Page 1


Ribe Katedralskole er landets ældste gymnasieskole. Dens officielle fødselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: Omslaget viser et udsnit af Laila Westergaards kunstværk ”Ord på vej” (2015) i Ribe Katedralskoles skolegård. ISBN 978-87-995903-3-9


10 32 Forord .......................................................5 Kalender ...................................................6 Translokation ..........................................10 Bænk med indskrift og udsigt ................. 18 Kong K ................................................... 19 Fra statsstyring til markedsstyring ..........22 Røde Kors og Stand-Up! .........................26

22

Anvendelsesorienteret undervisning ........27 Studietur med 3gTYF til Hamborg ........28 Årets forårskoncert .................................30 Nyt kunstværk i skolens gård ..................32 Ribestudent terrorbombes ......................38 Eliteidræt og gymnasiet ..........................42 Store Heimdal .........................................44 Udveksling med New York .....................48

44 1


2


Robot Sea Troopers .................................76 Et stenkast fra historien ..........................78 Ripensersamfundets Jubilæumslegat .......80 Frode Schöns Legat .................................85 Julelegater 2014 .......................................90 Sommerlegater 2015 ...............................91 Studenter ................................................92

56

Ansatte ....................................................96 Personalia ................................................103 Bestyrelse ..............................................106

50

Udvalg ..................................................107

Fag i hf-uddannelsen ..............................50

Redaktion .............................................108

Fag i stx-uddannelsen .............................52 Hjemvendt til Ribe Katedralskole ...........56 Michael Schøt sparker skoleåret i gang ...58

60

At begynde som 1.g’er på RK ..................59 Wie bitte? ................................................60 Sanselege med 1a og 1b ...........................62

76

Besøg af Liv Sejrbo Lidegaard .................63 2p’s studietur til København ...................64 Rektor og heksedoktor ............................66 Talentarbejde ..........................................70 Konkurrencer ..........................................72 ScienceTalenter på tur ............................. 74

72

78 3


Ribe Katedralskole Puggaardsgade 22 · 6760 Ribe

Telefon: 7542 0266 E-post: rk@ribekatedralskole.dk Hjemmeside: www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Bent Karsdal Vicerektor Henrik Kjar Uddannelsesledere Anne Granum-Jensen Birgit Bro Karen Haahr Jensen Sekretærer Jane Gade Andersen Jonna Bloch Mette Bolding Mette M. Sørensen

Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30

Studievejledere Allan Gade Jacobsen Lise Vind Petersen Vita Nielsen

Normalt træffes en af studievejlederne kl. 9.45 – 11.15

Bibliotek Trine Ryhave, bibliotekar Helle Berndt, biblioteksassistent Teknisk Personale IT-Tekniker Henrik Lund Bonnichsen Pedeller Henning Skov Nielsen Kaj Lorenzen Aljo Kekic Kantineleder Sussi Olesen Kantinemedhælpere Christina Holm Edith Nora Dalgaard Dahl Rengøringsassistent Johnny Houmark

4


I året 2015 er en større renovering af skolen afsluttet med en ny skolegård og et nyt haveanlæg. Asfalt med huller er skiftet ud med granit og brosten, der binder bygningerne sammen og gør det til en smuk helhed. Og midt i skolegården ligger nu 112 fliser i granit med citater fra litteratur og videnskab skabt af billedkunstneren Laila Westergaard med titlen ”Ord på vej”.

De ligger som et bånd, der strækker sig fra hovedindgangen næsten ned til det gamle kastanjetræ. Det er motivet på årsskriftets forside, hvor fliserne ses i morgensolen. Teksterne begynder med Brorson og slutter på Memphis Station, hvorfra man tager videre ud i verden. Skolegården med fliserne er blevet en turistattraktion i byen. Året 2015 er også mit sidste år som rektor

på Ribe Katedralskole. Jeg har så været her i næsten 28 år og været glad for opgaven. Jeg vil gerne videregive de bedste ønsker til skolen og den nye rektor Kristian Bennike. God fornøjelse med skolens årsskrift 2015. Ribe, oktober 2015 Bent Karsdal, rektor

5


Kalender 2015 Januar:

Februar:

Marts:

5. 5.-8. 5.-8. 6.

2. 2.

2.

1. skoledag 1.g NV-prøver 3.g AT-forløb Georg Mohr konkurrence i matematik 2. runde 9. 1.g Studieretningerne begynder 9. Café 12. AP og NV karakterer offentliggøres 12.-30. Studie 10: 5 dage med temaforløb 13. 1.hf og 2.g Valgfagsorientering 16. 3.g ATU dimission i Odense 21.-23. 1.g Introtur 22. 3xKE foredrag AU 23. 2xFY, 2xKE, 2yBI, 2zBI Anvendelsesorientering - v/Mads Pagh Nielsen 26. 3.g AT-eksamensemne offentliggøres 27. EUSO semifinale i Kolding 28. 2.g ATU Seminar: Internationale studier og karriere 28. 2xFY og 2xKE AAU i Esbjerg 29. Orienteringsarrangement for kommende elever 29. 1.hf, 2.g afleverer valgfagsønsker 29.-31. 2.g STC Camp 4: Raketter 30. 2h3gKe AAU Esbjerg 31. Klassikertræf 31. Orienteringsarrangement for kommende elever

6

3. 3. 4. 4. 4. 4.-5. 7.-15. 16. 17. 19. 19. 20. 25. 26.

1.g Forældremøde (1x, 1y, 1z) Røde Kors Stand Up: Martin Nørgaard og Ruben Søltoft 2zLA Latinkonkurrence 1.g ATU Seminar A: Talent i spil 1.g Forældremøde (1r, 1s, 1t) 3.g Valg af fag til AT-eksamen 1.hf afleverer HI-opgave 2xFY, 2xKE, 2yBI, 2zBI Projektdag: Anvendelsesorientering - Posterkonkurrence Vinterferie 1.hf mat B-hold begynder 2xFY og 3xFY DESY i Hamborg Studiekreds fysik SRP og SSO karakterer KILK-café 2yBI, 2zBI, 3yBI og 3zBI Livestreaming af foredrag fra AU Studiekreds fysik

2.-5. 2. 3. 4. 5. 6. 9.-14. 10. 10. 11. 12. 12. 17. 18. 19. 19.-20. 20. 20. 23.-27. 23.-27. 23.-27. 23.-27. 24. 24. 24. 25.-27. 25. 26. 27. 28.-6.

2h3gin besøg af Stephen Bihl fra Esbjerg Erhvervsudvikling 3gTYF Studietur til Hamborg 2.g ATU Seminar I: Læringsstile og interaktion 1.hf, 2.hf, 2.g, 3.g Karakterer 1.g ATU Seminar B: Etik Studiekreds fysik Heimdal Gæster fra Zittau NAO i TVGlad 1.g Karakterer 3gTYF i Husum Studiekreds i fysik Forårskoncert 2.g ATU Seminar J1: Informationssøgning 1.hf Terminsprøve, matematik C 2.g ATU Seminar J2: Informationssøgning 2.g Terminsprøve, engelsk B og matematik B Café Fællesarrangement: Solformørkelse 1.hf Studietur Berlin 2.g AT-studietur 3.g Terminsprøver Introelever fra 8. klasse 1zBI på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg 2.g ATU Seminar J3: Informationssøgning Semifinale Unge Forskere 2.hf Terminsprøver 1r på besøg i Retten i Esbjerg Studiekreds fysik 3.g afleverer AT-eksamens-synopsis Påskeferie


April: 7. 8. 9.

2.g AT-årsprøve emne præsenteres Optagelsesprøver 1.g ATU Seminar C1: Akademisk metode, naturvidenskab 9. 2yAT Ekskursion AU 10. Café, elevrådet 13. 3zBI Foredrag om stamceller v/Marianne Skalborg Jensen 13.-17. Introelever fra 8. klasse 14. 2.g ATU Seminar J4: Informationssøgning 14.-17. 1.g AT-forløb 15.-21. Besøg fra Alzira 16. 1rSa Besøg af 4 dommere fra Esbjerg 16. 2.g ATU Seminar J5: Informationssøgning 20. 2.g og 1.hf ”Tag et valg” – uddannelsesmesse 22. 2.g ATU Seminar J6: Informationssøgning 22. 2.g Valg af opgave til AT årsprøve 23. 1.g ATU Seminar C2: Akademisk metode, Humaniora 25. STC 3.g Afslutningsceremoni, Sorø 27. 1p afleverer DA-opgave 29. 2.hf Trækning af KS-prøvemateriale 29. 2h3gke Ekskursion til Esbjerg 29. 2h3gin afleverer forretningsplan 30. 2.hf, 2.g og 3.g Idrætsdag 30. Café

Maj: 6.

1.g ATU Seminar C3: Akademisk metode, Samfundsvidenskab 7. Indvielse af skolegården: ”Ord på vej” 8. St. Heimdal 11. 1o afleverer DA-opgave 12. 2.g ATU Seminar K: Innovitet 12. 1.g Valg af fag til DHO 13. Eksamensplanen offentliggøres delvist 13. 2h3gRe afleverer projekt 13. Årskarakterer i afsluttende fag 18. 2.g AT-årsprøve-synopsis afleveres 18. Fransk biografaften 18.-20. 2.g STC Camp: Danmarks energiudfordring 19. 2.hf afleverer KS-synopsis 19. 2.hf og 3.g Aftenmiddag 19. 1.g Valg af emne til DHO 20. Eksamensplanen offentliggøres 20. Underholdning ved 2.hf og 3.g – sidste skoledag 21. Første eksamensdag 22. 2.g Valg af SRO 26.-28. 1.g STC Camp 1: Petro og katalyse

Juni: 3. 3. 11. 11. 17. 17. 19. 22. 24. 26. 26. 26. 28.-3.

1.hf og 2.g Sidste skoledag 1.g afleverer DHO 2z, 2x afleverer SRO 2t, 2y afleverer SRO Skriftlige eksamenskarakterer offentliggøres 2r afleverer SRO 2s afleverer SRO De første studenter hejser flaget Sidste eksamensdag 1.hf, 1.g og 2.g Årskarakterer Translokation i skolegården Heimdal for afgangselever Gæster fra New York

7


Juli:

August:

September:

1.-3. 1.g STC Camp 2: Moderne Teknologi 2. Kontoret lukker 15.-27. Latin Sommerskole Rom

3.-8. 5.-8. 6. 12. 12. 14. 14. 25. 28. 28.

1. 2. 2.

2.g og 3.g ATU: Summer Camp 3.g STC 14: Sommer Camp Berlin Kontoret åbner Første skoledag Fællesarrangement med Michael Schøt 1.hf og 1.g på ”skovtur” Café Robot Studiekreds 1.g og 1. hf aktivitetsdag Heimdal Introfest

4.-5. 3. 4. 4. 7.-8. 9.-11. 9.-11. 15. 16.-18. 16. 17.-18. 18. 20.-23. 26.-26. 21.-22. 21.-25. 22. 23. 23.-25. 24. 24. 24. 28. 28.-2. 29. 29. 30. 30. 30.-2.

8

1.g Forældremøde (1a, 1c, 1e) Robot Studiekreds Klassikerne på Ribe Kunstmuseum ”Forvandlinger” 2.g Innovations-AT 1.g Forældremøde (1b, 1d, 1f) Alle musikelever: Esbjerg Ensemble Elevrådets fodboldturnering 2.g Innovations-AT 2h3gId på Oure Idrætshøjskole 1opq NF Projekt Søgaard Robot Studiekreds 2.hf Praktik 3yBI besøger Rensningsanlægget 3.g Innovations-AT Fodboldturnering mod Handelsgymnasiet i Ribe: Drenge- og pigehold 3.g STC Camp 7: Diabetes Tyskelever i Zittau 3.g Innovations-AT 9. klasses brobygning Robot Studiekreds 1.g Foredrag om enzymatisk ølbrygning 1c, 1d AT-forløb om Ribe 3zBI underviser 1. klasse på Vadehavsskolen, Egebækvej: ”Sanserne” 1o, 1p, 1q, 2r, 2s, 3x, 3tFy og 3gFy: Klimaforandringer i vores vidunderlige verden 1b biologi besøg af DR SYD 3.g Valg af fag til SRP Brobygning 9. klasse Robot Studiekreds 2s, 2t, 2z, 3s og 3t besøg af lyriker Liv Sejrbo Robot Studiekreds Indvielse af den lille hal til mountain bikes og kanoer og af Puggård 1a, 1b, 1e, 1f AT-forløb om Ribe


Oktober: 1. 2. 2. 2.-3. 5.-7. 5. 8. 9. 10.-18. 19. 20. 20. 21. 21.-23. 22. 22. 22.-23. 23. 23. 24.-31. 27. 28. 28. 29. 29. 29. 29.

Robot Studiekreds Fællesarrangement: Anders Jerichow om Syrien Heimdal Robot OL Finale i Århus 2.hf og 3.g København Ny rektor offentliggøres: Kristian Bennike Georg Mohr Studiekreds Café Efterårsferie Elevernes afsked med rektor Bent Karsdal 1.g Orienteringsformiddag 3.g Valg af emne til SRP DM i tysk 2.hf og 3.g Brobygning på videregående uddannelse Georg Mohr Studiekreds DM i spansk 1.hf Naturfagsprojekt, Søgaard afslutning 2.hf og 3.g brobygning på videregående uddannelse Reception for rektor Bent Karsdal Spanskelever besøger Alzira ”Søforedrag”: Lysets forunderlige rejse gennem solen 3y og 3z SDU Forskningsprojekt om effekt af læringssimulation Fransk film ”Samba” Georg Mohr Studiekreds 2.hf afleverer valg af fag og område til SSO Klassikerne til oversættelsesseminar i Svendborg Elever til demonstration i Århus

November: 3. 4. 4.

”Søforedrag”: Einsteins relativitetsteori 2r i Esbjerg til ”De unges ord tæller” Fællesarrangement for hele skolen: Filmkoncert UNI:FORM 4. Karakterer 5. Georg Mohr Studiekreds 6. 3xFY og 2zFY til Fysik-OL 6. Café, julebryg 9.-13. Brobygning fra 10. klasse 10. Biologi OL 1. runde 10. Georg Mohr 1. runde 10. ”Søforedrag”: Slangen, strudsen/giraffen og din sundhed 11. 1.g Orienteringsaften 16.-20. Brobygning 10. klasse 17. 1.hf Brobygning i Esbjerg 17. Kemi OL, 1. runde 18. 3.g afleverer idrætsprojekt 19. Georg Mohr Studiekreds 19. Geografi OL, 1. runde 20. 2h3g Bi2 besøg på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 23. 1.g valg af studieretning og 2. fremmedsprog 23.-27. Brobygning 10. klasse 26. Georg Mohr Studiekreds 27. Julecafé 28. Orienteringsarrangement for kommende elever

December: 1. 1. 2. 3. 4. 4. 6. 7.-9. 8. 10. 11. 15. 17. 18. 21. 22. 22. 23.

Ny rektor Kristian Bennike begynder Fællessarrangement i Valgmøde om EU afstemning ”De 9 læsninger” i Domkirken 3tMU 2yMU Georg Mohr Studiekreds 1.g Offentliggørelse af studieretninger Vismandstalentet Finale i Århus Georg Mohr Studiekreds 1.hf kreativt projekt 3.g SRP-opgaveformuleringer udleveres Georg Mohr Studiekreds 2.g AT-kulturmøder 2.hf SSO-opgaveformuleringer udleveres Georg Mohr Studiekreds 1.g AP-prøve 1.g NV-opgave afleveres 2.hf SSO og 3.g SRP afleveres Juleafslutning i Domkirken Juleferie

9


Translokationstale Ord på vej Kære studenter fra gymnasiet og hf. Hjertelig til lykke med jeres eksamen. Den har I nu fået det synlige bevis på – eksamensbeviset. Men selve jeres eksamen, den har I ikke fået. Eksamen får man ikke. Den tager man. Og man tager den tid, det kræver at skrive opgaver, synopser, SSO/ SRP, forberede sig og diskutere og i det hele taget lære de ting, der gør, at man bliver en god studerende. Og når I så har taget jeres eksamen, så får I en adgangsbillet, der giver mulighed for en plads på videregående uddannelser. Og den skal I benytte, mens den stadig er mest værd. Der har nu også hørt andet med i de 2 eller 3 år, I har gået her, end flid her eller derhjemme. Studieture til udlandet, til København, idrætsdag og fællesarrangementer. I har været gode til at organisere eller finde dem, der nu var særligt gode

til det. Afslutningen for 3.g og 2.hf både om aftenen og underholdningen på skolen dagen efter om formiddagen var gode eksempler på det. Jeg vil også sige tak for godt samarbejde om uddannelse og alle de ting, der har gjort det til gode år – uddannelsesmæssigt og socialt. Laila Westergaards fliser, som blev indviet for knap 2 måneder siden, hedder ”Ord på vej”. Jeg tager tråden op og vil også gerne give jer ord med på vej. Berlingske Tidende havde i midten af maj i år en stor artikel med overskriften: ”Fremtiden tilhører de engagerede.” Tankegangen var, at når opsvinget slår igennem, så vil virksomhederne slås om medarbejdere, der har en indre drivkraft og er motiverede af større ting end penge. 6 virksomhedsledere blev spurgt om, hvordan drømmemedarbejderen ser ud. I får nogle af buddene. De lyder sådan: ”Vær modig og spring ud i opgaverne”. Der er brug for medarbejdere, der tør kaste sig ind i nye projekter, også selv om de føler, de ikke har alle forudsætningerne. Man skal sige ja, udfordre eventuelle bånd og definere sin egen bane. Det stiller krav til ens personlighed. Man skal have selvindsigt – kunne forstå sig selv. Man skal have social intelligens – kunne forstå andre. Man skal have livsambition – se sig selv som en del af noget større. Og man skal have nysgerrighed. Et andet bud: ”Kig op fra Facebook og se ud i verden”. Den teknologiske udvikling har i de seneste år fundet sted i et meget højt tempo og forandret alle aspekter af vores liv – hvordan vi arbejder, kommunikerer

10


og socialiserer. Og der er ingen udsigt til, at udviklingen er aftagende. Tværtimod. Derfor er evnen til at læse forandringer og kunne anvende denne viden, mens forandringerne sker, i høj kurs. Medarbejdere, der har denne evne, har typisk også evnen til at tænke ud af boksen. Der er brug for entreprenører mere end funktionærer. Et tredje bud: ”Dan netværk og brug dem”. Man kommer til at arbejde i meget forskellige netværk. Så der vil blive sat pris på medarbejdere, der er gode til at skabe nye netværk, vedligeholde dem, dyrke dem og lære af dem. Men det er også vigtigt at blive dygtig til en ting – at blive specialist, så er man noget værd i et netværk. Og man skal være nysgerrig. Og være hurtig til at forstå en ny situation, tilpasse sig, forstå omgivelserne og spille sammen med dem. Jeg stopper her. Det er alle sammen krav til personlige kompetencer. Og det er relevant. Det håber jeg, at vi har været med til at give jer. Men det er kun en del af de mål, der er for jeres uddannelse her. Laila Westergaards fliser her i skolegården har et andet aspekt. Gymnasiet og hf er også en dannelsesrejse. Det kan man se i formålsparagraffen til de to uddannelser. For studentereksamen gælder blandt andet, at formålet er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer. Og at uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på udvikling af personlig myndighed. Man kan også få det illustreret ved Laila Westergaards fliser. At gå fra hovedindgangen til kastanjetræet og dreje sig med fliserne, læse, standse op og tænke efter, er en dannelsesrejse. Teksterne på de 112 fliser er valgt fra poesien og verdenslitteraturen, fra naturvidenskaben og filosofien, fra enkelte, som har haft tilknytning til Ribe, og som har haft betydning ud over det lokale. Og der er inspirationen udefra. Temaerne er med Laila Westergaards ord:

”Forårets sprudlende kraft, lokal stedfæstelse, kosmisk svimmelhed, udlængsel, det stillestående, tiden, vandringen, sproget, efteråret, det vemodige, regnen, ensomheden, kærligheden, fortiden, tilstedeværelsen, rodfæstelsen, sansningen, forventningen og fremtiden”. Jeg har valgt et par citater til jer. Det første er et Kaj Munk citat: ”Ukuelig og sikker”. Citatet stammer fra Kaj Munks: ”Den blaa anemone”, der kommer frem den første dag i marts. Den er blevet omplantet, har også haft modgang, fået et større værd, og står nu sejersæl, ukuelig og sikker. Det tror jeg også, at I gør. Ukuelig og sikker. Det er faktisk det tidspunkt, hvor jeres viden er bredest. Det er et helt univers, I har beskæftiget jer med. Senere bliver I i højere grad specialister. Det har også taget tid at komme dertil. Det kan være, I kan genkende et citat af Henrik Nordbrandt fra en anden flise: ”Oktober, november, november, november”. Det er fra digtet ”Året har 16 måneder: november, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november.” Men med viden følger ydmyghed og erkendelse af, hvad man alligevel ikke kan. Et andet citat stammer fra Sokrates: ”Alt hvad jeg ved er, at jeg intet ved”. Men nysgerrigheden skal man have. Et andet Sokrates citat siger: ”Undren er begyndelsen”. Og et citat fra Albert Einstein: ”At blive ved med at stille spørgsmål”. Fysikeren Holger Bech Nielsen siger: ”Even vacuum is complicated”. Thomas Tranströmer, svensk nobelpristager i litteratur siger på en fliserne: ”Jeg er ikke tom jeg er åben”. Det sidste citat på den sidste flise ved udgangen af skolegården hedder: ”Sporet er frit.” Det stammer fra Johannes V. Jensens digt ”Paa Memphis Station.” Fortælleren har ventet i seks timer i regnvejr på, at toget skulle køre videre. Han beskriver sine tanker. Er tilværelsen gået i stå? Skal jeg blive her? Melde mig som borger på torvet?

Og starte et savskæreri? Men så kommer det godstog, de har ventet på. Og sporet bliver frit – endeligt. Og så rejser vi videre. Sporet er også blevet frit for jer. Og jeres rejse går også videre. Og når I så rejser videre, kunne I følge opfordringen på citatet på den næstsidste flise ”Hold ørerne farbare”. Det stammer fra Benny Andersens digt ”Søvnløs” i digtsamlingen ”Den indre bowlerhat” fra 1964. Sammenhængen er: ” forslag til i morgen, hold øjnene åbne, hold ørerne farbare, gør noget ved verden, vikl dig ind, kom i klemme, kom ved”. Jeg vil gerne ønske jer alt det bedste på jeres videre rejse – i jeres videre uddannelse og i jeres private liv. Bent Karsdal

11


Studenternes tale, hf Kære medstudenter og lærere Halfdan Rasmussen, der ville være blevet 100 år i år, skrev en sang, hvor han startede med sige ”at lære er at ville, befri sin ensomhed”. På samme måde startede vi vores nye kapitel her på Ribe Katedralskole. Vi blev mødt med et åbent sind af vores lærere og kom selv med viljen til at lære, samt med viljen til at stå sammen i et unikt fællesskab, med følelsen af at være en del af noget større. Vi har fået to unikke år, der nu udgør et kapitel, som synger på sidste vers. Dette kapitel er gået ufatteligt stærkt. Her tænker jeg på introfesten helt tilbage i begyndelsen af 1.hf, hvor vi lavede fællesspisning, og alle sad nervøse og prøvede at komme ud af den akavede stemning. Og nu, hvor vi for nyligt var til galla. Her blev uddelt kram, og vi snakkede om det vemodige ved at afslutte alt, hvad der er sket de seneste to år. Det kvantespring, der er sket her i mellem vores ekskursion til Søgaard, hvor det faglige og sociale aspekt gik op i en højere enhed, og turen til Berlin, hvor vi mærkede den højkulturelle storby. Dog har den største glæde ligget i hverdagen med opture og nedture, hvor tunge bøger og store afleveringer har fyldt. Den unikke udvikling i fællesskabet, hvor alle bidrager; men hvor man føler, at man får langt mere igen. Dette har opbygget respekten for hinanden og skabt rum og plads til nuancer, holdninger og refleksioner. Halfdan Rasmussen skriver efterfølgende i samme sang ”At lære er at famle, i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum”. Vi skal nu ud og udleve vores drømme, visioner og ambitioner. Vi skal nu gribe dagen og livet med ny viden og indsigt - fordi det er nu, vi rigtigt skal

12

finde os selv som helstøbte mennesker, og ikke mindst huske på, vi alle har livsduelighed. Vi ved ikke, hvordan vores fremtidige kapitler former sig. Dog ved vi, at de højst sandsynligt vil blive kringlede og nuancerede og ikke mindst mødt med modvind. Trods det vil vi komme igennem denne modvind og den flodbølge af valg, der venter. Det vil vi ved at kæmpe, håbe og tro på det bedste, altså nøjagtigt det, som vi har gjort disse to år. Derpå skaber vi vores eget verdensrum og finder vores rette plads.

En sidste tak til rektor Bent Karsdal for at skabe mulighederne og rammerne. Tak til vores teamledere, som er henholdsvis Bjørn Paulsen, Hans Christian Vester og Carl Christian Jespersen, for at være med til at udvikle og styrke fællesskabet i og på tværs af klasserne. Tak til vores tutorer, for at have taget hver enkelt af os under jeres vinger og passet på os, når det hele har føltes svært, og vi har haft brug for et godt råd, samt en opmuntring til at kæmpe videre. Tak til alle lærerne for inspirerende


bentligt kun har været begyndelsen på livslange relationer. Afslutningsvis skal lyde et held og lykke på vejen, husk, at leve livet og stole på intentionen. Vi skal skabe vores eget verdensrum og aldrig nogensinde glemme det potentiale, vi alle rummer. Ribe Katedralskole, en rummelig skole med plads til at vokse, reflektere og have nuancer. Katrine Lindholm Nicolaisen, 2q

og motiverende undervisning. Tak, fordi I har mødt os i øjenhøjde, set det potentiale vi rummer, også det, vi ikke selv så. Alt i alt tak, fordi I alle har hjulpet os med at vokse fagligt og menneskeligt. Tak til alle mine medstudenter. Uden hinanden havde vi ikke været, hvor vi er i dag. Vi har delt utroligt mange gode stunder sammen. Vi har hver især bidraget alt, hvad vi kunne, til det store fællesskab. Vi har lært hinanden, at fantastisk læring kræver fantastisk samarbejde. Derved har vi suppleret hinanden og fået hinanden til at gro. Nu syntes jeg, vi skal se hinanden i øjnene med stolthed, og tænke på, hvad vi har opnået og på den måde mærke fællesskabet, der snart splittes, men altid vil eksistere. Mærke de venskaber, der har udviklet sig igennem de seneste to år, hvilket forhå-

13


Studenternes tale, STX

Kære forældre, kære lærere og ikke mindst kære medstudenter ”Hvor du sætter din fod drysser frø af de drømme du driver imod. Ved de veje du finder, vil man snart plukke minder” En sensommerdag i 2012 satte vi for første gang som uvidende frøer vores fødder her på Ribe Katedralskole. Velvidende at der ventede os tre år med læring, øl og venner

14

for livet. Nu står vi her som studenter, 2901 skoletimer og 664 afleveringstimer senere. Det er blevet tid til at plukke minder, som vi i fællesskab har skabt her på Katedralskolen. Minder fra de store, snørklede veje, som synes ingen ende at tage, men også fra små, smukke veje, som endte alt for hurtigt. Til tider har vi også sprunget over, hvor gærdet var lavest i håbet om at nå de solbeskinnede veje på den anden side. Fælles for alle disse veje er dog, at vi har gjort det sammen. Vi havde ikke stået her

i dag, hvis ikke vi havde haft hinanden. Vi har brugt utallige timer sammen, både når øllerne skulle hældes ned til fredagscaféer og til Heimdal; men også når lektiemængden havde hobet sig op og fraværsprocenten ligeså. Der har altid været en hjælpende hånd i mængden og en skulder at græde ud ved. Vi har stået sammen, støttet hinanden og hjulpet, hvor vi kunne, når livet har syntes uretfærdigt. Selvom tiden nu synes at være gået hurtigt, har det alligevel til tider føltes som evighe-


Udover at holde styr på lærere og elever har du også sørget for at beskæftige både arkitekter og byggefirmaer, når endnu en bygning skulle opføres eller renoveres. Hvert et lille frimærke på skolen har du bygget på, så vi i dag har gode faciliteter hvor end vi kigger hen. Som en sand Christian IV vil vi sige dig tak for nogle gode år på Katedralen. Det er nu blevet tid til at drive videre mod vores drømme. Snart skal vi ud og udforske den

store vide verden. Vi skal finde nye veje, både de lange tunge, men også – og dem skal vi helst finde flest af – de små smukke veje, fyldt med indtryk og oplevelser. Først skal vi dog ud og more os med hinanden. Fejre at vi er blevet store stærke storke, der er klar til at flyve fra reden. Vi skal hælde øller ned, grine, sætte spor hos hinanden, og ikke mindst skal vi skabe minder sammen, som vi kan grine af, når vi om 10 år mødes her i skolegården. 10 nye lindetræer. 222 studenter. De vil vokse. Vi vil vokse. Og som Benny Andersen sagde: “Det er på høje tid. Vandet koger, jorden brænder, verden venter”. Med disse ord vil vi rejse os og udbringe et leve for skolen, dens elever og lærerstaben. Ribe Katedralskole længe leve. Hurra, Hurra, HURRA. Mathilda Ebsen Rom, 3z Trine Monberg Sørensen, 3z

der. At vi står her i dag skyldes den uløselige sammenhæng mellem elever og lærere. Undervisningen havde ikke været den samme uden så dygtig en lærerstab, der forstår sig på elever anno 2015: individualisme, travlhed og forventninger. Mange ting har I måttet stå model til, men alligevel har I haft standhaftighed og vilje til at fylde os med viden fredag eftermiddag, når weekenden har stået for døren eller offentliggørelsen af eksamener og karakterer har været oppe over. En stor tak skal også lyde til dig, Bent Karsdal. I 27 år har du været rektor her på skolen, men også for dig er det blevet tid til blot at plukke minder herfra, når du til november går på pension.

15


Ripensersamfundets legatoverrækkelse Kære dimittender, kære rektor, lærere og jubilarer. Ripensersamfundet ønsker tillykke til årets studenter fra gymnasiet og hf. I er i dag 221 studenter fra gymnasiet og hf. Det er et stort antal. For 50 år siden var vi 61, som blev studenter. Det, syntes vi, var mange; men vi var dog så få, at vi betragtede os selv som én fælles gruppe. Og det kan ses i dag, hvor 33 af de 53 nulevende er samlet for at fejre vores 50-års jubilæum. Vi håber for jer, at I også vil vende tilbage til skolen fra tid til anden og mindes de tre nok vigtigste år af ungdomstiden. I har helt anderledes muligheder for at holde kontakten ved lige, end vi havde. Vi brugte breve og havde måske mulighed for at låne en telefon, hvor vi boede under studierne. Eller en god gammeldags telefonbox kunne være vores vigtigste livline.

I dag bruger I mobiltelefoner, sms, e-mail, hjemmesider, facebook, twitter, instagram og andre sociale medier. På godt og ondt, som rektor Karsdal var inde på i sin tale til jer. Men også Ripensersamfundet skaber og holder kontakterne mellem dimittender og skolen. Gennem Ripenserbladet og elektroniske nyhedsbreve, men ikke mindst gennem de årlige receptioner, som foreningen arrangerer her på skolen for dimittender og jubilarer umiddelbart efter translokationen. Og gennem vores årsmøder. Kære studenter: Det kan godt være, at I ikke de første år synes, at det er særligt interessant at deltage i Ripensersamfundets aktiviteter. Men tro mig: Når I selv bliver jubilarer, vil I vende tilbage og glædes over et nostalgisk gensyn med skolen og ikke mindst med hinanden.

Det har også dette års 10-års jubilarer indset, og de holder en stor fælles fest i aften på Hotel Ribe. En anden vigtig opgave for foreningen er sammen med skolen at være med til at uddele legater, som foreningens medlemmer gennem årene har testamenteret til dimittender fra Ribe Katedralskole. Blandt de gode legatstiftere med rod i Ripensersamfundet kan nævnes Ejnar Thorsen, Frode Schön, Erik Hansen og Niels Lauridsen. Her ved translokationen uddeler Ripensersamfundet derudover foreningens eget Dimittendlegat, som nu er på 7.000 kr. Og i anledning af foreningens 100-års jubilæum for tre år siden, kan vi også i år supplere med et helt specielt 100-års jubilæumslegat på 5.000 kr. Med disse ord vil jeg gå over til at uddele de to legater. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen. Ved indstillingen har Ripensersamfundet bedt skolen lægge vægt på sociale og netværkskabende kriterier – det, vi i min ungdom kaldte ”at være en god kammerat”: Dimittendlegatet Modtageren af Ripensersamfundets Dimittendlegat 2015 er kendt af alle på skolen. Den højt estimerede og flittige discipel har nemlig gået her i tre år! Som så mange andre disciple - der har gået på Ribe Katedralskole i de 870 år siden 1145 - kan årets legatmodtager læse og skrive – på græsk og latin!! Ud over den faglige flid har disciplen fyldt sin skoletid med allehånde sociale aktiviteter og tiltag til gavn for andre elever! Hun har været en populær gæst i sin klasse, hvor hendes stol ofte har stået tom. Ikke på grund af sygdom og skulk, men fordi hun

16


sad i en bedre stol på Rektors kontor. Her har hun utrætteligt talt elevernes sag som en seriøs elevrådsformand. Mere end nogen anden må hun kunne kaldes PAMFILUS, dvs. ”en, der er elsket af alle”! Thi alle årgangens elever kårede hende på sidste skoledag som: ”ÅRETS VEN”! Og i dag har vi hørt hende tale på studenternes vegne. Modtager af Ripensersamfundets Dimittendlegat på 7.000 kr. er Mathilda Ebsen Rom, 3r.

i et delt formandskab og har her fået brugt sine organisatoriske evner til fulde, blandt andet med at få styr på foreningens økonomi. Måske udviklingen af disse evner har fået hende til at gå ind i et arbejde med en med Povl Dons Christensen at gøre Remisen Matilda Ebsen Rom og Sille Ugelvig samm til et fristed for unge, ikke mindst Ripensersamfundets 100til fremtidig glæde for eleverne på Ribe års jubilæumslegat Katedralskole. 100-års jubilæumslegatet går i år til en elev, Med et sådant socialt engagement er det en der igennem tre år har sat sit præg på Ribe fornøjelse og stor glæde at kunne give RiKatedralskole med sit lyse sind og hjælppensersamfundets 100-års jubilæumslegat somme natur. på 5.000 kr. til Sille Ugelvig, 3s. Årets legatmodtager har været engageret, flittig og konstruktiv i sin tilgang til under- Til slut vil jeg gerne igen lykønske alle stuvisningen og er særdeles vellidt på skolen. denter med huen og invitere jer, lærere og Personen kan lide at skabe sjove fester og jubilarer til Ripensersamfundets reception, har med tre år i Heimdal gjort en stor som finder sted i skolens Sal her umiddelindsats for at skabe rammerne for gode bart efter den afsluttende sang. oplevelser på Ribe Katedralskole. Vi er meget meget glade for den store tilDet sidste år i Heimdal har hun været med slutning, der er til vores receptioner. Disse

receptioner er så at sige foreningens flagskib, og det er godt at opleve flere hundrede glade smil i skolens Sal. Til jubilarerne vil jeg sige, at der desværre kun er cirka en fjerdel af jer, som aktivt støtter Ripensersamfundet og dermed er med til at gøre receptionerne mulige. Vi kan derfor kun opfordre til, at man melder sig ind i foreningen, hvis man ønsker, at denne gode tradition skal fortsætte. Der er mulighed for at melde sig ind i forbindelse med receptionen senere i dag eller via foreningens hjemmeside. Men ét sted har vi oplevet en helhjertet støtte til Ripensersamfundets aktiviteter, og det er her på skolen. Og her – lige inden Rektor Karsdal for sidste gang afslutter en translokation – skal der lyde en stor tak fra Ripensersamfundet specielt til dig, Bent Karsdal, for en uvurderlig støtte gennem de 27 år, du har været rektor her på skolen. Du har om nogen været årsag til, at samarbejdet mellem Ribe Katedralskole og Ripensersamfundet er af enestående natur og noget, man med misundelse ser på fra andre gymnasier. Tak. Povl Dons Christensen

17


Bænk med indskrift og udsigt

Man skal sikkert vide det for at lægge mærke til det! Der er noget ganske særligt ved den hvile- og udsigtsbænk af ældre stil, der med rødmalede støbejernsben og –armlæn og hvidmalede planker til sæde og ryglæn står ved plantagen nord for Ribe små halvtreds meter ud ad Farupvej fra lyskrydset ved Plantagevej: på ryglænet er der påskruet en oval metalplade. Intet mindre! I en travl hverdag ænser mange sikkert ikke bænken, måske heller ikke at den har den omtalte plade og måske slet ikke, at der i pladen er indgraveret en tekst. Pladen har en brunlig farvetone som en følge af vejrliget; men der er tale om en messingplade, så den kan pudses op. Det har vi fået Simone Lykke Hein og Michela Munk Hansen, som begge er studenter fra sommeren 2015, til at gøre. Nu kan vi læse indskriften: ”In memoriam scolæ / Ripensis / Anno Domini / MDCCCLXIV / N. N. ” Oversat står der: ”Til minde om Ribe Skole i det herrens år 1864. N. N.”

18

Det er Ribe Katedralskole, der sigtes til. Formuleringen kan i dag virke arrogant, som om der ikke er andre skoler i Ribe. Men i formuleringen og i valget af latin er det historien, der ekkoer til os. Initialerne N. N. dækker over Nicolai Nyholm, der i 1864 kom til Ribe for som privatist ved rektor Bendtsen og nogle af lærerne at blive forberedt til studentereksamen. Skønt Nyholms ophold i Ribe var af ret kort varighed, blev Ribe by og Katedralskolen et funklende minde for ham. Gennem hele livet omfattede han byen og skolen med stor interesse, taknemmelighed og kærlighed. Nyholm havde et valgsprog: ”Adolescentiam meam meminisse semper gaudeo”. På et mere nutidigt dansk: ”Jeg glædes altid ved at mindes min ungdom”. Vi må sige, at undervisningen i latin ikke var spildt på ham. Da Heimdal i 1914 fejrede sit halvtreds års jubilæum, deltog den halvfjerdsårige i festen i Ribe. Det var ved den lejlighed, han skænkede bænken med mindepladen til byen og dens borgere. Bænken står dér, hvor Nyholm første gang så Ribe, da han med datidens befordring kom gennem

Ribe Plantage. Der var ikke asfalterede veje, og der var ikke en omfartsvej med flere tusinde biler hvert døgn vest om Ribe. Industrialiseringen var på vej, men Ribe var gennemgående en førmoderne idyl. I en årrække flere tiår tilbage var det en tradition, at de udsprungne ripensiske studenter på studenterrundturen stoppede ved Nyholms bænk for at pudse messingpladen. I dag er det de færreste, der kender til bænken og traditionen. Mon ikke du i fremtiden vil lægge mærke til Nyholms bænk? Læs indskriften, sæt dig og nyd udsigten. Trine Ryhave Hans Christian Vester Kilder: Uwe Dall: ”Fra Nørreporten til Nørremarken”, 2010 ”Ripenser-Bladet”, marts, 1917 ”Ripenser-Bladet”, april, 1922


Kong K Elevernes afsked med Bent Karsdal

19


20


21


Fra statsstyring til markedsstyring – eller 27 år som rektor på Ribe Katedralskole lærer havde sine klasser og sit eget pensum. Den statslige styring lå først og fremmest i pensumkrav og en centralt fastsat overenskomst med 22 timers undervisning.

Det kan være vanskeligt kort at beskrive 27 år som rektor. Der er så mange begivenheder, forløb og samarbejder, jeg ser tilbage på med stor glæde. Og der har selvfølgelig også været begivenheder og opgaver, der har givet udfordringer. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i, hvad der er sket i gymnasieverdenen og i uddannelsessystemet, fordi det også afspejler sig i de opgaver, der har været mine på Ribe Katedralskole. Statslig styring Jeg kom til Ribe Katedralskole den 1. februar 1988 fra en stilling i Undervisningsministeriet som undervisningsinspektør i Direktoratet for Gymnasieskolerne og HF. Det var en periode med stor statslig sty-

22

ring. Vi udstedte regler for næsten alting, udsendte supplerende skrivelser hertil og opbyggede en 10 binds regelsamling, der stod i 2 eksemplarer på hver skole. Her var regler for eksamen, fravær, ferier, lærerkompetencer, pensum m.v., men intet om ledelse og organisation på det tidspunkt. Hvis elever forsømte og skulle til eksamen på særlige vilkår, måtte rektor søge Undervisningsministeriet herom. Der var et stort fagkonsulentkorps, der førte kontrol med, hvad der kunne måles og dokumenteres, og behandlede for eksempel klager over undervisning. Til gengæld var der ikke mange ansat i skolernes administration – typisk en rektor, en administrativ inspektor samt en sekretær eller måske to på deltid. Hver

Amtsligt gymnasium Den 1. januar 1986 overgik 42 statsgymnasier her i blandt Ribe Katedralskole til amterne. Det betød, at skolen nu fik to herrer. Undervisningsministeriet bestemte indhold og rammer, mens amterne betalte. Ofte var det nu en økonomisk fordel med to herrer for skolerne. Nogle amter brugte mange ressourcer på deres gymnasier og opførte nye for at gøre gymnasieudbuddet så decentralt som muligt. Og bygningsmæssigt fik mange skoler et løft. Det gjaldt også i Ribe Amt, hvor Grindsted gymnasium, Esbjerg Statsskole, Esbjerg Gymnasium og Varde Gymnasium blev udbygget. Man kunne få den tanke, at der var en sammenhæng mellem udvalgsformandens geografiske tilhørssted og byggebevillinger. Der var også behov for renovering her på skolen, og noget lykkedes - særligt, når vi selv bidrog til finansieringen. Amtsligt ejerskab betød også fælles budgetter, amtslige ansættelser, fælles personalepolitik og amtslig styring af antallet af klasser. Det gav mange møder og meget samarbejde. De fælles interesser for skolerne var alligevel stærkere end den konkurrence, der også var dengang. To herrer betød imidlertid også interessekonflikter mellem amt og ministerium. Og den, der betaler, vinder i det lange løb. Nogle steder var der et markant amtsligt ønske om indflydelse på indholdet i gymnasiet eller rettere et amtsligt skolevæsen.


Første test i konflikten var, om amterne måtte kræve, at skolen koncentrerede sig om nogle indsatsområder og aflagde beretning til amtet. Jeg blev rektor på et tidspunkt, hvor modsætningen mellem ministerium og amt var betydelig. Jeg blev derfor både glad og overrasket over, at Ribe Amt ville ansætte en undervisningsinspektør fra det centrale tilsyn i København som rektor på Ribe Katedralskole. Ribe Amt havde ikke noget ønske om at opbygge et sådan amtsligt skolesystem. Friheden for skolerne var stor, men pengene små. Og det var måske et meget godt udgangspunkt for næste periode – statsligt selveje. Amtsborgmester Laurits Tørnæs, undervisningsminiser Ulla Tørnæs og Bent Karsdal 2003. lerne i det gamle Ribe Amt. Der var en overgangsperiode på 4 år, til vi havde et landsdækkende taxameter, men så havde taxameteret også givet os et løft og en dispositionsfrihed. Det statslige selveje betød også, at gamle samarbejder tyndede ud, idet vi ikke havde amtet med blandt andet dets store hospitalsbudget som økonomisk med- og

Fællesarrangement i Rundgangen 2005. Statsligt selveje og markedsstyring Kommunalreformen fra 2007 nedlagde amterne, og dermed skulle gymnasierne have nye ejere. Det blev samme organisation som for eksempel erhvervsskolerne – statsligt selveje med ”rigtige” bestyrelser med ansvar for skolens drift herunder dens økonomi. Det er den væsentligste ændring, der er sket i min tid som rektor. Skolen fik nu et taxameter med en grundtakst og herefter samme takst for alle elever. Taxameteret var det samme, uanset om skolen lå i København eller i Ribe. Det var en klar fordel for sko-

Rundgangen nedbrydes, så Salen kan bygg

es. August 2010.

23


SviegadeEsbjerg Kommunes Byfond præmierer 2010 bygningen. Sidste led i det statslige selveje var overtagelsen af bygningerne i 2010. Vi købte på grund af fagrækken og lærerkompeskolen af staten på favorable vilkår og optog tencerne. HF har et andet elevgrundlag som et andet firma kreditforeningslån. og et lidt andet sigte med uddannelsen Taxameteret blev udvidet med en takst for end gymnasiet. Vi har bestræbt os på at bygninger, og kombinationen af gode taxaholde fast ved hfs særkende, men også lagt metre, gode driftsresultater og låneoptagelse vægt på at integrere eleverne her i skolens har givet grundlag for en gennemgribende samlede ungdomskultur. Og det, synes jeg, udbygning og renovering af skolen med er lykkedes ganske godt. modernisering af faglokaler, nye bygninger, kantine og nyt stort fællesområde, idrætshal og til sidst en ny skolegård. Der er sket meget bygningsmæssigt. Det kan bedst illustreres af, at da jeg kom i 1988, blev jeg modtaget i skolens sportshal, hvor der var rullet et par madrasser ud til eleverne, og hvor der kun var sat 3 stole frem – til Undervisnings- og kulturudvalgets formand, min kone og mig. Vi har i dag bedre rammer til at sige velkommen til den nye rektor i.

29. juli 2010 Hendes Majestæt Dronnin g Margrethe II på besøg i anledning af Ribes 130 0 års jubilæum.

modspiller. Nu dominerede konkurrencen mellem skolerne. Der blev kamp om eleverne, og markedsføring kom til at spille en helt anden rolle. En anden væsentlig begivenhed var overtagelsen af det 2-årige hf-kursus fra Ribe Seminarium, idet seminariet flyttede til Esbjerg. Det var naturligt for os at overtage

Pølsevogn hejses ind på 1. Salen til rejsegilde 10. november 2010.

24

Rektors opgaver Den stilling, jeg søgte og fik i 1987, har ændret sig væsentligt i kraft af den udvikling, der er sket i rammevilkårene. Jeg blev oprindeligt ansat nærmest som administrator. Ministerium og amt havde lagt det meste i faste rammer, og lærerne passede deres undervisning. Nu er ledelsesopgaven langt


indvielse Bent Karsdal og Laila Westergaard ved 7. maj 2015.

af ”Ord på vej”

mere kompleks. Det skyldes dels, at skolen er blevet større og dermed også antallet af medarbejdere. I 1988 var der 275 elever og 28 lærere. Det højeste tal, vi har haft, har været 718 elever og 65 lærere. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet har overladt langt mere til skolerne. Vi skal selv finde løsninger inden for langt videre rammer både pædagogisk og administra-

tivt – som for eksempel at afpasse skolens undervisningstilbud i forhold til elevønsker og anvende skolens bevilling og lærernes arbejdstid, så den kommer elevernes læring bedst muligt til gode. Kompleksiteten har også medført, at skolen nu har fået en helt anden organisation med ledelsesteam bestående af rektor, vicerektor og to uddannelsesledere. De enkelte klasser

Indvielse af Salen 2. maj 2011.

Bent Karsdal modtager Hempel-DTU prisen i Forum 19. april 2014. har lærerteam med en teamleder. Ledelsen er kommet meget tættere på lærernes undervisning, netop fordi opgaven samlet er at give eleverne de bedste forudsætninger for at uddanne sig videre. Og det sker i et samarbejde mellem lærerne og mellem ledelsen og lærerne. Det har også ændret opfattelsen af lærerrollen. Læreren er ikke kun faglærer, men også en organisationsmedarbejder, der indgår i mange samarbejder ud over sine egne fag. Lidt forenklet kunne man sige, at i 2005 med sidste gymnasiereform fik rektor større råderum med hensyn til undervisning, i 2007 ansvar for økonomi og personale, i 2010 ansvar for bygningerne og med overenskomsten i 2013 rådighed over lærernes arbejdstid. Det har som nævnt krævet en anden organisation, men har også gjort det til et mere spændende job at være rektor. Jeg har været meget glad for at være her for alle de samarbejder, jeg er indgået i, for de ting, jeg har været med til at arrangere, og for, at den øvrige ledelse også har givet mig plads til spændende opgaver i undervisningsverdenen uden for skolen som for eksempel medlemskab og næstformand i Rektorforeningen i 6 år. Det vil jeg gerne sige tak for og ønske skolen alt godt i de kommende år. Bent Karsdal

25


Røde Kors og Stand-Up! Mandag den 2. februar 2015 i fjerde lektion var hele Salen fyldt godt op. Der var god stemning og højt humør, og alle ventede spændt. Det var nemlig endelig blevet tid til Stand-Up, et show med Ruben Søltoft og Martin Nørgaard, vundet gennem en konkurrence fra Røde Kors. Det hele startede med en besked i Lectio og et link til en hjemmeside. Røde Kors kørte med en kampagne ”Venner Passer På Venner”, som florerede på diverse online medier. Det hele gik ud på, at man skrev under på, at man passer på sine venner i nattelivet. 84 personer fra Ribe Katedralskole skrev under herpå. Som en ekstra bonus udloddede Røde Kors et Stand-Up show i samarbejde med FBI (Funny Business Inc) til ét heldigt gymnasium, som skaffede minimum

50 underskrifter. Selvom mange andre gymnasier havde op til 5 gange så mange underskrifter, skete der det heldige, at Ribe Katedralskole vandt showet, og en aftale med Ruben Søltoft og Martin Nørgaard kom i hus! Hele showet var en stor succes. Der var glæde, latter og smil, og alle så ud til at more sig. Det lød i hvert fald sådan! Efter en times tid med latterkramper og jokes på striber, sluttede showet desværre, og de to komikere måtte hjem igen … Alt i alt var det et fantastisk arrangement, som blev stablet på benene ved et fantastisk samarbejde mellem elevrepræsentanter og skolens personale! Christoffer Fyhn Mortensen, Røde Kors Ambassadør

26


Anvendelsesorienteret undervisning

Som gymnasieelever tilbringer vi langt de fleste dage siddende på skolebænken og lyttende til lærerens ord, og det hele kan nemt blive en smule ensformigt og til tider virkelighedsfjernt. Det var derfor spændende, da den traditionelle undervisningsform i starten af kalenderåret blev erstattet af det, som kaldes anvendelsesorientering. Anvendelsesorientering handler om at anvende fagligt stof og bringe almene, faglige, peronlige og sociale kompetencer i spil, samtidig med at man arbejder med akutelle og autentiske problemstillinger. Samtlige naturvidenskabelige klasser i 2.g har deltaget i projektet. De forskellige klasser har arbejdet med bioenergi ud fra deres højniveaufags perspektiv. Vi har i forløbet anvendt naturvidenskabelige teorier og metoder samt målinger og data fra eksperimenter, der afspejler en virkelig energiproduktion. Derudover har vi arbejdet med formidling og præsentation af projektet i form af en videnskabelig poster. Posteren blev præsenteret for et dommerpa-

nel og derefter udstillet i Salen. Vores posters var udstillet i en uge, hvor de var genstand for stor beundring. Et dommerpanel bestående af syv af skolens lærere og forhenværende musemusinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseum i Esbjerg, Svend Tougaard, vurderede gruppernes arbejde og kårede vindere fra de enkelte klasser samt en samlet vinder. Den samlede vindergruppe bestod af Kirstine Bruun Viuf, Charlotte Christensen, Lise Petersen og Jonas Beck alle fra 2x kemi. Dommerne gav udtryk for, at de generelt var imponerede over de mange flotte posters og præsentationer. Forud for de færdige produkter lå der et selvstændigt og dybdegående arbejde i klasserne. Derudover havde skolen haft besøg af foredragsholderne Mads Pagh Nielsen, som arbejder ved Instituttet for energiteknik ved Aalborg Universet, og Annette Bruhn, der er beskæftiget ved Instituttet for biosience og marinøkologi fra Århus Universitet. Begge oplægsholdere bidrog med brugbart stof og inspiration. I forbindelse med

projektet var fysikklassen på eksklusion til Aalborg Universitet Esbjerg, hvor den blandt andet arbejdede eksperimentelt med effekt af en vindturbine. I biologiklasserne lavede vi eksperimentelt arbejde i det virtuelle laboratorium LABSTER.com. Fokus for projektet har ikke kun ligget på det videnskabelige, men også i høj grad det formidlingsmæssige aspekt. I den forbindelse holdt en af skolens billedkunstlærere, Jesper Bunk, oplæg i Salen, hvor vi lærte om blandt andet komposition, blikfang og visuel appel. Rådene fra Jesper Bunks oplæg viste sig efterfølgende nyttige i andre sammenhænge og fag. Alt i alt har projektet om anvendelsesorientering været udfordrende og lærerigt på den måde, at vi selv skulle formulere en problemstilling og udarbejde et samfundsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt løsningsforslag. Dermed er vores viden fra undervisningen blevet virkeliggjort og sat i et realistisk perspektiv. Mads Sørensen, 2y Asbjørn Guldhammer Riis, 2y

27


Studietur med 3gTYF til Hamborg

Tyskland - vores kære naboland mod syd, som på mange måde er et indbydende land med mange fascinerende storbyer. Hamborg er én af dem. Det var i foråret 2015, at én lærer og ni spændte elever med én fælles tysk ånd drog til Tysklands perle, Hamborg. Hamborg som by bød på overraskelser og nye opdagelser midt i gadelyset. Hamborg er kontrasternes by, hvilket vi efter få minutter – ikke engang en overdrivelse – kunne konstatere. Dette oplevede vi, idet vi både så hjemløse på næsten hvert gadehjørne – både i de fine og mindre fine kvarterer i Hamborg – og business-mænd, for hvem den daglige transport foregik med metro. Vi ankom mandag med tog til Die Hansestadt Hamburg efter ca. 3 timer. Oplevelsen

28

af Hamborg som multikulturel by blev ligeledes hurtig bekræftet. Det var underlige og meget uvante rammer, vi som ripensere pludselig stod i. En storby, nye indtryk, mange nye sprog; men det sprog; som vi var kommet for både at tale og høre, Deutsch natürlich, var ikke til at opfange nogen steder. Senere på ankomstdagen oplevede vi nogle af Hamborgs mange seværdigheder. Vi startede med Hamborg Dungeons, som bragte os igen-

nem Hamborgs skyggesider med gys og skræk. Derefter var vi så heldige at have Alexander som guide rundt i Hamborgs store og små gader. Hvis der er et sted, du vil opleve lys og mennesker af forskellige nationaliteter – liv i det hele taget – så er det på den kendte gade Reeperbahn. Vi fortsatte på vores guidede tur rundt i sidegaderne, og i en lille sidegade til Reeperbahn så vi den kælder, hvor Beatles i sin tid startede musikkarrieren. Mørket havde så småt lagt sig over os i Hamborg, og vi fandt det tilfredsstillende og velfortjent med tysk aftensmad. Vi oplevede det traditionelle Tyskland i form af maden – en kæmpe burger og et hav af pomfritter – på restauranten ”The Bird”. Et utroligt hyggeligt sted, der også udstrålede en vis afslappethed, hvilket på mange måder belyste det utraditionelle Tyskland. Senere på aftenen blev vores 3gTYF sammenhold forstærket med hygge og film på vores fine 4-stjernede hotelværelser. Tirsdag morgen vågnede vi op til et dejligt solrigt vejr, som bevirkede, at vores program skulle ændres til udeaktiviteter. Dette var en klog beslutning, da Alexander havde lavet en såkaldt ’’Schnitzeljagd’’. Her besøgte vi


mange af Hamborgs højdepunkter, blandt andet deres smukke Rådhus og den kendte gammel tunnel ved Landungsbrücke. Vi afsluttede vores vellykkede Schnitzeljagt på gode gamle Reeperbahn, hvor vi fik middagsmad på rigtig tysk manér, nemlig en Döner. Alexander er ikke født i Tyskland for ingenting, og derfor skulle det selvfølgelig også prøves. Over middagstid begyndte skyerne over os lige så langsomt at komme, men trods dette tog vi på en meget spændende (og kold) Havnerundfart i Hamborgs meget velkendte og store havn. Det var så småt ved at blive aften, og vi kom i det fine ’dress’, da vi efterfølgende skulle i teateret. ’’Das Phanton der Oper’’ var det smukke og rørende stykke, vi så,

og vi var alle enige om, at det var en dejlig afslutning på dagen. Inden vi gik til køjs, regnede vi ud, at vi havde gået hele 12 km denne dag. Så ud over, at vi fik en på opleveren, var det også noget, der hjalp på sidebenene. Næste dag, onsdag, begyndte vores program først kl. 10 (lidt heldig har man vel altid lov til at være). Vi besøgte Deichtorhallen, hvor vi så en udsøgt form for kunst. Unge mennesker fik lov til at vise deres kunstneriske talenter, hvilket var noget, der var interessant at overvære. Resten af dagen var der lidt for enhver smag, nogle fortsatte i den kulturelle stil og andre udforskede Hamborgs caféer og butikker. Aftenen nærmede sig, og Alexander var så heldig at

komme på tur med os to. Vi var de eneste, der havde bestilt billetter til musicalen ”Løvernes Konge”, og den dag i dag, er vi særdeles glad for, at vi gjorde det. Det var en fantastisk oplevelse! Med mange nye indtryk, iagttagelser af tysk kultur samt en masse oplevelser rigere var det tid til at drage tilbage mod vores vante omgivelser i Danmark. Vi forlod Hamborg i tog med vores tasker fyldt op med tyske forsyninger til os selv, søskende og familie. Vi forlod Hamborg og det tyske med et smil på læben – og vi er vist alle enige om, at Hamborg overgik vores forventninger. Mathilde Tank-Baaskjær, Ditte Søgaard Enevoldsen, studenter 2015

29


Årets forårskoncert Med raslende kæder, koordinerede koreografier og saxofonspil blev udpluk fra alle musikholdenes repertoire opført under spotlightet i anledning af forårets komme. En ellers ganske almindelig torsdag aften foregik den årlige forårskoncert, hvor både C- og A-niveauer fik deres store chance på scenen i Salen for at fremvise deres musikalske talent. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forårskoncerten på Ribe Katedralskole er det egentlige mål for musikeleverne på trods af eksaminer og årskarakterer. Som musikelev på C-niveau kan jeg bekræfte, at planlægningen og arbejdet bag denne ventede aften allerede påbegyndtes første time på de nye studieretningshold. Med nærlæsning af alverdens noder, uendelige

gentagelser af korets stemmer og de samme få sange spillet til ukendelighed, ligger der overraskende og imponerende mængder af indsats og samarbejde gemt bag, hvad publikum ser i løbet af halvanden times optræden fra 6 forskellige hold. De 6 hold var hf’ere såvel som 1.-3.g’ere, der alle bidrog med vidt forskellige genrer og stilarter til aftenens program. Aftenen blev indledt med hf’erne og 1.g’ernes C-hold, der bidrog med numre af blandt andet D-A-D, Gavin Degraw og endda Dolly Parton, hvilket lagde et fint udført fundament for en succesfuld aften. Især 1.g’ernes A-niveau hold overraskede med et alternativt nummer kaldet ’Bottom of the River’ af Eric & Ian Holljes fra bandet

30


’Delta Rae’, der indeholdt et stærkt og stemningsfuldt udtryk med raslende kæder, slåen med trommestikker, en solist og et flerstemmigt kor, som kun blev understøttet af en bas og slag på en lilletromme. Dette blev efterfulgt af deres lige så veludførte fortolkninger af Queen og Justin Timberlake. Herefter brændte 2.g’erne også igennem med funk og blød jazz i deres versioner af blandt andet Stevie Wonder og nummeret ’Smooth Operator’ af Sade, der blev fremført af dygtige musikere og sangere, som gennem numrene skabte liv på scenen med diverse dansetrin og semisyn-

krone knips. 3.g’erne gjorde dem herefter selskab med bl.a. det populære nummer: ’Uptown Funk’ af Bruno Mars og Mark Ronson. 3.g’erne valgte at indlede deres del af programmet med to sjælefulde numre, der satte tempoet ned med skønne stemmer og simpelt, velspillet akkompagnement, før det igen kom op med et mash-up af ’You Learn/You’ve Got A Friend’ fra Glee og til sidst afsluttede aftenen med ’Candyman’ af Christina Aguilera, der fuldendte aftenen med stærke stemmer og svingende musik. På trods af at publikum til skolekoncerter i mange tilfælde forbindes med forældre og

diverse familiemedlemmer, der (muligvis) er blevet pålagt deltagelse af deres ”unge mennesker”, formåede musikholdene på Ribe Katedralskole at fylde en hel sal til brandvæsenets grænse med forventningsfulde lærere, gamle og nuværende elever plus andre, der alle synes at have haft en fornøjelig aften og gerne udtrykte dette med stor applaus og opbakning til de forskellige numre. En aften med god musik. Og kantinens krydderkage kan om muligt kun gøre en almindelig torsdag aften til en vellykket forårskoncert. Anne Sophie Notlevsen, 1t

31


Nyt kunstvĂŚrk i skolens gĂĽrd

32


Program for indivelse af skolegården og Laila Westergaards værk kl. 12.30 i Salen Velkomst ved rektor Bent Karsdal Fællessang: Kom maj, du søde, milde! Tale: Bestyrelsesformand Kurt Jakobsen Klip fra video: Lindene fældes

Musikelever synger ”Ti linde” Tale: Arkitekt Torben Schønherr Tale: Direktør Morten Kyndrup, Ny Carlsbergfondet Videohilsen fra Per Vers

33


34


35


Kl. 13.15 i skolegården Laila Westergaard Afsløring af kunstværkets 112 fliser Hvidvin, øl, vand – servering i gården

36

Kl. 14.00 på Førstesalen Buffet for gæster og ansatte Afslutning ved rektor Bent Karsdal


37


Ribestudent terrorbombes Da Rasmus Ussing dimitteredes fra Ribe Katedralskole i år 1800, var han ikke student. Det har sin forklaring i, at latinskolerne først fik eksamensret med reformen i 1850. Dimittenderne skulle tidligere aflægge eksamen artium ved Københavns Universitet, hvorpå de var rette studenter. Rasmus Ussing ønskede at læse teologi, og han bestod den teologiske embedseksamen i 1808. Undervejs i studiet ernærede han sig ved at være huslærer.

Rasmus Ussing oplevede Københavns bombardement fra den 2. til den 5. september 1807, hvor tusindvis af granater og brandraketter ramte byen. Bombardementet, der krævede nogle hundrede døde, nogle tusinde sårede og ca. tusinde ødelagte huse, er blevet kaldt verdens første terrorbombardement, idet civilbefolkningen var det primære mål. Vi har kendskab til ribestudentens oplevelser i de hektiske døgn fra de erindringer, han skrev på vej ind i sin alderdom. Erindringerne, der i manuskript har været i familiens eje, blev først udgivet i 1925. Vi kan i dag møde øjenvidnet Rasmus Ussing på Københavns Bymuseum, idet historikerne dér har fundet hans beskrivelser af de dramatiske nætter på en og samme gang så levende og troværdige, at man på museet har produceret en app, så man kan følge den bevæbnede student rundt i de natlige gader, stræder og over torve, hvor han færdedes for mere end 200 år siden.

C. W. Eckersberg: Vor Frue Kirkes spir skudt i brand bombardementets tredje nat.

38

I 1805 besejrede den engelske admiral Nelson i slaget ved Trafalgar Napoleons forenede franskspanske flåde. Dette gjorde den danske flåde til den største

på det europæiske fastland, hvorfor den var strategisk vigtig for både englænderne og franskmændene. I efteråret 1806 stod Napoleon som sejrherre i Berlin. Det var en vanskelig balancegang for Danmark at bevare neutraliteten. Napoleon havde udsendt en bestemmelse om den såkaldte fastlandsspærring, hvilket var et forsøg på at isolere England handelsmæssigt og dermed økonomisk. I juli 1807 sluttedes der fred mellem Rusland og Frankrig. En af aftalerne gik ud på, at også neutrale lande skulle tvinges med i fastlandsspærringen. Dette gjorde Danmark med den store flåde til en potentiel fjende for England. Derfor forlangte englænderne flåden udleveret; men forhandlingerne herom nåede af forskellige grunde ikke i mål. Englænderne greb til at gennemtvinge udleveringen ved hjælp af magt. Københavnerne afventede roligt begivenhedernes gang. Ingen forestillede sig, at en civiliseret og kristen nation kunne drømme om at kaste bomber i hovederne på sagesløse borgere. Nu giver vi ordet til Rasmus Ussing. Brudstykkerne af hans erindringer er holdt i hans egen sprogdragt. Jeg forklarer enkelte ord i en parentes. ”Den illuminerte Himmel” ”Det var hen paa Sommeren (3. Aug.), at en engelsk Flaade paa flere hundrede større og mindre Sejlere omringede og blokerede Sjælland. Ingen anede – selv ikke de, som burde have anet det – hvad denne Flaade betydede; mindst formodede man, at den var bestemt for Danmark, der troede sig i dyb Fred med England, havde bevaret den strengeste Neutralitet og ikke givet den engelske Regering mindste Anledning til nogen Klage. Derfor vare ogsaa alle trygge og rolige, og i Tusindvis promenerede man


som i de fredligste Sommerdage ud paa Toldboden for at tilfredsstille Nysgjerrigheden og ved medtagne Briller og Kikkerter at overbevise sig om Størrelsen og Beskaffenheden af den gaadefulde Flaade. At de utallige lette Dame-Parasoller af alle Stoffer, Farver og Skikkelser kunde om en føje Tid ønskes forvandlede til lige saa mange stærke Staalskjolde mod de engelske Bomber, og at Cavalerernes Promenerstokke skulde omskiftes med lige saa mange Bajonetter og Sabler – derom drømte ingen. Derfor gjorde det paa Gemytterne et uhyggeligt og foruroligende Indtryk, da det hedte, at Kronprinsen pludselig og hemmelig havde forladt Hovedstaden (11. Aug.). (…) skyndte jeg mig ud Sengen og i Klæderne og at drikke mit Thevand for at gaa ud i Byen og erkyndige mig om Tingenes Tilstand. Her erfarede jeg, at Englænderne

Øverst en raket med en bombe i spidsen. Nederst en af Congreves raketter med modhager i spidsen, så den kunne sætte sig fast, hvor den ramte. Orlogsmuseet.

Sprængstykker fra en bombe ødelagde en del bøger på Universitetsbiblioteket blandt andet den viste bog, som ironisk nok hedder ”Fredens Forsvarer”.

vare landsatte, i fuld Anmarsch nærmede sig Staden, samt at Commandoskabet paa højere Ordre opfordrede Studenterne til at gribe til Vaaben, en Opfordring, der klang i mine Øren som en liflig Musik. At jeg uopholdelig ilede til Mødestedet, var blandt en af de første, som blev indskrevet og bevæbnet, og at jeg bevæbnet med Over- og Undergevær forføjede mig C. A. Lorentzen: Kongens Nytorv mellem d. 4. og 5. september hjem, besjælet af 1807. Statens Museum for Kunst. krigeriske Tanker, lystende efter Kamp og haabende en heldig og ærefuld Sejr, der omgivende fjendtlige Batterier, krydsende forstaas let af den krigeriske Aand, som hinanden i alle Retninger, en utallig Sværm boede i mig. (…) af Congreveske Raketter (navngivet efter Her er ingen Fare paa Færde, tænkte jeg, opfinderen oberst William Congreve), der da en hul, men en vældig Jorden rystende tog sig ud i det indtraadte Mørke som et Drøn lod sig høre, og trende Bomber brillant Fyrværkeri, og hvis Hensigt ingen øjeblikkelig derpaa sprang over mit Hoved, vidste at forklare sig på anden Maade end dog højt i Luften, og nedregnede deres at de maatte være Signaler til en Storm eller Stumper og Brokker i Kirsebærgangen det paafølgende Bombardement. Siden og paa Skrænten af Volden i Nærheden erfarede man, at disse Raketter, der nyligen af Ravelinen (den lige del af et voldanlæg vare opfunden og forhen ikke brugte, mellem to bastioner), hvor jeg havde Vagt. vare fordærvelige, ødelæggende Ilddrager, Mit krigeriske Mod sattes her paa sin første forsynede foran med et staalspyd og bagtil Prøve – jeg begyndte at forskrækkes, som med en stærk Jærngjenhage, hvormed de, man ofte forskrækkes ved et uventet Skrald efter at have boret og banet sig Vej gjennem eller Bulder; men jeg recolligerede (fattede Tage og Lofte, hagede sig fast ved Bjælker el. sundede) mig snart, da jeg følte mig og Stolper, stikkende alt omkringværende i hverken ramt eller saaret af de tæt nedstyrBrand, ligesom Granater og Bomber. tende Bombestykker, hvoraf de fleste vare Ikke gaves mig lang Tid til at forlyste saa store og svære, at de med lethed kunde mig og tænke over Betydningen af dette være farne gennem min franske Silkehat og Fyrværk. Jeg fik andet at tænke paa, da en knust min Hjærneskal. rædsom Kanonade fra det gamle Pesthus Kort efter de trende Bombers Explosion begyndte og forstsattes uafbrudt. Gloende susede hvislende op i Luften fra alle Staden Kugler, saa tæt paa hinanden forekom det

39


mig, som Hagel fra en Dobbeltflint, hvinede mig om Ørene, over og paa alle Sider af mig, og slog med en dump Lyd undertiden ind i Volden saa tæt under mine Fødder, at Grus og Smaastene stænktes mig i ansigtet. At ikke en eneste af alle de udskudte Kugler gjennemfor det Rum, hvori jeg paa Ravelinen bevægede mig, i det Øjeblik jeg der befandt mig, var mig den Gang og er endnu et Guds Underværk. (…) Farligere end Kanonernes Kugler, hvoraf alle, som paa Volden befandt sig bag Brystværnet havde intet at befrygte, vare de Hilsener, vore venlige Fjender sendte os i Overflø-

40

dighed i Bomber og Granater, da ikke faa af dem nedlod sig paa Volden og anrettede paa enkelte Steder blandt Mandskabet ikke liden Forstyrrelse eller Ødelæggelse. Men da disse Venskabsgaver vare hørlige ved deres hvislende og fløjtende Ild og synlige i Mørket ved den Ild, de udspyede af deres Svælg, saa gjorde jeg snart den Observation, at naar man rigtig brugte sine Øjne og Øren, var det ikke vanskeligt, at undvige dem; men da maatte der stadig ses og lyttes i Vejret og nøje iagttages, naar de vare paa deres Højeste og vilde dale; fjernede man sig da betimeligen og tilstrækkelig til en af siderne udfra den krumme Ildlinie, de beskrev i Luften, var man uden Fare. (…) Havde de Studenter, som vare posterede paa Nørrevold, og for af en Krudtvogn at modtage skarpe Patroner, klyngende sig sammen, gjort samme Opdagelse og brugt samme Forsigtighed og Paa­ passelighed som jeg – saa var ikke nogle blevne dræbte og andre blesserede og lemlæs­ tede af en Bombe, der slog ned og sprang i deres Midte. En søn af Conferentsraad Cold parteredes ved samme Bombe saa ynkelig, at om Morgenen fandtes hans Kavaj med den ene Arm hængende i en af Voldtræernes Grene, og de øvrige Legemsdele maatte hist og her sammensamles i Brokker og Stumper. Hvor mange de dræbte og lemlæstede ellers vare og hvor mange der ved denne forfærdelige Bombe slængtes ud ad Volden paa Gaden, er gaaet mig af Minde. Men det erindrer jeg, at da jeg Dagen efter besøgte en af mine fordums Skolekammerater, der

også befandt sig paa Nørrevold denne Nat, viste han mig et Stykke Menneskekød, som han ved sin Hjemkomst fandt fastklæbet til sin Hat. (…) Hvilke Syner viste sig paa denne min Vandring! Da jeg drejede om Hjørnet af Gothersgade til venstre og gik langs med Nørrevold, saa jeg tykke Skyer af Røg og flammende Luer vælte og kvalme i Vejret og blusse op fra de nærmeste og fjernere Brandtomter, og Bygninger, som Gaards­ dagen stod hele og ubeskadigede, nu spolerede og mer og mindre ruinerte i det Forhold jeg nærmede mig Nørreport, hvor sorte, nøgne, tagløse Mure af den mig først iøjnefaldende Længde af Frederiksborggaden gjorde mig for Øjeblikket ængstelig og bekymret. Skulde mine Slægtningers Gaard paa den modsatte Længde i Gaden ligeledes være bleven et Arv for den engelske Mordbrands Ild? Dog nej – til min Sjæls Glæde vare alle Bygningerne paa denne Længde blevne skaanede, paa det nær, at alle Vinduesruderne fra øverst til nederst vare knuste”. Så vidt Rasmus Ussing. Efter den tredje nat havde københavnerne fået nok. General Peymann, der ledede Københavns forsvar, tog de første skridt til kapitulation. Betingelserne blev barske: flåden skulle udleveres som krigsbytte, det vil sige, at den og alt videre maritimt udstyr blev engelsk ejendom. Selv kontorsakse og lysestager, døre og vinduer fra Holmen tog englænderne med. Politisk blev følgen den, at Danmark tilsluttede sig Napoleon i dennes krig mod England. Generation efter generation Da Rasmus Ussing skrev sine erindringer omkring 1850 var han godt 70 år gammel. Bogen er på små 200 sider, og Københavns bombardement fylder hele 25 sider. Titlen er ”En gammel Landsbypræsts Ungdomsminder”. Forfatteren er gennemgående meget nøgtern og realitetsorienteret. Idet voksenlivet kun beskrives kort, er der i sandhed tale om ungdomsminder; disse


Peder Ussing: Ribe Hospital, Sct. Catharinæ Kirke og Kloster, 1872. Ribe Kunstmuseum. har to hovedtemaer: krig og kærlighed. Det sidste er en inciterende og ganske frimodig beskrivelse af en forelskelse i Henriette Georgine (”Jette”), som var datter af Andreas Frausing Fridsch, provincialmedicus og stiftsphysicus i Ribe. Embedslægefamilien boede i den gård, som i dag har navn efter købmand J. H. Quedens. Rasmus Ussing opnåede at blive forlovet med Henriette; men hendes mor, der karakteriseredes som herskesyg, gennemtvang en ophævelse af forlovelsen begrundet i de lange udsigter, der ville være for Rasmus Ussing for et fast embede og dermed mulighed for at stifte og brødføde en familie. Rasmus Nielsen Ussing blev født i Ribe 1778, og han døde i 1861 i Kolding. Da han startede på latinskolen, placerede rektor Lorenz Hansen ham efter en optagelsesprøve i den nederste klasse, da hans kundskaber fra barndommens skoleundervisning var for ringe. Efter årene i København var han hjælpepræst, personel kapellan, et par steder

i Vestjylland. I årene 1819-1859 var han sognepræst i Uldum vest for Horsens. Da han fik fast embede giftede han sig med Pouline Regitze Bruun, som han havde været huslærer for i København. Hun døde imidlertid allerede i 1839; da havde de fået fem børn. Efter reformationen blev klosterbygningerne ved Sankt Katharina Kirke til Ribe Hospital, og her var Rasmus Ussings far, Niels Baggesen Ussing (1741-1823), klosterforstander fra 1775. Rasmus Ussing fik mange søskende, nævnes bør: Peder Ussing, der var snedker og kunstmaler i Ribe og repræsenteret på Ribe Kunstmuseum, Theodosius Nielsen Ussing blev overretsprokurator og som faderen hospitalsforstander i Ribe og Johannes Hjort Ussing, kontorchef i København. Billedhuggeren Stephan Peter Johannes Hjort Ussing og fotografen Johan Ludvig Ussing har Peder Ussing som far. Kunstmaleren Stephan Ussing (18681958), der er pænt repræsenteret på Ribe Kunstmuseum, er barnebarn af Theodosius

Ussing. Og Johan Louis Ussing (18201905), der er søn af Johannes Hjort Ussing, var en højtestimeret arkæolog og filolog med speciale i græsk og romersk oldtid. Fra 1849 var han professor ved Københavns Universitet, hvis rektor han blev valgt til i1875 og 1885. I en længere årrække var han medlem af direktionen for Carlsbergfondet. Det var Johan Louis Ussings søn Henry Ussing (1855-1943), stiftsprovst i København, der i 1925 bragte Rasmus Ussings ungdomsminder i trykken. Og bag og omkring alle ovennævnte mænd har der været altopofrende kvinder, der i denne borgerlighedens storhedsperiode loyalt har støttet deres mænd i disses selvrealisation. Det var mændene, der færdedes i de kulturelle og politiske sfærer, hvor den samfundsmæssige magt var at finde. Rasmus Ussing begynder sin bog med disse ord: ”Som den næstældste af femten Søskende ”, og han karakteriserer moderen som ”lutter Kjærlighed, Ømhed og Fromhed, hertil en dannet og forstandig Kone”, hvilket vi i dag må karakterisere som socialisationsidealet for kvinder i denne epoke. Men hør nu: moderen døde kun 34 år gammel: ”Et lumpent Skærmbrædt, der styrtede over Vuggen, hvori hendes sidstfødte, kun nogle Uger gamle Spæde, sov, indjog hende en saadan Skræk, at hun, uagtet tvende kyndige og duelige Lægers anvendte Kunst og Bestræbelser, måtte vandre heden”. 34 år gammel, 15 fødsler. Hans Christian Vester Kilder: Rasmus Ussing: ”En gammel Landsbypræsts Ungdomsminder”, 1925 Johan Louis Ussing: ”Af mit Levned”, 1906, ny udg. 2013 Jan Møller: ”1807 – en by i flammer”, 1982 http://ribewiki.dk/da/Niels_Baggesen_Ussing#1775_Niels_Baggesen_Ussing_.281741-1823.29 http://www.skanderborgleksikon.dk/index. php/Thorvald_Ussing

41


Eliteidræt og gymnasiet Vi elever på Ribe Katedralskole, som er under Esbjerg Ordningen, kommer fra vidt forskellige sportsgrene: håndbold, bordtennis, speedway, dressur, roning, ju-jutsu og også fra musik og billedkunst. Esbjerg Ordningen giver os mulighed for at dyrke sport på eliteplan og samtidig passe skolen. Dette gør ordningen blandt andet ved, at vi har mulighed for at styrketræne på skolens faciliteter, selvom der ikke er frisport, og ved at gøre det muligt for os at få en ”buddy”, der tager noter til os, når vi er afsted til træningslejr/stævner i skoletiden. Desuden gør ordningen det muligt for os at få genlæst timer med en lærer, hvis vi har brug for det. Skolen hjælper os på denne måde med at passe vores sport og forbedre os, men samtidig hjælper sporten os også til at præstere bedre i gymnasiet. Når man dyrker en sportsgren på højt niveau og samtidig går på gymnasiet, kræver det, at man er god til at strukturere sin hverdag. Det betyder, at vi ofte lægger planer for, hvornår afleveringerne skal skrives. Når ugen er planlagt på den måde, gør det også, at man får lavet sine lektier og afleveringer til tiden i stedet for at udsætte dem, for vi har ikke tid til at udsætte dem, da vi skal træne flere timer dagligt. Men det betyder ikke, at vi ikke har nogen fritid. Vi går Thorleif Høj Nissen til venstre. i skole,

42

træner og laver lektier, og derfor er det ikke hver dag, der er tid til at se TV eller hygge med familien. Til gengæld får vi noget helt specielt i vores sport i form af gode klubkammerater, et afbræk fra gymnasiet og fantastiske oplevelser i ind- og udland. Vores sportsgrene har uden tvivl været med til at gøre os Kirstine Bruun Viuf - nummer 3 fra vens bedre til at strukturere hvertre. dagen og præstere i skolen. Dette skyldes, at man gennem eliteidræt opnår en god evne til at sætte sig mål, plerende undervisning og mulighed for en arbejde fremad mod disse mål og nå måbuddy-ordning. Derudover har udøverne lene. Denne evne har vi taget med os over mulighed for at bruge skolens motionsrum i gymnasiet. Afleveringer og lektier kan samt bruge træningsfaciliteter i Esbjerg. nogle gange være hårde og svære at komme Fra 2015 er Esbjerg Ordningen blevet igennem; men vi har lært, at det bare er udvidet til også at omfatte elitekulturudnoget, der skál laves for at nå et større mål, øvere. Ordningen skal sikre dem de bedste at være godt forberedt til de enkelte timer betingelser for at kombinere uddannelse og for dermed i sidste ende at opnå bedre opøvelse af færdigheder på et højt niveau karakterer. inden for en bestemt kunstart. Dette sker Vi er rigtig glade for, at Esbjerg Kommune under stort set de samme vilkår som for støtter os med denne ordning, for den eliteidrætsudøverne. hjælper os til, at vi kan få vores sport og For at blive optaget på Esbjerg Ordningen gymnasiet til at gå op i en højere enhed i skal man dyrke idræt eller være kulturuddagligdagen. øver på allerhøjeste niveau. Optagelse på Kirstine Bruun Viuf, 3x ordningen sker efter ansøgning. Thorleif Høj Nissen, 3y I indeværende skoleår er der på skolen 10 elever på ordningen for eliteidrætsudøvere, inden for følgende sportsgrene: håndbold, Hvad er Esbjerg Ordningen? roning, dressur, ju-jutsu og speedway. Et flerårigt tæt samarbejde mellem elitePå ordningen for elitekulturudøvere er der idrætsklubber, Studie 10, ungdomsuddanpå skolen 3 udøvere, inden for følgende nelsesinstitutioner og Esbjerg Kommune, kunstarter: musik og billedkunst. som sikrer eliteidrætsudøvere de bedste Læs mere om ordningen på skolens hjembetingelser for at kombinere deres ungmeside, Esbjerg Kommunes hjemmeside domsuddannelse med idræt på højt niveau. eller kontakt skolens uddannelsesmentor Det sker blandt andet ved at der på skolen Allan Gade Jacobsen. stilles en mentor til rådighed, tilbydes supAllan Gade Jacobsen


43


Store Heimdal den 8. maj 2015

44


45


46


47


Udveksling med New York I sommerferien 2014 var vi seks elever fra Ribe Katedralskole, der var på udveksling i New York. Udvekslingen var kommet i stand med den gamle ripenser Jacob A. Riis som bindeled, idet han den dag i dag stadig er en person, der huskes for sit humanitære arbejde i USA og i særdeleshed i New York. Alle de deltagende newyorkere har på en eller anden måde tilknytning til Jacob A. Riis Settlement House. Et kulturcenter med sociale og faglige arrangementer for beboere i Queens Bridge, NY, hvor også vi var bosat under opholdet i New York. Programmet var spækket med spændende aktiviteter og kendte seværdigheder. Vi så blandet andet Frihedsgudinden, Ground Zero, Brooklyn Bridge, China Town og SoHo. Programmet bestod dog ikke udelukkende af seværdigheder og shopping. Det indeholdt også almindelige amerikan-

48

ske hverdags aktiviteter; blandt andet basket på centeret, adskillige biografture, spisning med de ældre beboere i området og ture til lokale samlingspunkter med forskellige sportsaktiviteter. Vi oplevede altså mere af byen, end den almindelige turist ville gøre; vi oplevede den amerikanske livsstil, som unge i New York oplever den til dagligt. Kunne vi gøre det igen, tog vi af sted med det samme! Så i sommeren 2015 var det newyorkernes

tur til at tage den lange rejse over Atlanten. De inkarnerede city-kids blev budt på lidt af hvert: gårdbesøg, gåtur til Mandø, Legoland, en tur til Vikingecenteret og rundt i Ribe. De mange naturoplevelser og den friske luft tog hårdt på de amerikanske kræfter, så daglige lure måtte indlægges i programmet. Aftnerne blev fyldt ud med hyggeligt samvær og lækker dansk mad hos de danske værtsfamilier, som på skift åbnede deres hjem for alle, danskere såvel som newyorkere. Fra os skal der lyde en stor opfordring til at opsøge initiativer som dette – oplevelsen var lige så stor, da de besøgte os, som da vi besøgte dem. Både sprogligt og socialt gav det os meget, idet vi blandt andet har fået nye venskaber både på Katedralskolen og på den anden side af Atlanten. Det er uden tvivl en af de bedste oplevelser, vi har haft i vores tid på Ribe Katedralskole! Line Petersen, 3t Stine Klingenberg, 3r


49


Fag i hf-uddannelsen på Ribe Katedralskole På hf er der både en række fag og faggrupper, alle skal have, og nogle fag, man selv kan vælge. Desuden er der introduktionskursus, værkstedsundervisning og projekter. • De obligatoriske fag er dansk A, engelsk B, matematik C, idræt C og et praktisk/musisk fag (musik C eller billedkunst C) • De obligatoriske faggrupper er kultur- og samfundsfaggruppen (historie B, religion C, samfundsfag C) og den naturvidenskabelige faggruppe (kemi C, biologi C, geografi C) • 2 - 4 valgfag: 2 valgfag på B niveau eller 1 valgfag på B og 2 på C niveau eller engelsk A og 2 valgfag på C niveau eller engelsk A og 1 valgfag på B niveau

1. år

2. år Dansk (A) Engelsk (B) Kultur- og samfundsfaggruppen: Historie (B) Samfundsfag (C) Religion (C)

Idræt (C)

Større skriftlig opgave

Musik eller billedkunst (C) Naturvidenskabelig faggruppe: Kemi (C) Biologi (C) Geografi (C)

2 til 4 valgfag (A, B eller C)

Matematik (C) Værksted

Værksted

• Valgfag på C-niveau: psykologi, filosofi, innovation • Valgfag på B-niveau: matematik, kemi, biologi, naturgeografi, samfundsfag, religion, psykologi, musik, billedkunst, idræt, tysk fortsættersprog, spansk begyndersprog • Valgfag på A-niveau: engelsk Valgfagene er etårige og ligger i 2.hf.

50


Profil for hf på Ribe Katedralskole HF er tilrettelagt således, at den enkelte elev får mest mulig støtte gennem forløbet. Introduktionskurset Kurset ligger i de første måneder af uddannelsen. Her prøves elevens faglige niveau gennem tests, eleven introduceres til hensigtsmæssige studievaner, IT, skolens bibliotek, forskellige arbejdsformer, tutorordning, studiebog og værkstedsundervisning samt møder skolens elevforeninger. Tutorordning Lige fra starten er eleven tilknyttet en bestemt lærer, en tutor, som eleven jævnligt fører samtaler med. Tutoren skal hjælpe eleven til at få et godt og udbytterigt forløb på hf. Med tutoren taler eleven om, hvad han eller hun kan blive bedre til, så eleven hele tiden arbejder frem mod et mål.

Studiebog Er et elektronisk dokument, hvor eleven skriver om tutorsamtalerne. Studiebogen er et redskab for eleven, så eleven ved, hvad han eller hun skal blive bedre til og hvordan. Værksteds­ undervisning Udgør 50 timer af uddannelsen. I værkstedsundervisningen introduceres eleven blandt andet til fagenes fælles metoder og studieteknik, og der arbejdes med eksamenstræning. Niveaudelt undervisning i matematik I foråret i 1.hf niveaudeles eleverne i matematik, så elever, der ønsker at afslutte matematik på B-niveau efter 2.hf, får deres eget hold, mens de øvrige elever, der ønsker at afslutte matematik på C-niveau efter 1.hf, forbereder sig til eksamen. Studietimer og lektiecafé Hver uge er der skemalagt 3 studietimer for 1.hf og 2 studietimer for 2.hf, hvor eleverne kan få hjælp af lærere til at lave deres lektier. En eftermiddag om ugen indkaldes hf-elever, der skylder skriftlige opgaver, til lektiecafé. For alle skolens elever er der desuden lektiecafé i matematik to gange om ugen.

51


Studieretninger og fag i gymnasiet for årgang, der begyndte august 2015 2

3

4

5

6

7

8

9

Samfundsfag A Matematik B eller A Muligt 3. studieretningsfag: Psykologi C 2.fremmedsprog skal være tysk fortsættersprog B

Samfundsfag A Engelsk A Matematik B

Musik A Matematik A Muligt 3. studieretningsfag: Fysik B

Musik A Engelsk A Muligt 3. studieretningsfag: Billedkunst C

Spansk begyndersprog A Engelsk A. Muligt 3. fag: Samfundsfag B I alt 2 sprog

Spansk begyndersprog A Engelsk A Desuden 2. fremmedsprog, dvs. i alt 3 sprog

Latin A Græsk A Desuden engelsk B og 2. fremmedsprog, dvs. i alt 4 sprog

FÆLLES FAG

1

Biologi A Matematik B eller A Muligt 3. studieretningsfag: Idræt B eller kemi B

sproglige

Matematik A Fysik B eller A Kemi B eller A

kunstneriske

Ved siden af alle studieretningerne skal man vælge ét andet fremmedsprog end engelsk (dette gælder dog ikke studieretning nr. 7). Man kan vælge: Et begyndersprog på A-niveau: italiensk, spansk, fransk, tysk, eller et fortsættersprog på B-niveau: tysk. Undervisningen i dette andet fremmedsprog begynder samtidig med studieretningerne. Øvrige fælles fag: naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse, almen studieforberedelse historie A, dansk A, engelsk B matematik C, fysik C, biologi C, kemi C (studieretning 1-3 og 5), eller naturgeografi C (studieretning 4 og 6-9), samfundsfag C, oldtidskundskab C, religion C, musik C eller billedkunst C eller dramatik C, idræt C

VALGFAG

STUDIERETNINGER

naturvidenskabelige samfundsvidenskabelige

Valgfagene ligger normalt i 3.g og er følgende: C-niveau: filosofi, psykologi, innovation, naturgeografi, kemi, astronomi B-niveau: matematik, fysik, naturgeografi, biologi, kemi, samfundsfag, musik, billedkunst, idræt, psykologi, religion A-niveau: matematik, kemi, engelsk, fortsættersprog (tysk)

52


Grundforløb og studieretningsvalg

Det første halve år i gymnasiet – grundforløbet – er på Ribe Katedralskole fælles for alle nye elever uanset hvilken studieretning, den enkelte regner med at vælge. Dette gør, at alle elever er helt frit stillet, når de i december skal vælge studieretning. Herved adskiller Ribe Katedralskole sig markant fra de fleste andre gymnasier. De første uger af grundforløbet er planlagt som et introforløb, hvor eleverne introduceres til hensigtsmæssige studievaner, studieteknik, skolens IT og bibliotek samt møder skolens elevforeninger.

I grundforløbet vil eleven møde mange af de fag, der er relevante, for at eleven på det bedst mulige grundlag kan vælge studieretning. Desuden vil skolen ved forskellige arrangementer i efterårets løb grundigt orientere om valg af studieretning og 2. fremmedsprog. Valget af studieretning og valget af 2. fremmedsprog skal sammentænkes, og eleven vælger derfor studieretning og 2. fremmedsprog samtidig ved slutningen af grundforløbet. Det endelige valg af studieretning foretages omkring den 1. december, og undervisnin-

gen i studieretningerne begynder i januar. Eleverne går i den valgte studieretning de følgende 2½ år, indtil de bliver studenter. Nogle kombinationer af studieretninger og sprog giver plads til valgfag i 3.g. Andre kombinationer af studieretninger og sprog betyder, at eleven allerede har opfyldt kravene om antal fag i en studentereksamen. De fælles fag er fordelt over alle tre år således, at nogle er treårige, mens andre er et- eller toårige. En del af de fælles fag optræder allerede i grundforløbet, og andre optræder først i 2. eller 3.g.

53


Nye fælles ”fag” i gymnasiet efter 2005 for eleverne at lære sprog, og det fungerer som intro til de sproglige studieretninger. Man har kun almen sprogforståelse i det første halve år i gymnasiet. Naturvidenskabeligt grundforløb Med udgangspunkt i emner, som eleverne kender fra hverdagen, arbejder fagene fysik, kemi, biologi og naturgeografi sammen om at illustrere den naturvidenskabelige tankegang og metode. Man har kun naturvidenskabeligt grundforløb i det første halve år i gymnasiet, og forløbet fungerer som intro til de naturvidenskabelige studieretninger.

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse danner alle 3 år rammen om et samarbejde mellem 3 – 4 fag fra henholdsvis det naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Et af målene med almen studieforberedelse er, at eleverne udvikler sig til studerende. Almen sprogforståelse I almen sprogforståelse lægges grundlaget for det videre arbejde med sprog. Med latin som fælles udgangspunkt arbejder eleverne blandt andet med grammatik, sproghistorie og sociolingvistik. Kurset i almen sprogforståelse gør det nemmere

54


55


Hjemvendt til Ribe Katedralskole På Katedralskolen er vi en håndfuld lærere, der har det til fælles, at vi alle er studenter her fra skolen. Enkelte vittige venner har sagt ”Hvad gik der galt?”, men de fleste forstår godt, hvorfor RK er et sted, man søger tilbage til. For de fleste er gymnasiet en tid, hvor man folder sig ud på forskellige måder og måske gør nogle ting, der set i bakspejlet ikke var så gennemtænkt. Nogle brænder alle broer til skolen og lærerne og ser sig ikke

56

tilbage, når huen hviler på hovedet. Jeg selv brændte ingen broer, men Katedralskolen var alligevel ikke et sted, jeg søgte hen efter studentereksamen. Nu skulle min fremtid jo begynde! Således skulle der gå næsten ni år, før jeg igen satte mine ben i Rundgangen – som så ikke længere hed Rundgangen, skulle jeg opdage. Anledningen var en rundvisning i forbindelse med min jobsamtale på Ribe Katedralskole. De mellemliggende år havde jeg primært

tilbragt i København, hvor jeg studerede agronomi og sidenhen miljøkemi på det, der dengang hed Landbohøjskolen og senere KU-LIFE (og som vist har skiftet navn et par gange siden). Miljøkemistudiet er en god blanding af kemi og biologi, og det var på den baggrund, at jeg senere søgte til Ribe som underviser i kemi og biologi. Der var kun ganske få, der studerede miljøkemi, og det havde blandt andet den fordel, at vi blev undervist på forskel-


lige fakulteter. Ud over Landbohøjskolen fulgte jeg undervisning på Kemi, Geografi, Biologi, Farma, Biocenter, forsøgsgårdene i Taastrup samt DTU. Jeg benyttede mig desuden af den oplagte mulighed for at studere i udlandet, idet jeg tog til USA i slutningen af min bacheloruddannelse og fulgte undervisning på Texas A&M University. Ulempen ved at være på et lille studie var, at jeg som færdiguddannet skulle kæmpe hårdt for at få nogen til at ansætte

mig. Ingen kunne gennemskue, hvad man som miljøkemiker kan, og så var det ofte mere bekvemt at ansætte en kandidat med en mere kendt titel. Mens jeg søgte job som miljøkemiker eller lignende, vikarierede jeg i folkeskolen, og her opdagede jeg, at det dér med at undervise måske slet ikke var så tosset. Der var dog to ting, jeg helst ville være fri for: At opdrage folks børn samt at diskutere med førnævnte børns forældre. Da jeg i efteråret 2011 så, at Ribe Katedral-

skole søgte en underviser i kemi og biologi, satte jeg derfor alle sejl til. Jeg sendte min ansøgning og ringede også til Bent Karsdal. Han var glad for at høre fra en tidligere student, men som ved alle de andre steder, jeg havde søgt, var det dér ”miljøkemi” altså ikke lige noget, han kendte til. Det tog således lidt tid, før det blev besluttet, at jeg godt kunne gå an. Jeg har aldrig spurgt ham, om han har fortrudt… Det var ret nemt at vende tilbage til Katedralskolen. Jeg kunne jo let finde rundt, selvom der var kommet nogle flere bygninger til siden sidst. Jeg kendte også mange af lærerne, som jeg havde et godt forhold til, da jeg selv var elev. Og skønt jeg var blevet hevet igennem resebøjninger af Anne Marie Strøm, havde udholdt et intensivt kemiforløb med Panda-Søren (ja, det har han heddet i MANGE år!) og Morten Høyrup havde kastet kridt efter mig, når jeg var lidt for flabet, var der en god stemning på lærerværelset, da jeg vendte tilbage. Det var trygt og rart at være vendt hjem, selvom der nu ventede mig nogle ganske andre udfordringer end sidst, jeg betrådte de gamle gange. Havde nogen spurgt mig blot fem år før, hvor jeg ville se mig selv fem år senere, så havde mit svar helt sikkert ikke været Ribe Katedralskole! Men man har jo heldigvis lov at blive ældre og klogere. Britta Gammelgaard

57


Michael Schøt sparker skoleåret i gang

Den 12. august vendte Ribe Katedralskoles elever og lærere tilbage til skolen efter en lang og glædelig sommerferie. Fuld af lykke over at se vennerne igen og have haft næsten syv uger uden et vækkeur, der ringede kl. 6, var alle klar på at blive underholdt af ingen ringere end komikeren Michael Schøt – stand up-komiker med politisk satire som omdrejningspunkt. ”Er der nogen brune til stede”? var det første, han spurgte os om, idet han spejdede søgende ud over salen. Da der ikke var nogen, der reagerede, gik han videre med en enetale, der på en komisk måde tog afsæt i københavnernes fordomme om sønderjyder. Fordomme, som han på en måde allerede havde tilsluttet sig ved at fastslå, at

58

der næsten ingen indvandrere var at finde på skolen. Efter den spydige indledning gik han videre til at snakke om Danmarks befolkning generelt. Igennem tiden har danskere altid ledt efter humor, og på underholdende vis brugte han sin intelligens til at fortælle om danskernes måde at udøve humor på igennem årene – helt tilbage fra vikingetiden, hvor de tog på plyndringstogter til England og voldtog de engelske kvinder og stjal englændernes skatte bare for underholdningens skyld. Men det hele var ikke blot sjov og ballade. Med de gennemtænkte og provokerende spørgsmål, han flettede ind i showet, viste Schøt, at der var vigtige politiske emner gemt i morsomhederne. Han stillede

spørgsmål til eleverne, som nemt kunne lægge op til en spændende debat, men fordi det var et stand up-show, var der desværre ikke plads til dialog. Foruden de spredte glimt af humor og intelligens rummede Schøts show en række generaliseringer, hvilket gjorde, at det ikke var alle hans jokes, vi grinte ad. Dette hang sammen med kulturforskellen mellem storbyen København og den lille provinsby Ribe – herunder de stereotype forestillinger, vi har om hinanden. Et faktum, der blandt andet blev tydeligt, da Schøt blev forundret over publikums meget positive reaktion på en joke om sovs. Thea Syðradal Lund, 3r Kathrine Tang Lydiksen, 3r


At begynde som 1.g’er på RK At begynde i gymnasiet er noget af en omvæltning for de fleste. Mange kommer fra folkeskole, og andre fra efterskole, men nu samles alle et nyt sted og er fælles om en ny start. Nye lokaler, nye mennesker, nye lærere, nye rutiner – og mange afleveringer! De første uger var for vores vedkommende hektiske, forvirrende og turbulente i det nye og uvante miljø. Fokuspunktet var på daværende tidspunkt at komme ind i rutinen med både at få lavet sine lektier og derefter at kunne udarbejde nogle gode og velskrevne afleveringer. Efter de første ugers forløb i grundforløbsklassen, kunne man endelig fokusere på også at styrke sine sociale relationer, for en vigtig lære i gymnasiet er, at man skal prioritere. Prioritering er et ord, vi er blevet introduceret for og har lært at bruge på Ribe Katedralskole. Mødet med vores grundforløbsklasse var en introduktion til de tre hårde studieår, vi går i møde. Vi faldt hurtigt godt til i vores grundforløbsklasse; men samtidig gik det hurtigt op for os, at det er meget krævende

Den 8. januar bliver vi igen introduceret til en ny klasse, idet vi bliver inddelt i studieretningsklasserne. Det ser vi rigtig meget frem til; men igen kaster vi os ud i det uvisse, og må sige farvel til søde Hanne

at starte på gymnasiet, og at man nogle gange må ofre både eftermiddage og weekender på lektier og afleveringer. Allerede nu – omtrent to måneder efter start – har vi fået skabt nogle gode, trygge rammer i klassen, og vi har fundet os til rette i skolens varme og rummelige atmosfære.

og morsomme Poul Rene, som indtil videre har været med til at gøre denne introduktion til at gå på gymnasiet helt uforglemmelig. Vejen mod huen bliver hård med mange lektier og lange skoledage, men med gode sociale relationer, Heimdal-fester og kompetente lærere, ved vi med sikkerhed, at vi i sommeren 2018, står med en rød hue på hovedet og ser tilbage på tre helt fantastiske år her på Ribe Katedralskole. Terese Thygesen, 1b Røskva Thulin, 1b

59


„Wie bitte?“ milie, som vi i ugerne op til besøget havde haft kontakt med. Modtagelsen fra de tyske elever på banegården med stjernekastere og skilte gjorde, at vi allerede dér følte os velkomne og mindre nervøse. Familierne var utroligt gæstfrie og interesserede i os og den danske kultur. Spørgsmålene var mange, og selvom det ind i mellem var svært at følge med, fik man langt de fleste gange formuleret sig frem til et svar. Dagene i Zittau bød på mange forskellige oplevelser. To af dagene var vi med vores tyske værter i skole. Her fik vi et indblik i en helt normal tysk skoledag. Det overraskede mange, hvor stor en disciplin og respekt de viste over for deres lærere! Og ikke en eneste havde en computer med i skole! Undervisningen foregik med papir, blyant og normale kridttavler – altså efter vores mening en meget gammeldags skolegang. En anden dag var vi i Görlitz, hvor vi stod på Europabrücke over floden Neisse, Tør du stå på egne ben og rejse 800 km væk hjemmefra? Er du klar til at tage del i et udvekslingsophold, hvor du sprogligt og personligt bliver udfordret? Eller, alt i alt, er du klar til en uge fyldt med sjove og spændende oplevelser sammen med gymnasieelever fra både Ribe og Zittau? Vi var 28 elever her fra skolen på vidt forskellige sproglige niveauer, som søndag morgen kl. 8 troppede nervøse og spændte op på Odins plads – vi var alle klar til den 10 timer lange rejse efterfulgt af 5 dage fyldt med nye indtryk i Zittau. Vi skulle hver især bo hos en værtsfa-

60


som deler byen op i en tysk og en polsk del. Sammen med de tyske elever besøgte vi Dresden, som er hovedstaden i delstaten, Sachsen. Her var vi på et museum, hvor et kæmpe 360° panoramabillede (27 x 105 m) var udstillet. Efter museumsbesøget blev vi vist rundt i byen af de tyske elever, som hver især havde forberedt et lille oplæg om en seværdighed. Efter at have været kulturelle blev vi sluppet løs i byen, og kunne gå rundt på egen hånd. Nogle havde lyst til at shoppe, mens andre gik på café. Efter vores mening står torsdagens oplevelse helt klart som en af de fedeste ture; her var vi på en guidet vandretur i bjergene. Det var rart at tilbringe tid med de andre danske elever, og få det tyske sprog lidt på afstand, og her kunne vi hvile hovedet og bare nyde det gode selskab og naturen. Selvom dagene var fyldte med forskellige ture og arrangementer, var der masser af tid til socialt samvær på kryds og tværs af danske og tyske elever. Når skoledagene sluttede, mødtes vi ofte i mindre grupper på cafeér, i byens parker eller hjemme hos en af de tyske værter. De tyske elever var gode til at arrangere forskellige aktiviteter efter skoletid, for eksempel var nogle på Rodelbahn, ude at bowle, i svømmehal eller i biografen. Som en fantastisk afslutning på en sjov og lærerig uge arrangerede de tyske elever en afslutningsfest, som indeholdt fællesspisning, underholdning og en kanon bytur, som gjorde hjemrejsen knap så sjov. I marts måned tager de tyske værter den lange rejse mod lille Ribe. Her skal de opleve den danske kultur, som vi forhåbentligt viser fra den bedste side. De skal bare have en på opleveren! Hvis du er en af de kvikke elever, som vælger tysk, får du helt sikkert chancen for denne fede oplevelse! Grib den, uanset hvilket sprogligt niveau du er på, alle får noget ud af denne tur! Malene Schmidt, 2z Cecilia Madsen, 2z

61


Sanselege med 1a og 1b Den 24. september besøgte vi i 3z Vadehavsskolens 1a og 1b. Vi skulle undervise børnene i de fem sanser ved hjælp af sjov og leg. Forinden havde vi brugt fire lektioner på at forberede vores lege til eleverne. Vi lagde ud med fælles lege, heriblandt måling af deres reaktionstid, og hund der skulle finde sin ejer uden at kigge, men ved hjælp af høresansen. Til sidst dansede vi til Kaj og Andrea. Til vores overraskelse kendte børnene de fem sanser lige med undtagelse af, at svømmesansen blev nævnt som en af de fem sanser. Vi fordelte børnene på 10 hold, hvorefter vi sendte dem ud på 10 ”sanseposter” af 20 minutters varighed. Vi, Stine og Simone, stod for synssansen, hvor vi delte os op i to stationer. Vi hørte ofte udbrud som ”Ad, hvor ulækkert!” og lignende. Dette skyldtes vores medbragte døde fisk, som vi dissekerede øjet ud af. Den skulle bruges til illustration af øjet og dets opbygning. Derudover lavede vi en farveblindtest på børnene, hvoraf én ud af de 40 elever tydeligt var farveblind. På denne måde fik børnene øjnene op for betydningen af farveblindhed. På en anden post blev elevernes smagssans sat på en prøve, da de skulle smage på otte forskellige fødevarer med bind for øjnene. Heriblandt var det madvarer som syltede agurker, pålægschokolade og grapefrugt. Igennem hele dagen, hvor eleverne gik rundt til de forskellige poster, kunne de optjene point. Den gruppe med flest point, måtte starte med at vælge præmie. Det hele endte med, at både 3z, 1a og 1b sad og hyggede sig med slikkepinde og æbler, som var præmien. Stine Gamborg Lautrup, 3z Simone Lund Jensen, 3z

62


Besøg af Liv Sejrbo Lidegaard Tirsdag den 29. september havde Ribe Katedralskole besøg af den 29-årige digter Liv Sejrbo Lidegaard i forbindelse med et lyrikforløb i danskundervisningen. Digtoplæsningen var for 3r, 3s, 2s, 2t og 2z. Arrangementet startede med, at Sejrbo læste op fra sin digtsamling “Fælleden”. Det var en god og indlevelsesrig oplevelse, og den satte digtene i et helt nyt perspektiv for dem, der allerede var bekendt med dem fra undervisningen. Det var en enestående afveksling fra den almindelige danskundervisning. Selvom nogle var skeptiske fra start, så gav Liv Sejrbo en god og berigende indsigt i lyrik. Digtoplæsningen var efterfulgt af en spørgerunde, hvor eleverne kunne stille

deres i forvejen forberedte spørgsmål til den unge digter. Flere elever var kritiske, men Sejrbos gode svar på såvel skarpe som eftertænksomme spørgsmål gjorde flere mere åbensindede i forhold til lyrik. Liv Sejrbo beskriver selv lyrikken som en unik litteraturform, der har mulighed for at skabe noget, der ikke eksisterede før, og som er tæt knyttet til et begær uden mål. Det er desuden en type litteratur, der eksisterer i alt og alle steder. Lyrikken er ifølge hende forbundet med forskellige følelser og sanser, som smerte, nysgerrighed og lys. Selvom lyrik for nogle kan ligge langt fra hverdagen, formåede Sejrbo alligevel at drage os med ind i lyrikkens verden for en stund via oplæsningen af hendes digte. Det

var tydeligt, hvordan hun havde sit hoved og hjerte med i digtene, da man fik dem oplæst fra forfatteren selv, og det gjorde det til en enestående oplevelse. Der er mange meninger om poesi – heriblandt den holdning, at det indimellem bliver for abstrakt. Dette var også et af de spørgsmål, Sejrbo måtte lægge øre til, men kritikken kunne hun sagtens klare, og hendes svar var forrygende fyldestgørende. Hun gav eleverne en dybere indsigt i poesiens verden, og arrangementet understregede, hvor kompetent en digter hun er. Line Bøgen, 2s Laura Hedegaard Brodersen, 2s

63


2p’s studietur til København Mandag 5/10 2015 Kl. 10.00 stod vi alle klar på Ribe banegård, hvor vi skulle med en bus til Fredericia. Efter halvanden times venten i Fredericia kunne vi endelig sætte os ind i toget og nyde, at vi nu var på vej på vores tiltrængte tur til København. Vores tur til København er KS-relateret. KS står for kultur- og samfundsfaggruppen, og derfor var vores program nøje planlagt efter det. Vi ankom til hovedbanegården omkring kl. 15.30, hvor vi tog toget til Nørreport, og derfra gik vi resten af vejen til vores hotel, der lå som nabo til det smukke Kgs. Have. Resten af dagen stod på indlogering på værelserne og studier af nærområdet. Aftenen blev afsluttet med hyggelig fællesspisning.

Tirsdag 6/10 2015 Vi skulle alle mødes i lobby’en kl. 9.00 til en dag med et fuldt booket program. Vi tog metroen til Amager, hvor vi efter en kort gåtur ankom til aktivitetscenteret Sundholm. Sundholm er et særligt tilbud til socialt udsatte borgere, der enten er hjemløse, misbrugere af stoffer og alkohol eller begge dele. På Sundhold mødte vi Jørgen, som skulle være vores guide. Det var meget tydeligt at se, at Jørgen havde levet et barskt liv, og stemningen blandt lærere og elever blev meget intens, og alle viste dyb interesse i det, Jørgen fortalte. Sundholm er nærmest en by i byen, de har alt fra sygehus til børnehaver, og mange mennesker bor der i

mange år. Vi mødte mange stakler på vores tur rundt i området, og Jørgen sluttede turen af med at fortælle om sit eget liv, helt tilbage fra barndommen. Alle var meget stille og dybt berørte af hans fortælling. Den pludselige refleksion over eget liv, stod tydeligt skrevet med store bogstaver i alles øjne. Da rundturen var slut, hørte man tunge suk rundt i gruppen, og nogen skulle lige sunde sig lidt inden turen tilbage til Nørreport. Efter en god frokost gik turen mod Tøjhusmuseet, hvor vi skulle se Danmarks første udstilling om krigen i Afghanistan. Udstillingen var gratis og uden guide, men Lasse fra 2p har været udstationeret i Afghanistan som artilleri-observatør, så han guidede os rundt i en verden, så langt fra den vi kender. Lasses indlevelse og forklaring af de ting, vi så på udstillingen, gjorde det hele meget mere nærværende, og vi fik i den grad en bedre forståelse af det, vi så. Efter Afghanistan-udstillingen tog vi trappen ovenpå, hvor der var en Tolkien-udstilling baseret på filmene ”Ringenes Herre.” Eftermiddagen blev afsluttet på Nationalmuseet, hvor der var en udstilling om de hvide busser, der hentede koncentrationsfanger fra Saxenhausen og andre koncentrationslejre, hvorefter de bragte dem til Danmark i slutningen af 2. verdenskrig. Efter en lang dag, havde vi nogle timer til fri disposition, inden vi skulle mødes ved Københavns smukke biograf Palads. Her fik vi en god afslutning på dagen, med masser af social hygge, da vi var inde og se filmen ”Klovn for ever”. Billedet er taget ude fra Sundholm lejren. Jørgen fortalte, at lejren er selvforsynende med grøntsager.

64


n. Billedet viser en militærBilledet er taget på Afghanistanudstillinge vogn, der er kørt over en landmine.

Onsdag 7/10 2015 Kufferterne var pakket og værelserne stod rene og pæne kl. 10.00, da vi skulle tjekke ud. Vi skulle først med et tog kl. 15.28, så resten af formiddagen og eftermiddagen var til fri afbenyttelse. Nogen tog ud for at shoppe, mens andre tog ud for at nyde Københavns smukke kanaler i en kanalrundfart.

Da toget endelig kørte mod Ribe igen, var vi alle fyldte af en ny kulturel forståelse. En ny kulturel forståelse for de svageste i samfundet og den modstand de kan møde fra staten og de andre sociale lag i Danmark. En ny kulturel forståelse af krigen i Afghanistan krigen og de svære opgaver, soldaterne der hver dag er stillet over for, men vi fik også en kulturel forståelse af vigtigheden af at bevare Københavner- turen for 2. hf. En tur til København er ikke kun til for pjat og pjank, men også til for, at vi elever får en bredere samfundsmæssig og kulturel forståelse. Vores viden skal ekspandere, og et afbræk fra den vante undervisning giver større og mere varieret læring. Vi havde en hyggelig og lærerig tur, som vi ikke ville være foruden. Merete Bjerre Petersen, 2p Malene Mackeprang Dinesen, 2p

Bjørn og Benni med deres ”børn” fra 2p, på marmorbroen.

65


Rektor og heksedoktor Den 9. november 1641 vippedes stigen, hvortil Maren Spliid var bundet, ind i bålet, der var tændt på galgebakken nord for Ribe. På ryggen havde hun som en nådeshandling fået bundet en lille pose med krudt, så hun hurtigere kunne dø; men krudtladningen ville også have en dramatiserende, forskrækkende og dermed præventiv effekt på tilskuerne. Efter flere måneder med pinligt forhør, dvs. tortur, i Blåtårn i København var Maren Spliid brudt sammen og havde sagde ’ja’ til anklagen om, at hun var en heks. Maren Spliid var en af de sidste såkaldte hekse, der blev brændt i Ribe. Latinskolens elever havde fri for at kunne deltage i den folkelige begivenhed, som en heksebrænding var. Det var en art fællesarrangement, må vi forstå.

Kvinde på stige styrtes i flammerne.

66

Hekseforfølgelsens heftigste periode var fra ca. 1575 og hen ved firs år frem. Når vi i dag har et godt kendskab til tolv af hekseprocesserne i Ribe i denne periode, skyldes det David Grønlund, der i 1737 blev præst ved St. Catrine kirken. Han granskede de håndskrevne papirer i byens og kirkernes arkiver og udgav i 1780 bogen ”Historiske Efterretninger om de i Ribe Bye for hekseri forfulgte og brændte Mennesker”. Grønlund redede en masse oplysninger for eftertiden. I Grønlunds bog kan man bl.a. læse, at mester, det vil sige magister, Jacob Madsen deltog i mindst ét forhør af en kvinde, der var udlagt som heks. Hans medvirken knyttede sig til, at han var sognepræst ved Domkirken i perioden 1567-1588, og kirken havde en vigtig opgave i bekæmpelsen

af det såkaldte onde. Jacob Madsen havde været rektor på latinskolen i Ribe i årene 1565-1567. Længere fremme i samfundshistorien og den lokale skolehistorie har vores skole en rektor, der på ganske anden vis var involveret i en lille del af en stor hekseproces et andet sted i landet. ”Hver by har sin heks” – eller flere Hekseprocesserne hørte til i en periode præget af håndfast luthersk ortodoksi eller rettroenhed. Det metafysisk onde var en klart defineret kategori, og djævleriet skulle bekæmpes med bibelen og med et tillæg fra år 1400 til Jyske Lov fra 1241. Der var nok at tage fat på: den teologiske professor i Basel Martin Burrhaus (død 1504) opgav antallet af djævle til svimlende 2 665 866 746 664. Det er jo kvantitativ metode nyttiggjort med stor præcision i en teologisk kontekst. Man gik i fare, hvor man gik. Den sidste retslige heksebrænding i Danmark fandt sted i 1693. Hekseprocesserne ophørte langsomt af flere grunde: ændring i de generelle livsvilkår, ændret lovgivning, ændrede magtforhold i de uddannede klasser samt ændret religiøst klima. I Europa bredte der sig en vis sekularisering med oplysningstankerne, det vil sige, at nogle samfunds- og naturforhold nu skulle vurderes under en ikke-religiøs synsvinkel. Der kom en ny naturopfattelse, hvor kernen var, at naturen kunne erkendes og beherskes. Man kan sige, at man kunne finde naturlige, immanente forklaringer på en række forhold, man tidligere forklarede som udtryk for transcendente kræfter i form af for eksempel hekseri eller trolddom. Der blev givet plads til årsagsforklaringer og tilfældigheder. I Christian d. V’s Danske Lov fra 1683 stod der nu i kapitel XX i 1. bog, at ”Ingen skal pinligen forhøris, uden han tilforn er


dømt til Døde for nogen Ugierning (…) ”. Man måtte altså ikke længere fremtvinge en tilståelse ved brug af tortur; man måtte først torturere, hvis der forelå en dødsdom, idet torturen så var en del af straffen. Men nu til den næste ripensiske rektor i denne artikel. Jørgen Nielsen Seerup 1660-1701 dimitteredes fra latinskolen i Ribe til Københavns Universitet i år 1676. Han studerede åndsvidenskab samt naturvidenskab inklusiv medicin. Tyve år gammel blev han lærer eller ”hører”, som det hed, på sin gamle skole i Ribe. Fra 1686 var han magister samt rektor ved latinskolen i Fredericia. Syv år senere vendte han tilbage til Ribe, hvor han nød anerkendelse som rektor på latinskolen og som læge. Under Christian d. V’s sygdom hentedes han i 1698 til København for at hjælpe med behandlingen. I 1699 blev han professor ved det filosofiske fakultet samtidig med, at han holdt medicinske forelæsninger. Han kunne kalde sig dr. med. fra år 1700. Han døde året efter. Han var eksponent for en ny tids lærde. Det er ham, der er heksedoktoren i denne artikel: ikke fordi han bedrev heksekunst, men fordi han med dygtighed kurerede hekse! Han diagnosticerede i medicinske kategorier og ikke i teologiske. Han hævede en kategorifejl, hvorved problemet ændrede ontologisk status. Ved et trylleslag var der ikke længere en heks, men en patient. Besættelsen i Thisted I årene 1696-98 havde vi den såkaldte ”besættelse i Thisted”, hvor nogle gejstlige og borgere havde den opfattelse, at djævelen havde besat en række kvinder på egnen. Magister Oluf Bjørn var ny i embedet som præst i Thisted, da Maren Spillemand, som var en yngre kvinde, henvendte sig til ham for at blive helbredt. Forgængeren i embedet, magister Anders Hebo (student fra latinskolen i Ribe 1638 og en tid rektor i Varde), havde, da han så Marens aparte kropssprog, ment, at hun var besat af djæ-

Tavlen over Maren Spliid i Sønderportsgade. velen, som præsten nu uden resultat havde forsøgt at uddrive med sang og bøn. I 1696 erklærede Oluf Bjørn, den nye præst, offentlig Maren Spillemand legemlig besat af djævelen. Omtrent samtidig henvendte en far sig med sin niårige datter til Oluf Bjørn. I første omgang mente præsten, at pigen havde ”den faldende syge”, det vi i dag betegner som epilepsi. Men da den niårige begyndte at efterligne Maren Spillemands adfærd med besynderlige fagter samt råb og skrig, og da den niårige også beskyldte Ane Kirstensdatter, en gammel kone fra oplandet, for at være den troldkvinde, der havde manet djævelen i hende, stod det klart for Oluf Bjørn, at pigen var besat. Fra prædikestolen udtalte præsten, at den eneste forløsning eller udvej for de to piger var, at ”de af dennem påberåbt blev grebne og brændt”. Herpå beskyldte Ane Jensdatter Oluf Fiskers kone for at have manet hele to djævle i hende. Der blev nu rejst tiltale mod Oluf Fiskers kone og

andre kvinder. Nu voksede beskyldninger hurtigt i antal, og de bredte sig ind i de højere sociale lag. Den ene angav den anden. De kvinder, der var beskyldt for hekseri, blev dømt til at brændes levende. Imidlertid havde et lidt mere moderne syn på heksevæsenet sat sig igennem, idet det allerede i 1576 var bestemt, at domme i heksesager skulle løftes op i landstinget, før de eksekveredes. De slap alle for bålet; men besatte var de. Nu måtte kirken forstærke sin indsats. Besættelsen nærmest smittede, og man nåede op på hele fjorten besatte yngre kvinder overvejende af almuen. Biskop Bircherod i Ålborg bad Oluf Bjørn om en redegørelse. Efter at have læst redegørelsen var biskoppen overbevist om tingene og føjede præsten i dennes ønske om hjælp fra flere præster på egnen. Der blev nu for alvor bedt, prædiket og sunget for de besatte, der deltog i de kirkelige handlinger. Da Oluf Bjørn atter bad om hjælp hos sin foresatte

67


og skrev ”at han ikke troede, at der var sket større Tegn eller Undere siden Apostlenes Dage, end der nu skete i Thisted”, fandt biskoppen det nødvendigt at praktisere selvsyn, hvorfor han mødte op med en lægekyndig præst. Her fulgte biskoppen Kirkeritualen fra 1685, hvor det bliver slået fast, at medicinere skal være med til at undersøge det menneske, der menes besat. Efter at have undersøgt to af kvinderne havde biskoppen det svært med at anerkende, at der var tale om besættelse. Da Maren Spillemand senere udspurgtes af biskoppen i bispegården i Ålborg, indrømmede hun, at det var noget hun havde bildt folk ind. Sognepræsten i Thisted mente selvfølgelig, at denne tilståelse måtte skyldes djævelen – én eller flere af dem. Folkemindeforskeren Anders Bæksted har skrevet et værk på hele 800 sider med titlen ”Besættelsen i Tisted 1696-98”, 195960. Han har vendt hvert et dokument i det lange forløb, så dér får man grundig besked. Og hvordan ender hele misseren?

Sognepræsten i Thisted skrev til kongen, som nedsatte en kommission, der skulle undersøge sagen. Oluf Bjørn var ikke just samarbejdsvillig, og han rejste til København med et skudsmål om sin lærdom og evner udfærdiget af en del af byens borgere. Her gjorde han regning uden vært: nogle af de besatte fik det bedre, mens præsten var bortrejst. Ups! Efter påfølgende kongelig befaling skulle de besatte fjernes fra miljøet i Thisted. Søstrene Gertrud og Anne Andersdatter blev sendt til behandling hos magister Jørgen Nielsen Seerup, rektor og læge i Ribe. Den ripensiske heksedoktor I ovennævnte værk af Anders Bæksted finder vi citater fra fire breve af Jørgen Nielsen Seerup, der korresponderede med en svoger og tidligere borgmester i Thisted. Svogeren, hvem vi må forstå havde en anden opfattelse end sognepræsten i Thisted, skriver et brev, som Seerup modtager d. 17. aug. 1696 samtidig med de to pigers ankomst.

“Kvinden er værre end djævlen”, folkeligt træsnit fra 1600 tallet.

68

Hekseafbrænding. Seerup svarer dagen efter. I brevet peger han på, at den nødvendige medicin til behandlingen er forbundet med udgifter, hvortil kommer en særlig diæt. Seerup undlader ikke at nævne, at han med et godt resultat har kureret en ung kvinde: ” hun var i Westphalen både af en del jesuiter og af de barfode munke antagen som en besat og lagt på et altare to timer hver dag udi et kapel, kaldes St. Rasmussens kapel, for derved at gøre et mirakel med hende, men som hun i så måde på 7 år ved exorcismos og messer intet forbedrede sig, blev hun hen til Ribe bragt til mig og endelig, næst Guds bistand, restitueret”. Det katolske mirakel udebliver; men den reformerte, lutherske kirkes gud bistår medicinen i helbredelsen. Han skriver videre om pigerne fra Thisted: ”Den ældste af dennem havde sin paroxysmus (ophidselse) i aftes, og jeg så ingen Satans kogleri hos hende, men alting naturligt og langt mildere end andre. (…) Forbliver i det øvrige, næst flittig og huldeste hilsen til Dennem samtlig, højærede hr. svogers tjenstberedvilligste J. Seerup”. En uge senere skriver Seerup sin næste bulletin, hvori han blandt andet skriver ”mig siunes deres svaghed må være kommen af en alteration over det, de så og hørte i Tisted, og af en indbilding, at de, som ved denne alteration havde fået en naturlig moderconvulsion, skulde være


besåtte af satan, som de sig om de andre havde indbildet, hvilket muligt haver gjort deres tilfælde des forskrækkeligere. Thi der er intet at sige, hvad indbilding kan gøre i svaghederne, særdeles i de svagheder, som griber hjernen og senerne an”. Seerup mener pigerne helbredte i sit tredje brev: ”Kan de på nogle uger forblive her i byen, da og med ordentlig medicin skal vorde forfaret og muligt tjeneste af min kæreste og mig gøres”. Den 18. september 1696 svarer Seerup svogeren på dennes forespørgsel om patienternes tilstand: ”kan forsikre, at der hos dennem er intet andet end en naturlig svaghed og aldeles ingen legemlig besættelse. Svagheden er en convulsio hysterica, så vidt jeg af Gertrud Andersdåtters paroxysmos haver eragtet, og haver hun, siden hun begyndte at bruge (medicin), ikke haft allerringeste anstød deraf, ikke heller hendes yngste søster uden en ganske ringe mindelse, som ikke er værd at skrive om. Min tanke er, at en alteration over det, de haver hørt og set i Tisted, haver været årsag til svagheden, som ved en fattet indbildning om besættelse haver taget overhånd og så meget græsseligere ytret sig”. Seerup slutter af med en forestilling om, at sognepræsten i Thisted burde kunne komme på andre tanker, hvis han konsulterede en mediciner. I maj 1697 faldt den af kongen nedsatte kommissions kendelse: nogle skulle miste deres liv, andre skulle udvises af landet og andre igen miste deres ejendom. Præsten Oluf Bjørn mistede sit embede, han skulle åbent angre i Thisted Kirke, han mistede sin ejendom og han måtte ingensinde mere opholde sig i Jylland. Ikke mindst det sidste var en hård straf! Oluf Bjørn ankede til Højesteret, der afsagde endelig dom d. 26. feb. 1698. Dommene blev mildere: de dødsdømte fastholdt hovedet på kroppen, andre frikendtes. Oluf Bjørn skulle i fængsel på livstid, men blev efter et år benådet mod at forlade landet.

Plakat for en opsætning af Holbergs ”Hekseri eller blind alarm”. Den, der ler sidst I 1723 skrev Ludvig Holberg komedien ”Hexerie eller Blind Allarm”. Komedien blev først trykt i 1731 og opførtes første gang i 1750. Titlens ”Blind Allarm” skal vi forstå som falsk alarm, det vil sige en sag uden substans. Komedien tematiserer effekten af indbildning, rygtespredning og en kædereaktion af misforståelser båret frem af dumhed og nyfigenhed. Sagen i Thisted kan bestemt betragtes som tragisk for de involverede; men for en rationalist som Holberg, der grinede af de mennesker, som var faret vild i egen indbildning og havde tabt den sunde fornuft, var der her godt stof til en komedie. Og da han skrev, var der jo gået henved 25 år siden tildragelserne i Thy. I 5. akt., 1. scene lyder en replik: ”Ach, ach, ach, vort kiære Thisted”, hvilket er Holbergs signal om, hvor han

har sin inspiration, for det er det, der er tale om: Holberg forholder sig ganske frit til besættelsen i Thisted. Allerede i 1699 blev der af Arni Magnússon udgivet en bog om sagen i Thisted, så Holberg har let kunnet skaffe sig informationer. Men Holberg havde også adgang til en primærkilde, idet Niels Ebbesen Aagaard, der var rektor på latinskolen i Thisted i 1690’erne, flyttede til København i 1702 for at studere videre. Aagaard fik bolig på Borchs Kollegium, hvor han efter nogle år blev inspektør. På samme tid boede Ludvig Holberg på kollegiet, og det er da ikke utænkeligt, at de har talt om besættelsen i Thisted, hvor Aagaard havde været indkaldt som vidne, idet han havde overværet et tilfælde af hysteri hos en af de såkaldte besatte. I afvigte år er der i Ribe observeret flere heksekoste i birketræer i vestbyen, og der blev året før igen fundet en heksering i græsplænen ved det gamle Ribe Kloster. Byens præster står afmægtige og selveste biskoppen med, når heksenes hyl i dagene mellem juleaften og Hellig tre Konger lader sig høre i gårde og porte, slipper og stræder, mens frostens fingre skriver sin hemmelige skrift på folks ruder. For et par år siden blev et par af byens gode borgere ramt af hekseskud. Får dette tøjeri dog aldrig en ende? Eller koger det hele mon sammen i en heksekedel? Hans Christian Vester Kilder: Torben Bramming: ”Heksenes by”, 2011 Anders Bæksted: ”Besættelsen i Tisted 1696-98”, 1959-60 ”Christian d. V’s Danske Lov”, 1911 David Grønlund: ”Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker”, 1780/1973 P. L. Hald: ”Besættelseshistorien”, i: ”Historisk Årbog for Thisted Amt”, 1924 Birgitte Rørbye: ”Mellem sundhed og sygdom”, 2002

69


Talentarbejde Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever Science Talent College: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig Science Talenter College. STC administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til Science Talenter udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g. Skolen kan sende et hold på op til tre til fem elever af sted. Science Talent-programmet strækker sig over 2½ år, og eleverne deltager i 8 camps, hvoraf de fleste strækker

70

sig over 3 dage og afvikles på Talentakademiet. Camp nr. 7 er dog en udenlandstur. Der er lektier forud for og en opgave som afrunding på alle camps. Når eleverne går i 3.g afsluttes forløbet med aflevering af et større projekt og et mundtligt forsvar heraf. Projektet indsendes ligeledes til konkurrencen ”Unge Forskere”. I foråret 2013 udvalgte skolen følgende fire elever: Charlotte Haas Jensen 1z, Jakob Andresen 1x, Martin Maximiliam Ægidius 1x, Wiktor Darius Bartosozewicz 1x. To af de fire elever gennemførte STC og kunne denne sommer fejre både deres studentereksamen og afslutningen på STC. I foråret 2014 udvalgte skolen følgende tre elever: Kirstine Bruun Viuf 1x, Lasse

Nyborg 1x og Signe Jenrich Larsen 1z. De går nu alle i 3.g. I foråret 2015 udvalgte skolen følgende fem elever: Inga Amalie D. Christoffersen 1z, Louise Vase Bach 1z, Luise Bach Poulsen 1x, Pernille Anne Jørgensen 1x og Sofie Mathiesen 1z. De går nu alle i 2.g. Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage. Skolen vælger blandt ansøgerne de fem bedste elever til Akademiet. En forudsætning for deltagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække. Akademiets program løber over 2 år, med 4 obligatoriske seminarer pr. semester, en Summer Camp og en række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og opgaver til seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse. I foråret 2013 udvalgte skolen følgende fem elever: Anne Tobberup Boisen 1t, Ida Marie Garder 1x, Jorunn Kristin Juul Frandsen 1r, Nikolaj Just 1x, Mikkel Zacharias Bystrup Holst-Hansen 1x. De tre af de fem elever gennemførte ATU og kunne denne sommer fejre både deres studentereksamen og afslutningen på ATU. Mikkel Zacharias Bystrup Holst-Hansen blev udvalgt til ATU i foråret 2013, men havde orlov et år og følger nu årgangen, der blev valgt i foråret 2014. I foråret 2014 udvalgte skolen: Asbjørn Guldhammer Riis 1y, Camilla Dahm Jepsen 1z, Christina Hamkens Fisker 1x, Sarah Bickel Flensburg 1z. De går nu alle i 3.g.


I foråret 2015 udvalgte skolen følgende fem elever: Anne Bøgen 1s, Camilla Brix Sørensen 1r, Kamille Haugsted Kolbøl 1x, Line Bøgen 1s og Lærke Bjerg Poulsen 1s. De går nu alle i 2.g. Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2015 udpegede skolen en særlig talentfuld latinelev, Camilla Dahm Jepsen 3z, der fik et ophold ved ”Summer School” på det Danske Institut i Rom den 13/7 – 26/7. Talentprojektet organiseres af fagkonsulenten i de klassiske fag og det Danske Institut i Rom.

kes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer” og ”Platoniske legemer”. I vinteren 2014-2015 blev klubben afviklet i perioden mellem efterårsferien og julefe-

rien. I vinteren 2015-2016 afvikles klubben i ugerne omkring vinterferien 2016, og elever fra alle Vadehavsskolens afdelinger med overbygningselever deltager. Anne Granum-Jensen

Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013-2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever. Samarbejdet foregår i første omgang inden for de naturvidenskabelige fag og består af en Science Club for elever i 8. klasse. Science Club’en løber over 6 mandage, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi - hvordan man mislyk-

71


Konkurrencer EUSO, European Union Science Olympiad for 1.g-elever. Anders Gersdorff Toft 1x, Anette Hollænder 1x og Sofie Mathiesen 1z repræsenterede skolen ved den regionale finale i Kolding januar 2015, og selvom de klarede sig rigtig flot, gik de desværre ikke videre til den danske finale i Sorø. Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i biologi deltog i 1. runde på skolen. Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Begge skolens A-hold i fysik deltog i første runde på skolen. Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens hold i stx samt enkelte elever fra hf deltog i den indledende runde på skolen. Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3.g deltog i 1. runde på skolen. Georg Mohr konkurrence i matematik. Alle skolens matematikhold på A- og Bniveau deltog i 1. runde, som blev afviklet på skolen den 12/11 2014. Også 2. runde blev afviklet på skolen. Det skete den 6/1 2015 med fem deltagende elever: Henrik Bojsen Kjær 2x, Kirstine Bruun Viuf 2x, Lasse Nyborg 2x, Nikolaj Kring Lange 3t og Jakob Andresen 3x.

Anette Hollænder, Sofie Mathiesen, Anders Gersdorff Toft.

72

Unge Forskere: De to af de tre STCelever, Martin Maximiliam Ægidius 3x og Wiktor Daroius Barttosozewic 3x, samt desuden Charlotte Haas Jensen 3z, der oprindeligt også blev udvalgt til STC, indsendte opgaver til konkurrencen Unge


Forskere. Charlotte Haas Jensen 3z kvalificerede til semifinalen. Samfunds Cup: Konkurrence i samfundsfag. Skolens to samfundsfagshold på A-niveau i 2.g deltog i 1. runde. Charlotte Kaas Jensen.

Vismandstalentet: Konkurrence for elever i samfundsfag. 2t deltog i efteråret 2015, og Rikke Laugesen og Amalie Mogensen gik videre til finalen i Århus, 4/12. Latinkonkurrence for 2.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national,

og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens Aniveauhold i latin deltog og Camilla Dahm Jepsens opgave blev sendt videre til bedømmelse, men det blev desværre ikke en elev fra Ribe, der vandt dette års konkurrence. DM i sprog: Konkurrence er en national konkurrence for elever med sprogene fransk, spansk og tysk i gymnasiet. Eleverne testes i både grammatik, kultur og ordforråd. I dette skoleår deltog hold i alle 3 sprog: 3gTYF, 2xyTyF, 2tTyF og 2stTyF, 3gSP/1, 3rSP og 3g FRB. Juvenes Translatores: Hvert år deltager Ribe Katedralskole i lodtrækningen om deltagelse i oversætterkonkurrencen Juvenes Translatores; men hverken i 2014-2015 eller 2015-2016 er skolen blevet udtrukket til deltagelse.

73


ScienceTalenter på tur I starten af august måned 2015 rejste vi, skolens tre science-talenter fra 3.g, til Berlin. Vi deltager i et Naturvidenskabeligt talentprojekt, som normalt foregår på Videnscenteret i Sorø. Men på denne camp skulle vi på tur.

Brandenburger Tor er Berlins mest berømte varetegn. Lige efter murens fald, ville mange mennesker gerne gå fra Øst-Berlin til Vest-Berlin gennem Brandenburger Tor. Hvor mange personer kan passere Brandenburger Tor på 5 minutter?

Berlin, Berlin, Berlin, du den dejligste ferieby. Eller den varmeste i hvert fald. 3 dage i Berlin med 40°, ingen aircondition, men derimod masser af is. Den første aften efter en lang bustur fra Sorø til Berlin centrum, var der traditionel tysk mad, Bratwurst und pommes, på hotellet og lidt tid til at udforske byen – dog kun den del, der kunne nås til fods. I de følgende dage

Til udregningerne havde vi kun blyant, papir og os selv, så de små grå skulle i gang. En hel eftermiddag gik med opgaver af denne type, kun afbrudt af is-pauser for at holde kropstemperaturen nede. Turen bød også på talrige museer: Computerspilsmuseet, Teknisk Museum og Natur Historisk Museum, samt besøg i den naturvidenskabelige og tekniske bydel, Adlerhof, hvor universiteterne, forskningsgrupper og firmaer med fokus på naturvidenskab holder til. For to ikke-computernørder som os står

blev vi introduceret til den svære kunst, det er at tage den rigtige S- eller U-bahn i den rigtige retning. Antallet af muligheder for at køre forkert blev yderligere forøget af sporarbejde, og vi endte mere end én gang med at finde alternative ruter. Men selvom det tog lang tid, var der stadig tid til sightseeing. Og da vi var på faglig studietur, var det ikke nok bare at se tingene, der skulle også regnes. For eksempel:

computerspilmuseet klarest i hukommelsen blandt alle de museer, vi besøgte. Vi skulle oprindeligt have været på Siemens, men det blev

74

desværre aflyst, og vi endte derfor på computerspilsmuseet i stedet. Her var der først rundvisning med en engelsktalende guide med meget tysk accent, og efterfølgende var der en lang diskussion om, hvilket computerspil, der rent faktisk havde været det første ifølge guiden. Derudover var der også rig mulighed for at tage tilbage i tiden og prøve diverse computerspil og spillemaskiner i deres oprindelige form. De fleste drenge var meget fascinerede af hele museet, men specielt af en bestemt spillemaskine, som var et spil for to, hvor man fik påført smerte i form af varme, svirp eller stød, og den, der først trak hånden til sig, tabte. Som afslutning på turen var der fællesspisning og udnævnelse af de bedste sightseeing opgaveløsere, som ikke var os. Efter spisningen tog vi på selvvalgt sightseeing, som blandt andet bød på en tur op i Fernseh-turm, hvor vi fik lov til at køre i en elevator, der på 40 sekunder kørte til tops på 203 meter. Vi nåede dermed også at se Berlin fra oven. Signe Jenrich Larsen, 3z Kirstine Bruun Viuf, 3x


75


Robot Sea Troopers Vi har haft muligheden for at deltage i WRO (World Robotic Olympiade) som de første repræsentanter fra Ribe Katedralskole. Det var en rigtig fed oplevelse at komme med til konkurrencen i Århus. Vores første møde var tirsdag den 25. august, og her efter mødtes vi hver tirsdag indtil konkurrencen, som var den 3. oktober. Det var altid super hyggeligt, selv om dagene godt kunne blive lidt lange, men så hjalp småkagerne og saftevandet på det. Efter et par tirsdage havde vi fundet en god ide til en robot, og vi gik i gang med at bygge. Under byggeprocessen var lærerne en god hjælp, når programmet ikke lige gad, som vi ville. Jo nærmere konkurrencen kom, jo hårdere blev arbejdsindsatsen. Ugen inden konkurrencen, mødtes vi hver dag, og dagen inden var vi på skolen til ca. kl. 21. Det var en rigtig lang dag, men blodsukkeret blev holdt højt med cola, pizza og kage, så vi kunne klare os igennem det. Endelig kom dagen! Vi nåede Århus sent på eftermid-

dagen, og gik straks i gang med at stille op. Konkurrencen var først om lørdagen; men vi kom allerede fredag for at sikre os, at alt var i orden. Det var spændende at se de andre holdnavne og gætte på, hvad de havde lavet. Men da vi var det eneste hold, der kom fredag, fik vi ikke chance for at møde dem. Efterfølgende stod den på pizza og øvning af vores præsentation til den næste dag. Lørdag var vi tidligt oppe og hurtigt ude af døren. Det største indtryk, konkurrencen gav os, var at der var masser af god mad, og at vi blev opvartet hele tiden. Morgentimerne gik stille og roligt, vi fik løst de sidste problemer, øvet vores præsentation en sidste gang og hilst på de andre hold. Endelig blev det vores tur til at præsenterer vores robot. Det foregik i et kæmpe auditorium med storskærm, så nerverne pressede pludseligt på. Men præsentationen gik glat, og dommerne kunne lide, hvad vi sagde. Dog, da vi så skulle til at vise robotten, fejlede det. Men heldigvis

var to af dommerne gamle deltagere, og de kunne godt sætte sig ind i situationen. Det viste sig, at de andre hold næsten udelukkende var 3.g’ere og havde haft programmering som et forløb i skolen, så vores odds var ikke så gode. Men trods det fik vi hevet en flot 3. plads hjem! Alt i alt har det været et fedt forløb, lidt stresset til tider, men helt klart noget, der kan anbefales. Daniel Hessellund Johansen, 2z Nanna Müller, 1a Jennifer Wiencken, 1d

World Robot Olympiad World Robot Olympiad (WRO) er en international robotkonkurrence, hvor man skal benytte LEGO Mindstorms robotter til at løse en bunden opgave. Der er to kategorier: En almindelig og en åben

76


kategori. Den almindelige er en konkurrence på points og tid på en fast bane, mens den åbne konkurrence er én, hvor de bedste idéer og den bedste udførsel af robotterne samlet vurderes. Hvert år udmeldes et tema, der i år var ”Robot Explorers”. Den opgave, der skulle besvares i den åbne kategori, var ”Anvend robotter til at hjælpe mennesker til at udforske efter naturressourcer i potentielt farlige omgivelser”. Den danske finale i WRO blev afviklet i Århus, og det var 10. gang, at Danmark deltog. Vinderne i de to kategorier kvalificerer sig til årets internationale finale, der i 2015 foregår i Doha i Quatar i starten af november. På Ribe Katedralskole har vi i efterhånden nogle år anvendt LEGO Mindstorms robotter til at undervise de elever fra 8. klasse, der kommer i introduktionsforløb hos os. Derfor har vi i nogle år haft lysten til at deltage i WRO, men i forbindelse med at vi har iværksat et større projekt med at anvende vores Mindstorms robotter i den naturvidenskabelige undervisning, skulle det være. Vi indkaldte til en studiekreds, hvor interesserede elever kunne komme og forberede sig til WRO. 8 elever kom den første gang, og af dem valgte de 6 at gå i

gang med forberedelserne til den danske WRO-finale i Århus. Der blev tænkt, bygget og programmeret efter skoletid lige fra august og til finalen den 3. oktober. Til slut endte det med, at kun det ene af de to hold, nåede at blive færdige. Vi tog til Århus med et hold, der deltog i den åbne konkurrence med en robot, der kunne samle østers i Vadehavet.

Både eleverne og deres medfølgende lærer havde et par sjove og interessante dage i Århus, hvor vi lærte meget nyt. Vi satser derfor på at være med igen til næste år, hvor vi håber på at kunne vinde, så vi kan deltage i den internationale finale, der i 2016 foregår i Indien. Morten Høyrup

77


Et stenkast fra historien

I starten af skoleåret blev 3.g-eleverne med studieretningerne Mat A, Fys A/B og Ke A/B inviteret til at deltage i ”GeoFelt 2015”-turen til Sydengland. Turen blev arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum, som tideligere har afholdt lignende ture for gymnasieelever. Turens formål var at give gymnasieelever en mulighed for at afprøve geofagene i teori såvel som i praksis. På daværende tidspunkt var geofagene intet andet end stenkiggeri for os, og da vi lige var startet i 3.g, var der ikke rigtig stemning for at deltage i turen. Vi endte dog med at gribe chancen og tog afsted. Et par uger inden afrejsen var vi til infomøde i København på Geologisk Museum i Botanisk Have. Her mødte vi de ni andre elever, som kom fra fire andre gymnasier rundt om i landet, fik udleveret lup og

78

lærte lidt grundlæggende teori om landskabsdannelse.

Dag 1 Vi skulle flyve fra Kastrup tidligt om morgenen og var taget til København allerede dagen før. Efter en nat, hvor vi crashede på en sofa, var vi godt på vej mod England. Nogle timers flyvning senere ankom vi til Gatwick lufthavn og blev læsset ind i en bil, for at køre tre timer sydpå. På dette tidspunkt var vi, som en elev udtrykte det, helt ”moste”. Lidt fagligt program var der dog også denne dag, vi skulle nemlig ud at besøge en onshore olieboring, som hed Wytch Farm. Her havde man gjort meget ud af at ”gemme” alt, hvad der havde med olieboring at gøre, så stedet ville bevare sit smukke, naturlige udseende. Man havde bl.a. malet hele stedet i grønne og brune farver, så det ville falde i med skoven. Derefter gik turen til havnebyen Weymouth, som skulle være vores base de næste dage. Her boede vi i et stort hus, med mange små værelser, som til gengæld var fyldt helt op med senge. Vi fik en meget tiltrængt, velsmagende aftensmad bestående af fish´n´chips fra den lokale.


Dag 2 Anden dag begyndte med en hurtig morgenmad samt madpakkesmøring, da vi lige kom sent nok op, for at sige det mildt. Vi var snart på vej mod dagens første stop, Bridport. Her blev vi introduceret til jordens lagdeling, og til hvordan man arbejdede med denne i geofagene. Men her kunne vi jo ikke hvile på sandstenene, så vi drog hastigt videre mod Lyme Regis. Fossiler var det væsentlige ved denne destination, og vi fandt da også en masse flotte! Stranden var ikke en regulær strand, men bestod af hårdt sammenpresset skiffer, med aftryk af en slags forhistoriske blæksprutter, kaldet ammonitter. Gruppevis arbejdede vi med at lave et estimat over antallet af ammonitter på jorden og tegne en log over lagene i klippen. Herefter kørte vi hjem og lavede aftensmad og fik provianteret kiks, kiks og flere kiks til de næste dage.

snørede vi vandrestøvlerne, for vores næste destination lå på den anden side af bjerget. Lidt forpustede nåede vi over på den anden side, hvor det prægtige syn af Durdle Door mødte os. Durdle Door ligner, som navnet antyder, mest af alt en kæmpemæssig dør eller port i sten. Badning blev der også tid til på denne destination (ærgerligt at vi havde ladet bikinien blive hjemme – men helt ærligt, sol og badning er ikke ligefrem synonymer med England). Efter at have nydt frokosten på stranden begav vi os videre mod Chesil Beach, hvor vi arbejde geologisk med at afbilde strandens lodrette forløb. Stranden var ret speciel, da den ikke var lavet af sand, som vi er vant til. Helt runde sten på størrelse med golfbolde udgjorde nemlig underlaget. Da dette var vores sidste aften i England, skulle vi ud at spise og valgte derefter at hygge med en ældgammel, meget dårlig film i vores midlertidige hjem.

Dag 4 På vores sidste morgen pakkede vi alt udstyr sammen og kørte afsted mod Gatwick. Vi gjorde dog to sidste stop på vejen. Det første stop var ved Osmington Mills, hvor vi kunne se olie sive ud af klippevæggen. Dernæst tog vi videre mod Kimmeridge Bay, hvor vi igen samlede fossiler og tegnede logs over klippens lagdeling. Nu var hele det faglige program slut, og tilbage var der kun en meget lang tur til Ribe. Uheldigvis flaskede det sig overhovedet ikke for os; så efter at have ventet på et forsinket fly, fået udleveret vores bagage, som nogle af de sidste, og et alt for hurtigt farvel til vores nye venner, måtte vi spurte for at nå toget hjem (hvilket vi bestemt mener må tælle, som en træning til 3.g’ernes idrætsprojekt). Alt i alt må turen siges at have været en succes. Selvom vi ikke rigtig vidste noget om sten i forvejen, fik vi et spændende indblik i geologernes verden. Vi mødte dertil også nogle meget søde mennesker og havde altså nogle dejlige dage i England med godt vejr og masser af sten. På den måde er sten ikke længere kun sten for os. Emma Andrea Husted, 3x Sofie Jastrup Lanng, 3x

Dag 3 Den tredje dag startede med en gåtur for at se Lulwort Cove, Man of War og Durdle Door. Vi startede med at se på de cirkelformede laguner Lulworht Cove og Man of War, som på grund af bølgernes kraft var blevet kæmpe store og nu fungerede som badestrand, et hyggeligt sted at gå tur med hunden og havn for mindre både. Dernæst

79


Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Rikke Mouridsen og Ida Marie Steinbring Jørgensen modtog også Bodil Skousen et legat.

Udlandsophold på University of California, San Diego, USA foråret 2015 Uddannelsesbaggrund Efter tre år på Ribe Katedralskole dimitterede jeg i sommeren 2010. Jeg havde taget studieretningen Biologi A, Matematik A og Kemi B. Disse fag og undervisningen på Ribe Katedralskole har lagt grundlaget for min videre uddannelse. Tilbage i folkeskolen var jeg ikke synderligt interesseret i biologi, men har altid vidst, jeg ville have matematik på højt niveau. Efter det første halve år på katedralskolen, altså grundforløbet, var interessen vendt. Det var især emnerne, som omhandlede den menneskelige krop i biologi- og kemitimerne, der fik mig til at vælge denne studieretning. I løbet af de tre år blev jeg mere og mere bevidst om, at det var dèr, hovedinteressen lå: at studere den menneskelige krop på et molekylært plan og de mekanismer, der ligger til grund for kroppens funktioner. Efter katedralskolen havde jeg et sabbatår, hvor jeg først arbejdede i seks måneder og derefter rejste som backpacker i New Zealand, Australien og Vietnam. Det var her, interessen for at rejse ude i verden blev opdaget – jeg var vild med det. Da jeg vendte hjem igen, skulle jeg bestemme mig for, hvilken videregående uddannelse jeg skulle læse. Jeg var lidt på bar bund, men tog udgangspunkt i interesserne fra undervisningen på katedralskolen – det skulle være inden for fagene biologi og kemi og omhandle men-

80


anden måde end dengang jeg rejste rundt som backpacker.

nesket og sygdomme. Molekylær Medicin på Aarhus Universitet var det perfekte match til de kriterier. Der startede jeg i slut august i 2011. Som molekylær mediciner får man undervisning inden for to områder, nemlig både det molekylærbiologiske og det sundhedsvidenskabelige. På bacheloren blev der opbygget en grundviden inden for molekylærbiologien og dermed de molekylære processer, der er i kroppens celler, for at den fungerer. På kandidaten er der lagt mere vægt på det syge menneske, og dermed er undervisning i nogle af de store samfundssygdomme, som diabetes og cancer, blevet fulgt. Kombinationen af naturvidenskab og sundhedsvidenskab danner et solidt grundlag til en fremtid som forsker inden for samfundets store sygdomme. Netop det arbejde indbyder til internationalt samarbejde, da det er en kæmpe fordel at indsamle viden og være tæt på den nyeste forskning inden for området ude fra den store verden. Derfor valgte jeg, sammen med tre medstuderende, at tage nogle fag i udlandet. Valget faldt på Uni-

versity of California, San Diego (UCSD) i USA, som ligger i toppen inden for biomedicin. Dermed var det et universitet, der kunne byde på undervisning og viden, som jeg ikke ville kunne opnå i Danmark. Samtidig var det noget, der tiltalte min lyst til at rejse og opleve verden, men på en

Det faglige på UCSD I foråret 2015 studerede jeg derfor et trimester på UCSD, hvor jeg havde fire fag, som svarede til et fuldtidsstudie. Fagene var ”Hormone Action”, “Genetics and Genomics”, “Seminars in Molecular Cell Biology” og “Scientific and Academic writing for non-native speakers”. Undervisningsformen i de forskellige fag var meget forskelligt fra det, jeg kender på Aarhus Universitet, hvor det er meget forelæsninger, og så er det kun den afsluttende eksamen, der tæller. På UCSD var de studerende mere aktive, og ens præstation i løbet af kurset blev også bedømt og var en del af den afsluttende karakter. Der blev for eksempel i faget ”Hormone Action” læst mange videnskabelige artikler, som blev diskuteret i klassen. Det var en rigtig god måde at lære at læse artikler kritisk og meget brugbart for min fremtid. I faget ”Genetics and Genomics” skulle vi alle holde en præsentation af en artikel, som blev udleveret. Det var en stor udfordring, da artiklen ikke var nem, og der skulle

81


arbejdes hårdt for at forstå den og præsentere den. Men dette var igen en rigtig god læringsproces. Da fagene var på kandidatniveau, hvilket var et krav på Aarhus Universitet, var der ikke nogle afleveringer. Der var de ugentlige artikler, der skulle forberedes, og så var der midterms, som er en prøve halvvejs i kurset, hvilket også tæller med i den afsluttende karakter. Til sidst var der en uge, hvor man havde eksaminer. Alle prøver var opgaver, der skulle besvares hjemmefra, og som man havde en uge til at lave. Det var to intense uger: midterms og den sidste eksamensuge. De forskellige opgaver, præsentationer og deltagelse i undervisningen vægtede lidt forskelligt i den endelige karakter. Kort og godt kan man dog sige, at den afsluttende karakter, som man får i hvert fag på UCSD, minder om årskarakteren, som man får på gymnasiet. Det var egentlig en god måde at prøve at gøre tingene på, da det under studiet på Aarhus Universitet til tider har været svært at sørge for hele tiden at være med i undervisningen, da det alligevel kun er

82

den afsluttende eksamen, der tæller, og som man har nogle uger til at læse op til. Det kræver mere selvdiciplin. Når man tager nogle fag i udlandet, så får man ikke karaktererne omregnet til den danske 7-trinsskala. De kommer kun til at stå som bestået/ikke-bestået. Det betyder selvfølgelig, at man ”bare” skal bestå sine fag i udlandet. Det er dog lidt ærgerligt, når man har fået et fint resultat, og i sin tid blev den danske skala også lavet om, så den kunne sammenlignes med de udenlandske skalaer. Det gælder dog så bare ikke, når man får karakterer i udlandet. Man får heldigvis et eksamensbevis med sig fra det udenlandske universitet, som man til enhver tid kan vedlægge diverse ansøgninger til fremtidige stillinger. Det sociale og fritiden Når man tager et udenlandsophold, er det jo først og fremmest for at forbedre sig fagligt og opnå nogle kompetencer, som man ikke ville kunne få i Danmark. Det er dog også meget vigtigt at kombinere dette med

et socialt netværk bestående af andre udenlandske og lokale studerende. Det styrker en som menneske og kan endda bruges til at skabe et internationalt fagligt netværk. Vi var rigtig heldige at have undervisning med de samme amerikanske studerende i flere forskellige fag, og da holdene ikke var så store, blev der hurtigt knyttet et socialt bånd med de studerende. Det var en oplevelse ud over al forventning, da det var super fedt at komme ind på livet af de lokale, også uden for studierne. Derudover havde vi rigtig meget at gøre med de andre internationale studerende. UCSD planlagde et par gange nogle arrangementer, som ”A Day at the Bay”, hvor vi kunne prøve nogle af de forskellige vandaktiviteter som paddleboarding på Mission Bay. Vi var dog også rigtig gode til selv at planlægge og samles om forskellige ting, så det blev både til byture, filmaftener, deltagelse i ”Wipe-out run” og en tur til LA for at få en på opleveren med en basketball kamp i NBA samt meget mere. Livet i San Diego var rigtig fedt med lækre omgivelser og lækkert vejr, der indbød til surfing, beachvolley og andre udendørsaktiviteter, når vi havde fritid. Et udlandsophold er i det hele taget en enestående måde at komme ud at rejse på: at bosætte sig i et andet land, studere der og møde en masse fantastiske mennesker fra hele verden. Det er en oplevelse, der har styrket mig på rigtig mange måder, både fagligt og socialt, og der er ingen tvivl om, at jeg har nogle kompetencer med hjem, som jeg flittigt kommer til at bruge fremadrettet i min karriere – både det faglige, men også modet til at springe ud i tingene og opleve og lære noget nyt, hvilket er en stor fordel inden for en branche, der er meget international. Jeg vil til sidst gerne sige stor tak til Ripensersamfundets Jubilæumslegat for støtten til mit ophold, som dermed gjorde hele turen til San Diego mulig for mig. Rikke Mouridsen


Hele verden i Paris. Studieophold på Sorbonne

ikke mindst fordi det hele foregik på fransk. Samtidig var det en Først og fremmest vil jeg starte med at anden undervisningssige tak til Ripensersamfundet, der sidste form, end jeg er vant år tildelte mig dets Jubilæumslegat. Med til hjemmefra. Der Ripensersamfundets støtte havde jeg mublev stort set aldrig lighed for at studere de sidste to semestre af brugt powerpoints min bachelor under et ti-måneders ophold eller skrevet på tavlen, i Paris. Her kommer en lille beretning fra i stedet snakkede mit studieophold. underviseren løs og Jeg tog til Paris for at studere sociologi og som studerende gjalt antropologi på Sorbonne, et af de ældste det så om at skrive universiteter i Europa, og lidt af en drøm så meget ned som for en frankofil som jeg, da mange af de muligt, da det, der franske forfattere og videnskabsfolk, jeg blev sagt, var vores beundrer, har læst her. eksamenspensum. Farvelhyg ge med mine franske studieka mmerater. Universitet var stort og imponerende med Eksamensformen var loftmalerier på biblioteket og kupler i de også en anden, der var største af auditorierne. Undervisningen ingen mundtlige eksaminer, i stedet var hilse først, ligesom du også siger var spændende og fagligt udfordrende, det skriftlige stile, man havde fire timer goddag og farvel til de passagerer, du skal til at skrive i hånden uden sidde sammen med i et tog, hvilket jeg har nogen form for hjælpemidler forsøgt at tage med mig hjem. og selvfølgelig på fransk. Det Den forestilling mange har om, at franskkrævede derfor en del arbejde mænd er meget arrogante, oplevede jeg slet at komme helskindet igennem ikke, måske fordi jeg talte fransk til dem, femten af den slags eksaminer, for det med, de ikke er så glade for engelsk, da jeg sideløbende også skrev er helt rigtigt. Jeg tror, det er ligesom, vi mit bachelorprojekt hjem til kan have det med tysk. Hvis der kommer Danmark. en og begynder at tale løs på tysk til mig, Selvom Danmark og Frankrig bliver jeg også lidt paf, da jeg ikke forstår har meget tilfælles, oplevede det. Franskmænd har det på samme måde jeg alligevel en del forskelle med engelsk, de vil hellere have, at man under mit ophold, ikke bare i prøver lidt på fransk først, og hvis de så kan undervisningen, men også på høre, at det er håbløst, vil de gerne prøve det kulturelle plan. på det engelsk, de nu kan, bare så længe For det første er der hele det det ikke kun er dem, der føler sig dårlige med at sige De. Du siger De til sprog. og Hr. eller Fru til din under- Når man rejser alene til et andet land, er viser, og det samme gør du til en af udfordringer selvfølgelig også, at man din læge eller til kassedamen ikke kender nogen. Jeg var heldig, at mine i supermarkedet. Generelt medstuderende tog så godt imod mig og er du meget høflig i det ofvar tålmodige i starten, da sproget stadig fentlige rum, du spørger for ikke var helt flydende. Gennem studiet fik eksempel ikke ekspedienten jeg mange gode franske venner, derudover i en butik, om de har en bluse fik jeg også gode venner fra mange andre Nyder en tartelette aux framboises (hindbærtærte) ved i din størrelse uden pænt at steder i verden ved at bo i Det Danske Seinen.

83


Eiffeltårnet på en varm sommerdag, hvor der blev badet i springvandene. Studenterhus. Studenterhuset er et kollegium, der ligger i en kollegiepark i Paris, hvor over 150 lande har fået lov at bygge et hus til deres udvekslingsstuderende. Parken er opført efter Første Verdenskrig i tanken om, at man skulle udveksle studerende på tværs af kollegierne, så de kunne lære hinandens kulturelle forskelle at kende i stedet for at gå i krig med hinanden. Der blev jævnligt afholdt arrangementer i de forskellige huse, så selvom man var i Frankrig, kunne man sagtens tage til mexicansk middag eller japansk koncert. Det skal siges, at man ikke behøver at bo i kollegieparken for at opleve en smeltedigel af kulturer, da Paris i sig selv er en stor blanding af kulturer. Bare blandt mine studiekammerater var der japanske, kinesiske, armenske, marokkanske og algeriske rødder, og selvom Paris selvfølgelig har alt, hvad man forbinder med Frankrig, såsom

84

stærke oste, baguettes og god rødvin, kan du nemt gå på oplevelse i mange andre kulturer og køkkener. Inden jeg tog af sted, havde jeg gennem Københavns Universitet søgt om at indgå i et internationalt mentorforløb, hvor man får tildelt en dansk karrierementor, der i dag bruger sine danske studier til at arbejde i det land, man opholder sig i. Jeg var heldig at få tildelt en mentor, som arbejdede på den Danske Ambassade. Hun gav mig masser af god sparring omkring studier og fremtid og inviterede mig derudover ind at se, hvordan arbejdet på en ambassade fungerer, og med de andre ambassadedamer kom jeg med til det årlige parisiske kvindeløb ”La Parisienne”. Sparringen med min mentor samt oplevelserne i Paris gjorde blandt andet, at jeg fik en bedre idé om, hvad jeg gerne vil arbejde med, når jeg engang bliver færdig. Sammen fandt vi ud af, at jeg bedre ville kunne nå mine mål ved at skifte over til Copenhagen Business School efter at have afsluttet min bachelor. Her læser jeg nu, hvilket er en beslutning, jeg er meget glad for. Ud over den erfaring har opholdet også

givet mig en masse andet med hjem i bagagen. Det er fedt at erfare, at man sagtens kan hive teltpælene op og flytte alene til et nyt land, lære sproget flydende samt at få en masse gode venner. Jeg synes, man finder ud af meget om sig selv af at få revet de trygge rammer væk og prøvet noget helt nyt, og så lærer man bare et land at kende på en helt anden måde ved at bo der. Det har også været skønt ikke bare at få franske venner, men også venner for livet fra resten af verden, og lære hvordan vi har en masse tilfælles. Det er dejligt at være hjemme i Danmark igen, men jeg savner også min hverdag i Paris, og det er nok egentlig bare et godt tegn. Jeg håber, min beretning har været spændende at læse og har givet andre mod på også at tage på udveksling, da det er en mulighed, man skal gribe, hvis man har lyst til det. Igen vil jeg sige tak til Ripensersamfundet for dets støtte. Skulle der være nogen, som har lyst til at vide mere om det at studere i Frankrig, er I velkomne til at kontakte mig. Ida Marie Steinbring Jørgensen

Også da der var skyderier i Danmark, viste franskmændene deres sympati ved at møde op foran Den Danske Ambassade.


Frode Schöns Legat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Laura Lynggaard Nielsen og Nanna Kley-Jacobsen modtog også Morten Kyster Hvelplund og Søren Heide Jørgensen portioner af Frode Schöns Legat.

Rejseberetning fra feltstudier i Silicon Valley ”Aaaall aboard!” råber konduktøren

på sin passiv-aggressive måde, og de sidste pendlere sætter i spurt hen ad perronen. Et par stykker skal ind i cykelvognen, så de har ekstra travlt. Selv kommer jeg altid 1015 minutter før, så jeg både kan nå at finde plads til min cykel i stativerne nedenunder – og til mig selv på et sæde ovenover. Klokken bliver 7.44, og det enorme tog sætter i gang. Jeg ser ned og konstaterer, at min cykel står som en af de inderste i stakken, så jeg må nok hellere gå ned i god tid, hvis jeg skal nå af ved mit stop. Alle de andre har travlt med at arbejde på deres bærbare, men jeg er mest optaget af at få tændt for mit mobilnet, så jeg kan se, om der er nyt fra Danmark, hvor klokken lige nu nærmer sig de 15. Yes, 3 snaps og en besked på Viber. Jeg tager musik i ørene og ser ud over det bølgede landskab, som lige så stille bliver mere solbeskinnet og mindre tåget. Forude venter Silicon Valley. Jeg læser antropologi og var i efterårssemestret 2014 i USA for at lave de feltstudier, der danner basis for mit speciale. Hertil fik jeg støtte fra bl.a. Ambassadør Frode Schön og hustru Valborg, født Windfeld’s Fond. Antropologi handler om at se på sociale og kulturelle fællesskaber og på den måde, mennesket lever, skaber og opfatter sig selv og verden i relation til andre. Traditionelt set var det noget med at tage ud til de

vildeste, mest eksotiske stammer i fjerne Uden for toget møder jeg designeren Troy. lande og forstå, hvordan deres mærkelige Han er altid sød til at vente på mig, når levemåde faktisk kan lære os meget om han tager toget. På cykelturen til kontoret vores egen. Nu er antropologi langt mere snakker vi om det projekt, han arbejder på: forskelligartet, og vi kan tage lige derhen, beklædningen af en (tophemmelig) robot, hvor vi vil – eller helt lade være og blive Robo. Han synes, det er frustrerende, at hjemme for at se på det sære i Danmark. teamet stadig kun har lavet skitser, for For hey, så længe der er mennesker, er der som han forklarer mig, er det bare ikke noget for antropologen at studere. det samme at have en tegning som at have For mig er det allermest spændende design. en model. Det ser måske rigtig godt ud Det er der ret meget af i Silicon Valley – et på skitsen, at der går en blå linje hen over område, der er hjemsted torsoen på Robo, men når den kommer op for mange af de store teknologifirmaer, som laver det, du bruger i din hverdag: Apple, Facebook, Google og Skype, blot for at nævne nogle få. At studere design her er interessant, for det er noget, der vægtes højt af tech-firmaerne. De er alle sammen enormt gode til at lave teknologi, men de ved også, at de ikke får nogen til at købe det, hvis ikke det er lækkert at se på og røre ved – hvis ikke det er godt design. En bonus ved Silicon Valley er i øvrigt, at det ligger i pendlerafstand fra San Francisco (SF) – den by i verden, jeg allerhelst ville bo fire måneder i. Hvor mine dage gik med feltarbejde i en designvirksomhed, gik min fritid med at udforske SF’s Morgen i cykelvognen. urbane kulturmosaik.

85


Udsigt ind over downtown.

i fuld størrelse, kan det være, den bliver alt for dominerende. Det er den slags, de er nødt til at få afprøvet og diskuteret, inden de viser det til klienten. Designprocesser kan godt se ret nemme ud udefra: få en fed idé og før den ud i livet. Virkeligheden er noget meget mere bøvlet, idet det tager ugevis med hårdt arbejde at forstå designproblemet og udvikle idéer gennem diskussioner, skitser, modeller og udvælgelsesrunder. I forbindelse med udviklingen af Robo er der fx blevet set virkelig mange YouTube-videoer og mangafilm, indkøbt legetøjsfigurer og skelet til andre former for beklædning, som fx motorcykeludstyr. For hvordan ser en robot egentlig ud? Det er jo ikke ligefrem den type produkt, man er vant til at se på i butikkerne. Den viden, designerne erhverver sig, omdannes gennem skitser og modeller til idéer omkring, hvordan det endelige produkt kunne se ud. Disse idéer præsenteres for klienten, som via sine valg udstikker den videre retning for udviklingen af produktet. For at få en forståelse for, hvordan denne

86

komplekse proces udspiller sig, følger jeg det daglige arbejde i designvirksomheden DC. DC er et konsulentfirma og udvikler derfor ikke selv produkter, men bliver betalt for at arbejde på andres – som for eksempel Robo, der i sin nuværende form er ren mekanik – ledninger, printplader, møtrikker og slanger – og ikke er særlig nem at sælge. Rent lavpraktisk betyder det, at jeg følger designteamet i alt, hvad det gør: lige fra brainstorms og sketching sessions over løsslupne frokostpauser til klientmøder med tech-fyre, hvis armbåndsure koster mere end min årlige husleje. Mens alle andre arbejder, er jeg hende, der tager noter og stiller (nogle gange ret dumme) spørgsmål for på den måde at få en forståelse af udviklingsprocessen. ”Wuuuuhu!”. Den store Broadway Tunnel runger af ekstatiske udbrud fra omkring 100 cyklister. Normalt er den fuld af biler og os, men når cykelfesten Critical Mass indtager SF, er der ikke noget at gøre; cyklerne ejer vejene. Jeg mærker en sæbeboble mod min kind og opdager, at jeg endelig er kommet tæt på hende med sæbeboblemaskinen monteret på bagagebæreren. I SF handler cykling ikke om at komme fra A til B – det er en livsstil! Der er offentlige cykelfester stort set hver weekend. Konceptet er simpelt: duk op med din cykel, følg gruppen, hav en fest. Nogle fester har party stops, hvor man stopper op på sjove steder for at danse eller chille med en øl, mens andre mere handler

om at have en fest på cyklen, hvorfor nogle fx har monteret dåseholdere på cykelstyret. Critical Mass finder sted den sidste fredag i hver måned, og det er mit yndlings-bike party. Der kommer altid mange mennesker, og den ene cykel er vildere dekoreret end den anden. Man cykler bare nonstop i timevis. Jeg har spændende og fjollede samtaler med først den ene, så den anden. Når vi løber tør for noget at snakke om, sætter jeg bare farten op og glider diskret videre på min retro racer. Socialt nærvær koblet med absolut frihed. Ingen ved, hvor vi skal hen – the mass decides. I kraft af sin kritiske masse bestemmer massen også over den øvrige trafik (deraf navnet); hvor sporvogne, biler og busser normalt dominerer bytrafikken, må de alle stoppe og vente tålmodigt, til utallet af cykler har passeret. Det er mørkt, og aftenluften er fugtig af San Franciscos karakteristiske tåge. Jeg cykler hjem gennem downtown og suger stemningen til mig fra de ufattelige skyskrabere, der rejser sig omkring mig. Jeg elsker de fine edwardianske byhuse hjemme i The Castro, men om aftenen er det her nu noget helt særligt. Jeg tænker tilbage på min uge – det har sgu været hårdt. Forleden måtte designerne arbejde over og var først færdige ved 22-tiden. Jeg blev selvfølgelig sammen med dem, også selvom jeg til sidst var så udkørt og overtræt, at det føltes, som om jeg var lidt fuld. Men hvor er det også spændende; design spiller en stadig større rolle i vores globale samfund, og jeg får et helt unikt indblik i, hvordan det bliver til. Mine tanker afbrydes af en F Market linesporvogn, som rasler hen ad gaden. Vi skal samme vej, og jeg beslutter mig for at cykle om kap med den. Den er omkring 100 år gammel og skal stoppe i alle lyskryds, så jeg mine chancer er ikke dårlige. Jeg justerer mit gear, flytter hænderne længere ned på styret og sætter farten op. Laura Lynggaard Nielsen


Et semester på McGill University – poutine, quidditch og franske bandeord Efter at have fået huen på hovedet under skolegårdens gamle lindetræer i 2009 stod jeg et år efter med smårystende knæ foran Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen i København. Det havde været min drøm i flere år at starte der, så det var med stor ærefrygt, at jeg tegnede de første streger. På bacheloren lærte jeg om kreative processer, at et 3d-program kan være opkaldt

efter en næsehorn, at holde sig vågen flere dage i træk for at få de sidste snit- og plantegninger på plads, at bygge store modeller i pap og hvor meget det sociale liv og trygheden på et studie kan betyde. Da det sidste projekt var afleveret, var det nye sider af mit fag, jeg gerne ville lære at kende; det teoretiske og de mere praktiske aspekter. Det efterfølgende år brugte jeg derfor på Københavns Tekniske Skole, som møbelsnedker, samt som praktikant hos en arkitekt i København. Så startede ideen om udveksling med en følelse af at være lidt for komfortabel i København, hvor man altid har nogen at

ringe til og ved hvor den bedste shawarma kan findes efter kl. 04.00. Sommeren efter flyttede jeg til Montreal og startede på McGill University, en gammel traditionsrig læreanstalt, med teori og arkitekturhistorie i fokus, som er noget af det, jeg har savnet mest under min bachelor. Mit første møde med universitetet var en varm sommerdag, hvor alleen gennem campus stod i fuldt flor. Områdets bygninger minder næsten foruroligende meget om Harry Potters Hogwarts, store grå slotlignende byggerier, og for at det ikke skal være løgn, fandt jeg senere ud af, at der bliver spillet quidditch på plænen hver ons-

87


dag kl. 16 – dog uden de flyvende koste, som jeg et kort øjeblik havde forventet. Arkitektskolen på universitet er ikke særlig stor, så efter de første aftner foran tegnepapiret kom man hurtigt ind på livet af de medstuderende. Det havde jeg ellers været en anelse nervøs for, men det viste sig heldigvis, at alle var meget imødekommende og efter blot et par dage, havde jeg spillet mit første spil Settlers of Catan og været til koncert på Metropolis i byen. Byen er en anden del af historien om mit ophold. Montreal er en af de smukkeste, koldeste og mest pulserende kulturelle byer, jeg har sat mine ben i. Midt i byen ligger ’bjerget’ Mount Royal, som jeg vil skyde til blot at være en anelse højere end Himmelbjerget, hvor de forskellige kvarterer spænder sig ud fra. Det var oprindeligt franskmændene, der kom til Quebec, delstaten Montreal befinder sig i. Fransk, eller québécois, er stadig første sproget i Montreal. Det, jeg først lagde mærke til i den forbindelse, var de noget særprægede bandeord. ’Tabarnak!’ og ’Osti!’ blev ikke sjældent hørt råbt på gaden, hvis en bus forlod stoppet for øjnene af en uheldig passager. Ordene, fandt jeg senere ud af, er alle betegnelser for religiøse artefakter, tabarnak stammer fra det franske ord for alter og osti fra oblat, og udspringer fra et opgør med det altoverskyggende katolske samfund i 1960’erne.

88

Andre særprægede sider af byen var de afløsere, jeg fandt for den førnævnte shawarma kl. 04.00 i København; i Montreal spiser du enten knassende nybagte bagels, som er byens specialitet, eller poutine, som er pommes frites overøst med brun sovs og smelteost. Det sidste er en lidt speciel oplevelse, men nydes også nærmest udelukkende i de sene nattetimer, når man er en smule mindre kritisk. På universitetet havde jeg bl.a. fag som ’Architecture and the Body’, hvor vi diskuterede tekster om arkitekturens påvirkning af kroppen i forskellige stadier og kønsrollernes betydning for udformningen af boliger. Jeg fik prøvet kræfter med de akademiske sider af faget, skrev min første artikel og fik generelt afprøvet grænserne, da mine medstuderende var blevet skolet i den rigtige terminologi og tiltaleform gennem hele studietiden, og jeg måtte starte fra bunden. Derudover havde jeg ’Reading the City’, som bedst beskrives som en udvidet, canadisk udgave af vægterens ture rundt i Ribe, men med en professor som ved ALT om Montreal, bygningernes typologi, byens politiske liv og generelle historie - ret fantastisk. Turene startede i 25 grader og solskin og ændrede sig gennem semesteret til -15 grader og en vaden gennem et par meter sne. Det er svært at få alt det med, der har haft

betydning for mit ophold på McGill University. Der har været så uendeligt mange sære, sjove, lærerige og øjenåbnende oplevelser, som tilsammen giver den mening, jeg fandt ved det hele. Der er noget beroligende i at opdage, hvor let det er at skabe sig en ny indholdsrig tilværelse, et nyt sted, i en ny kultur, med nye relationer, som helt sikkert er kommet for at blive. Jeg ville på ingen måde have været foruden mit halve år væk fra de trygge rammer i København, og det er helt sikkert heller ikke sidste gang, jeg har sat tænderne i en portion poutine på Rue St-Laurent i Montreal. Alt det ovenstående ville ikke have været muligt uden den økonomiske støtte fra Frode Schöns Legat. Jeg er taknemmelig og håber, der fremover vil være lige så mange heldige forhenværende studerende fra Ribe Katedralskole, som får samme mulighed. Det kan i hvert tilfælde kun anbefales at drage udenlands for en stund! Jeg er nu startet på det sidste halvanden år af min kandidat på Kunstakademiets Arkitektskole efter et forår i praktik hos Henning Larsen Architects og et par måneders job med villa-byggeri i Indien. Det er med udvidet syn på mit fag og lyst til at gentage udenlandssuccesen, at jeg nu går den sidste del af min studietid i møde. Nanna Kley-Jacobsen


89


Julelegater 2014 P. Schmitz og hustrus Legat Louise Vase Bech, 1a

Øllgårds Legat Nanna Agger Andersen, 2r

Lektor C. Amorsens Legat Malene Jensen, 1p

Nis Nissens Legat Anne Sophie Notlevsen, 1e Morten Appel Lundtofte, 3y

90

Stipendiefonden Stephan Rosengreen, 1o Karen Hedegaard Lyngsøe, 2y Lasse Storm Kristensen, 3r Bregentveds Legat Tobias Dich Pedersen, 1c


Sommerlegater 2015 Ripensersamfundet Mathilda Ebsen Rom, 3r

Sechers Legat Brynhild Holmgaard Berg Sandvej, 3r

100-års jubilæumslegat Sille Ugelvig, 3s

Greisens Mindelegat Martin Maximilian Ægidius, 3x Jane Bom Nielsen, 3y

Thorsens Legat Ida Marie Garder, 3x Lasse Storm Kristensen, 3r Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Signe Clausen, 3t

Jens Chr. Petersens Legat Katrine Lindholm Nicolaisen, 2q Anne Tobberup Boisen, 3t Frøs Herreds Sparekasses Legat Lærke Rohde Andersen, 3s Teresa Kjær Bundgaard, 3z

Jyske Banks Legat Charlotte Hjerrild Thomsen, 3x Mathilde Tank-Baaskjær, 3y Danske Banks Legat Charlotte Haas, 3z Line Freund Christiansen, 2q Nordeas Legat Clara Simonsen Gunge, 3z Skjern Banks Legat Camilla Sofie Andersen, 2p

91


Studenter 2015 – STX 3r

Anette Kielak Brynhild Holmgaard Berg Charlotte Schultz Charlotte Sunzenauer Christoffer Fyhn Mortensen Daniel Dich Pedersen Emma Plougmann Vejlgaard Ida Marie Lund Ida Mohr Larsen Jorunn Kristin Juul Frandsen Julie Fredslund Otzen Kjartan Thor Halldorsson Lasse Storm Kristensen Lena Bindesbøl Hansen Louise Smedegaard Bech Mai Søndergård Lauritsen Maja Primdal Holst Sørensen Mathilda Ebsen Rom Mette Pedersen Niels Sunddal Conradsen Rikke Louise Autzen Sara Baun Schmidt Signe Abildsten Nicolaisen Stine Outzen Kaas Thea Yde Kielberg Thomas Møll Bramming Tina Dam Sørensen

3s

Amanda Dahl Andreas Birch Thygesen Anna Beiter Sebelin Caroline P. Boysen Christian Christensen Christian Møller Boysen Christina Foged Sørensen Daniel Schrøder Seemann Hlin Xenia Klinge Rønnest Jannie Petersen Kathrine Thodsen Holm

92

Laura Jakobsen Line Lundgaard Lisa Kvist Antonsen Lærke Rohde Andersen Mathilde Vejrup Jensen Michela Munk Hansen Mikkel Krogsgaard Hansen Mikkel Severin Jensen Nicoline Thyssen Bruun Per Emil Bajlum Rikke Ibsen Sarah Juel Christiansen Sille Ugelvig Victoria Louise Haahr Keller

3t

Anders Matzen Anne Tobberup Boisen Casper Ørnfeldt Madsen Emilie Wollbrink Leegaard Emma Thastum Skjødt Ida Kley-Jacobsen Jeppe Lundahl Mauritsen Kristina Kjergaard Lara-Magdalena Ibsen Liv Rohde Andersen Mads Schultz Jensen Mette Marie Willadsen Mette Stokholm Nadia Keller Andersen Nanna Madsen Nicoline Fusager Nikolaj Kring Lange Oliver Bossen Pernille Elgaard Kast Nissum Sandra Albert Jensen Sara Klinge Nielsen Signe Clausen Simone Bang Holm Simone Forum Sissel Marie Bundsgaard

Stine Bitsch Høyer Stine Borggaard Stine Dyhr Lydiksen

3x

Andreas Wind Aske Vigen Pedersen Caroline Thomsen Cathrine Silberg Thomsen Charlotte Hjerrild Thomsen Danny Bondig Gram Emil Christian Foged Klemmensen Frederik Kissow Petersen Ida Marie Garder Ida Sperling Thomsen Inger Vejrup Sørensen Jakob Andresen Jakob Weber Vestermark Jane Moshage Bennetsen Kathrine Lykke Moesgaard Jensen Kevin Christensen Linda Markworth Line Aakjær Leth Marco Øhlenschlæger Willms Martin Maximilian Ægidius Morten Junk Møller Sørensen Nikolaj Just Signe Hjorth Fogh Thea Catrine Thiim Vivi Ernstsen Wiktor Dariusz Bartoszewicz

3y

Anne-Sofie Mortensen Asbjørn Rauschenberg Camilla Jensen Camilla Viola Nielsen Ditte Søgaard Enevoldsen Emma Dreyer Matzen

Jacob Juul Obling Jane Bom Nielsen Julie Morthorst Staal Kasper Lykke Lyngsøe Kirsten Warming Weiss Kristian Trabjerg Jensen Laus Marke Veje Otzen Lene Wollesen Line Sønderup Hansen Mathilde Tank-Baaskjær Morten Appel Lundtofte Nanna Møller Gram Nicklas Ebsen Pernille Warming Rasmus Bo Johansen Rasmus Jørn Rasmussen Signe Jepsen Simone Lykke Hein

3z

Astrid Rathcke Poulsen Cecilie Thomsen Charlotte Haas Jensen Clara Simonsen Gunge Hanna Eckmann Heidi Vestergaard Kristensen Helena Lassen Isabella Franzen Forsberg Josefine Aakjær Schnor Kamille Kømler Lasse Yori Jacobsen Lisa Dehn Christensen Martin Andersen Mette Holm Linnet Sarah Wolff Jensen Simon Skellgaard Lyngesen Stephanie Ann Christoffersen Teresa Kjær Bundgaard Trine Monberg Sørensen Trine Mulbjerg Bendtsen Tue Søvsø Vesterskov Jensen


93


Studenter 2015 – hf 2o

Alexandra Luu Anders Jørgensen Casper Svendsen Dan Bjerrum Lykke Dino Pilakovic Dominic Zander Heidi Winther Jensen Hjalte Bech Thomsen Kathrine Omby Ibsen Kristine Agerbo Houmaa Jørgensen Lasse Søndergaard Lukas Linnet Hoffmann My Ngoc Pham Nasra Sharrif Ali Ole Herkert Wad Sabine Harsdorf Rytz

94

Slobodan Rajkovic Stine Spaanheden Andersen Vincent Bjørneset

2p

Anders Kristian Nielsen Aye Chiang May Cung Benjamin Erik Gjerluf Knudsen Bjørn Reinart Bauge Camilla Sofie Andersen Ditte Eggert Andersen Emma Schjerning Ernesta Rimkute Gustav Møller Jensen Jacob Lydom Line Daugaard Madsen Lisa Maria van Medevoort Nielsen

Mikkel Linding Bøgen Nanna Møller-Christensen Pernille Josefsen Hansen Sandra Xiu Xiu Wang Møller Sanne Knudsen Sarah Niemann Jensen Simon Westergaard Jensen Stefanie Paternina Cavicchia Hansen Søren Littau Christiansen

2q

Arife Bagdat Boe Kristian Dalgas Warming Cecilie Laugesen Christina Christiansen Christina Lindeberg Johansen Cille Skov Nielsen Claus Christensen Dennis Simonsen Diana Svendsen Jacob Pihl Eriksen Jakob Friis Vestbjerg Jeppe Jednoral Stokbæk Josef Nielsen Josephine Mathiesen Kasper Jensen Katrine Lindholm Nicolaisen Line Freund Christiansen Marcus Godskesen Lund Michela Kilde Andersen Mikkel Christoffer Heibøl Jensen Nanna Sylvia Klinge Oliver Martin Puggaard Per Fallesen Rikke Anna Busk Sørensen Rikke Søe Vestersager Sara Thomsen Steffen Skallebæk Jakobsen Stine Blach Egegaard Nielsen Trine Wittrup Schmidt


95


Ansatte Bente Ramskov Andersen (BR)

Helle Berndt Biblioteksassistent

Lektor fysik, matematik

Jane Gade Andersen Økonomifuldmægtig

IT-tekniker

Poul René Bertelsen (PR) Lektor fysik, matematik, filosofi

96

Henrik Lund Bonnichsen

Agnes Bræmer (AB) Adjunkt dansk

Jimmy Rune Andersen

Jonna Øllgaard Bloch

Adjunkt matematik, fysik

Sekretær

Camilla Darling Bunk (CB)

Jacob Bastholm (JB)

Mette Bolding

Jesper Bunk (JE)

Lektor historie, geografi, samfundsfag

Uddannelsessekretær

Lektor dansk, billedkunst

Lektor musik, matematik


Richard Cleyton (RC) Lektor fysik, matematik

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF) Lektor dansk, historie

Lis Annie Gjørup (LG) Lektor musik, fransk, billedkunst

Kristina Crone (KC)

Rasmus Friis (RF)

Adjunkt idræt, matematik

Adjunkt samfundsfag, historie

Edith Nora D. Dahl

Anne Marie Gammelgaard (GA)

Anne Granum-Jensen (AG)

Lektor samfundsfag, naturgeografi

Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

Eva Lundbek Egelund (EE)

Britta Gammelgaard (BG)

Dorte Simonsen Gunge (DG)

Lektor matematik, kemi

Adjunkt biologi, kemi

Lektor dansk, musik

Kantinemedhjælper

Rune Okholm Grann (RG) Lektor historie, idræt

97


Anne Hammersholt (AH) Adjunkt spansk, dansk

Torben Hammersholt (TH) Lektor religion, filosofi, dansk

Else Holm Hansen (EH) Lektor biologi, engelsk

Jørgen Baungaard Hansen (BH) Lektor biologi

98

Søren Hansen (SØ)

Johnny Houmark

Lektor matematik, fysik, kemi, skemalægger

Rengøringsassistent

Trine Vesti Hansen (TV)

Morten Høyrup (MH)

Adjunkt engelsk, spansk

Lektor fysik, matematik, astronomi, tillidsrepræsentant

Alexander Hemstedt (HE)

Allan Gade Jacobsen (AJ)

Adjunkt tysk, historie

Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Christina Holm

Birgitte Jastrup (JA)

Kantinemedhjælper

Lektor matematik, fysik


Hanne Skalborg Jensen (HS)

Carl Christian Jespersen (CJ)

Bent Karsdal (BK)

Lektor biologi, kemi

Lektor samfundsfag, dansk, erhvervsøkonomi

Jacob Jensen (JAJ)

Benni Johanson (BJ)

Aljo Kekic

Lektor kemi, naturgeografi

Lektor engelsk, idræt

Voksenelev

Karen Haahr Jensen (KH)

Line Overmark Juul (LO)

Kirsten Kirkelund (KK)

Uddannelsesleder dansk, religion

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Lektor dansk, samfundsfag

Lektor historie, dramatik, engelsk

Rektor historie, samfundsfag

Lektor fransk, idræt, spansk

Henrik Kjar (HK) Vicerektor dansk, samfundsfag

99


Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Kaj Lorenzen

Henning Skov Nielsen

Pedelmedhjælper

Pedel

Anna Mohr Larsen (MO)

Gunnar Lundsgaard (GL)

Jesper Skov Nielsen (JN)

Pædagogikumkandidat latin, oldtidskundskabt

Lektor religion, dansk

Finn Nørgaard Laursen (FL)

Marleen Müller (MM)

Lektor kemi, matematik

Lektor historie, idræt

100

Lektor historie, tysk

Lektor idræt, biologi

Peter Martin Nielsen (PN) Lektor tysk, italiensk

Simon Laursen (SL)

Gitte Møller (GI)

Vita Nielsen (VN)

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, bibliotekar

Lektor engelsk, idræt

Lektor biologi, studievejleder


Sussi Olesen

Lise Vind Petersen (LP)

Susanne Stender (ST)

Kantineleder

Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder, formand for Pædagogisk Råd

Lektor idræt, matematik

Bjørn Paulsen (BP)

Pia Rusborg (RU)

Anne Marie Strøm (AS)

Lektor dansk, religion

Lektor engelsk, psykologi

Lektor tysk, idræt

Christian Horup Pedersen (CP)

Trine Ryhave (TR)

Lea Kamille Drescher Sørensen (LE)

Adjunkt engelsk, billedkunst

Ole Møller Pedersen (OP) Adjunkt engelsk, historie

Lektor religion, historie

Pædagogikumkandidat fysik, naturgeografi

Tracy Jay Skondin (TS)

Lene Sørensen (LS)

Lektor spansk, engelsk, musik

Lektor fransk, engelsk

101


Mette M. Sørensen SekretÌr

Hans Christian Vester (HV) Lektor dansk, psykologi

Annemette Vestergaard Witt (AM) Lektor biologi, naturgeografi

102


Personalia Ved afslutningen af skoleåret tog skolen afsked med lektor Helle Hvitved, der gik på pension efter 29 års ansættelse i gymnasiet. De sidste 8 år har hun været på Ribe Katedralskole. Helle Hvitved har prøvet, hvad man kan i gymnasiet i sine fag. Hun har således

spillet en stor rolle i efteruddannelse, faglig udvikling, tværfaglige projekter og udarbejdelse af materiale i biologi og matematik. Også som arrangør af kurser i statistik og tværfaglige kurser i samfundsfag og statistik har hun gjort en stor indsats. Det har skolen bestemt også haft glæde af.

Og herudover har hun kastet sig over det nyeste elektroniske isenkram – elektroniske tavler, og hvad skolen nu har af hard- og software. Det er gjort godt og også inspirerende for andre. Der er også så megen energi i Helle Hvitved. Når hun har haft overskydende tid, har hun kastet sig over at

103


rydde op og gøre orden i biologilokalet. Og så har hun haft overskud til at tage et hold til eller et vikariat, når der nu lige var brug for det. Ribe Katedralskole siger tak for den store indsats, Helle Hvitved har ydet her og i gymnasieskolen i det hele taget. Og tak for det gode og smittende humør. Skolen ønsker et godt otium og mange gode år i fremtiden. Skolen siger også tak til Ricki Enghoff Lyngsøe, der har været ansat som vikar efter Hanne Albinus i tiden fra 1.oktober 2014 til skoleårets slutning. I starten af dette skoleår har skolen ansat Jimmy Rune Andersen i matematik og fysik. Han kommer fra en stilling i handelsgymnasiet. Bent Karsdal

104

Rektor Bent Karsdal er gået på pension den 1. november 2015 efter 27 år og 9 måneder på posten. Bent Karsdal blev ansat den 1. februar 1988 og nåede at holde både 25 års jubilæum som rektor på skolen og 40 års jubilæum som ansat i statens tjeneste. Bent Karsdal begynde sin karriere som gymnasielærer på Frederiksborg Gymnasium i 1972. Han er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag og var ansat i undervisningsministeriet fra 1980 til 1988 som undervisningsinspektør med ansvar for blandt andet HF og gymnasiernes bygninger. Bent Karsdal nåede at arbejde under både undervisningsminister Dorte Bennedsen og Bertel Harder, inden han skiftede til stillingen som rektor for Ribe Katedralskole i 1988.

Da Bent Karsdal blev ansat af Ribe Amt, var et af målene at åbne den akademiske skole ud mod samfundet. Under Bent Karsdals ledelse har Ribe Katedralskole gennemgået en omfattende vækst og udvikling. Skolen havde 354 elever i 1988, rundede 720 elever i 2012 og ligger nu på 600 elever og 75 ansatte. Skolens rammer – den ældste bygning er Puggaard fra 1490 – er blevet renoveret med murværk, vinduer, ventilation, ITudstyr og inventar, og skolen er på overvældende vis udvidet med bibliotek, faglokaler, observatorium, idrætsfaciliteter, store og lyse undervisningslokaler, samlingssal i to dæk med plads til 800 tilhørere, scene, observatorium, mødelokaler og lærerforberedelseslokaler. Det betyder, at når skolen i dag holder translokation i skolegården, så er det i nogle historiske rammer som bygningsmæssigt er helt unikke og samtidig funktionelle. Og når årets studenter sidder med jubilarerne i skolegården, og skolens kor synger kantaten fra 1945 og moderniseret til Ribe bys 800 års jubilæum, er det udtryk for en helt særlig skolehistorie, der også har national værdi. Bent Karsdal har haft det helt afgørende ansvar for udviklingen af skolen. Det er lykkedes i kraft af en ægte tro på de unikke værdier og traditioner, Ribe Katedralskole rummer, kombineret med en stærk vilje, ledelsesevne og vedvarende indsats gennem de 28 år. Bent Karsdal har været en markant leder, der har nydt respekt hos både kolleger, medarbejdere og elever. Skolen er veldrevet, og den stærke økonomi har sikret, at mange initiativer kunne blomstre. Bent Karsdal har altid været lydhør over for den enkelte elevs og ansattes behov. Mennesket og respekten for den enkelte har været i centrum på tværs af organisatoriske bindinger og strukturer. Elevernes valg af fag og studieretninger har været den bærende værdi i tilrettelæg-


gelsen af skolens liv, og skolen har i meget høj grad opfyldt elevernes ønsker til fag og studieretninger. Bent Karsdal har været engageret i alle aspekter af skolens liv med stort overblik over både de store og de små spørgsmål, når det var nødvendigt for at få sat skub i processen. Bent Karsdal går på pension samtidig med, at skolen blomstrer som aldrig før med hensyn til faglig og pædagogisk udvikling i fagene og gennem skoleprojekter med fokus på elevaktivering, motivation, synlig læring og anvendelse af robotter i de naturvidenskabelige fag, innovation i AT, nytænkning af KS og NF, en bred vifte af talentarbejde, stærk naturvidenskabelig

profil og vinder af Hempel DTU pris, anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag med AAU Esbjerg, samarbejde med museerne i Ribe, samarbejde med domkirken om ”De 9 læsninger,” deltagelse i regionsprojekt ”Tysk som karrierevej”, udvekslingsaftale med Zittau i Tyskland, Alzira i Spanien og Jacob A. Riis Settlement i New York, lektiecaféer, øget kvalitet og omfang af studietimer i HF, succesrig fastholdelsespolitik, styrket samarbejde og dialog med elevforeningerne samt etablering af O365 og Sharepoint som undervisningsplatform. Kronen på værket er Bent Karsdals indsats for renovering og udsmykning af skolegården i samarbejde med Torben Schönherr,

Carlsbergfondet og kunstneren Laila Westergård. Resultatet taler for sig selv. Glade elever tog afsked med Bent og Birthe Karsdal til et festligt fællesarrangement den 19. oktober, hvor man fejrede hans 70 års fødselsdag. Og skolen sagde tak for den kolossale indsats ved en reception i Salen den 23. oktober med sang og taler. Skolen ønsker hermed Bent Karsdal en aktiv tid som pensionist og mange gode år i fremtiden. Kristian Bennike er ansat som ny rektor pr. 1. december 2015. Han kommer fra en stilling som vicerektor ved Københavns åbne Gymnasium. Henrik Kjar

105


Bestyrelse Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave • overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål Udpeget af Esbjerg Byråd: Byrådsmedlem Kurt Jakobsen, formand for bestyrelsen

106

Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop emeritus Elisabeth Dons Christensen, næstformand

Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Skoleinspektør Anita Jørgensen, Vadehavsskolen, Simon Hansens Vej

Udpeget af direktionen i Esbjerg Kommune: Direktør Jørn Henriksen, Esbjerg Kommune

Udpeget af de ansatte: Lektor Morten Høyrup Lektor Lise Vind Petersen

Udpeget af Syddansk Universitet og Ålborg Universitet, Esbjerg Campus: Afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen, Ålborg Universitet Esbjerg

Udpeget af eleverne: Venus Athena Vangsgaard Fabricius, 3s Thomas Christian Feddersen, 3s

Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Keld Vestergaard

Institutionsleder: Rektor Bent Karsdal Sekretær: Vicerektor Henrik Kjar


Udvalg Pædagogisk råd: Lise Vind Petersen, formand Allan Gade Jacobsen, næstformand Helle Hvitved, sekretær

Benni Johanson Hans Christian Vester Bjørn Paulsen Finn Nørgaard Laursen

Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg: Bent Karsdal, formand Morten Høyrup, næstformand Henrik Kjar Allan Gade Jacobsen Lise Vind Petersen Jonna Bloch Mette Bolding

Aktivitetsudvalg: Birgit Bro Morten Høyrup Lykke Søbygge Ferm-Pedersen

HF-udvalg Birgit Bro Katrine Lund Jørgensen

Økonomiudvalg: Birgit Bro Finn Nørgaard Laursen Hanne Skalborg Jensen Annemette Vestergaard Witt Gitte Møller Jonna Bloch

Informationsudvalg: Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette M. Sørensen Bestyrelsen for støttefonden: Bent Karsdal Bjørn Paulsen Jacob Bastholm Søren Hansen (revisor)

107


Redaktion Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Mette M. Sørensen Foto Alexander Hemstedt Anne Granum-Jensen Annemette Vestergaad Witt Benni Johanson Britta Gammelgaard Daniel Hammer Dansk Skolefoto Dorte Simonsen Gunge Emma Andrea Husted Else Holm Hansen Frank Fürst Freelance Luftfoto ApS Hanne Skalborg Jensen Hans Christian Vester Helle Granum Nielsen Henrik Kjar Ida Marie Steinbring Jørgensen Jesper Bunk Jesper Skov Nielsen Jørgen Baungaard Hansen Laura Lynggaard Nielsen Marleen Müller Mathilde Tank-Baaskjær Morten Høyrup Nanna Kley-Jacobsen Rasmus Friis Rikke Mouridsen Signe Jenrich Larsen Simon Laursen Sofie Stender Atzen Terese Thygesen Trine Ryhave

108

Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter A/S · gte.dk ISBN: 978-87-995903-3-9 ISSN:


109


www.gte.dk 路 139617 路 Svanem忙rket trykkeri

ISBN 978-87-995903-3-9

Ribe Katedralskole 2015  
Ribe Katedralskole 2015  
Advertisement