Grundtvigs Højskole - Årsskrift 2019 by grundtvigs

Grundtvigs HĂ¸jskole Frederiksborg

HillerĂ¸d 2019

Redaktion: Ole Vind Tryk: BUCHS AS Eftertryk tilladt med kildeangivelse Fotos: Forside: fra "Syng, spis og snak"-arrangement 7. november 2019: Rasmus Skov Borring Side 4: Jakob Mejlhede Nielsen 6, 63, 66: Søren Therkelsen 14, 18, 31, 35, 38, 53, 62, 67: Ole Vind 22: Holt Madsen 28, 30, 43: Joachim Adrian 47: Jens Kinkel 48-54: Sofie Amalie Klougart og Joachim Adrian 58, 61: Liv Kastrup Møller 64: Sofie Bergerling 65: Ida Kryger

Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød. www.grundtvigs.dk e-mail: info@grundtvigs.dk tlf.: +45 4826 8700

Indhold En hilsen fra skolen Jakob Mejlhede Nielsen ...........................................................5 Medicinske skandaler Kim Faurschou ........................................................................7 Det andet køn Frida Guldager ......................................................................11 Der er bare en rendyrket glæde i at bruge sine hænder Nikolaj R. Johannessen interviewer Jeppe Pontoppidan......15 Weimar og demokratiets skrøbelighed Ole Vind ................................................................................19 Oplevelser fra fangenskabet i Rusland Peter Chr. Petersen ................................................................23 Årets gang 2018-19 Jakob Mejlhede Nielsen .........................................................29 Referat af skolekredsens årsmøde 2019 Anders Uhrskov.....................................................................39 Skolens medarbejdere pr. 1. nov. 2019.....................................48 Bestyrelsen og skolekredsens medlemmer..............................55 Elevliste ........................................................................................59 Jubilarmøde 26. september 2020 ..............................................68 Grundtvigselever 2019 ................................................. læs bagfra

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

En hilsen fra skolen Den 7. november 1844 slog Rødding Højskole dørene op til det første hold elever. Og dermed kan ikke kun Rødding, men også hele højskolebevægelsen, fejre sin 175 års fødselsdag. Og det skal selvfølgeligt fejres. Der er udgivet bogserie om højskolernes idehistorie; der har været udskrevet en sangkonkurrence og der har været afholdt en international jubilæumskonference på Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Og på selve dagen var der ikke kun på Rødding Højskole, men også på højskoler over hele landet åbent hus arrangementer. På Grundtvigs inviterede vi til et ”Syng, spis og snak”-arrangement, hvor vi sang fra højskolesangbogen under ledelse af Jesper Moesbøl, som er redaktør af den kommende Sanghåndbogen om sangene i den 19. udgave af højskolesangbogen som udkommer i 2020. Aftenen sluttede selvfølgeligt med fødselsdagslagkage. Men er det nu helt korrekt at 175 års-kagen skal indtages den 7. november 2019? Allerede ved 150 års fejringen i 1994 skrev tidligere lærer på Grundtvigs Højskole Lars Thorkild Bjørn herom i Frederiksborg Amts Avis. Hvis man kører på vejen fra Slangerup

til Frederikssund så ligger der på venstre hånd en vej ved navnet ”Højskolevej”. Her åbnede Sundbylille ”højere bondeskole” allerede 18. oktober 1844 – og dermed ca. 3 uger før Rødding. Og senest har historiker Mikkel Skovgaard gjort gældende, at allerede i 1842 åbnede en gruppe tysksindede slesvigere en tysksproget højskole i Rendsborg, som dengang hørte under det danske monarki. Og om baggrunden for at åbne en højskole i Rødding har han fundet, at der i et skrift fra Slesvigsk Forening fra 1843 står, at man ønsker at starte en højskole magen til den i Rendsborg. Når vi alligevel kan forsvare at fejre Røddings og højskolernes 175 års jubilæum den 7. november skyldes det helt enkelt, at ingen af dem hed højskole. Dertil havde begge skoler eksaminer, hvilket er imod højskolernes grundide. Endelig kom Rendsborg til at ligge i Tyskland, mens Sundbylille, der var for ukonfirmerede drenge mellem 10 og 14, ikke viste sig levedygtig. Og skønt at højskolerne samtidigt kan fejre jubilæet i en situation, hvor både antallet af elever og antallet af højskoler vokser. Jakob Mejlhede Nielsen

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

Fra september 2019

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Medicinske skandaler Hvis man søger på internettet efter de 10 største medicinske skandaler, så bliver man ikke særlig imponeret over resultatet. Wikipedia USA viser, at de fleste skandaler skete for lang tid siden. Et af resultaterne er ”Jim the Horse”, en sag fra 1901, hvor i hvert fald 13 børn døde af en vaccine udtrukket fra hesten. Så man skulle måske tro, at medicinske skandaler er få og hører fortiden til. I mange år har jeg ledt efter en artikel, der gennemgår de store skandaler i den nyere medicins historie. Desværre har jeg ikke kunnet finde en, så nu har jeg sat mig for at skrive en selv. Jeg har undladt at prioritere, da jeg ikke føler trang til at gradbøje tragedierne. Så de kommer i kronologisk orden.

at Mediator var forskellig fra de to andre. Og derefter pressede på for at få det godkendt til salg. I 1997 trækkes godkendelsen tilbage, men kun i to måneder. Og først i 2010 trækkes produktet endelig af markedet. Historien er filmatiseret i ”Kvinden fra Brest” med Sidse Babett Knudsen i hovedrollen. Inficeret blod I starten af 1980’erne bredte en ny sygdom sig i verden. Midt i 80’erne vidste man, at den overførtes med blod og sekreter som en virus. Alligevel var der mange steder en meget langsommelig overgang til kun at anvende varmebehandlet blod i transfusioner. I Danmark indgik Sundhedsstyrelsen en aftale om, at Statens Seruminstitut og Nordisk Gentofte kunne opbruge deres lagre af ikke-screenet og ikke varmebehandlet blod. Historien blev kendt som ”blødersagen”. Medicinalfirmaet Bayer fik meget af deres blod fra amerikanske fængsler, hvad der betød en stor smitterisiko. Alligevel fortsatte Bayer med at sælge deres produkt til tredje verdens lande lang tid efter, at det ikke længere måtte anvendes i USA og Canada, De fortalte endda deres modtagere, at det varmede produkt var en mangelvare, og at der kun var nok til de mest kritiske patienter. I mere end et år efter, at man vidste hvor farligt blodet var, og det

Mediator I 1976 lancerede det franske medicinalselskab Servier det appetitdæmpende middel Mediator til overvægtige personer med sukkersyge. Det aktive stof i Mediator, benfluorex, viste sig at have bivirkninger. En af dem var hjerteklapsygdom, og det vurderes at flere end 1300 mennesker mistede livet i forbindelse med indtagelsen af Mediator. Skandalen bestod i, at Servier undersøgte tre meget ens virkende produkter med samme bivirkninger fenfluramine, dexfenfluramine og benfluorex (senere Mediator), men påstod,

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

ikke kunne sælges i Vesten, solgte Bayer til Hong Kong, Taiwan, Argentina, Malaysia og Latinamerika.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

dicin, injicerbare medikamenter og tandpasta for at spare på en dyrere sirup (glycerin). Desværre er stoffet meget giftigt, og det har været forbundet med mindst otte masseforgiftninger verden over i de sidste 30 år. Det anslås, at tusinder er døde, blot for at spare på omkostningerne. Oprindelseslandet for dietylenglykol var Kina, hvor produktsikkerhed og kontrol ikke er imponerende. En lang række firmaer benyttede sig af produktet med forfalskede fakturaer, der skjulte, at det stammede fra Kina. I Panama døde mellem 400 og 10000 mennesker af at indtage hostesaft med siruppen i 2006-7.

Vioxx I 1999 lancerede den amerikanske medicingigant Merck et inflammationshæmmende lægemiddel, Vioxx, mod gigtsmerter. På globalt plan tjente midlet milliarder af dollar til Merck, før selskabet i 2004 måtte kalde det tilbage. En undersøgelse havde påvist en forhøjet risiko for blodpropper i hjertet hos personer, der havde taget medicinen i over 18 måneder. Ifølge en undersøgelse fra 2005 fra den amerikanske sundhedsstyrelse FDA kan Vioxx have medvirket til mellem 39.000 og 61.000 dødsfald i USA i de fem år, gigtmidlet var på markedet. Skandalen består i, at Merck manipulerede med undersøgelsen, idet de påstod, at den medicin, der normalt blev givet mod gigtsmerter, Naproxen, havde en virkning, der nedsatte risikoen for hjertestop. Sandheden var, at Vioxx øgede sandsynligheden med 400 %. Yderligere ansatte Merck lederen af den uafhængige gruppe, der skulle rådgive om godkendelsen af Vioxx. Han fik 60.000 $ for 12 dages arbejde.

Heparin I 2008 havde et kinesisk firma forfalsket Heparin, et blodfortyndende præparat, hvilket medførte 81 døde og 785 alvorligt skadede mennesker i USA. Ved inspektion af samme firma i 2014-5 fandt man 2 kritiske og 3 alvorlige fejl i firmaets produktion af Heparin. Implant PIP Silicone Scandal PIP var en gang den tredje største leverandør af brystimplantater. I dage menes over 300.000 kvinder at have fået disse implantater. Problemet med dem var, at PIP udviklede to typer implantater, et for de rige med en dyr amerikansk gel i, og en billigere udgave med industrielt gel. Disse har større risiko for at lække, og gelen er mistænkt for at øge risikoen for

Industrielt sirup Diethylenglykol er et industrielt opløsningsmiddel, der minder lidt om sirup. Gennem årene er det blevet fyldt i alle former for medicin - hostesirup, feberme-

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

infektioner og kræft. År 2000 fik PIP afslag på at markedsføre deres produkt i USA, og de fik aldrig tilladelse til at sælge i USA. I 2001 begyndte PIP at masseproducere produktet med industrielt gel og sælge det i 65 lande. En lang række erstatningssager fik i 2009 PIP til at gå konkurs. Grundlæggeren JeanClaude Mas fik 4 års fængsel i 2013.

proceduren, og det var fortsat private firmaer, der stod for godkendelsen af medicinsk udstyr. Desværre viste det sig en gang imellem, at ikke engang det produkt, der blev sammenlignet med nødvendigvis var godkendt ved videnskabelig testning. Danmarks Radio lavede i 2018 et program om problemet: ”De skadede patienter”.

Valeant Pharma Valeant opkøbte mere end 100 forskellige små og større medicinselskaber mellem 2008 og 2015. Firmaet investerede derefter næsten intet i forskning, og de opkøbte firmaers forskning faldt til 3% af salget. Til gengæld hævede de prisen på deres produkter. En 2015-analyse viste at prisen var steget mellem tre og tolv hundrede procent på to år. De største stigninger havde Valeant stået for. De firmaer, der var blevet opkøbt, havde ofte udviklet medicin mod sjældne sygdomme, så der kun var deres produkt på markedet og Valeant kunne blive ved at skrue prisen op. Netflix har lavet et afsnit, ”Drug short”, om sagen i serien ”Dirty money”.

Opioid krisen En lang række medicinalfirmaer har siden starten af 1990’erne solgt en smertestillende medicin (Oxycontin, Fentanyl). De er markedsført som sikre og effektive mod hverdagssmerter, men det viser sig, at de er stærkt vanedannende. Alt i alt skønnes cirka 300.000 amerikanere at være døde af en opioid-overdosis fra 2000 og frem til i dag. 2 millioner amerikanere vurderes at være afhængige af opioider. Der kører i dag en lang række retssager mod disse firmaer, og flere af dem har valgt at indgå forlig i milliardklassen. I forlængelse af forligene har medicinalfirmaet ”Perdue Pharma” måtte betale 12 milliarder dollars, hvilket har ført til indgivelsen af en konkursbegæring. Gennem lidt detektivarbejde fandt jeg nogle pænt store skandaler. Jeg ved ikke, om der er flere, og om det er de største. Hvad, der mest undrer mig, er, at det ikke var så nemt at finde dem. Når det kommer til død og elendighed plejer medierne ellers at være meget leveringsdygtige. Kim Faurschou

Ækvivalensprincippet En lang række medicinske produkter kan blive godkendt, hvis de minder om godkendte produkter (ækvivalensprincippet). I 2001 advarede Teknologirådet Folketinget om, at kontrollen med indopereret medicinsk udstyr var for dårlig. Dette ændrede ikke

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Albrecht DĂźrer: Syndefaldet, 1504

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Det andet køn Det er i år 70 år siden, at den franske forfatter Simone de Beauvoir udgav Det andet køn. Et værk der i 2019 stadig har betydelig relevans for vores samfunds opfattelse af de to køn. Simone de Beauvoir kritiserer, hvordan kvinden er underordnet, og at vi i realiteten kun har et køn - manden. Kvinden er afledt af hans eksistens og er kun til stede i kraft af ham. Hvilket ses i det engelske ord “wo-man” (kvinde) og det danske ord “man”, der bruges om mennesket, men refererer til manden. Det er ikke usædvanligt for kvinder i dag at opleve deres køn som begrænsning, og de fleste mennesker er nok overbevist om, at det er en struktur, der går langt tilbage. Det vil jeg i denne tekst forsøge at røre lidt op i. Tænk nogle hundrede år tilbage, hvor mænd styrede alt, de skabte grundstenene for det samfund, vi kender i dag, deres beslutninger, love og ideer er skabt på det grundlag, at mænd var mere værd og dermed det eneste køn. Der ses i vores sprog en fremstilling af de to køn, manden (positiv) overfor kvinden (negativ). En opfundet fortælling om den stærke mand og den svage kvinde, der spærrer hende inde i et narrativ.

Manden har som selvudnævnt herre over sproget givet kvinden identitet gennem sproget og de konnotationer, der medfølger. Et eksempel på dette kunne være menstruation. Kvinder har gennem tiden skjult det, skammet sig og fået tabubelagt det reneste biologiske symbol på deres køn. Dette er konstrueret af mænd - skammen, skylden og tabuet omkring denne kønsadskillelse. Hun er beskidt og bundet til naturen. Kvinden er underlagt, at mandens sprog og opfundne strukturer definerer og styrer hende. Bibelen beretter om hvordan Adam får lov at navngive dyrene, kvinden får navnet Eva, han får dermed bestemt hendes egenskaber. I Bibelens beretninger om manden og kvinden anses manden som værende hævet over kvinden. Der kan ud fra Simone de Beauvoirs Det andet køn gives en forklaring på, hvordan manden har opfundet myter om skabelsen, syndefaldet eller jomfrueligheden og hvordan vi kan nyfortolke disse. I skabelsesmyten skaber Gud først Adam i sit eget billede, Adam er dermed det første menneske, og de to er hinandens eneste relationer. Adam er en prototype

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

på mennesket, men kan ikke formere sig alene som mange af jordens andre organismer. Derfor må Gud revurdere og skabe endnu et menneske, og her skaber han så kvinden - Eva - af manden, men med nogle justeringer. Samtidig erstatter kvinden Guds plads i Adams liv, han får en ny og stærkere relation, der fremover knytter de to mennesketyper sammen. Kvinden må som erstatning for Gud i mandens liv samt skabt af Guds eftertænksomhed udtrykke en mere fuldkommen form for menneskelighed end manden. Dette skaber en skæv magtbalance, som manden føler sig tvunget til at udligne ved at hæve sig over kvinden gennem strukturel undertrykkelse blandt andet med skabelsen af myter, kønsroller og familiestruktur, der undertrykker kvinden og gør hende passiv. Også syndefaldsmyten kan tolkes med kvinden som overlegen, hvis vi kigger på Simone de Beauvoirs fremstilling af at transcendere. Hun beskriver mandens selvforståelse som værende aktiv, han ser altså sig selv, som den der transcenderer (overskrider naturen) og dermed opnår frihed. Men ifølge syndefaldsmyten var kvinden den første til at transcendere, da Eva går imod Guds ord og tager en bid af æblet i paradisets have. Der sker to ting: kvinden får skylden for menneskets forbrydelse mod Gud, og Adam ser, at Eva er ham overlegen, idet hun udøver magt og overskrider naturen for at give mennesket ny betydning.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

De gamle myter kan i nyt lys få betydning for kvinder i dag og den undertrykkende struktur, der længe har præget vores samfunds opfattelse af de to køn. Vi bruger ofte ord som omsorgsfuld og empatisk til at beskrive kvinden og hendes kvaliteter. Disse ord er godt nok stærkt stereotype, men hertil kan vi føje kvindens mere åbenlyse (faktuelle) fordele: Kvinden lever længere. Kvinden er multiorgasmisk. Kvinden får sjældnere alvorlige sygdomme, blandt andet pga. det ekstra x-kromosom. Kvinden har stærkere social og emotionel intelligens. Kvinden behøver færre ressourcer og er dermed mere miljøvenlig (hendes forbrug udleder mindre CO2 end den typiske mands forbrug). Kvindens naturlige (og stereotype) egenskaber peger på et mere funktionsdygtigt og overlevelsesorienteret menneske end manden. En tendens der også ses, hvis vi kigger på køn og risikovillighed, hvor manden er mere risikovillig end kvinden (toksisk maskulinitet). Kvinden er overlegen på et niveau, det mandlige køn af natur ikke kan konkurrere med, og dermed reduceres kvindens fjender til kun at være hende selv. Hun styrker endda sine naturlige kvaliteter ved at påtage sig flere af mandens; kvinden har indtaget mandens arbejdsmarked, men hvor mange mænd ser vi overtage hjemmet, børnene og de huslige opgaver? Magtforholdet mellem manden og kvinden har været i ubalance, fordi manden ikke kan acceptere

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

den plads, han er givet som værende naturligt underordnet kvinden. Manden er angst for kvinden, fordi han ved, hun er ham overlegen. Han reagerer på denne angst ved at spærre hende inde og håbe på, at hun ikke opdager sin overlegenhed. Han opfinder familien og staten for at holde hende på plads. Han giver hende en fast plads gennem normer og roller, der begrænser hendes frihed og selvstændighed, hvorefter hun så behøver manden. Men i virkeligheden har kvinden alle forudsætninger for overlevelse og succes uden manden. Hun behøver ham fx kun kort, hvorefter hun kan føde et barn og opfostre det - en ultimativ magtdemonstration. Her følger spørgsmålet, om manden så er lykkedes med sin totalitære overtagelse af mennesket? Men tværtimod har kvinden ladet manden påtage sig sin ønskede rolle, fordi hun netop er ham overlegen og ikke på samme definerende vis har behov for bekræftelse gennem succes eller magt og status - hendes behov er langt mere komplekse. Nyere (ikke at forglemme de ældre) feministiske bølger og kvindens progressive integration i mandens verden kan i dag skabe røre i disse værdi- og magtforhold, fordi kvinder i højere grad bliver bevidste om deres overlegenhed. En bevidsthed der gerne skulle føre til, at kvinder fremover styrker deres selvstændighed, står op for sig selv og de-

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

monstrerer deres overlegenhed gennem bl.a. selvkontrol, ved at styre deres seksualitet og retten til at sige nej. Det er dog ikke svært at se, at mange års kultur og tradition gør det svært for kvinder i dag at tage styring, blandt andet over egen seksualitet. I Danmark gav det indtil 2013 nedsat straf for voldtægt, hvis det foregik inden for ægteskabet - den såkaldte ´konerabat´ - og vi har først i år ændret lovgivningen omkring voldtægt til, at der skal lyde et gensidigt JA. Måske venter et opgør med ægteskabet - kan dets struktur fortsætte eller bør dets undertrykkende funktion genovervejes, så kvinden kan genvinde sit styre og sin seksualitet? For Simone de Beauvoir var målet ikke så meget kvindens magt eller status i forhold til manden som begges fulde selvstændighed og frihed. Et stærkt feministisk budskab. Frida Guldager, elev foråret 2019 Simone de Beauvoir: Det andet køn blev genudgivet på Gyldendal den 8. marts 2019

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Grundtvig er blevet klimaaktivist - her ved Fridays for Futures klimademonstration i Berlin. Jeppe og Jesper stĂ¸tter den gamle. Fra den fĂŚlles studietur i september 2019.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

”Der er bare en rendyrket glæde i at bruge sine hænder” Med ansættelsen af Jeppe Pontoppidan på Grundtvigs Højskole kom der madfag på skemaet. “Jo længere, jeg kom ind i den akademiske verden, jo mere blev jeg tiltrukket af det modsatte - at skabe ting med mine hænder. Og jeg kan se, at højskoleeleverne har det på samme måde”. Kan selv, vil selv Umiddelbart lå det ellers ikke i kortene, at Jeppe Pontoppidan, der har en kandidatgrad i filosofi og humanøkologi, skulle undervise i fag, der ligger uden for hans uddannelsesområde. Og så alligevel. - Som voksen har jeg altid haft lysten og modet til bare at kaste mig ud i projekter af mere eller mindre håndværksmæssig karakter - også selvom de ligger udenfor mit uddannelsesfelt. Jeg tror i høj grad, at det kan tilskrives min opvækst. Hjemme i mine forældres hus har vi altid bygget en masse ting. Og vi har altid haft en tiltro til, at vi kunne gøre det mindst lige så godt - og måske endda lidt bedre - end det man kan købe for penge.

Byg et interimistisk udekøkken af nogle kasserede træpaller, tilsæt derefter lækre, økologiske råvarer, lad dem syde over åben ild i en halv times tid og æd til slut måltidet i samvær med dine højskolevenner. Sådan lyder opskriften på Byg og Æd, som Jeppe Pontoppidan underviser i på Grundtvigs Højskole. Et fag, der foregår ved bålpladsen omme i parken og på få år er gået hen og blevet et af højskolens mest populære fag. Det samme gælder i øvrigt de to andre madfag, Jeppe Pontoppidan underviser i: Mad, Øl og Umami og Den Søde Tand. Hvor Byg og Æd mere er gourmet i det fri, fokuserer de to andre fag på henholdsvis tilberedningsmetoder og desserter. - Jeg tror, at en stor grund til at mine fag er populære, er, at de rammer lige ned i tidens tand: Mad er jo utrolig populært, og næsten alle har en holdning til det. Om det så er i forhold til dyrevelfærd eller klimaaftryk. Eller også har de bare en interesse i, at et måltid skal smage godt og søger en større madforståelse, siger Jeppe Pontoppidan.

En teoretiseret verden Men det er ikke alene opvæksten med hjemmebyg og stærkt gå-på-mod, der har fremskabt byggetrangen hos Jeppe Pontoppidan. Det skyldes også den akademiske verden, som han blev indlemmet i først på gymnasiet og senere hen på universitetet,

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

hvor der ifølge Jeppe Pontoppidan næsten altid kun fokuseres på det teoretiske fremfor det praktiske. - I virkeligheden tror jeg, at mine fag i store træk afspejler min personlighed; jeg er vokset op i en tid, hvor man blev skubbet i retning af en teoretisk akademisk-uddannelse. Jo længere jeg kom ind i den akademiske verden, jo mere blev jeg tiltrukket af det modsatte - at skabe ting med mine hænder. Og jeg kan se, at eleverne har det på samme måde, fortæller Jeppe Pontoppidan og fortsætter: - For dem er det et forfriskende tilbud at få lov til at bruge deres kreativitet på en helt anden måde, end de er vant til. For eksempel ved at blive sat fri med en stak paller og en værktøjskasse og få brugt nogle evner, som de er fascineret af og gerne vil udvikle, men i mange tilfældet ikke har brugt før. Mange af dem kommer jo nærmest direkte fra gymnasiet, som er meget bogligt - måske endda mere bogligt end da jeg gik der - og ikke giver så meget plads til den slags. Der er bare en rendyrket glæde i at bruge sine hænder.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

og kigger på hvilke klimaaktivistiske projekter, der har haft succes med at skabe forandringer i samfundet. Det er typisk mere radikale metoder, de undersøger og lader sig inspirere af - for eksempel netværket Ende Gelände, der har blokeret adgangen til flere kulminer i Tyskland. - Mange af de der vælger faget, har et oprigtigt ønske om at beskæftige sig med klimaaktivisme. Men de føler sig frustreret og er i tvivl om, hvordan de kan og skal gribe det an, og her hjælper faget forhåbentlig med at skubbe dem i den rigtige retning, inspirerer dem og giver nogle værktøjer til, at de kan komme videre. En af de ting der især er vigtig for Jeppe Pontoppidan med undervisningen i klimaaktivisme, er at få ændret måden, vi taler og agerer på, når vi snakker klimaløsninger. Ofte tager kritikken nemlig udgangspunkt i individet fremfor kollektivet, og det hele handler om, hvorvidt man bruger den rigtige transportform og er bevidst om sine indkøb. - Kritikken begynder og ender ofte med sig selv - og så bliver det bare en omgang selvbebrejdelse. Det er sjældent, at der er fokus på det, jeg synes, der er det vigtigste, når vi snakker klima: Nemlig hvordan vi får påvirket storpolitiske beslutninger og i det hele taget påvirker store, multinationale firmaer og magthaverne. For der tror jeg, at aktivisme kan spille en stor rolle. Faget skal inspirere til nogle fællesskaber, man kan være en del af, og

Mere end mad Fourden de tre madfag underviser Jeppe Pontoppidan blandt andet også i Klimaaktivisme. Her er hans kæreste, Anna, som han bor med i en af skolens embedsboliger sammen med deres to børn, Kaj og Robyn, gæsteunderviser. I faget præsenterer de eleverne for forskellige former for aktivisme

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

som går ind og arbejder på fælles- og ikke individplan. For ellers bliver det en meget negativ bevægelse. Nikolaj Reinholt Johannessen

Fra efteråret 2019

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ã&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Weimar og demokratiets skrøbelighed Det var en varm sommerdag den 31. juli i år, da jeg stod i kø til åbningen af et nyt museum i Weimar, Haus der Weimarer Republik. Det var 100-årsdagen for vedtagelsen af Tysklands første demokratiske forfatning, som skulle erstatte kejserdømmet. Rigsdagen skulle efter den nye forfatning vælges ved almindelig valgret for alle mænd og kvinder over 20 år ved rent forholdstalsvalg og uden spærregrænse. Med en folkevalgt præsident og mulighed for folkeafstemninger på initiativ af mindst 10 % af de stemmeberettigede skabte man en gennemført demokratisk forfatning, der sikrede borgernes frihedsrettigheder og retssikkerhed. Berlin var i vinteren 1918-19 præget af gadekampe, vold og de politiske mord på kommunistlederne Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg. Derfor valgte man den fredelige provinsby i Thüringen til sæde for den nationalforsamling, der vedtog den nye forfatning med 262 stemmer mod 75 – folkestyre blev jo i praksis flertalsstyre. Det nye museum ligger lige over for teaterbygningen, hvor nationalforsamlingen mødtes, og på pladsen derimellem står dobbeltstatuen af Goethe

og Schiller. Weimar er i tysk historie en åndens højborg. Her har Luther prædiket, Bach musiceret og i oplysningstiden stod Goethe, Schiller og Herder for det ypperste i tysk åndsliv. I nabobyen Jena lå universitetet, hvor filosoffer som Fichte, Schelling og Hegel forelæste. Men som det nye museum fortæller, så blev Weimarrepublikken ingen succes. Tidens sociale spændinger splittede og polariserede Rigsdagen mellem en kommunistisk venstrefløj og en nationalistisk højrefløj – begge modstandere af det liberale demokrati. Og i 1933 kom Hitler og nationalsocialisterne så til magten ad parlamentarisk vej. Derefter satte de friheds- og retsstatsprincipperne ud af kraft, hvad der var muligt efter forfatningens § 48, hvis orden og sikkerhed var truet. I Thüringen kom nazisterne til magten allerede i 1930. Weimar blev en nazistisk højborg, ofte besøgt af Hitler. Byen skæmmes stadig af det kolossale ’Gauforum’, bygget som pompøs nazistisk magtcentral og til parader og propaganda. Og lige uden for Weimar oprettedes KZ-lejren Buchenwald midt i bøgeskoven, som Goethe havde digtet højstemt om.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

I dag står Weimar i historien for både ånd og barbari. Hvorfor slog demokratiet ikke for alvor rod i Weimarrepublikken? Den økonomiske krise efter 1929 og den sociale nød er en del af forklaringen, men dybere stikker det, at de intellektuelle og den åndelige kultur aldrig fuldt ud støttede demokratiet De åndelige autoriteter, herunder kirkerne, så med dyb skepsis på Weimarrepublikkens liberale modernitet med abstrakt kunst, kvindefrigørelse, frigjort moral og seksualitet som i Berlins dekadente ’Babylon’. Hertil kom arven fra Luther, der adskilte det åndelige som privat trosanliggende fra den verdslige, politiske magt. Hverken kirkerne eller åndslivet som helhed bidrog til et åndeligt fundament for det liberale demokrati men opretholdt hellere en kløft mellem ånd og magt. Og så blev der spurgt: er folket ikke en helhed, der trues af parlamentarismens partisplittelse? Er der ikke brug for at forene folket frem for socialismens klassekamp og liberalismens egoisme? Er der ikke brug for fastere førerskab end de ustabile alliancer? Er ikke fri spekulation i sex og sanserus en trussel mod folkesjælens sundhed? Er der ikke brug for respekt for værdier som familie, arbejde, fædreland, folk? I Tyskland det urgamle tyske folk – og ikke snyltere på den tyske folkestamme. Nazisterne havde klare svar, og på museet i Weimar kan man følge, hvordan de undergravede de-

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

mokratiet. Og en dag det viste sig så, at parlamentet i folkets hellige navn kan ophæve de demokratiske borgerrettigheder. Demokratiet kan vanskeligt forsvare sig mod sig selv. Udstillingen mindede mig om demokratiets skrøbelighed og om kløften mellem ånd og magt. Og man kan jo spørge, om demokratiet i dag har et åndeligt fundament? Hvordan begrunder vi demokratiet? Det hævdes ofte uden videre, at demokrati og menneskerettigheder skulle være universelt gyldige værdier begrundet rationelt i oplysningstidens tænkning. Det er dog en illusion. Der kan ikke gives nogen tvingende begrundelse for demokratiets universelle gyldighed. Der er tale om en nordvesteuropæisk særudvikling, hvor antikke tanker om humanitet og evangelisk kristendom efter renæssancen flettedes sammen for at kulminere i oplysningstidens ide om menneskerettigheder og et demokrati, der sikrer alle lige del af den politiske magt. Der findes ikke nogen dybere begrundelse for demokratiet end fortællingen om generationers kamp for oplysningstidens idealer. En fortælling, der som i Weimar kan berette om åndelige højdepunkter såvel som barbariske lavpunkter. Og denne fortælling er uadskillelig fra fortællingen om Vestens økonomiske og teknologiske førerskab, der har bragt os frem til vores historisk uhørte velstand og personlige frihed.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Men det er også denne Vestens vej, der i dag har ført til global klimakrise og migrantpresset på Vestens rige lande. Og mens demokratiernes horisont er begrænset i tid og rum af korte valgperioder og nationale grænser, så er problemerne globale og rækker århundredlangt frem i tiden. Vestens demokratier står over for udfordringer uden fortilfælde. Med globaliseringen konfronteres vi direkte med kulturkredse med andre åndelige traditioner - Islam, Rusland, Indien, Kina. Vi kan ikke længere blot hævde, at vores vej og vores værdier har universel gyldighed for hele kloden. Vores værdier er netop vores værdier. Det gør dem ikke mindre værd, men bør gøre os mere ydmyge over for andres erfaringer. I Weimar besøger jeg altid J. G. Herders grav i stadskirken, hvor han virkede som luthersk biskop. Han hører til i den europæiske tænknings inderste kreds. Med sine originale tanker om humanitet og historie lagde han grunden til al moderne europæisk humanvidenskab i fag som historie, idehistorie, religionshistorie, sprogvidenskab, etnografi og antropologi. Hans respekt for alle kulturers ret til at sætte egne målestokke og værdier peger frem mod nutidens globale verden og behovet for gensidig respekt og forståelse. Og så var det hos Herder, at Grundtvig fandt sit begreb om ånd som den usynlige, men dog virksomme kraft i ”das lebendige Wort”. Ånd betyder ikke spirituelt navlepilleri men kraften i ”det le-

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

vende ord”, når det formidler inspiration og erfaring fra forfædrenes sejre og nederlag, deres mytologi og poesi, visdom og dårskab, håb og drømme. Åndens verden er historiens verden. Tyskland er i dag et foregangsland, når det gælder historisk oplysning også om de dystre sider af egen fortid. Et åndeligt fundament for demokratiet kan kun bygges af historiens vidnesbyrd på godt og ondt. Ole Vind

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Grundtvigs Højskole åbnede i København i 1856 men flyttede i 1890 til Lyngby, hvor hovedbygningen endnu ligger på Frilandsmuseets areal – i dag som magasin. Billedet viser skolen omkring 1920. I 1937 flyttede skolen til Hillerød med købet af Frederiksborg Højskole, oprettet i 1895, som så fik navnet Grundtvigs Højskole Frederiksborg

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Oplevelser fra fangenskabet i Rusland Denne artikel kunne for 100 år siden læses i årsskriftet 1919 fra Grundtvigs Højskole i Lyngby. Den er skrevet af en elev fra vinteren 1918-19, Peter Chr. Petersen. Han var født 1896, gårdejersøn fra Bylderup Bov og i første verdenskrig som 30.000 andre unge sønderjyske mænd udskrevet til tysk krigstjeneste. Omkring 6.000 af dem faldt under krigen, og andre tilbragte flere år i krigsfangelejre - Peter Petersen på en russisk gård nær Uralbjergene. Det var juleaftensdag 1916. Vinden blæste koldt inde fra Uralens grå bjergtoppe, sneen lå alenhøjt mellem de høje fyr og de hvide birke i skoven ved kanalflodens venstre bred. Natten i forvejen var der faldet frisk sne, der hang på de lange gran- og fyrgrene, det så så festligt ud, som var det jul; men – det var jo også jul; men hvor var julestemningen, den julestemning, vi kendte fra barndommens lyse tider? Vi gik hen ad den ensomme skovvej indhyllet i vore fåreskindskofter, ingen sagde et ord; da blev stilheden brudt, en kane kom bagfra med klingende bjælder på hestens seletøj, og idet, den susede forbi, hilste manden i kanen på russisk med et goddag, der blev besvaret i samme mål. Det gav anledning til samtale, og så begyndte den ene at fortælle og så den anden om sine forhold og skikke i hjemmet til jul. De var yderst forskellige; thi vi var folk fra alle Tysklands og Østrigs egne. Vi var både protestanter, romersk og græsk katolske folk og jøder. I samtalens løb på vejen hjem fra arbejdet, kom julestemningen, og inden vi

så os om, stod vi på bakken foran huset og så solen synke ned i vest. Et øjebliks tavshed, ikke én af os sagde et ord, tankerne var gået i den retning, hvor solen sank ned bag de snedækkede høje; thi i den retning måtte vore hjem ligge. En uimodståelig længsel fyldte vore hjerter. Vi gik ned ad bakken og ind af gårdsporten. Til venstre lå staldbygningerne; her stod kreaturerne og skød ryg i den stærke kulde, nok var de forsynede med et tæt hårlag; men det kunne ikke slå til, da der var alt for mange revner i det af træ opbyggede hus. Svinene løb ude hele vinteren, så de var også veludstyret med børster, der var et helt kvarter lange, så man brugte slet ingen reb, når de skulle slagtes, men kunne så godt holde dem i hårene. Til højre lå stuehuset opbygget af fyrrestammer med vinduer mod øst, syd og vest; indgangen var fra nord. Vi steg op ad de 4 trappetrin, stampede sneen af vore af lindebark flettede sko, skubbede til døren og trådte ind i den lille forstue, hvor håndværkstøjet blev slængt hen i en krog, og åbnede

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

døren til stuen. Her slog os en sky af damp, varme og lugt fra de brunede løg imøde fra den store ovn og den kogende suppegryde. Kokken, en ung østriger, hilstes med et ”godaften”; der blev spurgt: ”Er julemaden færdig?”, det blev besvaret med et ”ja”. Men det var jo ikke så vanskelig en ret, den bestod af ærter kogt ud i vand, noget mel og nogle løg brunet i solsikkeolie, hældt i, rørt om i suppen og så var maden færdig. Et stykke tørt brød til, det var vor mad to gange daglig hele året rundt. Nok havde vi underhandlet om at få lidt flæsk eller kød til julen; men det kunne vor kasse ikke give, skønt flæsk kostede 22 kopek (1 kopek er under normale forhold omtrent 2 øre) og fårekød 15 kopek pundet. Vi måtte holde os ved det gamle, ærter og de 3 pd. Brød daglig (1 russisk pd. = 400 gram). Brødet var udmærket, det var sigtet rugbrød syret med gær. Det var meget løst, havde en størrelse som et trillebørshjul og vejede indtil 25 pd. Stuen var vort eneste opholdsrum. Ved den østre side stod ovnen med kogeindretningerne, der næsten fyldte det halve rum, om ved siderne var der anbragt bænke, og i det sydøstlige hjørne stod et bord. Ved den nordre side, tværs over stuen, 3 alen fra gulvet, var der en hylde, så lang, at en mand magelig kunne ligge på langs. Det var vort sovekammer, der var ikke mere plads, end at vi lige kunne ligge der. Sengetøj havde vi intet af; hovedpuden var et skråtstillet bræt, hvor våbentrøjen blev lagt på, en

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

tynd halmmåtte var underdyne, og dynen var fårepelsen. De øvrige klædningsstykker beholdt vi på kroppen, blot løsnede det. Det var just ikke altid så behageligt; thi der var jo mange små, grå levende væsner med ’jernkorset’ på ryggen i skjorten, der til tider ville forstyrre den tiltrængte nattero. Så blev der gjort jagt, der nedlagdes til tider 20-30 af disse udyr, men det hjalp ikke meget; thi deres efterkommere hævnede sig så næste nat. Skifte vask havde jo været en god ting; men vi havde bare ét sæt, så vi skulle spare ved vaskning, for at det ikke for tidlig blev slidt op, og dertil var sæben for dyr, vi kunde ikke have overkommet at købe så meget. En ting til, vi havde næsten ingen gryde, som vi kunne koge tøj i. Loftet var af tykke planker, og oven på loftet var der en ½ alen sand, der for det første skulle holde huset sammen, for det andet holde varmen. På loftet rundt om ovnen havde kakerlakker i hundredvis deres tilhold. De blev til tider lidt nærgående, og det kunne også ske ved en eller anden hændelse, at der faldt et par i suppegryden. Jeg kan ikke nægte, at vi fik frisk kødsuppe. I det nordøstlige hjørne af stuen førte en dør ind til bondens lejlighed. Det var en stue, og her boede hele familien. Midt på gulvet hang vuggen; det kan de ærede læsere vist ikke forstå, at en vugge kan hænge; men nu vil jeg give en beskrivelse af en russisk vugge. Ved en af loftsbjælkerne var der anbragt en 4 alen lang stang, der var fastgjort i den ene ende,

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

i den anden ende gik der et reb ned, der delte sig i 4 tråde, hver af trådene var gjort fast i hvert et hjørne af en let kasse lavet af lindetræ. Når barnet i vuggen rørte sig, begyndte vuggen at gynge op og ned og ud til siden, så en barnepige var helt overflødig. I hjørnet ved ovnen stod der en temmelig bred bænk med lidt sengetøj på; her havde fader og moder deres leje. Oppe på ovnen var bedstefaders og bedstemoders tilholdssted; thi der var jo godt lunt på de varme sten. De større børn lå på en hylde ved loftet ligesom vi, det var jo så nemt at stikke dem der op, når de var i vejen på gulvet. Rundt om ved væggen var der en bænk ligesom i den anden stue, ved den østre side et bord, der for det meste var dækket med teglas og en temaskine af messing eller nikkel, for at en fremmed, såsnart han kom indenfor, kunne få en kop the. Temaskinen er et uundværligt husgeråd i et russisk hjem, og uden den og teen kan en russer næsten ikke være til. Rundt om på væggen hang der helgenbilleder, der blev knælet for ved hver andagt. Efter at have nydt vor aftensmad samledes vi alle om bordet. Der stod så én frem og læste det gamle velbekendte juleevangelium på tysk og fremsagde vor trosbekendelse og bad vort Fadervor under den dybeste tavshed, vi sang så nogle julesalmer både på tysk og dansk. Da disse hjemlige toner lød gennem rummet, kunne de fleste ikke modstå, tårerne trillede ned ad kinderne, enhver tænkte på sine

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

kære derhjemme. En ældre mand sagde: ”Jeg ønsker til jul blot at høre et par ord fra mine derhjemme, for at de ved, at jeg endnu er i live!”. Vi havde nok skrevet hjem for 4 måneder siden, men havde intet svar endnu; vi vidste jo, at vi var anmeldt fra kompagniet som savnede, og det er jo trist for dem derhjemme ikke at vide, om vi var levende eller blandt de døde. Der blev ikke talt videre, vi ønskede hinanden ”God jul” og trak os tilbage til vort leje på hylden. Næste dag, juledag, holdt vi hellig. Russerne ville med al magt have os på arbejde, for de kunne ikke forstå, at vi allerede holdt jul; thi de fejrede først jul 13 dage senere end vi. – Konen, der var meget klog, sagde, at det kun kunne være tyskerne, der holdt jul nu, for i Amerika holdes der jul sammen med dem, det havde hendes broder sagt, og så skulle det nok stemme. Vi lod os ikke afvise, men blev hjemme. Anden juledag måtte vi så i skoven igen. Arbejdet ville ikke rigtig smage. Vi sankede en stor bunke tørt brænde sammen, gjorde ild og satte os i kreds om bålet. Nogle træruller tjente som skamler. Der kom en livlig samtale i gang, og dagen gik så helt godt med det, da klokken var 3 marcherede vi den 6 verst (1 verst = 1,066 km) lange vej tilbage til kvarteret. Så var denne jul bag os; men alle håbede dog næste år at være hjemme til jul. Vort ønske gik desværre ikke i opfyldelse, da vi først to år senere nåede vort hjem lige ind under jul.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Vi nåede så nytårsaftensdag. Nogle kammerater kom lidt forud hjem, to af mine bedste kammerater og jeg var blevne tilbage. Vi talte jo som sædvanlig om dem derhjemme. Den ene sagde så: ”Der venter mig noget godt i dag”, og han nynnede så ”hjem, hjem, mit kære hjem”. Vi andre to kunne ikke holde vor længsel i os, den måtte have luft, og vi begyndte at synge:

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

borte, på højre side af Kama, i følgeskab med vor lille vagtmand, det var en dreng på 16-17 år, der havde opsynet med os. Efter måltidet kom den lille sangbog med de 61 udvalgte salmer frem, og så lød det gennem stuen: Vær velkommen Herrens år og velkommen her hid Vi ønskede hinanden et velsignet nytår, lagde os til ro og sov trygt og roligt ind i det nye år, som vi håbede skulle bringe os den længe ventede fred.

Om glæder end betegned’ hvert fjed vi vandred’ frem, dog længsel sjælen fylder ved tanken om vort hjem, – og aldrig du i verden vil finde noget sted, hvor som i barndomsegne dit hjerte føler fred. Hjem! Hjem! Mit kære hjem! Nej, ingen, ingen plet er skøn som du mit hjem!

Peter Chr. Petersen

Fra arkivet

Fra skolens arkiv skal her lyde en tak for modtagne gaver. Vi opbevarer et historisk arkiv med materialer fra Grundtvigs Højskoles (1859-1937), Frederiksborg Højskoles (18951937) og Grundtvigs Højskole Frederiksborgs (1937- ) historie. Hvis du ligger inde med fotos, breve, elevarbejder, Vi-kan-bøger, poesi-, vandre- eller dagbøger, håndarbejde eller andet fra skolens historie, som du ikke selv vil sikre for eftertiden, er du velkommen til at kontakte arkivet (ole. vind@mail.dk), da vi gerne opbevarer relevant og originalt materiale. Ole Vind

Især de sidste linjer gjorde så vel og blev udsunget med al vor kraft. Da sangen var endt, havde vi nået bakken og huset lige for os. På trappen stod en af kammeraterne og råbte, da vi kom til syne: ”Brev hjemmefra!”. Vi satte tempoet op, for snarere at nå hen. Rigtig! Et kort til os hver, og dertil endnu en anvisning på penge og pakke fra Røde Kors. ”Se!” sagde kammeraten, ”jeg tog ikke fejl, der ventede os dog alligevel noget godt!”. Det satte humøret op. Den næste dag skulle vi så afhente penge og pakke hos kommandanturen i Sarapol, der lå 12 verst

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Årets gang - skoleåret 2018-2019 Efteråret 2018 Vi havde fremgang i tilmeldingen til det andet efterår med ny struktur. Der var 59 elever fra start og vi kom i forbindelse med efteroptaget op på 65 elever. Efter de ny kom tog eleverne på en fælles studietur til Berlin, hvor Ole Vind traditionen tro fortalte og gjorde historien levende kombineret med faglige workshops og elevernes egne arrangementer. Imens havde vi på skolen det 10. og sidste Bandeseminar. Højskolelærer Søren Lerche tog i sin tid initiativet. Der var ikke i Danmark på det tidspunkt på trods af en raserende bandekonflikt et forum, hvor professionelle kunne snakke sammen på tværs af professioner og indsatser om hvordan man dels kunne forebygge bandekriminalitet og dels kun facilitere en exit hvis man først var kommet ind i bandemiljøet og gerne vil ud af det igen. Når vi stopper er det desværre ikke fordi problematikken er løst, men fordi der heldigvis er etableret flere fora, hvor der arbejdes professionelt med problemstillingen. Vores politiklærer Peter Westermann havde gennem længere tid barslet sammen med MF Lisbeth

Bech Poulsen (SF) på en ny bog om mennesket i den 4. industrielle revolution. Bogen ”Oprør for fremtiden – Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid” udkom i efteråret og vi havde forfatterne ude til et af de mange offentlige møder vi afholdt gennem efteråret. Et andet af foredragene var med tidl. højskolelærer MF Mads Fuglede (V) som kom og fortalte om USA før midtvejsvalget. Det skulle eleverne på Afag Politik opleve live. De tog til dels Washington DC og dels Fredericksburg (Frederiksborg) i Virginia. Her blev de privat indkvarteret og skulle føre valgkamp for et valgfrit parti, men ikke overraskende alene i kraft af den republikanske præsident Donald Trump valgte samtlige elever at føre valgkamp for demokraterne. Maleri, skrive- og musik-holdene tog også til USA, men valgte i stedet at tage en bid af det store æble New York, hvor de havde en del fælles men også hver deres eget program. A-fag i fotografi valgte i stedet at rejse mod østen. De tilbragte en uge i Tokyo med fotografisk og kulturel inspiration og en masse fotografisk arbejde.

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

Fra A-fagsturen til Tokyo, november 2018

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Personligt havde jeg også den store oplevelse som en del af Foreningen af Folkehøjskolers forretningsudvalg at være med på en tur til Grønland og besøge Knud Rasmussens højskole i Sisimiut for at drøfte muligheden for at de to grønlandske skoler blev optaget i Foreningen. Mødet med højskolen, de ansatte og den måde hvorpå de forsøgte at drive højskole med et grønlandsk perspektiv var virkeligt imponerende. Og heldigvis er det efterfølgende lykkedes at få lavet en model, så også højskoler i Grønland og på Færøerne kan være medlemmer.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Generelt var der i foråret igen søgning efter flere praktisk/kreative fag. Det er normalt i 2. modul og det plejer vi også at tage hensyn til i fagudbuddet. Fag som ”Byg & æd”, ”Mad, øl og umami”, friluftsliv, tekstildesign, keramik m.fl. blev meget store og en del af eleverne måtte i et af deres fagvalg få deres 2. prioritet i stedet. Foråret var også afslutningen på projektet ”Syng, spis og snak”. NordeaFonden havde under parolen ’det Danmark som synger og taler sammen – hænger sammen’ støttet et pilotprojekt på 10 højskoler. I løbet af projektperioden har der været afholdt mindst to halvårlige arrangementer på hver højskole – og tilslutningen og den efterfølgende evaluering fra Videnscenter for Folkeoplysning har været så god, at NordeaFonden i skrivende stund har besluttet at både forlænge og udvide projektet, så også vores søsterskoler efterskolerne og friskolerne kan komme med. Ellers var et af forårets højdepunkter at Grundtvigs Højskole sammen med 9 andre højskoler og Nyt Europa afviklede ”Young Europe is Voting (YEIV). På hver højskole skulle 10 elever arbejde sammen med 10 unge europæere om et emne inden alle samledes på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet midt i Øresund). Her arbejdede de i 3 dage hen imod et fælles manifest. Indholdet i Ungdomsøen Manifesto blev præsenteret for det nye Europaparlament af 10 af de medvirkende unge den 21. oktober.

Foråret 2019 Forårsskolen var igen helt fyldt med 92 elever og 107 efter efteroptaget plus DIS-studerende. Forårets fællesrejse gik igen til Atlasbjergene og Marrakech i Marokko. Den kan der læses mere om i referatet fra skolekredsmødet. Forårets A-fags studieture gik delvist planmæssigt. Maleri tog til Madrid, politik til Bruxelles og Hamborg, radio og fotografi til Berlin – alt som planlagt. Men vores musik- og skrivehold skulle have været til Reykjavik. Tre dage før afrejse udbrød der strejke blandt SAS-piloterne og den blev forlænget hver dag. Det gav travlhed – og det endte det med at musikholdet tog med til Berlin og skriveholdet rejste til Bergen. Heldigvis fik begge hold nogle rigtigt gode ture.

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

Fra den fĂŚlles studietur til Marokko, marts 2019

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Personale På personalefronten sagde vi i foråret 2019 farvel til Tue West efter 10 års ansættelse. Han blev i sin tid ansat i et kort vikariat. Men han blev hængende og gik fra at være en musiker som underviste til at være en fuldblods højskolelærer som spillede musik. Og så dygtig en højskolelærer at musikholdene fik mere plads i både skema og bygninger. Til sidst kom undervisningen dog til at fylde så meget, at der ikke blev nok plads til den kunstneriske aktivitet. Vi vil komme til at savne en følsom, kærlig, spontan, kreativ, legende og unikt tænkende kollega. Men hele skolen skal ind og opleve ham medvirke i en ny teaterkoncert i foråret. I efteråret har vi desuden sagt farvel til Jesper Jørgensen efter 8 års ansættelse. Han blev ansat som kok og blev siden køkkenchef. Det er Jespers store fortjeneste at vi er kommet så langt med bæredygtighed og økologi, at vi nu har en økologiprocent på ca. 50. Og samtidigt lykkedes dem ham at få en rigtig god tone og omgangsform både internt i køkkenet og i forhold til personale og ikke mindst elever. Jesper rejser sammen med Jannie og deres datter Freja ud i verden på nye eventyr - Mexico, Canada, New Zealand og Oceanien. Vi siger tusind tak for samarbejdet og ønsker dem en rigtig god og oplevelsesrig rejse. Læs i øvrigt mere om skoleåret i referatet fra skolekredsmødet på side 39. Jakob Mejlhede Nielsen

F R E D E R I K S B O R G

Fra efteråret 2019

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Fra efteråret 2018

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Arrangementer August 2018 23. Elevstart 1. Modul 28. Podcastfænomenet Fries before guys 30. Koncert: Kaspar Kaa (Cody) September 04. Fotoshow v. fotojournalist Mads Nissen, Politiken 06. Deltagelse i Ungdommens Folkemøde, Valbyparken Koncert: Moussa Diallo (Mali), Klaverfabrikken 11. ”Frihed eller sikkerhed” v. Jakob Mchangama, Tænketanken Justitia 13. ”Open mic” v. Elevrådet 14. ”Life after hate” v. tidl. nynazist Arno Michaelis (USA) 18. ”Satire på DR3” v. Søren Hviid Mehlsen 20. Syng, spis og snak m. komponist Rasmus Skov Borring 24.-28. Fælles studietur til Berlin

Oktober 02. Teater: ”Orlando”, Betty Nansen Teatret 04. Bingo v. Elevrådet 09. ”En fødsel”. Radiobiograf v. Louise Krage 11. ”Aktuel dansk politik” v. formand Mette Frederiksen, Socialdemokratiet Koncert: Tenderhouse 12. Europakommissær for konkurrence Margrethe Vestager 16. ”Oprør for fremtiden” v. Peter Westermann & MF Lisbeth Bech Poulsen (SF) 18. Uddannelsesaften m. tidl. højskoleelever 23. ”Dødevaskeren”. Talk m. forfatter Sara Omar og højskolelærer Henrik Rasmussen. Arr. m. Frederiksborg Valgmenighed og Ullerød Kirke. 25. Åben scene v. Elevrådet 30. ”USA før midtvejsvalget” v. MF Mads Fuglede (V)

November 01. Koncert: Julia Maria 03.-10. A-fagsstudieture: Foto (Tokyo), Maleri, Skriveværksted & Musik (New York) og Politik (Washington D.C. & Fredericksburg, Virginia) 13. ”Teaterliv” v. direktør Lasse Bo Handberg, Mungo Park 15. Koncert: ”Blå nætter” og ”Bjergtaget” 20. Skuespiller Bodil Jørgensen v. Elevrådet 21. ”Ullerød i mands minde” v. Lars Thorkild Bjørn. Arr. m. Ullerødgruppen 22. Koncert: ”Mozart og Sjostakovitj”, DRKoncertHuset 27. ”Dansk politik om 10 år” v. Clement Kjersgaard 28. Fyraftensmøde m. Sara Brandt (Globalt Fokus), Trine Christensen

G R U N D T V I G S

(Amnesty International) og Catharina Sørensen (Tænketank Europa). Arr. m. Nyt Europa ”1918 – Europas skæbneår” v. højskolelærer Peter Westermann

10.

December 02. Adventsmøde: ”Hva’ ka’ kirken?” m. Kamma og Jakob Kronborg Heick. Arr. m. Frederiksborg Valgmenighed. 04. Syng, spis og snak med formand Jørgen Carlsen, Højskolesangbogsudvalget 08. Familie- og vennedag 10.-14. Temauge 11. Mette & Monopolet 13. Koncert & fortælling: Tobias Trier 18. Syng fra den blå 19. Afslutning efterårsskolen

24.

30.

Januar 2019 06. Elevstart 1. modul 08. Foredrag v. multikunstner Martin Hall

15. 17. 22.

25.

29. 31.

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

”Dem, vi var”. Film & debat m. instruktør Sine Skibsholt Teater: ”Camille Clouds brevkasse”, Mungo Park Teaterkoncert: ”Højskolesangbogen”, Det Kgl. Teater Syng, spis og snak m. sangskriver Katinka Bjerregaard Koncert i mørke v. Ane Monsrud & Band ”The almost nearly perfect people” v. Michael Booth (UK) “Krigskunst & portrætter” v. Simone Aaberg Kern Åben scene v. elevrådet

Februar 05. Uddannelsens veje og omveje v. Louise Krage 07. ”Trump og Putin – hvor farlige er de?” v. David Trads (S) og Anna Libak (V) Koncert: Tamala, Klaverfabrikken 11.-15. Temauge 19. Romankoncert: Forfatter Tine Høeg og musiker Simon Brinck

21. 26.

28.

2 0 1 9

Koncert: Mirja Klippel (SF) og Alex Jønsson (DK) Debat med kandidater til Europaparlamentsvalget om 1) Klima & energi, 2) Migration og 3) egen mærkesag. Arr. m. Europabevægelsen Kropsaktivist Ida Rud v. elevrådet

Marts 01. Debat: Om krænkelser 05. ”Om store bjerge, passion og alt det midt imellem” v. bjergbestiger Jakob Urth 06. Hillerød spiser sammen m. rapper Pede B og DJ Noize v. Gør en forskel 12. ”Trivsel og tendenser i ungdomslivet” v. forsker Niels Ulrik Sørensen, CEFU 13. Jazzkoncert: Morten Haugshøj Group 16.-23. Studietur Marokko: Atlasbjergene og Marrakech 26. ”Et langsomt mord” v. Adrian Adler Petersen, DR Podcast

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Fra efteråret 2019.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

28.

29. April 02.

Syng, spis og snak med Komponist Peter NavarroAlonso ”DR3-satire” v. Søren Hviid Mehlsen

Fællesaften m. elever fra Gerlev Idrætshøjskole 04. Koncert: ”Gabel og troldmanden”, DR KoncertHuset 10. Koncert: Emil de Waal og Gustaf Ljunggren feat. Grundtvigs musikelever 11. Syng fra den blå 12. ”Picassso” v. højskolelærer Kræsten Byskov 15.-17. A-fags tema 23. Foredrag v. Natasha Al Hariri 27.-04. A-fagsstudietur: Foto, Musik og Radio (Berlin), Skriveværksted (Bergen), Politik (Bruxelles & Hamborg) og Maleri (Madrid)

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

Maj 05.-12. Projekt: Young Europe is voting (YEIV) 07. ”Our Europe – Europa from a youth perspective” v. Elena Askløf og Peter Laugesen 09. YEIV-deltagere fra Ollerup kommer Koncert: Musikholdet, Tahonga Lounge, Hillerød 10. ”Ekstremisme” v. højskolelærer Søren Lerche 10.-12. YEIV på Ungdomsøen. 200 unge og besøg fra bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), EU- kommissær Margrethe Vestager og 6 EP- spidskandidater. 15. ”Byttedag” med Luthersk Missionsforenings Højskole Syng, spis og snak med EP- kandidater. Arr. med Nyt Europa. 17. Koncert: Tue West Band

21. 22. 23. 25.

2 0 1 9

Podcastfænomenet ”Fries before guys” v. elevrådet Krigsfotograf Jan Grarup v. Elevrådet Koncert: Mellemblond RØST – Talefestival på KØS Museum

Juni 01. Familie- og vennedag 03.-06. Temauge 05. GrundTanker: Taler v. elev Anne Juul Johannessen og MF Martin Lidegaard (RV) 07. Syng fra den blå 08. Farvel og afrejse 13.-16. Folkemødet på Bornholm med tidl. elever 17.-19. Helsingør Stifts Konvent 19.-21. Københavns Stifts Konvent 23. Skt. Hans aften. Båltaler: Viceborgmester Klaus Markussen (V)

G R U N D T V I G S

23.-29. UGE 26: 76 deltagere ”Fotofestival” (Joachim Adrian og Sofie Amalie Klougart) ”Eksperimenterende maleri” (Hanne Bang) 30.-06. UGE 27: 118 deltagere ”Syng dansk m. Philip Faber ” (Anja Fjord Skovgaard) Juli 07.-13. UGE 28: 108 deltagere ”Rytmisk kor” (Mette Heister & Louise Krage) ”Sangskrivning” (Hannah Schneider) 14.-20. UGE 29: 118 deltagere ”Andersens sommerkor” (Anja Fjord Skovgaard) ”Skøre streger” (Ann Louise Overgaard Andersen) ”Det ændrede verden: 1989” (Peter Westermann)

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

21.-27. UGE 30: 82 deltagere ”Gospel” (Ditte Thomassen og Lars Jochimsen) ”Forelsket i fotografi” (Joachim Adrian) ”Akrylmaleri” (Anne Kromann) 28.-03. UGE 31: 88 deltagere ”Filosofi – hinsides sandhed og løgn”. Arr. m. Filosofisk Forum (Kim Faurschou) ”Litteratur – mød tidens forfattere” (Henrik Rasmussen)

2 0 1 9

August 04.-10. UGE 32: 89 deltagere ”Globalisering & demokrati: Tillidskrise i det danske demokrati?” (Lennart Emborg, Bruno Nordensgaard, Marianne Jelved og Jakob Mejlhede Nielsen) ”Kreativ tegning” (Ann Louise Overgaard Andersen) ”Foto” (Maria Fonfara) 11.-17. UGE 33: 65 deltagere ”Skriv selv”(Henrik Rasmussen) ”Radio” (Louise Krage) 17.-23. Uge 34: 78 deltagere ”En uge på højskole i Nordsjælland” (Kim Faurschou)

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

Fra Jardin Majorelle, Marrakech. Studieturen til Marokko marts 2019

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Referat af skolekredsens årsmøde 28. september 2019 på Grundtvigs Højskole Frederiksborg

livet. De mindre skoler har i mange tilfælde et underskud pr. årselev på 10-11.000 kr, mens de større med over 60 årselever ofte har overskud pr. årselev på 9-10.000 kr. Overskud giver overlevelse, men størrelsen er også kritisk for at skabe stærke faglige miljøer med den højeste undervisningskvalitet. Om ca. 10 år vil antallet af 20. årige på ny falde. Det må vi ruste os til. Det er vigtigt at højskolerne fortsat kan være et frirum for dannelse og en glad stemme i det danske samfund. Til slut fremkom formanden med en oplysning fra formiddagens bestyrelsesmøde: Bestyrelsen har accepteret mit ønske om at forlade formandsposten ved årsskiftet og har samtidig valgt Jes Fabricius Møller som ny formand. Herefter aflagde skolens forstander, Jakob Mejlhede Nielsen, sin beretning. Efteråret 2018 startede 59 elever og siden kom vi op på 66 elever i 2. modul. Sædvanen tro havde vi en del arrangementer med offentlig adgang. Pga. af det kommende EU-valg 26. maj 2017 og et kommende folketingsvalg til afholdelse senest juni 2017 varmede vi op med en del politiske arrangementer.

Mødet afholdtes i Himmelrummet kl. 14-16. Velkomst ved formanden, Jens N. Christiansen, efterfulgt af præsentationsrunde. 1. Valg af dirigent Erling Christiansen blev valgt. 2. Forelæggelse af årsberetning ved skolens formand og forstander til godkendelse Formand Jens N. Christiansen indledte sin beretning med at fortælle, at han endnu engang kunne berette, at skolen er velfungerende, med et tilfredsstillende elevtal og en tilfredsstillende økonomi. Tak til forstanderen og medarbejderne for at de fortsætter med at lave god højskole. Højskolerne har i de forløbne 175 år evnet at tilpasse sig de skiftende tider og har gennem generationer givet unge en oplevelse for livet. Grundtvigs navn giver stadig genlyd i verden. F.eks. har tidligere præsident Obama citeret ”til kamp for lige værdighed i borg og hytte” fra ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord.” Antallet af højskoler svinger i disse år omkring 70, efter at krisen har kostet en tredjedel af skolerne

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Fra efteråret 2018

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Alene i efteråret kunne eleverne komme næsten hele det politiske landskab og dertil verden rundt. Vi havde bl.a. besøg af EU-kommissær Margrethe Vestager (RV), Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, MF Lisbeth Bech Poulsen (SF) som sammen med vores politiklærer Peter Westermann havde skrevet bogen ”Oprør for fremtiden” og vores tidligere politiklærer MF Mads Fuglede (V) fortalte om midtvejsvalget i USA. Vi startede på forårsskolen 2019 med 92 elever fra start og kom op på 107 elever i forbindelse med efteroptaget. Der var langt flest kvinder fra starten af forårsskolen, men der blev rettet lidt op på balancen ifm. efteroptaget. På forårsskolen 2019 tog vi igen på fælles studietur med fly til Marokko. Men denne gang på en lidt trist baggrund, da en dansk og en norsk pige var blevet henrettet få måneder forinden. Sikkerheden var derfor ekstra i fokus, men da vi fulgte alle Udenrigsministeriets anbefalinger og i deres rejsevejledning blev terrorrisikoen vurderet som ”middel” og dermed samme niveau som bl.a. Sverige, Tyskland og Frankrig. Vi startede med 3 dage i bjergene, hvor man alt efter temperament og kondi kunne vælge at blive i landsbyen og arbejde med de lokale, tage på vandreture eller bestige Nordafrikas højeste bjerg Toubkal. Dereter gik turen 4 dage til Marrakech, hvor der bl.a.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

kunne vælges workshops – fra besøg hos NGO’ere over at lære at lave marokkansk mad til arbejde på et cykelværksted og efterfølgende få en guidet cykeltur på de istandsatte cykler rundt i byen. Politik fyldte også i foråret en del. Vi var medarrangører på to EU-debatter op til EP-valget og to debatter op til Folketingsvalget. Vores lokale valgarrangement blev aflyst da valget blev udskrevet mens tovholderen var på ferie og da han kom hjem var det ikke til at finde en brugbar dato og få et godt panel. Men vores fælles arrangement med Hillerød Bibliotek om et stort arrangement med fællesspisning og debat blev gennemført. Formen var dog ny. I stedet for et stort panel med alle kandidater som debatterer alt gennemførte vi istedet flere samtidige debatter med 3-4 paneldeltagere i hver, og hvor der på hver debatlokale var et fast emne som f.eks. migration eller klima. Sidstnævnte var det helt store emne ikke alene i valgkampen, men også på forårsskolen. Eleverne var meget aktive og de fik i en temaweekend lov til at male hele endevæggen på tennishallen i Hillerød, så rejsende med S-toget til og fra Hillerød nu mødes af et kæmpe billede af den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg og teksten ”Save the planet now”. Klima gik også igen i talerne til Grundlovsmødet GrundTanker. Vi havde i år valgt at lave et lidt mindre arrangement, da dagen lå lige inden elevernes

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

afslutning. Til gengæld havde statsminister Lars Løkke Rasmussen valgt at gøre dagen ekstra festlig ved at der også blev afholdt valg til Folketinget. Deltagerne søgte i hedebølgen ind under træerne for skygge mens de kunne høre bl.a. elevtale ved Anne Hjul Johannessen og tidl. klima- og udenrigsminister Martin Lidegaard. Inden sommerkurserne gik i gang afholdt både Helsingør og Københavns Stift deres konventer på højskolen med Ditte Thomassen som vært. Traditionen tro holdt vi igen i regi af Ullerødgruppen Skt. Hans-aften i højskolens park med både fællesgrill, koncerter og båltale ved viceborgmester Klaus Markussen (V). Efterårsskolen 2019 startede med 58 elever og vi kom med efteroptaget op på 65. Eleverne har været her i en måned, og er i denne uge på en fælles studietur til Berlin. Man kan på Facebook allerede se billeder af Ole Vind der guider gennem byen og historien med et lyssværd i hånden. Turen er i år forlænget med 2 dage, så vi dels kunne huse FFDs internationale jubilæumskonference og skolekreds- og jubilarmødet. Jubilæumskonferencen International Folk high school Summit havde 125 deltagere fra 28 forskellige lande. Det er imponerende og inspirerende at høre om den virkningshistorie som Grundtvig og højsko-

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

leideen har rundt omkring i verden. Udover de nordiske lande er der repræsentanter fra bl.a. Japan, Sydkorea, Bangladesh, Indien, Nigeria, Mexico, Canada og USA. Fra sidstnævnte deltog bl.a. forstanderen for Highlander Folk High School grundlagt af en tidligere elev fra IPC og som havde bl.a. Rosa Parks og Martin Luther King som elever. Det var baggrunden for at Obama sagde, at hvis det ikke havde været for højskolen, så ville han måske ikke være blevet præsident. Og meget passende for den fortælling var at der til festaftenen var koncert med Freedom Singers. Til foråret 2020 ligger tilmeldingerne på samme niveau som samme tid sidste år og vi regner derfor med at få helt fyldt på forårsskolen fra efteroptaget. Korte kurser sommer 2019. Vi havde i 2018 en rekordsommer og nåede næsten samme antal i år. Og vi var kommet op på samme antal hvis ikke sygdom havde medført at vi måtte aflyse et par mindre kurser. I sommeren 20 forsøger vi os med et familiekursus eller nærmere bestemt et familiekorkursus. Kurset skal afløse det gospel-kursus som vi har haft i tre år, men som på trods af virkeligt gode evalueringer ikke rigtigt har løftet sig deltagermæssigt. Ellers vil sommeren 2020 byde på stort set de samme kurser som i 2019, dog har vi en uge mindre med kurser, så vi har en uge fri til at gøre skolen klar til efterårsskolen.

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

Fra den fĂŚlles studietur til Marokko, marts 2019

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Personale: Vi har i årets løb haft nogle udskiftninger i personalet. Af mangeårigt ansatte valgte vores musiklærer gennem 10 år Tue West at stoppe for at få mulighed for at lave mere musik. Det har været fantastisk at have Tue tilknyttet skolen. Han har bidraget med utroligt meget kreativitet og musikalitet. Vi er ham en stor tak skyldig. Det samme er vi også til vores køkkenchef Jesper Jørgensen, som i sommers med god varsel valgte at opsige sin stilling for sammen med sin familie at rejse verden rundt de kommende år. Jesper er stadigt i huset og overgiver til sin afløser Simon Lundby. Takken skal også lyde til resten af personalet for godt arbejde og stort engagement i det forløbne år. Så godt, at vi på rigtigt mange punkter har fået de bedste elevevalueringer vi nogensinde har fået.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

200.000 kr. årligt svarende til ca. en halv lærerstilling pr. år. I 2017 var det 400.000, i 2018 600.000 og så 800.000 i 2019 (ved godt forsimplet – renters rente betyder at nedskæringen i kroner er faldende, da det er 2 procents besparelse på et mindre beløb). Summerer man disse tal, så bliver det over perioden 2016-2019 til ca. 2 mio. kr. og dermed et ganske betragteligt beløb. For højskolerne samlet er det en meget stor besparelse, selvom vi dog har fået ca. en fjerdedel tilbage til højskoleområdet – oftest i form af diverse puljer eller indsatser med de fordele og ulemper det indebærer. Vi var derfor i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD)’s bestyrelse meget spændte på den nye regerings kommende finanslovsforslag. Især om besparelserne på 2% hvert år fortsætter. Der er meldt ud at de automatiske omprioriteringsbidrag stopper på uddannelsesområdet. Højskolerne hører dog under Kulturministeriet og her er det forventning at stoppet også gælder for uddannelserne på Kulturministeriets område. Men spørgsmålet er om højskoleophold tænkes som en uddannelse? Det har vi først i går aftes kl. 22 fået bekræftet fra ministeriet. Når jeg nævner dette er det fordi det for mange skoler er et problem at de ikke kan låne til at renovere eller bygge nyt. Enten fordi Realkreditinstitutter vælger ikke at låne ud til højskoler eller fordi man kigger på hvad værdien af bygningerne, hvis de ikke skulle bruges til højskoler. Skolerne skal

Fokusområder: A) Politiske og økonomisk udfordringer Højskolerne har det generelt godt og mange har også pæne overskud. Dog er andelen af skoler som har underskud vokset til knap en fjerdedel. Dette skyldes bl.a. at vi nu siden 2016 har haft årlige 2% besparelser på statstilskuddet. Det kan vi og andre skoler godt klare et år eller to. Men når det sker igen og igen og igen, så får det stor betydning. For Grundtvigs Højskole betyder en 2 procents besparelse således et fald på i gennemsnit godt

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

derfor ofte have en stor medfinansiering. Samtidigt er der modsatrettet fra Kulturstyrelsen opmærksomhed på, at der ikke sker for stor en ophobning af kapital, da der er offentligt tilskud til højskoler. Da en del skoler samtidigt enten har gamle bygninger og/eller har et vedligeholdelsesefterslæb kan det være en stor udfordring at få gjort noget ved dem. I foreningen arbejder vi med at kortlægge skolernes vedligeholdelsesbehov og se om vi kan få bedre adgang til Realkreditlån. En foreløbig kortlægning viser, at der har været relativt små tab på højskoler. Samtidigt prøver vi at arbejde politisk for at der f.eks. kan laves hensættelser til større renoverings- eller byggeprojekter. B) Bygninger: Grundtvigs Højskole er heldigvis i en relativ gunstig situation. Vi ligger i byområde og kunne derfor efter et nej fra Nordea Kredit gennem Realkredit Danmark få realkreditfinansieret vores renovering af glastaget i Gaden, taget på gymnastiksalen og byggeriet af ny fløj Vi derfor kommet langt med klimaskærmen. På kort sigt står vi dog overfor at skifte taget på gl. elevfløj og biblioteket – evt. kombineret med flere solceller - og få skiftet vinduer i gl. fløj og gymnastiksalen. På lidt længere sigt vil der komme en større renovering af østfløjen (fra 1987). Det gælder badeværelser, men nok også taget. Vi har også i løbet af det forløbne skoleår foretaget flere renoveringer og forbedringer på skolen. Foto og

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

film flyttede op i Skyen, og det lokale de forlod er blevet genskabt som et undervisnings- og mødelokale. Vi har slået hul ind fra Caféen og til det gamle Mødelokale som nu er blevet festlokale og dansegulv. Det betyder at Opholdsstuen ikke længere er festlokale og det er derfor blevet indrettet med sofaer til en lounge. Det fungerer rigtigt godt. Der er blevet støbt gulv og dermed etableret et fast buffet-område i Gaden, så vi har mulighed for at have permanent buffet derude. Og som dejligt sideeffekt larmer det ikke længere, når køkkenet kører frem og tilbage med mad, glas og kopper. Forstanderen sluttede med at nævne, at Jens N. Christiansen, som går af ved udgangen af 2019 som formand for skolens bestyrelse, har været formand siden 1974, altså i 45 år. Det vil naturligvis blive markeret. Næste år, i 2020 skal det markeres at Frederiksborg Højskole blev startet 16. oktober 1895, altså for 125 år siden. Et lille udvalg forbereder et oplæg herom. Efter beretningerne var der mulighed for at kommentere og stille spørgsmål. Bl.a. kom følgende op: 1) Anders Uhrskov nævnte at Vartov Valgmenighed den 31. maj 2020 fejrer 100 års jubilæum som valgmenighed. Sammen med Grundtvigs Højskole har vi bedt komponisten, Phillip Faber, chefdirigent for DR’s PigeKoret, om at komponere nye melodier til 10 af Grundtvigs salmer og sange. Meningen er at fejre de to jubilæer ved at kirke og skole sammen

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

3. Forelæggelse af årsregnskab 2018 til godkendelse Jakob Mejlhede Nielsen fremlagde regnskabet for 2018. Det viste et overskud på 2.017.396 kr. og en egenkapital på 45.043.663 kr. Regnskabet blev godkendt.

rækker ud mod ungdommen ved at iklæde gamle Grundtvig-tekster nye melodier, komponeret i vor tids musikalske sprog. Det drejer sig om syv af Grundtvigs ikoniske salmer og sange, samt tre salmer, der ikke før har været melodisat. Wilhelm Hansens Musikforlag udgiver koralbog og korhæfte. Anders Uhrskov er tovholder på projektet. Et skolekredsmedlem ytrede betænkelighed ved at udskifte de kendte og elskede melodier, hvortil Anders Uhrskov svarede, at mange Grundtvigtekster igennem årene er blevet sat i melodi af forskellige komponister. Gamle og nye melodier er tilgængelige ved siden af hinanden, således at unge og gamle frit kan vælge det musikalske udtryk, der bedst bygger bro mellem den enkelte og de fine gamle tekster. 2) Jes Fabricius Møller takkede Jens N. Christiansen for de mange års indsats som formand for bestyrelsen. Alle klappede. 3) Viceforstander Ditte Thomassen fremhævede at elevsammensætningen bør inkludere flygtninge og indvandrere samt studerende fra andre lande. Beretningerne blev herefter godkendt.

4. Indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag. 5. Valg til skolekredsen Kandidater til genvalg er: Bente Wie Langfeldt, Henning Koch, Jørgen Demant, Hans Jørgen Bonnichsen, Trisse Gejl, Benedicta Pecseli, Gry Guldberg; Marianne Jelved, Ole Vind, Jens Kann-Rasmussen, Poul Erik Olesen, Jens Trolle Busck-Jepsen. De blev alle valgt. Anna Margrethe Skov har ønsket at udtræde af skolekredsen på grund af alder. Kandidater til nyvalg er: Ditte-Marie Baungaard Christensen, Asbjørn Haugstrup, Lærke Baulund, Jonas Bagger, Ida Hindbo og Lene Lundgård. De blev alle valgt.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

6. Valg til bestyrelsen Anders Uhrskov blev genvalgt. 7. Valg af revisor Partner Revision blev genvalgt. 8. Eventuelt Datoen for næste års skolekredsmøde blev tentativt fastlagt til d. 26. september 2020, idet den endelige dato først fastsættes, når beslutning træffes om formen for festligholdelse af Frederiksborg Højskoles 125 års jubilæum. Lars Thorkild Bjørn nævnte, at Frederiksborg Valgmenighed ophører ved udgangen af 2019 på grund af lavt medlemstal. I 1909 på initiativ af Frederiksborg Højskoles forstander Holger Begtrup byggedes i tilknytning til højskolen i Ullerød en kirke for Frederiksborg Frimenighed. Den blev senere omdannet til valgmenighed, og i 1972 blev kirkebygningen overdraget til det nye Ullerød sogn. Det er således et stykke af højskolens historie der hermed efter 110 år afsluttes. Hellerup, den 29. september 2019 Referent: Anders Uhrskov

Ullerød Kirke med Joakim Skovgaards altervæg

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Skolens medarbejdere 1. november 2019 Jakob Mejlhede Nielsen. Født 1968 i Tønder, forstander og underviser i dansk, europæisk og international politik. Jeg er cand. mag. i samfundsfag og historie fra Århus Universitet, men kom til at brænde for højskolen, da jeg i løbet af studierne blev gæstelærer på en højskole. Dette engagement medførte otte år som højskolelærer inden jeg i 2002 blev forstander på Grundtvigs Højskole. Mine hovedinteresser er politik og historie. Men jeg er også til fodbold, mad og vin. Jeg bor på skolen sammen med min kone Ditte, som arbejder som selvstændig film- og formidlingskonsulent og vores to drenge; Elias (f. 2000) og Valdemar (f. 2002). Ditte Thomassen. Født 1979. Viceforstander og underviser i dansk sprog og kultur, smykker, tekstil og design, propagandafilm og religion. Cand. mag. i historie og religionsvidenskab fra RUC og KUA. Desuden har jeg gennemført kurser på bl.a. Københavns Tilskærerakademi, Ravstedhus og Værkstedet for smykker og brugsting. Som højskolelærer har jeg en helt unik mulighed for at dyrke både mine kreative og boglige interesser. Det er fantastisk dagligt at kunne veksle mellem religionsteoretikere og tavleundervisning og sølv, perler og beskidte negle. Jeg bor på højskolen sammen med min mand Anders og vores tre børn, Silje på 11, Linus på 8 og Astrid på 1 år. Joachim Adrian. Født 1977. Uddannet fotojournalist fra Fatamorgana og DMJX. Har været staff photographer på Politiken, vundet en lang række danske og internationale priser og er bl.a. kåret som årets pressefotograf. Et godt fotografi skal ikke bare forstås i hovedet. Det skal gå lige i maven. Jeg går lige i kødet på verden. Jeg elsker de uforudsigelige oplevelser, mit kamera har skubbet mig ud i. Og jeg bliver blæst om kuld af den styrke, stillbilledet har. Her standser tiden for al evighed, og refleksionen får lov at vokse frem. Jeg er vild med at give fotografiet videre i de åbne sind, det møder i højskolens sprudlende rammer. Derudover har jeg en matros-uddannelse, tre børn og en campingvogn fra 70’erne med i bagagen.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Kræsten Krum Byskov. Født 1957. Uddannet på Glyptotekets tegneskole og Niels Herman Wambergs malerskole. Ole Buntons skulpturskole. Har arbejdet med illustrationer, story-boards, portrætter, tegneserier ungdomsbøger, osv. til aviser og forlag på tegnestuen Gimle i Kbh. 1986 –2003. Afholdt udstillinger med oliemalerier og er tilknyttet Galleri Skt. Gertrud i Kbh. Underviser i maleri, kunsthistorie, tegning, illustration, photoshop, skulptur og koncept-kunst. Bor i Birkerød med min kone Dorte og vores tre børn, Tobias f. 1998, Viktor f. 1995 og Sari f. 1989. Jeg har også et atelier uden for Birkerød. Bodil Chemnitz. Født 1967. Cand.mag. i dramaturgi og film fra Århus Universitet. Underviser i fagene Filmfabrikken, Filmklassikere og Moderne Film. Jeg glæder mig dagligt over højskolens frie former og livlige meningsudvekslinger. Jeg holder af at kunne diskutere og dele min begejstring for film med skolens kursister. Derudover har jeg lavet TV-dokumentar til DR Ultra, arbejdet på Nordisk Film med tv-udvikling og tidligere undervist på Brande og Borups Højskoler. Jeg bor på højskolen sammen med Peter, der er historiker, og vi har sammen Emilie og Dicte på 16 og 14 år. Jesper Erland Christensen. Født 1987. Bachelor i idræt fra Københavns Universitet. Underviser i idræt og bevægelsesfag. Den bedste grund til at bevæge sig er, fordi man kan. For mig er bevægelse med kroppen et faktisk redskab til at lære sig selv og andre at kende. Uanset om det kaldes idræt, sport, motion eller andet, så er mit udgangspunkt at udvikle sig selv, sit kendskab samt sin relation til andre og have det sjovt samtidig. Jeg håber, at jeg med min undervisning kan videregive dette til eleverne, så de finder en stor glæde ved deres krop og brugen af den. Kim Faurschou. Født 1961. Underviser i filosofi, sociologi, psykologi, idéhistorie, medicinsk etik og mediefilosofi. Uddannet folkeskolelærer, endvidere hovedfag i filosofi på Københavns Universitet samt fag på DPU (religion og psykologi) og IT-Universitetet (Mediesociologi). Ud over højskolen sidder jeg i bestyrelsen i Filosofisk Forum, der er et foredrags- og debatforum, hvor jeg også får dyrket mine filosofiske lyster. Jeg bor på højskolen sammen med Helle, der er kontorfuldmægtig. Sammen har vi Magnus, der er født i 2003.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Mette Heister. Født 1975, underviser i rytmisk kor, vocal performance og improteater. Som barn og ung medvirkede jeg i mange teaterforestillinger og musicals og har siden hen også instrueret forskelligt teater for og med børn og voksne. Jeg er aktiv musiker og sanger både i bands, kor og på studiesessions hos div. kunstnere. Siden 2003 har jeg undervist på Grundtvigs Højskole, hvilket stadig er verdens bedste arbejdsplads og det fineste rum, hvor jeg sammen med eleverne udforsker det kreative rum. Uddannet fra KU i musik-, film- og medievidenskab og er ved at uddanne mig som certificeret stemme- og sangcoach. Jeg bor i Farum med min mand og to børn. Nikolaj Reinholt Johannessen. Født 1990. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tidligere elev på Grundtvigs Højskole i 2011 og nu underviser og kommunikationsmedarbejder. Jeg har arbejdet for blandt andre Red Barnet, dagbladet JydskeVestkysten og som freelance journalist. For mig er højskolen en unik institution med plads til leg, mangfoldighed, fordybelse og alvor. Jeg forsøger så vidt som muligt at give højskoleånd, jeg selv oplevede som elev, videre til de nye elever. Jeg bor i København sammen med en anden tidligere grundtvigselev. Louise Krage. Født 1976. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Underviser i radio og er skolens studievejleder. Jeg har blandt andet arbejdet som journalist på Danmarks Radio og Radio24syv, og laver stadig radio indimellem ved siden af mit højskolejob. Jeg er vild med at undervise og elsker højskolens mangfoldighed og faglighed, fællesskab, alvor og sjov. Jeg bor i København med min mand Ulrik og vores fire børn: Vilma, Kaj, Buster og Otto. Søren Lerche. Født 1975. Højskolelærer og SSP konsulent, hvor han arbejder med unge og socialt og kulturelt entreprenørskab. Søren er uddannet i kommunikation og kultur og sprogmødestudier fra RUC. Han er formand for Multipark Hillerød. Bor tæt ved skolen med sin kæreste og deres fire børn. I oktober 2015 udkom han med en bog om sin fortid Autonom, pusher, mentor (Gyldendal 2015, ved journalist Ulrik Dahlin).

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Jeppe Pontoppidan. Født 1987. Underviser i Byg & Æd, Køn & Sexualitet og Mad, Øl og Umami. Cand. mag. i filosofi og human økologi. Jeg har studeret filosofi, miljø og klimaforandringer, men har også altid drømt om at være tømrer. Derfor holder jeg meget af D.I.Y. filosofien og finder stor glæde ved at kaste mig ud i store og små projekter – lige fra etableringen af et ladcykellevererende hjemmebageri til kreationen af en sandkasse. I min undervisning er dét at fejle, forsøge sig frem og finde gode, kreative løsninger værdsat lige så højt som det at kunne følge en stringent opskrift. Jeg bor på højskolen med min kæreste Anna og vores børn Kaj og Robyn. Henrik Rasmussen. Født 1964. Underviser i forfatterværksted, ny dansk litteratur, moderne verdenslitteratur, retorik og boldspil. Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og spansk fra KU og har siden taget en uddannelse i Analytisk journalistik fra Journalisthøjskolen. Når jeg ikke er på højskolen eller med familien, spiller fodbold eller tennis, holder jeg af at skrive. Det er blevet til fire bøger indtil videre: Sandhedens maskespil om digteren Federico García Lorca, Gads Litteraturleksikon (sm.m. to andre), Frihedens pris. André Gides liv og værk, og senest romanen Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er her. Jeg bor i København med min hustru Sara og vores søn Emil, født i 2005. Elias Bendix. Opvokset i Frankrig, Italien og Danmark og har boet i Spanien og Argentina. Uddannet på Rytmisk Musik Konservatorium som guitarist og lærte at producere på Berklee College of Music i Valencia. Siden deltaget i musikalske aktiviteter overalt i verden. Højdepunkter: jam session med Prince i Amager Bio, jazz med Treme Brass Band i New Orleans som førte til en julefrokost hos Donald Trump før han blev præsident og turné i Kenya og Uganda med Feridah Rose. Nu sangskriver og artist på Østerbro og underviser på højskolen i sammenspil. Mission: at forene mennesker gennem musik. Tobias Trier. Født 1973. Underviser i musik. Uddannet fa Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Har udgivet 7 albums i eget navn. Jeg voksede op i et hus med øvelokale i kælderen og elsker at undervise i sangskrivning. Jeg er interesseret i alle dele af skabelsesprocessen: improvisation, tekstskrivning, komposition, indspilning, mix og fremførelse. I min undervisning skaber jeg et trygt fælles rum, hvor vi inspirerer hinanden og får lyst til at eksperimentere. Jeg har udviklet mange metoder til at igangsætte kreativitet og vil gerne motivere andre mennesker til at være produktive. Jeg bor i København med min hustru Maria og vores tre børn.

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Ole Vind. Født 1944. Lærer på skolen fra 1976 til 2009, nu pensionist og skolens arkivar, lokalhistoriker, grundtvigekspert og undertiden gæstelærer. Jeg er cand. scient. i fysik og matematik samt dr. phil. i idéhistorie med en disputats om Grundtvig. Særlig interesse for historiefilosofi, religionshistorie, Kina, Grundtvig og kritisk samfundsdebat. Jeg bor sammen med min kone Anna Marie få hundrede meter fra højskolen. Vi har tre børn og fem børnebørn. Peter Westermann. Født 1985. Underviser i politiske fag. Uddannet i statskundskab, regionsrådsmedlem, suppleant til Europaparlamentet, tidligere folketingsmedlem og næstformand for SF. Jeg er et politisk menneske, der på højskolen søger at kombinere den politiske interesse med det menneskelige møde. Jeg har begået mig på Christiansborg, i medierne og kender de politiske processer og deler glad og gerne ud af mine erfaringer og håber, at mit engagement smitter. Sammen med min ven, SF’s folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen, skrev jeg i 2018 bogen Oprør for fremtiden. Jeg bor i København med min kone Marie og vores to små børn, Laura og Oskar.

Køkken

Simon Lundby Møller Køkkenchef

Johannes Haugaard Nielsen Assisterende kok

Steffan Bjerregaard Assisterende kok

Tina Stenbøl Køkkenmedarbejder

Sanne Rose Lassen Rengøring

Mai-Britt B. Petersen Assisterende kok

G R U N D T V I G S

H Ã&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Kontor

Sidse Bording Foo Forretningsfører

Anette Svinding Skolesekretær

Ana Marie Mariegaard Økonomimedarbejder

Birgitte Tenstrand Kontorassistent

Mette Snorre Kontormedarbejder

Anja Fjord Skovgaard Kommunikationsmedarbejder

Jesper Børge Nielsen Pedelmedhjælper

Henrik Erlind Thomsen Pedelmedhjælper

Pedeller

Torben Blix Pedel

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Skolekredsens medlemmer A. Skolens bestyrelse pr. 1. november 2019 Jens N. Christiansen (Formand, -2022) Nyhavn 45, 3. sal, 1051 København K.

Jes Fabricius Møller (grundtvigvalgt, -2021) Dronning Margrethes Vej 23, 4000 Roskilde

Kaj Andersen (Næstformand, grundtvigvalgt, -2024) Rasmus Nielsensvej 64, 5471 Søndersø.

Kirsten Jensen (-2020) Hillerød Rådhus, Trollesminde Allé 27, 3400 Hillerød

Mette Skougaard (-2021) Frederiksborg Slot 4, 3400 Hillerød

Peter Mondrup (grundtvigvalgt, -2025) Herringevej 4 B, 5720 Ringe

Anders Uhrskov (-2023) Bakkedal 5 A, 2900 Hellerup

B. Repræsentanter for de lange kursers elevhold valgt siden 1942 (48)

Thyra Lyng Mouritsen Rideknægtsvej 1, 3400 Hillerød

(E77)

Henning Kalsgård Poulsen Ewaldsvej 21, 7500 Holstebro

(52)

Inger Brøns Petersen Skagen Landevej 408, 9800 Hjørring

(E80)

Bodil Kanstrup Gertsvej 5, 8800 Viborg

(56)

Karen Tornbjerg Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød

(E81)

(59-60) Lauge N. Jepsen Jørgensgaardvej 6, Visby, 6240 Løgumkloster

Bjarne Kjær Christensen Nordborgvej 5, 6430 Nordborg

(F85)

(62-63) Svend Birkedal Pedersen Sorringvej 69, Voel, 8600 Silkeborg

Søren Winther Nielsen Strandvej 15, 4874 Gedser

(F86)

Birthe Gaarde Mouritsen Konsul Graus Gade 3, 6000 Kolding

(E86)

Ole Bajlum Overgaden oven vandet 30 B, 1415 København K

(E88)

Lene Fleckner Lavetten 29, 4100 Ringsted

(F89)

Niels Vincens Grunnet Kikhanebakken 14, 2840 Holte

(F92)

Peter Lehmann Fink Kløvermarksvej 37, 4300 Holbæk

(F93)

Steen von Würden Petersen Østergade 130, 4872 Idestrup

(63)

Gudrun Bechsgaard Kongsted Engvej 8, 7000 Fredericia

(64-65) Ankjær G. Stenskrog Ellemosevej 1, 5620 Glamsbjerg (65)

Erik Krebs Jensen Vesterbyvej 9, Vrøgum, 6840 Oksbøl

(66-67) Bent C. Lassen Lykkesgårdsvej 2, 5466 Asperup (E70)

Bolette Bæk Hestehavebakken 70, 4400 Kalundborg

(E72)

Johannes Lund, Kirkesøvej 10A, Nr. Søby, 5792 Aarslev

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

(E94)

Janne Bavnhøj Sættedammen 8, 3400 Hillerød

(E13)

Magnus Schou Agnild Thoravej 25 B, 2400 København NV

(F95)

Henrik Bennetzen Næringen 71, 8240 Risskov

(F14)

Sannie Suhr Jørgensen Falkevej 6, st. 134, 2400 København NV

(E96)

Astrid Christiansen Lidsøvej 20, 2730 Herlev

(E14)

Viktor Hansen Colbjørnsensgade 31, 2. th., København V

(F99)

Hugo Jensen Wilkensvej 16 B, st. tv., 2000 Frederiksberg

(F15)

Ditte Boel Kirkedal Vestre Stationsvej 92 st.tv., %000 Odense C

(E02)

Eva Sommer Vester Fælledvej 8, 7800 Skive

(E15)

Luna Mariager Mimersgade 114, 2.tv., 2200 København N

(E03)

Daniella Maria Thomsen Fanøgade 34, st.th., 2100 København Ø

(F16)

Juliane Conradi Vestergaard Reventlowsgade 16, 1.tv., 1651 København V

(F05)

Aske Erbs Ørbæk Basgangen 14, 4000 Roskilde

(E16)

Christian Mosegaard Kjærulff Rossinisvej 6, 7400 Herning

(E06)

Louise Hall-Nørregaard Hillerødgade 65, 1.th., 2200 København N

(F17)

Margrete Nørtoft Thomsen Vævergade 23, 7150 Barrit

(F09)

Uffe Høgh Sigynsgade 4, 2. tv., 2200 København N

(E17)

Mette Fink Kjærgaard Vestgavl 7, 2.th., 2700 Brønshøj

(E10)

Sofie Skyum Oluf Bagers Gde 42, st. tv., 5000 Odense

(F18)

Mathilde Hougaard Boesen Hedemøllevænget 8, 4000 Roskilde

(F12)

Mikkel Vithner Tværgade 47, 8340 Malling

(E18)

Thomas Møller Marcussen Herman Bangs Vej 52, 8600 Silkeborg

(E12)

Signe Sofie Skaastrup Nyelandsvej 32, 3., 2000 Frederiksberg

(F19)

Emma Kongerslev Andersen Fyllasvej 2,

C. Venner af højskolen Lars Thorkild Bjørn Heimdalsvænget 18, 3140 Ålsgårde (-2022)

Bente Wie Langfeldt Stenager 44, 5856 Ryslinge (-2023)

Inge Elsøe Ørnevej 10, 2970 Hørsholm (-2020)

Birgitte Hansen Ringgade 115, 7600 Struer (-2020)

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Henning Koch Timorvej 8, 3400 Hillerød (-2023)

Klaus Markussen Frederiksværksgade 51, 3400 Hillerød (-2021)

Judith Nake Havvej 29, Vrinners, 8420 Knebel (-2022)

Marianne Jelved Buddingevej 44, 2800 Lyngby (-2023)

Gunver Mariegaard Ødamsvej 1, lejl. A 5, 3400 Hillerød (-2020)

Ole Vind Brygmestervej 3, 3400 Hillerød (-2023)

Jørgen Demant Hjortekærsvej 74, 2800 Lyngby (-2023)

Jens Kann-Rasmussen Ådalsvej 99, 2970 Hørsholm (-2023)

Jørgen Løgstrup Jægersborgvej 1, 9520 Skørping(-2021)

Poul Erik Olesen Frugthaven 7, Albæk, 8930 Randers NØ (-2023)

Erling Christiansen Ryttergårdsvej 28, 3. th., 3520 Farum (-2022)

Jens Trolle-Busck Jepsen Brolæggerstræde 1, 2. 1211, København K (-2023)

Fathi El-Abed Madvigs Allé 2, 1., 1829 Frederiksberg C (-2020)

Uffe Østergård Nyvej 13, 9500 Hobro (-2020)

Finn Arvid Olsson Liliendalsvej 4, 2700 Brønshøj (-2020)

Carsten Ingemann Svinballevej 34, hus 34, Sondrup, 8350 Hundslund (-2020)

Eva Holmegaard Larsen Nødebovej 24, 3480 Fredensborg (-2021)

Mads Fuglede Torvegade 21, 1.tv., 1400 København K (-2020)

Holger Hasle Nielsen Byskovvej 7, Nr. Nissum, 7620 Lemvig (-2020)

Anna Libak Skovbogårds Allé 12, 2500 Valby (-2022)

Christina Judson Florida Street E26AL, London (-2021)

Ditte-Marie Baungaard Christensen Blågårdsgade 14, 3,tv., 2200 København N (-2023

Hans Jørgen Bonnichsen Hillerødsholms Allé 31, 1. tv., 3400 Hillerød (-2023)

Asbjørn Haugstrup Taarbækdahsvej 21, 2930 Klampenborg (-2023

Trisse Gejl Emdrupvej 122, 2400 København NV (-2023)

Lærke Baunlund Reventlowsgade 16, 1.th., 1651 København V (-2023

Benedicte Pecseli Absalonsgade 5, 3., 1658 København V (-2023)

Jonas Bagger Skovhegnet 17, 3450 Allerød (-2023)

Gry Guldberg Vesterbrogade 14A, 3. tv., 1620 København V (-2023)

Ida Hindbo Bregnerødgade 21, 2.th., 200 København N (-2023)

Lene Riis-Westergaard, Toftegaards Plads 4, 3.tv., 2500 Valby (-2021)

Lene Lundgaard Byvangen 36, 4200 Slagelse (-2023)

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Temafest foråret 2019: Bryllup.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Elevliste Forår 2019

Christensen, Amalie Skov Strandlodsvej 25E, 5.tv, 2300 Kbh. S

Elsig Pedersen, Mads Fælledvej 17, 3. 4, 2200 København N

Á Torvladnum, Sigrid Sólveig Sjurdargøta 16, 100 Tórshavn, Færøerne

Christensen, Bertil Skt. Jakobs Gade 18, 3. th., 2100 Kbh. Ø

Falkenberg, Silke Syrenvænget 3, 2830 Virum

Amdi Bastiansen, Stine Lyngdalvej 38, 8500 Grenaa

Christiansen, Amalie Nordre Fasanvej 160, 2. tv., 2000 Frederiksberg

Feigenberg, Louis Leo Haagen Henrik Steffens Vej 5, 4.th., 1866 Frederiksberg C

Christoffersen, Maja Dyrby Svendsgade 72, 6700 Esbjerg

Feodora Haulund Larsen, Anna Jægergangen 45, 2880 Bagsværd

Christoffersen, Emil Blomstergården 42 1. nr. 130, 4700 Næstved

Flindhardt, Simone Vestre Alle 3, 3500 Værløse

Clante, Maria Theresa Leth Svanedamsvej 33, 5800 Nyborg

Fornill, Bianca Mårvej 27, 8660 Skanderborg

Cross, Gavin Braband 1432 Fairway Drive, 94024 Los Altos, CA, USA

Gadegaard, Sofie Tinbækparken 63, 8464 Galten

Andersen, Emma Kongerslev Fyllasvej 2, 8600 Silkeborg Andersen, Sara Østerballe Hyldehaven 87, 6800 Varde Andersen, Sarah Vestergård Herman Nielsens Vej 25, 5700 Svendborg Andersen, Linnea Over-Holluf-Vej 66, 5220 Odense SØ Bach, Amanda Tornskadevej 40, 8210 Aarhus V Bahl, Mie Hansen Gershøjgårdsvej 6, 4070 Kirke Hyllinge Bergmann, Ida Guldblommevej 17 1.tv, 2770 Kastrup Bergstrøm, Linnea Victoria Höfer Havevej 49, 4700 Næstved Bjørn, Ida-Sofie Upsalagade 20 B 1.tv., 2100 København Ø Christensen, Silje Trude Ved voldgraven 6D, 2610 Rødovre Christensen, Karoline Via Generale Espinasse 8B, 21052 Busto Arsizio, Italien

Dahl, Sandra Kjær Narvikvej 179, 8600 Silkeborg Dahl, Marie Busk Thorshavnsgade 7, 8200 Aarhus N Dammeyer, Rasmus Hummeluhr Dovregade 3, 3.tv., 2300 København S Dietz, Marie Rosa Bjeverskov Allé 22a, 2650 Hvidovre Dihver, Clara Emdrup Engvej 3, 2400 København NV Dørge Friis, Anton Lukas Kongebrovej 14, 4320 Lejre Einarsson, Sigrun Birna Vörduholt, Hella, 851 Åsahreppur, Island

Genz, Marie Marker Ole Suhrs Gade 31, 1354 København Gjelsten, Xenia Bredahl Fortvej 41, 2610 Rødovre Godskesen, Rebekka Rudolph Berghs Gade 54, 2100 Kbh. Ø Grum-Schwensen, Oscar Rocha Gribskovvænget 12, 3400 Hillerød Grøn, Rasmus Ringstedsgade 76 A, 4000 Roskilde Guldager Krarup-Nielsen, Frida Trudsvej 1, 4300 Holbæk Hald, Johan Gammel Byvej 20 B, 4320 Lejre

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Hansen, Simone Louise Boesen Mysundegade 12 1., 1668 København V

Jensen, Siri Vejrhanen 14, 5240 Odense NØ

Lennartz, Lucas Hyldegårdsvej 60, 2920 Charlottenlund

Hansen, Anne Emilie Løvevej 48, Silkeborg, 8654 Bryrup

Jensen, Svea Hejl Daltoftevej 59, 2860 Søborg

Lotko Larsen, Kathinka Rustenborgvej, 2800 Kgs. Lyngby

Hansen, Magnus Grænge Vester Oddevej 48, 4900 Nakskov

Johannessen, Anne Hjul Møllehatten 5, 3.5, 8240 Risskov

Haubjerg, Signe Rømer Skovstedvej 12, 8680 Ry

Johansen, Anna Bjerre Himmelbjergvej 146, 8600 Silkeborg

Lund, Mathilde Hebsgaard Gammel Kalkbrænderi Vej 17,5., 2100 København Ø

Hávardardóttir, Hildur Franziska Hávallagata 18, 101 Reykjavik, Island

Johansen, Marie Bøndermosevej 21, 2750 Ballerup

Haydar, Parwana Peter Bangs Vej 78 1.th, 2000 Frederiksberg

Jæckel Rasmussen, Julie Blochvænget 6, 5300 Kerteminde

Heidari, Jonas Tavlekærsvej 63, 2650 Hvidovre

Jørgensen, Benedicte Lyngerupvej 25, 3630 Jægerspris

Hilkøb Jakobsen, Mathias Stationsparken 12, 1.sal, 2600 Glostrup

Katballe Ingholt, Bolette Skyttestræde 16 B, 2750 Ballerup

Hjorth, Alma Holsteinsgade 40 4.Sal, 2100 Kbh. Ø

Keblovszki, Mark Gammelgaard Stokbrovej 75, 8520 Lystrup

Hlidkvist Kröyer, Sigridur Hjallasel 9, Fljøtsdalsherad, 700 Klaksvík, Island

Korsbakke Jensen, Simone Mindegade 3, 3., 8000 Aarhus C

Hultén, Bjørk Tordenskjoldsgade 57, 3.tv, 8200 Aarhus N Haagentoft, Freja Anemone Emilie Brandt Maglemosevej 4 st.tv., 2920 Charlottenlund Haahr, Signe Mølleåparken 7, 3.th, 2800 Kongens Lyngby

Krag, Emma Nørrebrogade 49A 5.tv, 2200 Kbh. N Lanta, Carla Bogtrykkervej 14, 2. th., 2400 Kbh. NV Laureng, Mai Holm Wildersgade 19, 1408 København K Lenbroch, Mathilde Drechselsvej 2B, 8600 Silkeborg

Madsen, Frida Nitschke Akacievej 6, 8240 Risskov Mao, Anna Elizabeth Bækkelunden 70, 2660 Brøndby Strand Mariager, Janus Emil Borgmestervangen 9, 1.4, 2200 Kbh. N Messmann, Anine Howitzvej 64, 2000 Frederiksberg Michelsen, Mathilde Holm Søvej 4, Feldballe, 8410 Rønde Molaaghaei, Nazanin Lyngparken 54, 2800 Lyngby Mortensen, Emma Thuja Allé 12B, 2770 Kastrup Myrting, Nikita Moltkesvej 12, 1,mf., 8260 Viby J Møller Kastrup, Liv Engevangs Alle 17 B, 4180 Sorø Nejatbakhsh, Emma Peder Skrams Gade 20, 8200 Aarhus Nekman Arevad, Maria Øster Søgade 96, 2100 København Ø

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Nesheim, Rebecca Sophie Sigurd Swanes Vej 43, 3000 Helsingør

Svane, Anton Svinget 5, 2300 København S

Thorhauge, Andreas Humlebækgade 14 2.tv, 2200 København

Nielsen, Emma Skjærlund Eriksmindevej 46, 8300 Odder

Szabó, Celine Venøgade 22 2.th., 2100 København Ø

Thorsager, Emma Hohøje 4, 9500 Hobro

Nielsen, Nathalie Roest Stenhøjvænget 13, 7000 Fredericia

Sønderby, Anton Østerlunden 9, 8300 Odder

Thysen Christensen, Signe Vester Bjergvej 7, 6760 Ribe

Nielsen, Sofie Søgaard Dalgasgade 3, 1., 7400 Herning

Sørensen, Sofie Zelina Morten Børups Gade 16, 3., 8000 Aarhus C

Valdimarsdóttir, Ása Kleifarsel 41, 109 Reykjavik, Island

Nielsen, Nicklas Mathias Birkevej 12, 4330 Hvalsø

Sørensen, Asger Bredgade 20, 8500 Grenaa

Wagner, Petrea C. Gl. Strandvej 154, 3050 Humlebæk

Nilsson, Tore Rosenkvist Nørre Voldgade 23, 3.tv, 1358 Kbh. K Olling, Astrid Amerika Plads, 12. st, 2100 København Ø

Thorgeirsdóttir, Ylfa Rún Raudalækur 47, 105 Reykjavik, Island

Pedersen, Josefine Trangeled Maglegårds Alle 20, 2860 Søborg Poller Novak, Christine Lundingsgade 35 4.th, 8000 Aarhus C Rasmussen, Line Genuavej 21, 2300 København S Ryberg, Klara Thorvaldsensgade 15, 2.tv., 8000 Aarhus C Røssel, Laura Amalie Overgade 12, 5700 Svendborg Schou-Pedersen, Anton Mejlgade 55 2.th., 8000 Aarhus C Skotte, Mette Langbjerg Park 23, 3400 Hillerød

Walseth, Niels Styrbjørn Højstrupvej 18 St. , 2720 Vanløse

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

Olympiastadion i Berlin. Fra den fĂŚlles studietur i september 2019

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Efterår 2019 Aistrup, Lærke Mimi Adsersen Horsbred 85, 2625 Vallensbæk

Dybdal, Victoria Danmarksgade 21 st., 8900 Randers C

Holst, Laura Mathilde Hummeltoftevej 101, 2830 Virum

Asring, Kamilla Lærkevej 7, 4621 Gadstrup

Islin, Cornelia Fabricius Vestervejen 36, 6720 Fanø

Højberg, Noah Lajer Møllegårdsvej 6, 4340 Tølløse

Bech, Rikke Ava Willemoesgade 68, 8200 Aarhus N

Feldthaus, Johanne Elisabeth Skårup Vestergade 10, 5881 Skårup

Højgaard, Nanna Arno Østrigsgade 25, 2.sal, 2300 København S.

Berg, Frederikke A.N. Hansens Allé 6.A, 2900 Hellerup

Fich, Clara Ulrich Amager Boulevard 101, st. vær.10, 2300 København S

Jakobsen, Christian Rignus Kirkerudlia 7B, 1339 Vøyenenga, Norge

Bergerling, Sofie Hagelskjær Åhave Allé 6, 8600 Silkeborg Bertoli, Sara Ryttervænget 39A, 3520 Farum Binau, Freja Tjørnevangen 7, 2700 Brønshøj Birkbak, Frida Jolande Gammelmosevej 333, 1.tv., 2880 Bagsværd Blenker, Cecilie Ryesgade 30A, st.th., 2200 København N Carstens, Nadia Lindevej 18, 6630 Rødding Clausen, Nina Forstalle 25, 6200 Aabenraa Damkjær, Andreas Abildskov Adslev Skovvej 19, 8362 Hørning Davies, Sophie Themsvej 10, 8240 Risskov Dolsø, Albert Maglehøj 15, 3520 Farum

Flyvholm, Philip Bavnestedet 9, 3500 Værløse Frøstrup, Frederikke Nolfi Alexandervej 6, 2920 Charlottenlund Faartoft, Maia Jyderup Sand 3, 4560 Vig Mogensen, Emma Gotha Stationsvej 1, 2791 Dragør Grun, Helene Nordrum Almebakken 59, 3516 Hønefoss, Norge Hansen, Katarina Hessner Søhaven 18, 3500 Værløse Jørgensen, Emma Sofie Harring Karlskær Alle 1, 2610 Rødovre Hobo, Omar Zadelstraat 13, 8790 Waregem, Belgien Hoffmeyer, Erik Rolfsgade 20, 8260 Viby J

Kahr, Kathrine Hard Nørrevangs Allé 9, 8410 Rønde

G R U N D T V I G S

H Ã&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

Lemée, Anna Valby Langgade 251, 2500 Valby

Schmidt, Anna Viborggade 44, 2100 Østerbro

Sandvej, Agnete Lyngholm Otte Ruds Gade 8, 8200 Århus N

Simmelkiaer, Lucca Hey Pontoppidan Ravnsborggade 17, 5.th, 2200 Kbh. N

Lægaard, Emma Bryø Karetmagervej 5, 8920 Randers

Stefferud, Ylva Johnsen Frysjaveien 9a, 0883 Oslo, Norge

Madsen, Katrine Hummelshøj Nordre Ringgade 86, 8200 Aarhus N

Sveinsdóttir, Þórkatla Rue de la Samaritaine 51, 1000 Bruxelles, Belgien

Mølgaard, Magnus Meinungsgade 38, 4. tv, 2200 Kbh. N Norderø, Andreas Krag Sct Knudsvej 2, 6000 Kolding Nyhegn-Eriksen, Oline Ligustervænget 25, 2830 Virum Hansen, Marius Karl Bang Ravnsborg Tværgade 3, st.tv., 2200 Kbh. N Kildemand, Sofie Isabel Rostgaard Rølkjær 9, 6600 Vejen Kjemtrup,Thit-Marie Rigelvej 2, 8240 Risskov Kristensen, Stine Scheffler Hjulmagervej 16, 9300 Sæby Overgaard, Ida Emilie Kryger Snekkersten Stationsvej 18, 3070 Snekkersten Larsen, Nanna Sofie c/o Udenrigsministeriet,1448 Kbh K

2 0 1 9

Eriksen, Julie Nørgaard Stårupvej 33, 4500 Stårup Ockelmann, Anna Sahner Niverødvej 29, 2990 Nivå Overgård, Olivia Herningsholmvej 23, 7400 Herning Pedersen, Jakob Volf Kabbelejevej 35, 7500 Holstebro Ravnborg, Martin Strauss Amicisvej 1, 1.th., 1852 Frederiksberg C Vendelboe, Maj Rousing Præstevej 4, 8832 Skals Meyer, Cille Schleimann Almegård Alle 37 st.tv, 2770 Kastrup

Svensson, Aske Konrad Reberbanegade, lejlighed, 2300 Kbh. S Søborg, Andreas Nørre Alle 75, 2100 København Ø Søndergaard, Marius Wilmann Bygaden 17, 3660 Stenløse Sønderup, Marie Tagensvej 52, 5., 506, 2200 København N Sørensen, Emil Falkesgaard Banegårdspladsen 4, 2.tv., 8000 Aarhus C Therkelsen, Søren Jagtvej 120, 6. 628, 2200 København N Vela, Benjamin Bygholmen 1, 9000 Aalborg Westi, Rasmus Winther Norgesmindevej 2, 2.tv., 2900 Hellerup Wrisberg, Ida-Sophie Astrup Jagtvej 120, 6. 624, 2200 København N

G R U N D T V I G S

H Ã&#x2DC; J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ă&#x2DC; J S K O L E

Halloween oktober 2019

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Indbydelse til jubilarmøde og jubilæum 2020 Kære jubilarer Det er en stor glæde at kunne invitere årets jubilarer med ledsager til jubilarmøde på Grundtvigs Højskole Frederiksborg lørdag den 26. september. Og ikke bare et jubilæum for deltagerne, men også for skolen. For det er i efteråret 2020 125 år siden Holger Begtrup første gang kunne byde elever velkomne på Frederiksborg Højskole. Vi har i den anledning valgt at lave en stor markering, så jubilarmødet lægges i forbindelse med skolekredsmødet, så man også kan hilse på skolens bestyrelse, skolekreds og elevforeningens bestyrelse. Sang, foredrag og festmiddag vil være fælles.

Kontakt derfor gerne andre fra årgangene via telefon, på mail eller ved at dele invitationen, hvis årgangen har en Facebook-gruppe. Vi forventer at programmets råskitse vil se ud som nedenfor, men der kan ske ændringer i rækkefølge mm. når programmet bliver detailplanlagt. Lørdag den 26. september 11.30-12.15 Ankomst og indkvartering udlevering af navneskilte og deltagerliste. 12.15 Frokost i spisesalen 13.00 Velkomst og sang i foredragssalen ved forstander Jakob Mejlhede Nielsen 14.00 Jubilarårgangene mødes i årgange - præsentationsrunde og mulighed for hilsener. Kaffe & kage i spisesalen - kan tages med ud i lokalerne. 16.00 Foredrag & debat 17.30 Baren åbner 18.00 Festmiddag (Hovedret, dessert og kaffe/te & chokolade). Mulighed for indslag, taler og sangønsker. Aftenbar og natmad.

Årets jubilarer er: 10 år: efterår 09 og forår 10 25 år: efterår 94 og forår 95 40 år: efterår 79 og forår 80 50 år: efterår 69 og forår 70 60 år: sommer 60 og vinter 60/61 Man kan allerede nu tilmelde sig jubilarmødet. Tilmelding kan ske ved at gå ind på vores hjemmeside www.grundtvigs.dk og under kalender gå ind på arrangementet 26. september 2020 – her ligger der en tilmeldingsformular. Vi håber der er rigtigt mange som har lyst til at deltage, men vi ved også at der er mange som ikke er medlem af elevforeningen, og som skolen derfor ikke har kontakt med.

Søndag den 27. september 08.30 – 10.00 Morgenmad i spisesalen, derefter afrejse. Jakob Mejlhede Nielsen, Forstander

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Priser & tilmelding: Frokost lørdag 75,- kr. Kaffe & kage, festmiddag og natmad 300,- kr. Brunch søndag 50,- kr. Jeg/vi ønsker af leje værelse lørdag-søndag (OBS: begrænset kapacitet): med/uden linned og håndklæde 200,- /150,- kr. Ønske om overnatning vil blive imødekommet efter først til mølle – princippet. Man kan tilmelde sig jubilarmødet senest 21/92019 på 2 måder: 1) på www.grundtvigs.dk/kalender eller evt. 2) mail til info@grundtvigs.dk eller tlf. 48268700. Husk i givet fald at angive navn, adresse, måltider, årgang og evt. antal personer og værelsesønske med/uden linned/håndklæde. Man betaler ved ankomst til skolen. Vi bringer nogle hilsner, men alle jubilarer er selvfølgelig velkomne. 60 år: Vinter 60-61 Det er mange år at se tilbage på, men minderne om de 5 mdr. vi havde sammen på Frederiksborg kommer stadig op. Vores 50 års jubilæum står stadig i frisk erindring, nogle genkendte jeg og andre kunne jeg kun huske de kom fra Skiv. Jeg selv er så heldig at være ved godt helbred, er lige kommet hjem fra en cykeltur på 25 km i regn og blæst - godt nok på en elcykel, men alene den friske luft gør godt og godt nok el, men den kører nu ikke selv.

Fra vinterskolen 1960-61

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

Vi har rejst en del i år. I foråret var vi Japan, hvor vi bl.a. besøgte en af vores gamle medhjælpere, som var her i 1978, det var spændende at se hans familie og farm og også en oplevelse at møde japanere; der er utroligt rent over alt og togene kører til tiden med op til over 300 km i timen. I juni en tur til Sverrig og nu er vi lige kommet hjem fra 14 dage i Columbia. Gården er for længst overtaget af sønnerne, men vi bor stadig i stuehuset og holder fast i vores Bondegaardsferie-gæster, dog med lidt færre end tidligere år. Har lige været til Tøges 80 årsdag, han er stadig sønderjyde. Det vil glæde mig meget at møde så mange som muligt den 26. september 2020 på Frederiksborg Højskole, når der er elevtræf på skolen. Det kunne være sjovt, om vi kunne få lidt mailkorrespondance i gang inden den 26 september. Min mail: vejstrupgaard@post.tele.dk På forhåbentlig gensyn den 26 september. Venlig hilsen, Poul Ugilt Thomsen Vejstruprød Landevej 3, 6093 Sjølund 50 År: Efterår 1969 og forår 1970 Vi bringer to billeder, øverst fra E69, nederst fra F70 med Karen og Søren Haugstrup Jensen i front.

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

G R U N D T V I G S

H Ø J S K O L E

40 år: Forår 1980 Kære 40 års jubilarer. Så er der gået en halv menneskealder siden vi gik på Grundtvigs Højskole. Skal vi mødes og mindes opholdet. For mig var det en god tid med meget fællesskab og højskolesang. Vi opførte skuespillet ’Barselsstuen’. Vi havde en oplevelsesrig tur til Prag. Nogle arbejdede med Mølleå-projektet. Der var gode foredrag med bl.a. Ib Michael, engageret undervisning og møde med unge fra mange forskellige lande. Et godt afsæt for det videre voksenliv. Mange hilsener, Leif Kristensen, F1980 Bøgesvinget 3, 2740 Skovlunde, Tlf. 20961148, leifkr@me.com

F R E D E R I K S B O R G

2 0 1 9

Fra efteråret 2009

25 år: Efterår 94 Så er der gået et kvart århundrede, siden over 100 m/k’er levede 4 måneder af livet på Grundtvigs i efteråret 1994. Find dine højskolevenner på mailinglisten, i facebookvenskabet eller hvor du holder kontakten og mød op til næste jubilarmøde. Der er oprettet en Facebook gruppe. Find den på ”E94 - 25 års jubilar på Grundtvigs”. Bedste hilsner, Janne Bavnhøj, årgangsrepræsentant E94, jb@ffd.dk 10 år: Efterår 2009 og forår 2010 Vi bringer to billeder.

Fra foråret 2010

Årsberetning 2019 Kære Grundtvigselever! Et år er gået siden jeg i slutningen af 2018 blev valgt som formand, og det er nu tid til at gøre status på det forgangne år. Der er i 2019 sket en stor udskiftning i elevforeningens bestyrelse. Ditte-Marie Baungaard Christensen stoppede i udgangen af 2018 som formand og det er nu undertegnede der leder slagets gang. Jeg vil gerne sige stor tak til elevforeningen for valget af mig som formand. Ditte-Marie oparbejdede i sin lange tid som formand en kontinuitet og stabilitet i bestyrelsen, og det er derfor en fornøjelse at videreføre arbejdet. Som mange ved, har jeg beklageligvis været fraværende de første seks måneder af dette år. Min nyvalgte formandspost faldt sammen med et udlandsophold i Spanien, og derfor blev jeg nødt til at forlade en forholdsvis ny bestyrelse det første halve år. Men bestyrelsen er stærk og fyldt med engagerede, seje mennesker der tager medansvar og ønsker det bedste for elevforeningen. Vi fik tilmed også på forrige generalforsamling nye gode kræfter ind, så starten på 2019 blev med fornyet energi. Og heldigvis har vi den kære Christian Kjærulff som næstformand, der sørgede for god ro og orden mens jeg var væk. Jeg vil rette en kæmpe stor tak til Christian for at gribe en svær opgave og med stort gå-på-mod påtage sig opgaven som konstitueret

formand. Jeg er glad og stolt over at se den energi og det arbejde der blev og fortsat bliver lagt i bestyrelsen. Og det var med stor fornøjelse at jeg igen i efteråret vendte tilbage. Jeg kan konstatere, at det til stadighed går godt i elevforeningen. Der er som sædvanlig stor opbakning til Gammelelevweekenderne. I foråret blev billetterne revet væk på under et kvarter (så vildt!) og den røde løber blev rullet ud til en glimrende weekend i Reality-stjernernes tegn. Glade grundtvigselever dystede i “Kampen om rampelyset” og diskokuglen skinnede ned over et altid oplagt dansegulv. 5-års-jubilarerne blev traditionen tro fejret med særskilt jubilarfrokost. Et utrolig stort fremmøde bringer os til overvejelser om, hvorvidt jubilarfrokosten i fremtiden med fordel kan opdeles på to weekender. I efteråret inviterer vi til en fejring af 30-året for Murens fald og til denne elevweekend afprøves der et nyt koncept - workshops. Vi har igennem en længere periode leget med tanken om at ændre lidt i weekendens format, således at der ville blive mere tid til fordybelse og en større følelse af at “være tilbage på højskole”. Det håber vi at kunne gøre med at arrangere forskellige

workshops, bl.a. med hjælp fra lærere og tidligere elever. Vi glæder os til at se det udspille sig, og tager meget gerne imod feedback.

I denne forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til elevforeningens medlemmer. Uden jer var elevforeningen ingenting. Vi sætter stor pris på jer og jeres støtte! Men der skal også lyde en stor tak til højskolens ansatte. Både bestyrelsen og alle tidligere elever bliver altid taget godt imod af forstander, lærere, køkken- og praktisk personale når vi vender tilbage til vores elskede højskole. Tak fordi vi må, og fordi I stadig holder af os. Til sidst vil jeg gerne takke de i 2018 afgående medlemmer, samt formand: Ditte-Marie Baungaard Christensen (F12), Magnus Schou Agnild (E13), Nikolaj Reinholt Johannessen (E11), Lærke Ebbesen Baulund (F16), Juliane Conradi Vestergaard (F16). Alle har I gjort et stort stykke arbejde for elevforeningens bestyrelse. Det er altid sørgeligt at sige farvel til folk, men heldigvis kan vi glæde os ved at bestyrelsen bliver ved med at bestå, idet der kommer nye energiske medlemmer og årgangsrepræsentanter til. Jeg glæder mig i den grad til at fortsætte bestyrelsesarbejdet i det nye år og se hvilken retning det kan gå i. Tak for et rigtig godt år! Glædelig jul og på gensyn i 2020!

Vi fortsætter med de populære arrangementer “Grundtvigs i Byen”. I foråret blev der med stor succes afholdt spilaften i Absalon og på tredje år arrangerede vi i maj Grill’n’chill i Nørrebroparken - et arrangement der nu kan siges at være blevet til en tradition og som altid bringer mange deltagende med sig. Vi oplever gang på gang hvordan der bliver sat stor pris på, at elevforeningen skaber rum for at tidligere grundtvigselever kan mødes over arrangementer rundt omkring i København. Derfor håber vi nu på også at kunne etablere “Grundtvigs i Byen, Aarhus edition” i det nye år, for at skabe samme muligheder for grundtvigseleverne i ‘Smilets By’ :-) En elevforening består pga. de medlemmer den har og det er ingen hemmelighed, at der de sidste par år har været meget snak om det dalende medlemstal. Det er en ongoing udfordring for bestyrelsen. Vi har forsøgt i 2019 at indgå et større samarbejde med skolens ledelse om at reformere systemet, således at det både skal være nemmere at blive medlem, men også lettere for nuværende medlemmer at følge deres medlemskab. Vi håber meget på at skolen fortsat i det nye år vil hjælpe bestyrelsen ift. denne opgave og investere i at løse de logistiske problemer der er i medlemshåndteringen.

Margrete Nørtoft Thomsen

Den nye bestyrelse for Grundtvigselever: Bagerst fra venstre: Anton Kai Lindemann Moesgaard(F17), Anton Dørge Friis(F19), Thomas Marcussen(E18), Ida Waaben Ammentorp(F18), Christian Mosegaard Kjærulff(E16/F17). Forrest fra venstre: Noah Frouvne Nayberg(F18), Anne Björk Eskelund(F18), Jens Christian Tramm(F17), Emma Kongerslev Andersen(F19), Margrete Nørtoft Thomsen(F17), Ditte Margrethe Hermann Hauge(F17). Foto: Johanne Stoffersen.

Referat fra generalforsamling 16. november 2019 7. V alg til bestyrelse På valg er 3 bestyrelsesposter for 2 år: Johanne Anastasia Stoffersen (E14-F15), Michael Stewart Fogh (E13) ønsker ikke at modtage genvalg, Ditte Margrethe Hermann Hauge (F17) ønsker at modtage genvalg. Årsgangsrepræsentant Mette Fink Kjærgaard (E17) modtager ikke genvalg. Årgangsrepræsentantsuppleant Nicoline KjemsKrognos (E18) modtager ikke genvalg. Ditte Margrethe Hermann Hauge (F17), Jens Christian Tramm (F17), Anton Dørge Friis (F19) er valgt. Anton Kai Lindemann Moesgaard er valgt som suppleant for 1 år.

Tilstedeværende medlemmer af elevforeningen: 23 ud af 362 (pr. 31/12 2018) 1. Præsentation af den afgående bestyrelse 2. Valg af dirigent: Jakob Mejlhede Nielsen Valg af referent: Noah Frouvne Nayberg 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning fra det forgangne år, se side 1-2. Formandens beretning godkendes. 5. Gennemgang og godkendelse af regnskab 2018 God økonomi med fint overskud. Overskuddet større end indtægten fra medlemskontingentet – åbner op for omlægning af medlemsskabet. Medlemstallet er stabiliseret. Regnskabet godkendes.

8. V alg af revisor Ole Vind og Inge Elsøe er valgt som revisor og revisorsuppleant. 9. F orslag fra medlemmer Generalforsamlingen vedtager 13 ændringsforslag til vedtægterne. Se www.grundtvigselever.dk for de opdaterede vedtægter.

6. Gennemgang og godkendelse af budget for 2020 Budgettet godkendes.

10. Eventuelt

Referent: Noah Frouvne Nayberg

Kærlighedsbrev til Grundtvigs Højskole

Min kære højskole Jeg ved godt, at det er lidt tid siden, du har hørt fra mig. Jeg er blevet klippet siden, vi sås sidst. Jeg er flyttet til København, ligesom vi snakkede om. Dine tegninger hænger på min væg, og jeg hører en gang i mellem, de sange du skrev. Det er nok fordi, jeg savner dig. Jeg savner din varme og rummelighed. Selv bare at gå i nærheden af dig. Jeg forestiller mig dig ligge med kopnudler under lyskæder, guirlander og udklippede stjerner. Jeg længes efter at lægge mig ned ved siden af, og dase rundt med dig. Det gør mig helt varm at tænke på den dag, du lå ude i parken med solbriller og shorts. Nu er efteråret kommet, det er koldt og vådt. Jeg savner dit varme humør. Dit grin kunne høres i hele spisesalen, det har jeg altid godt kunne lide. Men var der overhovedet noget jeg ikke kunne lide ved dig? Selv den måde du græder på, elsker jeg. Jeg er taknemmelig for at have mødt dig min fine birkenstockbeklædte ven. Jeg ved ikke om jeg finder nogen lige så fjollet som dig, med udklædninger, rollespil, sanglege. Jeg forstod faktisk aldrig, hvorfor du gik så meget op i varulv. Det må du fortælle mig mere om en dag. At feste med dig, var så levende med dans, tequilashots, udklædninger, musik og snakke over en smøg. Jeg glemmer aldrig, da du kyssede mig på floor til tonerne fra vores sang American Boy. Sandheden er, at jeg mangler dig. Jeg kan ikke længere huske, hvorfor jeg gik fra dig. Kan du tage mig tilbage? Din Emma Emma Kongerslev Andersen, F18

Kan der opstilles en model for en gammel-elevweekend succes? Den garvede festdeltager og støvede akademiker Mads begiver sig ud i et feltstudie for at finde svaret

For at fri min bundne ånd Da jeg med tiden er gået hen og blevet en støvet akademiker, falder det mig ganske unaturligt at udtrykke mig på anden vis end gennem videnskabelige artikler. Desværre har det vist sig, at der er en ikke ubetydelig forskel mellem trafikmodeller og Gl.-elevweekender, og at mit vante format – selvom jeg har med i bagagen fra Forfatterværksted, at man aldrig skal lade sig slå ud af et regulært benspænd – ikke er synderligt velegnet til at beskrive sidstnævnte: ”Formålet med dette studie var at opstille og estimere en konkret nyttefunktion for sjovheden af en elevweekend. Det viste sig imidlertid, at mængden af tilgængelig, kvantificerbar empiri var yderst begrænset. Den estimerede Poisson-model for antallet af brugte klip i baren som funktion af eksponering til Bonnie Tyler resulterede da også i signifikant afvigende resultater i den efterfølgende krydsvalidering. Det har således ikke været muligt at estimere en pålidelig statistisk model baseret på elevweekendens empiri”. Som det ses af uddraget er det meget svært at sætte Gl.-elevweekend på formel. Og det på trods af at strukturen oftest er meget forudsigelig: En hyggelig første aften med Bezzerwizzer, en dårlig nattesøvn på liggeunderlag, en mindefremkaldende morgensamling, et stjerneløb i

temaets tegn på tværs af årgange, en herlig frokost, et for temaet relevant oplæg, udklædningspanik, festmiddag, fællessang, live-band, dansefest, tørstslukning, morgenfest, kort men udmærket nattesøvn på liggeunderlag, morgenmad, oprydning og til sidst fælles hjemrejse med S-toget. En skudsikker strategi, der uden undtagelse har været en succes ved samtlige Gl.-elevfester siden 2014 (og formentligt også før). Som oftest har vi været 2-3 stykker fra min årgang til disse weekender, men da vi denne gang var 5-års jubilarer, var antallet mangedoblet. Det var afgjort dejligt at se folk igen, men selvom det påvirkede karakteren af elev weekenden, placerede det ikke denne weekend i en markant anden liga end de hidtidige. Uanset antallet af i forvejen kendte ansigter har mine Gl.-elevweekender nemlig altid været ekstremt givende med sjove aktiviteter og nye bekendtskaber. De har medvirket til at fastholde og styrke højskoleånden, men også til at udvide kredsen af folk, med hvilke jeg deler den. Derfor glæder jeg mig altid - uanset travlhed og logistiske udfordringer - til de halvårlige Gl.-elevweekender. Mads Paulsen, F14

SĂĽdan her kunne det se ud under Madsâ&#x20AC;&#x2122; indsamling af empiri. Mon deltagerne her bliver eksponeret for Bonnie Tyler? Foto: Johanne Stoffersen.

Højskoledrømmen der brast Jeg startede på højskolen med klare forhåbninger om et fagligt udbytte. Jeg havde kæreste, gode venner derhjemme og en plan for fremtiden. Jeg havde høje tanker om mig selv: Jeg skulle være den næste store pressefotograf. Den næste Jan Grarup eller Robert Capa. Intet mindre. Det gik dog anderledes. Jo mere jeg fordybede mig i det faglige, jo mere sikker blev jeg på, at det ikke var det, jeg skulle. Og slet ikke resten af livet! Jeg måtte sande, at jeg ikke havde hvad det krævede. Så stod jeg der; med et knust håb, men samtidig med alle døre åbne. Som i en febervildelse blev jeg kastet ud i alle de muligheder, der er et sådant sted som Grundtvigs. Jeg malede dystopier hos Kræsten og blev radikaliseret (mere end jeg var i forvejen) af Søren. Jeg begyndte at gå med smykker efter en tur i kælderen med Ditte. Dagene blev fulgt af søvnløse nætter. Fanget i et værelse med møbler valgt af andre. Der var kun lyden af det tomme rum. Min værelseskammerat befandt sig endnu en nat i en andens seng. På én gang gjorde det mig irriteret og misundelig over, at jeg ikke at kunne hengive mig på samme måde til opholdet og menneskerne, og på samme tid var jeg glad ved ikke at blive forstyrret af den tunge snorken. Om natten fik tankemylderet frit spil.

I et forsøg på at finde ro gav jeg mig i kast med at lære at ryge. I forhåbning om selv at kunne opleve det lettende fald rygeres skuldre gør, når de tænder den første cigaret efter en stressende begivenhed. Det lykkedes. Men hurtigt opdagede jeg, at det sjældent varede længere end den korte stund det tog, før varmen fra gløden brændte ens fingre og smagen på tungen mere var af surt skod end af sød tobak. Mit næste fix blev de intime samtaler man hurtigt begyndte at få på glødens rejse. Alle de tanker og følelser jeg fik udvekslet på den måde. De bedste lige inden sengetid, når vi stod bare to personer på en altan i den gamle fløj, og vendte hvad dagen havde bragt. Som en slyngplantes arme, der i blinde forsøger at finde fæste, greb jeg efter disse nye bekendtskaber. Gav mig hen. Stolede på dem. Jeg ville lære alt om dem og deres drømme. Inden jeg dog nåede at blive klogere på mine egne, stoppede opholdet brat. Da jeg kom hjem, var vejret gråt, vådt og trykkende i hvad der virkede som uger. Som når man vågner og ikke kan ryste søvnen af sig. Men som altid bryder solen frem på et tidspunkt, og det klarsyn man nogle gange får af en uforklarlig drøm begyndte komme. Selvom alt, hvad jeg oplevede, skete i en boble, og den boble nu er brast, så bruger jeg hver dag af alt, hvad jeg lærte dengang. Anton Kai Moesgaard, F17

Humøret er altid højt når der er Nørrebro Grill n’ Chill. Foto: Oliver Sande, F17. Grundtvigs i byen Udover 2 fænomenale gammel-elevweekender, med temaerne ’15 minutes of fame’ og ’Mauerfall’, har Grundtvigselever også været synlige ude i Københavns gader.

Nørrebro Grill n’ Chill Som efterhånden sædvanligt inviteredes der til i maj, at tage både grillmad og venner under armen og sætte kursen mod Nørrebroparken, hvor der hverken var mangel på pølser, øl eller godt humør.

Brætspilssalon i Absalon I marts inviterede Grundtvigselever tidligere elever til at mødes med både gamle og nye højskolebekendtskaber i Absalon på Vesterbro over en brætspilsplade. Mange mødte op, stemningen var høj, og mens der blev spillet intense Bezzerwizzer- og Hint-spil blev der drukket litervis af kaffe.

Perleplader og pilsnere → Bodegacrawl Grundtvigselever havde planlagt at deltage i et spændende event i Absalon i efterårsferien men - ak og ve! - der var fyldt. I stedet spredtes de fremmødte grupper på hurtigt initiativ ud på nærliggende bodegaer og caféer for at få en sludder med deres gamle kammerater

Beretning fra nuværende elev Hvordan er det at gå på Grundtvigs anno 2019? Sophie, der er nuværende elev, giver svaret indefra...

Når man træder ind ad døren på Grundtvigs, mærker man hurtigt, at det er en skole med en meget lang historie. Det kan være svært at forstå, at der før os, der går her nu, har gået flere hundrede elever, for det vi oplever sammen nu, virker så sigende for det, det vil sige at være elev på Grundtvigs. Jeg er sikker på, at vi ikke er det første hold, der har det på den måde. Noget, jeg især synes er kendetegnende for Grundtvigs, er mødet mellem kulturer og mennesker - og ikke kun i form af de mennesker, der går eller arbejder på skolen. Jeg synes, at højskolen er enormt god til at tiltrække en masse forskellige mennesker fra nær og fjern, og få dem til at fortælle deres historie eller dele ud af deres passion. Besøget af musiker Martin Hall og fotograf Marie Hald i begyndelsen af forløbet var en kæmpe succes, fordi vi virkelig kunne fornemme, hvor passionerede de er i forhold til det, de laver. I Berlin oplevede vi både det vilde natteliv og fik en dybere indsigt i de triste skæbner, som byen også har set. Det er alt fra alvorlige emner til det dybt useriøse, der bliver taget op. Et godt afbræk fra alvoren var besøget af DRs satireduo, og her blev både køn, klima og kongehuset taget under kærlig behandling i satiregenren. Kultur og mennesker bliver også mødt i det helt nære, når de velkendte ansigter fra højskolen holder morgensamling og fortæller om lige netop dét, som de har

lyst til at dele med os andre. For mig har det mindst ligeså stor værdi, som når professionelle foredragsholdere besøger skolen. Snart drager vi mod alle verdens hjørner på studietur, og jeg er ikke i tvivl om, at vi også her vil komme hjem med en større forståelse for, hvor alsidig både verden og mennesker kan være. Jeg glæder mig til alle de oplevelser, der venter på Lesbos, som jeg og resten af radioholdet skal besøge. Og jeg glæder mig til at høre fortællinger om, hvad de andre A-fagshold har oplevet, når vi alle sammen er hjemme igen. I skrivende stund er vi ca. halvvejs gennem vores ophold på Grundtvigs, og det er svært at forstå, at der ikke er gået længere tid. Det føles, som om de mennesker, der nu er blevet en del af hverdagen, er nogle man har kendt i flere år. Man bliver virkelig én stor familie, hvor klichéfyldt det end lyder. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvordan et fællesskab, der er så stort, samtidig kan føles så trygt og nærværende. Selvom vi kun er halvvejs, har jeg allerede mange oplevelser i bagagen. Jeg glæder mig til de næste måneder, hvor vi sammen skal skrive resten af vores korte kapitel i den lange historie om Grundtvigs højskole. Sophie Davies, E19

Grundtvigsk krydsord 1. En 175 år gammel højskole 2. En gang på Grundtvigs 3. Velkommen til… 4. Et sted Kim Larsen boede til leje 5. Grundtvigianere var med til at danne dette parti 6. Rockgruppe, der havde Søren Huss som forsanger 7. En avis 8. Ét af Grundtvigs fornavne 9. En geometrisk form med kostråd

Det røde ord er: _ _ _ _ _ _ _ _ _

Dette er en krydsord, der kræver indsigt i højskolebevægelsen, Grundtvig, kultur og en lille smule sundhed. Ved at svare på de horisontale spørgsmål skulle der dukke et bestemt ord op på den vertikale røde linje, som er noget man kan finde i kælderen på Grundtvigs Højskole. Tror du, du har fundet det rigtige svar, kan du sende det til blad@grundtvigselever.dk og være med i lodtrækningen om et barkort til næste Gammel-elevweekend. Vinderen vil blive annonceret på Grundtvigs elevers facebookside og opnå stor berømmelse.

Højskolesang på Roskilde Festival Igen i år var folk fra Grundtvigs på Roskilde. Gonzojournalist og lejlighedspianist Christian beretter.

Det er som så mange andre morgenener på Roskilde Festival. Enten er det for varmt til at man kan være i teltet, der mest af alt minder om en svedkasse til at torturere soldater i under Vietnamkrigen, eller, som denne morgen, hvor jeg er vågnet kl. 9.38, koldt og vådt. Det har været en kold Roskilde Festival i år, hvor man med lag-på-lag teknikken ekviperer sig dobbelt lag t-shirt og sokker. Jeg har været ude til kl. 5, og er derfor en smule indisponibel, da jeg bevæger mig hen til det sted, hvor højskolesangen skal faciliteres. Mit sanseapparat er så småt ved at komme til live igen, og det samme er mine tømmermænd. Jeg bliver blæst tynd af de store lydsystemer der spiller DJ Alligators ’The Whistle Song’ og Lil Nas X’s ’Old Town Road’, blandt andre. Det koncept kalder man Sonic Warfare, som blev udviklet af det amerikanske militær til at fjerne store folkemængder. Da jeg ankommer, sidder der en flok tidligere elever fra Grundtvigs Højskole i en cirkel på jorden rundt om et badebassin, der indeholder noget jeg ikke vil kom nærmere ind på her. Jeg møder min højskolekammerat Anton, der ligesom jeg har trodset vejret og det urimeligt tidlige tidspunkt for arrangementet, set fra erfaren Roskildegængers side. Han er iklædt en beigefarvet jakke med x antal lommer, beige bukser og læderstøvler samt en lyseblå

skjorte. ”Dr. Livingstone I presume” siger jeg til ham. Men han svarer ikke. Nu ankommer Nikolaj, som underviser på højskolen, med et lille Casio-keyboard med dertilhørende batterier og indbygget trommemaskine, der kan spille alt fra salsa til indisk pop. Vi sætter den til Soundboksen, og der er i mellemtiden strømmet mange mennesker til. En gigantisk menneskeskare, a la Tordenskjolds soldater, har stillet sig i en stor cirkelformation omkring der, hvor jeg selv sidder. Nikolaj rejser sig op og siger et par ord, og uddeler sanghæfter til de fremmødte. Jeg sidder i skrædderstilling med det japanske legetøjskeyboard og begynder at spille ’Forelskelsessangen’ af Jens Rosendal, mens Anton agerer menneskeligt nodestativ. Jeg spiller et par takters forspil og slår optaktens tone an. Med ét, brager det forsamlede kor af gamle elever og andre fremmødte af deres fulde lungers kraft ud i sang, og trodser de omkringliggende camps morgenfester og lydsystemer, der forstummer. Og mens jeg sidder der, er det som om, at alt bliver stille. Et lille bevæget øjeblik og jeg får øjenkontakt med Anton og Nikolaj, og i vores blikudveksling bliver vi enige om dét, der ikke kan siges med ord, kun med sang Christian Mosegaard Kjærulff, E16/F17

Nikolaj taler til menneskemĂŚngden inden de fremmĂ¸dte bryder ud i sang. Her findes en lille hĂ¸jskoleoase midt i en larmende Roskilde-festival. Foto: Janus Emil Mariager, F19.