, siger Morten Buch, der er ansvarlig for retail og foodservice i GS1 Denmark.

– Det skaber endnu mere værdi for vores medlemmer. Dataene de opretter og vedligeholder i GS1Trade Sync, kan altså nu bruges til at effektivisere og dokumentere for eksempel grønnere indkøb hos SKI, og det er vi glade for at kunne understøtte.

VIDSTE DU

AT OVER 131 MILLIONER

LÆGEMIDLER BLEV SCANNET

PÅ DANSKE APOTEKER OG

SYGEHUSAPOTEKER I 2022

FOR AT SIKRE, AT MEDICINEN IKKE ER FORFALSKET?

KUNDERNE SKAL OPLEVE GENNEMSIGTIGHED, NÅR DE HANDLER HOS OS

ROCCAMORE HAR I DE SENERE ÅR UDVIKLET ET SÆRLIGT FÆLLESSKAB OMKRING SINE KVALITETSSKO OG HØJE HÆLE. TRANSPARENS ER AFGØRENDE, HVIS

BÆREDYGTIGHED SKAL VÆRE MERE END BLOT ET SMART UDTRYK, DER SÆLGER. DERFOR ER QR-KODER UUNDVÆRLIGE. OGSÅ SELVOM SKOFÆLLESSKABET

LIGE SKAL LÆRE AT BRUGE DEM.

gentlig kunne Frederikke Antonie Schmidt sagtens have spadseret den vej, mange designere før hende er gået. Efter at have bestået sin sidste eksamen ved det højt respekterede italienske Polimoda Institute of Design i Firenze lagde den nyudklækkede designer da også ud med at arbejde for det ene luksusmærke efter det andet. Men en dag vendte hun hjem til København med en idé om en ny og anderledes sål til højhælede sko. Hvorfor skulle det være så slidsomt at gå i høje hæle? Det spørgsmål nikkede hundredvis af kvinder genkendende til i 2014, da designeren lancerede en Kickstarterkampagne. På få måneder modtog hun 330.000 kroner fra over 300 kunder. Roccamore var en realitet. Brandet handlede om at fremstille komfortable høje hæle af overskudsmateriale. Den tanke har den i dag kreative direktør forfinet lige siden.

– Hurtigt var vi det første højhælede brand i verden, der fik certificeret vores værdikæde, siger Frederikke Antonie Schmidt og betoner, at dette betyder, at Roccamore virkelig skal være produktionsbevidst:

– Alle komponenter i en støvle bliver godkendt og kvalitetstjekket af en tredjepart. Det er vigtigt, hvis du skal kunne se dig selv i øjnene, og det gælder også, når det kommer til, at alle menneskerettigheder overholdes.

OM ROCCAMORE

• Frederikke Antonie Schmidt er født i 1983.

• Uddannet skodesigner fra TEKO i Herning og Polimoda Institute of Design i Firenze. Har derudover en PBA i branddesign fra KEA.

• Stifter og kreativ direktør i Roccamore siden 2014. Virksomheden omsætter i dag for millioner.

• Tidligere partner i netværket Ladies First og har blandt andet været fortaler for at sætte innovation på skoleskemaet.

• Bor i København med sin italienske mand.

Når du har styr på, hvordan dine produkter bliver fremstillet, kan du med ro i sjælen vise din værdikæde frem. Hvis der er noget, jeg går op i, er det, at kunderne skal opleve gennemsigtighed, når de handler hos os.

Styr på sit shit

Denne gennemsigtighed gennemsyrer Roccamores dna. Virksomheden er på det seneste gået nye veje ved at fokusere på QR-koder. Disse er efterhånden tilknyttet hele 30 procent af hendes produkter, så køberne kan se, hvordan produktet er nået til entré eller walkin-closet.

– De sejeste virksomheder er dem, der er transparente, siger Frederikke Antonie Schmidt: – Tør man være det, betyder det nemlig, at man har styr på sit shit. Der er alt for mange, som formår at fuske med bæredygtighed, men transparens er en lækker måde at tale om det bæredygtige på. Bæredygtighed må ikke blive en floskel, der bare bruges som et billigt salgstrick. Vi har ikke et fælles sprog for, hvordan verden bliver bedre og mere bæredygtig, og derfor synes jeg også, det er helt afgørende, at vi kan vise potentielle kunder, hvad vi gør, frem for at tale om, hvad vi vil gøre. Det, Roccamore gør, er at dele sin produktion op i fem enkle led og åbne processen op for dem, der er interesserede. Det første led handler om, at der bruges skandinavisk koskind til støvlerne. Øremærkningen på den enkelte ko gør det muligt at spore støvlens oprindelse helt tilbage til en specifik græsmark. – Vi står på mål for den ko, vi har brugt til vores produkt. Vi sikrer os, at dens liv har været ærefuldt. Det er vigtigt for mig, at koen har græsset om sommeren og først er blevet slagtet, når den er blevet behandlet ordentligt, siger Frederikke Antonie Schmidt.

Fornuftig frem for smart

Det kan måske lyde både en smule højstemt og ganske dyrt at arbejde på den måde. Og det er det også. Men det er fuldstændig nødvendigt, hvis man som brand skal være en del af verden, mener Roccamore-stifteren.

– Jeg synes ikke, man skal have en virksomhed, hvis ikke man vil vise en ny vej, siger hun og påpeger, at det da godt kan føles som sisyfosarbejde i ny og næ. Roccamore sælger 40.000 par specialfremstillede sko om året.

Men tallene viser, at ikke mere end 2.000 QRkoder bliver scannet.

– I den henseende kan det overhovedet ikke betale sig. Vores sporingsarbejde gør skoene 200 kroner dyrere, men vi insisterer alligevel på

at gøre det. Vores produkter er lige så bekostelige at producere som Prada- og Valentino-sko, men et par Roccamore-sko koster en tredjedel, når vi sælger dem. Så kan det betale sig? Ja, det synes jeg, for man skal uddanne køberne til, at gode varer koster, hvad de koster. Verden skal ikke have flere produkter, men derimod gode produkter, der tager sig selv og andre alvorligt, siger Frederikke Antonie Schmidt og fremhæver, at det er det, hun mener, når hun siger, at bæredygtighed ikke bare skal være noget, vi taler om, men noget, vi insisterer på:

– Det lyder jo lækkert, når nogen påstår, at deres sko er ’vegan leather’, men du kan jo ikke fremstille sko af æbler, og derfor binder du skoene sammen med plastik. Du slår ikke dyret ihjel, men til gengæld bruger du noget, som skader kloden. Det er mere smart, end det er fornuftigt.

Det uperfekte er perfekt

Næste led, kunderne kan se, hvis de scanner QR-koden på Roccamores produkt, er, at koskindet sendes videre til et dansk garveri. Her er det vigtigt for Frederikke Antonie Schmidt, at garveriet har en klar mission. CO2-udledningen skal være halveret inden år 2030 og produktionen helt CO2-neutral i år 2050.

– Det er helt essentielt for Roccamore og for mig, siger hun og fastslår, at hun godt ved, at flertallet af dem, der køber hendes fodkreationer, ikke skænker det her en tanke:

Vil du følge og forstå dine Roccamoreskos rejse – fra produktion til butik – skal du blot scanne QR-koden i skoen.

Roccamores Traceable Collection er produceret med 100 procent sporbart overlæder og såler fra SPOOR. For hver sko kan læderet spores tilbage til den enkelte gård, der har leveret skindet, trin for trin. Dette gør det muligt for SPOOR at garantere nogle af de højeste standarder for dyrevelfærd.

TRIN 1

Gårdene

SPOOR står for at udvikle og spore data på koen via en øremærkning, så man kan se dens rejse og gården, den kom fra. Læder i god kvalitet starter på gården.

TRIN 2

De danske garverier

Det danske garveri ScanHide forarbejder og garver skindet med krom, udvælger den bedste kvalitet og giver derefter skindet et unikt SPOOR-nummer.

TRIN 3

Det tyske garveri

Richard Hoffmans tyske garveri udfører den sidste garvningsproces af skindet.

TRIN 4

Produktion i Italien

Så rejser læderet til Toscana – en region berømt for skomageri. Et par Roccamorestøvler er håndlavede og tager 3 måneder, 17 personer og 22 trin for at blive skabt.

Foto: Roccamore, Unsplash, Scan Hide.

TRIN 5

Skoene

Skoene ankommer til Roccamores butikker, klar til at finde deres rette match. Her er vi i flagshipbutikken i Skindergade i København.

– De køber skoene, fordi de kan lide dem. Punktum. Det betyder bare ikke, at vi skal være ligeglade, når vi producerer skoene. Jeg tror inderligt på, at hvis din værdikæde er i orden, har du en fremtid. Hvis du har respekt for din virksomhed og for verden, er den eneste vej frem at bevise, at du vil være bæredygtig. Det er ikke nok at sige det. Du må vise, hvad du gør.

Det understreger trin tre i Roccamores QRkode-femtrinsraket. Her forfines garveriprocessen med sporbarhed for øje. En tysk garver laver den sidste finish på skindet. Her er ingen glatte linjer eller plastik. Derimod kan det ses, hvis en ko har haft strækmærker. Virkeligheden må gerne slænge sig om fødderne på alverdens forbrugere.

– Jeg tror inderligt på, at hvis din værdikæde er i orden, har du en fremtid.

Frederikke Antonie Schmidt

– Vores tyske garveri var et af de første i Europa, der inkorporerede sporbar produktion og transparente samarbejder, siger Frederikke Antonie Schmidt:

– Vi bruger uperfekte skind. Det er der mange, som ikke mener er i orden, fordi de vil have noget glat og plastisk, men er det perfekt? Nej, det er mere perfekt, at man kan fornemme dyret bag skoen, når man bruger den.

Kunderne kan deltage i processen

GS1’s rolle

Roccamore bruger GTINs til sine produkter, og sammen med virksomhedens øvrige indsatser omkring transparens, vil de allerede nu være klar med en anseelig del af de data, som vil blive efterspurgt i et kommende Digitalt Produktpas (se artikel side 16). GS1 arbejder både globalt og regionalt på standardiseringen af de Digitale Produktpas (med blandt andet GTIN som bærende identitet), så virksomheder som Roccamore i fremtiden kan være transparente på standardiseret manér.

Lige netop den identifikation har gjort noget særligt for Roccamores faste kunder. Måske er det ikke dem alle sammen, der scanner QR-koden, men alligevel kan de godt lide at være tæt på produktet. Det kan man komme via brandets ’Shoelovers Club’. Her kan der dels tjenes point til det næste køb, dels gives feedback på det, som er blevet bestilt.

– Nogle gange oplever vi, at folk sender sko frem og tilbage flere gange, fordi de gerne vil have en mere glat sko, men det får de jo så ikke hos os. Til gengæld kan de se, hvordan deres sko er blevet til, og det får vi rigtig god feedback på, siger Frederikke Antonie Schmidt, der også har en helt særlig pointe med at være i øjenhøjde med kunderne:

– Mit arbejde handler basalt set om at producere sko til andre mennesker. Derfor skal folk også inddrages. Helt lavpraktisk kan de deltage i processen, og jeg kan tilpasse produktet, så brugeroplevelsen bliver bedre. Det er det, Roccamore er sat i verden for.

Det er også her, fjerde led, som man kan følge, hvis man produktscanner QR-koden, kommer i spil. Det garvede skind sendes nu til Toscana i Italien. Det land, hvor Frederikke Antonie Schmidt tog sin designeksamen. Her samarbejder Roccamore med flere fabrikker, der er verdenskendte for deres høje kvalitet. Det kan tage over tre måneder, inden et par højhælede støvler er parate. Alt er håndlavet, så detaljer og brugbarhed er gennemtjekket. Først da sendes produkterne tilbage til Danmark.

– Det kan helt sikkert gøres mere effektivt, men kvaliteten og sporbarheden er afgørende. De materialer, vi bruger, er vigtigere end tiden, der går med at få dem til at spille sammen, siger Roccamore-stifteren.

Payoff på et tidspunkt

Materialerne er også det, der runder processen med et par Roccamore-sko af. Ufuldkommenhederne er det, der gør dem uperfekt perfekte, men til gengæld med en sål, ingen af konkurrenterne kan hamle op med. Sammen med en ortopædisk håndskomager har Frederikke Antonie Schmidt nemlig udviklet sålen, der får en travl fod til at gå så anatomisk præcist som muligt i høje hæle. – Det ville du aldrig kunne med masseproducerede sko, siger hun og påpeger, at indsatsen er alle arbejdstimer og QR-koder værd, når nogen fra ’Shoelovers Club’-fællesskabet giver feedback, som kan bruges til det næste par højhælede:

– Der er meget få virksomheder, som tager det her alvorligt, men det er min klare overbevisning, at det handler om at tage stilling til verden og den måde, vi behandler den på. Payoff’et skal nok komme på et tidspunkt. EU har lavet en hel del lovgivning om, hvordan bæredygtighed skal fortolkes og forvaltes fra 2024 og frem, siger den kreative direktør, som derfor også føler, at fremtiden er på Roccamores side: – Fremover vil det kun blive endnu mere vigtigt at vise, hvad man gør, frem for at sige, at man gør det. I sin essens er intet jo bæredygtigt, for ingen mennesker har kun én kjole, to sko og én jakke, men vi kan tale om, hvor gode produkterne er. Håndsyede sko af danske køer, der er formet i Italien over et halvt år, og hvor man har levet op til kvalitet og menneskerettigheder, er det tætteste, vi kan komme på den bedste beklædningsvision, hvis du spørger mig.

Frederikke Antonie Schmidt synes ikke, man skal have en virksomhed, hvis ikke man vil vise en ny vej – så det har hun blandt andet gjort med gennemsigtigheden omkring bæredygtig produktion og sin sporbare skokollektion.

GS1 er en tryghed i hverdagen

Annette Wisler Houmann

Hvordan bruger I GS1 i hverdagen?

– Vi bruger primært GS1 til at sikre korrekte masterdata til vores kunder, så logistik, lagerhåndtering og salgsprocesser kører optimalt i alle led af forsyningskæden. Vi anvender også data internt, hvor vi henter produktbilleder til vores B2B-webshop, det kører som en fast integration, så vi hele tiden er opdateret med nye produktbilleder.

Det blev et krav for nogle år siden fra nogle af vores retailgrossister at bruge GS1Trade Exact, så vi benytter os konsekvent af GS1’s valideringsservice, og for mig som ansvarlig giver det en tryghed i hverdagen, når jeg ved, at vi leverer korrekte masterdata til vores kunder. Jeg synes virkelig, at GS1 har en suveræn god service, når man kontakter dem. Jeg har altid følelsen af, at der ikke findes dumme spørgsmål, og er altid blevet mødt med god kundeservice.

Hvad betyder samarbejdet for jeres virksomhed?

– GS1 har først og fremmest været et redskab til at skabe ensartethed i vores arbejde med data. Det har helt klart gjort vores databehandling langt mere standardiseret og betyder en langt højere datakvalitet nu, end før vi startede samarbejdet med GS1.

Vi har været med i GS1 siden 2008, så vores samarbejde har mange år på bagen. Der er sket en kæmpestor udvikling i GS1’s datapool, hvor der er kommet mange flere elementer med i årenes løb, og det er klart blevet mere brugervenligt.

Hvordan har samarbejdet med GS1 udviklet sig?

– Som noget nyt er vi begyndt at bruge

GS1’s CGI-billeder, altså computergenererede billeder. Ofte skal vi levere produktbilleder til grossister, længe inden vi har produceret varen. Her er de computergenererede billeder en stor fordel for os. Så snart jeg har et godkendt artwork, sender jeg det til GS1Trade Image, og så laver de et produktbillede, som vi kan uploade i systemet. Og det betyder, at vi kan imødekomme grossisternes ønske om rettidig billedmateriale.

Nu kommer det udvidede producentansvar i 2025, og der har jeg en forhåbning om, at GS1 kan hjælpe med værktøjer og servicer til håndtering af emballagedata og producentansvaret.

Det vil være en fordel, hvis vi kan bruge samme system.

Tidligere, når vi oprettede et nyt produkt, har vi kontaktet alle vores grossister, både på retail- og foodservicemarkedet. Det har krævet mange ressourcer og excelark via mail. I dag går grossisterne selv ind og henter informationer. Det er en kæmpe fordel for os og er meget tidsbesparende. Det optimale samarbejde er, når vi blot skal levere et GTIN og en pris, og alle stamdata så bliver hentet i GS1Trade Sync.

Produktchef, Peter Larsen Kaffe, Viborg

TEKST: KAREN GARHN

Livscyklussen for et par jeans

Ambitionen med Digital Product Passport (DPP) er at give alle adgang til oplysninger om eksempelvis værdikæden for et par jeans – og dermed give såvel virksomheder som forbrugere incitament til at ændre adfærd og på den måde gøre den cirkulære økonomi til en realitet. Er du i tvivl om, hvad DPP går ud på – så følg med her, hvor GS1 tegner og fortæller.

6

Jeans bliver genbrugt

GS1-STANDARDER

Cowboybuksernes DPP består i hele buksernes levetid og afslører informationer, som for eksempel hvilken bomuldskvalitet og hvilke kemikalier og farvestoffer der er anvendt, samt hvilke metaltyper der indgår i knapper og lynlås med mere. Disse informationer kan allerede i dag anvendes til at sikre genanvendelsen af materialerne, men i fremtiden bliver det altså lovpligtigt, at de skal være nemt tilgængelige – for eksempel gennem GS1's åbne, globale standarder.

De nye jeans er nu knap så nye og klar til at fortsætte rejsen ud i den cirkulære økonomi. Måske bruger forbrugeren oplysningerne om buksernes oprindelse, når forbrugeren sætter sine jeans til salg på sin Instagram-profil. Er bukserne for slidte til videresalg, ja, så kan de modtages hos en butikskæde, der har set mulighederne i at profilere sig på genbrug. Butikskæden sørger for, at det recirkulerede bomuld bruges til nyt tøj og på den måde indgår i den cirkulære økonomi.

Ingen ved i dag, hvordan DPP kommer til at se ud. Det bliver næppe en rødbedefarvet bog med plads til stempler. Måske bliver det en international database a la GS1Trade Sync kombineret med en letaflæselig databærer – for eksempel en QR-kode med GS1 Digital Link. Pointen er, at man skal finde et system, hvor man kan akkumulere alle data om et produkt fra produktion til genbrug, så man kan vise hele værdikæden. EU’s mål med DPP er en total udrulning i 2030.

5

GS1-STANDARDER

GS1-standarder: I dag kan produktets stamdata ligge i GS1Trade Sync og derved supplere en anseelig del af et DPP. Det gør det nemmere at markedsføre online, da forbrugeren kan få præcise oplysninger og se naturtro billeder af produktet. Fremadrettet skal et DPP indeholde supplerende data unikt for enten det specifikke par

Så har jeansene nået butikshylden

Bukserne har allerede været på en lang rejse og er nu nået frem til en butik i Danmark. Fremadrettet er ideen med DPP, at forbrugeren skal kunne scanne for eksempel en QR-kode og se oplysninger om cowboybuksernes rejse fra bomuldsmarken i Indien over produktionen i Tyrkiet videre over Tyskland til butikken i Herning. Grundideen er, at de oplysninger og den viden vil kunne få såvel virksomheder som forbrugere til at træffe mere miljørigtige valg igennem hele værdikæden.

HVORDAN SER PASSET UD?

jeans eller den batch, de tilhører. Her anvendes GS1's sporbarhedsstandard, EPCIS. Al denne information bliver tilgængelig for forbrugeren gennem for eksempel en QR-stregkode med GS1 Digital Link.

TEKST: KAREN GAHRN

Læs mere om Digital Product Passport:

GS1-STANDARDER

Der anvendes til dette formål globalt over 450.000 GLN’er, (Global Location Number) som hjælper til at identificere bomuldsproducenten (og de efterfølgende led i forsyningskæden).

På bomuldsmarken

Vi begynder på en bomuldsmark, som kunne ligge i en provins i Indien. Hvert år høstes 26 millioner tons bomuld globalt. Når bomuldsplantens frøkapsler visner, kommer små hvide totter til syne – og de plukkes ofte med håndkraft. 90 procent af bomuldsproduktionen finder sted i udviklingslande. Her bliver der brugt pesticider og kemikalier samt store mængder vand til belastning for miljøet og måske for de mennesker, som arbejder i første led af produktionen.

2

Bomulden forarbejdes

GS1-STANDARDER

DPP vil kræve præcise data om produktet helt tilbage til de første led i produktionen. GTIN-nummeret kan allerede i dag danne bro til informationer, som hjælper til en mere effektiv produktion. Fremadrettet skal det dog have følge af et batch- eller serienummer, som gør denne information endnu mere præcis, for eksempel for de enkelte jeans.

Når bomulden er plukket og renset, bliver den spundet til tråde, som bliver farvet og derefter vævet til stof. Den produktion kan foregå i så forskellige lande som Uganda, Polen og Egypten. Men lad os for enkelhedens skyld sige, at det sker i Indien. Bagefter fragtes stofrullerne med lastbil eller måske om bord på et containerskib.

4

Jeans når et distributionscenter

GS1-STANDARDER

3

Stofrullen bliver til jeans

GS1-STANDARDER

Når de er færdige, tildeles jeansene deres GTIN – og et stadig større antal producenter mærker deres varer med RFID-tags. Her bruges GS1's EPC-standard, som sikrer, at blandt andre de fremtidige forhandlere kan bruge RFID-teknologien til at optimere deres butikker. Disse følges dog typisk med en stregkode, for eksempel en QR-stregkode, med samme GTIN gennem GS1 Digital Link-standarden.

De mange ruller af denim er nu nået frem til Tyrkiet. Her bliver denimstoffet syet til jeans for en lang række af de populære tøjbrands. Derudover kan andre dele af bukserne som for eksempel tråd, lynlås og knapper komme fra andre dele af verden. Det gør ikke sporbarheden enklere.

GTIN-nummeret fremmer allerede i dag en effektiv lagerstyring, men med RFIDtaggens evne til også at indeholde et serienummer kan lagerstyring fremover automatiseres og effektiviseres voldsomt. Dette kan sænke cowboybuksernes rejsetid markant og åbne muligheden for at mindske behovet for overproduktion.

Nu er vores bukser nået til en lagerhal i Tyskland, inden de ekspederes videre til butikker og onlinekunder i Danmark. Hvis vi kaster et blik ud i Europa, blev der samlet set brugt 6,6 millioner tons tekstiler i 2023. Mens vi i Danmark ifølge Forbrugerrådet Tænk i gennemsnit køber 10,2 kilo tekstiler per indbygger om året.

GS1’s rolle

GS1 er både ekspertorganisation og vidensindehaver, når vi taler DPP. Som en anerkendt udbyder af globale standarder og med en medlemsbaseret not for profit-struktur er GS1 en logisk samarbejdspartner for EU-Kommissionens arbejde med at omstille EU til den cirkulære økonomi. I kommissionens forslag fremgår det, at et digitalt produktpas skal være baseret på åbne og interoperable standarder, som for eksempel GS1’s standarder er.

Kilde: Mads Kibsgaard, GS1 Denmark.

Ny app giver mindre medicinspild

Siden marts 2022 har Region Midtjylland sparet næsten 2,5 millioner kroner på medicinbudgettet ved at omplacere medicin. En ny app – udviklet på hospitalet – gør, at personalet ved at scanne stregkoden på emballagen kan skabe overblik over medicinen på hylderne og langt nemmere end før dele medicin med andre afdelinger.

TEKST: KAREN GAHRN

Det havde længe været et stort ønske at arbejde mere struktureret med at mindske

medicinspild for farmakonom Karin Aagot Møller Jørgensen og hendes kolleger i Klinisk Farmaci på Aarhus Universitetshospital. De havde prøvet rigtig mange tiltag: oplysning, undervisning, opslag – men alt for meget medicin nåede fortsat udløbsdatoen og måtte kasseres.

Og da de på en innovationsdag hørte Dias, et lille in-house it-udviklingsteam, tale om, at de kunne udvikle ’alle mulige apps’, ja, så besluttede farmakonomerne sig for at tage kontakt til it-udviklerne.

– Efter første møde gik der lang tid, før vi hørte fra dem, og jeg må indrømme, at forventningerne ikke var høje. Vi troede simpelthen, at vi spildte vores tid, forklarer Karin Aagot Møller Jørgensen.

Der gik næsten et halvt år, inden Dias vendte tilbage, og da de atter holdt møde, var nyuddannede og nyansatte softwareudvikler Rune Dalsenni Rask med på holdet fra Dias.

– Da jeg blev ansat, stod der ’medicinsk spil’

på listen over arbejdsopgaver. Og det havde jeg da tænkt lød spændende; at skulle til at udvikle et spil om medicin, siger han.

– Det viste sig at være en stavefejl, og jeg fik forklaret, at opgaven i virkeligheden gik ud på at mindske medicinspild. Det syntes jeg stadigvæk var superspændende. Det er jo meget oppe i tiden med bæredygtighed.

It-udviklerne mødte op på ’apoteket’. og her ventede der farmakonomerne en overraskelse.

– Vi blev totalt blæst bagover. De havde virkelig fanget essensen af vores problemstilling, og hvad vi havde brug for. Derudover kom de med ideen om, at man skulle kunne fritstille medicin på tværs af de kliniske afdelinger, siger Karin Aagot Møller Jørgensen. – Vores i virkeligheden ret uambitiøse projekt gik ud på at få et nemmere overblik over, hvad der udløber på den enkelte afdeling, og det var faktisk Dias’ idé, at vi skulle kunne bytte medicin på tværs af hospitalets afdelinger. Det havde vi i vores vildeste fantasi ikke troet kunne lade sig gøre.

Hverdagen før appen

Lad os tage et lille skridt tilbage og se på, hvordan hverdagen så ud før appen, som i daglig tale kaldes ’Medicinspild’. Det er et lovkrav, at farmakonomerne på Regionsapoteket skal udarbejde udløbsjournal to gange om året i alle medicinrum. Det betyder i praksis, at de skal gennemgå al medicin i et medicinrum og notere alt det, der udløber inden for det næste halve år.

– Det var en af de mest lavpraktiske opgaver. Jeg havde seks stykker papir, som jeg lagde på et bord. Og så startede jeg fra en ende af i medicinrummet med at vende og dreje hver pakke medicin. Når jeg fandt en, der udløb inden for det nærmeste halve år, så skrev jeg den ind med alle oplysninger om varenummer, styrke, størrelse og udløbsdato, forklarer Karin Aagot Møller Jørgensen.

Medicinrummene er små, arbejdet tog tid, og mens det stod på, var Karin Aagot Møller Jørgensen i vejen, når sygeplejerskerne skulle dispensere medicin. Dengang tog opgaven med journalføring op til fire timer. I dag går det omkring to en halv gange hurtigere, viser målinger udført i forbindelse med implementering af appen.

– I stedet for at skulle skrive en hel masse data ned i hånden scanner jeg blot datamatrixen på emballagen. Jeg fylder mindre i rummet, når jeg bare har en smartphone i hånden.

I appen giver farvekoder et hurtigt overblik over en bestemt medicins udløbsdato. Desuden kan man med et klik fritstille medicin og på den måde give mulighed for at dele med andre afdelinger eller andre hospitaler.

– Vi

har lavet

en

integration, så stamdata via GTIN-nummeret hentes direkte over i apotekets indkøbssystem.

RUNE DALSENNI RASK

Medicinrummene er små, arbejdet tog tid, og mens det stod på, var Karin Aagot Møller Jørgensen i vejen, når sygeplejerskerne skulle dispensere medicin.

– Det tætte samarbejde mellem klinikere og computernørder, som Karin kalder os, har været et stjerneeksempel på en god udviklingsproces.

Rune Dalsenni Rask

Og så er der langt mindre risiko for fejltolkning af udløbsdatoerne.

Før var en af udfordringerne nemlig, at det ikke altid var så nemt at tolke udløbsdatoen, og det har stor betydning, om medicinen udløber først eller sidst på måneden. I forbindelse med udviklingsarbejdet fandt Rune Dalsenni Rask ud af, at den korrekte udløbsdato gemmer sig i GS1 DataMatrix, så nu overføres den korrekte udløbsdato sammen med de øvrige oplysninger direkte til appen.

– Når jeg er inde på appen, kan jeg i samme arbejdsgang beslutte, om noget medicin skal fritstilles, fordi jeg vurderer, at vi ikke når at bruge den, forklarer Karin Aagot Møller Jørgensen.

Et dyk ind i appen

Opbygningen af appen er enkel og brugervenlig. Rune Dalsenni Rask gennemgår gerne og med entusiasme brugerfladen, hvor man kan se, hvilke udløbsdatoer medicinen har i et givent medicinrum.

– Medicin markeret med rødt udløber inden for den nærmeste måned. Gult inden for en-tre måneder, mens medicinpakninger mærket med gråt kan bruges mindst tre måneder endnu, forklarer han.

Der er fem hospitalsenheder i Region Midtjylland og i alt omkring 370 medicinrum. Den enkelte farmakonom har appen på sin arbejdssmartphone, logger ind med sit regions-ID og åbner sin egen profil. Derefter vælger man det konkrete medicinrum og går i gang med registreringen ved at trykke på det grønne plus i bunden af skærmen og enten indtaste oplysninger eller scanne datamatrixen og dermed det 13-cifrede GTIN-nummer.

– Vi har lavet en integration, så stamdata via GTIN-nummeret hentes direkte over i apotekets indkøbssystem.

Hvis man vælger at scanne datamatrixen, så er alle informationerne straks i systemet: præparatnavn, styrke, varenummer, pakkestørrelse og antal pakker. Og ikke mindst den korrekte udløbsdato.

– Når man trykker på linjen med medicinen, så kan man vælge at kassere eller markere, at produktet er brugt – det er grundfunktionen. Den funktion, vi har bygget oveni, og som har fået en del opmærksomhed, er muligheden for at fritstille medicin og dele den på tværs af de kliniske afsnit – og endda på de andre hospitaler i regionen, siger Rune Dalsenni Rask.

En modtager på et andet afsnit kan derefter trykke på en reserverknap – hvorefter appen viser vej til den, der er ansvarlig, og man kan ringe eller sende en mail og på den måde skabe kontakten og få sin medicin.

– En anden mulighed vil i fremtiden være at bruge det GS1-GLN-nummer, som alle medicinrum har, og lade den, der skal levere medicinen, scanne GS1-datamatrixen og på den måde strømline processen endnu mere, forklarer Rune Dalsenni Rask.

Et tæt samarbejde undervejs

Fra første test af appen har der været et tæt samarbejde mellem medarbejderne på Regionsapoteket og udviklerne hos Dias.

– Vi har brugt en metode med at udvikle, vise

frem, udvikle, få kommentarer, udvikle, afprøve og så udvikle videre, forklarer Rune Dalsenni Rask.

– Du kender den der leg, hvor børn skal hviske noget til en, som så skal hviske det videre, og så er det noget helt andet, som bliver sagt højt til sidst. Det sker utrolig tit inden for softwareudvikling. Hvor der er mange kommunikationsled, er der mange muligheder for misforståelser. Her har vi kunnet kommunikere direkte.

Appen så dagens lys i efteråret 2021, og det første år var der mange tilretninger, som skulle gøre arbejdsgangen bedre.

– Det tætte samarbejde mellem klinikere og computernørder, som Karin kalder os, har været et stjerneeksempel på en god udviklingsproces, understreger Rune Dalsenni Rask.

Karin Aagot Møller Jørgensen er helt enig:

– Fra dag ét har udviklerne været sammen med os i klinikken og har set, hvordan vores hverdag er, og det samarbejde har været rigtig godt.

Og så var appen klar

Appen er blevet modtaget med nysgerrighed, begejstring og nogen skepsis.

– Nogle kolleger var straks fyr og flamme, mens andre syntes, den var unødvendig. Overordnet har folk dog været positive i Klinisk Farmaci på Regionsapoteket, siger Karin Aagot Møller Jørgensen.

Appen har været med til både at synliggøre og mindske medicinspild. Men der er stadig et stykke vej, før Karin Aagot Møller Jørgensen er tilfreds.

– Vi logger alle data fra appen, så vi kan se, hvor meget medicin vi flytter, opbruger og kasserer. Og vi kasserer stadig en del, så der er fortsat noget at arbejde med. Men appen giver os unik data til at arbejde målrettet med, hvor

– Det var faktisk Dias’ idé, at vi skulle kunne bytte medicin på tværs af hospitalets afdelinger. Det havde vi i vores vildeste fantasi ikke troet kunne lade sig gøre.

Karin Aagot Møller Jørgensen

Medicinen

hospitalernes medicinrum skal gennemgås to gange om året for at undersøge, om medicinen udløber inden for det næste halve år. Det arbejde er blevet meget lettere med den nye app.

vi skal sætte ind med tiltag for at reducere medicinspild. De data havde vi ikke tidligere.

I dag viser data, at Region Midtjyllands hospitaler i løbet af de første 16 måneder har sparet næsten 2,5 millioner kroner på at udveksle 5.600 pakker medicin på tværs af afdelinger og hospitaler.

Nu handler det om at fortsætte det gode arbejde og arbejde videre med brugen af appen og alle data, den danner.

– Det har du slet ikke hørt … Karin Aagot Møller Jørgensen vender sig mod Rune Dalsenni Rask.

– Nogle af mine kolleger har foreslået en intern konkurrence. Vi kan trække tal på, hvor appen bliver brugt, hvem der sparer og genbruger mest, siger Karin Aagot Møller Jørgensen. – Gamifikation, svarer Rune Dalsenni Rask med et grin.

KORT OM ’HRM UDLØB’

• Appen er udviklet af Diasteamet ved Region Midtjyllands it-afdeling i samarbejde med Regionsapoteket Midtjylland (RAM).

• HRM står for Hospitalsapoteket Region Midtjylland.

• I dag er appen tilgængelig for alle omkring 370 medicinrum på de fem hospitalsenheder i Region Midtjylland, og planen er, at den skal udbredes til andre regioner – og muligvis andre områder som for eksempel medicinsk udstyr.

At de daglige brugere skulle have lyst til ligefrem at konkurrere om, hvem der er bedst til at bruge appen og mindske medicinspild, havde de ikke set komme. I det hele taget har den opmærksomhed, appen har fået, været lidt af en overraskelse for både Karin Aagot Møller Jørgensen og Rune Dalsenni Rask.

De har begge holdt oplæg på temadage på hospitaler i andre regioner, og appen, hvis mere officielle navn er ’HRM Udløb’, har i 2022 vundet hele to digitale priser i Region Midtjylland. Inititativprisen i konkurrence med 50 andre projekter –og en Publikumspris for bedste fremstilling.

Mange muligheder med datamatrixen

Næste skridt er, at ’HRM Udløb’ gerne skal udbredes til andre regioner. Spørgsmålet er, om løsningen skal sælges, som den er, så regio-

nerne selv udvikler videre, eller om man skal udvikle en national løsning.

– Jeg går ind for den nationale løsning, fordi vi i regionerne alt for ofte starter forfra med at opfinde den dybe tallerken. Jeg tænker, at vi kunne bidrage med rigtig meget erfaring, og at man kunne samarbejde om en fælles løsning, siger Karin Aagot Møller Jørgensen.

– Det er også min anbefaling, at den bliver hostet hos os, understreger Rune Dalsenni Rask. Fremtiden byder også på en bred vifte af andre videreudviklingsmuligheder.

– Man ville kunne bruge de data, vi indsamler gennem appen, til at forbedre hospitalernes forsyningskæder og indkøb af medicin, understreger Rune Dalsenni Rask.

Et andet skridt fremad ville være at udvikle en lignende app for andre områder, for eksempel til medicinsk udstyr, som også har udløbsdatoer.

I sidste ende er det standarden og datamatrixen, der har været med til at muliggøre hele projektet.

– At der er en international standard og et lovkrav om, at alle medicinpakninger skal have mærkning, er hele grundlaget for appen, understreger Rune Dalsenni Rask.

Når Karin Aagot Møller Jørgensen i dag ser på hele forløbet, er hun begejstret for, hvor langt farmakonomerne og it-udviklerne sammen er kommet:

– I den daværende projektgruppe snakkede vi om i sjov, at vi ville have en form for Tinderapp for medicinudløb. Det skulle være nemt og sjovt, og vi skulle bare kunne swipe. Det, vi har fået i dag, er meget bedre end Tinder.

i

Kvalitetsdata vigtigt for onlinesalg

Hvorfor har I valgt at samarbejde med GS1?

– Vi ønsker i bund og grund, at det skal være lettere at være leverandør til Matas. Vi vil samtidig gerne give leverandørerne hele ansvaret for, at deres produktdata har en stærk og brugbar kvalitet. I dag bruger både vi og leverandørerne alt for meget tid på at datavaske, før vi kan oprette varerne.

Ved at samarbejde om GS1 introduceres et fælles sprog, og ikke mindst skal leverandørerne kun oprette et sted til alle retailere, hvilket vil være en markant effektivitetsgevinst. Samtidig bliver data kvalitetskontrolleret, og vi opnår en bedre proces. Derudover vil vi i nær fremtid opleve strengere krav fra EU som for eksempel det udvidede producentansvar og et Digital Product Passport. Her kan vi kun lykkes ved at ensarte datamodel og struktur.

Hvor længe har I arbejdet med GS1?

– Vi underskrev aftalen i foråret 2023. Vi har tidligere været tilmeldt GS1, men grundlaget var ikke til stede for at arbejde videre med det daværende setup, så vi trådte ud af aftalen.

For at kunne eksekvere på vores strategi skal vareoprettelsen være væsentlig mere effektiv. Dette gælder for både indhentning af data, datavask og databerigelse.

Hvorfor er det vigtigt for din virksomhed?

– Vi har et projekt i Matas, vi kalder Varens Go Live, som udspringer af vores vækststrategi, hvor vi har en ambition om at liste en masse spændende nye kategorier, brands og produkter. Hvis vareoprettelsen er besværlig og tung, så er det en hæmsko i forhold til at få varerne hurtigt nok oprettet, købt hjem og sat til salg til vores kunder.

I Varens Go Live holder vi en vare i hånden fra første dialog med leverandøren, over oprettelse/vask/berigelse, til varen er købt hjem, og den til sidst er klar til salg med billeder og gode produktbeskrivelser. Det er en ny måde at sikre en effektiv produktlancering på, som jeg ikke har set andre steder.

Vi vil rigtig gerne have, at flere af vores leverandører kommer på GS1 og begynder at udveksle data med Matas, så vi får en mere effektiv proces for alle parter.

For mig er GS1Trade Sync og Trade Exact to sider af samme sag, for os handler det om at få adgang til data af høj kvalitet, så varen fremstår super skarp både i butik og online.

Vi glæder os til at komme i gang og er denne gang klar til at gå all in og få fuldt udbytte af fællesskabet.

I takt med at mere af vores omsætning foregår online, er det nødvendigt, at varen fremstår lige så lækker og salgsklar digitalt, som når man står med den i hånden. Manglende produktdata online giver kunden ringe mulighed for at vælge den rigtige vare. Man kan vel sige, at ringe kvalitet af produktdata er som at sætte en vare på hylden uden label.

TEKST: KAREN GARHN

Lars Kejser Bob Head of product onboarding, Matas, Allerød

Bubobubo er en indkøbs- og datamanagementvirksomhed, der blandt andet hjælper kommuner og virksomheder med at skabe overblik over mere effektive og bæredygtige indkøbsløsninger. Bobu Bobu betyder hornugle på latin. Hornuglen svæver over vandene, kan dreje hovedet 360 grader og skabe overblik, inden jagten går ind.

ved indgangen til mange af kommunens institutioner.

et overblik over alle kommunens fakturaer. Her kunne man se, at der var et meget stort antal fakturaer, der handlede om måtteservice. Metoden er på sin vis enkel, når man ved, hvad man skal se efter.

BUBOBUBO KORT

4

5

6

GS1’s rolle

Metoden er mulig, fordi fakturaerne er elektoniske, og alle enheder kan spores via GLN- og GTIN-numre. Med GS1-standarden GLN (Global Location Number) kan du identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder. Det vil sige en afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik, intern afdeling – ja, selv en specifik hylde kan have et GLN-nummer. I daglig tale er der mange, der kender GTIN (Global Trade Item Number) som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkodesymbolet, og det kan derfor også bruges til andre teknologier som for eksempel 2D-stregkoder og RFID-tags.

gøres smartere’. endte med at købe sine egne måtter. De er fremstillet af genanvendte fiskegarn og er så nemme at gøre rent, at kommunen kan gøre det selv. Det sparer kørsel, der svarer til et CO2-udslip på knap fire tons årligt, og fakturahåndtering af 1.500 fakturaer. Måtterne koster det samme i indkøb som et års leje, så på fire år har kommunen sparet 1,2 millioner kroner. ’Og det sidste, jeg har hørt fra afdelingerne, er, at de er meget tilfredse med løsningen’, siger indkøbschefen. Så vidt historien om gulvmåtterne.

eller kuglepenne eller cement til en kommunes byggeri. Eller indkøb af vikarer’, siger Morten Gregersen. ’Og det er kun muligt, fordi fakturaerne er elektroniske, og fordi hver enhed kan spores via GLN- og GTIN-numre’.

Måske er standarder ikke det første, du tænker på, når du vågner om morgenen. Men vi vover en påstand: Standarder får verden til at hænge sammen, og manglende standarder gør det dyrere og mere kompliceret for både lande, virksomheder og forbrugere. Tag med på en tidsrejse med gamle, nye – og kommende – standarder.

NATIONAL STANDARD

1967

DEN RIGTIGE SIDE AF VEJEN

INTERNATIONAL STANDARD

1953

PAPIRET HAR EN STANDARD

Hvis du sidder med et magasin i hånden, så er det måske sjovt at tænke på, at papirstørrelser er standardiseret. Standarden ISO 216 bredte sig til det meste af verden under anden verdenskrig og nåede i 1953 Danmark. I dag bruges den i det meste af verden undtagen Nordamerika og visse dele af Sydamerika. At et stykke papir har samme format i store dele af verden, gør det selvsagt lettere at producere såvel magasiner som alle mulige andre papirvarer. ISO 216 består af en række størrelser, hvor – hold tungen lige i munden – en ændring fra et tal til det næste større tal betyder en halvering af den længste side. Det svarer til, at man folder midt på papirets længste side. Eksempelvis er A4-papir 210 × 297 millimeter, og A5 er 148 × 210 millimeter.

INTERNATIONAL STANDARD

1956

Søndag den 3. september 1967 vågnede vores svenske naboer til H-dag. Sverige gik den nat fra at køre i venstre side af vejen til højrekørsel. Selv om man i store dele af verden i dag kører i højre side, er der stadig 78 lande, hvor man kører i venstre side af vejen med de udfordringer, tilstedeværelsen af to forskellige standarder giver for for eksempel bilindustrien. Danmark har siden 1700-tallet haft en lov om højrekørsel.

DEN MODERNE TRANSPORTKASSE

Halvfems procent af verdens internationale transport af varer foregår i såkaldte ISO-containere, som kort fortalt er en standardiseret transportkasse af stål. Containerne har greb og beslag, der gør dem nemme at håndtere for trucks, kraner, biler og skibe, som alle er indrettet efter samme standarder. Man kan sige, at det er et stjerneeksempel på nytten af standardisering. De fleste containere har en kode, der gør det muligt at spore dem på tværs af verden. Sjovt nok måles containerne i fod – og ikke i meter – og den første moderne container tilskrives en amerikansk forretningsmand, der i 1956 søsatte et skib med 58 standardiserede transportkasser om bord.

INTERNATIONAL STANDARD

1999

ET FÆLLES MÅLESYSTEM

Metersystemet er udbredt til det meste af verden, men der er stadig steder, hvor man bruger andre længdemål som miles, fod og tommer. Mest hårdnakket er USA, hvor 18 forbundsstater så sent som i 1999 afviste at gå over til det såkaldte SI-system. Det står for ’Système international d'unités', ’det internationale enhedssystem', og omfatter meget mere end længdemål, nemlig hele syv basisenheder: længde (meter), masse (kilogram), tid (sekund), elektrisk strøm (ampere), temperatur (kelvin), lysintensitet (candela) og stofmængde (mol). Et globalt enhedssystem rummer selvsagt store fordele, når målinger fra et land eller en branche skal bruges på tværs af landegrænser og brancher.

TEKST: KAREN GAHRN

EUROPÆISK STANDARD

2024

SLUT MED AT LEDE EFTER OPLADER

INTERNATIONAL STANDARD

2050

DEN STANDAR

NATIONAL STANDARD

2008

ET STIK ER IKKE BARE ET STIK

De fleste har prøvet at stå på et hotelværelse et sted i udlandet og være ude af stand til at bruge stikkontakten. Stikkontakter er nemlig ikke omfattet af en international standard. Det er dog ikke helt Det Vilde Vesten, for der er nationale standarder. I Danmark hedder den DS 60884-2-D1, og frem til 2008 var der kun den samme type stikkontakter. I 2008 blev det tilladt at bruge endnu en type og tre år efter endnu en. Det har ført til, at Danmark i dag lidt usædvanligt har tre forskellige stikkontaktsystemer, som dog alle skal opfylde kravene i den nationale standard.

Nu er det snart slut med at lede i rodeskuffen efter en mobiloplader, som passer. EU har nemlig vedtaget det såkaldte ’Universalopladerdirektiv’. Det betyder, at et USB-C-stik er obligatorisk for en masse elektronisk udstyr som for eksempel mobil telefoner, tablets og hovedtelefoner. Og det betyder, at alle mobiler skal kunne oplades med samme oplader. Ud over at gøre det væsentlig nemmere for brugerne forventer EU, at standardiseringen vil spare verden for store mængder elektronisk affald. Opladere skaber ifølge EU årligt 11.000 tons affald.

Nu kommer vi igen med et kvalificeret gæt, for hvor irriterende er det lige, at skostørrelser er forskellige, alt efter om du skal sælge skoen i Europa, Storbritannien, USA eller Japan? I dag er der ISO-standarder for test af alt fra hælen til overlæderet på en sko, men størrelserne på skoen er ikke standardiseret. Vi tror på, at også denne hurdle med tiden bliver løst, og glade skoproducenter i 2050 kan fejre en ny international standard for skostørrelser på tværs af kontinenter.

EUROPÆISK STANDARD

2030

PRODUCENTEN HAR ANSVARET

Fra 2025 får alle virksomheder, der impor terer eller bruger emballage, ansvaret for emballagen i hele dens livscyklus, altså også efter at emballagen er brugt. I øjeblikket administrerer de enkelte lande i Europa de nye krav på hver deres måde. Men et kvalificeret gæt vil være, at EU kommer til at stille krav, der skal harmonisere eksekveringen og prisen for, hvad det koster at sende emballage på markedet. Altså at vi på dette område kommer til at gå fra nationale til europæiske standarder.

HVORDAN BRUGER VI DATA KLOGT?

Data og udveksling af data er GS1’s dna, men hvordan udnytter vi data, så vi får mest muligt ud af det som samfund? Det giver fem meningsdannere her deres bud på.

– Data skal ikke kun være materielt. Det skal også være kulturelt og ikke kun handle om penge … Data bør blive mere nært i de kommende år.

PRODUCER OG ELEKTRONISK MUSIKER

Hvordan bruger vi data til at udvikle vores samfund i den rigtige retning?

– Jeg vil nærmere spørge, hvordan vi uddanner os selv til at bruge data, så det er til gavn for samfundet. Hvis vi med ’data’ mener adgang til internettet og al dets information, er det en uundværlig kilde til at uddanne sig som menneske og få viden om verden, men der kræves samtidig en vis klogskab, når man tilgår data, fordi der er så mange faldgruber. Især i dag, hvor data udnyttes til at vildlede frem for at vejlede. Hvem havde tænkt på fake news for 10 år siden? I dag er det sådan, at du skal have viden for ikke at blive rendt over ende af data.

DITLEV

Hvordan bruger vi data klogt?

– Ved at tænke os om. Det er en vig tig opgave for skolerne, at de unge læ rer, hvad de skal være opmærksomme på. De skal tænke over, hvordan man bruger data. Internettet er nemlig en kaotisk datasamling. En Googlesøgning svarer til at spørge millioner af mennesker, for her får du også masser af svar, som er grebet ud af den blå luft. – Jeg abonnerer ikke på ideen om, at internettet og dets data er blevet farligt for os mennesker, for det hand ler om, hvordan vi bruger det. Brug internettet meget, men brug det klogt. For 20 år siden ville jeg for eksempel ikke have kunnet skrive ’Skabt som mand & kvinde’, for jeg ville aldrig komme i nærheden af det kildenet værk, jeg havde brug for, på et dansk bibliotek. Men her gik jeg på nettet og læste stort set alt. At kunne danne sig et overblik er en enorm gevinst ved

JURAPROFESSOR EMERITUS OG FORFATTER

– Der skal sættes klare rammer op. Hvad må man indsamle, og hvad må man bruge det til? Vi skal have ejerskab over vores data.

MARIE BJERRE

DIGITALISERINGSMINISTER

DIT ANSVAR FOR EMBALLAGE

Når det udvidede producentansvar træder i kraft i 2025, får over 41.000 danske virksomheder ansvaret for deres emballage – fra produktion til genanvendelse. GS1 Denmarks medlemsvirksomheder kan vælge at overdrage dele af ansvaret til en kollektivordning som VANA. Her svarer VANA’s CEO, Marianne Roed Jakobsen, på fem spørgsmål om det nye ansvar.

VANA er en af flere kollektivordninger oprettet til at håndtere producentansvaret for emballage. VANA er stiftet af Landbrug & Fødevarer, DagSam, Dansk Erhverv og Dansk Industri for mod betaling at hjælpe den enkelte virksomhed med administrative og praktiske opgaver forbundet med producentansvaret.

TEKST: KAREN GAHRN

2

Danmark er en af de sidste europæiske lande til at implementere det udvidede producentansvar – hvad kan vi lære af de andre lande? Hvad skal vi ikke gøre?

AKTIV, AT MAN SOM PRODUCENT

FORVEJEN HAR SINE PRODUKTDATA

REGISTRERET HOS GS1.

MARIANNE ROED JAKOBSEN, CEO, VANA

1

Hvordan kan det udvidede producentansvar for emballage gavne den mindre og den mellemstore virksomhed?

– Baggrunden for det udvidede producentansvar er jo, at man som producent tager ansvaret for ikke bare produktet, men også emballagen. Det gælder alle virksomheder, der producerer over otte tons emballage om året. Hvis jeg var en lille eller mellemstor virksomhed, så ville jeg gå ind og se på mit emballagedesign, om jeg kunne fremstille en emballage, som var mere miljøvenlig, lettere, billigere at producere og bortskaffe, så jeg fik en konkurrencemæssig fordel, når ordningen træder i kraft.

Så ville jeg se på mit kundesegment. Jeg tror, der er mange forbrugere, som ikke går efter for eksempel den glitrende parfumeflaske, men vil være okay med, at emballagen viser det, den er, nemlig miljøvenlig.

– Noget af det, vi kan lære af de andre, er, at man skal sørge for at have styr på sine data. Man skal starte i god tid, for det kan tage tid at indhente svarene ikke mindst fra udlandet. Det er ikke sikkert, at du får svar fra Kina med det samme, eller at producenten lige ved, hvad der er i emballagen.

Der er ikke solid dokumentation for, at emballagemængden er blevet mindre, eller at emballagesammensætningen er blevet mere miljøvenlig. Så når vi kigger på miljøgradueringskriterier og på systemløsninger i Danmark, er der brug for at gå nye veje. Og jeg ved, at de hos miljømyndighederne plukker fra forskellige lande efter delelementer, som virker. Tilsynet og kontrollen er enormt vigtig for at undgå free riders, altså at det er de få, der kommer til at betale hele regningen. Hvis man er i tvivl, så tag kontakt til os eller til Dansk Producentansvar – og hvis man ikke har et egnet system sat op til registrering af data, så vil jeg helt klart anbefale, at man tager kontakt til GS1, for vi ser en stor fordel i, at data ligger i et system, hvor vi ved, at data er valide.

3Hvordan passer kollektivordningen ind i vores samfundsmodel?

– Man kan jo gå tilbage til andelstanken, men hvis man skal finde et nutidigt eksempel, kan man sammenligne med Dansk Retursystem, hvor virksomhederne har sluttet sig sammen om en opgave, som ville være stor og uhensigtsmæssig at løse alene. Den måde at indføre en kollektivordning på er nok typisk nordisk, man kan sammenligne med kollektivordningerne Grøn Punkt Norge og svensk NPA. I andre lande er der mange private aktører på banen, som skal tjene penge. Fordelen ved en kollektivordning er, at vi er ejet af de omfattede brancher og er not-forprofit.

4

Hvordan ser det ud med udvidet producentansvar i 2030 –har EU fælles regler?

– Man drøfter jo emballageforordningen i EU, så vi får formentlig fælles regler. Det er så lidt ærgerligt, at vi implementerer i Danmark, så kort tid før vi får de regler. Vi kan indrette vores emballageindsamling på én måde, og så kan der komme andre krav.

Men i 2030 har vi forhåbentlig ensartede regler for producentansvar og dermed også for kriterier i forhold til miljøgraduering i EU.

5

Hvilken rolle ser du GS1 og GS1Trade Packaging spille?

– Jeg ser det som et kæmpe aktiv, at man som producent i forvejen har sine produktdata registreret hos GS1 i produktstamdatasystemet GS1Trade Sync. Man skal oplyse i detaljer, hvad emballagen består af, og her er et system, som kan håndtere det – og det er et systemmiljø, som mange i forvejen er brugere af. I og med at vi samarbejder med GS1 Denmark om udviklingen, så får man en direkte kobling til VANA’s systemer, så indrapporteringen bliver supernem.

GS1’s rolle

GS1’s standarder for datadeling gennem GDSN (Global Data Synchronisation Network) bidrager til deling af standardiseret produktdata som vægt og emballagetype. GS1 udvikler i samarbejde med kollektivordningerne en ny service, GS1Trade Packaging.

EN NUMMERPLADE TIL VERDEN

Plantedrikken Dryk har taget turen fra lokal idé til verdensomspændende produkt. Stregkoderne har hjulpet Dryk ud i verden, hvor hver eneste solgte karton spiller en afgørende rolle i kampen for en mere bæredygtig klode.

TEKST: CASPER HINDSE

DRYK KORT

• Dryk er en plantebaseret drik. Virksomheden blev stiftet i 2020.

• Investerede for en million kroner uden en eneste kunde. Siden er det kun gået én vej, fordi virksomheden har satset på bæredygtige værdier og eksport til udlandet.

• Har vundet flere vægtige iværksætterpriser. Blandt andet ’Årets PlanteVækst Iværksætter’ og ’Culinary Action! On The Road’ i 2022 samt ’Iværksætterprisen Køge Kommune’ i år.

• I dag har virksomheden 14 ansatte.

Det begyndte, da Christian Christensen ikke længere kunne sidde stille. Nogle år forinden var han vendt hjem fra et iværksættereventyr i Australien og havde fået job i Coop Danmark. Jobbet som fastansat duftede dog hurtigt af den billigste sky oven på leverpostejen og af rugbrødsarbejde, så da Christian Christensen en eftermiddag scrollede igennem vareporteføljen, hæftede han sig ved plantebaseret mælk. Her var der virkelig kommet gang i salget. – Jeg fik på sin vis et kundeindblik, der er få forundt, og jeg kunne iagttage, at flere og flere købte plantedrikke, siger den i dag 58-årige stifter og CEO i Dryk: – Jeg undersøgte lidt videre og kunne konstatere, at i Danmark sad et firma på 96 procent af markedet. Det var fristende at udfordre dem, fordi det lød svært, og det er jo netop, når du gør noget svært, at du virkelig lærer. Derfor gik han hjem til sin hustru og bebudede, at her var der en mu-

Værdier i spil

lighed for et iværksættereventyr. Hun var med på ideen. Selvom de ikke kendte til produktet, gik de i gang. Dette initiativ er på få år ble vet til en af den slags virksomheder, de færreste har råd til at drømme om. Plantedrikken Dryk skummer i dag kaffen i Lagkagehuset, på Ric cos Kaffebar og hos Coffee Collec tive. Samtidig sælges Dryk i blandt andet Singapore, Polen, Holland, Grækenland, Taiwan og Kina.

Dryk har været learning by doing. Da virksomheden skulle varemær keregistreres, var det egentlig me ningen, at den skulle hedde ’Mølk’. Det lå dog for tæt op ad et kopro dukt, de fleste danskere kender. Få timer inden registreringen skulle være klar, kom Christian Christen sen og hustruen frem til, at ’Dryk’

var løsningen. Ordet betyder ’sund drik’ på gammelt dansk.

De undersøgte markedet og bestilte den mindst mulige ordre plantedrik. Ingen af dem havde erfaring med eller lyst til at binde an med selv at udvikle produktet, men de var overbeviste om, at de ville være de rette til at sælge god kvalitet.

Én million kroner lød fakturaen på. Parret besluttede sig for at rykke fra Nordsjælland til øens billigere og sydligere del, så pengene også ville stemme på længere sigt.

– Vi flyttede, fandt en stor hal i nærheden og gjorde den klar, så der var plads til varer for en million kroner. Vi havde bare et lille problem, siger Christian Christensen med smil i stemmen:

– Vi havde ingen kunder endnu. Det fik de dog hurtigt. Metoden var det, der i iværksættersprog kaldes ’kold kanvas’. Salg, salg, salg. Dryk talte om værdier og

bæredygtighed. Cafeerne var klar, men coronapandemien lukkede Danmark ned, da det hele skulle sættes i gang. Dryk-eventyret slog et sving, allerede inden det for alvor var begyndt i 2020.

øjnene hos flere. Alt dette interesserer imidlertid ikke CEO Christian Christensen. Dryks varer er nemlig allerede rejst udenlands.

– Da verden åbnede igen efter nedlukningerne, kunne vi hurtigt se, at vi måtte søge ud, fordi det danske marked ikke var stort nok. Vi havde korte betalingsbetingelser hos vores leverandører, så vi måtte skalere op frem for at sælge 10 kasser til en café et eller andet sted. Vi måtte tænke større og sigte ud i verden. Derfor søgte vi distributører, der kunne tage en hel lastbilfuld frem for nogle få kasser, siger han:

– Vi bombarderede Holland, Tyskland og Polen med annoncer i 2021, og det kunne vi mærke på omsætningen. Det første år omsatte vi for 1,8 millioner kroner, så blev det 7,8 millioner, derefter 11,8 millioner og sidste år mellem 17 og 18 millioner kroner. I år går vi efter, at det bliver 27 millioner. Det er en forretning, der er til at forstå.

– Her kom vores værdier virkelig i spil. Vi begyndte at sælge online, og danskerne tog godt imod det. Det sagde mig, at vi havde fat i det helt rigtige, siger Christian Christensen.

Måtte søge ud

Da Danmark blev genåbnet, stod det klart for Dryk-folkene, at deres plantebaserede drik rakte ud over landets grænser.

– Vi hører til på eksportmarkedet. Vores produkt er for godt og for dyrt til kun at være på det danske marked, siger Christian Christensen.

Flere spillere er kommet til herhjemme, når vi taler om plantedrikke. Det, Dryk så, åbnede

Drevet af markedet

Hvis der er ét land, mange danske iværksættere kigger efter, når de skal sende deres virksomhed i vejret, er det Kina. Den store folkerepublik mod øst er dog notorisk svær at træde ind i, når det kommer til at erobre markedsandele, men den kode har Dryk knækket på kort tid. Eller rettere: Det har omstændighederne for at afsætte et moderne plantebaseret produkt. Når du sælger noget, der handler om en mere fornuftig og

Plantedrikken Dryk skummer i dag kaffen i Lagkagehuset, på Riccos Kaffebar og hos Coffee Collective. Samtidig sælges Dryk i blandt andet Singapore, Polen, Holland, Grækenland, Taiwan og Kina.

bæredygtig verden, er det kunderne, som kigger efter dig, frem for at du behøver at drøne rundt efter dem hele tiden.

– Eftersom vores kunder er blevet større, stiller det endnu flere krav til os om at kunne levere bedre og hurtigere. Vi kører hele lastbiler til Holland hver tredje uge, og det betyder selvfølgelig, at vi skal løbe hurtigere og kunne betale. Her er Kina et særligt tilfælde, fordi markedet er så stort, siger

Christian Christensen: – Når du, som vi har gjort i Dryk, har tænkt stort og satset på værdier som en del af markedsføringen, er det nemmere at levere til Kina, fordi der er en infrastruktur, som er drevet af markedet. Hvis jeg skal have sendt to containere med plantebaseret drik til Shanghai, er alt organiseret, så det går let. Der er slet ikke de samme fødevarekrav, som man oplever i andre lande, men det stiller omvendt klare krav til, at vi er skarpe på vores kvalitet og værdier i Dryk.

Stregkoden spiller stor rolle

For at holde sig ajour med sig selv har Dryk derfor taget flere initiativer. Blandt andet har virksomheden indgået et samarbejde med Den Danske Naturfond. For hvert solgte produkt i Skandinavien donerer Dryk et beløb til frisættelse af dansk natur. Hver eneste donation svarer til arealet på bunden af en Dryk-karton. Det bliver altså til en hel del fri natur, og uanset om det gælder sådan et initiativ eller vejen ind på det kinesiske marked, spiller GS1’s stregkoder en overordentlig stor rolle.

– Oprindeligt kendte jeg intet til GS1, så vi købte faktisk bare en

nummerserie til produkterne. Det gik så op for mig, hvor meget den support, man får fra GS1, betyder. Når man gerne vil holde fast i sig selv og samtidig have sit produkt rundt på kloden, er den hjælp uvurderlig. Det er nemt at genkende vores produkter, fordi GS1 sørger for, at vi har en nummerplade, når vi skal ud og køre i verden, siger Christian Christensen: – Jeg er ikke selv den store tekniker eller bilagsmand, og her sparer et system som GS1Trade Sync os rigtig meget tid. Samtidig er GS1’s kundeservice fabelagtig. De giver én lov til at være dum og spørgende. Som iværksætter skal man helst vide alt, og hvis der er nogen, som kan hjælpe én godt på vej til det, bliver hverdagen bare lettere. Her har GS1 virkelig hjulpet. Jeg er sikker på, at GS1 er en afgørende faktor for, at vi har kunnet søge så hurtigt ud i verden, som vi har gjort.

og support fra GS1's medlemsservice.

Fra gård til gaffel

EU er i gang med at omstille til en grøn fremtid. ’The European Green Deal’ skal sikre, at regionen bliver den første klimaneutrale af sin slags. I øjeblikket bruger unionen milliarder på at ændre den måde, vi producerer, distribuerer og forbruger fødevarer på. Konceptet kaldes ’Farm to Fork’, og det handler blandt andet om stregkoder, når enten et æble eller en gris skal havne på middagsbordet på den grønnest mulige måde.

Identifikation

Det ville være logisk at begynde på gården eller i æbleplantagen, men vi skal et skridt tidligere ind i processen, når klimaneutralitet spiller en rolle. Hvis en belgisk gris æder brasiliansk foder, som er transporteret til Europa, er det ikke så bæredygtigt. Derfor er EU-reglerne for fødevarer da også, at mere end 50 procent af et produkt skal komme fra EU. Det lyder måske nøjeregnende, men hvis ’The European Green Deal’ skal lykkes, skal vi kende CO2-aftrykket ned i mindste detalje. GS1 har produktidentificeret siden 1970’erne. Moderne stregkoder spiller af naturlige årsager en større og større rolle. ILLUSTRATION: ERIK NYLUND

6

Cirkulation

Klimaneutraliteten ender ikke ved middagsbordet. For hvis et æble er blevet for gammelt, er det helt afgørende, at det ikke bare smides ud. Her handler det om at kombinere sporbarhed med et produkts lotnummer. Når man kan følge et varepartis handel og forarbejdning, har man også en chance for at udnytte de produkter, der bliver for gamle. Æbler eller andre frugter samt grøntsager kan bruges i dyrefoder. På den måde afrundes cirklen, når et svin spiser et æble, der slap for at blive smidt ud. Her er visionen bekæmpelse af madspild og et håb om, at alt, der høstes eller slagtes, bliver brugt og ikke bare smidt væk.

5

Middagsbord

Her kommer gaflen i spil. Hvis aftensmadsmenuen for eksempel står på pulled pork med grønkål-æblesalat, kan alle elementerne trackes ned i mindste detalje. EU’s ambition er at have overblik fra start til slut over, hvordan det hele er blevet dyrket, avlet, produceret og solgt. På den måde forventer unionen, at det grønne aftryk bliver mere markant. Og så er der sidegevinster. Blandt andet har EU regnet sig frem til, at ’The European Green Deal’ vil reducere pesticider i maden med op til 50 procent, og at den europæiske fertilitetsrate principielt vil kunne stige med 20 procent på grund af de nye tiltag.

TEKST: CASPER HINDSE

2 Gård

CSRD-lovgivningen er efterhånden slået igennem på kontinentet. Det står for ’Corporate Sustainability Reporting Directive’ og er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed. For både svinebonde og æbleplantageejer gælder det om at identificere hver enkelt grisebasse eller frugtkasse. Organisationen er sat i system ved hjælp af ’Real Time Certification’. Et effektivt værktøj, der registrerer alle aktiviteter. Skulle certificeringen ske manuelt med en inspektør, ville der højst komme besøg et par timer om året. ’Real Time Certification’ bruger kunstig intelligens. Dermed tjekkes det hele tiden, om alt er i orden og så klimaneutralt som muligt. Hver enkelt gris har et øremærke, mens gruppen af svin eller æbler har et batchnummer.

3

Produktion

Så skal æblerne enten sorteres eller svinene slagtes. Sagt på en anden måde: Her bliver frugt og dyr til produkter, som sendes videre. I den proces skal man vide, hvilken gris eller hvilket æble der havner hvor, og hvordan holdbarheden vil være. Denne information kan nemt deles med værdikæden, både butikker og forbrugere, gennem for eksempel en QRstregkode med GS1 Digital Link. Alt scannes, registreres og krydstjekkes, inden butikkerne modtager varerne. EU’s målsætning handler også om at nedbringe madspild markant.

4 Salg

Uanset om det er koteletter eller poser med æbler, indeholder de lot- og batchnumre. Disse numre kan bruges til at spore netop dét produkt fra butikken og tilbage til den gård, hvor produktet kommer fra, hvad enten det er en mark med æbletræer eller en stald med grise. Samtidig kan koblingen med blandt andet sporbarhedsinformationer verificere et produkts bæredygtighed.

Coop indgår samhandelsaftale med leverandør om juicen.

Følg juicen

I maskinrummet hos Coop

Ved brug af GS1-servicer sparer både Coop Danmark og virksomhedens leverandører tid og ressourcer i forbindelse med vareoprettelse og lancering i butikken. Følg en karton juice og se, hvordan Coop Danmark bruger GS1-standarder og -servicer som GS1Trade Sync, GS1Trade Exact og GS1Trade Image.

Coop sender GS1-skema til leverandør for at indhente data, der ikke deles via GS1Trade Sync.

Leverandør udfylder Coop GS1 vareoprettelsesskema per GTIN.

Leverandøren opretter juicen i GS1Trade Sync.

Leverandøren sender GS1 vareoprettelsesskema til Coop Masterdata.

Coop Masterdata modtager vareoprettelsesskema og kvalitetssikrer, at data på juicen overholder Coops forretningsregler og lovgivning.

Coop GS1 vareoprettelsesskema indlæses til et af Coops interne systemer.

Coops interne system sikrer subskription i GS1Trade Sync for leverandørens GLN. Det betyder, at der åbnes op for deling af data mellem Coop og leverandøren. GS1Trade Sync sender data til Coop.

Hvad er planogram?*

Planogram eller space manage ment er udtryk for en visuel præsentation af, hvordan et produkt placeres på hylden i en butik. Billeder og korrekte mål på produktet er afgørende for, at butikkerne kan planlægge, hvor varerne skal stå på hylden. Trade Exact understøtter kor rekte mål, og Trade Image leve rer billederne.

Coops interne system kontrollerer, at GTIN er korrekt i forhold til data i GS1Trade Sync. For eksempel at forholdet mellem GTIN på basisenhed og kolli er det samme.

Coop starter oprettelsen af juicen og beriger med leverandørens data fra GS1Trade Sync.

Leverandøren indsender vareprøve til GS1Trade Exact og GS1Trade Image.

Juicen fotograferes først hos GS1Trade Image for at sikre de flot test mulige produktbilleder.

Lancering af juicen i butikken nærmer sig. For at sikre, at produktdata er korrekte, og at Coop har kvalitetsbilleder til webshop, tilbudsaviser, planogram* og app, beder Coop leverandøren sende juicen til GS1Trade Exact og GS1Trade Image.

GS1Trade Exact modtager vareprøve og udfører GS1 kvalitetstjek af juicen. Derefter tilføres juicen et grønt Exactstempel.

Vores standarder og servicer

GS1ID

Med GS1ID kan du generere globalt unikke identifikationsnumre til alt fra produkter til lokationer.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er et system til udveksling af produktstamdata og billeder, hvor data er samlet ét sted, så det er tilgængeligt, når dine handelspartnere har brug for det.

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle plano gram-, marketing- og miljøbilleder i den kva litet, som efterspørges af detailhandlen. Senest også computergenere rede billeder (CGI). Alle billederne lever op til internationale standarder og er lige til at bruge i GS1Trade Sync.

Rettelser til juicens data indlæses in real time automatisk til Coops interne system.

Coops interne system modtager produktbilleder fra GS1Trade Image, og disse bruges til ekstra datakvalitetstjek og for eksempel til udarbejdelse af bon, hyldeforkant og varetekster.

Coops samarbejdspartner til planogramopbygning i butikkerne modtager de korrekte oplysninger på fx højde, bredde, dybde, crush, nesting og spydophæng fra GS1Trade Exact.

Coops varemodtagelsessystem beregner antal transporter til afhentning på leverandøraftalt lokation. Dette gøres ud fra GS1Trade Exacts mål, vægt, opbevaringskrav med mere.

Coops samarbejdspartner til planogramopbygning modtager billeder fra GS1Trade Image. Billederne bruges til visuel præsentation af juicen på plano grammer til Coops butikker.

Da juicen har været igennem GS1Trade Exact, er den nu klar til at blive håndteret på

Juicen leveres til butikkerne og kan sættes direkte på hylden.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact er vores service, der sikrer kvaliteten af den stamdata, du deler med dine handelspartnere, og kontrollerer dit fysiske produkt op mod de data, du har angivet i GS1Trade Sync.

DET BLEV TIL 472 FORSØG, FØR VI KNÆKKEDE KODEN

True Gum er et forretningseventyr, der næsten er for godt til at være sandt. Fire venner ville skabe en bedre verden med plastikfrit tyggegummi. Til en begyndelse håndklippede de hvert eneste stykke. I dag er virksomheden solgt for 170 millioner, og fokus er fortsat bæredygtighed.

e fleste har et forhold til tyggegummi. Det er dog nok de færreste, som går og tænker videre over, hvad sådan et stykke mundfrisker indeholder. Den tanke strejfede Peter, Morten og Jacob en efterårsaften i 2016. Her sad de tre venner om et bord i en københavnerlejlighed. De var fast besluttet på, at de skulle leve sundere. Derfor var de mødtes i Peter og Mortens hjem efter arbejde. Sammen havde de kreeret en god middag af rene råvarer. Efter måltidet fandt Peter en pakke tyggegummi frem. Dessert var bandlyst, men munden måtte gerne få en lille ekstraoplevelse. Problemet var bare, at det rektangulære stykke tyggegummi smagte syntetisk.

– Kontrasten til det sunde måltid, vi lige havde bikset sammen, var markant, siger Peter Juul Regnersgaard her mere end syv år senere:

– Derfor begyndte vi at tale om, hvad der egentlig er i et stykke tyggegummi. Vi kom frem til, at når vi gik på gaden, var det tydeligt, at tyggegummi ikke nedbrydes, for det klistrer til asfalten i årevis. At vi skulle kaste os ud i et tyggegummieventyr og tjene penge på det, var der ingen af os, der regnede med den aften, men alligevel spirede nogle tanker hurtigt frem.

Smag uden kemi

I 2016 var de tre venner konsulenter med fokus på strategi og i slutningen af deres 20’ere. Altså havde de afprøvet spidskompetencerne fra Copenhagen Business School

– Vi har haft brug for GS1 lige fra begyndelsen. Alle vores produkter er registreret, og systemet er både enkelt og muligt at få hjælp til, hvis der pludselig opstår et eller andet … Det er der brug for, hvis man skal lykkes som iværksætter.

i nogle år, men de drømte om mere. De vidste bare ikke hvad. Lige indtil de sad om det runde bord i Ryesgade og lod ideerne løbe.

– Vi var ikke tyggegumminørder, men vi fattede hurtigt interesse for at udvikle et nyt produkt, fordi det kunne være med til at skabe en bedre verden, siger Jacob Motzfeldt og forklarer, at trekløveret i ugerne efter middagen gik på hver deres civile arbejde, men også brugte en hel del tid på at google efter, om der virkelig ikke fandtes et mere bæredygtigt og mindre syntetisk produkt, når det kom til tyggegummi: – Det gik op for os, at her var en mulighed, som vi måtte dykke dybere ned i. Tyggegummi var fyldt med syntetisk udviklede ingredienser, og der var ikke et helsemæssigt alternativ.

Derfor greb vennerne ud efter den mulighed, tilværelsen og en middag med sundt fokus havde givet dem. De ledte straks efter en ekspert i produktudvikling på fødevaremarkedet. – Vi var helt grønne, når det kom til den slags, så vi fandt frem til Zabrina på LinkedIn, siger Peter Juul Regnersgaard: – Det blev først til en kop kaffe, og kort efter var hun så medstifter af True Gum.

Flere hundrede forsøg

Da Zabrina Ziegler fik beskeden på det sociale medie, slog hun det først hen som en sjov idé. I slutningen af 2016 var hun lige kommet på dagpenge efter at have været produktudvikler i chokoladebranchen. Nu var her altså nogle gutter, som tilbød hende at blive en del af et tyggegummieventyr. De måtte lægge fra land i den lejlighed, hvor de tre fyre havde siddet om bordet og tænkt sunde tanker. Måske ville det blive til noget. Måske ville det ikke.

– Det lød både overmodigt og alligevel lidt realistisk, siger Zabrina Ziegler:

– Jeg tænkte, at det kunne jeg godt bruge nogle hverdagsaftener på, for hvad skulle jeg ellers? Det blev så til lidt mere end et hobbyprojekt.

Det må man sige. True Gum var en færdigudviklet idé,

Et tyggegummi er en kompleks størrelse. Det handler om smag, konsistens og holdbarhed.

allerede inden den blev søsat. Verden skulle have et plastikfrit gnaskende alternativ. De fire iværksættere gik i gang i lejligheden i Ryesgade. De eksperimenterede med deres kommende produkt dag og nat. Peter og Mortens soveværelser blev omdannet til kontorer. Mens nogle forsøgte at sælge til potentielle købere, arbejdede andre i køkkenet med at producere et nyt tyggegummi med produkter fra områdets helsebutikker.

– Det blev til 472 forsøg, før vi knækkede koden, siger Peter Juul Regnersgaard.

Meget mere håbefuld

Lakridstyggegummi blev gennembruddet. I februar 2017 efter næsten et halvt års prøveperiode havde de fire fat i noget.

– Da der endelig var en smag, vi syntes virkede, turde vi næsten ikke tro på det, siger Jacob Motzfeldt og fortæller, at True Gum-firkløveret straks begyndte at drømme:

– Jeg tror, jeg taler for rigtig mange iværksættere i fødevaresektoren, når jeg siger, at der skal naivitet til, hvis man skal have succes. Havde vi kendt til de mange udfordringer, der er ved at skabe en ny dansk fødevare fra bunden, var vi nok gået mere konservativt og mindre håbefuldt til værks, men vi var helt sikre på, at det kunne lade sig gøre. Og så arbejdede vi ellers på højtryk.

Nu kunne man selvfølgelig indvende, at et tyggegummi, der smager godt og er plastikfrit, må være nemt at sælge.

TRUE GUM KORT

• Stiftet af fire venner i 2017.

• De begyndte i en privat lejlighed, men produktionen foregår i dag på en stor fabrik.

• I 2019 henvendte den tyske kæde DM sig. Det betød, at True Gum i dag er på hylderne over det meste af Europa via et større netværk af internationale partnere og kæder.

• De fire venner solgte virksomheden for 170 millioner kroner i 2021. I dag driver de alle fire fortsat True Gum.

Sådan forholder det sig ikke. Et tyggegummi er en kompleks størrelse. Det handler om smag, konsistens og holdbarhed. Smagsoplevelsen må ikke smuldre i munden. Alt skal smage så godt som overhovedet muligt, hvis ikke konkurrenterne skal ryge i indkøbskurven i stedet. Den slags petitesser gik True Gum-folkene imidlertid ikke op i februar 2017. De var overbeviste om, at verden ventede på dem. – Vi troede, vi kunne udvikle tyggegummi langt hurtigere, end vi kunne, siger Jacob Motzfeldt.

En eksklusiv forretning

Vennerne stod stadig og tyggede løs på den naturlige smag af lakrids, da de plottede deres tanker ind i et Excel-ark. Samme aften vidste de, hvornår de skulle lancere True Gum. Juni 2017. Et så unikt produkt skulle bare af sted til forbrugerne, men True Gum-pakkerne havnede først på hylderne i metermål i sommeren 2018. Her tog 7-Eleven det plastikfri alternativ til sig.

– I begyndelsen tænkte vi, at det var underligt, at der ikke var flere, som fattede interesse. Vi solgte pakker til mindre steder som Fru Hansens Gårdbutik i Randers, men så kom 7-Eleven på banen. Og kort efter viste Irma interesse, siger Jacob Motzfeldt: – Frem for at lade os rive med blev vi enige om, at nu måtte vi ikke skyde med spredehagl. Vi skulle bygge en eksklusiv forretning op. Vi solgte ikke mere, end vi kunne producere, og vi blev ved med at fokusere på kvalitet og salg.

Producere? Havde de fire venner ikke for længst udvidet imperiet og ansat masser af tyggegummiproducerende medarbejdere?

– Næh, vi var nærmere lige rykket ud af lejligheden i Ryesgade og havde fundet et kontor med et større køkken i Sydhavnen, siger Zabrina Ziegler.

Tæt på ingredienserne

Det lyder måske som en rigtig iværksætterrøverhistorie.

Det er det nu ikke. For først i 2018, hvor tingene for alvor

tog fart for True Gum, var de på vej ud i større skala. Faktisk forlod de fire stiftere ikke køkkenbordet. Mens nogle solgte, producerede andre. Der blev æltet gummi, tilsat smag, tjekket kvalitet og ikke mindst klippet stykker. Hvert eneste lille tyggegummi blev håndlavet i de første år. True Gum modtog ligefrem ’en donation’ fra Gigtforeningen i form af særlige sakse, fordi der skulle klippes så meget.

– Vores idé var, at det var bedre at være en succes få steder end at brække nakken og blive en fiasko ved at ville for meget, siger Jacob Motzfeldt:

– Hvis du går efter at gøre verden sundere, nytter det ikke noget, at du selv er usund. Vi besluttede at vækste på en måde, hvor vi kunne følge med. Det var også derfor, vi selv producerede og pakkede så længe, som vi gjorde. Vi måtte kende vores produkt helt ned i mindste detalje.

Dagene i Sydhavnen var værdifulde for True Gums historie. Mens køkkenet kogte med endnu en tyggegummiproduktion, og saksene klippede, kom erfaringerne væltende.

– Der var en stor værdi i at være så tæt på ingredienserne. Vi stod med hvert eneste stykke tyggegummi og forstod, hvordan det var blevet til, siger Zabrina Ziegler.

En pludselig eksportvare

Dengang var det enkelt. I 2018 gik de første 37 timer af arbejdsugen med at producere og pakke. Alt overarbejde handlede om at sælge produktet til hele Danmark. Vennerne knoklede i skiftehold. Maskinerne kørte uafbrudt. Tyggegummiet gumlede sig mere og mere ind på tilværelsen.

– Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg lavede ud over tyggegummi i den periode, siger Peter Juul Regnersgaard, men betoner så, at der siden hen er kommet bedre tid. Blandt

GS1’s rolle

• True Gum benytter GTIN’s, GLN, GS1Trade Sync, GS1Trade Exact og GS1Trade Image. GS1Trade Sync bruges både til danske og svenske kunder.

• Produktdata oprettes i GS1Trade Sync.

• Produkter sendes til GS1Trade Exact for at sikre korrekte data.

• GS1Trade Image leverer kvalitetsbilleder til markedsføring og planogram.

• Både danske og svenske kunder henter data automatisk, når True Gum deler dem via GS1Trade Sync.

• Unikke GTIN’s på produkter og kolli sikrer entydig identifikation i hele forsyningskæden.

andet er den gamle roomie og medstifter Morten i øjeblikket på barsel, og generelt har firkløveret fået mere fritid. Men sådan var det altså ikke for blot få år siden:

– Da vi endelig havde besluttet os for, at vi skulle holde lidt fri, opstod en mulighed.

Udviklingen af True Gum var rolig i højt tempo. I 2019 fik virksomheden en tysk distributør, som afsøgte markedet syd for grænsen. Da vennerne var på vej på Roskilde Festival i årets første friuge, ringede telefonen. En af Tysklands største butikskæder, DM, ville have True Gum på hylderne i 2.000 butikker. Indtil da havde det plastikfri tyggegummi ikke strålet i mere end 1.000 danske.

– Jeg rystede over hele kroppen, siger Jacob Motzfeldt:

– Det var tydeligt, at nu kunne vi for alvor sætte True Gum på verdenskortet.

Musik og hygge måtte vente. True Gum var en eksportvare. De 16 kvadratmeter produktionslokale i Sydhavnen blev skiftet ud med en fabrik i Glostrup. 15 deltidsansatte og fire iværksættere gik til den.

– Vi har forsøgt at skalere stille op, men vi har også vidst, hvornår vi skulle slå til, siger Peter Juul Regnersgaard.

Solgt for millioner

Så her sidder de i dag. Køkkenet er fortid, fabrikken buldrer derudad. True Gum er en bæredygtig succes.

– Det har været svært at slippe den daglige arbejdsgang. Vi har skullet lære nogen op i at have hjertet med i processen, men heldigvis kribler det ikke længere i fingrene efter at komme ud i produktionen. Vi har indset, at vi har haft for mange kasketter på undervejs. Hvis du giver andre nogle af kasketterne, bliver det hele mere naturligt effektivt, siger Zabrina Ziegler.

Derfor solgte de også virksomheden forrige år. Den svenske fødevarekoncern Humble bød 170 millioner danske kroner, kun fem år efter at eksperimenterne i lejligheden gik i gang.

– Vi solgte True Gum, fordi det kunne udvikle vores ambition. Vi drømte om at være et grønt forbillede, da vi sad i køkkenet i 2016, og vi nåede til et sted, hvor vi havde brug for flere muskler, hvis det skulle lykkes. Nu er vi en forretningsdrivende del af et bæredygtigt powerhouse i Norden, siger Peter Juul Regnersgaard:

– Det er kun lykkedes, fordi vi er blevet bedre til at fokusere. Vi har haft brug for GS1 lige fra begyndelsen. Alle vores produkter er registreret i GS1Trade Sync, og systemet er både enkelt og muligt at få hjælp til, hvis der pludselig opstår et eller andet. Vi har mange produkter, så det er godt, at man kan udlicitere kontrollen en smule. Det er der brug for, hvis man skal lykkes som iværksætter.

Zabrina Ziegler, Peter Juul Regnersgaard og Jacob Motzfeldt på lageret. I dag er køkkenarbejdspladsen fortid, og True Gum har egen fabrik.

GS1 bringer vores holdninger videre til Borgen

Rasmus Nørgaard

Hvordan bruger I GS1 i hverdagen?

– GS1 hjælper os med at opfylde lovgivningen, der siger, at vi skal have onlineinformationer om for eksempel ernæringsværdier, ingrediensliste og allergener tilgængelige for kunden ved onlinesalg. Så har vi også nogle afledte funktioner, det kan for eksempel være datablade om kemi, som også kan komme ind via GS1Trade Sync.

Det betyder, at vi altid har adgang til de nyeste data, og at vi kun skal lede ét sted. Selvom vi godt kan høre på vores helt små leverandører, at de synes, det kan være et stort og uoverskueligt system, så er absolut størstedelen af vores 1.100 leverandører med i GS1. Og vi kan kun hylde princippet om, at leverandørerne kun skal taste ét sted. Det er jo ikke en option for os som en stor spiller på det danske foodservicemarked ikke at være med, og GS1’s system opfylder alle de behov, vi har for oplysninger.

Hvad er fordelen ved at have data samlet ét sted?

– Vores branche er jo ikke så stor, at der er ’råd’ til at have forskellige standarder. At vi så også har samme standarder som detail, er jo smart for dem, der både har foodservice og detail, så de kun skal snakke i ét sprog.

Alternativet ville jo være et kæmpeprojekt med regneark, hvor vi skulle have x antal folk siddende og døje med det og sikre, at informationerne hele tiden er opdaterede.

Lovgivningen er der, ja, men vi bliver jo også nødt til at sige, at der er fordele ved for eksempel at have gode billeder. Når man har en webshop, så er det billedet, der sælger, og her er GS1 et logisk sted at placere et foto sammen med produktdata. Ellers skulle vi jo håndtere alle de her billeder manuelt.

Hvordan bliver det fremtidige samarbejde med GS1?

– Vi får mange gode ideer fra en arbejdsgruppe i GS1-regi. Her mødes repræsentanter for leverandører og datamodtagere på tværs af brancher fire gange om året og hører, hvordan andre ligesindede håndterer udfordringerne, det kan for eksempel være omkring billeder. Vi kan holde os ajour med udviklingen, og vi oplever, at GS1 lytter og kan være med til at bringe holdninger videre til Borgen, som vi siger.

Det kan for eksempel være i forbindelse med GS1 Forum. Sidst var emnet den nye lovgivning om udvidet producentansvar, hvor emballageafgiften skal lægges ind på varen. Det er da naturligt, at vi vil presse på for, at alt, hvad der kommer af udvidet lovgivning om yderligere data, skal ligge i GS1.

Markedssortimentschef, Dansk Cater, Aalborg

GS1 Denmark er den danske division af den globale standardiseringsorganisation GS1. Vi støtter alle aktører i forsyningskæden og gør den mere effektiv, sikker og mindre omkostningsfuld. Vi opererer primært inden for detailhandlen og sundhedssektoren, hvor vi med vores standarder for sporbarhed og dataudveksling øger fødevare- og patientsikkerheden i Danmark. GS1 er en neutral, not-for-profit medlemsorganisation registreret hos FN.