GRO SELV Katalog

EVENTS

METODER METODER

EVENTS

GRO SELV GRO SELV

PROJEKTER PROJEKTER

DIY-GUIDES DIY GUIDES

KK AA TT AA LL OO GG

Forord Esther Kjeldahl og Clara Laurine Berg Jensen Den Grønne Studenterbevægelse

“We can’t save the world by playing by the rules, because the rules have to be changed. Everything needs to change — and it has to start today.” - Greta Thunberg Verden, som vi kender den, er forbi. Heldigvis. Alt skal forandre sig. Alt vil forandre sig. Alt skal genovervejes, gentænkes og genstartes. Ja, forandring kan være skræmmende.

Men hvad der er mere skræmmende, er ingen forandring.

Vi bliver nogle gange slappe i kroppen af ligegyldighed, når vi bliver bekendt med de kriser, der gennemsyrer vores verden, samtidig med at samfundet buldrer afsted som et stinkende, kulfyret godstog. Nogle gange virker det som den nemme løsning at lukke øjnene, køre med som blind passager og ignorere den eskalerende klimakrise.

Men inderst inde ved vi godt, at den tætte røg kun vil brede sig endnu mere, uanset hvor hårdt vi kniber øjenlågene sammen eller presser håndfladerne mod vores øregange.

Heldigvis er vi mange, der er trætte af de idealer, der får os til at klappe ad dem, der tjener penge på at udnytte planetens ressourcer mest effektivt, mens der rulles øjne ad dem, der siger fra. Vi er mange, der er trætte af denne virkelighedsfjerne måde at være til på. Klimafællesskaber på alle planer, overalt i verden, er gået i gang med at undersøge andre måder at være til på midt i krisen. Millioner af unge har valgt at starte et opgør med den gamle, rustne verden. Det er vores mulighed for at sige “ellers tak!” til de nederen normer, idiotiske idealer og grinagtige gøremåder, der holder klimakrisen i live — og slår alt andet ihjel på vejen.

Siden en hvid skotte opfandt dampmaskinen har vi på den nordlige halvkugle med sikker hånd nedbrudt planeten in the name of succes. Denne ”udvikling” er båret frem af idealer som økonomisk vækst, effektivisering og ensretning. Idealer, som får dampen til at stå ud af ørerne, så alt levende taber pusten. Der er meget, vi skal aflære, meget, vi skal øve os på, og meget gammel viden, vi skal genlære.

Det er i klimafællesskaberne, forandringen gror. Det er her, vi nærer, opdager og inspirerer hinanden. Det er her, vi kultiverer idealer, der tjener fællesskabet. Det er her, vi øver os i at drage omsorg, være gavmilde, fordybe os og finde ro. Det er her, vi nægter at blive opslugt af ligegyldighedens tunge tåge.

Vi har valgt at blive del af Den Grønne Studenterbevægelse og prøve at ændre rammerne for det samfund, vi lever i.

Vi drømmer om et samfund, hvor det bæredygtige liv er det oplagte liv for alle. Men klimakrisen er kun lige begyndt. For at vi kan stå imod de rystelser og den ubalance og dybe sorg, klimakrisen skaber, er der brug for stærke fællesskaber på alle planer. Den politiske aktivisme, der har øje for strukturelle forandringer, spiller en vigtig rolle.

Men for at vi overhovedet kan forestille os, hvilken fremtid vi ønsker, og hvilken fremtid vi kan kræve, er der brug for eksperimenterende initiativer som GRO SELV. Når GRO SELV inviterer på sanketur, finder skovsyre, havtorn og hybenrose, sylter kål og laver creme, holder festival og brygger bobler, så er det en del af denne omsorgsfulde revolution. Det virker måske ikke lige så hardcore som at kræve politiske forandringer. Men GRO SELV skaber rum til at tale om, arbejde med, mærke, føle og nysgerrigt undersøge vores forståelse af natur, biodiversitet og klima. GRO SELV skaber mulighed for at samles om nye værdier og idealer. Ingen kan gro alene — forunderlig forandring spirer ud af fællesskabernes styrke.

God læselyst!

2

Frøene til GRO SELV

blev plantet i 2015 sammen med Danmarks Grønne Tænketank CONCITOs Klimaambassade, og siden er vi vokset vildt. Der er gro selv’ere, som afholder workshops og skaber projekter i alle afkroge af landet — i naturen, på festivaler og på lokale platforme. Og der er altid plads til nye idéer og nye ansigter, for det er lige præcis på den måde, fællesskabet findes på.

BYG på festivaler

DIY: bodyscrub

side 7 side 31

Sådan arrangerer I: udebio

Metode: DIY side 10

side 33

side 13 Mød en gro selv’er

Udebiograf

side 15

side 11

Byttemarkeder side 25

Sanketure

Fladbrød

side 17

side 24

Sankeguide

side 19

GRO SELV

Metode: samtalen

Vores venner

side 63

side 47

Tang-sanketur

Vild mad i det fri MAINDREAM

side 53

side 49

side 35

Snapselab

DIY: hyldebobler

På festival

side 43

side 41

side 37

Metode: co-creation Hængekøjer

side 45

side 39

EN UPRÆCIS GENNEMGANG

Digitale workshops

Projekterne er et forsøg på at skabe en praksis, som man kan implementere i sin hverdag. Derfor er projekterne opdelt i kategorierne ‘Bo’, ‘Spis’ og ‘Oplev’.

Mange af idéerne er blevet genbrugt og udviklet flere gange gennem årene, og kataloget viser bare et lille udpluk af alle de projekter, der er blevet eksperimenteret med. Projekterne kan kopieres hvor som helst, og fællesskabet kan spire alle steder.

Måske også i din by?

MANI GRO SELV er et åbent fællesskab af unge, der eksperimenterer med at gøre bæredygtighed mere virkeligt og praktisk. Sammen skaber vi grønne lifehacks ved at prøve ting af og gå i gang. Vi undersøger,

udforsker

og

ser

muligheder i det overskud af materialer og idéer, som allerede findes. Alle projekter i GRO SELV deler en fælles DNA, som i vores manifest er defineret som genbrug, åbenhed og omtanke — det er nemlig vores fortolkning af, hvad bæredygtighed betyder i praksis.

5

FEST GENBRUG

Vi samler, upcycler og bygger videre på det, der allerede er. Vi bruger hinanden som netværk til at finde det, vi har brug for — uanset om det handler om viden, materialer eller hænder. Kort sagt: Vi ser overskud, hvor andre ser affald.

ÅBENHED

Vi hilser al interesse velkommen, inviterer til deltagelse og lader andre tage ejerskab over projekter og aktiviteter.

Alle GRO SELV-projekter dokumenteres og er open source. Vi skaber tekst, film, tegninger og billeder, så projekterne kan udføres og videreudvikles af andre og i andre miljøer. Kort sagt: Vi er åbne både før, under og efter.

OMTANKE

Vi vil skabe noget lækkert, bruge tiden godt og gøre vores bedste. Derfor tænker vi alle hjørner af vores projekter igennem. Omtanken gælder både det materielle og det menneskelige. Vi vil hjælpe og lære af hinanden og huske, at ingen kan løse alle verdens problemer på én gang. Kort sagt: Vi tænker os om og skaber gode betingelser for liv.

Manifestet er udarbejdet af deltagerne til GRO SELVs første MAINDREAM Festival.

GRO SELV bygger bro mellem festivaler og

ressourcebevidsthed

Vi er langtfra eksperter eller professionelle håndværkere — men det giver kun anledning til at kaste sig ud i noget nyt og prøve kræfter med byggeri. Når vi bygger, er succeskriteriet ikke det perfekte eller smukke håndværk, men at vi får en chance for at eksperimentere med materialer, teste nye idéer og ikke mindst at lære noget nyt.

GRO SELV har ageret byggeplads ved flere lejligheder, blandt andet ved vores egen MAINDREAM Festival, ved Northside, Folkemødet og på Ungdommens Folkemøde. Her har vi fra bunden bygget kæmpe plantekasser, gynger, tømmerflåde og en hel festival-stadeplads.

Festivaler og folkemøder resulterer ofte i oceaner af skrald, efterladte telte og brug og smid væk-mentalitet. Det er ærgerligt og undgåeligt. Derfor satte vi os for at bryde med rammerne for, hvordan en festivalplads kan se ud, og undersøge, hvordan man kunne skabe en alternativ (og mere bæredygtig) stadeplads på Ungdommens Folkemøde i Søndermarken. Det betød, at plastiktelte, pavilloner og Ikeamøbler skulle byttes ud med alverdens overskudsmaterialer og funktionelle fund fra storskrald og genbrug. Vi startede ud med en stor brainstorm, hvorefter vi lagde en fælles slagplan for, hvad vi gerne ville og kunne bygge ud fra de materialer, vi havde til rådighed. Vi besluttede os for at bygge tre bænke og to borde med stolper som fikspunkter for snore og lyskæder. Snorene fungerede også som “grene”, som deltagerne kunne sætte blade på og derved sætte deres eget præg på stedet.

De næste par dage blev diverse møbler, installationer og andre sjove dimser og dekorationer bygget op — alt sammen af secondhand-materialer. Man kan roligt sige, at vores stadeplads endte med at skille sig ud fra mængden af hvide plastiktelte, og det hjemmebyggede genbrugslook tiltrak mange nysgerrige mennesker, som gav os en masse gode samtaler og nye idéer.

For et par år siden tog vores bygge-eksperimenter en helt anden form, nemlig som en tømmerflåde. Det skete i forbindelse med en byggeworkshop på MAINDREAM Festival under temaet “Flydende ø”. Festivalen fandt det år sted i Aarhus, og ud over Flydende ø-workshop var der også sanketur, Byg et lysskilt-workshop og crash

Ud over at få en masse praktisk erfaring med gør det selv-byggeri (nogle af os havde aldrig prøvet en boremaskine før!) har vores byggeprojekter også givet os et indblik i det materialeoverskud, der findes overalt i byen, og som giver nye muligheder og inspirerer til projektidéer. Og så har vi oplevet, hvor rart det er for vores hoveder at få en pause, når hænderne tager over og får praktisk erfaring.

FESTIVAL BYG

course i materiale-sourcing på programmet. Når man hører ordet tømmerflåde, tænker mange nok på store træstammer bundet sammen af reb, ægte Robinson Crusoe-style. Men til en tømmerflåde a la 2022 er industriaffald faktisk et oplagt materialevalg.

Dengang kastede vi vores kærlighed på noget gammelt flamingo, stilladsnet og brugte fiskenet. Materialerne egnede sig godt til formålet: De kunne flyde og sugede ikke vand ind. Og selvfølgelig var det også fedt at give nyt liv til materialer, som ellers ville være endt i skraldespanden. Det blev en kæmpe festlighed, da vi senere indviede den lidt alternative tømmerflåde og sejlede ned ad åen i Aarhus midtby.

Pro tip: Leave No Trace er et skraldefrit campingområde på Roskilde Festival og er deres initiativ til en mere bæredygtig festival. Når man booker en plads der, forpligter man sig til at affaldssortere og efterlade stedet, som man fandt det.

8

GRO SELV på Folkemødet

METODE

DIY

kreativitet, selvstændighed, gåpåmod ‘DIY’ står for Do it yourself — og for os er det lig med en rigtig sweet mentalitet og attitude, som vi elsker at praktisere.

DIY handler om at tage teten og lave ting selv, fremfor at købe nyproduceret eller betale andre for at lave det.

Ud over at være en billigere løsning på mange problemer er det at fikse ting selv også bare hyggeligt, sjovt og mega tilfredsstillende.

For os handler DIY dog ikke kun om at reparere eller dekorere noget. Det er lige så meget en form for hverdagsaktivisme, vi kan støde på i vores dagligdag. Hvis vi ønsker kropsplejeprodukter uden skadelige kemikalier, men det ikke

er til at finde i butikkerne — hvorfor så ikke lave dem selv? Og hvis vi vil have alternativer til plastemballage i køkkenet — så laver vi da bare selv noget bivoks-wrap!

Stort set alle GRO SELV-arrangementer har et touch af DIY; vi brygger vores egne drinks, vi syr hængekøjer af gamle lagner, og vi dyrker egne grøntsager og micro-greens. Nogle gange går det godt, andre gange går det skidt, og indimellem går det helt fantastisk. Det vigtigste for os er at turde at kaste sig ud i nye projekter, også selvom man måske ikke helt ved, hvordan man gør.

DIY — sådan kan det gøres: Inden du køber noget, så spørg dig selv: Har jeg lyst til at prøve at lave det selv?

Eksperimenter og prøv ting af! Selvom du ikke ved, hvordan man skal gøre, vil du helt sikkert lære noget af at prøve.

Tænk ud af boksen angående materialer og anvendelsesmuligheder. Brugt plastemballage fra tomater kan fx også bruges til at forspire planter i.

DIY-guide til dyrkning af micro-greens

10

OPLEV

Udendørs filmvisninger

Visning af ”70/30”, Refshaleøen

Udebio, skovbiograf, bybiograf, film i det fri — kært barn har mange navne.

I GRO SELV har vi haft forskellige udgaver af filmvisninger i det fri, og det er et af de arrangement-formater, som vi løbende har udviklet og genbrugt igennem GRO SELVs levetid.

Idéen om at vise film udendørs kommer fra en nysgerrighed efter nye måder at udforske naturens og byens rum på. Men hvordan viser man film udendørs midt i skoven? Gro selv’ere i Aarhus skabte et udendørs biografsetup som kunne modstå vind og vejr. Setuppet bestod af presenninger, et hvidt lagen, et bilbatteri, en omformer, en computer, en lille højtaler og en projektor, som blev sat op ude midt i Risskov. Et setup, som fungerede, men som også havde sine begrænsninger, hvad an-

11

gik mobilitet og billedkvalitet, idet et hvidt lagen ikke kunne reflektere projektorens billede optimalt. Der blev prototypet videre på konceptet i Aarhus, og det udviklede sig til et simpelt, mobilt setup, hvor alle komponenter til biografen kunne være på en trækvogn. Med tilføjelsen af et mørklægningsgardin, en højtaler og en forstærker var den mobile biograf — Skovbiografen — født. Nu kunne man sætte trækvognen på en cykel og let transportere biografen rundt i byen og i naturen. Ud over det tekniske udstyr, blev gasblus og gryder også en del af det nye setup, så der ‘on the spot’ kunne laves friskpoppede popcorn og varme drikke for at skabe den velkendte biografstemning.

Lignende mobile biografer er sidenhen blevet udviklet i København og Aalborg, hvor trækvognen er udskiftet med en ladcykel, og mørklægningsgardinet er blevet opgraderet til et projektorlærred.

Film i det fri, Grantoftegaard

Se i filmen her, hvordan det hele gik til

UDEBIOGRAF SÅDAN ARRANGERER I

Åhh wauw! At se film under stjernerne er altså noget helt specielt. Vil du også stable en low-techbiograf på benene i en udendørs setting? Se her, hvordan det kan gøres med minimalt udstyr.

I SKAL BRUGE: Et lærred eller et hvidt mørklægningsgardin En projektor — tjek fx www.dba.dk eller lån på det lokale bibliotek En højtaler evt. soundboks Tilgang til strøm eller bilbatteri og omformer Reb og evt. teltpløkker En presenning, hvis man ønsker dække Evt. tæpper, puder og lyskæder 1. INDLEDENDE OVERVEJELSER Start med at finde et hyggeligt sted. Vælg gerne et lidt afsides sted, hvor der ikke er for meget larm fra trafikken. Vælg derefter, hvilken film I vil se. Hvis I arrangerer en offentlig visning, skal I først have rettigheder til at vise filmen, men hvis det er en privat bio for vennerne, kan I bare køre løs med alle jeres favoritfilm.

ges i træer, husgavle, stolper eller andet, der er stabilt og kan bære vægten. Lærredet skal fæstnes så stramt som muligt, så I kan med fordel også binde de nederste hjørner fast i jorden med teltpløkker. Tilslut derefter strøm med forlængerledninger eller via et bilbatteri og test, at projektoren kører og højtaleren spiller.

Skab drømmestemningen! Pynt fx området op med lyskæder og vilde blomster, og arrangerer siddearealet med tæpper og puder. Sæt minimum et par timer af til hele opsætningen - der kan jo opstå uforudsete tekniske udfordringer undervejs.

4. THE SHOW IS ON Når mørket har lagt sig, kan I blænde op for filmen.

2. SÆT DATO OG INVITER Find en dato og tidspunkt for eventet - og husk, at det helst skal være efter solnedgang, så ses projektorens billede bedst. Informer på forhånd gæsterne om, hvad de selv skal medbringe, fx tæppe eller kop til drikkelse.

5. OPRYDNINGEN Efter sådan en lang aften kan det virke lidt uoverskueligt at pakke det hele sammen igen — især i buldermørke. En god idé kan derfor være at spørge jeres gæster, allerede inden filmen starter, om de vil give en hånd med oprydningen bagefter. Hav for eksempel flytte3. KLAR, PARAT, SÆT OP kasser klar til at smide det hele ned i, så skal Hæng lærredet op først — det kan fx hæn- det nok gå lynhurtigt.

14

MØD EN GRO

LEA SANDALGÅRD Optimist, Designer, Genbrugsnørd

”Jeg tror på, at alt hjælper med til at sætte farten ned på klimaforandringerne — også det enkelte menneskes handling.

Måske særligt den, faktisk.”

For Lea var GRO SELVs festival MAINDREAM starten på en lang kærlighedsaffære med DIY-projekter, hvor hun dyrker interesserne for natur og bæredygtige, kreative projekter.

Når hun ikke lusker rundt på loppemarkeder og på genbrugsstationen i hendes baggård, arbejder hun med cirkulær bioøkonomi og bæredygtig udvikling. Hun eksperimenterer legende og fantasifuldt med at ændre sine egne vaner — med en ukuelig tro på, at det virker. Lea har bl.a. afholdt GRO SELV plantefarve-workshop i Folkehuset Absalon på Vesterbro og lavet GRO SELV-projekter på Alive Festival i Thy.

MARCUS ANDERSEN Gartner, (Main)dreamer, Vegetar Marcus er bekymret for det danske landbrug. Han har læst til gartner og drømmer om en meget mere lokal fødevareproduktion og om innovative landbrugsteknologier. Omtanken for produktion af fødevarer kryber også ind i hans hverdag. Han spiser vegetarisk og opsøger fællesskaber, hvor han kan finde motivation til at ændre sine egne vaner. Han husker særligt GRO SELVs festival MAINDREAM som sådan et fællesskab.

Marcus har derudover faciliteret GRO SELVs online mikrospire-workshop. ”​ Jeg bliver inspireret af mine venner og af, hvad andre klimabevidste unge går og tænker på. Jeg gik rundt med et konstant smil på læberne på MAINDREAM på grund af den gruppe dejlige og inspirerende mennesker, der kom.”

SELV ’ER

”Vi mennesker er en del af et større økosystem, som skal fungere, for at vi kan trives. Hvis vi indser dette, kommer en grøn omstilling naturligt til at følge. Sammen kan man meget mere, end man tror!”

​JACOB HOEDEMAN

Visionær, Eventyrer, Skralder Jacob sparer på sit forbrug og vil ikke længes efter det unødvendige. Han skralder, lever et nomadeliv og blaffer eller cykler rundt på eventyr. Han vil gerne bruge sin tid ude i luften og tæt på naturen og har en masse grønne visioner for fremtiden, som han blandt andet har fundet inspiration til i GRO SELV. Han tager alle sine idéer og drømme med sig og spreder dem blandt folk der, hvor vinden blæser ham hen. Jacob har været med til at arrangere cykelture, sanketure og meget andet!

ANJA OXAGER Tangekspert, Supersanker, Grøn Iværksætter Anja er ægte tang-tusiast. Hun har faciliteret workshops og sanketure og holdt foredrag om tangs vilde og oversete egenskaber med GRO SELV. Her har hun lært at satse på sine idéer, og i dag er hun medstifter af projektet Kysthaven og Club Curious i Aarhus. Anja vil finde alternativer til overforbrug og skrald. Som Design Entrepreneur-studerende vil hun tænke i bæredygtige og sammenstøbte løsninger med omtanke for miljø og klima. ​ ”Jeg synes, at tang er mega spændende og interessant, og det kan helt vildt mange ting. og det synes jeg, at flere burde vide noget om. Så tænkte jeg, at den bedste måde at gøre det på ville være at holde et event. Jeg føler et stort ansvar for at gøre en forskel og kæmpe for en bæredygtig fremtid. Det har altid været noget, jeg gik meget op i. For tiden prøver jeg at udvikle bioplastik af lokalt tang, som kan erstatte plastik.”

16

SPIS

Se og sank naturens spisekammer

Vi er vilde med naturen og de oplevelser, man kan skabe i den. Et af de projekter, vi elsker at udforske igen og igen, på forskellige steder og i forskellige udgaver, er sanketure.

Sanke, betydning: søge, samle eller høste Det startede med saftevands-sank og har med tiden spredt sig til vilde cocktails, langbordsmiddage, snapselabs, havsafari og jagtture efter både svampe, muslinger, østers, tang og andre vilde arter. Vi sanker både til lands og til vands — i alt fra byens parker, nationalparker, moser, skove, plæner og den jyske hede. I alt slags vejr og i alle fire sæsoner. Vi har været i Aalborg, Thisted, Aarhus, København, Gribskov, Roskilde, Bornholm, Frederiksberg, i Københavns Havn, Vadehavet og Limfjorden for at sanke sammen.

Sankeprojekterne er båret af en stor interesse blandt unge på tværs af landet for at opdage lokal natur på nye måder, hvor man selv får konkret erfaring, man kan bygge videre på. Sådan har det været med sanketurene, der efterlignes og udvikles på nye måder fra gang til gang, fra sæson til sæson. Det startede med én persons planteinteresse og er sidenhen blevet til mange, mange flere.

17

Genstart i GRO SELV HAVEN

En type sanketur, der adskiller sig, er vintersanketurene.

Bedst som man tror, at mørket ikke kan blive værre, og kulden bider i alle dele af kroppen, og det føles, som om intet levende er at finde i den kolde jord, så kan man blive overrasket. Ved hjælp af varmt tøj, mobiltelefonens lommelygte og de få planter, der stadig var at finde i mørket, lyste vi en kold novembereftermiddag Refshaleøen op i jagt på de skrigorange rønnebær — og de allersidste røllike og hunderoser for at lave orange snaps til sommerens Roskilde Festival. Hvad der virkede skørt og måske umuligt, blev en sjov og varmende aktivitet med udsigt til endnu mere sjov i sommeren.

Der er virkelig meget vild mad derude, man skal bare opdage det. Følg guiden på næste side, tag selv på tur, og inviter så dine venner til en helt ny madoplevelse, som ikke gør ondt på pengepungen, og samtidig hylder det lokale, det smagfulde, det sunde og det grønne. Ja tak!

sanke inspiration louiseknygberg snildedk wildfooding johannesruggaard byensplanter ecowitchin carosanker

Sanketur på Sydhavnstippen

SANKE

GUIDE Har du prøvet at sanke? Formentlig har du prøvet det helt uden at vide, hvad det hedder. At sanke betyder nemlig noget så simpelt som at samle og plukke råvarer fra naturens madkammer. Det er altså en nem måde at få frugter, nødder, urter eller blomster på bordet helt gratis. Samtidig er det også et vidunderligt supplement eller alternativ til at gå ned og købe varerne i supermarkedet.

Start med at undersøge, hvilke planter der er i sæson netop nu, og lær planternes karaktertræk at kende. Så kan du bedre spotte dem, når du ser dem i naturen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om planten kan forveksles med andre planter, som ikke er spiselige! I vores Facebookgruppe ‘SANK SELV’ og i appen VILD MAD er der masser af vejledning og information om spiselige planter. På de næste sider har vi samlet nogle af vores favoritter, som kan spottes på en gåtur i skoven eller i den nærmeste park.

Så tag en ven under armen, og skynd jer afsted!

Kilde og billeder: VILD MAD

Få flere tips i ’SANK SELV’ gruppen

Rød tvetand Rød tvetand er en meget almindelig plante, som de fleste nok har set før. Den vokser nemlig både i haver, parker, marker, langs vejkanter og hegn og er derfor nem at finde. Den kan sankes fra april til oktober og kan genkendes på sin firkantede stilk og små dunede blade. På toppen sidder en krans af små lyserøde blomster. Planten er sprød med en mild smag af radiser og rodfrugt, og den er derfor god som frisk tilbehør eller topping på salater. Du kan også prøve at putte den på grillen til sommer! Både stilk, blade og blomster kan spises, men det er de nye friske planter eller det øverste skud på planten, der er lækrest.

FORÅR

Døvnælde Døvnælden er i familie med brændenælden, som den ofte vokser sammen med — dog med den forskel, at den ikke stikker.

Den vokser i næringsrig jord som grøftekanter, skovbryn, parker og haver og trives bedst med masser af sol. Det er en meget almindelig urt, og du kan derfor plukke den i rigelige mængder. Planten er både lækker og sprød med milde blade og blomster, der smager sødt af nektar og honning. Husk at gemme nogle til bierne, når du plukker! Den kan både spises rå i fx salat og pesto eller steges på panden eller grillen. I det tidlige forår kan hele planten spises, men senere på sæsonen er det topskuddene, der er bedst.

Skovmærke Skovmærke er en meget aromatisk plante, der bliver op til 25 cm høj. Den har smalle, aflange blade, der sidder i kranse af otte blade op ad stilken. Fra sidst på foråret får den små hvide blomster i toppen af urten.

Planten trives bedst i fugtig jord og står derfor gerne på skyggefulde steder i skoven.

Den kan også findes i parker, langs hegn og grøftekanter. Skovmærke indeholder et højt indhold af kuramin, som giver den en dejlig parfumeret smag af kanel, vanilje og kardemomme, hvilket gør den ekstra god i det søde køkken. Den kan spises rå, men ved at tørre den udvikles den karakteristiske kanelsmag yderligere. Dog kan et højt indhold af kuramin være skadeligt, og man skal derfor spise planten i begrænsede mængder.

20

Hybenrose Hybenrosen er en udbredt busk, der kommer i flere varianter. Faktisk er den en invasiv art, hvilket er endnu en god grund til at sanke den! Fælles for dem er, at de først på sommeren får flotte blomster i gule, lilla eller rosa farver, og senere på sommeren udvikler de rød-orange hybenfrugter. Både blomsterblade og hybenfrugt kan spises.

Først på sommeren kan der sankes blomsterblade, som dufter mildt parfumeret af rose og smager lidt ligesådan. Frugterne begynder at modnes fra midt på sommeren og kan sankes helt hen i efteråret, hvor de kan blive enormt søde. Busken er udbredt over hele landet, men ses især omkring sommerhusområder nær strand.

SOMMER

Strandkarse Strandkarsen er en urt, der kan blive op til en meter høj. I begyndelsen af sæsonen vokser den som små buketter af blade og vokser sig senere høj med lange stængler. Bladene er grågrønne, aflange med tydeligt takkede kanter. Den vokser, som navnet siger, langs kysten. Den er hårdfør og kan derfor fint klare både blæst, sol og vand. Strandkarsen har en meget skarp og markant smag, som gør, at den også kendes som Nordens wasabi. I begyndelsen af sæsonen kan man sanke dens saftige blade, der smager tydeligt af sennep og peberrod. Senere på sæsonen kan man også sanke plantens andre dele: blomster og frø.

Skovsyre Skovsyre ligner lidt en forvokset trekløver med dens tre hjerteformede, næsten neongrønne blade. Den har en meget tynd, lysegrøn stængel, som bladene hænger ned ad. I sommermånederne får den blomster med gul midte og fem hvide blade med rosa striber. Den behøver hverken meget næring eller sol for at trives. Kig derfor i skovbunden mellem træerne, hvor solens stråler sjældent rammer. Skovsyren er værdsat for sin syrlige og friske smag, som er lækker at bruge i det søde og salte køkken. Den kan derfor bruges som topping, der kan pifte enhver ret op, eller som alternativ til fx citron eller rabarber.

EFTERÅR Hasselnødder De har været grønne hele sommeren, men nu begynder de lækre nødder endelig at modnes. Du finder dem plantet som hegn og buske i byerne eller i løvskove. Hasselbusken kan også udvikle sig til et træ og har hjerteformede blade. Spar en masse penge ved at tage ud at plukke dine egne nødder, men husk den gode sankestil og efterlad til andre og egernene, som også elsker nødderne.

Havtorn Du har nok hørt om den kendte havtorn med dens mange gode egenskaber. Ud over at være fyldt med gode vitaminer smager havtorn skønt, syrligt og friskt. Bærrene er orange og vokser på buske og buskadser med aflange blade og stikkende krat. Busken elsker sollys og trives i sandet jord og hård vind. Kig derfor efter de orange bær på buske i nærheden af kyststrækninger og kystområder. Er du i København, kan du tage forbi Amager Fælled, hvor du kan finde den kendte superfood.

Gråbynke Når først du har spottet ukrudtsplanten gråbynke, er det svært ikke at se den alle steder.

Den har det med at titte frem blandt hække, hegn og grøftekanter, hvis ikke de bliver holdt nede. Den bliver op til halvanden meter høj og har en kraftig brunlig stængel med flossede grågrønne blade, som minder om tang i formen. Planten smager lidt af en blanding mellem rosmarin, peber og spidskommen, og netop derfor kan du bruge den i stort set alt!

Efteråret er også kendt for at byde på de lækreste svampe. Svampesankning er en fantastisk, nørdet aktivitet, der kræver masser af viden og tid. Heldigvis findes der de sejeste mennesker og grupper, der gerne deler ud af deres viden. Vi anbefaler at kigge på Danmarks Svampeatlas på svampe.databasen.org og på Facebook-grupperne ‘Danske Svampe’, ‘Spisesvampe’ og ‘Svampeliv’, hvor der er masser af information og hjælp at hente. Og selvfølgelig vores egen Facebook-gruppe ’SANK SELV’!

22

VINTER Fuglegræs Fuglegræs vokser som en liggende plante, der kryber hen over jorden i parker, langs hegn og grøftekanter. Kig efter tæpper eller klumper af små sammenfiltrede, grønne planter. Den har små saftige blade, og dens skud ligner grønne behårede mini-tulipanhoveder. Senere får planten også små stjerneformede hvide blomster.

Fuglegræs dufter mildt af græs og smager dejligt af ærteskud. Den er mest saftig, når den vokser på skyggefulde steder eller lige efter regn.

Værn om naturen, og tag kun det, du skal bruge, så du efterlader nok til dyrene og andre sankere og ikke mindst nok, til at planten kan vokse videre.

Løgkarse Løgkarsen er en favoritukrudtsplante, da den vokser i mange forskellige landskaber, lige fra udkanten af marker og skove til buskadser, op ad hegn og i parker og haver.

Planten er toårig, hvor den i første leveår er lille med hjerteformede, takkede blade.

I andet leveår vokser den sig høj og får om sommeren små hvide blomster. I de kolde måneder er det dog kun de små mørkegrønne blade med bølgede takker, man kan kende den på. Planten smager, som navnet antyder, af en blanding af løg, karse og hvidløg. Den er derfor et superlækkert krydderi til de fleste retter. Genkend planten på den kraftige duft af løg.

Stor nælde Brændenælden kendes på dens savtakkede mørkegrønne blade og dens små, stikkende hår. I det tidlige forår kan du sanke hele den lille plante, men i løbet af foråret og sommeren bør du kun sanke fra de øverste skud.

Brændenælden er en standhaftig plante, der vokser alle vegne, hvor der er en næringsrig jord. Det kan bl.a. være langs hegn, grøftekanter og villavejens hække eller på enge, i parker eller skove. Du kender måske bedre planten på dens sviende stikken end på dens smag og gode kvaliteter i køkkenet.

Men den stikkende satan kan meget mere end det! Den rå plante smager nemlig mest af alt af agurkeskræl. Husk dog at gnide den fri for de stikkende brændehår.

Rød tvetand Løgkarse

Stor nælde

Skvalderkål Fladbrød med sanket pesto

BO

Byttemarked goes queer Vi ELSKER at udforske vores materiale- og ressourceforbrug. Hvorfor købe nyt, når der i forvejen er så mange gode materialer til rådighed? Derfor elsker vi også virkelig at udvikle og afholde byttemarkeder.

Byttemarkederne har haft mange ansigter; fra Aarhus til Odense, Lemvig, København og Aalborg. I containerstriber, på højskoler, på havnen, i en bank (øh, ja!) og på festival. Det gode ved byttemarkeder er nemlig, at de nemt kan stables på benene — og alt kan byttes. Tilsæt god stemning, musik, bar og snacks, og så har man alle ingredienserne til et godt byttemarked! Jo mere festligt, jo bedre.

Sådan har vi det i hvert fald. Vi elsker at fejre, og vi udnytter enhver mulighed, vi kan finde for at fejre noget. Så da december og årsskiftet stod for døren — en tid fuld af fejring og ikke mindst ressourceforbrug — inviterede vi til byttemarked

Tøjbyttebar, Johan Borups Højskole

med glimmer. Der var masser af flagrende kjoler, skinnende bukser, glimmertoppe og butterfly. Høje hæle og makeup var også at finde. Vi pyntede op, satte noget lækkert musik på og projekterede catwalks med facts om modeindustriens negative ressourceforbrug på væggene. Sidst, men ikke mindst, kunne deltagerne mixe deres egne cocktails og få popcorn serveret i rør lavet af gamle modemagasiner.

Til en tøjbyttebar på Johan Borups Højskole blev der også tilføjet en vigtig ændring af konceptet. Ved ikke at sætte køn på tøjkategorierne, blev byttemarkedet mere inkluderende og fik en queer tilgang. Kjoler, buk-

ser, trøjer, nederdele osv. er til alle, uanset kønsidentitet! Tak til eleverne på Johan Borups Højskole for at tilføje dette til tøjbyttemarkederne.

Vi glæder os til endnu mere udvikling af konceptet og mange flere byttemarkedstemaer fremover. Vi tror på, at byttemarkeder er kommet for at blive. Hvadenten det er tøj eller noget andet, så er det en af de bedste måder, vi kan undgå at udlede ekstra CO2, spare på ressourcerne og samtidig puste nyt liv i trætte produkter og erhverve os noget nyt. Som at shoppe — bare uden penge!

Byttemarked, Ungdommens Folkemøde

Pro tip: Ved ikke at sætte køn på tøjkategorierne bliver byttemarkedet mere inkluderende og får en queer tilgang.

Kjoler, bukser, trøjer, nederdele osv. er til alle, uanset kønsidentitet!

26

Tøjbyttebar, Johan Borups Højskole

SÅDAN ARRANGERER I

BYTTEMARKED

Hvad er et byttemarked? På et byttemarked afleverer man ting, man ikke længere vil have, og får til gengæld muligheden for at tage andres aflagte ting med hjem. Lidt som et loppemarked, bare uden penge!

I SKAL BRUGE: Et sted Folk, der gerne vil bytte ting Borde eller stativer til at fordele tingene på Infoskilte En plan for det overskydende tøj 1. INDLEDENDE OVERVEJELSER Find et lokale til afholdelse af byttemarkedet. Derefter skal I overveje: Hvor mange er der plads til i lokalet?

Hvor lang tid skal byttemarkedet vare?

Hvad skal der byttes — tøj, møbler, sko, køkkensager?

Hvem skal inviteres?

Skal der være regler for, hvor mange ting man må tage med hjem?

2. SEND INVITATIONER UD Inviter så mange, som der er plads til. Gerne i god tid, så folk kan nå at overveje, hvad de vil tage med.

3. AFHOLD BYTTEMARKEDET Til selve byttemarkedet er det en god idé at stille borde op, som tingene kan fordeles på. Lav eventuelt skilte, fx med ”trøjer”, “bukser” og ”køkkensager”, så det er nemt at se, hvad der hører til hvor. Når folk kommer, så hjælp dem med at fordele deres ting, og forklar dem, hvordan byttemarkedet foregår: at man afleverer sine egne ting, og derefter kan man tage det med hjem, man har lyst til.

4. DONER OVERSKYDENDE TING Hvis der er noget tilbage efter byttemarkedet, kan I donere dem til fx den lokale genbrugsbutik. Tøj kan også afleveres i tøjcontainere. Hvis I planlægger et stort byttemarked, kan det være, at I kan lave en aftale med den lokale genbrugsbutik om at komme og hente det, der er tilovers.

28

“

Ud med mikroplast og skadelig kemi i vores plejeprodukter. Ind med alt det gode og naturlige. Hvorfor? Fordi brugen af mikroplast i kosmetik og plejeprodukter har alvorlige konsekvenser for miljøet og vores sundhed.

Så kom med til workshoppen, og lav dine egne naturlige plejeprodukter.”

Forkast din plast, København

BO

Forkast din plast — din hud blir’ fast

Sådan lød invitationen til vores første Forkast din plast-workshop — et koncept, som har rødder i nogle af vores allerførste workshops og DIY-guides til at lave din egen deodorant og solcreme. Med vores samarbejdspartnere fra Bioteket i København blev der udviklet og afholdt workshops, hvor man kunne komme forbi det to-etagers drivhus ved Osramhuset og lave sine egne krops- og klodevenlige plejeprodukter, så som kaffegrumsbodyscrub, rosenvandslotion, selvbruner, og læbepomade.

Forkast din plast, Alive Festival

Forkast din plast-konceptet er et godt eksempel på, hvordan projekter kan udvikle sig i GRO SELV, og idéen er blevet genbrugt og fornyet mange gange. Blandt andet på Alive Festival i Thy, Ungdommens Folkemøde og senest på Kunsten i Aalborg. Vi har også samarbejdet med Sjællandsgadebadet, hvor gro selv’ere arrangerede en tredelt workshop bestående af et oplæg om bæredygtig kropspleje; en praktisk del, hvor folk selv blandede produkter; og til sidst en badesession, hvor de frisklavede plejeprodukter kunne afprøves. Under corona blev konceptet relanceret i en virtuel udgave, hvor man via en livestream, kunne lære at lave enkle kropsplejeprodukter uden mikroplast og kemikalier — endda af ting du typisk har i køkkenskabet. Hjemmelavede plejeprodukter er et DIY-format, som vi aldrig bliver trætte af.

30

DIY DIY DIY DI Y

Bodyscrub af kaffegrums Skrot din indkøbte bodyscrub, skån både dig selv og miljøet, og lav i stedet en topnaturlig kaffebodyscrub. Med kaffegrums og olier bliver du blød som en baby!

Du skal bruge 1 dl brugt kaffegrums 1 dl sukker 1/2 dl kokosolie Et sterilt sylteglas (brug dine gamle sylteglas) Æteriske olier efter eget valg (kan udelades)

Sådan gør du 1.

Smelt kokosolien så den bliver flydende, og lad den køle lidt af.

2.

Mix kaffegrumset med sukker og tilsæt kokosolien, indtil det er rørt helt sammen.

3.

Tilsæt nu den ønskede duft med de æteriske olier, men pas på ikke at hælde for meget i, da æteriske olier er meget koncentrerede!

4.

Hæld kogende vand i syltetøjsglasset for at skolde det og komme af med bakterier. Vupti — din scrub kan nu hældes i glasset og bruges i badet.

TIP: Hvis du opbevarer scrubben i køleskabet, holder den længere.

32

METODE

SAMTALEN refleksion, åbenhed, fællesskab

Når vi laver projekter og events, er fokusset ofte på det praktiske, og projekterne kan være vidt forskellige. Det kan være alt, lige fra cykelture til madlavning eller sy-workshops. Fælles for alle er dog, at der midt i de praktiske sysler også tit opstår plads til samtaler og refleksioner. For ud over at det er fedt at lære nogle praktiske skills, ligger der også en kæmpe værdi i de samtaler vi har undervejs, og i de idéer, drømme og refleksioner, vi deler med hinanden. Det kan være enormt skønt at finde andre at dele sine tanker med, når man som ung skal navigere i en virkelighed, hvor fremtiden virker uvis, og hvor bekymringer for klimaet ofte fylder

meget. For os er samtalen derfor et vigtigt element i alle de aktiviteter, vi laver. Nogle gange er det meget bevidst og faciliteret, fx gennem samtalekort, vi bruger til fællesspisninger. Andre gange opstår samtalerne mere spontant på grund af de aktiviteter, vi laver, og de mennesker, der dukker op, som bidrager med nye perspektiver og idéer.

Det, samtalen kan, som er helt magisk, er, at den kan give os en ny forståelse for os selv, hinanden og verden omkring os. Og så skaber samtalen også et fællesskab omkring de emner, som vi har passion for.

Samtalen — sådan kan det gøres: Facilitér et rum for samtalen. De rammer, du sætter, er med til at skabe stemningen i rummet og præge samtalerne, der opstår.

Indret derfor rummet, så du opnår den stemning, du ønsker.

Bland bolsjerne. De mest magiske samtaler opstår ofte i mødet mellem fremmede, der finder en fælles interesse. Det er aldrig til at vide på forhånd, hvem der har noget tilfælles. Derfor kan det være givende at facilitere aktiviteten, så folk kommer til at snakke med nogle, de ikke kender så godt.

Skab tid i programmet, så der er god tid til at snakke på kryds og tværs. Det er så ærgerligt at skulle afbryde og skynde folk igennem en aktivitet, når samtalen kører godt.

33

GRO SELVs 3 års fødselsdag, CPH Village

Tang-sanke-tur

Tang er en overset ressource, som ellers har haft en stor rolle i udviklingen af menneskets hjerne. Alle tangarter har nemlig et enormt højt indhold af vitaminer, mineraler, omega-3 fedtsyrer og kostfibre. Kort sagt er tang en sundhedsbombe og så er den endda 100 % CO2 neutral — det synes vi er sejt!

Du skal bruge Waders, gummistøvler eller badetøj og bare fødder, alt afhængigt af humør og det danske vejr En spand En køkkensaks En beholder Sådan gør du 1. Start med at tjekke, hvilke typer tang der er i sæson, og hvor de kan findes. Det kan du fx gøre i appen VILD MAD. Fra maj til august findes de mest friske og lækre skud af tang.

2. Sank altid tang i rent havvand. Er du i tvivl, så tjek lokationen i app’en Badevand. Og husk altid at sanke mindst 300 m fra et udløb.

3. Medbring udstyr og en makker, så du aldrig befinder dig alene ude på vandet.

4. Sank kun frisk og levende tang, som gror på sten, og pluk kun de yderste og mest lækre spidser af tangen på skånsom vis, så planten kan vokse videre. Husk at sanke med ydmyg respekt for naturen — dvs. tag kun, hvad du selv skal bruge, og lad størstedelen af planten leve videre.

5. Skyl tangen grundigt inden tilberedning, og sørg for, at der ikke sidder begroninger på planten. Mange tangtyper kan spises råt, men kan med fordel både bages, steges, grilles eller blancheres. Brug altid vand tilsat 3-4 % salt, når du skyller og tilbereder tangen.

Pro tip: Tangens gode egenskaber kan også bruges i hudplejeprodukter. Se her, hvordan du nemt kan lave en fugtgivende og genopbyggende ansigtsmaske af tang.

Tangsanketur, Amager Strand

Brug tangen til at give dine hverdagsretter et ekstra skud umami. På groselv.dk kan du finde opskrifter på savtangspesto, tangchips og tangsalt. Du kan også tørre tangen på en rist ved stuetemperatur natten over, og derefter blende det eller knuse det i en morter. Så får du et lækkert “seafood-krydderi”, som du kan tilsætte dine retter. Opbevar det tørt, så kan det holde sig i flere år.

36

GRO SELV på

FESTIVAL Festival! Ah, er der noget bedre end at vågne op i et telt, fuld af lykke boblende i maven, udsigter til lange lyse nætter og dage fulde af musik, fællesskab, oplevelser og, well — støv, larm og alt det, der hører sig til?

Langbordsmiddag, Alive Festival

I sommeren 2019 drog vi til Thisted for at være med på Alive Festival. Festivalen er udviklet af unge med lokal tilknytning og er fuld af musik, kunst, natur og selvfølgelig fest. Det særlige ved festivalen er, at indholdet til dagsprogrammet bliver skabt i lokalområdet, og så har de ligesom os også et bankende grønt hjerte. GRO SELV bidrog til festivalprogrammet med tre aktiviteter: En aften i Nationalparken: Vi kickstartede festivalen med 70 unge i Nationalpark Thy, hvor vi sankede mad til en langbordsmiddag med livemusik og lokale øl. I fællesskab tryllede vi vores vilde plantefund om til en vidunderlig vild middag akkompagneret af både lokale rodfrugter, muslinger, brød og en masse svampe fra skovbunden.

Vilde cocktails på den jyske hede: Her fandt vi bær, lav og lyng og mixede cocktails midt i et bart og naturskønt område, som ellers ikke indbød til festivalaktiviteter. Den jyske hede er gold, men på samme tid mystisk og inviterer til eventyr.

Forkast din plast på festival: Vi lavede solcreme og deo DIY-style, så festivalgæsterne kunne sikre sig både friske underarme og solglad hud.

Prøv selv at udforske din næste festival med et nyt mindset. Måske kan den lokale natur byde på nye opdagelser? Ud over Alive Festival har vi også arbejdet sammen med Leave No Trace på Roskilde Festival om ressourceforbrug på festivalen. Husk altid at reflektere over, hvordan du kører god forbrugsstil på festival.

ALIVE FESTIVAL

Festivaler har en stor plads i vores hjerter, men de er også ofte forbundet med en knap så bæredygtig forbrugskultur. Vi spørger os selv, hvordan festivaler kan bidrage til en grønnere og mere rekreativ kultur, og hvordan man bedst kan gøre brug af lokalområdet med respekt for både mennesker og natur.

38

OPLEV

Hængekøjer Findes der noget mere sommerligt end at nyde solens stråler dasende i hængekøjen — måske med en god bog eller en podcast i ørerne? Det er blot én af grundene til, at vi elsker hængekøjer, for hængekøjer er måske (tænk lige over det) den bedste ting i verden?

MAINDREAM i Aalborg

I GRO SELV laver vi ofte workshops og projekter med naturen som omdrejningspunkt og inspirationskilde. Vi tror på, at vi vil blive bedre til at passe på naturen på længere sigt, hvis vi lærer den bedre at kende og ser de uendelige muligheder, den giver os. Og her kommer hængekøjer ind i billedet. Hængekøjer er nemlig et perfekt redskab til at gøre ophold i det fri. Det kræver ikke anden planlægning end at finde to træer med en passende afstand imellem, op med hængekøjen, og vupti, så er der skabt en oase. Oven i hatten er det også overraskende let at lave sin egen hængekøje, og det kan gøres af adskillige overskudsmaterialer.

Her ridser vi et par muligheder op, som vi har eksperimenteret med.

Vi har lavet hængekøjer og hængekøje-installationer ad flere omgange. På Northside Festival byggede en gruppe visionære gro selv’ere installationen Hang-side. De byggede en trækonstruktion og syede fem store hængekøjer. Det blev et værdsat element på festivalen, hvor

39

de frivillige gro selv’ere såvel som andre glade festivalgæster, kunne tage en slapper i skyggen fra festivalen. Stoffet til hængekøjerne blev lavet af restmaterialer fundet på Northside’s lager, og konstruktionen blev lavet med henblik på, at den skulle kunne skilles ad og bygges op igen og igen, da nogle dele var lånt.

Der er tidligere også blevet gjort succesfulde eksperimenter med brugte fiskenet som hængekøjer. Og senest lavede den dygtige gro selv’er Julie endnu en hængekøje-workshop hos Absalon i København. Her lærte hun deltagerne at sy deres egen hængekøje af brugte lagner og duge. Og er der noget, vi elsker, så er det, når man ser nye muligheder og kan give aflagte materialer nyt liv. På workshoppen lavede deltagerne hængekøjer, der skulle bruges på MAINDREAM Festival måneden efter, og efterfølgende kunne de hver især få deres hængekøje med hjem og hænge op på altanen eller i kollegiets fælleskøkken.

Hang-side, Northside

Pro tip: Både fiskenet, faldskærme, duge med mere kan findes i overskud fra foreningsliv og industri. En måde at skabe kontakt på kan være via Facebookgrupper, hvor vi selv er blevet hooket up med både mennesker og materialer.

SPIS

Bryg og bobler

Vi har brygget på lidt af hvert i GRO SELVs levetid.

Lige fra hjemmelavet sodavand, sanke-infused snaps, blomsterbobler, gingerbeer til cider af andensorteringsæbler og øl af brød. Kun få gange er det gået helt galt, men hver gang har det været spændende og givet anledning til samarbejde og udforskning af nye metoder, af naturen og af dens ressourcer. Og så er bryg og bobler jo altid en god anledning til at fejre, dele og drikke.

Det er nice at lære en ny skill. Og så er det sjovt at udforske den lokale natur og være kreativ med det, man finder. Vores bryggerier er foregået både i følgeskab med nemme Youtube-tutorials og i selskab af dygtige fagfolk.

I 2018 bryggede vi juleøl med BRØL. Øllene blev blandt andet lavet på humle fra GRO SELV-haven og med overskudsbrød fra et lokalt bageri. En anden gang lavede vi æblecider af andensorteringsæbler i samarbejde med Æblerov og Decideret Cider. De er dygtige cidermagere, og så er de eksperter i at hacke fødevaresystemet og se nye muligheder i de frugter, som supermarkederne ikke gider lege med. Det var et forløb, der strakte sig over flere måneder, hvor vi fik indblik i alle de nørdede elementer af fermenteringsprocessen — lige fra kværning af æbler til måling af sukkerindhold og vigtigheden af hygiejne.

I det kolde og mørke efterår 2019 afholdt vi sanke- og snapselab i samarbejde med Roskilde Festival’s campsite Leave No Trace. I pandelampernes skær blev der sanket hyben og havtorn, som efterfølgende kom en tur forbi snapselabbet, hvor de gyldne bær fik selskab af vodka og derefter blev hældt på flasker. I syv måneder skulle snapsen trække, så vi kunne skåle i den på Roskilde Festival 2020. Desværre blev festivalen aflyst, og nu står vi her med en masse orange infused vodka - hvad skal vi dog gøre? ;)

Ud over de stærke sager er der også blevet brygget alkoholfrie bobler og lavet sankede sirupper til drinks. Vores erfaringer siger os, at lækre drikkevarer er et kæmpe plus, når vi afholder workshops eller frivilligsamlinger.

Det kan godt være, at det er skidenemt at gå et smut i Netto efter en Pepsi Max, men glæden ved at prøvesmage sin egen bryg er altså usammenlignelig.

Guide til havtornsnaps

Snapselab, CPH Village

42

DIY DIY DIY DI Y

Hyldebobler Hyldebobler er smagen af sommer! Tænk engang, at man kan lave sin egen perlende drik bare ved hjælp af sukker og blomsternes naturlige gær. Her får du en nem opskrift på de lækreste sommerbobler.

Du skal bruge Ca. 30 stk. hyldeblomstskærme (uden stilke) 4 l. varmt vand 600 gr. rørsukker 3 økocitroner (saft + lidt skal) 2 spsk. hvidvinseddike 2 liter koldt vand Patentflasker eller champagneflasker + kapsler

Sådan gør du 1.

Start med at finde et område, hvor du kan sanke hyldeblomstskærme, fx i byens parker. Tjek appen VILD MAD, og få de bedste tips til, hvordan du kan finde lige præcis det, du leder efter.

2.

Pluk hyldeblomstskærme. Vigtigst er, at du ikke skyller blomsterne, efter du har plukket dem, da det er blomsternes naturlige gær, der skaber boblerne. Ryst dem i stedet forsigtigt for at få insekter og andet ud.

3.

Varm sukker og 4 l vand op i en stor gryde, indtil sukkeret er opløst. Fyld derefter 2 l koldt vand oveni, så der i alt er 6 l saft. Lad saften køle af, indtil den er ca. 25 grader. Tilsæt herefter citron, eddike og hyldeblomster, og rør rundt.

Dæk gryden med et viskestykke, og stil saften til gæring et køligt sted.

4.

Kig til saften efter to dage — her burde der gerne være godt gang i den og små bobler i overfladen. Hvis ikke, kan du røre en knivspids tørgær i og vente et par dage. Når processen er i gang, skal du herefter lade gæringen fortsætte under viskestykket i fire dage til.

5.

Si saften gennem en finmasket sigte eller et rent viskestykke, og hæld på flasker. Husk at skolde flaskerne i kogende vand inden brug.

6.

Hyldeboblerne skal nu eftergære i flaskerne i mindst en uge på et mørkt, køligt sted — dog ikke i køleskab. Stil dem gerne i en pose eller kasse, da kulsyren i nogle tilfælde kan få flaskerne til at eksplodere.

7.

SKÅL! Låget kan nu poppes, og drikken nydes. Brug dog din lugtesans og din sunde fornuft, når du smager, for at sikre dig, at gæringen er gået som den skal — og vær obs på, at alkoholprocenten kan variere. Hyldeboblerne kan holde sig flere måneder, så længe flaskerne er ordentlig rengjort og opbevares køligt.

44

METODE

CO-CREATION samarbejde, synergi, idégenerering

Co-creation er en designmetode, der er opstået som modreaktion på den mere traditionelle designprocess, hvor designeren ses som “eksperten”, der alene udtænker, hvordan et produkt skal se ud og fungere, uden inddragelse eller medbestemmelse fra forbrugeren. Ved co-creation tror man i stedet på, at man kan skabe nogle langt federe produkter og resultater, når forbrugerne eller deltagerne inddrages i selve designprocessen. Co-creation går i GRO SELV-sammenhænge også under navnet ‘den fælles hjerne af idéer’. Denne tilgang og tro på at vi sammen kan nå frem til de

bedste idéer, gør vi i GRO SELV en dyd ud af at praktisere. For os er det derfor vigtigt at engagere flere unge i processerne, lige fra idégenerering til afholdelse af events. Det gør vi ved at invitere via social medier have åbne Facebookgrupper, man kan melde sig ind i for at blive en del af GRO SELV. Vi holder frivilligsamlinger over hele landet, hvor vi udveksler idéer og arbejder videre på de projekter, der er stemning og engagement for. Og så er vi altid friske på at hjælpe med at stable noget på benene, hvis nogen har en fed idé, de vil have ført ud i livet.

Co-creation — sådan kan det gøres: Inddrag målgruppen i processen. Uanset hvilket event eller produkt du vil lave, så tænk på, hvem målgruppen er, og inviter dem med til at brainstorme og udvikle idéen.

Vær åben og byg videre. Det er essentielt at være åbne for hinandens idéer og tanker og bygge videre på dem. Sæt mere tid af i startfasen til at udvikle en masse idéer. Senere hen skal I nok kunne se, hvilke idéer der holder i længden.

Når man slår flere hoveder sammen, ender idéen højst sandsynligt et helt andet sted, end du først havde tænkt dig. Se værdien, der er opstået i samarbejdet og processen, som ikke ville være kommet, hvis du havde arbejdet alene.

45

GRO SELVs opstart

OPLEV

Forbindelsen blev midlertidigt afbrudt

Zoom, Teams, Facebook Live og Instagram — vi fik prøvet det hele. Sammenlagt blev det til tolv digitale workshops og livestreams.

Ligesom med alt andet oplevede vi både smukke succeser, kiksede teknikfejl og sjove bloopers undervejs. Det er vel, hvad man kan forvente, når alt pludselig bliver vendt op og ned, og man skal navigere i et helt nyt univers?

Virtuelle workshops

Når vi afholder events, er det normalt det praktiske og handlingsdrevne, der fylder.

Vi vil ikke kun sidde og lytte, men også skabe noget i den virkelige verden. Uden en masse avanceret teknisk udstyr lå den store udfordring derfor i at finde en måde at bevare vores kerne og skabe stemningsfulde, nærværende og handlingsdrevne workshops i det digitale univers. Med eventet Bivoksværksted live fra Absalon fandt vi en model, der virkede. I samarbejde med Absalon uddelte vi bivoks-kits med alle de materialer, der skulle bruges til at lave bivoks-wrap (et naturligt og plastikfrit alternativ til indpakning). Med god instruktion fra livestreamen opstod der herlig kreahygge hjemme fra folks egne stuer. Konceptet med uddeling af kits blev et hit, og denne eventskabelon blev senere hen gentaget i flere formater, lige fra

fermentering af grøntsager til dyrkning af micro-greens.

Det viste sig også, at det digitale rum kunne byde på flere fordele. Der opstod en masse nye muligheder for samarbejder på tværs, og pludselig var vores events ikke kun forbeholdt en bestemt by, men folk kunne tune ind fra hele landet. Som et projektfællesskab, der normalt tanker op på kram og high fives, var det dog uundgåeligt et sejt træk at holde gnisten tændt.

Heldigvis skal der mere til for at slå de seje gro selv’ere ud, og det blev derfor fejret med manér (a.k.a. håndsprit og masser af æblecider), da vi igen kunne se hinanden i øjnene uden dårlige kameraforbindelser og ustabilt wifi.

Plant mikro og mega grønt, Ballerup

48

OPLEV

Vild mad, vild natur, vild oplevelse

Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi i vinteren 2021, næsten et år inde i pandemien, var ved at være godt trætte af skærmtid og ensformige gåture. Så da vi stadig ikke kunne mødes, måtte vi finde på alternative måder at være sammen på.

På corona-forsvarlig vis pakkede vi 50 vild mad kits, som kunne afhentes i Aarhus, Aalborg og København og tages med ud i deltagernes egne sociale bobler. Kittet indeholdt en bålpakke med brænde og optænding, en oversigt over bålpladser, trangiasæt, råvarer, en sankeguide og en opskrift på en klimavenlig ret.

Over to pivkolde uger i februar blev der altså sanket, sovet i shelter og lavet mad i det fri. Nogle var allerede erfarne outdoor-entusiaster, mens andre var så seje at kaste sig ud i det for første gang. Er du blevet sulten på et lille eventyr uden for byen? Find et shelter eller en bålplads på udinaturen.dk, pak en taske, og hiv dine venner med ud!

Deltagernes egne billeder

Trangiasæt lånte vi af DGI Midt- og Vestsjælland, Natur Retur i Aarhus og DDS Spejderne i Aalborg. Brænde findes ofte ved shelterpladser eller naturcentre og kan ellers købes i byggemarkeder.

Råvarerne til måltidet blev doneret af Københavns Fødevarefællesskab, RAA Aarhus og Zero Waste Aalborg.

Opskrifterne blev udviklet på baggrund af CONCITOs CO2 udregner på denstoreklimadatabase.dk

50

Mad i det fri på CO2 budget

Madlavning over bål eller trangia er altså bare superhyggeligt! Hvis du ikke har prøvet det før, virker det måske som en stor udfordring, men faktisk er det slet ikke så kompliceret.

Et trangiasæt er et genialt redskab til at kunne lave mad i det fri.

Det findes i flere varianter og kan tændes med gas eller sprit. Det vigtigste er at bruge trangiaen på et fladt underlag, hvor der ikke er risiko for antændelse. Det kan fx være sand, jord eller sten.

Hvis du ikke har et trangiasæt at lave mad på, kan du i stedet bruge en helt almindelig stålgryde over bålet. Vær opmærksom på, at gryden ikke må have plastikhåndtag eller glaslåg. Er der en rist hen over bålet, kan man med fordel stille gryden oven på risten.

Man kan også sagtens placere gryden direkte oven på gløderne og de mindre flammer. Bare sørg for, at gryden står stabilt, og husk at bruge grydelapper, når du flytter gryden!

Guides til trangia og bål

51

Lynsyltet rødløg 2 stk. rødløg 1 dl. æbleeddike 1 tsk. sukker Et konservesglas med låg, fx fra syltetøj Salt og evt. lidt vand Sådan gør du Snit løgene i tynde skiver, og kom dem ned i glasset med eddike-sukker-lagen. Tilsæt en smule salt, og ryst glasset godt. Lad det trække i mindst 10 minutter, inden det er klar til servering.

Bygotto med svampe og spinat (5 PERSONER) 100 % plantebaseret Ingredienser 25 g.plantebaseret smør 2 stk. løg, hakkede 3 fed hvidløg, hakkede 500 g svampe, hakkede 500 g perlebyg 1-1,5 l. grøntsagsbouillon 20 g gærflager (plantebaseret alternativ til parmesanost) 100 g spinat Lidt æblecidereddike Salt og peber

Sådan gør du Steg svampe, løg og hvidløg med lidt olie i en gryde. Tilsæt smør og perlebyg, og lad det stege med i 1-2 minutter. Rør ofte i gryden, da det kan være svært at kontrollere varmen over trangia og bål. Tilsæt derefter bouillonen og lidt af vandet, og lad det simre under låg. Husk at røre i det undervejs, og tilsæt løbende mere vand, når det har kogt ind. Når retten har fået en cremet konsistens, og perlebyggen er blød med let bid, kan du tilsætte spinat og gærflager. Gem evt. lidt gærflager til at drysse på toppen til sidst. Smag til med salt, peber og lidt eddike.

Server med lynsyltet rødløg. Voila!

Måltidets CO2 udledning Råvarer til bygotto: ca. 0,22 kg. CO2e pr. person Råvarer til lynsyltet rødløg: ca. 0,09 kg.

CO2e pr. person Beregnet på baggrund af CONCITO (2021): Den store klimadatabase, version 1

Pro tip: Den store klimadatabase er et onlineværktøj, der indeholder data for CO2-udledning af 500 af de mest almindelige fødevarer i Danmark. Den kan derfor bruges til at beregne klimaaftryk af opskrifter og sammenligne udledningen af forskellige fødevarer.

MAINDREAM

— grønt projektmageri og ny inspiration Siden 2016 har MAINDREAM været en grundsten i GRO SELV: det årlige samlingspunkt med idégenerering, upcycling, sanketure, byggeworkshops, urban gardening og grøn gourmet. Og vi glæder os til at videreudvikle festivalen med nye ansigter og visioner.

MAINDREAM i Aalborg MAINDREAM i Aarhus

53

MAINDREAM er GRO SELVs tværnationale begivenhed, hvor vi samles for at inspirere hinanden og skabe nye projekter, og hvor nye samarbejder og venskaber opstår. MAINDREAM er centralt i GRO SELV — også i bogstaveligste forstand. Til den allerførste MAINDREAM i 2016 formulerede vi nemlig et manifest (s. 5), som skulle være et fælles grundlag og mindset for arbejdet i GRO SELV — og et fælles udgangspunkt for alle aktiviteter og projekter.

Hvordan er det så at være med til MAINDREAM? MAINDREAM er en stor fejring af fællesskabet. Vi bestræber os på at lave et program spækket med praktiske workshops, inspirerende oplæg fra unge grønne entusiaster, lækker grøn mad og fest. Til MAINDREAM i Aalborg byggede vi vertikale haver af brugte vinflasker, mens zerowasteren Gitte Mary fortalte om, hvordan og hvorfor vi skal generere mindre skrald. Året efter i Aarhus viste Noma-sankeren Thomas Laursen, hvordan byens natur bugner af spiselige planter — planter, vi brugte til en lækker fællesmiddag. Mikrobryggeriet BRØL, som laver øl af overskudsbrød, stod for baren til festen. Pga forsamlingsforbud blev MAINDREAM i 2020 delt op i mindre, lokale events, som blev afholdt simultant i Aalborg og Roskilde, hvor der var fokus på lokale råvarer som tang og æbler samt på udviklingen af nye lokale projekter. Og ved MAINDREAM i oktober 2021 var svampene blandt andet i fokus. Her blev der spist svampeshawarma og lavet interaktiv lydkunst af svampenes elektriske strømninger gennem kontaktmikrofoner og synthesizer. Sejt!

MAINDREAM er åben for unge fra hele landet, der er nysgerrige efter grønne initiativer. Hold dig opdateret om kommende MAINDREAM-festivaler på @gro.selv

”

Efter MAINDREAM er jeg nok blevet inspireret til at gå endnu mere ind i GRO SELVs projekter og opsøge lignende initiativer og være engageret og være en del af det — også til hverdag.” - Signe

MAINDREAM FESTIVAL

Lyttesession med svampe, MAINDREAM i Roskilde

MAINDREAM

”

Jeg kom med i GRO SELV ved bare at holde fast efter MAINDREAM.Jeg hev fat i nogle gro selv’ere, og hang ligesom bare ved, og nu er jeg en del af det.” - Mie

2018

METOD

OPEN SOURCE transparens, vidensdeling, kopierbarhed

Open source kan forstås som modsætningen til en tryllekunstner, der aldrig afslører sine tricks. Her handler det nemlig om at give ud og dele al sin viden og sine bedste tips og tricks. Denne tilgang stammer fra en tro på, at vi når længst, når vi deler. Hvis man har lavet eller opdaget noget, der kan gavne andre, så bør det ikke holdes tilbage, men deles, så flest muligt kan få glæde af det.

Helt konkret betyder open source for os, at vi forsøger at gøre vores projekter så kopierbare som muligt, så andre kan lade sig inspirere og genskabe dem i deres lokalmiljø. Vi laver og deler guides på groselv.dk, vi deler opskrifter, og

vi afslører hellere end gerne vores yndlings-sankespots. Og ikke mindst, så er vores arrangementer og frivilliggrupper både åbne og gratis, fordi vi ønsker at facilitere et rum, hvor alle kan komme og lære af hinanden.

Vi ved godt, at vi ikke selv er eksperter i alt — langtfra. Derfor kan open sourcetilgangen også ses som et plus i et slags større karmaregnskab, hvor vi tror på, at det, vi giver ud, nok også skal komme tilbage. Det betyder, at vi heller ikke er for generte til at spørge andre om lån af udstyr eller om at dele ud af deres viden. Denne tilgang har resulteret i mange fantastiske samarbejder gennem tiden.

Open source — sådan kan det gøres: Del ud af viden, opdagelser og materialer. Tro på, at det, du giver ud, kommer igen en anden gang.

Opsøg samarbejder. Du er helt sikkert god, som du er, men der er altid noget at hente i et fedt samarbejde.

Vær åben i processen og arbejdsgang. Offentliggør fx arbejdsmøder, så nye mennesker har mulighed for at komme ind i projektet.

57

MAINDREAM-plakater

Zero waste-butikker Zero waste-butikker er stadig et nyt koncept her i DK og findes kun i de større byer. Her har de hjertet på rette sted og arbejder for at bekæmpe madspild og emballage. Derfor kan man også være heldig, at de gerne vil hjælpe et bæredygtigt projekt på vej ved at donere/sponsorere eller give en god pris på deres overskudsvarer.

Fødevarer Vores erfaring siger os, at lækkerier til maven og vellykkede events går hånd i hånd. Derfor er vi tit på udkig efter råvarer, vi kan trylle om til snacks eller drinks.

Meget af dét sanker vi selv i det fri (se s. 17), men ofte har vi også haft held med at opsøge lokale partnere, der gerne vil donere lidt råvarer til et fedt projekt.

Spejderforeninger Spejderforeningernes udstyr er først og fremmest for deres medlemmer. Men det kan aldrig skade at spørge din lokale spejdergruppe.

Hvis man har et godt formål og lover at passe godt på det, kan det sagtens være, at man kan få lov til at låne lidt udstyr.

Caféer, slikbutikker, kantiner Et smut forbi din lokale café kan tit være en vinder, da de ofte får fødevarer leveret i beholdere, som de senere skiller sig af med. Spørg dem, om de vil stille deres brugte beholdere til side til dig, og aftal en dag, hvor du kommer og henter dem. Måske har de endda også ekstra udemøbler, de gerne vil låne ud til et godt formål.

Natur Retur Natur Retur er et naturfællesskab baseret i Aarhus, der arbejder året rundt for at gøre naturen mere tilgængelig for alle. Spørg dem pænt, og måske de kan hjælpe med lån af udstyr til jeres event.

Brænde

Trangiasæt, bålgryder Trangiasættet er vores absolut mest brugte og uundværlige ressource.

Vi bruger det til madlavning, når vi tager på sheltertur, popper popcorn til filmvisninger, laver fladbrød på sanketure og meget mere.

Grejbanken Grejbanken drives af Ungdomsringen og er et netværk af udlånssteder, som er placeret på efterskoler, ungdomsskoler, højskoler, naturcentre og friluftsgårde rundt om i landet.

Her kan foreninger og klubber låne friluftsudstyr. Find din lokale grejbank via kortet på friluftsraadet.dk/grejbank.

Naturcentre, naturskoler, naturbaser Naturcentre drives af Naturstyrelsen og findes i naturområder landet over. Her kan man ofte leje forskelligt udstyr til ture i det fri, fx trangia, bålgryder og pander. Find listen over naturcentrene på naturstyrelsen.dk.

TINGFINDERGUIDE

Fødevarerfælleskaber Foreninger med hjertet på rette sted. Og måske har de overskudsgrønt, de gerne vil donere til et godt formål.

Plastikbeholdere og konservesglas Det virker måske som en bagatel, men beholdere og konservesglas er gengangere i mange af vores events, og vi har efterhånden samlet et par flyttekasser fulde. Vi bruger dem, når vi fermenterer grøntsager, opbevarer råvarer til madlavning, når vi tager på udflugt og som beholdere, når vi sanker.

Containere, storskrald Det kræver lidt mod og gerne selskab af en ven, men en tur i containeren kan ofte bringe uventede glæder. Leder du fx efter syltetøjsglas, så prøv at stille en kasse nede ved boligområdets container eller storskrald, og bed folk om at stille dem der, fremfor at smide dem ud. Efter et par dage har du helt sikkert et lille lager allerede.

HER KAN DET SOURCES

DBA, genbrugsbutikker Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan findes på dba.dk og andre secondhand platforme — ovenikøbet også til formidable priser. Og som vi ved, er genbrug jo the way to go.

Borde, bænke, stole

Byttecentraler På kommunens genbrugsstationer findes der ofte byttecentraler, hvor man både kan efterlade og hente ting, der stadig er i fin stand og kan give glæde til en ny ejer.

TING VI OFTE BRUGER

Institutioner, kollegier Disse er steder, der typisk ligger inde med en masse gode ressourcer og masser af mennesker! Så uanset om I leder efter lån af service eller deltagere til jeres event, er det et godt sted at starte.

Tekstil Måske skal I sy en hængekøje eller øve på jeres broderiteknikker. Man kan komme langt med tekstilrester. Vores lærred til de første mange filmvisninger var lavet af noget så simpelt som et hvidt lagen.

Service Der er masser måder at undgå engangsservice på. Og det kan både gøre eventet mere bæredygtigt og personligt at bytte plastikken ud med gamle, fine tallerkner og bestik. Win-win!

FØLG

MED OVRE PÅ DET

61

DIGITALE COMMUNITY

GRO SELV

groselv.dk

gro.selv

63

LØS market

Æblerov

Havhøst Sammenslutning af maritime nyttehaver, NGO’er, skoler, virksomheder og ganske almindelige mennesker, der dyrker, høster og spiser af havets ressourcer, uden at naturen lider overlast.

Natur Retur Et naturfællesskab i Aarhus, der laver ture i naturen nær byen for alle naturbegejstrede byboere.

Vink kbh Et digitalt kulturmagasin, som deler ud af byens mangfoldige og skæve kulturtilbud. En anderledes vinkel på kulturen i København.

Jenter på eventyr Et outdoor­fællesskab for piger, der søger de små eventyr, som kan bryde med hverdagens ensformighed og få flere piger og kvinder ud i naturen.

Thomas Dambo

Bygaard Bylandbrug og madentusiaster, der dyrker svampe med minimal CO2-udledning fra containerfarme på Refshaleøen i København.

Decideret cider

Københavns Fødevarefællesskab En medlemsejet og -drevet indkøbsforening, der fokuserer på at tilbyde økologiske, velsmagende, lokalt producerede og bæredygtige fødevarer.

Brøl Cirkulært mikrobryggeri, der udvikler drikkevarer af restprodukter.

Et kartotek af projekter, mennesker, foreninger og samarbejdspartnere, som vi er særligt inspirerede af.

VORES VENNER VILD MAD Et værktøj, der guider dig i den vilde, spiselige natur, og hvordan man bruger den i køkkenet.

SPISELIGT

Alive Festival

Institut for X Uafhængig kulturplatform og laboratorium for urbane eksperimenter, der faciliterer kulturelle og kunstneriske events og giver liv til lokale initiativer.

FÆLLESSKABER

Den grønne studenterbevægelse Frontløberne Et kulturelt iværksættermiljø og en åben projektplatform, hvor projektarrangører udvikler og gennemfører projekter og events i det aarhusianske kulturliv.

OPLEVELSER Leave No Trace Roskilde Festivals initiativ til et bæredygtigt og skraldefrit campingareal, hvor kreative, grønne idéer, CO2 neutrale projekter og genbrugsbyggerier får plads.

URT

Suhrs Højskole, Johan Borups Højskole, Krogerup Højskole Artem En kultur- og udgivelsesplatform, der tilbyder en scene og et fællesskab for unge, uetablerede kunstnere, musikere, forfattere og andre kreative.

Bioteket Frivilligbaseret grøn kulturhub, hvor videnskab, kultur, kunst og aktivisme blomstrer.

Kolding Designskole

Absalon

Demokrati garage Demokrativærksted og mødested for demokratiinnovation og hverdagsdeltagelse. Her samles byen, borgere og demokratisektoren omkring demokratidagsordner og hverdagsfællesskaber.

Distrikt X Ungdomshus i Rønde i rivende udvikling — af unge, med unge og for unge.

CPH village Københavnske studieboliger med fokus på bæredygtigt byggeri og fællesskab.

INSP

Flexwerker Et kooperativt bureau, der arbejder inddragende og eksplorativt for at fremme engagement og kollektive løsninger i arbejdslivet — og livet i det hele taget.

Dfunk

Sygklister Cyklistforbundets ungdomsafdeling. Med kreativitet og fart over feltet skaber de et community for cykelnørderier i alle afskygninger.

CPH DOX

DINE VENNER

SPISELIGT

Lav dit eget kartotek over potentielle samarbejdspartnere og inspirationskilder til fremtidige projekter.

FÆLLESSKABER

OPLEVELSER

ANDET

66

Noter Løse tanker, projektidéer, huskelister m.m.

KONTAKT OS

Vi er sikre på, at der stadig er mange gode idéer, der bobler derude. Vi er i hvert fald langt fra færdige! Så har du en idé til et projekt, som vi sammen skal få op at stå? Eller er du bare nysgerrig på, hvordan du kan blive en del af GRO SELVs videre udvikling? Prik eller skriv til os — vi vil gerne have dig med!

Se, hvordan du kan blive en del af GRO SELV!

GRO SELV — Katalog Udgivet januar 2022 1. udgave, 1. oplag, 700 stk.

Printet i Danmark 2022 Redaktør GRO SELV Grafisk redaktør og layout Karen Cort Nielsen, GRO SELV Skribenter Freja Mørk Hansen Karen Cort Nielsen Martha Nørgaard Maria Natascha Koustrup Larsen Mathias Eckersberg Guides og projekter Alle guides og projekter i kataloget er udviklet og afprøvet af medarbejdere og frivillige i GRO SELV-fællesskabet siden projektets start.

Fotos GRO SELV Robin Iborn (s. 3, 15, 34) Sasha Gry Hegelund (s. 4, 15, 30, 37) Chelar Ali (s. 16) VILD MAD (s. 20-23) Licens Dette værk er udgivet under Creative Commons-licensen CC BY-NC-SA 4.0 Tryk KLS PurePrint Udgivet af GRO SELV Læderstræde 20 1201 København K www.groselv.dk Mothership: Danmarks Grønne Tænketank Concito Udgivet med støtte fra Spar Nord Fonden og Tuborgfondet.

SANKEGUIDE

BYTTEMARKED

FESTIVAL

HYLDEBOBLER

MØD EN GRO SELV’ER