1 minute read

vejen til gourmandiet

Next Article
højtider

højtider

en totaloplevelse _____________

Jeg ønsker at Gourmandiet skal være en totaloplevelse. En oplevelse båret af kvalitet og kærlighed til de gode råvarer og jeg ønsker at flytte dine forestillinger om kød og slagterhåndværk og give dig smagsoplevelser der kan huskes.

Advertisement

Rejsen til Gourmandiet startede, da jeg for mange år siden begyndte som arbejdsdreng hos den lokale slagter i den provinsby, hvor jeg voksede op. Her lærte jeg alt fra bunden; fra slagtning til udskæring, forædling og tilberedning af klassiske, danske middagsretter. Og jeg lærte ikke mindst, hvordan man gør tingene ordentligt og med respekt for råvarerne.

De gode slagterværdier og ønsket om at gøre en forskel i slagterfaget tog jeg med mig i en årrække som supermarkedsslagter og i 2006 fik jeg Landbrug & Fødevarers Slagterpris ’for at have bragt slagteren tilbage til supermarkedet’. Det rygklap gav næring til drømmen om at blive herre i eget hus, komme til at arbejde med bedre kvalitet og gøre tingene på min egen måde. Det blev starten på Gourmandiet…

Gourmandiet er blevet min legeplads. Et sted hvor mulighederne er uanede, tankerne store og ønsket om at skabe et fødevareunivers udover det sædvanlige er blevet en realitet. Jeg ved at vi gør en forskel for de mennesker der spiser kødet fra vores butik og maden fra vores køkken, både til hverdag og når der skal serveres noget særligt.

Siden vi slog dørene op i Rosenvængets Allé i 2007 har jeg fået bekræftet at det vi gør, er det rigtige. L&F har igen givet mig anerkendelse med endnu en slagterpris i 2011 og Wall Street Journal har kaldt butikken på Østerbro en af verdens fem ypperste slagterforretninger. Det er jeg stolt af. For mig er Gourmandiet en konstant fornyelse af et stolt håndværk og rejsen er kun lige begyndt.

Det glæder mig at du er nysgerrig på hvad vi går og laver. Peter, slagtermester og indehaver

05

This article is from: