Caffè Sospeso´ – en fantastisk gestus af næstekærlighed

Af Nicole Luik, lærer og glad kaffe-giver

Måske kender du det? At side på din yndlingscafé, tage en dyb indånding og undslippe hverdagens stress for en kort stund med en dejlig kop kaffe. Det er for mange mennesker en selvfølge, men ikke for alle. Et projekt har sat sig som mål at ændre lige netop dét.

Må jeg bede om en kaffe og en caffè sospeso? Måske har du hørt eller læst om denne bestilling før. Caffè sospeso, aufgeschobener Kaffee eller suspended coffee, kært barn har mange navne, afhængig af, i hvilket land du møder denne gestus, men hvad er det egentlig for noget?

Første gang jeg stødte på bestillingen var, da jeg var på café i Berlin sammen med min mor. Vi nød eftermiddagen på en af de hyggelige caféer, da en dame bestilte en cappuccino og ”einen aufgeschobenen Kaffee”, og jeg blev lidt nysgerrig på dette fænomen. Jeg lignede nok et stort spørgsmålstegn, især da damen kun fik den ene del af sin bestilling og så ud som om, at det var helt okay, at tjeneren kun kom med halvdelen.

Betal to gange, drik én gang Jeg fik hurtig forklaringen og den korte version er, at mange mennesker gerne vil hjælpe folk i nød, men ikke helt ved hvordan. Suspended coffee er en kop kaffe, der betales på forhånd som en anonym velgørenhedshandling.

Udøvelsen af suspended coffee, eller caffè sospeso på italiensk, er en napolitansk tradition, der blev født i slutningen af 1800-tallet i centrum af byen, og som boomede under Anden Verdenskrig. Oprindeligt i de mange arbejdercaféer i Napoli, hvor nogen ville bestille en sospeso – altså at betale prisen for to kaffer, men kun indtage den ene, og lade den anden blive suspenderet til senere. Enhver kunne så spørge, om der var en sospeso til rådighed og ville få serveret en kop kaffe gratis.

Der er forskellige versioner af, hvordan det begyndte. Nogen siger, at adelige delte glæden ved at have vundet en omgang hesteridning eller at have mødt en smuk ung dame, ved at gå på kaffebar og betale for to kopper kaffe - én til sig selv og én til en fremmed. I dag finder man caféer, der tilbyder caffè sospeso, i store dele af verdenen. De seneste år med hårde økonomiske tider og især gennem den lange periode med coronaviruspandemien, er denne gestus genoplivet. Mange steder kan man ikke kun bestille en caffè sospeso, men også en sandwich eller et varmt måltid, som kommer en trængende til gode. Spørger man Napolitanerne vil mange sige: ”Detersymboletpåetnetværkafsolidaritet mellem borgere, der har råd til det, og dem, der har brug for det, som fx de hjemløse eller underprivilegerede immigranter. Det siger megetomnapolitanerne.Vipasserpåhinanden.”

Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at alene i Tyskland er der 342 byer, med op til flere cafeer, som tilhører netværket ”Suspended Coffee Germany”.

Denne trend af næstekærlighed er som nævnt ikke et nyt fænomen, men faldt under efterkrigens økonomiske boom og i 2011 fik den en genoplivning i Italien og rykkede sig derefter nordpå. Det var dog først efter, at Facebookgrupper opstod, at det virkelig rykkede og blev set i mange af Europas hovedstæder. I dag er den voksende liste lang med caféer i USA, Asien, Australien og Europa.

Man kan gøre en anden person glad med en lille gestus eller lidt opmærksomhed. En gave i form af en kop kaffe eller et lille måltid kan være meget vigtigt, når nogen absolut intet har i maven. Det ændrer måske ikke noget i din specifikke livssituation i øjeblikket, men hver gang du bringer nogen ind udefra, ind i varmen og ikke kun i forhold til en varm kop kaffe, giver du den uvurderlige følelse af at være en del af samfundet, i hver fald for en kort stund. Det er meget enkelt og alligevel kan det påvirke et helt liv og måske kan sådanne øjeblikke give nyt mod til at se livet i øjnene. Lidt ærgerligt, at denne smukke gestus ikke er en større del i det danske samfund.

Jeg giver gerne en kop kaffe eller et måltid. Hvad med dig?