Se, hvordan standarder og stregkoder hjælper en mere bæredygtig fremtid på vej
Sporbarhed
Jagten på et brystimplantat Standarder og teknologi sikrer sporbarhed for alt fra medicin til implantater
Frontløber
Meget mindre madspild
Smarte stregkoder sparer penge og madspild hos Meny i Norge
ÅRSMAGASIN FOR GS1 DENMARK • 2023
Internationalt har GS1 over to millioner medlemsvirksomheder –og kontorer i 116 lande over hele verden. Her besøger vi fem vidt forskellige GS1-kontorer og ser på, hvordan de arbejder med standarder og nye former for stregkoder. På de næste 50 sider kan du møde flere medlemsvirksomheder og læse meget mere om GS1 Denmarks arbejde i Danmark og internationalt.
Den amerikanske afdeling af GS1 har udviklet et testkit, som skal forberede amerikanske virksomheder på overgangen til de såkaldte 2Dstregkoder. Projektet har fået det poetiske navn Sunrise 2027, fordi planen er, at virksomhederne i 2027 har indført de nye stregkoder, som kan indeholde langt flere informationer. Testkittet bruges til at undersøge og indsamle oplysninger om kodens funktionalitet og identificere huller i scanning og behandling af 2D-stregkoder.
BRASILIEN
Parla Deli, et gourmetbageri i den brasilianske by Recife, ønskede at reducere madspild og har derfor indført et system, der integrerer deres Enterprise Resource Planning (ERP) og point of sale-software (POS). Produkter er nu mærket med en QR-kode , der leder videre til et website via GS1 Digital Link-standarden. Systemet har ifølge Parla Deli givet 50 procent mindre madspild, bedre sikkerhed, forbedret effektivitet, sporbarhed og gennemsigtighed. Og det har styrket virksomhedens bånd til kunderne.
IRLAND
Hos den irske mælkeproducent Airfield Estate kan forbrugerne scanne en QR-kode på mælkeflasken med deres smartphone og via GS1 Digital Link-standarden få adgang til en lang række oplysninger om mælkens rejse fra ko til forbruger via et letforståeligt website. Desuden bruger virksomheden selv GS1’s standarder til en bred vifte af produktdata såsom placering, produkt-id, batchnummer, malke- og aftapningsdatoer og udløbsdato.
De to lande bruger, som de første i Afrika, GS1’s stregkoder til at verificere vacciner, for eksempel i forbindelse med Covid-19. Forfalskede lægemidler er et stort problem, ikke mindst i lavindkomstlande. Ifølge Unicef forårsager forfalskede lægemidler hvert år op til 169.000 dødsfald blandt børn under fem år, der lider af lungebetændelse, og op til 116.000 dødsfald i forbindelse med behandling af malaria. Track and trace ved hjælp af blandt andet GS1standarder garanterer nu kvaliteten af vaccinerne i disse lande.
Europa
Albanien
Armenien
Belarus
Belgien
BosnienHercegovina
Bulgarien
Cypern
Danmark
Kroatien
Estland
Finland
Frankrig
Georgien
Grækenland
Holland
Irland
Island
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Makedonien
Malta
Moldova
Montenegro
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Rusland
Schweiz
Serbien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Storbritannien
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ukraine
Ungarn
Østrig
Mellemøsten og
Afrika
Algeriet
Bahrain
Cameroun
Elfenbenskysten
Egypten
Forenede
Arabiske Emirater
Ghana
Iran
Israel
Jordan
Kenya
Kuwait
Libanon
Libyen
Mauritius
Marokko
Namibia
Nigeria
Oman
Qatar
Saudi-Arabien
Senegal
Sydafrika
Syrien
Tanzania
Tunesien
Amerika
Argentina
Bolivia
Brasilien
Canada
Chile
Colombia
Costa Rica
Cuba
Den
Dominikanske
Republik
Ecuador
El Salvador
Guatemala
Honduras
Mexico
Nicaragua
Panama
Paraguay
Peru
USA
Uruguay
Venezuela
Asien og
Stillehavet
Aserbajdsjan
Australien
Cambodja
Filippinerne
Hongkong
Indien
Indonesien
Japan
Kasakhstan
Kina
Kirgisistan
Korea
Nordkorea
Macau, Kina
Malaysia
Mongoliet
Myanmar
New Zealand
Pakistan
Singapore
Sri Lanka
Tadsjikistan
Taiwan
Thailand
Turkmenistan
Usbekistan
Vietnam
Velkommen til anden udgave af vores årsmagasin LINK. Vi har glædet os til at få det på gaden. For LINK er et af de steder, hvor vi udkommer med de vigtigste historier om, hvordan GS1’s standarder og services på bedste vis understøtter vores medlemmers vækst, effektivitet, sikkerhed, systematik og bæredygtige udvikling.
Jeg hedder Per Ahlmann Andersen, og jeg overtog i 2022 roret som CEO for GS1 i Danmark på et rigtig spændende tidspunkt. Som global organisation står vi midt i en evolution, hvor de standarder, som gennem mange år er blevet udviklet for at understøtte de globale forsyningskæder, nu skal sættes i spil for at bidrage til vores medlemmers grønne omstilling og den cirkulære økonomi som samfundsmodel.
Med 50 års erfaring i udvikling af globale, standardiserede systemer for sporbarhed og udveksling af produktdata har vi om nogen både indsigten og forpligtelsen til at videreføre denne viden til noget, der kan understøtte samfundets bæredygtige udvikling.
I de kommende år vil vores medlemmer blive mødt af en række lovgivningskrav, der alle har deres udspring i et politisk ønske om at skubbe vores samfund i en mere grøn og bæredygtig retning. Det er for eksempel nye reg-
ler i EU’s affaldsrammedirektiv, som fører til et såkaldt udvidet producentansvar for emballage. Derudover er EUKommissionen på trapperne med øgede krav til produkters bæredygtighed, som virksomheder skal dokumentere i et digitalt produktpas.
Derfor er vi i GS1 allerede nu ved at gøre os klar til, hvordan vi bedst muligt hjælper vores medlemmer i dén omstilling. Vi kommer til at stille infrastruktur til rådighed for vores medlemmer i form af digitale standarder og platforme, der kan vise data til både forbrugere og offentlige myndigheder, sådan at din virksomhed kan leve op til lovgivningskravene. Vi kan kort sagt guide dig i en nogle gange uoverskuelig jungle af krav fra både forbrugere og myndigheder.
I dette nummer af LINK guider vi dig ligeledes ind i den nye bæredygtige verden af standarder og fortæller nogle af de historier, som er vigtige for os. Vi har fokus på sporbarhed og bæredygtighed inden for både dagligvarehandlen og sundhedssektoren, ligesom vi ser på, hvordan teknologi og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Jeg ønsker dig god læselyst!
Per Ahlmann Andersen CEO, GS1 Denmark
Forsideillustration: Erik Nylund
Hvordan bruger Semir Bojcic og Salling Group GS1’s services?
Ahmed Hessam vil give patienter frihed til at få deres intravenøse behandling på farten.
06 GS1 KORT
10 NYE VEJE
Ahmed Hessam har opfundet en mekanisk pumpe til dropbehandling i en rygsæk.
15 Q&A
Semir Bojcic, Salling Group: Et spørgsmål om kvalitet.
16 SPORBAR
GS1’s standarder gør det muligt at sikre sporbarhed på brystimplantater.
18 FRONTLØBER
I Norge har Meny sparet 18 procent af udgifterne til madspild ved hjælp af smarte stregkoder.
24 STANDARDER I GÅR, I DAG OG I MORGEN Stregkoder fra sand til duft.
25 MENINGSDANNERNE
Hvordan kan teknologi hjælpe os i en mere bæredygtig retning? Se fem gode bud.
31 Q&A
Knirke Bager, Lomax: En tur i datapoolen.
32 DEN KLOGE FREMTID Fremover skal hvert produkt have sit eget digitale pas.
34 DANMARK I VERDEN
Danske Australian Bodycare har satset digitalt, og det har sikret eksportgennembrud.
39 Q&A
Kim Black, Hørkram: En suveræn service.
40 SAMMENHÆNG
Mærkning skaber sammenhæng for sundhedspersonale og sikkerhed for patienter.
Sophie Bech, NIRAS Green Tech Hub, og fire andre giver bud på, hvordan teknologi kan understøtte bæredygtighed.
42 BÆREDYGTIG INNOVATION Et pantsystem for takeawayemballage har skabt stor opmærksomhed.
48 EFFEKTIV HVERDAG Lad en flødebolle vise dig vej i GS1’s services.
50 VERDEN I FORANDRING GS1’s medlemmer hjælper verdensmål på vej.
Dit elbilbatteri og en række andre produkter skal have eget pas. Se hvorfor.
2 MILLIONER
VIRKSOMHEDER BRUGER
GS1-STANDARDER GLOBALT
Han var bare 28 år, Arnold Peter Møller, da han sammen med sin far stiftede virksomheden A/S
Dampskibsselskabet Svendborg og samtidig opkøbte et brugt skib, som blev søsat i 1904. Siden er rederiet, der fortsat er danskejet, vokset ud over alle verdenshave og har i perioder været verdens største. I 1975 søsatte sønnen Mærsk rederiets første containerskib Adrian Mærsk fra rederiets terminal i Port Newark, New Jersey. Skibet havde knap 400 containere om bord, og denne transportform skulle vise sig at revolutionere verdenshandlen. I 2019 slog Monaco Maersk rekorden for flest containere lastet på et enkelt skib med, hvad der svarer til 19.284 tyvefods containere og en uendelighed af stregkoder om bord.
Med standarder til brug inden for over 25 forskellige sektorer har GS1 sat et stort aftryk i verden. Men vi er ikke de eneste.Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix Foto: Markus Scholz/DPA/Ritzau Scanpix
På konferencen GS1 Forum samlede vi i efteråret 2022 de mest toneangivende aktører til debat og vidensdeling om et af tidens mest aktuelle emner: madspild – og hvordan smarte stregkoder (2D-stregkoder) kan understøtte målet om mindre madspild.
Hvad enten det drejer sig om at styrke myndighedernes klimaaftryk eller skaffe det bedste tilbud fra en underleverandør, så kan stregkoder hjælpe både kommuner og regioner med at skabe overblik.
80 procent af regionernes klimaaftryk stammer fra underleverandører. Det har man taget konsekvensen af i Region Midtjylland, hvor en udbygget mærkning er med til at skabe gennemsigtighed i forhold til leverandørernes bæredygtighed. Det er med til at sikre, at regionen når sin målsætning.
– DET VIL VÆRE TIL FORDEL FOR FORBRUGERNE, HVIS MAN AUTOMATISK SATTE PRISEN PÅ EN VARE NED, NÅR DEN NÆRMEDE SIG SIDSTE SALGSDATO.
DE CIRKULÆRE PRODUKTER REDUCERER MADSPILD OG ØGER VÆRDIEN AF OVERSKUDSPRODUKTION. ROMKUGLEN ER ET GODT EKSEMPEL, SOM VI ALLE KENDER – DEN CIRKULÆRE ROMKUGLE.
JEG TROR PÅ, AT HELE DEN NORSKE DETAILHANDEL KOMMER I GANG MED DE SMARTE STREGKODER I ÅR, MÅSKE I FØRSTE OMGANG MED PILOTPROJEKTER. TERJE MENKERUD, SENIORRÅDGIVER, GS1 NORWAY – AT REDUCERE MADSPILD HANDLER I HØJ GRAD OM, AT VI VED, HVORNÅR EN VARE ER PÅ HVILKET STADIE, OG
Det har simpelthen været en klar nødvendighed for os at samarbejde med GS1 for at kunne udvikle vores forretning, siger Benjamin Pedersen (til venstre) og Martin
Den danske konfektureduo Benjamin Pedersen, salgsansvarlig, og Martin Hansen, produktansvarlig, startede Bælg i 2019 med et mål om at gøre økologiske kikærter til en snack i høj kvalitet og med god smag.
Siden har forretningen været i udvikling, hvor investor Mikkel Præst er kommet til, og et nyttigt samarbejde med GS1 er blevet indledt.
– Det har simpelthen været en klar nødvendighed for os at samarbejde med GS1 for at kunne udvikle vores forretning og få produkterne ud i varehusene hos vores grossister, siger Benjamin Pedersen.
Forbrugerne er nemlig kernen for Bælg – og GS1samarbejdet har været nøglen til at nå dem. Det er hele grundlaget for forretningen at kunne give forbrugerne et spændende og lækkert alternativ til de klassiske måder at spise bælgfrugter på.
– Vi bruger GS1’s systemer til at generere stregkoder til vores varer og styre stamdata til vores leverandører. Og det skaber en stor værdi for os, da vores produkter på den måde lettere kan komme ud til vores brugere og skabe glæde og begejstring, fortæller Benjamin Pedersen.
12.500
Australien har investeret mere end 68 millioner australske dollars på at understøtte Australiens sporbarhedssystemer for landbrug. GS1 Australia spår, at det kan betyde op til en milliard dollars om året på bundlinjen for australske landmænd.
– Vi har arbejdet tæt sammen med Australiens primære producenter, regeringsrepræsentanter, brancheforeninger og løsningsudbydere for at forbedre sporbarhed og handel på tværs af fødevare- og landbrugssektorerne, siger Maria Palazzolo, administrerende direktør i GS1 Australia.
Senest er GS1-standarder, herunder 2D-stregkoder, ved at blive implementeret i mejeri-, vindrue-, kirsebær-, kartoffel- og kødsektoren, og denne nye investering vil udvide de allerede eksisterende programmer til en total multisektorløsning.
LÆS MERE PÅ GS1.DK
Det danske tøjbrand Samsøe Samsøe har implementeret systemet Radio Frequency Identification (RFID), der danner grundlag for brandets lagerstyring. Ifølge Tommy Nimand, CFO hos Samsøe Samsøe, har det ikke blot haft stor betydning for deres lagerstyring, det giver også andre muligheder i forretningen:
– En yderligere mulighed er ekstra varesikring. I en del butikker har vi over udgangene sensorer, som registrerer, hvis en vare, der ikke har været gennem point-of-sale, forlader butikken uden at være solgt. En helt indlysende måde at drage nytte af den investering, man allerede har lagt i RFID-tags.
Den store succes med implementeringen skyldes, at teknologien er udviklet på basis af GS1’s teknologi- og solution provider-neutrale standarder.
– Der er ingen grænser i omnichannelhandel, og vi har brug for åbne systemer for at skabe de bedste samarbejder med kunder og leverandører. Den åbenhed får vi ved at bruge GS1-standarder. Desuden lå det ligefor, da vi allerede brugte identifikationsnumre og stregkoder fra GS1, siger Tommy Nimand.
På denne måde kan Samsøe Samsøe give sine kunder en bedre og mere eksklusiv shoppingoplevelse, hvor der hele tiden er en opdateret lagerstatus med realtime nøjagtighed over, hvad der er på lager på alle lokationer.
VIDSTE DU, AT STREGKODENUMRE UDSTEDT AF GS1 DENMARK ALTID BEGYNDER MED:
Hos Region Nordjyllands tre hospitaler med cirka 1.800 sengepladser og mere end 8.700 medarbejdere arbejder man i dag med GS1-stregkoder på både medicinsk udstyr og implantater. Medarbejderne brugte før manuelle processer til genopfyldning af varer, hvilket gjorde det tidskrævende med øget risiko for menneskelige fejl. Sporbarheden af både implantater og de patienter, der havde fået dem indopereret, var også ineffektiv. Derudover havde hospitalerne brug for et bedre overblik over de samlede omkostninger for operationer. Stregkoder og scanning har skabt en strømlinet proces, hvor arbejdsgangene på operationsstuerne er digitaliseret, og udstyr automatisk bliver genbestilt ved behov. Projektet er omregnet til en årlig besparelse på en million danske kroner.
Sidste år (2022) besluttede den kinesiske provins Zhejiang, som har flere end 65 millioner indbyggere, at begynde overgangen til 2D-stregkoden. Det er et samarbejde, der er blevet aftalt mellem GS1 Global, GS1 China og myndighederne i Zhejiang. Over 7.000 fødevareproducenter kommer til at indgå i pilotprojektet, hvor også 200 butikker skal bruge 2D-stregkoder til at scanne de mange varer, som hver dag bliver købt i den kinesiske provins. Planen er, at ved udgangen af 2023 skal alle produkter hos 80 procent af fødevareproducenterne i Zhejiang-provinsen have 2Dstregkoder printet på deres produkter.
Den 3. april 2023 er det præcis 50 år siden, at ledende aktører i den amerikanske dagligvareindustri valgte én enkelt standard for produktidentifikation. Dét blev fødslen af GS1-organisationen og startskuddet til det globale forretningssprog, ’The Global Language of Business’, som siden har gjort det nemt, effektivt og sikkert for verdens handelspartnere at udveksle varer med dertilhørende produktdata.
Ahmed Hessam har opfundet iV-GO. En mekanisk pumpe til dropbehandling i en rygsæk. Det er en mindre revolution. For med iV-GO kan alle patienter modtage deres intravenøse behandling på farten frem for med et dropstativ. Sammen med sin makker, Alexei Cernenco, drømmer opfinderen om en bedre oplevelse for alle, der har brug for at blive behandlet med drop. Den drøm er GS1 en del af at realisere.
hmed Hessam kan stadig huske den lille pige. Hun legede, men ikke som andre børn. Ahmed Hessam var selv ikke mere end en stor teenager og til kontrol på Rigshospitalet. Ude i det fri mellem opgang to og tre så han den lille pige. Helt roligt og med en glæde, der næsten var barnlig, befandt hun sig i sin egen legende verden. Men pigen var ikke fri. Hendes mor forsøgte nemlig at følge med hende, mens hun konstant holdt en droppose over datteren. Pigen var syg, og hun var uden tvivl bevidst om det.
– Selvom jeg selv kun var 16 år, ramte det mig hårdt at se pigen, siger den i dag 31-årige Ahmed Hessam, der har været patient i det danske sundhedsvæsen, siden han kom til landet som barn. Som teenager var det imidlertid ikke sin egen situation, han havde fokus på. Ahmed Hessam kunne ikke slå den lille piges konstruerede frihed på legepladsen ud af hovedet.
– Jeg tænkte og tænkte over, hvordan hun kunne komme til at bevæge sig mere frit. Det var her, tankerne om iV-GO opstod, siger han, der dengang var under uddannelse til teknisk designer.
– Hvis jeg skal være helt ærlig, kunne jeg se mig selv i den lille pige. Helt instinktivt vidste jeg, hvad hun følte. Når du går med sådan et dropstativ, føler du dig mere syg, end du måske er. Jeg blev så ked af at se, hvordan situationen hæmmede hendes leg. Jeg var nødt til at gøre noget.
Rygsæk og kuglepen
Det krævede mange sene nattetimer på ungdomsværelset at knække koden til mere frihed. En aften tog han sin lillebrors skoletaske. En idé var spiret frem, og lillebror fik aldrig sin rygsæk igen. Ahmed Hessam skar tasken op og monterede en gardinstang i den. Hvis en droppose kunne spændes på gardinstangen, var en prototype til bevægelsesfrihed ikke langt væk. – Den nat vidste jeg, at jeg havde fat i noget. At jeg kunne hjælpe den lille pige fra legepladsen. Jeg vidste endnu ikke helt hvordan, men jeg kunne mærke, at det var det her, jeg skulle. Det handlede om retfærdighed. Det handlede om, at pigen fra legepladsen kunne få det bedre, siger Ahmed Hessam. Spørgsmålet var bare, hvordan væsken skulle kunne gives uden at være afhængig af tyngdekraften. Det svar fandt den innovative unge mand nogle nætter senere. Kort inden fuglene skulle til at synge morgensolen frem, knækkede den kuglepen, Ahmed Hessam tegnede med. I samme øjeblik knækkede han koden til sin opfindelse. Fjederen fra kuglepennen sprang ud på bordet. I dag er det en fjeder, der muliggør, at væsken kan distribueres uden hjælp fra tyngdekraften og under hjertets højde. Lillebrors rygsæk og en kuglepensfjeder blev altså fundamentet for OSAA Innovation: – Jeg startede det ikke som en forretning, men som en idé på teknisk skole. Da jeg præsenterede ideen og løsningen til eksamen, sagde censor til mig, at jeg skulle holde fast i den idé og udvikle videre på den. Der gik nogle år, hvor jeg tog min uddannelse og tegnede på min drøm om aftenen. Da jeg var færdiguddannet, tog jeg et job som freelancedesigner, og
For Ahmed Hessam var det et barn, der forsøgte at lege på trods af et stort og klodset IV-stativ, der satte gang i ideen om iV-GO.iV-GO skal være så nem at bruge som overhovedet muligt. En del af ideen er den mekaniske pumpe, som iværksætterne har udviklet.
• Virksomheden har eksisteret siden 2016.
• Produktet iV-GO er i en række lande verden over og er især populært i Mellemøsten.
• iV-GO er det eneste produkt i sin genre, som er 100 procent mekanisk – og samtidig den eneste pumpe, der ikke bruger strøm, hvilket gør mobiliteten større.
• OSAA Innovation har vundet flere nationale og internationale designpriser som Danish Design Award og designprisen Red Dot.
• Har fra februar i år indledt samarbejde med Nykøbing Falster Sygehus.
• Medlem af GS1 Denmark siden 2021.
derudover havde jeg også vagter på et plejehjem, mens jeg arbejdede videre med det, der er blevet til iV-GO.
Madlavning åbner døren
I dag er OSAA Innovations store opfindelse altså iV-GO’en. En transportabel, mekanisk letvægtspumpe, der kan forbedre patienters livskvalitet ved at give dem lov til at være mere mobile, mens de er under behandling. Startuppen er stadig i sin spæde start, men den lærer hurtigt. OSAA Innovation er i dag i Saudi-Arabien, Qatar og Emiraterne, hvor sundhedsvæsenerne er begejstrede for produktets frihedsskabende effekt under intravenøse behandlinger. Samtidig er iV-GO blevet lanceret i Singapore, Malaysia og Indonesien. I øjeblikket leder Ahmed Hessam og hans makker, Alexei Cernenco, efter partnere i Norden og Europa. Alexei Cernenco har været med på iværksættereventyret i de senere år, efter at han skrev bacheloropgave på Copenhagen Business School om Ahmed Hessams visioner og virksomhed.
– Ahmed har virkelig meget energi, og jeg valgte at skrive min bacheloropgave med udgangspunkt i OSAA Innovation, fordi det var et passionsprojekt, der kunne skabe en bedre virkelighed for en stor patientgruppe, siger Alexei Cernenco:
– Og så er jeg blevet hængende. Det er et vigtigt produkt, jeg kan videreudvikle med min ven. Alt produceres i Danmark. Det er vigtigt for os, at udviklingen sker her i landet. iV-GO er et dansk produkt, som vi er stolte af. Også selvom vi allerede har bevæget os langt ud over Danmarks grænser.
Succeshistorien krævede dog flid og ikke mindst en smule frækhed til en begyndelse.
Da Ahmed Hessam en dag opdagede, at han kunne få en fod indenfor ved et pitcharrangement, greb han nemlig chancen på en lidt aparte måde.
– Der var et iværksættermiljø, som manglede en person til at stå for maden til mange men-
nesker i forbindelse med åbningen. Jeg har i andre sammenhænge erfaring med at lave mad til mange mennesker, så jeg påtog mig opgaven, og samtidig benyttede jeg lejligheden til at præsentere min idé. Jeg havde ingen virksomhed på det tidspunkt, men jeg prøvede bare, siger Ahmed Hessam og fortæller, at blandt publikum den aften sad OSAA Innovations kommende co-founder, Jes Broeng. Han så potentialet og rakte straks ud til Ahmed Hessam. Virksomheden var født.
GS1 som fremtidssikring
Én ting er at skabe en virksomhed. Noget andet er at få den til at vækste og nå ud til de mennesker, man gerne vil hjælpe. Her har GS1 været uundværlig for OSAA Innovation.
– GS1 har hjulpet os med hele systemet til vores UDI-DI (Unique Device Identifier –Device Identifier). Det er takket være GS1, at vi ved, hvor samtlige af vores produkter er henne i verden. Med GS1’s stregkoder kan vi følge det enkelte produkt og hele tiden være på forkant med udviklingen, siger Ahmed Hessam:
– GS1 giver os mulighed for, at vi altid kan spore hvert enkelt produkt. Dermed kan vi også spore eventuelle produktionsfejl på en enhed tilbage til resten af produktionsserien.
Vores garanti over for kunderne ville ikke være mulig uden GS1’s enkle og sikre system. GS1 fremtidssikrer os og vores produkter. Det er vi meget taknemmelige for.
Snart lancerer de deres nyeste skud på udviklingsstammen. En iV2GO, der – ud over at give patienterne intravenøs behandling på en ny måde – giver sundhedspersonalet et digitaliseret produkt, som vil gøre hverdagen mere
– DET ER TAKKET VÆRE GS1, AT VI VED, HVOR SAMTLIGE AF VORES PRODUKTER ER HENNE I VERDEN. MED GS1’S STREGKODER KAN VI FØLGE DET ENKELTE PRODUKT OG HELE TIDEN VÆRE PÅ FORKANT MED UDVIKLINGEN.
AHMED HESSAM
enkel. iV2GO kan dermed løfte den intravenøse behandling til nye højder, og OSAA Innovation stopper ikke her. Ahmed Hessam og Alexei Cernenco har med dygtige folk i ryggen udviklet videre på en rygsæk, som kan rumme iV-GO eller iV2GO. Dermed kan en patient som det mest naturlige gå en tur (eller lege mere frit), mens han eller hun er under behandling, uden at man kan se, hvad der er i gang. Designet på iV-BACK er så diskret, at det kan være svært for udenforstående at regne ud, hvad der er i den. Patientsikkerheden og ikke mindst patientglæden er altså i højsædet. – Det afgørende er, at det er brugervenligt og skaber frihed. iV-GO skal være så nemt at bruge som overhovedet muligt. Vi har udviklet den eneste mekaniske pumpe, der findes på markedet. Det handler om, at patienterne får en bedre og mere værdig livskvalitet. Vores produkt skal hjælpe andre. Det skal sætte dem fri. Vi er overbeviste om, at hverdagen kan blive nemmere for virkelig mange mennesker, som har brug for drop, hvis de bruger vores produkt og den teknologi, der ligger bag. Derfor handler det om hele tiden at udvide og nytænke vores produktserie, siger Ahmed Hessam.
Fra kontoret i Ballerup når OSAA Innovation i dag så langt ud som til Saudi-Arabien, Qatar, Emiraterne, Singapore, Malaysia og Indonesien.
TEKST: CASPER HINDSE
Hvordan bruger I GS1 i jeres hverdag?
– Vi bruger GS1 i flere forskellige interne processer. Både når det handler om de logistiske data, der har til formål at sikre en vares vej gennem vores værdikæde, og til de mere kundevendte data og billeder, vi viser på vores forskellige hjemmesider. Kvaliteten af de data og billeder, vi modtager fra GS1, er derfor altafgørende. Vores forskellige lagre, butikker og andre interne afdelinger er afhængige af korrekt masterdata, og hvis du som kunde handler på en af vores hjemmesider, er det helt afgørende – og lovpligtigt – at du for eksempel kan se ingredienslister og næringsdeklarationer. Uden GS1 ville det være sværere og dyrere at levere denne service.
Hvad er den største forskel på tiden før samarbejdet med GS1 og nu?
– Før i tiden havde vi ikke en standardmåde at indhente data og billeder på. Det vil helt konkret sige, at der var en masse Excel-filer via e-mails i omløb, når vi var i kontakt med vores leverandører. Det var svært at holde styr på det hele, fordi mange ting kan gå galt, når et Excel-ark siger én ting, mens et andet måske ikke stemmer overens med det første. Med GS1 er der nu kommet en fælles platform, som datamodtagere og leverandører kan benytte sig af. Det skaber større transparens, og dermed bliver det hele altså langt mere gennemskueligt for både os, leverandører og kunder.
– Jeg kan helt tydeligt mærke, at det er afgørende for vores leverandører – og for os datamodtagere – at der er standarder, som er lette at tilgå. I dag udfylder du det samme til Coop og Dagrofa som til os, og dermed sparer du tid som leverandør. Hverdagen er ganske enkelt blevet nemmere og mere transparent.
Hvorfor er det vigtigt, at data er samlet ét sted?
– Det gør hverdagen langt lettere. Da vi i 2017 besluttede at sælge fødevarer online til vores mange kunder, var der en masse lovgivning, som skulle overholdes. Derfor så vi to muligheder: Enten skulle vi manuelt indhente data fra vores mange leverandører én ad gangen, eller også skulle vi finde en løsning, der gjorde indhentningsprocessen mere effektiv. GS1 viste sig at være løsningen. Fordelen ved GS1 er nemlig, at de har en standardiseret datamodel, der også inkluderer diverse lovkrav. Dermed er vi i højere grad i stand til at indhente de ønskede data på en effektiv og struktureret måde.
– Én ting er, at man kan registrere og indhente data på produkterne let og effektivt. Noget andet er datakvaliteten på produkterne. Derfor har vi også opfordret vores leverandører til at benytte GS1’s valideringsservice, Trade Exact, hvor GS1 tjekker de fysiske emballager over for det, der er tastet ind i GS1-databasen. Dette er selvfølgelig helt afgørende for både kvalitetssikring og de forskellige lovgivningskrav – og i sidste ende også for kunden, som skal kunne stole på de data, vi viser.
FOTO: KASPER LØFTGAARD
Medicinsk udstyr kan blive ramt af produktionsfejl, men i de senere år har stregkoder gjort det nemmere at spore fejl og mangler. Med GS1’s standarder og teknologi er det nu muligt at sikre sporbarhed for alt fra medicin til implantater. Sidstnævnte var i 2010 centrum for en international skandale. Den kunne have været taget i opløbet, hvis stregkoderne havde været lige så udbredte som i dag.
I 2010 opdagede førende læger, at den franske virksomhed Poly Implant Prothèse havde solgt sine silikonebrystimplantater til medicinsk brug, selvom silikonen var beregnet til industrielt formål. Det vil sige, at kvaliteten slet ikke var som lovet. Poly Implant Prothèse havde bedrevet denne ulovlige praksis i ni år, men der blev først slået alarm, da flere og flere implantater begyndte at lække. På det tidspunkt havde op mod en halv million kvinder på verdensplan fået indopereret firmaets brystimplantater.
TEKST: CASPER HINDSE
ILLUSTRATION: ERIK NYLUND
Da skandalen rullede, var der ikke et fællesregister for implantatregistrering. Eller for synderlig meget andet medicinsk udstyr for den sags skyld. Derfor tog det lang tid at finde frem til, hvad fællesnævneren var for de invaliderende og i nogle tilfælde fatale konsekvenser, som kvinderne med implantater oplevede. Da undersøgelserne pegede mod implantaterne, opstod et nyt problem: Hvem havde egentlig fået sådanne indopereret? Hobevis af studerende blev sendt i klinikkernes kældre for at se, om der kunne findes svar på, hvem der havde implantater fra Poly Implant Prothèse i sig.
Poly Implant Prothèse var ikke grunden til, at man fik et fælleseuropæisk koncept for sporbarhed – men skandalen var en katalysator. Det var tydeligt, at der manglede sporbarhed, og derfor måtte der skabes fælles rammer i lovgivningen. Løsningen blev ’Unique Device Identification’ (UDI). Siden maj 2017 har man i EU arbejdet hen imod, at medicinsk udstyr (inklusive implantater) skal indberettes og lagres i en database. I dag er medicinsk udstyr inddelt i forskellige klasser fra ’high risk’ til ’low risk’. Brystimplantater er ’high risk’.
Alle tekniske forhindringer for en fælles europæisk database er i dag stort set ryddet af vejen. Siden 2021 har man kunnet indberette data til den europæiske databank for medicinsk udstyr (EUDAMED). I dag er alle implantater født med enten et batch-/lotnummer eller et serienummer som Unique Device Identification Production Identifier (UDIPI). Det handler om at sikre sporbarhed i forløbet, hvis der opstår et problem. Nu kan der zoomes direkte ind på det enkelte produkt. Her er altså ikke længere noget med at sende folk ned i en kælder, i håb om at de finder frem til indehaveren af et beskadiget implantat.
EUDAMED – den europæiske databank for medicinsk udstyr – er det sted, hvor producenterne allerede i dag kan registrere deres produkter og sørge for, at produkternes stamdata er korrekte. Jo flere informationer, jo bedre kontrol. Der er klare standarder for, hvad der skal ligge i databasen. Det er derfor også EUDAMED, som skal hjælpe, hvis der opstår en hændelse med medicinsk udstyr. Databasen er endnu ikke helt færdigbygget, men den er på vej.
EU-forordningen for medicinsk udstyr fra 2017 stiller krav til producenter af medicinsk udstyr om, at udstyret skal tildeles en unik udstyrsidentifikationskode (Unique Device Identification, UDI). Det betyder, at alt medicinsk udstyr skal være unikt identificeret og herigennem kunne oplyse en række stamdata om produktet. GS1 er af EUKommissionen udpeget til at være ’UDI Issuing Entity’. Det betyder, at du kan lave dine UDI'er med GS1-standarder. Arbejder du i medicoindustrien og skal i gang med UDI, tilbyder GS1 Denmark rådgivning om, hvordan du overholder alle krav.
Hvis madspild var et land, ville kun Kina og USA udlede mere CO2. I Norge har supermarkedskæden Meny sparet 18 procent af udgifterne til madspild på fersk kød ved at bruge smarte stregkoder.
adspild er en udfordring så stor, at den har fået sit eget delmål blandt FN’s verdensmål. Den står for otte procent af den menneskeskabte CO2-udledning.
Nogle gange skal store udfordringer imidlertid klares med små, enkle løsninger. Den enkle løsning kunne meget vel være en ny, smart såkaldt 2D-stregkode, der kan indeholde meget mere information end den nuværende, som alle danskere kender fra turen i supermarkedet. Ved at lade en smart stregkode kende udløbsdatoen på produktet kan supermarkederne reducere en pæn del af deres madspild.
I efteråret 2019 introducerede Meny i Norge i samarbejde med Norfersk stregkoder med udløbsdatoer for nogle udvalgte friske kødprodukter fra deres egne mærker.
– Udgangspunktet var, at vi i Meny vil reducere vores madspild med 50 procent inden 2025. Med den udvidede stregkode blev det helt tydeligt for os, hvad vi fik ind i butikken, og hvad vi solgte. På den baggrund kunne vi tilpasse vores indkøbsmønstre, og vi kunne hurtigt se, at vores svind blev mindre, siger Unni Skjønhaug, der er chef for driftsstøtte i Meny Norge.
Data som vejviser
I alt 14 produkter indgik i testen, og de første norske erfaringer er, at man har kunnet reducere madspildet med 18 procent målt i kroner og øre.
Den store gevinst tilskrives, at de i Meny har fået et langt bedre overblik over deres varebeholdning. De har opnået en ny og bedre viden om, hvordan deres produkter sælger. Med data har det været muligt at opbygge erfaring, så de nu eksempelvis ved, at de først skal bestille nye varer, når der kun er fem pakker med burgerbøffer tilbage.
Terje Menkerud, der er seniorrådgiver i GS1 Norway, forklarer succesen således:
– Ved at bestille færre varer og fylde færre varer på hylden reducerer man risikoen for, at varerne bliver for gamle og nedprises eller smides ud. Når du har data på, hvilke varer der kommer ind og ud, så ved du også, hvilke varer du har i butikken. Det giver en meget større svindkontrol, og
– NÅR DU HAR DATA PÅ, HVILKE VARER DER KOMMER IND OG UD, SÅ VED DU OGSÅ, HVILKE VARER DU HAR I BUTIKKEN. DET GIVER EN MEGET STØRRE SVINDKONTROL, OG DET ER JO DEN KONTROL, DER ER AFGØRENDE I FORHOLD TIL AT KUNNE REDUCERE SIT MADSPILD.
TERJE MENKERUD, SENIORRÅDGIVER, GS1 NORWAY
det er jo den kontrol, der er afgørende i forhold til at kunne reducere sit madspild.
Selvom det ikke er for alle produktgrupper, at smarte stregkoder er den hurtigste vej til reduktion af madspild, har det ifølge de norske erfaringer god effekt for emballerede produkter med kort levetid, herunder frugt og grønt, mejeriprodukter samt kød, æg, fjerkræ og fisk.
Smarte stregkoder
Med de smarte stregkoder registreres en vares holdbarhed i stregkoden. Varen scannes ved salg i kasseapparatet, og dermed får butikken et digitalt overblik over fødevarer i butikken og deres udløbsdato.
Det kan omsættes til konkrete tiltag, der reducerer madspild. Dels fordi butikken opnår en viden om produkternes omsætning, der gør det nemmere at optimere indkøbet, dels fordi butikken får mulighed for at sætte prisen ned på de produkter, der nærmer sig udløbsdato.
De nye smarte stregkoder kan først og fremmest anvendes til at reducere madspild, men de har også en række andre fordelagtige anvendelsesmuligheder:
Fødevaresikkerhed
• 2019-2020:
Pilotprojekt med udvidede 1D-stregkoder bliver aktiveret på 14 kødprodukter, herunder hakkekød, burgere, svinestrimler og svinekoteletter. Alle produkter er Menys eget mærke fra samme store, norske fødevareproducent.
• Primo 2023:
2D-stregkoder på yderligere tre varegrupper: frugt/grønt, mælk/ost og kød/æg/fjerkræ/fisk, både på Menys egne mærker (private label) og eksterne brands (andre producenters varer).
De smarte stregkoder kan på flere planer være med til at øge fødevaresikkerheden. Det bliver nemmere at fjerne varer, der har overskredet holdbarheden. På tilsvarende vis bliver det meget lettere at lokalisere varer, der af den ene eller anden årsag tilbagekaldes af producenten.
Og skulle en enkelt vare smutte, når de bliver fjernet fra hylden, vil en alarm i kasseapparatet informere for-
De smarte stregkoder sættes på hos fødevareproducenten, hvorfor indførelsen har krævet et tæt samarbejde mellem Meny og fødevareproducenten.
Den klassiske stregkode 1D-stregkoden har været på banen i mange år og er en effektiv teknologi til hurtigt og let at opsamle data.
Fremtidens stregkode 2D-stregkoden er videreudviklingen af 1D-stregkoden, og den smarte stregkode har blandt andet to store fordele: Den kan som en QR-kode læses af almindelige smartphones. Samtidig kan den indeholde mange flere informationer end 1D-stregkoderne, for eksempel varens udløbsdato, og hvorfor 2D-stregkoden kan bruges til at reducere madspild i dagligvarehandlen. 2D-stregkoderne er allerede udbredt i sundhedssektoren på al receptpligtig medicin i Danmark og globalt.
UNNI SKJØNHAUG, CHEF FOR DRIFTSSTØTTE, MENY NORGE
bruger og butik om, at denne vare enten har overskredet holdbarheden eller er tilbagekaldt af hensyn til fødevaresikkerheden.
Det vil også øge mulighederne for at bekæmpe forfalskning af mærkevarer, så forbrugernes sikkerhed for at købe det rigtige stiger.
Smarte stregkoder kan også medvirke til at skabe transparens i hele forsyningskæden, så forbrugerne ikke bare ved, hvem der er leverandør af en fødevare, men også får indsigt i alle underleverandører.
Mærkning af bæredygtighed
Bæredygtighed kan ikke reduceres til et ikon, der med et simpelt grafisk udtryk fortæller om produktets CO2-udledning eller påvirkning af biodiversiteten.
En dansk produceret tomat er næsten CO2-neutral, når den produceres om sommeren, mens den om vinteren er en af de mest CO2-belastende fødevarer, man kan købe.
40%
Woolworths, den største dagligvareforhandler i Australien og New Zealand, gennemførte et lignende pilotprojekt i 2019. 2D–stregkoder (GS1 DataMatrix) blev sat på etiketten af fersk kød og fjerkræprodukter og indeholdt blandt andet information om batch, holdbarhed og leverandør. Dette resulterede i en reduktion af madspild på hele 40 procent.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
Læs mere om fremtidens stregkoder, og hvordan du kommer i gang med 2D, på gs1.dk
For at sikre, at forbrugerne er velinformerede om alle aspekter af en vares bæredygtighed, kræver det en datamængde og en dynamik, som de traditionelle stregkoder ikke kan levere. Og som varernes emballage heller ikke har plads til. Med smarte stregkoder kan forbrugerne gennem deres mobiltelefoner få et langt mere nuanceret og tidsaktuelt billede af produkternes bæredygtighed lige fra klima og biodiversitet til sociale forhold og overholdelse af menneskerettigheder. De kan også få indsigt i, hvordan de selv behandler produktet og bortskaffer emballage og rester på den mest bæredygtige måde.
En anden oplagt gevinst hos producenter og dagligvarehandel er muligheden for at effektivisere logistikken og dermed reducere omkostninger. Det bliver nemmere at opretholde en optimal lagerstyring, hvor det altid er de varer, der er kommet først ind på lageret, der først tages ud. Med opbygningen af data og brug af kunstig intelligens bliver indkøbsmønstrene kortlagt mere præcist, og det muliggør eksempelvis, at supermarkederne kan nøjes med at indkøbe det antal varer, som de reelt også får videresolgt til forbrugerne.
Unni Skjønhaug (til højre) har som chef for driftsstøtte oplevet den forskel, de smarte stregkoder har gjort. Her er hun på rundtur i Meny Skøyen – en af de butikker, der har deltaget i pilotprojektet – sammen med Anita Tveter, fungerende butikschef.
Forbrugerkommunikation og branding
Mulighederne for at kommunikere med forbrugerne om et produkt bliver markant forøget med smarte stregkoder. Forbrugerne kan deltage i konkurrencer, modtage opskrifter på måltider, hvor fødevaren indgår, modtage tilbud, opnå viden om brandet og om fremstillingen af produktet samt få vejledning i anvendelsen af produktet i øvrigt. De smarte stregkoder åbner helt nye muligheder for markedsføring af produkterne.
Flere fremtidsperspektiver
Hos GS1 i Norge er Terje Menkerud ikke i tvivl om, hvilken vej udviklingen går:
– Fremover forventer jeg, at der vil være flere 2D-stregkoder end almindelige stregkoder. GS1 Global har meldt ud, at inden 2027 skal hele verden være i stand til at læse 2D-stregkoder.
Hos Meny har man fået blod på tanden:
– Jeg ved, at andre virksomheder i andre lande har reduceret deres madspild i endnu højere grad, og det giver jo mod på mere. I vores pilotprojekt har vi inkluderet forholdsvis få produktgrupper, og andres succes siger noget om, at der er et stort potentiale i det her, siger Unni Skjønhaug.
Derfor arbejder man i Meny lige nu med 2D-stregkodernes mulighed for, at varerne automatisk nedprises i kassen, alt efter hvor tæt på sidste anvendelsesdato de er. Dette vil betyde, at der frigives tid til medarbejderne, og at der blandt kunderne skabes incitament til at vælge varer med den korteste holdbarhed.
Det begyndte med en togvogn og en pakke tyggegummi. I dag er stregkoderne overalt, men hvordan har de udviklet sig – og hvordan vil de se ud i fremtiden?
1949
En af de allerførste stregkoder blev tegnet i sandet på en strand nær Miami. Den unge teknologiinteresserede Norman Joseph Woodland har diskuteret et interessant problem med sine venner: muligheden for at opfinde et system, der kan indeholde og automatisk aflæse informationer om et bestemt produkt. Han tegner angiveligt i tanker morsetegn i strandsandet. Og da han trækker fingrene gennem de traditionelle prikker og vandrette linjer, danner der sig lodrette streger. I oktober søger de tre venner om patent på den første stregkode. Et patent, de får tre år senere.
TEKST: KAREN GAHRN
1962
Det er British Railways, der først bruger muligheden for at aflæse et mærke, som indeholder informationer om – togvogne.
Datidens teknologi er pladskrævende: Både stregkoden og den stationære scanner er store. For slet ikke at tale om den konsol, som bearbejder informationerne.
Undervejs er IBM blevet spurgt og har afvist at være med til at udvikle stregkodesystemet. IBM kan angiveligt ikke se perspektiverne.
Der går en del år, før det bliver muligt at scanne en forbrugsvare. Behovet er ret enkelt på dette tidspunkt. Nemlig at spare den tid, det tager for kassedamen at indtaste prisen. De oplysninger, der gemmer sig i de første stregkoder, er også enkle. Den første scannede vare er en pakke Wrigley’s tyggegummi. Den koster 67 cent.
Fra stregkoder på tyggegummipakker og andre fødevarer rykker stregkoderne nu ind i industrien på for eksempel paller med større partier af varer. Næste generation af stregkoden får det mundrette navn: GS1-128. Koden har den fordel, at den kan sættes på meget forskelligt underlag, for eksempel bølgepap, og aflæses. Scannerne er nu ofte transportable og langt mindre.
Hvordan fremtidens ’stregkode’ ser ud og aflæses, kan vi kun gætte om. Amazon Go tester allerede i dag i sine butikker en avanceret kombination af sensorer, kameraer og en specialudviklet app, som tillader kunder at forlade butikken uden at gå igennem ’kassen’. Måske er en fremtidig kode skjult eller så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje, eller – hvem ved – måske taler vi om indlejringen af sporstoffer i selve varen, som opfanges af en kunstig ’næse’. I den fremtid vil GS1’s opgave formentlig i langt højere grad være fokuseret på at udveksle data – det fælles sprog – bag mærkningen end selve ’stregkoden’ og aflæsningen.
Næste generation af stregkoder ser dagens lys med de første todimensionelle stregkoder (2D). GS1 udvikler senere sin egen version: GS1 DataMatrix. De traditionelle streger er blevet til et kvadrat, som kan aflæses i to dimensioner og dermed indeholde flere oplysninger. Koden kendes for eksempel fra al medicin og medicinsk udstyr i Europa. Koden bruger både firkanten, som er kendt fra QRkoden, og tal kendt fra stregkoden. GS1 DataMatrix kan fortsat kun aflæses af en specielt konstrueret scanner og med smartphone.
Flere steder i dagligvarehandlen rundtom i verden kører nu pilotprojekter med brug af 2D-stregkoder.
Projekterne undersøger de mange nye og forbedrede muligheder, som 2D-stregkoderne åbner op for. For eksempel bedre lagerstyring, øget sporbarhed, højere fødevaresikkerhed og flere muligheder for at interagere med forbrugerne. Men særligt inden for madspildsområdet har 2Dstregkoderne globalt vist sig som en kæmpe gevinst med reduktioner på madspild på op til 40 procent 2Dstregkoder kan nemlig blandt andet indeholde informationer om produkternes udløbsdato.
GS1 er mest kendt for stregkoder. Men faktisk er GS1 mere og mere en teknologiaktør, som identificerer, systematiserer og deler data på vegne af millioner af virksomheder verden over. Men kan data bare flyde frit, eller skal der sættes rammer op, hvis de skal hjælpe os i en mere bæredygtig retning? Det giver fem meningsdannere her deres bud på.
Hvordan kan teknologi understøtte et bæredygtigt samfund?
Flere af de teknologier, som findes i dag, kan bruges i den grønne omstilling. Det, der er behov for, er, at vi får koblet den digitale udvikling sammen med den grønne omstilling i langt højere grad, end man ser i de fleste danske virksomheder i dag. Det handler om at tænke det hele sammen i en enhed, i stedet for at den ene afdeling står for det digitale, mens den anden kan koncentrere sig om de klimavenlige valg. Det er win-win at koble de to agendaer. Når vi taler om kunstig intelligens, skal den bruges til at trække os alle sammen i retning af at hjælpe til med at få en bedre verden. Teknologi er fuldstændig afgørende i den sammenhæng. Tag nu bare hele samtalen om den cirkulære økonomi, som formentlig kun vil tage til i de kommende år. Her skal vi tænke i, hvordan vi løser dette teknologisk. Hvis vi skal til at have et økonomisk system, der står i modsætning til nyindkøb og ’brug og smid væk’-kultur, kræver det en langt større gennemsigtighed i de varer, vi køber.
Hvilken teknologi ser du størst potentiale i?
Det er interessant at se på tøjproduktion, synes jeg. Med den moderne teknologi, vi har til rådighed, behøver man ikke længere at fremstille testprodukter. I stedet kan man skabe 3D-visualiseringer af en fremtidig kollektion. Frem for at modefirmaerne testproducerer, kan teknologien altså kreere en digital tvilling, så firmaerne slipper for at producere nye ting og sager, som måske ikke skal bruges. I stedet kan man produktudvikle digitalt. Det sparer både tid og ressourcer – og er bedre for planeten.
Hvilken teknologi er god, og hvilken er mindre heldig?
En teknologi, som har været under beskydning på grund af kryptovalutaens forbindelse til den, er blockchain. Jeg tror imidlertid, at vi kommer til at få et helt andet syn på den del af moderne teknologi om nogle år. Blockchain handler i virkeligheden om at spore tingene langt tilbage. Det er i sig selv en energibesparelse, fordi vi i fremtiden vil kunne se helt tilbage til det træ, et givent æble er plukket fra. Hvis du som forbruger dermed opdager, at for eksempel en buket blomster er fløjet ind med fly, vil du måske vælge at købe nogle andre og mere bæredygtige blomster. Teknologien kan altså skabe større transparens, og dermed bliver vi mere bevidste om, hvad vi køber, vælger og gør, og skaber grobund for recirkulering.
Det handler om at tænke det hele sammen i en enhed, i stedet for at den ene afdeling står for det digitale, mens den anden kan koncentrere sig om de klimavenlige valg. Det er win-win at koble de to agendaer.
Hvordan kan teknologi understøtte et bæredygtigt samfund?
Det er teknologi, der har bragt os til, hvor vi er i dag. At vi er otte milliarder mennesker på jorden, skyldes, at teknologien har skabt plads til, at vi kan være her. Teknologi er vores akkumulerede erfaring og viden, og dermed kan den gøre verden bedre. De seneste par år har vi krydset en ret interessant grænse. Vedvarende energi er de fleste steder billigere end de fossile kilder. Teknologisk har vi opfundet de værktøjer, der skal til for at realisere den grønne omstilling.
Hvilken teknologi ser du størst potentiale i?
Det er svært at pege på en enkelt dims eller teknologi. Løsningerne består jo af mange forskellige brikker. Der er sindssygt mange processer, som skal elektrificeres. Og de, som ikke kan, skal forsynes. Enten med biobrændsel eller med syntetiske brændsler fra P2X, hvilket vil sige oplagret vedvarende energi. Mekanismerne forstår vi, men der mangler skala. Det er smartest at starte med at elektrificere, da P2X alt andet lige medfører energitab i de forskellige konverteringer.
Jeg synes, det er svært at tale om god og dårlig teknologi, for det handler nærmere om, hvordan teknologien anvendes. Det er jo ikke muligt at afopfinde noget, når først det er opfundet. Vi skal som samfund være på bolden i forhold til at regulere, hvordan teknologi anvendes. Internettet viser problematikken ret tydeligt, synes jeg. Forretningsmodellen på sociale medier er, at vores opmærksomhed giver penge i kassen. Det betyder, at den virkelighed, de præsenterer os for, ikke er virkeligheden, for den er kompleks. Det skaber engagement og penge i kassen at pushe vaccineskepsis, ’flat earth’, tvivl, had og usikkerhed. I supermarkedet er der klare grænseværdier for, hvor meget nitrit der må være i en spegepølse. På nettet er der efter min mening for få regler, i forhold til hvad der er en legitim måde at drive forretning på.
Det er jo ikke muligt at afopfinde noget, når først det er opfundet. Vi skal som samfund være på bolden i forhold til at regulere, hvordan teknologi anvendes. Internettet viser problematikken ret tydeligt, synes jeg.
Hvordan kan teknologi understøtte et bæredygtigt samfund?
Teknologi skal være med til at facilitere gode løsninger. Det kræver, at vi vælger den rigtige teknologi til og den mindre gode fra. Den teknologi, der kan løse tingene på en enkel måde, er god teknologi. Når vi taler om grøn omstilling, er der brug for enkle løsninger i hverdagen. Derfor er den gode teknologi heller ikke særlig kompliceret. Den står derimod til rådighed for, at borgerne kan vælge den grønne omstilling til i hverdagen på så let og anvendelig en måde som overhovedet muligt.
Hvilken teknologi er god, og hvilken er mindre heldig?
Det handler om at forstå, hvem man udvikler teknologien til, og mindre om at vurdere, hvilken teknologi der kan bruges og ikke bruges. Hvis man udvikler teknologi til forbrugere, skal det ramme bredt. Hos Too Good To Go tænker vi hele tiden ’keep it simple’. Det er vores mantra, kan du sige. Brugeroplevelsen skal være enkel for både bageren, der skal levere de potentielle madspildsvarer, og som ikke gider blive længere for at pakke varerne ned i poser, og de kunder, som gerne svinger forbi for at få billig og god mad. Hvis vi ikke hele tiden holder os skarpe med evalueringer og support, er vi ikke gode nok. Så opfylder teknologien ikke sit potentiale.
Hvilken teknologi ser du størst potentiale i?
Det afgørende er, at hvis der opstår et konkret problem, så skal en app være mere end ’nice to have’. Appen skal kunne skabe værdi i hverdagen. Uanset om du taler om madspild, måling af resultater eller andre løsninger på små hverdagsting. Jeg arbejder inden for madspildsområdet. En stor del af vores partnere er supermarkeder, restauranter og cafeer. Altså mennesker med en travl hverdag. Dem forsøger vi at gøre det nemt for, og vi er i fuld gang med at lykkes med det. Vi har efterhånden ændret deres rutiner, fordi de tænker madspild ind som en naturlig del af hverdagen. Det er ikke længere noget ekstra for dem, men nærmere noget, folk kan bruge, så holdbar mad ikke smides ud. Hvis vi skal ændre verden, er teknologien afgørende. Især hvis vi sørger for, at den er enkel og ukompliceret.
Det afgørende er, at hvis der opstår et konkret problem, så skal en app være mere end ’nice to have’. Appen skal kunne skabe værdi i hverdagen. Uanset om du taler om madspild, måling af resultater eller andre løsninger på små hverdagsting.LANDECHEF HOS VIRKSOMHEDEN TOO GOOD TO GO Foto: Peter Lauenborg Nielsen
Hvordan kan teknologi understøtte et bæredygtigt samfund?
Det er nærmere et spørgsmål om, hvor hurtigt det kan gå, for i dag ved vi, at teknologien kan være selve drivkraften i den grønne omstilling. Danmark er et lille land, hvilket betyder, at vi er virkelig hurtige til at udvikle og teste. Vi kan indsamle viden som få andre og være et laboratorieland, der kan finde nye løsninger på verdens udfordringer. Det mener jeg faktisk ikke, vi er gode nok til at hylde Danmark for, nej, måske er vi faktisk først nu ved at finde ud af, hvor gode vi er rent innovativt, men til gengæld er vi ikke særlig gode til at være risikovillige og skaleringsparate. Vi skal altså til at skalere teknologien i samarbejde med internationale virksomheder og personer, da vi ikke har skalaen til det i lille Danmark. Det er simpelthen noget andet, vi er gode til, og så må vi alliere os til resten.
Hvilken teknologi ser du størst potentiale i?
Jeg ser mig selv som iværksætter, så jeg vil gerne løse verdens problemer. Og gerne gøre det hurtigt. For tiden er jeg blandt andet optaget af den selvstændige offentlige virksomhed Energinet, som arbejder med radikal innovation i sit Open Door Lab. Energinet inviterer alle mulige mennesker forbi for at få input og lytter til alle lige fra startups til forskere. På den måde får Energinet samlet viden og samtidig udbredt viden. De er meget åbne med deres data. Det er ikke typisk dansk, men vi skal altså brede vores data ud, hvis vi skal have en mere bæredygtig verden. Den danske mentale virksomhedstilstand med at holde på sit eget går ikke, for det er via partnerskaber med startups, organisationer og andre virksomheder, at vi undgår mange dyre fejl – og undgår ligegyldig inkrementel innovation, som slet ikke rykker os nok som samfund. Hvis alle virksomheder tænker som og med iværksættere, vil vi kunne skabe en teknologisk og bæredygtig verden langt hurtigere.
Danmark er et lille land, hvilket betyder, at vi er virkelig hurtige til at udvikle og teste.
Vi kan indsamle viden som få andre og være et laboratorieland, der kan finde nye løsninger på verdens udfordringer. Det mener jeg faktisk ikke, vi er gode nok til at hylde Danmark for.HUB DIRECTOR HOS NIRAS GREEN TECH HUB
GS1’s 2D-koder har potentiale til at revolutionere fødevaresystemet og gøre det mere effektivt. Hvis et supermarked har letmælk fra tre forskellige leveringer, og producenten trækker mælk tilbage fra én af dem, kan det nuværende system ikke finde ud af, hvilken mælk der skal smides ud. Derfor bliver hele køleskabet tømt og mælken kylet i containeren.
Hvilken teknologi ser du størst potentiale i?
Jeg ser størst potentiale i, at vi bruger teknologi til at hjælpe, hvor vi ikke har brugbare løsninger i dag. GS1’s 2Dstregkoder har potentiale til at revolutionere fødevaresystemet og gøre det mere effektivt. Hvis et supermarked har letmælk fra tre forskellige leveringer, og producenten trækker mælk tilbage fra én af dem, kan det nuværende system ikke finde ud af, hvilken mælk der skal smides ud. Derfor bliver hele køleskabet tømt og mælken kylet i containeren. Med 2D-koder kan købmanden scanne sin mælkebeholdning og finde frem til den mælk, som skal trækkes tilbage. På den måde smides måske kun 33 procent ud frem for 100 procent. Det er en teknologi, der giver mening!
Et andet problem, som GS1 løser, handler om ressourcer. I dag bruger de fleste supermarkeder deres medarbejdere til manuelt at sætte udsalgsmærker på varer, der enten er på tilbud eller er ved at udløbe. Det tager lang tid og koster meget i lønninger, som kunderne i sidste ende betaler for gennem høje priser. Ved hjælp af GS1’s 2D-system kan supermarkedet automatisk nedsætte priser elektronisk. For eksempel en fast prisnedsættelse på 35 procent på oste, to dage inden de udløber. I sidste ende vil supermarkedet altså spare penge, som i teorien kan bruges på at sænke priserne og tiltrække flere kunder i et konkurrencepræget marked.
Hvordan kan teknologi understøtte et bæredygtigt samfund?
Det er et stort spørgsmål, som jeg vil tillade mig at bryde lidt op. Min interesse i at bekæmpe madspild er et godt eksempel på et område, hvor teknologi kan være med til at gøre en stor forskel. Ved at bruge apps, der giver dig mulighed for at købe varer, som er ved at være for gamle, men stadig kan spises, kan du bruge teknologi konstruktivt og mindske både udgifter og dit fodaftryk på klimaet. Bruger vi derimod ikke teknologien til at gøre verden mere grøn og bæredygtig, udnytter vi ikke dens fulde potentiale. Efter over tre års beskæftigelse med fødevaresystemet som både aktivist og ansat, og hvor jeg har mødt adskillige direktører og fødevareministeren, er det gået op for mig, at teknologi kun kan tage os en del af vejen i kampen mod madspild. Vi er nødt til at kigge på lovgivningen, hvis vi skal i mål og sikre, at vi får et velfungerende og bæredygtigt fødevaresystem.
– Vi har godt og vel 35.000 varer i mange forskellige kategorier i vores sortiment. De kræver hver deres datasæt. Det er en kompliceret proces, men siden vi for et år siden indgik et samarbejde med GS1, har det været en helt ny oplevelse at håndtere data i vores fødevarekategori. Jeg ser det som en succes, der kan blive ved, og hvor GS1 og Lomax kan fortsætte med at lære af hinanden.
Hvad er det, GS1 primært hjælper jer med?
– Jeg vil sige det sådan, at havde vi ikke GS1, skulle vi have fat i vores leverandører og deres varer en ad gangen. GS1’s datapool er opbygget således, at den er baseret på felter, som alle har et nummer, hvor præcist defineret data skal anføres. Vores ERPsystem, som håndterer vores data, kan tale sammen med GS1, hvis vi ’mapper’ det korrekt. Den proces har GS1 gjort enkel. Det er til stor gavn for både os og vores leverandører. – Vores leverandører yder os den bedst mulige service, og på samme måde må de også gerne opleve, at det med data er enkelt. Når de lægger data ind i databasen hos GS1, kan alle deres kunder, som er medlem hos GS1, tilgå det der, frem for at det skal tastes ind igen og igen flere steder.
Hvad er den største forskel på tiden før samarbejdet med GS1 og nu?
– Dengang vi overvejede at begynde et samarbejde med GS1, fandt vi frem til, at vi kunne spare timer til en hel fuldtidsstilling på at kvalitetstjekke og indtaste data. Vi fik på den måde endnu mere tid til at løse vores kerneopgaver og udvikle samarbejdet med vores leverandører. Noget af det data, vi får ind i dag, er virkelig kompliceret, men GS1 formår at dele det op på en måde, der gør det let at arbejde med. Desuden har GS1 rigtig godt styr på den regeljungle, man skal forholde sig til, når man sælger varer. Derfor kan GS1 vejlede både dataleverandører og datamodtagere.
– I øjeblikket er vi en del af et pilotprojekt, hvor målet er at udvide GS1’s ’datapool’ med flere segmenter. Hos Lomax har vi jo alt fra møbler til lagerreoler, fødevarer og legetøj. Derfor er vi i en position, hvor vi kan hjælpe med at afklare, hvilke segmenter det giver mening at kaste sig over først. På den måde kan vi hjælpe hinanden, og GS1 har været ekstremt serviceminded og god til at hjælpe os, hvis vi har haft nogle spørgsmål.
Hvorfor er det vigtigt, at data er samlet ét sted?
– Det bliver mere korrekt, når der er en samlende funktion som GS1. Jo færre gange ting skal skrives ind i et system, jo mindre sandsynlighed er der for fejl. Derudover skal vi ikke finde de data, vi skal bruge, mange forskellige steder. Det, vi har oplevet i vores afdeling, er, at der er en stor tidsbesparelse i at arbejde med data, når GS1 står bag. Det er vi virkelig glade for, da det giver os mulighed for at fokusere på mere værdiskabende opgaver. Vores leverandører kan bruge tid på deres produkter, og vi kan bruge vores tid på at sælge dem bedst muligt. Desuden ligger der jo også masser af god kundeservice i at sørge for, at vores kunder får al den relevante information om de produkter, de køber.
Fremover skal flest mulige produkter genanvendes. For at det skal kunne lykkes, skal hvert produkt ifølge EU have sit eget digitale pas med oplysninger om alt, hvad produktet har ’oplevet’ fra produktion over reparation til indholdsstoffer. Velkommen til fremtiden.
Den cirkulære økonomi er en smuk tanke. Ideen er lige så enkel, som den er svært gennem førlig: Flest mulige af de produk ter, vi bruger kostbare ressourcer på at fremstille, skal genbruges. I den bedste af alle verdener skal ingenting forlade cirklen. Vi skal genbruge og genanvende i en uendelighed – og på den måde spare på de kostbare naturressourcer.
EU har et mål om at være klima neutral i 2050. Men man kan ikke blive klimaneutral ved kun at tale om energi. Det er også nødvendigt at spare på vores forbrug af natur ressourcer. Og det er her, data og mærkning kommer ind i billedet.
– Der skal ikke længere være af fald, hvis man skal sætte det lidt på spidsen. Alt skal genbruges, og for at kunne gøre det må vi kende produktets historik og vide, hvad det indeholder, hvad enten det er et batteri til en elbil, et par jeans eller plastik omkring en fødevare,
• Elbils- og industrielle batterier
• Elektronik og it-udstyr
• Tekstil & mode
• Plastik
• Emballage
• Byggeriet
Kilde: EU-Kommissionen.
– Produktpasset er en operatio nalisering af cirkulær økonomi. Vi skal facilitere den viden, vi har. Hvis vi skal kunne genanvende, er det nødvendigt at vide, om for eksempel et elbilbatteri kan genbruges direkte i en anden elbil, eller om
godt eksempel og vil – hvis EUforslaget bliver vedtaget – være et af de første produkter, som skal have sit helt eget pas.
De elektriske biler er mere miljøvenlige end de biler, der kræ-
DEN KLOGE FREMTIDvi knække koden her, så kan det være med til at gøre et stort indhug i fremtidens miljøproblemer.
Dine jeans
Et andet område, som også er tiltænkt digitale produktpas, er teks-
Se video om digitalt produktpas for elbilbatterier
ring af direktivet for miljøvenligt design for bæredygtige produkter fremgår det blandt andet af artikel 9, ’Generelle krav til produktpasset’, at et digitalt produktpas skal være baseret på åbne og interoperable standarder, som for eksempel GS1’s standarder er.
De seneste fem år har den danske hudplejevirksomhed Australian Bodycare vækstet med over 50 procent om året. Succesen skyldes i høj grad en digital satsning, der i dag har sikret eksportgennembrud på adskillige markeder.
Tyskland står Amazon for godt 30 procent af den samlede digitale omsætning. Rigtig mange tyskere er såkaldte Amazon Prime-medlemmer med gratis fragt og lynhurtig levering som goder, og der er endda dem, der har valgt Amazon over Google som startside i deres browser, og som derfor foretager deres søgninger på det store internet derfra.
Amazon er på alle måder en gigant i Tyskland. En gigant, som CEO Jan Kruse Hansen og resten af holdet hos Australian Bodycare er dybt engagerede i. Over de seneste par år er de gået fra at være grønskollinger udi e-handel og onlinemarkedsføring til at repræsentere en regulær onlineeksportsucces – ikke mindst takket være amazon.de, hvor flere af Australian Bodycares hudplejeprodukter ligger i top-10 over de mest populære varer.
Google som nøgle Kimen til eksportsuccesen spirede i 2016, hvor Jan Kruse Hansen havde brugt godt et år på at
Tea Tree Oil fra Australien.
• Virksomheden forhandler i dag sine varer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Holland, Belgien, UK, Baltikum, Tjekkiet og Kuwait.
• Medlem af GS1 Denmark siden 1992.
GS1 har været en vigtig medspiller i Australian Bodycares vej mod verdensmarkedet.
• Vi opretter al vores varestamdata i GS1Trade Sync. Dét, at vi kan oprette vores data én gang ét sted, og så kan alle kunderne snuppe det derfra – i stedet for at hver kunde skal sidde med et gigantisk Excel-ark, hvor alle oplysninger skal indtastes manuelt – gør jo en kæmpe forskel, understreger Jan Kruse Hansen.
• At data har været så lettilgængeligt, har helt klart medvirket til, at vi forholdsvis smertefrit har kunnet gå i gang i nye lande og med nye kunder.
til en infomail, de kunne sende en præsentation til.
– Vi gik lidt rundt om det tyske marked. Skulle vi finde en distributør, som jo var den traditionelle måde at operere på, eller skulle vi køre videre med et onlinesetup a la det, vi havde brugt i Danmark og senere resten af Skandinavien. Vi vidste, at vi var gode til digital markedsføring og søgemaskineoptimering, og derfor var der
ville kunne rulle tilgangen ud internationalt. Det var trods alt de samme hudproblemer, man havde
på tværs af landegrænser, og informationssøgningen foregik på samme måde – via Google. Det var også de samme digitale platforme, man opererede på. Så egentlig skulle de bare oversætte deres indhold fra dansk til andre sprog og så sætte strøm til det.
om det nu også ville fungere lige så godt på de andre markeder, men det viste det sig jo hurtigt at gøre. Fra 2017 til 2021 vækstede vi samlet set med over 50 procent om året, og det skyldtes i høj grad vores digitale strategi og tilgangen til markederne, siger Jan Kruse Hansen.
Succes på Amazon
I forbindelse med den digitale eks pansion forsøgte de sideløbende at komme igennem til et par af de store tyske butikskæder, men uden held. Jan Kruse Hansen og hans kolleger blev højst henvist
STORT SET MED
– Rossmann, der har 2.300 butikker i Tyskland alene, var en af de butikskæder, jeg havde sendt rigtig mange mails til uden at få svar. Nu ringede de selv og sagde, at de havde set et af vores produkter i top-10, og at de var interesserede i en snak. Vi hoppede i bilen og kørte til Tyskland, og et halvt år senere stod vores produkter på hylderne i Rossmann, siger Jan Kruse Hansen.
Hviler ikke på laurbærrene
Med Rossmann som case gik
Australian Bodycare ind i Holland, Belgien og Østrig. I Benelux-landene, hvor Amazon er en forholdsvis ny spiller, startede de op på Bol.com, der er den helt store onlinehandelsplatform der. Og også denne gang førte onlineaktiviteterne til tilstedeværelse i fysiske butikskæder.
Succesen på Amazon og Bol har dog ikke sat en stopper for
• GTIN står for Global Trade Item Number og er den talrække, du finder for foden af en stregkode på en vare.
• Amazon, Google Shopping og Pricerunner efterspørger GTIN’s på alle produkter.
• GTIN’s sikrer, at både onlinemarkedsplads og kunde kan finde præcis det produkt, der søges efter. Prøv selv at ’google’ talrækken fra stregkoden på dit favorittøj – så skulle du gerne kunne finde præcis dén model.
• Amazon har 18,5 ordrer i sekundet og over ni millioner sælgere verden over.
• Amazon optog i 2021 hele 41 procent af det samlede e-handelsmarked for fysiske produkter i USA. I Tyskland står Amazon for 34 procent af det samlede e-handelsmarked for fysiske produkter.
• Dansk Industri oplyser, at den dag Amazon ser dagens lys i Danmark, bliver det efter den ’østrigske model’ med tekster og service på engelsk fra deres tyske markedsplads.
arbejdet med at drive trafik til virksomhedens egen hjemmeside. Der bliver stadig skrevet massevis af artikler og optimeret på eksisterende indhold, ud fra hvordan hvert enkelt stykke indhold performer.
Langt det meste af arbejdet foregår inhouse, og en gang imellem sparrer Australian Bodycare med digitale bureauer for at sikre, at retningen er, som den skal være.
– Vi er et godt sted, og vi kan tillade os at være stolte over
Hvad er den største forskel på tiden før samarbejdet med GS1 og nu?
– Det er en helt anden virkelighed, vi står midt i den dag i dag. I dag er det sådan, at vores leverandører i Danmark kan trække stamdata ud. Hvis du køber et rundstykke fra Schulstad, skal du have mulighed for at sikre, at det rent faktisk er det, du har købt. Hos Hørkram kan vi på grund af GS1 understøtte og servicere kunderne meget specifikt, og det oplever vi skaber en enormt stor kundetilfredshed.
I
– Vi bruger GS1 til at hente stamdata, når vi skal oprette varer i et system. Altså, vi er først og fremmest datamodtagere, kan du sige. Men når vi har egenproducerede varer med kød og fisk, er vi dataleverandører, fordi det er os, der lægger oplysninger ind i GS1’s system, GS1Trade Sync. – GS1 understøtter vores webshop, hvor 90 procent af vores omsætning kommer fra. GS1 er i den sammenhæng fuldstændig uundværlig, fordi det forholder sig sådan, at når man sælger fødevarer på den måde, vi gør, skal kunden have adgang til oplysninger om varerne. Oplysningerne skal være meget specifikke, ja, helt ned på ingrediensniveau. Det er svært at se, at vi ville kunne yde den service uden den håndsrækning, vi får fra GS1 i hverdagen. Sådan er det faktisk for de fleste grossister og detailkæder i Danmark. GS1 er vores fælles referencepunkt.
Vi har vidt forskellige kundegrupper, som efterspørger vidt forskellige ting, men i og med at vi har en fælles datapool, er det langt lettere at arbejde med til hverdag.
– De seneste fem år er der kommet langt flere krav til databaserede rapporter, hvor alt muligt skal afdækkes hele tiden. Når vi skal dokumentere, at de varer, der er i en økologisk kantine, rent faktisk er økologiske, er det en stor hjælp, at vi i systemet kan se, hvor økologisk kunden egentlig er, fordi vi har adgang til hans helt specifikke detaljer.
Alt det, du skal vide i dag, hvis du vil være en moderne og effektiv virksomhed, kan du få fra GS1’s registreringer.
Hvorfor er det vigtigt, at data er samlet ét sted?
– Det tager lang tid at lægge data ind i systemet, men det sparer os alligevel tid på længere sigt, fordi vi ikke skal gøre det flere gange. Hvis der kan knækkes en kode til et mere brugervenligt dashboard, vil jeg klappe i mine hænder, for så kan vi blive endnu mere effektive. Det skal ikke ses som brok, bare en venlig opfordring. – GS1 er helt suveræn, når det kommer til service. GS1 er sat i verden for os og kan hjælpe, så snart vi har et spørgsmål. For halvandet år siden havde vi en stor kunde, der udfordrede os, fordi vi virkelig skulle være specifikke med kundens produkter og ikke mindst med fødevaresikkerheden. Her kom GS1 ud til et møde med os og kunden og forklarede, hvordan det hele fungerede, så kunden følte sig mere tryg. Pludselig var det ikke noget, vi som leverandør påstod, men noget, som GS1 bakkede op om. Det sikrede troværdighed og effektivitet.
TEKST: CASPER HINDSE
I en travl hverdag hjælper stregkodescanning sundhedspersonalet med at overholde de fem patientrettigheder: rette patient, rette medicin, rette dosis, rette tid og rette vej. Stregkoderne på lægemidler er et verificerende sikkerhedsnet i sundhedspersonalets hverdag, når det handler om at hjælpe patienterne bedst muligt.
TEKST: CASPER HINDSE
ILLUSTRATION: ERIK NYLUND
Patienten skal identificeres, så sygeplejersken ved, hvem han eller hun har med at gøre. Det er helt afgørende, at den rette patient modtager den rigtige behandling. Dette gøres i praksis via stregkodescanning af patientens id i medicinrummet, som er koblet op på patientens elektroniske medicinmodul, hvor den ordinerede medicin findes.
Generelt skyldes 25 procent af utilsigtede hændelser på et moderne hospital fejl med medicin. Lige netop det kan stregkoder være med til at nedbringe. Sygeplejersken identificerer det ordinerede lægemiddel ved hjælp af en GS1-stregkode. Det er helt afgørende i processen, at sygeplejersken her bekræftes i at have plukket det rigtige ordinerede medicin ned fra hylden. Denne bekræftelse står stregkodescanningen for.
På et moderne hospital er der flere stregkodescanninger på en dag, end der er ved kassebåndene i en større dagligvarebutik. Sikkerhedskontrollen sker via en såkaldt ’GS1 DataMatrix’. Stregkoden oplyser det unikke varenummer samt udløbsdato, batch-/lotnummer og serienummer. Sikkerheden er helt essentiel her, og stregkoderne hjælper med, at patienten får den korrekt ordinerede dosis af sygeplejersken.
Når medicinen er dispenseret med stregkodescanning, skal den ud til patienten på det ordinerede tidspunkt. I dag foregår det ved, at sygeplejersken tager den ordinerede medicin med ud til patienten med et mobilt device, der mere eller mindre ligner en smartphone. Denne er udstyret med en scanner, som – når man scanner patientens id-armbånd – åbner for patientens journal. Derved sikrer sygeplejersken sig, at det er den rette patient, den korrekt ordinerede medicin nu bliver administreret til. Sikkerheden er altså i top. Det er stadig op til sygeplejersken at levere medicinen på det rigtige tidspunkt, men stregkoderne kan garantere en mere sikker arbejdsdag.
Den korrekte 'administrationsvej' er helt afgørende. Administrationsvej er en sundhedsfaglig betegnelse for, hvordan et lægemiddel skal indtages. For eksempel oralt eller intravenøst. Her kan stregkoden ikke hjælpe. I stedet er det igen fagligheden, som træder i kraft, for selvom teknologien er en hjælp, kan den ikke servicere patienterne. Stregkoden kan ikke stå alene, men den understøtter sundhedspersonalet, hvad enten det er sygeplejersker eller som på nogle hospitaler farmakonomer, i deres daglige arbejde. Det kan gå stærkt på de danske hospitaler, og sygeplejerskerne skal ofte arbejde hurtigt. Her øger stregkoder og scanninger trygheden. Stregkoderne kan kvalitetssikre, men altså også skabe større patientsikkerhed i hverdagen.
New Loop drøner derudad. En vision om et nyt pantsystem, der gælder takeawayemballage har genereret så stor opmærksomhed, at det næsten er svært at følge med. Fremtiden byder på kaffekopper, pizzabakker og al mulig anden takeawayemballage, der er klar til at blive genbrugt. Stregkoder bliver helt nødvendige på den rejse.
FOTO: KASPER LØFTGAARD
et er ikke, fordi New Loop har været i gang længe. Tværtimod er virksomheden kun i sin spæde start, men folkene bag er begyndt at løbe, stort set inden de har lært at gå. Ideen opstod i 2019, da bagmændene, Anders Barsøe, som på det tidspunkt var CEO i Letz Sushi, og altmuligmand udi filminstruktion, tegning og satire Anders Morgenthaler, drømte om at udvikle en mere bæredygtig kaffekop.
Her få år senere er den idé blevet mere end udvidet. New Loop producerer vaskbar, genbrugelig emballage og sætter emballagen i system. Et system, de vil åbne for potentielt alle typer returemballage på længere sigt. Det er der en helt særlig grund til.
– Den mængde affald, takeawaymad efterlader, er nærmest vulgær. Vi mennesker kan finde ud af at gå ned med vores pantflasker, så hvorfor ikke have et pantsystem på andet end flasker? spørger bestyrelsesformand i New Loop Anders Barsøe:
– Vores idé er egentlig meget enkel: Når pantdåser ikke flyder i de danske gader, fordi vi herhjemme er verdensmestre i at pante, kan det ikke passe, at vi til gengæld kyler papkopper og anden emballage overalt eller smider det i en skraldespand, så snart vi har drukket kaffen eller konsumeret maden. Det må der gøres noget ved.
Filantropisk projekt
Det er lidt af en mission, New Loop er på. For tiden venter ikke. Dansk Retursystem har været godt og vel 30 år om at få mere end 90 procent af de købte pantdåser og -flasker tilbage i automaterne. Så lang tid har New Loop naturligvis ikke, hvis verden om et par årtier skal stå, som den gør i dag.
– Vi har måttet gå hurtigere til værks, siger Anders Barsøe:
– Mens du kan få en krone for en dåse nede i Netto, har vi sat femkronerspant på vores kaffekop. New Loop er sat i verden for at ændre forbrugernes adfærd. Derfor skal incitamentet til at levere kopperne tilbage også være mere markant til stede.
Allerede nu har New Loop flere vægtige aftaler. Flyselskabet DAT er fast partner, mens genbrugskopperne i sommer var at finde under Folkemødet på Bornholm. I København kan man drikke kaffe af New Loop-kopper hos kæderne Prolog og Original Coffee, og samtidig er flere større virksomheder også begyndt at surfe med på bæredygtighedsbølgen.
– Vores kredsløb har indtil nu været semilukkede. De kaffekæder, vi er hos, er jo åbne udadtil, men Folkemødet og kontorbygninger med mange medarbejdere er mere lukkede kredsløb, hvor vi stadig skal finde skalaen for vores kopper. Men det går stærkt lige nu. New Loop er et gigantisk filantropisk projekt. Hver eneste dag har vi kunder, som kontakter os. Det er alt fra mindre virksomheder til Domino’s Pizza, der gerne vil have en genanvendelig pizzabakke. Den er vi i gang med at skabe nu, siger New Loop-bestyrelsesformanden.
Realistisk bæredygtigt
Idealerne er altså markante. Alligevel er forretningsgangen fornuftsbestemt. Anders Barsøe er placeret i bestyrelsens formandsstol med henblik på at få forretningen til at flyve og samtidig sørge for, at vingerne kan holde.
– Når jeg hører, at 50 procent af alt, der ligger i Aarhus C’s offentlige skraldespande, er takeawayaffald, tænker jeg straks, at det må og skal vi lave om på. Det koster både kommunen og kloden ressourcer, og det kan gøres bedre.
– DEN MÆNGDE AFFALD, TAKEAWAYMAD EFTERLADER, ER NÆRMEST
VULGÆR. VI MENNESKER KAN FINDE UD AF AT GÅ NED MED VORES PANTFLASKER, SÅ HVORFOR IKKE HAVE ET PANTSYSTEM
PÅ ANDET END FLASKER?
ANDERS BARSØE
• Har eksisteret siden juni 2020.
• Anders Barsøe og Anders Morgenthaler satte projektet i søen efter en gåtur i Amager Strandpark, hvor visionerne blev konkrete.
• New Loop er stiftet af Anders Barsøe, Anders Morgenthaler og Gitte Saaby Kjær.
• Blandt andelshaverne er virksomheder som Letz Sushi, Prolog Kaffe og Grød.
• I 2021 gennemførte New Loop et stort pilotprojekt sammen med 7-Eleven under Folkemødet.
• New Loop har vundet DIF Innovation Labs: Challenge GRØN SPORT.
Jeg vil gerne gøre en forskel i verden, men det kan man altså ikke uden at tjene penge, så forretningen kan flytte sig. Hvor Anders Morgenthaler er virkelig visionær i forhold til det bæredygtige, er mit fokus at finde de kompromiser, som får tingene til at lykkes. Det, vi indtil videre har oplevet, er, at der har været en vis tøven fra politisk hold, når det handler om at genbruge emballage, og derfor fokuserer vi også på virksomhedssamarbejder. Det er virksomhederne, der går forrest i den grønne omstilling, og derfor går vi i deres retning med et håb om, at det kan skabe rum for, at politikerne følger med, siger bestyrelsesformanden, som selv har stor erfaring med ’brug og smid væk’-emballage:
– Jeg kommer fra food and beverage-bran-
chen, hvor der bliver brugt meget engangsemballage. Jeg kender branchen indefra og ved, at det her er et stort skib at vende, men også at det er nødvendigt at gøre det. Hos New Loop fungerer vores forretningsmodel sådan, at vi tænker vores forhandlere som partnere, så de dedikerer sig mere til projektet. Målet er, at omkostningerne via stordrift skal nedbringes for vores partnere, så genbrugsløsningen bliver billigere end engangsemballagerne.
Både Wolt, Letz Sushi og Domino’s er med om bord som testpartnere, fortæller Anders
Barsøe:
– Det er en proces, men de kan hjælpe os med at gøre det naturligt, at du som kunde skal pante din emballage og modtage pengene digitalt. Det skal være så enkelt som muligt, og det skal også være overskueligt at vide, hvilke kopper eller pizzabakker der er afleveret tilbage, og hvilke der stadig er i omløb. Her skal vi bruge stregkoder som dem, GS1 står for.
– Vi bliver nødt til at teste for at kunne komme hurtigt fremad. Det handler om, at vi kan løbe så hurtigt som muligt, og at systemet kan følge med, siger bestyrelsesformanden og forklarer, at han ikke selv er nogen teknisk ørn, men at New Loop har gode folk omkring virksomheden til at sørge for, at der ikke tabes flyvehøjde.
– Det er helt afgørende for os at have en samarbejdspartner som GS1. GS1's viden om globale standarder er vigtig for en startup-virksomhed som os, fordi GS1 med så specifik en viden kan noget, vi ikke kan – og heldigvis er GS1 ikke bange for at dele deres erfaringer med os. I stedet for at vores vej til vækst skal gå over at kunnet opfinde alting selv, har vi kunne række ud til GS1 og bruge GS1's knowhow til at komme hurtigt videre med vores visioner.
Ud over at det naturligvis sparer en nystartet virksomhed penge at have mulighed for at dele og erhverve sig viden på et så kompliceret område som standarder og stregkoder, giver de standardiserede systemer også mulighed for, at New Loop hurtigere kan søge ud af de semi–lukkede miljøer og måske snart befinde sig på verdensmarkedet.
– Hvis vi skal lancere vores pantsystem i et nyt marked, taler systemerne samme sprog, kan du sige, og det er selvfølgelig en stor hjælp for os. Noget af det rigtig gode ved GS1 er også, at de ikke lukker sig om sig selv. GS1 har sendt os videre til PSQR, der har styr på sagerne, når det kommer til måden at håndtere software på, siger Anders Barsøe.
Stregkodet fremtid
Lige netop her ser New Loop et helt særligt potentiale. I 2025 træder en ny producentansvarslov nemlig i kraft på europæisk plan. Den skal sørge for, at eksempelvis en engangskaffekop ikke længere bare er en engangskaffekop, men derimod sælgerens ansvar.
– Dette producentansvar siger basalt set, at du skal tage ansvar for din emballages fulde livscyklus. Det betyder, at der skal registreres mere, og at et pantsystem på bæredygtige produkter som vores potentielt bliver endnu mere afgørende. Vi ønsker, at smartphones kan læse stregkoder på vores produkter for på den måde at lette arbejdsgangen for både producenter, sælgere og købere. Det er svært at forestille sig, at vi ville kunne komme hurtigt nok af sted, hvis ikke GS1 havde kunnet hjælpe så meget, som de har gjort, siger Anders Barsøe:
– Vi skal tracke en hel masse, og her spiller GS1 ind med gode bud. Uden deres hjælp ville vi ikke kunne skalere så hurtigt, som vi gerne vil. Der er masser af folk i verden, der kan skabe QR-koder, men få, der så præcist kan registrere og hjælpe, som vi har oplevet det med GS1.
GS1 Denmark har bragt et partnerskab i stand mellem New Loop og virksomheden
PSQR. Som partner hos GS1 Denmark er PSQR én af de danske virksomheder, der med sine teknologiske løsninger bringer GS1’s standarder ud at leve. Med sin store erfaring inden for sporbarhed er PSQR en oplagt samarbejdspartner for et pantsystem for takeawayemballage.
– Vi leverer software, som er en specialiseret database for sporbarhed. Når noget bevæger sig fra A til B til C til D, er vores database stedet, hvor man kan registrere og holde sig ajour. Det er altså muligt at slå et produkts vej op, forklarer Customer Solutions Advocate hos PSQR Christian Lindberg.
– New Loop skal først have produceret kopper, dernæst bliver de leveret til et stadion eller til et folkemøde, og så bliver de taget i brug. Når de gør det hos et ud-
skænkningssted, hvor en person betaler for panten, registreres det, at der er udleveret en kop og betalt. Det er panten, der betaler for gildet, kan du sige, og derfor skal man også kunne aktivere og deaktivere en kop, så der ikke kan snydes med dem. Når koppen er udleveret og flyder rundt ude på festivalpladsen, skal den på et tidspunkt tilbage igen via baren, en anden bar eller gennem en automat. Her scannes koppen retur, så panten ryger tilbage, og til slut registreres koppen til vask, indtil den så er klar igen, siger Christian Lindberg, og det er PSQR’s system, der sikrer, at der er helt styr på, hvor kopperne er.
– Uden systemer som vores ville plastikken flyde, og det ville være umuligt at udvikle et velfungerende pantsystem. Og kopperne har QR-koder, som sikrer, at det hele bliver mere bæredygtigt.
– DET ER HELT AFGØRENDE FOR OS AT HAVE
EN SAMARBEJDSPARTNER SOM GS1. GS1'S VIDEN OM GLOBALE STANDARDER ER VIGTIG
FOR EN STARTUPVIRKSOMHED SOM OS.
ANDERS BARSØE
Chokoladeproducenten Spangsberg bruger samtlige GS1-services til sine mange produkter og har dermed forenklet og effektiviseret sin hverdag gennem en række automatiserede processer. Følg med her, hvor vi lader den velkendte flødebolle illustrere, hvordan GS1 kan være med til at forenkle hverdagen for din virksomhed.
Spangsberg indgår samhandelsaftale med dagligvarekæde. På ’Mit GS1’ bestiller Spangsberg GTIN ’s til flødebollerne.
og andre handelspartnere i ind- og udland.
For sikkert og effektivt at håndtere ordrer fra dagligvarehandlen benytter Spangsberg GS1’s EDI -løsning (elektronisk samhandelssystem), GS1Trade Transact.
GTIN
GS1 er den eneste autoriserede forhandler af GTIN-stregkodenumre (Global Trade Item Number).
GLN Med et GLN (Global Location Number) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
GS1Trade Sync
GS1Trade Sync er et system til udveksling af produktstamdata og billeder, hvor data er samlet ét sted, så det er tilgængeligt, når dine handelspartnere har brug for det.
GS1Trade Exact
GS1Trade Exact er vores service, der sikrer kvaliteten af den stamdata, du deler med dine handelspartnere, og kontrollerer dit fysiske produkt op mod de data, du har angivet i GS1Trade Sync.
GS1Trade Image
GS1Trade Image leverer professionelle planogram-, marketing- og miljøbilleder i den kvalitet, som efterspørges af detailhandlen. Senest også computergenererede billeder (CGI). Alle billederne lever op til internationale standarder og er lige til at bruge i GS1Trade Sync.
GS1Trade Transact
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder, med andre ord er dette GS1's EDIsystem. Du bestemmer selv, om den skal integreres i dit økonomisystem, eller du vil tilgå den online.
GS1Trade Activate
GS1Trade Activate giver det digitale overblik over alle dine GTIN og GLN. Det gør det lettere for dig at holde styr på dine numre og fritager dig for manuelle opdateringsprocesser. Servicen er gratis, hvis du i forvejen abonnerer på GTIN.
GS1Trade Barcode
Med GS1Trade Barcode har vi gjort det nemt for dig at danne stregkoder til produkter, kolli og paller.
Som led i kvalitetssikringen af Spangsbergs produktdata, sender Spangsberg flødebollerne fysisk til GS1’s kvalitetsservice, GS1Trade Exact, som sikrer, at stamdata angivet i GS1Trade Sync er korrekte.
Via GS1Trade Barcode genererer Spangsberg SSCC-koder (pallelabels), som sikrer effektive processer i hele distributionsleddet.
GS1 Denmark tjekker stregkoder, dimensioner, vægt samt labelinformationer som ingredienser, allergener og næringsdeklarationer.
Spangsberg sender faktura via GS1Trade Transact, hvorfra de også modtager alle deres ordrer. Servicen gør det muligt at sende fakturaer gennem NemHandel, hvilket er et krav, når man handler med offentlige myndigheder.
Flødebollernes GTIN scannes i kassesystemet og sælges til dig og mig i butikkerne.
Dagligvarehandlen trækker via GS1Trade Sync den nødvendige og lovpligtige produktdata samt produktbilleder.
Til planogram- og marketingbilleder bruger Spangsberg GS1 Trade Image. En professionel produktfotoservice, der lever op til internationale standarder, hvorfra Spangsberg nemt kan anvende billederne til webshops, tilbudsaviser, planogramsystemer og øvrige handelspartnere.
Arbejdet med GS1-standarder kan understøtte en række af FN’s verdensmål. Her har vi fokus på fem centrale og vidt forskellige mål, der viser, hvilken rolle GS1-standarder spiller i virksomheder og organisationers arbejde med verdensmål – fra madspild til patientsikkerhed. Du kan læse mere på gs1.dk.
Bedre sundhed og trivsel i verden skal i dette verdensmål opnås ved at udrydde en række farlige sygdomme. Herunder blandt andet aids, tuberkulose og malaria, som der stadig er mange mennesker, der dør af hver dag. Dødsfaldene skal undgås ved at støtte forskning, udvikling og udbredelsen af vacciner samt sørge for, at adgangen til den rette medicin er nem, og at den kan erhverves til den rette pris.
GS1 bidrager med GS1-standarder (GTIN, GLN og GS1 DataMatrix) kan anvendes til at forebygge anvendelsen og udbredelsen af forfalsket medicin. Med GS1standarder er man i stand til at spore og identificere medicin og vacciner i hele den globale forsyningskæde. Sporingen starter allerede ude hos producenterne, der påfører en unik GS1 DataMatrix-stregkode på deres produkter. Stregkoden sikrer, at informationer som for eksempel serienummer, batchnummer og udløbsdato til enhver tid nemt og hurtigt kan hentes frem. På den måde kan hele forsyningskæden sikre, at det er den rette medicin, som man håndterer. Således kan GS1-standarder øge patientsikkerheden globalt ved at bidrage til en bedre, sikrere og mere effektiv håndtering af medicin, vacciner, medicinsk udstyr med videre.
Mål
Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
Halvdelen af verdens befolkning lever i byerne. Det tal kommer kun til at stige, hvilket skaber øget fattigdom, hjemløshed og usikkerhed i byerne. Nationale og lokale myndigheder har som mål at investere i blandt andet billige boliger, offentlig transport og grønne offentlige rum. Her er et af delmålene, at affaldsforvaltningen skal blive bedre.
GS1 bidrager med
Fra den 1. januar 2025 indfører EU et udvidet producentansvar, som blandt andet har til formål at øge genanvendelsen af emballage og i det hele taget skubbe emballagefremstilling i en mere bæredygtig retning. Via produktdatabasen GS1Trade Sync, der er baseret på GDSN-standarden (Global Digital Synchronization Network) og alene i Danmark rummer produktdata på 350.000 produkter, kan GS1 Denmark understøtte den nødvendige og lovgivningsbestemte dataudveksling mellem virksomheder og rette myndigheder hvad emballagedata angår. Mange fødevareproducenter i Danmark benytter i forvejen GS1’s database, GS1Trade Sync, til udveksling af stamdata på fødevarer med dagligvarebutikkerne. Således vil GS1 kunne spille en væsentlig rolle i understøttelsen af målet om at forbedre affaldsforvaltningen.
Mål Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupperTEKST: GS1 DENMARK
Mål
Sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer
Vi skal reducere vores fodaftryk i naturen. Det skal gøres ved at ændre måden, vi producerer og forbruger på. Vi skal have en mere effektiv styring af vores naturressourcer og måden, hvorpå vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer. Vi skal have bedre produktionsmetoder og forsyningskæder, så fødevaresikkerheden kan forbedres og skubbe os i retning af en mere ressourceeffektiv økonomi.
GS1 bidrager med
GS1 arbejder globalt med at synliggøre fordelene ved at benytte 2D-stregkoder (for eksempel GS1 Datamatrix) frem for den velkendte stakitstregkode (1D-stregkode).
Fordelene er mange og knytter sig alle an til mængden af data, som 2D-stregkoden kan indeholde, samt det forhold, at data også kan være dynamisk. Det betyder, at man, via GS1- serialiserede GTIN’s (Global Trade Item Number), langt mere sikkert og effektivt vil kunne spore produkter helt ned på enhedsniveau. Det vil øge fødevaresikkerheden markant i de mange tilfælde, hvor fødevarer hvert år tilbagekaldes af sundhedsskadelige eller direkte livstruende årsager. Endvidere har flere pilotforsøg med 2D-stregkoder i dagligvarehandlen vist, at det samtidig er et ganske effektivt våben i kampen mod madspild, fordi stregkoden kan indeholde information om varens udløbsdato. Kobler man 2D-stregkoden på eksempelvis en fødevare sammen med GS1 Digital Link – der er en standardiseret måde at koble de velkendte stregkodedata med internettet på – gør man det nemt for forbrugerne med deres egen smartphone at få viden om for eksempel oprindelsesland, produktionsforhold, klimapåvirkning, allergener med mere. Alt sammen viden, flere og flere forbrugere træffer deres købsbeslutning på baggrund af – og viden, der kan være med til at skabe et mere bæredygtigt forbrug.
Der bliver overfisket med 30 procent, hvilket truer en bæredygtig reproduktion af fiskebestanden. Hertil kommer den enorme mængde plastik, som flyder rundt i havene, og som fylder mere og mere. Med andre ord står vi over for nogle gevaldige udfordringer, når det kommer til at passe på verdenshavene.
GS1 bidrager med Ud over at føre til genanvendelse så øger vores danske pantsystem sandsynligheden for, at flasker og dåser havner i en pantautomat i stedet for i havet. Faktisk stammer 89 procent af den plastik, der flyder rundt i verdenshavene, fra engangsprodukter – herunder plastikflasker. Hver gang du panter en flaske eller en dåse, har GS1-standarden GTIN (Global Trade Item Number) en finger med i spillet. For pantautomaten læser stregkoden på flasken og fortæller videre i systemet, hvilken type flaske/dåse der er blevet afleveret. Den data bruger Dansk Retursystem til at holde styr på, hvad og hvor meget der kommer retur. Inden for fiskeri- og fødevaresektoren kan GS1-standarden EPCIS (Electronic Product Code Information Services) understøtte øgede dokumentationskrav til, hvor og hvornår en fisk er fanget, og via 2D-stregkoder nemt og hurtigt give forbrugerne disse oplysninger.
Mål Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling, og øg midlerne til at nå målene
Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation på. Fremme af international handel og støtte til øget eksport fra udviklingslandene vil bidrage til at opnå et universelt, regelbaseret og retfærdigt handelssystem, der er fair og åbent og til fordel for alle.
GS1 bidrager med GS1 står som global standardiseringsorganisation på skuldrene af et unikt partnerskab mellem nogle af verdens største aktører inden for dagligvarehandlen, fødevareproduktion og supply chain-området, der for over 50 år siden førte til udviklingen af GS1-standarden GTIN (Global Trade Item Number) og siden GS1 som organisation. Siden har nye partnerskaber i andre brancher og sektorer set dagens lys, så GS1 på globalt plan i dag har udviklet standarder til samlet set 25 forskellige sektorer. Fælles for alle GS1standarderne er målet om at bidrage til en bæredygtig vækst og bedre liv ved at sørge for sikkerhed og sammenhæng i samfundet, når verdens varer skifter hænder.
6.000.000.000 DAGLIGE SCANNINGER GLOBALT