
3 minute read
KULTUROPLEVELSER & BUSTURE
Operaen Operaen ”Aida”
Oplev Verdis ”Aida” i en ny, poetisk og ekvilibristisk iscenesættelse i Operaen i København. Verdi er indbegrebet af italiensk opera, og ”Aida” rummer nogle af hans mest elskede melodier. Operaen med den berømte triumfmarch er et storslået og samtidig intimt værk om kærlighed i krigens skygge. Et tidligere overdådigt og dekadent palads rummer nu hovedkvarteret for et krigsførende og undertrykkende regime. Her lider Aida i det fremmede fangenskab som et af krigens mange utilsigtede ofre. I Verdis skæbnefortælling om krig, undertrykkelse og kærlighed skildres hovedpersonernes indre kampe om kærlighed, tro, magt og misundelse med dramatisk klarhed.
FOF har reserveret pladser i bedste kategori (A) til kl. 19:30, og inden forestillingen serveres en dejlig middag inkl. drikkevarer i Operaens restaurant. Billetter udleveres i bussen.
Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF Syd- og Vestsjælland
701123 Fredag 15-09-2023 Pris 1.995 kr.
Afgang med bus:
14:40 Næstved, Rådmandshaven
15:20 Slagelse, Busterminalen
15:40 Sorø, Sorø Hallen
16:00 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst ca. 00:30 (Næstved)
Falkoner Salen Musicalen ”Moulin Rouge”

Træd ind i en burlesque verden, hvor erotikken damper, mystikken hersker og champagnen springer. En flamboyant og frivol verden, hvor Det Gode kæmper mod Det Onde, og komedie veksler med tragedie. Baz Luhrmanns spektakulære film fra 2001 bringes til live i Falkoner Salen, som er totalt forvandlet til den legendariske natklub i Paris. Tiden er La Belle Époque. Stemningen er magisk! Scenen er sat for en tragikomisk trekantsintrige mellem den unge håbefulde digter Christian, natklubbens ukronede dronning Satine og den stenrige og skruppelløse hertug af Monroth. Satine og Christian kæmper for at udleve deres kærlighed, men noget, som end ikke kærligheden kan overvinde, har indtaget Satine.
Turen arrangeres i samarbejde med FOF Køge Bugt.
FOF har reserveret rigtig gode pladser til kl. 19:30, og inden forestillingen serveres en dejlig 3-retters menu ekskl. drikkevarer i restaurant Green Room på Hotel Scandic Falkoner. Billetter udleveres i bussen.
Turleder: Sabine Skou Gøtterup, forstander FOF Syd- og Vestsjælland
700223 Lørdag 30-09-2023 Pris 1.695 kr.
Afgang med bus:
14:30 Skælskør, Havnepladsen
14:50 Korsør, Caspar Brands Plads
15:15 Slagelse, Busterminalen
15:35 Sorø, Sorø Hallen
15:55 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst ca. 00:30 (Skælskør)
Turleder: Tine Koop, direktør FOF Køge Bugt
700323 Lørdag 30-09-2023 Pris 1.695 kr.
Afgang med bus:
15:10 Næstved, Rådmandshaven
15:40 Rønnede, Afkørsel 37 – p-plads
16:10 Ølby, Ølby Station
Hjemkomst ca. 00:30 (Næstved)
Efterårstur til Stevns Klint, Boesdal Kalkbrud og Radius Destilleri
Efterårstur til Broholm Slot, Bryggeriet Refsvindinge og TV2 på Kvægtorvet
Vi starter dagen med et kort udsigtsstop over Klinten og Køge Bugt ved Højerup Gamle Kirke hvis kor styrtede i havet i 1928, inden vi fortsætter til den nye Stevns Klint Experience-center hvor vi bl.a. skal høre om klintens rolle i at løse mysteriet om hvorfor dinosaurerne uddøde for mere end 60 mio. år siden. Der bliver også tid til at opleve Boesdal Kalkbrud, som er et af de få steder man kan gå ‘gennem’ Klinten ud til havet. Efter naturoplevelsen på Stevns Klint sætter vi kursen sydover hvor vi først spiser en dejlig frokost på den gamle landevejskro, Rønnede Kro, med smørrebrød, ostetallerken og kaffe med sødt (inkl. 1 genstand).

Bagefter kører vi videre mod Oremandsgård Gods i Præstø og til Radius Destilleri hvor vi får en omvisning og hører om historien og selvfølgelig får et par smagsprøver undervejs. Herefter sætter vi kursen hjemover.
Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide
700523 Torsdag 14-09-2023 Pris 1.275 kr.
Afgang med bus:
06:40 Skælskør, Havnepladsen
07:00 Korsør, Caspar Brands Plads
07:25 Slagelse, Busterminalen
07:45 Sorø, Sorø Hallen
08:05 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
Hjemkomst ca. 19:30 (Skælskør)
Vi starter dagen med at besøge Broholm Slot på Sydfyn hvis historie går helt tilbage til 1300-tallet, og som gennem tiden har huset adskillige danske adelsslægter. I dag er hovedbygningen og oldtidsmuseet åbent for offentligheden, og vi starter formiddagen med en omvisning på slottet som følges af frokost (ekskl. drikkevarer) i slottets gamle forpagterbolig.

Efter besøget på Broholm Slot sætter vi kursen mod Odense, med et stop ved Bryggeriet Refsvindinges dørsalg. Her besøger vi bryggeriets butik med udsigt til bryggeriet og smager på deres signatur-øl Ale nr. 19, ligesom der vil være mulighed for smagsprøver og køb fra bryggeriets store sortiment.
Herefter kører vi mod Kvægtorvet i Odense til en omvisning hos TV2, hvor vi hører om stationens historie, og hvordan den drives i dag, og vi kommer forbi de studier hvor der bl.a. produceres nyheder og sport.
Turleder: Heidi Klintemøller, aut. guide
700623 Onsdag 25-10-2023 Pris 1.275 kr.
Afgang med bus:
08:25 Ringsted, Ringsted St., Busterminalen
08:45 Sorø, Sorø Hallen
09:05 Slagelse, Busterminalen
09:30 Korsør, Caspar Brands Plads
Hjemkomst ca. 20:00 (Ringsted)