
2 minute read
FOREDRAG & DEBAT
”Vejrtrækning og velvære”
Simon Krohn, yogalærer og cand.mag. i indisk filosofi
Du trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker, hvordan du har det. Hvis din vejrtrækning er anspændt, kan det således holde dig fanget i en tilstand af uro, og omvendt kan vejrtrækningen føre til tilstande af dyb fred og harmoni. Derfor har vejrtrækningen altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen.
Simon Krohn har arbejdet med vejrtrækningen i 25 år og har netop skrevet en bog om emnet. På workshoppen deler han sine greatest hits af teknikker til at skabe indre fred og harmoni gennem vejrtrækningen. Vi skal altså ikke blot forstå vejrtrækningens potentiale, vi skal også opleve det i egen krop.
I løbet af workshoppen skal vi afprøve forskellige måder at arbejde med vejrtrækningen i statiske yogastillinger og i flowbaserede øvelser, og vi skal lave en række klassiske vejrtrækningsteknikker.
Selvom vi skal dyrke en del yoga, behøver du hverken at være smidig eller hjemmevant med yoga. Hvis du blot trækker vejret, er du velkommen.
Program:
9.00 – 11.30: Workshop del 1
11.30 – 12.30: Frokostpause / medbring egen frokost
12.30 – 15.00: Workshop del 2
Du skal medbringe en yogamåtte, et tæppe, og noget at sidde på eller lægge under knæene (en pølle / en meditationspude / en hård pude). Tøj der er behageligt at bevæge sig i.
100423 Biblioteket, SLAGELSE Workshop 600 kr. Søndag 29-10-2023 kl. 9.00-15.00
”Wieneraften i Kongegaarden”
Dorthe Elsebet Larsen, sopran
Oplev sopran Dorthe Elsebet Larsen og hendes trio: violinist Jan Rohard, cellist Søren Friis og pianist Peter Hougaard til en festlig, smuk og humørfyldt wieneraften, hvor programmet byder på skønne operettearier og valsende wienerklange af bl.a. J. Strauss, F. Léhar samt Emmerich Kálmán. Dorthe Elsebet er uddannet solist fra Det kgl. Teater/Operaen og er kendt for sin smukke stemme og alsidige optræden. Hun har i over 30 år optrådt som operasolist i ind- og udland for flere mio. mennesker. Glæd dig til en aften med et musikalsk festfyrværkeri.

I pausen serveres et glas vin og snacks. Inden koncerten er der kunstrundvisning kl. 18.00 for interesserede i Kunsthal Kongegaarden med kurator Henrik Broch-Lips.
200123 Kongegaarden, KORSØR
Wieneraften 250 kr.
Tirsdag 07-11-2023 kl. 19:00
”Portugisisk aften med portvinssmagning og fado-sang og musik”

Monica Jakobsen, sanger og sangskriver & Lars Skou Gøtterup, portvinsentusiast
Kom med på en tur til Portugal denne aften, hvor vi starter med et spændende foredrag om portvinens historie mens vi undervejs smager på udvalgte portvine, og måske finder vores favoritvin. Vi spiser portugisiske specialiteter til; ost, oliven og modnet skinke. Lars Skou Gøtterup har boet og arbejdet i en årrække i Portugal og fortæller levende om portvinseventyrets start og produktionsprocesserne.
I anden halvdel af aftenen tager vi ud på en musikalsk rejse fyldt med længsel og lidenskab. Fadosangene er længselsfulde og melankolske og Portugals nationalgenre gennem 200 år. Monica Jakobsen er en dansk sanger og sangskriver, der har specialiseret sig i fadogenren efter mange års ophold i Portugal. Hun fortæller imellem numrene små historier fra sine mange nætter og dage i Portugal.
Foredrag, portvinssmagning med kulinariske portugisiske specialiteter og koncert er inkluderet i prisen. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
800523 Grønnegades kaserne, NÆSTVED
Foredrag og koncert 495 kr.
Torsdag 12-10-2023 kl. 19.00